Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 72:

Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Forhøjelse af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste).

Af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 25.01.2012).

Forhandlingen er åbnet. Jeg giver ordet til hr. Hans Andersen som ordfører for Venstre.

I Venstre mener vi, at familier, der har børn med handicap eller langvarig alvorlig sygdom, skal kunne have mulighed for, at en af forældrene kan vælge at forlade arbejdsmarkedet og i stedet passe barnet i deres eget hjem. Derfor er det vigtigt, at familien sikres en rimelig økonomisk kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Vi ved, at familielivet med børn, der har en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, kan være udfordrende, og at både søskende, forældre og barnet selv kan opleve, at det daglige liv bliver besværligt.

L 72 er et lovforslag om at forhøje ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste, og lovforslaget er en del af satspuljeaftalen for 2012 mellem regeringen, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Venstre. Med forslaget ønskes en ændring af loven om social service, § 42, stk. 3, så ydelsesloftet ændres fra de nuværende 19.613 kr. til 27.500 kr. pr. måned.

Formålet med lovforslaget er at sikre familier, der har børn med nedsat funktionsevne eller kroniske og langvarige lidelser, bedre økonomiske vilkår. Med lovforslaget gives der således mulighed for, at forældre kan passe deres barn eller børn i eget hjem, samtidig med at de får en rimelig kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Forslaget indebærer ingen ændringer i forhold til, hvilke betingelser der skal være opfyldt, for at forældre kan godkendes til tabt arbejdsfortjeneste. Desuden er det en betingelse for at være omfattet af loven, at det er nødvendigt, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer barnet.

I 2010 var der 18.615 borgere, der i løbet af året modtog hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Hvis ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste forhøjes til 27.500 kr. om måneden, skønnes det, at 6.800 af de i alt 18.615 modtagere af tabt arbejdsfortjeneste berøres af ydelsesloftet.

Afsluttende vil jeg blot opsummere, at Venstre er tilfredse med at kunne give tabt arbejdsfortjeneste til de berørte familier på et fornuftigt økonomisk niveau, og derfor støtter vi lovforslaget. Og så skal jeg på vegne af Det Konservative Folkeparti, som ikke kan være til stede her i salen i dag, meddele, at de også støtter dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det fru Maja Panduro som ordfører for Socialdemokraterne.

Det at have et barn, som har et alvorligt handicap, eller som lider af en meget alvorlig sygdom, tror jeg kun vi, der ikke selv har prøvet det, kan forsøge at forstå, forsøge at sætte os ind, altså hvor alvorligt det må være, og hvor forandrende det også må være for et liv, hvis et barn i familien pludselig bliver syg. Vi var så mange, der kæmpede så hårdt og tilbragte 18 timer i salen i alt, dengang den tidligere regering sammen med Dansk Folkeparti vedtog deres genopretningspakke, som de kaldte den. Det var meget frustrerende, for det at lave et loft på 20.000 kr. i kompensation for tabt arbejdsfortjeneste var en del af den genopretningspakke. Derfor er jeg så glad for, at det er lykkedes ved satspuljeforhandlingerne at blive enige – endda bredt i Folketinget – om, at vi nu hæver det her loft til 27.500 kr. Det er et markant løft. Man kan selvfølgelig altid diskutere, om loftet skulle være højere, men det her kommer til at gøre en meget stor forskel i nogle meget udsatte familiers liv. Derfor er det en god dag at være socialdemokratisk socialordfører på og kunne stå heroppe og konstatere det. Teknikken har den tidligere ordfører redegjort meget nøje for, så det vil jeg ikke gå yderligere ind i, men vil bare med et smil på læben sige, at Socialdemokraterne selvfølgelig kan støtte det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for Dansk Folkeparti, fru Karin Nødgaard.

Der er ikke tvivl om, at familier, som oplever den sorg, det er at have et alvorligt sygt barn, er meget hårdt ramt. Det gælder hele familien, hvis hverdag er påvirket af det, uanset om det er sygdom af kortere eller længere varighed. De følelsesmæssige omkostninger kan være meget store, og når der så er en økonomisk omkostning og bekymring, kan livet blive svært, og fokus kan flyttes fra det primære, som må dreje sig om den nære og basale pleje af ens barn.

