Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 69:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love. (Forenkling af beskæftigelsesindsatsen m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 18.01.2012).

Sammen med dette punkt foretages:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 70:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension samt lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Forenkling af reglerne om optagelse og overflytning samt afskaffelse af kombinationsforsikring og uddannelsesydelse m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 18.01.2012).

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 71:

Forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og barselloven. (Forenkling af indsatsen for syge- og barselsdagpengemodtagere, aftale om ret til sygedagpenge fra 1. fraværsdag for selvstændige erhvervsdrivende ved langvarig eller kronisk lidelse m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 18.01.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Hans Andersen som ordfører for Venstre.

Tak for det. I efteråret 2010 efterlyste tidligere beskæftigelsesminister Inger Støjberg nogle ideer til at forenkle beskæftigelsesindsatsen. Det gjorde hun med kampagnen »Væk med bøvlet, Inger«, og det kom der mere end 1.700 henvendelser ud af, men der kom også en vigtig aftale ud af det, en politisk aftale fra den 4. maj 2011 om at få bugt med bureaukrati og overflødige regler, så mennesker uden job kunne hjælpes tilbage på arbejdsmarkedet hurtigt og effektivt.

De tre lovforslag L 69, L 70 og L 71, som vi skal behandle samlet i dag, er blevet til på baggrund af den aftale. Den indeholder 44 initiativer inden for områderne samtaler og kontakt, aktive tilbud, selvstændige og samspil med virksomhederne og til sidst enklere ydelser. Initiativerne er fastlagt på baggrund af ideer og forslag fra borgere, virksomheder, organisationer og medarbejdere i kommuner og a-kasser. Det er sket, fordi de gennem deres daglige arbejde har en stor viden om, hvor der ligger de bedste muligheder for at forenkle og gøre hverdagen mindre bøvlet. Hvad angår økonomien knyttet til aftalen og dermed de tre lovforslag, skal det nævnes, at udgifterne modsvares af indtægter, og til sidst at initiativerne vil aflaste kommunerne for administrative opgaver svarende til 91 mio. kr. Det er penge, som vi har aftalt, at kommunerne kan beholde, og at de bør bruges til at styrke beskæftigelsesindsatsen.

L 69 indeholder forslag til ændringer inden for områderne samtaler og kontakt og aktive tilbud. Som et par eksempler fra forslaget vil jeg først nævne, at kommunikationen mellem borgere og jobcentre i langt højere grad skal foregå digitalt via Jobnet, f.eks. skal borgeren kunne acceptere sin jobplan eller opfølgningsplan med nogle få klik hjemmefra. Det samme mere enkle system gælder også for syge- og raskmeldinger og feriemeldinger for forsikrede ledige. Et andet eksempel fra L 69 er, at sygeopfølgning for personer på bl.a. kontanthjælp skal forenkles og integreres i lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Så bliver det foreslået at modernisere og forenkle cv'et på Jobnet, og som et sidste eksempel vil jeg nævne, at det skal være muligt for privat ansættelse med løntilskud inden 6 måneders ledighed. Det vil give jobcentrene bedre mulighed for at give virksomhedsrettede tilbud til de ledige. Lovforslagets, altså L 69, samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige vil være merudgifter på 14,5 mio. kr. i 2013 og frem.

Så er vi kommet til lovforslag nr. L 70, og det vedrører ændringer inden for områderne enklere ydelser og selvstændige. Her bliver det bl.a. foreslået at afskaffe kravet om, at en borger skal have haft arbejde for at blive optaget i en a-kasse. Så vil L 70 også forenkle de detaljerede regler for overflytning mellem a-kasser. På nuværende tidspunkt er en overflytning nemlig bl.a. betinget af krav til arbejdets varighed og tidligere tilknytning til en a-kasse. L 70 vil samlet spare det offentlige for 8,4 mio. kr. i 2012 og 12,5 mio. kr. årligt i perioden 2013-2015.

Til sidst vil jeg nævne lidt om L 71, der indeholder forslag inden for de fire områder samtale og kontakt, aktive tilbud, selvstændige og samspil med virksomhederne og til sidst enklere ydelser. I L 71 bliver det bl.a. foreslået at afskaffe arbejdsgivernes pligt til at sende oplysninger til kommunen om sygefraværssamtaler. Det vil betyde, at vi årligt kommer 70.000 blanketter til livs. De økonomiske konsekvenser af L 71 er her merudgifter på 7 mio. kr. i 2012 og 14,4 mio. kr. årligt i 2013-2015.

I Venstre er vi stolte af at have sået det frø, der har ført til en vigtig aftale om forenkling af beskæftigelsesindsatsen. Derfor kan det jo ikke komme som nogen overraskelse, at vi støtter op om L 69, L 70 og L 71. Samtidig mener vi, at vi kun bør se aftalen og lovforslagene som et skridt på vejen i den rigtige retning. Vi vil fortsat arbejde på, at der på beskæftigelsesområdet vil ske en endnu større udryddelse af bureaukratisk bøvl, og i Venstre ser vi frem til flere forslag og tiltag på området.

