Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 73:

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Ledsagelse til børn og unge mellem 12 og 15 år med nedsat funktionsevne).

Af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 25.01.2012).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver først ordet til fru Karen Ellemann som ordfører for Venstre.

Det lovforslag, som vi nu skal behandle, har til hensigt at udvide ledsageordningen, så den også kommer til at gælde for børn mellem 12 og 15 år med nedsat funktionsevne. Hensigten med at gøre det er selvfølgelig også at gøre den her gruppe af børn og unge mere selvstændige og mere uafhængige af hjælp fra deres forældre. Forslaget vil jo konkret betyde, at den nuværende lov, som tilbyder ledsageordning til de unge mellem 16 og 18 år, der har nedsat funktionsevne, så bliver udvidet, sådan at tilbuddet altså også kommer til at gælde allerede for de 12-15-årige.

Hele den her ledsageordning og udvidelsen af den blev indført på forsøgsbasis tilbage i 2009 og frem til 2011, hvor man kørte forsøget i ti kommuner. Det har man så efterfølgende evalueret, og jeg vil næsten sige, at det siger sig selv, at evalueringen viser, at det var en af den type initiativer, som virkelig blev godt modtaget, og der var generel tilfredshed både hos de pågældende, som selv modtog ledsagelsen, og selvfølgelig også både hos forældre og generelt i kommunerne. Man må så konstatere, at gruppen, som bliver omfattet af lovforslaget, ikke på nuværende tidspunkt rigtig har tilstrækkelige muligheder for at leve et ungdomsliv, som kan sammenlignes med andre børn og unges uden funktionsnedsættelse. Hvis det er sådan, at man ønsker at deltage i forskellige selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet, er man altså nødsaget til nu, som det er i hvert fald, at bede forældrene om hjælp. Der mener vi i Venstre også – og vi bakker op om det, man er blevet enige om i satspuljeforhandlingerne – at det er nødvendigt, at man får afhjulpet den her afhængighed, og at man herigennem altså får skabt mere frihed og mere selvbestemmelse i de unges liv. Ganske enkelt siger vi, at vi ikke ligesom må lade funktionsnedsættelsen begrænse de unge mennesker unødigt. Der er også blevet skrevet en rapport fra SFI, som viser, at funktionsnedsættelser hos børn – det er selvfølgelig også indlysende – jo i høj grad belaster barnets sociale relationer til eksempelvis jævnaldrende kammerater, og det her forslag, det her initiativ, vil helt klart hjælpe på den situation.

Helt generelt kan jeg konstatere og tilslutte mig – vi finder det glædeligt i Venstre – at der fokuseres på børn og unge med funktionsnedsættelse og også på deres familier. Jeg skal samtidig sige, at Det Konservative Folkeparti også støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Maja Panduro for Socialdemokraterne.

Jeg kan måske starte med at prikke hul på spændingen og afsløre, at Socialdemokraterne også støtter det her lovforslag. Det har vi glædet os til at gøre, bl.a. også fordi vi faktisk som opposition fremsatte lovforslaget om det her tilbage i 2007. Så vi er jo glade for, at man nu har kunnet nå til enighed om det i Folketinget, for vi synes, at det er vigtigt, at vi sikrer, at også børn og unge, som har en funktionsnedsættelse, fysisk eller psykisk, kan have et ungdomsliv, og at de ikke skal opleve at være afhængige af at skulle have mor eller far med og bede dem om at følge med, hvis man gerne ville ud og være sammen med sine kammerater til forskellige fritidsaktiviteter. Derfor er det så godt, at vi nu får udvidet den ordning, vi jo allerede har for de 16-18-årige unge, til også at gælde unge mennesker ned til 12 år. Det tror jeg vil gøre en rigtig stor forskel for den her gruppe, for at de kan blive mere selvstændige og mere uafhængige af at få hjælp fra deres forældre.

Det er ret væsentligt at sige, tror jeg, at det er klart, at det her også vil aflaste forældrene, men det handler om at sikre, at også unge og børn med funktionsnedsættelser har ret til et ungdomsliv. Det forbedrer vi nu med forslaget her, og derfor er det med glæde, at Socialdemokraterne kan støtte det.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Karin Nødgaard for Dansk Folkeparti.