I tidens løb har der været drøftelser om finansiering af tabt arbejdsfortjeneste for disse forældre, og det er vigtigt her at slå fast, at drøftelserne ikke har drejet sig om for eller imod, at der skal findes en økonomisk kompensation. Det har der været enighed om. Drøftelserne har primært drejet sig om, hvor disse midler skal findes. Når Dansk Folkeparti under hele forhandlingsforløbet har været meget optaget af, at midlerne ikke tages fra satspuljen, skyldes det, at denne puljes formål er at forbedre vilkårene for modtagere af overførselsindkomster og svage grupper. Den oprindelige hensigt med satspuljen var også, at midlerne skulle gå til eksperimenter og udviklingsprojekter på det sociale område. Tabt arbejdsfortjeneste kan næppe omfattes af dette. Tabt arbejdsfortjeneste er af blivende karakter, og derfor er det Dansk Folkepartis opfattelse, at midlerne dertil skal findes på finansloven. Man må heller ikke glemme, at denne kompensation beløber sig til næsten ½ mia. kr. over de kommende 4 år, hvilket må siges at være en meget stor del af den samlede satspulje. Derfor er det også ærgerligt, at regeringen ikke fandt midlerne på den samlede finanslov, så de ikke længere skulle tages fra den pulje, som kun finansieres af penge fra pensioner og andre overførselsindkomster.

Det er også på sin plads at nævne, at en stor del af de familier, som kan få del i puljen for tabt arbejdsfortjeneste, ikke er omfattet af den gruppe, som betaler til satspuljen, så det forstærker jo også vores ønske om, at midlerne skulle have været fundet på den samlede finanslov. Dette var ikke muligt, og derfor accepterede vi i Dansk Folkeparti, at det finansieres over satspuljen. Men det er absolut ikke noget, vi er tilhængere af, og vi beklager, at det ikke var muligt at få finansministeren med til at finde midlerne på den generelle finanslov. Men vi ønsker heller ikke at tage disse ramte familier som gidsler, og derfor bakker vi selvfølgelig op om lovforslaget.

Så er der selvfølgelig spørgsmålet om beløbsstørrelsen. Den har jo været diskuteret meget, og vi har også tidligere hørt den nævnt af de andre ordførere. Dansk Folkeparti har ikke noget imod, at vi hæver loftet, som det sker med det her lovforslag. Men for os er det altid vigtigt, at finansieringen begrundes, og at midlerne findes – og helst findes der, hvor man mener det er mest oplagt at finde dem. Og det er som sagt på den samlede finanslov.

Afslutningsvis vil jeg gerne slå fast, at Dansk Folkeparti som ansvarligt parti vælger at være en del af satspuljekredsen, da vi finder, at der er mange svage og udsatte i vores samfund, der skal tilgodeses. Men de steder, hvor der er flertal for at afskaffe satspuljen og i stedet hjælpe de mennesker, der har behov for hjælp, via den samlede finanslov, ville det klart være at foretrække. Og så ville det også være sådan, at vi alle via vores skat ville bidrage i en størrelsesorden, som kunne blive fastsat ud fra vores indkomsts størrelse. Desværre er der ikke flertal for det i det nuværende Folketing, men måske kan der ske ændringer fremover, når man når til en erkendelse af, at der bliver færre midler tilbage til de formål, satspuljen oprindelig var tiltænkt, nemlig eksperimenter og udviklingsprojekter på det sociale område.

Der er en kort bemærkning, så ordføreren bedes lige blive stående. Fru Stine Brix fra Enhedslisten.

Jeg vil blot spørge ordføreren, om det ikke er korrekt, at det er Dansk Folkeparti, der har været med til at bringe de her familier i den her meget ulykkelige situation, da Dansk Folkeparti var med til at indføre loftet i første omgang i forbindelse med genopretningspakken.

Ordføreren.

Jeg forstår slet ikke spørgsmålet. At bringe disse familier i den her situation, blev der sagt, men vi som politikere er altså ikke i en position, hvor vi kan afgøre, om familier bliver ramt af en ulykkelig sygdom, eller hvad det er, der foregår. Jeg tror godt, jeg ved, hvad ordføreren mener; det er i forhold til beløbsstørrelsen.