Tak til ordføreren. Hr. Leif Lahn Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Jeg har lyttet meget til det, hr. Hans Andersen sagde, og jeg vil sige, at der er mange af tingene, som jeg jo ikke behøver at nævne igen, fordi hr. Hans Andersen kom ind på en del af forslagene og også nævnte forløbet.

Alligevel vil jeg bruge nogle få ord på forløbet, for vi ser jo resultatet af et rigtig godt og langt forløb. Som hr. Hans Andersen sagde, modtog beskæftigelsesministeren jo netop 1.700 forslag fra alle dem, som er derude, som har forstand på det her, og som interesserer sig for det. Vi kan jo med smil på læben kalde det en skattekiste, fordi vi jo stadig væk har muligheden for at kigge ned i de her 1.700 forslag og tage nogle af dem frem. Det gjorde, at den tidligere beskæftigelsesminister satte et arbejde i gang, som førte til en rapport med 389 forslag, hvilket igen gjorde, at der, da vi skulle til forhandlingsbordet, var 46 forslag fra ministeren. Efter lange forhandlinger, gode forhandlinger, endte det med et bredt forlig på 44 forslag, og det er altså dem, vi står med i dag. Jeg vil godt fremhæve et par stykker, men jeg skal nok lade være med at kommentere dem alle, for så får jeg brug for lidt ekstra taletid; det vil jeg love formanden at lade være med. Men jeg vil i hvert fald godt sige lidt om nogle enkelte forslag, selv om hr. Hans Andersen også nævnte nogle.

Ledige skal ikke længere søge et bestemt antal job. Det er noget, som mange jo ser som en fordel, og de må nu i stedet fokusere på det, som de skal og kan søge. Graviditetsbetinget syge fritages for opfølgning, og arbejdsløshedskassens pligt til at holde sygesamtaler afskaffes. Det er bare for at nævne nogle forslag, og der er mange flere. Det er godt, og det her hjælper mange.

Vi mente dengang – og mener stadig væk – at der kan gøres meget mere, og vi havde da også dengang yderligere forslag, som vi desværre ikke fik med. Jeg kan nævne nogle stykker, f.eks. afskaffelse af det obligatoriske cv-klik og afskaffelse af 400-timers-reglen, som vi af mange fik at vide var en regel, der blev brugt rigtig mange kræfter på. Den har den socialdemokratisk ledede regering jo så heldigvis siden fået afskaffet. Så det er jo rigtig godt. Jeg kan også nævne afskaffelse af varighedsbegrænsningen for sygedagpenge og mange, mange flere. Så potentialet for afbureaukratisering er fortsat stort, men alt andet lige er de initiativer, der i dag behandles, og som vi er blevet enige om, en god forbedring og et skridt i den rigtige retning. Men jeg tror godt, jeg kan love alle – også hr. Hans Andersen – at der kommer endnu mere fra regeringens side. Vi Socialdemokrater vil gerne gøre op med alle de regler, vi ser er unødige.

Vi har de sidste mange år set stadig mere kontrol og bureaukrati på hele beskæftigelsesområdet. Det har gjort arbejdet tungere, og det har desværre flyttet opmærksomheden længere væk fra det, som det faktisk handler om, nemlig at få de ledige i gang. Socialdemokraterne vil stå i spidsen for at give kommunerne, jobcentrene og a-kasserne mere handlefrihed. Vi vil selvfølgelig stille krav, men vi vil også vise tillid til medarbejderne gennem regelforenkling. Ja, vi ser hellere, at medarbejderne udfører deres arbejde, at medarbejderne får de ledige i gang, frem for at de bare skal bruge tid på at sidde at kontrollere dem. Derfor vil Socialdemokraterne være klar til at gøre endnu mere på det her område og vil selvfølgelig løbende kigge på flere forslag i forhold til afbureaukratisering. Samtidig vil vi hele tiden tænke den tanke – eller i hvert fald spørge os selv, når vi kommer med nye tiltag: Hvis den nye regel ikke skaffer flere ledige i gang, er den så det værd? Jeg tror, at vi som lovgivere altid skal stille os selv det spørgsmål. Jeg vil sige, at jeg også synes det har været glemt de sidste 10 år.

Når vi ikke har lanceret et decideret afbureaukratiseringsprojekt lige nu, er det jo netop, fordi vi går i gang med mange reformer. Det er reformer, som jeg har hørt at den borgerlige opposition også gerne vil være med til. Og det glæder mig, at hr. Hans Andersen også vil være med til alle de her ting, dvs. nogle reformer, hvor vi også har mulighed for at afbureaukratisere; nogle reformer, som jeg jo personligt mener at vi måske burde have taget fat på og gjort noget ved for længe siden. Det er reformer på førtidspension, fleksjob, kontanthjælp og sygedagpenge, der alle netop vil tage fat i den målsætning, vi virkelig står for, nemlig at reformere for at få flere mennesker ind på arbejdsmarkedet og dermed være med til at forbedre deres muligheder og deres livsværdier, så de kan tage del i og bidrage til fællesskabet. Og derfor mener vi som Socialdemokrater, at hvis vi løfter det her system, fjerner mange af de bureaukratiske regler, der er derude, og sørger for, at medarbejderne igen kan arbejde med det, det drejer sig om, nemlig de ledige, så kan vi komme rigtig, rigtig langt. Og derfor støtter vi forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak, hr. formand. Jamen de her tre lovforslag, vi behandler i dag, er jo en følge af de forhandlinger, vi havde i foråret, i maj 2011, hvor partierne indgik en aftale om afbureaukratisering. Som det er blevet nævnt, er det her en udløber af den undersøgelse, som den tidligere beskæftigelsesminister havde lavet, af, hvilke regler der var generende.