Uanset hvem man er, har man behov for at leve en tilværelse, hvor der sker adspredelse og forandring, og nogle har det mere end andre, men det må aldrig blive ens funktionsevne, der sætter de største begrænsninger.

Der er selvfølgelig ikke tvivl om, at mennesker, der af den ene eller den anden årsag lever med betydelig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan have andre og flere begrænsninger end dem, der ikke har det; alt andet ville vel være mærkeligt. Men det er vigtigt, at der fra samfundets side gøres en indsats for at hjælpe disse mennesker til at få en tilværelse, der er så lig andre unge menneskers som overhovedet muligt.

Dette er selvfølgelig også tilfældet med det her lovforslag. Når man når teenagealderen, sker der store forandringer både i ens liv og i de interesser, man har, og det er ikke altid, man har lyst til, at ens forældre skal være en del af disse ting, uanset om man er nært knyttet til dem eller ej. Derfor finder Dansk Folkeparti det positivt, at der er en ledsageordning i lov om social service. Det skylder man især de unge, men faktisk også deres forældre, for uanset hvad, kan der være mange sidegevinster i det daglige liv sammen med familien, når alle kan komme hjem og have oplevet noget og derefter fortælle den øvrige familie om det.

Når aldersgrænsen i dette forslag foreslås sænket, så ordningen også kommer til at omfatte de 12-15-årige, kan der være mange årsager til det. For mig hænger det sammen med, at vi i dag har en ungdomskultur, som tydeligt viser, at de unge på mange områder udvikler sig hurtigere og agerer mere som unge, på godt og ondt selvfølgelig, end unge i den aldersgruppe gjorde for årtier tilbage. Derfor er det positivt, at man, inden man ændrede loven fuldstændig, med satspuljeaftalen for 2008 blev enige om at lave et forsøg med at sætte aldersgrænsen ned i ti kommuner landet over.

Dette forsøg har så vist sig at være en succes, og det kunne man se i forbindelse med den evaluering, der blev lavet i sommeren 2011. Og det, som jeg lægger vægt på, er, at det har haft en positiv virkning på de unges fritidsliv og har været med til at muliggøre, at de kunne deltage i selvvalgte aktiviteter. På den måde føler man sig som en del af fællesskabet, hvilket jo netop for personer med funktionsnedsættelse er meget afgørende for en høj livskvalitet.

Når vi i dag behandler forslaget, er det egentlig ikke for at ændre på en masse betingelser, fordi de faktisk allerede på nuværende tidspunkt er tilfredsstillende, men for at ændre på den gruppe, der kan komme i betragtning. Og da Dansk Folkeparti jo er en del af satspuljekredsen, bakker vi op om forslaget og håber selvfølgelig, at det her forslag med sin vedtagelse vil være medvirkende til, at mange børn og unge får nogle gode oplevelser i samvær med andre jævnaldrende, og at det selvfølgelig kan bidrage positivt til den samlede families liv.

Tak til ordføreren. Den næste taler er fru Liv Holm Andersen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Radikale Venstre kan naturligvis også bakke fuldt op om det her lovforslag.

Med en udvidelse af ledsageordningen, som gør, at unge og børn med nedsat funktions... Undskyld! Nu kom jeg til at kludre lidt i det, det må I undskylde ...evne kan have et aktivt liv uden for hjemmet, uden at deres forældre skal holde øje med dem og følge med i alt, hvad der sker i deres liv, sender man et signal, der er rigtig vigtigt for os Radikale, og det er nemlig det, at selv børn og unge har ret til personlig frihed og har ret til et liv, hvor de selvstændigt kan bestemme og kan leve uden at deres... Nej. Undskyld! Det går altså helt galt i dag. Sorry! Ja, det må I sgu undskylde, alle jer, der sidder derude og følger med på Folketingets tv-kanal. Og undskyld! Jeg sagde »sgu« fra talerstolen. Det er bare ikke min dag i dag.