Det, der skete, var, at Dansk Folkeparti tog ansvar. Vi var med til at lave en genopretning af dansk økonomi, og ud fra det måtte man så se, hvilke penge der var til rådighed, og der gik man så ind og kiggede på, hvad der kunne være en rimelig kompensation. Det var simpelt hen det, vi gjorde.

Spørgeren.

Jamen det er jo i den grad at bringe nogle familier i en ulykkelig situation. Ordføreren har jo fuldstændig ret i, at det ikke er Dansk Folkepartis skyld, at deres børn er blevet ramt af en alvorlig sygdom eller af et handicap, men når man så oveni påfører familierne en meget vanskelig økonomi, bliver situationen jo ekstra ulykkelig.

Nu står vi så i en situation, hvor vi må rette op på skaden, og som ordføreren også selv fremfører, bliver vi nødt til at kigge på satspuljen for at kunne gøre det. Men hvis Dansk Folkeparti slet ikke havde været med i første omgang til at indføre et loft med genopretningspakken, jamen så havde vi jo ikke skullet stå her og diskutere, om det er satspuljen, der skal finansiere sådan en kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Ordføreren.

Fru Stine Brix siger, at vi må rette op på skaden. Så vidt jeg ved, er Enhedslisten ikke en del af satspuljekredsen, så derfor kan jeg ikke forstå, hvorfor man bruger udtrykket vi.

Dansk Folkeparti har hele vejen igennem taget ansvar. Vi vil have, at hver en krone, der bliver brugt i det her samfund, finansieres, og det er det, vi har taget ansvar for gennem hele det forløb, hvor vi har været støtteparti. Vi er en del af satspuljekredsen, og vi gør modsat Enhedslisten det, at vi også tager ansvar her. Og vi går ikke ind nu og siger, at vi ikke vil bakke op om det her. Dansk Folkeparti har en overbevisning om, at det er vigtigt at være med til at kigge på, hvordan vi kan hjælpe de socialt udsatte i vores samfund, og så længe vi har satspuljen og der ikke er et flertal for at afskaffe den, så tager Dansk Folkeparti det ansvar.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til fru Marlene Borst Hansen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Som de tidligere ordførere også har sagt, er det her et af de lovforslag, som det ligefrem er en glæde at stå her på talerstolen og udtale sig om. Det er nemlig et smaddergodt forslag, som sikrer en markant forbedring af de økonomiske vilkår for forældre, der vælger eller bliver nødsaget til at passe og pleje deres syge eller funktionsnedsatte barn og derfor ikke kan være på arbejdsmarkedet.

Alle de familier, som det her lovforslag vedrører, står i forvejen i en meget ulykkelig situation, for det er jo enhver forældres største angst, at ens barn er eller bliver sygt. I den situation vil man gøre alt for sit barn, uanset økonomien, og for mange forældre er det, at den ene af forældrene vælger at blive hos barnet og være hos barnet, i stedet for at barnet ligger på sygehuset eller på en institution.

I den situation er det altså fællesskabets forpligtelse at hjælpe de pågældende familier, og det er der heldigvis stor og bred enighed om her i Folketinget. Derfor hæver vi med dette lovforslag ydelsesloftet – altså, det maksimale loft, der er for tabt arbejdsfortjeneste – med næsten 8.000 kr. om måneden. Det vil betyde, at mange familier ikke bliver nødt til at sælge hus eller bil eller lægge deres liv markant om på grund af økonomiske omstændigheder; der er så rigelig af andre omstændigheder, som gør, at man må lægge livet om. Derfor er det som sagt med stor glæde, at jeg står her i dag. Det Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så går vi videre til den næste, som er fru Annette Vilhelmsen fra Socialistisk Folkeparti.

Som de tidligere ordførere har givet udtryk for, er vi også i SF meget glade for, at vi i enighed kan bringe det her forslag frem. Det, der er rigtig betydningsfuldt for os, er, at vi nu giver forældre mulighed for, at kommer de i den meget ulykkelige situation, at deres barn får en funktionsnedsættelse eller en alvorlig sygdom, har man nu muligheden for, at man kan vælge, om man vil blive hjemme og passe sit barn, hvis man skønner, at det er det, der tjener barnet og familien bedst. Det, der sker, når et barn bliver ramt af alvorlig sygdom, er jo, at det sådan set ikke kun er barnet, der bliver ramt, det er jo hele familien, og det vil sige, at en mor og far jo ikke bare én dag skal overveje, hvem der skal blive hjemme og passe barnet. Det er simpelt hen en livssituation, både for forældre og for andre søskende, og den er vi sådan set også ansvarlig for at give rammer til at kunne tage hånd om.