Der kom rigtig mange bud på, hvilke regler vi kunne afskaffe, og der blev også lavet en lang liste over, hvilke regler vi så skulle i gang med at se på. Der var nogle af reglerne, der kunne ændres ved en bekendtgørelse, og nogle regler skulle ændres ved lovgivning. Og jeg går jo ud fra, at det hele i forbindelse med de regler, der kunne ændres ved en bekendtgørelse, er sat i værk; så det tror jeg på fungerer.

Tilbage var så det, der skulle ændres ved lovgivning. Vi havde så den situation i maj 2011, at det var svært at komme i gang med den helt store regelforenkling, da vi snart skulle til valg. Uanset hvad der bliver sagt her i dag, må det siges, at Socialdemokratiet dengang var sådan lidt tilbageholdende, fordi de måske skulle sidde på magten efter et valg, og det kom de så også til. Og derfor blev der sådan lidt reduktion i antallet af regelforenklinger, altså i antallet af de regler, der blev forenklet.

Men det ændrer ikke ved, at de partier, der står bag de forslag, også aftalte og var enige om, at når man kom efter et valg, uanset hvilken regering det var, skulle man genoptage forhandlingerne og lave nye regelforenklinger ud fra den liste, der nu er. Og det ser jeg da frem til; det håber jeg kommer her til foråret, for det var sådan set aftalen, at det skulle komme her efter et valg. Det er ikke afhængigt af de reformer, som vi lige har hørt hr. Leif Lahn Jensen nævne. Det har ikke noget med reformer at gøre, det er simpelt hen ud fra den liste over regelforenklinger, der ligger, at vi skal gå i gang med forhandlinger om nye regelforenklinger. Så jeg går da selvfølgelig ud fra, at ministeren vil leve op til det, der ligger i aftalen om, at vi skulle fortsætte.

Der er rigtig mange gode bud på forenklinger af regler, der har været til gene for både de ledige og sagsbehandlerne ude i jobcentrene og a-kasserne. Og vi vil i Dansk Folkeparti blankt erkende, at når nogle regler er unødvendige, skal vi selvfølgelig også fjerne dem. Der har været sådan en tilbøjelighed til, at når der var blevet indført nogle regler, altså at når der var blevet lavet nye regler, så blev de egentlig glemt. Det er sket hele tiden, det er ikke bare inden for de sidste 10 år, det skete også i 1990'erne. Man glemte mange gange at fjerne reglerne, og hvis man endelig fjernede reglerne, så beholdt a-kasserne og jobcentrene mange gange papirerne med de gamle regler og kørte videre efter dem.

Det skal vi selvfølgelig have ændret på, det er klart. Det skal være sådan, at sagsbehandlerne bruger de regler, der er up to date, og ikke gamle regler, der er udløbet, og som måske mere er til gene for de ledige. Men det er dem, sagsbehandlerne kender til hudløshed, og derfor er de tilbøjelige til at kigge på dem, og de er måske ikke lige blevet opdateret, med hensyn til at der er kommet nye. Det er sådan noget, vi også har arbejdet med, altså med mere oplysning ud til jobcentre og a-kasser om, hvordan reglerne fungerer fremover.

Men alt i alt synes vi i Dansk Folkeparti, at det er et stort skridt i den rigtige retning, og vi er glade for, at der er samlet så bred tilslutning til regelforenklingen, og det lover godt for fremtiden. Vi ser som sagt også frem til, at vi bliver inviteret over til en ny omgang forhandlinger om regelforenkling, hvor vi måske kan få fjernet endnu flere unødvendige regler, der mere er til gene end til gavn.

Vi skal selvfølgelig altid se på, om reglerne, uanset om de er til gene eller ej, er nødvendige af hensyn til kontrollen med, om der bliver svindlet på nogle bestemte områder. Dem kan man selvfølgelig ikke bare lige gå ud og fjerne, selv om der kunne være et ønske. Vi har set på den liste, at der var nogle ønsker om at fjerne nogle regler, men hvor vi må sige, at det kan vi ikke, for dér er der grundlag for, at vi skal have kontrol med udbetalinger og den slags; dem kan vi selvfølgelig ikke fjerne, selv om det er et ønske. Men vi skal selvfølgelig lytte til sagsbehandlerne i jobcentrene og a-kasserne og høre, hvad de har af indsigelser over for de regler og den lovgivning, som vi laver herinde i Folketinget, og det har vi gjort langt hen ad vejen.