Jeg tror egentlig, at jeg bare vil afslutte den her ordførertale og så sige, at Det Radikale Venstre er rigtig glad for, at vi med det her lovforslag sætter en tyk streg under, at vi anser det for rigtig vigtigt, at børn og unge har ret til personlig frihed, og at man så forsøger at udvide den gruppe af børn og unge, som skal have retten til det så meget som muligt.

Tak for ordet, det, der nu var.

Tak til ordføreren. Meningen var klar nok, selv om ordvalget kunne diskuteres.

Så giver jeg ordet til fru Annette Vilhelmsen, der er ordfører for Socialistisk Folkeparti.

I SF er vi rigtig glade for det her lovforslag. Med forslaget bliver det nu muligt, at også de 12-15-årige, der har funktionsnedsættelse, kan få ledsager med, når de ønsker at deltage i aktiviteter uden for hjemmet. Det er en ordning, vi kender, og indtil nu er den blevet godt modtaget af de 16-18-årige, og nu får de yngre så også muligheden.

Vi synes, det er meget positivt, at også den yngre gruppe, der på grund af deres funktionsnedsættelse ikke kan færdes alene, nu får mulighed for at deltage i selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet uden altid at skulle bede far eller mor om hjælp.

Vi skal gøre, hvad vi kan, for at tilstræbe, at unge får mulighed for at leve et ungdomsliv på lige fod med andre børn og unge. Selv om de f.eks. er blinde eller sidder i kørestol, skal de have mulighed for at deltage i sociale og kulturelle aktiviteter som f.eks. at gå i biografen, til koncert eller overvære en fodboldkamp uden at skulle have forældre med.

For mig at se er forslaget en del af vores samlede arbejde for at sikre større inklusion i samfundet af børn og unge med nedsat funktionsevne. Vi skal hjælpe de unge til at blive mere selvstændige, uafhængige af hjælp. Det vil også være noget, der kan komme til at gavne dem videre i deres voksenliv.

Det er også vigtigt, at den her gruppe af børn og unge får en reel oplevelse af, at de kan blive en del af det samfund, der omgiver dem, og også kan tage del i de demokratiske muligheder, som de vil møde flere af, når de bliver ældre.

Jeg er glad for, at der i forslaget lægges vægt på, at det er vigtigt, at det er noget, de unge selv skal være med til at oplyse om, og at der skal gøres opmærksom på de her muligheder, når de nu har fået dem. Så det er et forslag, vi bakker fuldt op om. Vi er glade for, at der er bred enighed om det, og at familierne nu kan vælge, om det her er noget, som forældre skal deltage i, eller om børnene skal påbegynde deres mere selvstændige ungdomsliv ud fra deres egne behov. Vi tilslutter os.

Tak. Så giver jeg ordet til fru Stine Brix som ordfører for Enhedslisten.

Jeg kan så sige på vegne af Enhedslisten, at vi kan gøre den brede enighed endnu bredere. En af Enhedslistens mærkesager er børns ret til et godt børneliv. Det betyder, at der skal flere voksne i daginstitutionerne, så det ikke er ren opbevaring, men det betyder også, at børn med et handicap skal have mulighed for at deltage i aktiviteter uden for hjemmets fire vægge på linje med deres jævnaldrende.

Når man er 12 år gammel, er det helt almindeligt at tage til børnefødselsdag eller hjem til en kammerat efter skole uden ens forældre. Når man er 15 år, er det almindeligt at tage i biografen eller i byen med kammeraterne, uden at forældrenes øjne hviler i nakken. Det skal børn og unge med handicap naturligvis også have mulighed for. Det kræver, at aldersgrænsen på 16 år for at få en ledsageordning revurderes. Derfor er vi meget positivt stemt over for forslaget om at give børn på ned til 12 år med en funktionsnedsættelse mulighed for at få en ledsageordning. Vi så sådan set også gerne, at Folketinget tog en diskussion om børn under 12 år, men det skal ikke ligge det aktuelle lovforslag til last.

