Lovforslag om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige an-dre love, blev i en tidligere udgave sendt i høring d. 17. august 2011. På grund afudskrivelse af valg til Folketinget blev den eksterne høring sat i bero.Lovforslaget blev efterfølgende sendt i høring igen den 24. oktober 2011.Lovforslaget har været til høring hos følgende myndigheder, organisationer m.v.:Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende(ASE), Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Danmarks Frie Fagforening, Dan-ske Advokater, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicaporganisationer,Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Finanssektorens Arbejdsgiverforening(FA), Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer iDanmark, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Frie Funktionærer, FTF, Jobråd-givernes Brancheforening, KL, Kooperationen, Kommunale Tjenestemænd ogOverenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse,Landsforeningen af Fleks- og skånejobbere, Landsforeningen for Arbejdsskadede(LFA) ved Kurt A. Nielsen, Rigsrevisionen, Rådet for frivilligt Socialt arbejde,Rådet for Socialt Udsatte, Statsforvaltningerne og Sundhedskartellet.Følgende har afgivet høringssvar:Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE),DA, Danske Advokater, Dansk Handicaporganisationer (DH), Datatilsynet, For-eningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark(FSD), FTF, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Jobrådgivernes Branche-forening, Kommunernes Landsforening (KL), Kommunale Tjenestemænd ogOverenskomstansatte (KTO), Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere, LO,Rigsrevisionen, Statsforvaltningen Sjælland og Sundhedskartellet.Høringssvarene vedlægges.

I. Generelle bemærkninger til lovforslaget:

Foreningen af kommunale social- sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark,finder det helt nødvendigt med en forenkling af beskæftigelsesindsatsen og eryderst tilfredse med de forslag, der ligger til forenklinger. Foreningen anser det dogfor vigtigt, at der kontinuerligt kigges på forenklingerne på beskæftigelsesområdet,da området fortsat er præget af et komplekst lovsæt. Der ønskes, at der i højeregrad fokuseres på, hvilke resultater der ønskes opnået frem for på differentieredemål undervejs i et ledigheds- eller sygdomsforløb.LAFS mener, at det kan diskuteres, om de foreslåede ændringer er vidtgående nokset i relation til en forenkling af beskæftigelsesindsatsen.Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) hilser mulighedenfor yderligere digital kommunikation velkommen, det gælder såvel ved jobplanerog andet materiale uden underskrift, som ved materiale med maskinel underskrift.Rigsrevisionen har konstateret, at der ikke er bestemmelser om regnskab, revisionsamt placering af ansvar for økonomistyring. Rigsrevisionen har derudover ingenbemærkninger.Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) kan støtte aftalen bag lovforslagets målog vision.FA mener, at visionen om at aflaste virksomhederne for overflødige regler og bu-reaukrati desværre kun meget sparsomt kommer til udtryk i lovudkastet. Der er så-ledes kun på ganske få og ubetydelige punkter tale om, at virksomhederne med det-te lovudkast får reelle administrative lempelser. FA mener derfor, at der er et mis-forhold mellem intentionerne om regelforenklinger og afbureaukratiseringer, derkommer private virksomheder til gode, og de konkrete bestemmelser i lovforslaget.FA foreslår, at lovforslaget bliver gennemgået på ny for at undersøge og vurdere,hvor private virksomheder kan tilgodeses.Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) har ingen bemærknin-ger til lovforslaget, idet det skønnes, at det ikke har ansættelsesretlige konsekven-ser for ansatte i kommuner og regioner. De henviser til eventuelle høringssvar fraLO, FTF og AC samt fra KTO´s medlemsorganisationer.FTF forholder sig positivt til den samlede politiske aftale om forenkling. Det ervurderingen, at forslagene alt i alt trækker i retning af forenkling i forhold til bor-gerne, jobcentrene og a-kasserne. FTF mener dog, at lovforslaget og den samledepolitiske aftale må anses for at være et utilstrækkeligt svar på behovet for gennem-gribende forenkling i forhold til den samlede lovpakke til udmøntning af aftalen.FTF finder, at der er behov for, at beskæftigelsesministeren udarbejder en samletstrategi for, hvordan beskæftigelsessystemet, herunder ydelsessystemet, kan om-lægges og forenkles med henblik på højere retssikkerhed for borgerne, mindrekompleksitet, større enkelhed, lavere driftsomkostninger og højere effektivitet ijobcentre og a-kasser. FTF medvirker gerne hertil.Kommentar:

KL bemærker til standbyordningen, at en præcisering af standbyordningen ikke måbetyde afskaffelse af ”anden form for kontakt”.Efter den gældende § 18, stk. 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan kom-munen beslutte, at der i stedet for en samtale kan være en anden form for kontakt:For helt særlige målgrupper er det imidlertid hensigtsmæssigt, at kontakten kan skepå anden måde end ved individuel samtale. For disse grupper åbnes der mulighedfor, at kommunen kan fastsætte retningslinjer for, hvilke grupper kontakten kan skepå anden måde for. De persongrupper, hvor kommunen kan vælge at have en andenkontaktform, er eksempelvis: Personer med vidtgående problemer - eksempelvisindlagte på psykiatriske hospitaler, aktive stofmisbrugere, der er under aktiv be-handling på en behandlingsinstitution m.v. Her kan kommunen for en periode væl-ge at overdrage kontakten til personen til den/de instanser/institutioner, der står forbehandlingen, og/eller kommunen kan vælge at have kontakt med institutionenfrem for personen i en periode.I det nye forslag til § 18, stk. 3 lægges der op til en afgrænsning af målgruppen tiludelukkende at omfatte alvorligt syge. Dette kan indebære en indskrænkning afmålgruppen og dermed en begrænsning af kommunens handlefrihed på området.Dette er ikke hensigtsmæssigt.Indførelse af standby bør ikke betyde, at den nuværende ”anden form for kontakt” i§ 18, stk. 3 afskaffes.Kommentar:

Afskaffelse af § 18, stk. 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er en del af denpolitiske aftale om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen.Med aftalen sker der en forenkling og harmonisering, som fastlægger kontaktfor-men mellem borgeren og jobcentre, anden aktør og a-kasse på samme måde i lov-givningen på tværs af ydelsesgruppe. For ikke arbejdsmarkedsparate kontant-hjælpsmodtagere, vil det efter lovforslaget være sådan, at ved alvorlig sygdom fxpå grund af indlæggelse ved stofmisbrug eller psykisk lidelse, kan kontakten fore-går uden personlig kontakt til den syge. Hvis den pågældende person ikke er så al-vorligt syg, fx ved ambulant behandling, at det er uhensigtsmæssigt at have en per-sonlig kontakt, skal kontakten enten være ved personligt fremmøde, eller hvis på-gældende fx er i tilbud, hvor behandling indgår, telefonisk, digitalt eller ved brev.

Sygeopfølgning for personer på blandt andet kontanthjælp forenkles og inte-

greres i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Efter den gældende regel i § 12 b i lov om aktiv socialpolitik har kommunen pligttil umiddelbart efter, at kommunen er blevet bekendt med, at en modtager af kon-tanthjælp mv. er blevet syg, at vurdere, om der er behov for at udarbejde en syge-opfølgningsplan. Vurderingen skal foretages, hver gang en person er syg selv fådage.Ifølge aftalen om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen skal sygeopfølgningenfor modtagere af hjælp fremover indgå som del af det individuelle kontaktforløb ef-ter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorfor bestemmelsen i § 12 b i lov omaktiv socialpolitik om sygeopfølgning ophæves.Når der ikke længere er krav om præcis, hvornår pligt til vurdering og udarbejdel-se af sygeopfølgningsplan skal ske, giver det ikke længere nogen mening at have enregel om, at refusionen kan bortfalde. Som en naturlig følge heraf ophæves be-stemmelsen i § 100 a i loven om, at kommunen ikke kan få refusion for kontant- ogstarthjælp for sygemeldte, når kommunen ikke har overholdt reglerne om at foreta-ge en vurdering af behovet for en sygeopfølgningsplan, at udarbejde en plan ellerat foretage opfølgning af planen.