Som sagt ser vi i Dansk Folkeparti frem til den kommende forhandling om endnu flere fjernelser af unødvendige regler og bureaukrati til gavn for både sagsbehandlerne og de ledige. Derudover har ministeren lagt to forslag om at fjerne noget ind i L 70. Dem har vi ikke de store ting at udsætte på, så vi kan godt uden problemer acceptere, at de er lagt ind. Så vi ser frem til den videre behandling af forslagene, og vi ser frem til, at vi skal samles igen og lave ny regelforenkling. Det tror jeg vi kommer langt med, og så tror jeg, at vi den her gang får en stor omgang, for nu har vi ikke et valg lige om hjørnet.

Så Dansk Folkeparti støtter selvfølgelig forslaget, som vi også er en del af.

Tak til ordføreren. Hr. Nadeem Farooq som radikal ordfører.

Med de nærværende lovforslag, L 69, L 70 og L 71, effektuerer vi aftalen fra maj 2011 om forenkling af beskæftigelsesindsatsen, som blev indgået mellem et bredt flertal af Folketingets partier. Nu har de respektive ordførere fra de øvrige partier – hr. Hans Andersen, hr. Leif Lahn Jensen og hr. Bent Bøgsted – som kom før mig her på talerstolen, jo været inde og tale lidt om de enkelte elementer. Det, jeg vil gøre, er at give mit besyv med ud fra en helhedsorienteret betragtning.

Det, vi gør nu, er at sætte lidt mere fart på den afbureaukratisering, som er helt nødvendig for et velfungerende og effektivt arbejdsmarked, og som er forudsætningen for, at vi hele tiden kan give vores ledige borgere mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet på den mest smidige og mest ukomplicerede måde. Vi må ikke glemme, at et arbejde står øverst på ønskelisten hos de fleste ledige. Det er jo de færreste, der føler sig realiseret via en tilværelse på randen af eller uden for arbejdsmarkedet.

Men desværre er de ofte dårligt hjulpet i jobcentrene, hvor indsatsen alt for ofte styres af rigide regler frem for af de lediges behov. De ansatte i jobcentrene vil jo meget gerne hjælpe de ledige, men de er som regel låst af rigide regler. Det omfattende bureaukrati får både økonomiske ressourcer og menneskeligt engagement til at forsvinde i papirbunkerne. En opgørelse viser, at for hver 13 kommunale jobcentermedarbejdere er der ansat 1 statslig medarbejder til at kontrollere dem. Og jobcentermedarbejderne bruger efterhånden mindre end et kvarter i timen på kontakt med dem, som det hele handler om, nemlig de ledige. De ressourcer kan bruges meget klogere, for i gennemsnit finder mere end fire ud af fem nemlig selv et job, inden der er gået et halvt år. Det viser tal fra www.jobindsats.dk. Aftalen giver bedre muligheder for at bruge mindre tid på bureaukrati, så der i stedet er plads til i højere grad at fokusere på den indsats, som skal få de ledige i job, på den indsats, der skaber resultater, og på det, som får humlebien til at flyve. Aftalen er ligeledes udtryk for, at vi lytter til dem, som må bakse med de her regler i dagligdagen og forvalter dem. Vi lytter til dem, som ved, hvor skoen trykker, og naturligvis til dem, som også fremadrettet vil bidrage til en fortsat afbureaukratisering.

Derfor kan Radikale Venstre støtte disse lovforslag med den ikke uvæsentlige bemærkning, at arbejdet for regelforenkling fortsætter med uformindsket styrke.

Tak til den radikale ordfører. Så er det hr. Eigil Andersen som ordfører for SF.

Det er almindelig kendt, at arbejdsløse lider under et kæmpe bureaukrati af regler, både i jobcentre og i a-kasser, og det er helt oplagt, at det er noget, vi skal have gjort op med. Dagens tre lovforslag er et skridt i den rigtige retning, men der er, som det også er blevet nævnt, meget, meget mere, der skal gøres. Det er jo grotesk, at det har vist sig, at når man printer alle de regler ud, som gælder for arbejdsløse og aktivering i Danmark, så skal man printe – hold godt fast – 24.000 A4-ark. Det er en fuldstændig absurd situation, og derfor skal vi have ryddet gevaldigt op i det elendige bureaukrati.

Noget af det, der bliver gjort op med i dag, er, at arbejdsløse er tvunget til at skrive et bestemt antal ansøgninger om job. Det var jo et misfoster, som blev skabt fra borgerlig side af den tidligere beskæftigelsesminister, hr. Claus Hjort Frederiksen, som indførte, at arbejdsløse skulle skrive mindst fire ansøgninger om ugen for at være sikre på, at de stod til rådighed. Det var spild af tid, ikke alene for arbejdsløse, men også for arbejdsgivere. Sagen var, at de ledige var nødt til at søge et stort antal job, som de i virkeligheden ikke havde en chance for at få, og arbejdsgiverne var så tvunget til at læse et hav af unødvendige ansøgninger igennem, som i virkeligheden var irrelevante for den pågældende stilling, og det var i den sammenhæng, at der skete det, at de her unødvendige ansøgninger blandt arbejdsgivere fik tilnavnet en Claus Hjort Frederiksen.