Med den tidligere regering er vi jo altså også nødt til at sige, at der valgte man med genopretningspakken at forringe forholdene for den her gruppe af forældre, og det betød jo desværre, at forældre ikke var helt så frit stillet i forhold til, om de kunne blive hjemme og passe barnet, fordi deres månedlige ydelse simpelt hen blev så lav, at de ikke kunne holde til det økonomisk.

Den her kritik er der jo sådan set også – det kan vi også høre nu – bred enighed om at man vil rette op på. Der er også forskellige forslag til, hvordan man egentlig kunne have gjort det, men her hvor vi står i dag, er det positivt, at vi i fællesskab også kan sige, at vi har lyttet til kritikken af nedskæringerne, sådan som den er udtrykt fra handicaporganisationerne, og i SF er vi særlig glade for, at vi kan komme kritikken i møde efter at have lyttet til handicaporganisationerne og andre interesseorganisationer, og at vi nu hæver loftet for kompensationen til 27.500 kr. om måneden. Mange flere familier vil blive sikret økonomisk, og vi ved godt, at i en svær situation er det selvfølgelig ikke økonomien, der står højest på dagsordenen, men den kan være med til at lægge en vigtig ramme for, at både barn og forældre og familie kan komme sig.

Vi ved også, at der ikke er tale om fuld genopretning, og det er jo også det, der gør, at vi i fællesskab nu kan sige til hinanden, at vi forsøger at lægge en ansvarlig økonomisk politik på det her område, og det her var så langt, vi kunne nå, og derfor tilslutter vi os lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til fru Stine Brix som ordfører for Enhedslisten.

Da den tidligere regering med Dansk Folkeparti satte et loft over tabt arbejdsfortjeneste til de forældre, hvis børn er ramt af et handicap eller en alvorlig sygdom, advarede vi sammen med en lang række af organisationer – jeg nævner bare et par enkelte af dem Landsforeningen LEV, der repræsenterer udviklingshæmmede, Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening, Kræftens Bekæmpelse, Dansk Epilepsiforening osv. osv. – mod, at det forslag ville have katastrofale konsekvenser for forældrene og deres børn. Det er forældre, som i forvejen har et meget vanskeligt liv, som kæmper med børn med alvorlig sygdom, og i forbindelse med genopretningspakken blev de så oven i købet også ramt af en meget, meget vanskelig økonomisk situation, som for manges vedkommende betød, at de blev nødt til at flytte, måske også blev nødt til at overveje, om de overhovedet kunne passe deres barn derhjemme.

Derfor er vi selvfølgelig positive over for, at partierne i satspuljekredsen har besluttet at rette en smule op på den alvorlige forringelse, som man indførte dengang. Men vi mener ikke, at det er nok. Vi vil meget gerne gå videre. Der er stadig 6.800 familier, som modtager tabt arbejdsfortjeneste, som vil blive ramt af det nye loft, og som dermed stadig får et alvorligt tab i deres indtægt, hvis de vælger at passe deres kræftsyge barn eller svært handicappede barn derhjemme. Så Enhedslisten vil fortsat arbejde for, at loftet skal være markant højere eller fjernes helt.

Dernæst vil jeg også gerne kommentere på finansieringen af forslaget. Det bliver finansieret via satspuljen, som flere har været inde på, og i Enhedslisten mener vi ikke, at det er rimeligt, at førtidspensionister, folkepensionister, kontanthjælpsmodtagere og andre grupper, som hører til den gruppe i Danmark, der har absolut lavest indtægt, skal betale for f.eks. handicappede børns livsvilkår. Som ordføreren for Dansk Folkeparti også var inde på, kan det være meget problematisk på den måde at lægge et permanent tiltag ind i en satspulje, som jo skal forhandles år til år, så vi vil arbejde for, at det her projekt bliver finansieret via finansloven.