Øget digital kommunikation mellem borger og jobcenter og digitalisering af

syge- og raskmelding for forsikrede ledige

LO bemærker i sit høringssvar, at LO overordnet er enig i, at øget digital kommu-nikation kan indebære en bedre service for de arbejdsløse og mindre bureaukrati.Det bemærkes dog, at for arbejdsløse, der ikke er helt på højde med teknologiud-viklingen, eller som kommer skævt ind i/på systemet, indebærer digitaliseringenimidlertid en risiko for at komme alvorligt i klemme.LO foreslår derfor, at der indarbejdes størst mulig sikkerhedsmargin og hjælpe-funktioner, hvilket bør indskrives i bemærkningerne til bemyndigelsen. Det er fxLO’s vurdering, at en 7-dages frist for afgivelse af tilbud digitalt til en arbejdsløsikke er en tilstrækkelig tidsfrist. Fristen skal minimum være på 8 dage. Derudoverbør afgivelse af digitale tilbud mm. forudsætte, at der kan tilbydes en e-mail ogsms-service til borgerne/medlemmerne. LO nævner desuden, at der skal tages stil-ling til den situation, hvor et medlem ikke har bekræftet sin tilmelding og heller ik-ke har accepteret tilbud/jobplan.LO bemærker, at arbejdsløse med forslaget kan få pligt til at anvende digitaleværktøjer, og at det kan få ydelsesmæssige konsekvenser, såfremt den arbejdsløseikke anvender dem. LO er grundlæggende imod, at det har økonomiske konsekven-ser, når de arbejdsløse ikke anvender de digitale værktøjer. Såfremt der alligevelindføres økonomiske konsekvenser, bør der som minimum være en meget lang til-vænningsperiode for de arbejdsløse.Kommentar:

ste fase alene blive tilbudt arbejdsmarkedsparate ledige. Denne gruppe har i forve-jen en række selvbetjeningsmuligheder fra Min side på Jobnet.Arbejdsmarkedsstyrelsen har i foråret 2011 fået gennemført en interviewundersø-gelse blandt tilmeldte ledige om digital selvbetjening og kommunikation på Jobnet.Overordnet viste undersøgelsen, at langt de fleste ledige er tilfredse med de nuvæ-rende muligheder for selvbetjening på Jobnet, ligesom det overvejende flertal øn-sker flere muligheder for selvbetjening. Samtidig synes der at være perspektiver iat øge anvendelsen af digital kommunikation, fx ved at brevvekslingen mellem job-center og ledige erstattes af digital post. Det er derfor vurderingen, at der er godemuligheder for øget digital selvbetjening for ledige, og at ledige også er paratehertil.Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt en borger har brug for hjælp til at be-nytte digitale selvbetjeningsværktøjer i beskæftigelsesindsatsen, fx på grund afmanglende it-kundskaber eller manglende it-adgang hjemme, vil borgeren kunne fåhjælp i Jobcentret. Det indgår desuden som en del af regeringens fællesoffentligedigitaliseringsstrategi, at al kommunikation mellem borger og det offentlige fra2015 skal ske digitalt.Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der i forbindelse med udmønt-ningen vil blive fastsat rimelige frister, således at en ledig ikke kan risikere at skul-le møde i et tilbud, inden den pågældende har haft mulighed for at gøre sig bekendtmed og kvittere for jobplan og tilbud. Som LO har anført kan der være tilfælde,hvor en frist på syv dage ikke er tilstrækkelig i forhold til, at være sikker på, at denledige har set sin jobplan.Lovforslagets bemærkninger vil derfor på dette punkt blive ændret i overensstem-melse med LO’s forslag om en frist på 8 dage. Som det fremgår af lovforslaget, vildet dog fortsat være muligt at igangsætte tilbud med et starttidspunkt, der er tidli-gere. Dette kan blandt andet ske ved, at tilbuddet gives i forbindelse med en job-samtale, eller ved at det sikres, at den ledige gøres opmærksom på tilbuddets start-tidspunkt på anden vis, fx ved brev eller telefon.Ledige med en Min side på Jobnet bliver i dag tilbudt en sms- eller e-mailservice,der oplyser om nye beskeder fra jobcenteret m.v., hvor det har betydning for bor-gerens rettigheder eller pligter. Dette vil også gælde for påmindelse om kvitteringfor jobplan.I forhold til LO’s bemærkning om manglende tilmelding og manglende kvittering afjobplan, bemærkes det, at digitaliseringen af jobplanen ikke ændrer på gældenderegler.Danske Handicaporganisationer (DH) omtaler i deres høringssvar lovforslagets for-slag om mulighed for i øget grad at anvende digital kommunikation mellem borgerog jobcenter. DH bemærker, at der med lovforslaget bl.a. stilles krav til borgerenom at benytte selvbetjening på Jobnet med fastlæggelse af pligter fra jobcentret tilselv at registrere ændringer i livssituation (f.eks. ved syge- og raskmeldinger) og atder lægges op til generelt at bemyndige ministeren i forhold til lov om en aktiv be-skæftigelsesindsats til at fastsætte regler om formkrav i forbindelse med digital5