Sagen var jo, at det nærmede sig den situation, hvor arbejdsgiverne skulle have fat på en lastbil for at køre alle de her ansøgninger ind, som arbejdsløse var tvunget til at skrive. Det her misfoster bestod et års tid, og derefter indså man selv i Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, at det måtte der laves om på. Det blev så ændret til, at man efter et årstids forløb normalt skulle sende to ansøgninger om ugen. Det er den regel, der har været gældende i lang tid. Men selv det fører til nogle groteske situationer, hvis der ikke er relevant arbejde at søge, og sagens kerne er jo, at det store problem ikke er, at mennesker ikke søger arbejde. Det er, at der mangler arbejdspladser. Det er det, som er det centrale problem. Derfor er det godt, at det her misfoster fra borgerlig side om et bestemt antal ansøgninger om ugen bliver afskaffet med de her lovforslag.

Det er jo ikke, fordi det så betyder, at ledige bare kan lade være med at søge arbejde. Det skal man stadig væk gøre, men hvad der har sin rimelighed, og hvad der er relevant, er noget, som a-kassen og jobcenteret ud fra en konkret vurdering skal vurdere i de enkelte tilfælde, og det er selvfølgelig den rigtige måde at gøre det på. Jeg må sige, at det her ansøgningsshow, som man satte i gang fra VKO's side, jo har ført til et kæmpe bureaukrati, som minder mig om det bureaukrati, man havde i det hedengangne Sovjetunionen, og det var jo noget skrækkeligt noget med al den mangel på produktivitet, som man opnåede derovre på grund af bureaukrati.

Hvis vi vender blikket fremad, er der som sagt langt mere bureaukrati, der skal afskaffes, og noget af det, som vi skal have fjernet, er det samtalehysteri, som arbejdsløse også bliver udsat for. Sagen er jo, at man som ledig hver tredje måned skal melde sig til en samtale både i jobcenteret og i a-kassen. Det siger lovgivningen. Sandheden er, at i masser af de her samtaler foregår der ingenting, ud over at der bliver sat et kryds i et skema, fordi der ikke er noget relevant at tale om. Sandheden er også, at samtalerne i a-kassen og jobcenteret ligner hinanden utrolig meget. Der foregår stort set det samme.

Hvad fører det til, at man skal holde de her dobbeltsamtaler hver tredje måned? Det fører til et enormt bureaukrati i jobcentrene, og derfor er det jo en kendt sag, som ingen bestrider, at 80 pct. af jobcentermedarbejdernes tid går med bureaukrati, kontrol og dokumentation. Det er der ingen der bestrider i dagens Danmark. Det er jo en ganske forfærdelig situation, at der så bliver 20 pct. tilbage af tiden til at tale med arbejdsløse og tale med arbejdsgivere i forsøget på at få fat på nogle job til dem, der mangler dem. Det burde jo være et omvendt forhold, nemlig sådan at 80 pct. af tiden gik til, at man i jobcentrene kunne kontakte arbejdsgivere og tale med arbejdsløse, og sådan at 20 pct. af tiden kunne gå med dokumentation.

Det er simpelt hen en totalt elendig udnyttelse af ressourcerne, som vi skal have gjort op med, og det er et ressourceforbrug, som den borgerlige regering gennem 10 år har haft ansvaret for er blevet skabt, og det er forfærdeligt. Hvad gør vi ved det? SF's forslag er, at man de første 9 måneder af en ledighedsperiode skal nøjes med at møde i a-kassen til samtaler. Det skal i det hele taget være a-kassen, som skal varetage opgaven over for den arbejdsløse i de første 9 måneder. Det betyder jo, at vi i hvert fald slipper for dobbeltsamtaler i den periode, og så kan jobcentermedarbejderne bruge deres tid på noget bedre, nemlig at hjælpe mennesker, der har haft en længerevarende ledighed, til at komme mere i kontakt med arbejdsgiverne, hvilket arbejdsgiverne i øvrigt også efterlyser.

Hvorfor er a-kasserne bedre de første 9 måneder? Det er de af flere forskellige grunde. De kender medlemmernes erhvervsbaggrund, de kender deres uddannelse, de kender arbejdsløses muligheder for efteruddannelseskurser inden for det pågældende arbejdsområde, men a-kasserne kender jo også arbejdsgiverne i området og dermed arbejdsmulighederne, og det betyder simpelt hen, at a-kasserne har en ekspertise inden for de enkelte brancher og arbejdsområder, som man aldrig nogen sinde vil kunne få i et jobcenter. Derfor er a-kasserne bedre til at tage sig af de arbejdsløse i de første 9 måneder, og som sagt slipper vi bl.a. for de her dobbeltsamtaler og for, at der er titusinder af skemaer, der skal udfyldes i jobcentrene på det her område. Ressourcerne kan simpelt hen bruges bedre.

Det er et eksempel på den retning, som vi arbejder i i SF. Jeg håber, at det vil lykkes, og det må jo så vise sig, om det gør det. Dagens lovforslag er som nævnt et fremskridt, men der er meget, meget mere, der skal gøres, og det vil vi fortsat arbejde på.

Tak til ordføreren. Hr. Christian Juhl som ordfører for Enhedslisten.