Jeg vil samtidig også gerne fremhæve pointerne i høringssvaret fra Danske Handicaporganisationer og Dansk Socialrådgiverforening om, at forslaget også bør gælde for børn med sindslidelser. De har også et behov for at møde venner og jævnaldrende uden for deres eget hjem og uden for skoletid, og det bør være muligt at uddanne ledsagere, som kan varetage de særlige behov, som gælder disse børn. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig at Folketinget eller Socialudvalget tog en diskussion om i fremtiden.

Endelig bliver jeg nødt til at kommentere, at man endnu en gang vælger at finansiere et sådant forslag, som i øvrigt er ganske udmærket, via satspuljen. Satspuljen betales jo af førtidspensionister, folkepensionister, kontanthjælpsmodtagere og nogle af de grupper, som i forvejen har allermindst i vores samfund. Det er bestemt ikke rimeligt, at det er dem, der skal finansiere vores socialpolitik. Derfor vil vi fra Enhedslistens side arbejde for, at ledsageordningen bliver finansieret via finansloven.

Jeg synes ærlig talt, det er en lille smule pinligt, at en lang række partier, ingen nævnt, ingen glemt, stiller sig op før valget og siger, at de vil afskaffe satspuljen, men der sker ikke noget som helst. De samme partier melder sig alligevel klar år efter år til at bruge af satsmidlerne. Men de kan jo få en chance for at stemme for, når vi givetvis på et tidspunkt igen fremsætter vores udmærkede forslag om at afskaffe satspuljen.

Men for at opsummere: Vi støtter forslaget om at udvide ledsageordningen. Det er godt for barnets tarv, men det er også godt for Danmark som sådan. Jeg tror på, at vi alle sammen bliver klogere af at omgås mange forskellige mennesker i skolen, på arbejdet og i bybilledet. Derfor skal vi selvfølgelig skabe plads til den forskellighed. Tak for ordet.

Tak. Den sidste ordfører er fru Thyra Frank fra Liberal Alliance.

Liberal Alliance kan fuldt ud tilslutte sig forslaget om ledsagelse til børn og unge mellem 12 og 15 år med nedsat funktionsevne. Undersøgelser viser, at den nuværende ledsageordning i praksis opfylder de formål, der er opstillet i lovgivningen. Brugere, myndigheder, ledsagere og pårørende deler helt overvejende den opfattelse, at ordningen forbedrer brugernes livskvalitet, at den styrker brugernes frihed og uafhængighed, og at den styrker deres selvstændighed. Ved denne udvidelse af den eksisterende ordning sikrer vi, at også børn og unge mellem 12 og 15 år får mulighed for et aktivt socialt liv i det omgivende samfund.

Liberal Alliance er med i satspuljeforliget og støtter dermed lovforslaget.

Tak. Så er det social- og integrationsministeren.

Og det er en glad social- og integrationsminister, og jeg vil gerne starte med at sige tak for de kommentarer, der er faldet i forbindelse med lovforslaget. Jeg tror, vi alle sammen er enige om, at vi skal sørge for, at de børn og unge, som vi har i vores samfund, og som har en funktionsnedsættelse, føler, at de er en del af vores fællesskab, og at vi åbner op, sådan at de kan føle, at der også er plads til dem. Det viser vi meget tydeligt med det her forslag, og der er faldet mange smukke og kloge ord, som jeg synes, jeg bare vil bakke op om. Et ungdomsliv handler om at kunne bestemme selv, og det gælder selvfølgelig også, når man har en funktionsnedsættelse. Så jeg vil sige tak til ordførerne.

Så skal jeg bare knytte en kommentar til Enhedslistens ordfører, som spurgte til, hvorfor det ikke også er børn med sindslidelser, der kan få adgang til den her ledsageordning. Der har vurderingen været den, at hvis man har en sindslidelse, må der stilles nogle særlige krav til indsigt og træning, som ligger ud over de kvalifikationer, der ligger i ledsageordningen. Og derfor er det sådan, at har man brug for ledsagelse, er det i stedet servicelovens § 52 og nogle af de foranstaltninger, der ligger deri, man skal anvende, såfremt der er tale om børn og unge med sindslidelser. Tak.

Tak til social- og integrationsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.