kommunikation ved anvendelse af digitale selvbetjeningsværkstøjer samt modta-gelse og afsendelse af digitale meddelelser.DH bemærker i den forbindelse vigtigheden af, at digital kommunikation gøres til-gængelig for mennesker med handicap. Tilgængelighed er afgørende for, at noglegrupper af mennesker med handicap kan få adgang til digitaliseringen. Det betyder,at systemerne skal leve op til de tilgængelighedsstandarder, der findes for det på-gældende område.DH henviser til, at Danmark med ratificering af FN's konvention om rettigheder forpersoner med handicap, har Danmark og EU forpligtet sig til at sikre tilgængelig-hed for personer med handicap. DH anbefaler at hente råd og vejledning om til-gængelighed til digitale systemer, og de relevante retningslinjer og standarder, hosIT- og Telestyrelsens kompetencecenter IT for alle (KIA).Kommentar:

Det er vigtigt, at digital kommunikation også skal gøres tilgængelig for menneskermed handicap. Dette indgår derfor også som et krav til udviklingsleverandører påJobnet.dk, som er den borgerrettede portal, hvor de landsdækkende selvbetjenings-løsninger for ledige er tilgængelige. Det fremgår bl.a. af kravene i Arbejdsmar-kedsstyrelsens kontrakt med udviklingsleverandørerne, at Jobnet.dk skal overholdestatens til en hver tid gældende krav til digitale, borgervendte løsninger, herunderWCAG 2.0 niveau AA. WCAG står for Web Content Accessibility Guidelines og erretningslinjer for tilgængelige hjemmesider, hvor AAer det niveau, der bør opfyl-des for, at størstedelen af brugere med funktionsnedsættelse kan få adgang tilinformation på netstedet.Datatilsynet bemærker i forhold til bestemmelserne vedr. øget digital kommunika-tion, at Datatilsynet forudsætter, at de digitale løsninger til brug for den digitalekommunikation indrettes, er indrettet og til stadighed opdateres, så de lever op tilde krav om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger af persondatalovenog databeskyttelsesdirektivet.Desuden bemærker Datatilsynet, at det forudsættes, at man er opmærksom på per-sondatalovens § 39 i forbindelse med eventuelle afgørelser, der træffes udelukken-de på grundlag af digital databehandling. Bestemmelsen regulerer registrerede per-soners mulighed for at gøre indsigelse mod afgørelser truffet alene på baggrund afdigital databehandling.I forhold til at tilbyde borgeren en sms- eller e-mailservice, der oplyser om nye be-skeder fra jobcenteret m.v., hvor det har betydning for borgerens rettigheder ellerpligter, bemærker Datatilsynet, at de stiller krav om, at der er indhentet et udtryk-keligt samtykke fra borgeren, og at der ikke må indgå oplysninger om personnumreeller oplysninger af fortrolig eller følsom karakter om andre end modtageren selveller dennes børn. Servicebeskeder bør dog kun indeholde oplysninger af fortroligog følsom karakter, når dette er nødvendigt for at opfylde formålet med fremsen-delse af servicebeskeden. Der skal desuden fortsat anvendes løsninger med krypte-ring, hvis der i forbindelse med egentlige sagsbehandlingsskridt (f.eks. partshøring,