Lovgivning er beskæftigelsesterapi for politikere og sikkert ikke noget, man kan bruge på sit cv, når man skal ud at søge arbejde i en virksomhed. For først laver i det her tilfælde VKO en masse regler, og så foreslås en række love, der ophæver nogle af dem igen. Så er man jo kommet tilbage til udgangspunktet, og det er der vist ikke mange virksomheder der kunne tjene penge på.

Reaktionen på det store bureaukrati gjorde, at selv den viljefaste kvindelige borgerlige minister måtte gøre noget, og så startede kampagnen »Væk med bøvlet, Inger«. Den fik ikke så stor gennemslagskraft, som nogle af os, der var ude i systemet, havde håbet, men et par guldkorn er taget til nåde i de fremsatte forslag, så der er beskæftigelse for politikere og embedsmænd til mange timer endnu, selv om det her bliver vedtaget.

Desværre er indholdet ikke altid lige fornuftigt, men jeg vil nu starte med at udtrykke min glæde over, at den nye arbejdsminister har taget hensyn til høringssvarene og ændret § 6 i det forslag, der hedder L 70, sådan at de dagpengemodtagere og efterlønsmodtagere, der har fået beregnet en forkert sats og dermed mistet dagpenge og efterløn, nu kan få en efterbetaling af deres tilgodehavende. Det er rigtig godt, at det er lykkedes, allerede inden lovforslaget er vedtaget.

Så lad os tage fat på L 69: Det er godt, at sanktionerne for de arbejdsløse bliver lempet. Det er et fremskridt, at man nu kun får en så længe-sanktion, når man ikke møder op til en samtale i jobcenteret eller a-kassen, hvor man tidligere i gentagelsestilfælde fik karantæne eller helt mistede retten til sine dagpenge. Det var en vanvittig regel.

Der er også en række andre gode ting, nemlig at de arbejdsløse ved cv-samtale ikke længere skal pålægges at søge to konkrete job; at den arbejdsløse på sit cv ikke længere skal angive et beskæftigelsesmål inden for området, hvor der er behov for arbejdskraft; at der ikke længere skal holdes jobsamtaler hyppigere end hver tredje måned; at kontakten med alvorligt syge kontanthjælpsmodtagere skal ske uden kontakt til den syge; at kontakten til syge kontanthjælpsmodtagere skal være en del af det almindelige kontaktforløb; at revalidender kan få deres økonomiske forhold forbedret og få overenskomstmæssig løn som færdiguddannede, både når de bliver revalideret på en virksomhed, og når de er elever eller lærlinge; og at der ikke længere er måltal for, hvor stor en del af beskæftigelsesindsatsen der skal varetages af andre aktører. Jeg går ud fra, at kommunerne så helt kan undlade at henvise de arbejdsløse til disse andre aktører.

Men der er også en del i det forslag, der er betænkeligt. Der indføres pligt til at øge digitaliseringen. Jeg mener, det skal sikres, at der tages vidtgående hensyn til de borgere, som ikke er fortrolige med it, og at den digitale kommunikation kan være tilgængelig for mennesker med handicap. Derfor er det ikke godt, at ministeren bemyndiges til at fastsætte dagpengemæssige konsekvenser for de a-kasse-medlemmer, der ikke opfylder kravene om digital kommunikation. Det kan jo gå helt galt, hvis ikke man er ven med en computer.

Myndighederne og jobcentrene skal kun have adgang til de oplysninger, som der er hjemmel til i loven, og som er relevante for deres arbejde, og al a-kasse-kommunikation med medlemmerne er et internt anliggende mellem a-kassen og hvert enkelt medlem, som ingen andre skal have adgang til. Det er problematisk, som det er beskrevet i lovforslaget.

Befordringsgodtgørelsen for den gruppe af arbejdsløse, der i dag har ret til den højeste godtgørelse, skal ikke sættes ned. Der skal ikke skæres i kontanthjælpsmodtagernes godtgørelse for merudgift ved at deltage i aktivering.

Vi har ikke meget tiltro til Work in Denmark-centrene. Vi tænker her på deres skandaløse rådgivning til arbejdsgiverne om, hvordan de skal indkvartere og behandle udenlandsk arbejdskraft. Det er bedre, at det bliver i jobcentrene. Det er også en dårlig idé at fjerne kravet om, at der skal holdes mindst et årligt møde mellem beskæftigelsesregionerne og handicaporganisationerne, det var vigtige møder.

Lad os også tale lidt om L 70: Det er godt for de mange, der er blevet snydt ved beregning af deres dagpenge og efterlønssats på baggrund af indkomstregistrene i stedet for lønsedler. Det er godt, at man forenkler optagelsesreglerne, så alle, der ønsker at blive medlem af en a-kasse, nu kan blive det. Men det, der er blevet lavet med uddannelsesydelsen, er noget skidt. Afskaffelse af ydelsen til selvvalgt uddannelse og erstatning af uddannelsesydelse med individuelle dagpenge er en klar forringelse for alle, der ikke modtager dagpenge efter højeste sats. Det kan kommuner og stat spare 12 mio. kr. ved, og det er klar tale, hvad det så drejer sig om. Ministeren har jo offentligt sagt, at det er godt at satse på uddannelse, og derfor skal vi selvfølgelig også inspirere, ved at det beløb, man får, er det højest mulige.