Så vil jeg bare kommentere på hele forløbet. Man må sige, at det ikke er let at være barn med alvorlig sygdom eller handicap eller være forældre til barnet for den sags skyld. Reglerne er blevet ændret frem og tilbage, og det skaber selvfølgelig utrolig stor usikkerhed for familierne. Jeg synes, at det er vigtigt at understrege, at vi fra Folketingets side har et ansvar for, at de forældre og deres børn, som i forvejen slås med så store problemer og så meget andet i form af alvorlig og livstruende sygdom eller handicap, ikke også skal slås med de offentlige myndigheder. Det skal ikke være de alvorligt syge børn eller de børn, der har et handicap, som skal betale prisen for, at Danmark har et økonomisk problem.

Husk på, at en af de væsentligste årsager til, at vi mangler penge i statskassen, er, at den foregående regering gav meget store skattelettelser især til de danskere, som i forvejen har mest. Derfor mener jeg, at det, der burde være løsningen på de her problemer, er, at man annullerer de skattelettelser, som blev givet til de højeste indkomster, så vi som samfund f.eks. har råd til, at de familier, som bliver ramt af de her ulykkelige omstændigheder, ikke også skal slås med en alvorlig økonomisk situation. Det er jo netop det, som er essensen i et solidarisk velfærdssamfund. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Karin Nødgaard.

Tak. Jeg kunne egentlig godt tænke mig meget kort at spørge ordføreren for Enhedslisten om noget. Man kommer med en masse gode kommentarer om, hvordan og hvorledes virkeligheden egentlig burde se ud set med Enhedslistens briller, så jeg vil gerne spørge: Hvorfor er Enhedslisten så ikke en del af satspuljekredsen? Hvorfor vælger man ikke at være med og tage ansvar og gøre ligesom Dansk Folkeparti, der siger: Vi er ikke de store tilhængere af selve puljen som sådan eller af, hvordan den er finansieret osv., men vi vil gerne være med til at tage et ansvar og gå ind i forhandlinger med de øvrige partier og sidde og prøve at fordele nogle midler til udsatte grupper? Jeg forstår simpelt hen ikke, at man som medlem af Enhedslisten kan stå her og komme med alle de tanker, men når man skal tage ansvar, vil man bare alligevel ikke være med.

Ordføreren.

Jamen jeg mener bestemt, det er at tage ansvar at sige, at det ikke kan nytte noget at fortsætte den kurs, hvor vi bruger af de penge, som burde tilhøre førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og folkepensionister. Det kan ikke nytte noget, at vi tilrettelægger en socialpolitik på baggrund af de mennesker, der har de laveste indkomster, og faktisk lægger en ekstraskat på dem. Der mener jeg, at det vil være meget problematisk, hvis vi gik ind og var med til at fordele de penge. Hvert år, når der er finanslovforhandlinger, arbejder vi for, at de tiltag, der i dag bliver finansieret via satspuljen, skal finansieres via finansloven.

Karin Nødgaard.

Nu er det jo sådan, at Dansk Folkeparti i adskillige år også agerede støtteparti og virkelig fik mange ting igennem. Kan Enhedslisten som støtteparti for den nye regering så ikke også få igennem, at man vil have afskaffet satspuljen? Det synes jeg da ville være oplagt. Ordføreren siger selv i sin tale, at Enhedslisten arbejder for, at det bliver finansieret over finansloven. Hvordan arbejder Enhedslisten for det, for det er altså ikke noget, jeg lige har registreret? Jeg kunne egentlig godt tænke mig også at spørge ordføreren, hvad et rimeligt beløb så er. Man må da sige, at det beløb, der nu er fundet frem til, faktisk er et rimelig pænt beløb, men Enhedslisten er åbenbart stadig ikke tilfreds. Og som slutbemærkning vil jeg gerne lige sige: Husk, at alle penge jo skal findes et sted. Det skal finansieres, og det glemmer man måske lidt i Enhedslisten.

Ordføreren.