Det kan bekræftes, at den digitale kommunikation vil ske i overensstemmelse medDatatilsynets bemærkninger.De digitale løsninger til understøttelse af den digitale kommunikation, som lovfors-laget omhandler, vil blive indrettet således, at de ved etableringen og fremover villeve op til de krav om de fornødne sikkerhedsforanstaltninger, som følger af per-sondataloven med tilhørende bestemmelser.Ligesom anden kommunikation - via Jobnet - mellem borgerne og det fælles data-grundlag, vil fx kommunikationslinjerne være krypterede. Borgerne vil alene kunnetilgå egne oplysninger med anvendelse af NemLog-in eller med Jobnet brugernavnog password. Den digitale kommunikation vil alene være til rådighed og tilgænge-lig for autentificerede brugere.Som hidtil kan tilmelding som ledig dog også initieres af ikke-autentificerede bru-gere. Som led i tilmeldingsforløbet vil der som hidtil ske en autentificering, indender kan opnås adgang til digital kommunikation med jobcenteret.Det kan desuden bekræftes, at Beskæftigelsesministeriet er opmærksom på person-datalovens § 39 i forbindelse med eventuelle afgørelser, der træffes udelukkende pågrundlag af digital databehandling. Det vil derfor i bemærkningerne til lovforsla-get til § 10 a, stk. 3, blive tilføjet, at ”Bestemmelsen vil blive udmøntet i overens-stemmelse med Persondatalovens § 39.”I forhold til muligheden for borgeren for at tilmelde sig en sms- eller e-mailservicevil dette finde sted i overensstemmelse med Datatilsynets bemærkninger. Borgerneskal selv tilmelde sig e-mail og sms-service. Der vil derfor foreligge udtrykkeligtsamtykke. E-mails og sms’er vil ikke indeholde oplysninger om personnumre elleroplysninger af fortrolig eller følsom karakter om andre end modtageren selv. Nårborgerne logger på Min Side på Jobnet er forbindelsen krypteret. Adgang til do-kumenter, jobplaner og tast selv services sker ligeledes via krypterede forbindelser.I forhold til Datatilsynets bemærkning om udmøntning af bemyndigelsen kan Ar-bejdsmarkedsstyrelsen bekræfte, at Datatilsynet vil blive hørt, når bemyndigelserneudmøntes i bekendtgørelsesform.Jobrådgivernes Brancheorganisation bemærker i deres høringssvar, at de finder dethensigtsmæssigt med øget digital kommunikation mellem jobcenter og borgere, da

Der er enighed med Jobrådgivernes bemærkning om, at ”rimelige frister” i for-hold til digital accept ikke skal udelukke muligheden for, at et jobcenter eller andenaktør kan give ledige et aktiveringstilbud med meget kort frist. Visning af jobplanpå Min side på Jobnet og den digitale adgang til accept ændrer ikke på mulighe-derne herfor. Baggrunden for, at der skal være rimelige frister i forhold til digitalaccept af jobplanen er, at den ledige skal gives en rimelig frist i forhold til at gå påMin side på Jobnet og se jobplanen og acceptere denne. Det skal fortsat være mu-ligt at give et aktiveringstilbud med kort frist. Dette kan blandt andet ske ved, ataktiveringstilbuddet gives i forbindelse med en jobsamtale eller ved, at det sikres,at den ledige gøres opmærksom på aktiveringstilbuddets starttidspunkt på andenvis, ved for eksempel almindeligt brev eller telefonisk kontakt.Det er efter første eksterne høring af lovforslaget gjort tydeligere i bemærkninger-ne til forslaget, at rimelige frister henviser til rimelig frist i forhold til digital ac-cept af jobplan, og at der ikke ændres på mulighederne for at afgive et aktiverings-tilbud med kort frist.Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere har i deres høringssvar bemærket, atde ser store perspektiver i en øget digitalisering af kontakten til borgerne, i den for-bindelse fremhæver de væsentligheden af, at der vil blive givet støtte til borgere,som har problemer med den praktiske håndtering af den digitale kommunikation.Kommentar:

Der lægges i udviklingen af digitale selvbetjeningsløsninger på Jobnet stor vægt påbrugervenlighed og service for borgeren, så de digitale løsninger bliver en lettelsebåde for borgere og sagsbehandlere. Dette gælder også for løsningen med visningaf den lediges jobplan på Min side og digital kvittering herfor. Løsningen vil i før-ste fase alene blive tilbudt arbejdsmarkedsparate ledige. Denne gruppe har i forve-jen en række selvbetjeningsmuligheder fra Min side på Jobnet.Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt en borger har brug for hjælp til at be-nytte digitale selvbetjeningsværktøjer i beskæftigelsesindsatsen, fx på grund afmanglende it-kundskaber eller manglende it-adgang hjemme, vil borgeren kunne fåhjælp i Jobcentret.