Kombinationsforsikring skal ikke afskaffes. Der er knap 1.500, der bruger den, og den skal bare være mindre bureaukratisk, for så er der mange flere, der vil bruge den. Flyttehjælpen skal heller ikke afskaffes. Det er jo et rigtig godt redskab, hvis man vil være fleksibel og kan flytte som arbejdsløs.

Så et par ord om L 71, hvis tiden tillader det – det gør den: Forslaget indeholder nogle positive regelforenklinger. Det er godt, at a-kasserne fritages for at holde sygefraværssamtale; at arbejdsgiveren fritages for at sende oplysninger til kommunerne om de her samtaler; at gravide kvinder, der af helbredsmæssige årsager går på barsel tidligere end 4 uger før forventet fødsel, fritages for kommunens opfølgning; at selvstændige med langvarig og kronisk sygdom kan indgå en § 58-aftale med kommunen, så de kan få dagpenge fra første sygedag; og endelig at selvstændige kan få sygedagpenge for alle ugens dage, så de ikke mister penge, hvis de f.eks. arbejder lørdag-søndag.

Men vi vil ikke tage sygedagpenge fra de syge, hvis de mere end én gang ikke møder frem til indkaldt samtale eller ikke følger lægens eller kommunens pålæg. Det er et urimeligt forslag uden samfundsøkonomisk betydning. Man skønner, at det er ca. 20 personer om året, det vil ramme, og som vil miste sygedagpengene, og besparelsen er på sølle 0,5 mio. kr., men for den enkelte syge, der mister forsørgelsesgrundlaget, har det alvorlige følger.

Jeg kan ikke forstå, hvorfor en aftale om at forenkle regler og rydde op i overflødige regler og bureaukrati skal anvendes til også at skære ned over for de syge arbejdsløse. Kunne vi ikke få fjernet forringelserne, sådan at vi har den reelle forbedring tilbage? Så ville der være noget perspektiv i det. Men da alle tre forslag indeholder alvorlige forringelser, vil Enhedslisten arbejde for at få ændret dem under behandlingen. Ellers ser det ikke godt ud med vores stemmer.

Tak til ordføreren. Hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Der er blevet sagt mange gode ting fra denne talerstol omkring disse lovforslag, som jo er et resultat af en aftale indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, LA, Konservative og Kristendemokraterne, en aftale, der afskaffer, forenkler og harmoniserer en række regler på beskæftigelsesområdet. Det er godt med forenklinger og afskaffelse af unødvendigt bureaukrati og unødvendig kontrol. Men det er kun ét skridt i den rigtige retning, der kan sagtens gøres mere, og Liberal Alliance vil fortsat arbejde for, at der bliver gjort mere. Regelforenkling og en afskaffelse af unødvendigt bureaukrati vil i høj grad kunne hjælpe os til at få en mindre og en mere effektiv offentlig sektor og vil samtidig give borgerne mere frihed.

Da det at få en mindre og en mere effektiv offentlig sektor også er en vigtig proces i forhold til landets økonomiske situation, håber vi i Liberal Alliance på, at der her i Folketinget også fremover kan findes flertal for flere tiltag i lighed med forslagene her.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mai Henriksen som konservativ ordfører.

I mandags var jeg på besøg i en a-kasse, hvor jeg fulgte nogle samtaler med en ledig, nemlig Birgit, som var lige i starten af 50'erne. Hun havde i 10 år været ansat i en brilleforretning og var så nu blevet ledig. På de egentlig få timer, hvor jeg var der, så jeg, hvordan der var masser af forhold, vi kunne komme ind og kigge på. Der er forhold, hvor a-kasser og kommuner gør nøjagtig de samme ting, og det må være mærkværdigt at opleve det som borger. Så vi kan altid blive bedre, og vi kan altid rydde op i det her, og derfor vil jeg egentlig gerne rette en tak til den tidligere beskæftigelsesminister, fru Inger Støjberg, som jo var den, der tog handsken op, og som begyndte at rydde op i det her. De 44 forslag var jo, må man sige, munter læsning, hvis det ikke var, fordi det her var alt for alvorligt til at være muntert.

Det drejer sig om at afskaffe blanketter, som netop ikke bliver brugt, det drejer sig om de her dobbelte indberetninger fra a-kasser og kommuner, der er diverse særregler, som er så sære, at det må betegnes som noget graverende, og så er der ordninger, som slet ikke bliver anvendt. Så der er altså god grund til at rydde op i overflødige regler og overflødigt bureaukrati, sådan at borgere, som er uden job, netop hurtigst muligt bliver hjulpet tilbage i beskæftigelse. Det er også positivt, at de 44 initiativer, som vi med de her lovforslag behandler her, jo er fremkommet på baggrund af ideer fra borgere, virksomheder, a-kasser og kommuner. Det bifalder vi, for det er jo netop dem, som oplever det i hverdagen, dem, som oplever, hvor skoen trykker.

Så det er i høj grad tre lovforslag, som vi værdsætter, og derfor kan Konservative stemme for.