Det sidste er jeg bestemt ikke enig med fru Karin Nødgård i. I den sidste del af mit indlæg kom jeg jo også ind på de meget store skattelettelser, som bl.a. Dansk Folkeparti har været med til at give til folk med de højeste indkomster her i landet. Hvis vi annullerer skattelettelserne for bare de 10 pct. rigeste danskere, vil det give 7,3 mia. kr. hvert eneste år, og de penge kunne vi bruge på velfærd. Sådan ville jeg langt hellere prioritere, men Dansk Folkeparti har åbenbart valgt noget andet.

I forhold til hvordan vi arbejder for at afskaffe satspuljen, vil jeg sige, at det gør vi sådan set ofte. Jeg tror også, at det bliver en væsentlig del af diskussionen om den kommende skattereform, som vi skal diskutere i Folketinget. Det kunne være et bud på, hvordan man kan løfte de laveste overførselsindkomster ved f.eks. ikke at skulle – hvad skal man sige – aflevere en ekstra skat til satspuljen hvert eneste år.

Tak til ordføreren. Så er det den sidste ordfører, og det er fru Thyra Frank fra Liberal Alliance.

Tak for ordet. Liberal Alliance kan fuldt ud tilslutte sig forslaget om at forhøje ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste. 7.000 kr. hver måned før skat er den konkrete forbedring for familier, hvor mor eller far bliver hjemme fra arbejde for at passe et sygt eller handicappet barn, og dermed ikke kan tjene en fuld løn. I 2010 var der 18.500 forældre, der passede deres børn hjemme. Det gjorde de, fordi børnene var så syge eller handicappede, at pasning i hjemmet var nødvendig. Med dette lovforslag sikrer vi, at disse i forvejen hårdt ramte familier får en godtgørelse på 27.500 kr. om måneden. Liberal Alliance er med i satspuljeforliget, og vi støtter dermed lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til social- og integrationsministeren.

Jeg vil gerne sige tak for de mange venlige ord om forslaget og også tak for debatten. Debatten er – som altid, når vi taler om satspuljen – også lidt en debat om satspuljens finansiering og selve ordningen, som den nu engang er, hvor man jo tilbageholder en del af pris- og lønfremskrivningen på overførselsindkomster. Ikke desto mindre har vi puljen, og puljen bruger vi i satspuljekredsen til at dele penge ud til en masse gode initiativer, som vi mener vil stille socialt udsatte borgere bedre og give bedre muligheder for handicappede, for børn med funktionsnedsættelser, for prostituerede og for hjemløse; for alle mulige sårbare, udsatte grupper. Derfor er satspuljen en pulje, som vi hvert år fordeler i bred enighed, og som vi forhandler ganske grundigt, fordi der ligger rigtig mange gode ting i selve satspuljeaftalen.

Jeg vil gerne sige tak for kommentarerne, der har været i dag til det her forslag, om forhøjelsen af ydelsesloftet for tabt arbejdsfortjeneste. Jeg tror, at næsten alle ordførere har været inde på, hvor ganske forfærdelig en situation det er for forældre at have et sygt barn, og at den situation jo selvfølgelig kun forværres, hvis man også skal slås med spekulationer om, hvordan økonomien skal hænge sammen. Med det her forslag løfter vi det loft, som tidligere var blevet lagt ind, så det nu kommer til at modsvare en mere almindelig indtægt. Vi har valgt at lægge loftet på 27.500 kr., og det er jo resultatet af de politiske drøftelser, der har været. Det er et loft, som betyder, at ganske mange forældre vil opleve en indtægtsfremgang. Der vil stadig væk være nogle, for hvem loftet vil være der, og som vil blive berørt af det, men det vil være en markant forbedring.

Jeg vil sige tak for debatten og i øvrigt sige, at med hensyn til selve debatten om fattigdom har vi jo afskaffet fattigdomsydelserne, vi har hævet kontanthjælpsloftet, og vi har en kontanthjælpsreform på vej. Debatten om, hvordan vi bekæmper fattigdom, og hvordan vi får mennesker gjort arbejdsmarkedsparate, får dem i gang med at være i stand til at forsørge sig selv, synes jeg også er en vigtig debat at tage, men selve debatten om tabt arbejdsfortjeneste er en sejr i dag, som vi kan glæde os over i fællesskab. Nu gør vi noget godt for de forældre, som har syge børn, og noget godt for de børn, der lider derude. Tak.

Tak til social- og integrationsministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.