Bortfald af måltal for brug af anden aktør

Fælles timesats er en del af aftalen om en forenkling af beskæftigelsesindsatsen.Tilskuddet til en virksomhed til aflønning m.v. af en personlig assistent svarer i dagtil den overenskomstmæssige studentertimesats inden for statens område, som erbaseret på fem satstrin, som igen er baseret på fem forskellige stedtillægssatser.Forskellen mellem trin et og trin fem er ca. seks kr. pr. time. For nogle virksomhe-der vil det betyde et lidt højere tilskud, for andre et lidt lavere eller det samme.Umiddelbart er det vurderingen, at forslaget ikke vil få konsekvenser for assisten-ternes løn eller virksomhedernes villighed til at hyre en personlig assistent.

Ingen restriktioner på samarbejde mellem Det Regionale Beskæftigelsesråd,

Danske Handicaporganisationer og offentlige arbejdsgivere

Der er ikke tale om at afskaffe det årlige møde mellem beskæftigelsesregionerne ogrepræsentanter for Danske Handicaporganisationer og offentlige arbejdsgivere.Der er derimod tale om, at restriktionerne for samarbejdet mellem Det RegionaleBeskæftigelsesråd, DH og offentlige arbejdsgivere udgår af kompensationsloven.Fremover vil det være de implicerede parters konkrete behov for samarbejde ogdialog, der afgør, hvornår møder og andre tiltag om den handicappolitiske situati-on skal finde sted. Det vil dermed ikke være en regel i en lov, som afgør, hvem derskal mødes med hvem.Samarbejde og dialog mellem beskæftigelsesregionerne, Danske handicaporgani-sationer og offentlige arbejdsgivere er vigtig, men en ophævelse af reglen om,

Der er enighed med, at der i forhold til udarbejdelse af ansøgninger til konkretejob kan være behov for at målrette CV’et til det enkelte job. Jobnet understøtter fornogle typer jobopslag - hvor virksomheden vælger denne mulighed - at ansøgnin-gen kan udarbejdes på Jobnet. I disse situationer kan den lediges CV på Jobnetgenanvendes og konkret tilpasses den enkelte ansøgning. Arbejdsmarkedsstyrelsener ved at undersøge blandt andet jobcentre og arbejdsløshedskassernes ønsker tilet forenklet CV. Derudover er en række felter i CV’et gjort frivillige for de ledige atudfylde.Muligheden for at gøre yderligere dele af CV’et frivilligt at udfylde, herunder iforhold til forskellige målgruppers anvendelse af CV’et undersøges. Samtidig skaldet bemærkes, at CV’et på Jobnet skal opfylde behovet for at sagsbehandlere i job-centeret og i arbejdsløshedskassen har de relevante oplysninger om borgerneshenholdsvis medlemmernes erhvervserfaring, uddannelsesmæssige baggrund m.v.Der er derfor behov for, at CV’et på Jobnet også understøtter dette behov. Det vilsamtidig ikke være en lettelse for den ledige ikke at have mulighed for at afgivedisse oplysninger et samlet sted i forhold til at undgå at skulle afgive de samme op-lysninger flere gange.

Konsolidering og udbygning af det fælles datagrundlag

LO bemærker i forslaget vedr. konsolidering og udbygning af det fælles datagrundlag, at det kan være fordelagtigt, at alle instanser der har kontakt til den ar-bejdsløse har adgang til relevante oplysninger, så den arbejdsløse ikke generes me-re end højst nødvendigt.Det understreges samtidig, at LO’s holdning er, at myndighederne kun bør have deoplysninger om de arbejdsløse, som er relevante for myndighedernes arbejde ogsom altid skal være hjemlet i lov. Bemyndigelsen må derfor under ingen omstæn-digheder lede frem til, at al a-kassekommunikation med medlemmet omfattes afforslaget eller komme til at betyde, at jobcentrene får adgang til oplysninger, derikke er relevante for deres arbejde. Dette foreslås indskrevet i bemærkningerne tilloven.LO bemærker, at de kan bakke op om forslaget, såfremt der tages højde for oven-stående bemærkninger.