Tak til ordføreren.

Så er det beskæftigelsesministeren.

Tak for det, og tak for en god debat. Jeg havde nu også forventet, at vi i mindelighed kunne blive enige om at vedtage de her tre lovforslag, da det jo udmønter en bred og – synes jeg – god politisk aftale, der blev indgået inden folketingsvalget.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi med de her lovforslag sikrer, at der bruges mindre tid på papirarbejde og bureaukrati ude i vores kommuner; at der bliver sat mere fokus på den enkelte ledige; at vi på nogle udvalgte områder får taget, synes jeg, nogle afgørende, vigtige skridt i retning af en bedre beskæftigelsespolitik, og ikke mindst det, at det nu ikke længere vil være sådan, at den ledige bliver pålagt at søge et vist antal job, men i stedet kan blive pålagt at søge konkrete, relevante job, er for mig at se en rigtig vigtig ændring. Jeg synes også, det er vigtigt, at der nu kommer nogle både enklere og mere fleksible rammer for opfølgningen i forhold til den enkelte ledige, sådan at det bliver muligt at følge op med andet end de samtaler, der har gjort sig gældende hidtil. I det hele taget lægger lovforslagene op til en mere fleksibel tilrettelæggelse med fokus på det, som er det afgørende.

Jeg hører, hvad Enhedslistens ordfører siger omkring den øgede brug af digitalisering, og kan sige, at jeg sådan set er enig med hr. Christian Juhl i, at det er vigtigt, at de borgere, der ikke føler sig trygge ved det digitale, får den hjælp, den sparring, de har behov for. Omvendt har jeg det også sådan, at jeg synes, at digitaliseringen åbner for rigtig, rigtig mange muligheder, ikke mindst på beskæftigelsesområdet.

Altså: Enhedslisten har jo tidligere med rette kritiseret beskæftigelsespolitikken for at være for rigid og for at have for stramme regler, f.eks. når det gælder fremmøde på et bestemt tidspunkt, og der tror jeg slet ikke vi må undervurdere, at en øget digitalisering af beskæftigelsespolitikken jo også understøtter, at det er borgeren selv, der bliver den primære drivkraft for, hvornår kommunikationen med en sagsbehandler i jobcenteret skal foregå. Jeg tror, det er vigtigt, at vi går på to ben her, altså har et skarpt blik for, at alle skal kunne være med, samtidig med at vi bruger de mange muligheder, som digitaliseringen giver os, så i og med at det er mig, der har en del af ansvaret for, hvordan det her udmøntes og omsættes til virkelighed, vil jeg gerne love Enhedslisten, at det er noget, jeg vil være meget opmærksom på.

Jeg skal sige, som flere af ordførerne også har været inde på, at vi derudover nu endelig får taget fat på den problemstilling, der handler om, at gravide, der er sygemeldt på grund af graviditetsforhold, tidligere var omfattet af en meget håndfast opfølgning, for det bliver der nu også blødt op på reglerne om. Det synes jeg er rigtig, rigtig klogt.

Så indeholder lovforslaget to elementer, som ikke var en del af den oprindelige aftale, og det er alle aftaleparter informeret om. Det er dels en hjemmel i lovgivningen til at kunne gennemføre forsøg og udviklingsaktiviteter, og det lytter jeg mig til at der er opbakning til, dels spørgsmålet om beregning af dagpengesatsen for lønmodtagere, som Enhedslisten i øvrigt allerede har redegjort for. Det er to forslag, som, tror jeg, for det ene forslags vedkommende betyder noget for udviklingen af beskæftigelsespolitikken, og som for det andet forslags vedkommende får rettet op på en helt uhensigtsmæssig konsekvens af lovforslaget, som det først var udformet.

Jeg synes alt i alt, at lovforslagene her udmønter den politiske aftale loyalt. Jeg synes, det er en god politisk aftale, der er indgået, og jeg er meget enig, når både den radikale ordfører og andre ordførere mindede om, at det her bestemt ikke behøver at være den sidste aftale, der handler om og adresserer spørgsmålet omkring afbureaukratisering af beskæftigelsespolitikken. Jeg ser det her som et første skridt i den retning og håber på et rigtig, rigtig godt samarbejde med alle Folketingets partier, som jeg ved er optaget af det.

Til allersidst måske dette: Når vi afbureaukratiserer, tror jeg ikke, det kan undgås, at vi også kommer til at foretage nogle ændringer, som alle ikke kan være helt enige i. Jeg har det selv sådan, at hvis vi virkelig mener, at vi gerne vil afbureaukratisere, kommer vi også en gang imellem til at ændre noget her og der i en lovgivning, som måske ikke til fulde lever op til andre mål, vi har. Og jeg synes personligt, at det er prisen værd, for skal vi adressere den enorme problemstilling, der er, og som SF's ordfører også gør opmærksom på, med at vores lovgivning fylder så meget, at en ledig ikke kan bære lovgivningen ud af jobcenteret eller a-kassen, så skal vi afbureaukratisere, og så må vi tage det med, at der kan ligge nogle mindre forringelser i en afbureaukratisering.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslagene henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:59).