Det bemærkes, at forslaget og udmøntning heraf vil følge Datatilsynets regler påområdet, herunder Persondatalovens § 5, således, at oplysninger i det fælles data-grundlag ikke vil blive anvendt til andre formål, end oplysningerne oprindeligt erindsamlet til, og således at myndighederne hver især alene må behandle de nød-vendige og tilstrækkelige oplysninger til brug for løsning af de arbejdsopgavermyndighederne hver især varetager.Den primære begrundelse for at lade jobplaner indgå i det fælles datagrundlag er,at borgeren skal have elektronisk adgang til sin jobplan på sin Min Side på Jobnet.Herudover er det formålet at a-kasserne – for egne medlemmer - skal kunne tilgåjobplanerne elektronisk via det fælles datagrundlag. Det fremgår også af bemærk-ningerne til udkastet til lovforslaget, hvori det er beskrevet, hvordan a-kassen i dagefter de nuværende regler sender jobcenteret papirudgave (eller indscannet udga-ve) af jobplanerne til a-kasserne, jf. § 105 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.På den baggrund vurderes det, at lovforslaget i sin nuværende udformning lever optil de ønsker, som LO fremfører. Derfor ses der ikke anledning til at ændre be-mærkningerne på baggrund af LO’s høringssvar.Datatilsynet anbefaler i forbindelse med forslaget om konsolidering og udbygningaf det fælles datagrundlag, at det nøje overvejes, hvorvidt de forskellige udvekslin-ger af personoplysninger i det fælles datagrundlag er forenelige med persondatalo-vens § 5, databeskyttelsesdirektivets1artikel 6 og de generelle krav om datasikker-hed i lovens § 41, stk. 3, som bl.a. er udmøntet i sikkerhedsbekendtgørelsens § 11.Datatilsynet henleder opmærksomheden på, at det i denne overvejelse må tages ibetragtning, hvilket eller hvilke formål oplysningerne i Arbejdsmarkedsstyrelsensfælles datagrundlag oprindeligt er indhentet med henblik på, samt hvorvidt oplys-ninger er afgivet til Arbejdsmarkedsstyrelsen eller den oprindelige modtager påbaggrund af en retlig forpligtelse. Det er endvidere anført, at hvor genanvendelse erlovhjemlet, bør denne også indeholde mulighed for, at der kan fremsættes indsigel-se mod genanvendelse allerede på tidspunktet for indsamlingen af oplysningerne.Samtidig bør der gives meddelelse om denne rettighed.Af sikkerhedsbekendtgørelsens § 11, stk. 1, følger, at kun de personer, som autori-seres hertil, må have adgang til de personoplysninger, der behandles. Af § 11, stk.2, følger endvidere, at der kun må autoriseres personer, der er beskæftiget med deformål, hvortil personoplysningerne behandles. De enkelte brugere må ikke autori-seres til anvendelser, som de ikke har behov for.Datatilsynet forudsætter, at disse bestemmelser ligeledes iagttages, når oplysningeri det fælles datagrundlag udveksles til brug for udarbejdelse af jobplaner, under-støttelse af selvbetjeningsløsninger og sagsbehandling.

Datatilsynet skal endvidere påpege, at det nøje bør overvejes, om der fortsat ergrundlag for at fravige de strenge betingelser for videregivelse af følsomme oplys-ninger på det sociale område for et stigende antal oplysninger i det fælles data-grundlag.Datatilsynet har endelig en generel bemærkning i forhold til samstilling og samkø-ring i kontroløjemed, hvor det efter Datatilsynets opfattelse følger af kravet om goddatabehandlingsskik, at en dataansvarlig – aktuelt Arbejdsmarkedsstyrelsen – ikkemå udlevere personoplysninger til en modtager, hvis denne ud fra det foreliggendeikke er berettiget til at behandle oplysningerne.Kommentar:

Det er vurderingen, at behandlingen er rimelig og lovlig. Den primære begrundel-se for at lade jobplaner indgå i det fælles datagrundlag er, at borgeren skal haveelektronisk adgang til sin jobplan på sin Min Side på Jobnet.Herudover er det formålet at a-kasserne – for egne medlemmer - skal kunne tilgåjobplanerne elektronisk via det fælles datagrundlag. Efter de nuværende reglersender jobcenteret papirudgave (eller indscannet udgave) af jobplanerne til a-kasserne, jf. § 105 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Dette fremgår også afbemærkningerne til lovforslaget.Andre aktører kan endvidere via kommunernes fagsystemer (som databehandlerfor kommunen) få adgang til den aktuelle jobplan og til at indberette jobplaner.Adgangen skal ske i overensstemmelse med § 32 i lov om ansvaret for og styringenaf den aktive beskæftigelsesindsats.Oplysninger i det fælles datagrundlag vil ikke blive anvendt til andre formål, endoplysningerne oprindeligt er indsamlet.Adgangen til jobplaner vil ske i overensstemmelse med sikkerhedsbekendtgørelsens§ 11.Det skal i forhold til Datatilsynets generelle bemærkning om anvendelse af oplys-ningerne i det fælles datagrundlag i kontroløjemed bekræftes, at en sådan anven-delse vil ske i overensstemmelse med Datatilsynets bemærkninger.Jobrådgivernes Brancheorganisation henleder i deres høringssvar opmærksomhe-den på fordelene ved et fælles datagrundlag i beskæftigelsesindsatsen, som givermulighed for en bedre og mere sammenhængende indsats over for den enkelte bor-ger på tværs af involverede parter. Desuden bemærker Jobrådgiverne, at der børtilvejebringes en it-understøttelse, der kan sikre en databehandling fra anden aktørtil det kommunale system, som ikke er afhængig af, om kommunen bruger det eneeller andet IT-system i deres sagsbehandling.Kommentar:

strengede beskæftigelsessystem, er kommunernes ansvar, hermed også evt. it-understøttelse af sagsbehandlingen hos anden aktør. Det er kommunens ansvar atsikre, at anden aktør har adgang til de nødvendige oplysninger, hvis ikke digitaltså på anden måde, fx på papir eller telefonisk.Kommunernes it-leverandører har overfor Arbejdsmarkedsstyrelsen tilkendegivet,at de fra 2012 kan tilbyde jobcentrene samlede ”anden aktør-pakker”, som sikrer,at anden aktør får adgang til oplysninger om henviste ledige, adgang til at regi-strere jobsamtaler og aktivering samt adgang til at administrere lokale og lands-dækkende rammeaftaler. Anden aktør vil hermed fra 2012 via deres adgang tilkommunale it-sagsbehandlingssystemer, kunne få elektronisk adgang til en rækkecentrale oplysninger om de ledige, som de varetager indsatsen overfor.

Forenklede regler om revalidering på virksomhed med overenskomstmæssig

løn

Danske Advokater finder, at formuleringerne i den foreslåede affattelse af § 56 ilov om en aktiv beskæftigelsesindsats angående om løn og arbejdsvilkår for revali-dender er så vage, at de må karakteriseres som retlige standarder, som kan give an-ledning til konflikter.Det drejer sig om formuleringen om, at løn og arbejdsvilkår skal svare til denmindste overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gælden-de.Danske Advokater henviser til lignende bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår forfleksjob og løntilskudsjob i §§ 54, 55 og 72, stk. 1, i loven. De finder tillige, at lov-forslagets bemærkninger til den foreslåede bestemmelse bør være klarere med hen-syn til at undgå unødige tvister og/eller retsusikkerhed.Kommentar:

Formuleringen ”de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende” i lovforslagetsvarer til den gældende formulering i § 56. Bestemmelsen skal forstås således, atnår løn- og arbejdsvilkårene for det arbejde, som revalidenden skal udføre, eroverenskomstdækket, skal overenskomsten følges. Og i de tilfælde, hvor der ikke eroverenskomst, skal løn- og arbejdsvilkårene følge de for tilsvarende arbejde sæd-vanligt gældende.Formuleringen svarer til formuleringen i § 54 i loven om løntilskudsjob hos privatearbejdsgivere, Der er tale om velkendte formuleringer, som altid har stået i lov omen aktiv beskæftigelsesindsats.

Mulighed for ansættelse i privat løntilskud inden seks måneders ledighed

Bemærkningen er taget til efterretning.LO har principielt ikke noget imod at standardisere taksterne. Det er imidlertidLO’s vurdering, at det pågældende forslag vil medføre en besparelse. Forslaget vilhave negativ indflydelse på de arbejdsløses muligheder for at gøre brug af 6 ugersselvvalgt uddannelse. Tilskuddet dækker i forvejen ikke hele udgiften til transport.Oveni kommer, at de arbejdsløse i forvejen har store udgifter til befordring, når deskal med færge eller over broen – en del relevante uddannelser foregår kun få ste-der i landet.LO kan derfor ikke bakke op om forslaget i dets nuværende udformning.Kommentar:

I. Generelle bemærkninger til lovforslaget:

II. Bemærkninger til lovforslagets enkelte elementer:

Fælles rammer for opfølgning for alle uanset hvilken forsørgelse, borgeren

modtager