Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 68:

Forslag til lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. (Opgørelse af nettoomkostninger ved udbud af forsyningspligtydelser).

Af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn).

(Fremsættelse 18.01.2012).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører for Venstre.

Tak for det.

For os i Folketinget, der har beskæftiget os med telepolitik igennem en hel del år, er det her lovforslag jo noget, der vedrører et område, der har været meget diskussion om. For det har været sådan, at i forhold til EU's direktiver omfatter forsyningspligten fastnettelefoni, nummeroplysning og nogle særlige ydelser til personer med handicap. Men der er så mulighed for, at vi nationalt kan lægge andre ting ind under den såkaldte forsyningspligt, og det har vi gjort på en række områder herhjemme, bl.a. faste kredsløb og så den radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjeneste.

Der har igennem en del år været diskussion om, hvorvidt det skulle kunne lade sig gøre at putte de ekstra ting ind fra dansk side – det her er noget teknisk, det indrømmer jeg – således at hvis der er underskud på forsyningspligten, skal staten kompensere, men hvis man så udvider forsyningspligten med de ting, vi har gjort herhjemme, og det stadig væk giver et samlet overskud, ja, så er der ikke nogen kompensation, til trods for at enkelte af tjenesterne kan give et underskud. Og det er det, der har været tilfældet med den radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjeneste.

Der har EU sagt, at den måde, vi har gjort det på i Danmark, nemlig ved at lade den samlede vurdering af, hvorvidt der har været underskud på området, være gældende i forhold til alt, hvad vi herhjemme har puttet ind under forsyningspligten, ikke har været i overensstemmelse med direktivet. For hvis der er underskud på dele af forsyningspligten, som ligger ud over dem, jeg startede med at nævne, nemlig fastnettelefoni, nummeroplysning og nogle særlige ydelser til personer med handicap, så skal der altså ske en betaling fra staten til den, der er udpeget som forsyningspligtyder. Det er grundlæggende, hvad forslaget handler om, nemlig at vi simpelt hen er nødt til at ændre reglerne, så de bliver i overensstemmelse med direktivet.

Selvfølgelig er der forsyningspligt, og når vi så vælger at udvide forsyningspligten i forhold til direktivet og der er underskud på de ydelser, ja, så er det altså ikke muligt at pålægge forsyningspligtforsyneren at finansiere det, det må vi betale fra fællesskabets side. Det er selvfølgelig noget, der kommer til at koste nogle penge, og der nedsættes så en arbejdsgruppe, der skal vurdere, hvorledes både opgaven og finansieringen kan håndteres fremadrettet.

Jeg synes jo, det er naturligt, at vi sørger for, at vores regler på teleområdet er i fuld overensstemmelse med EU's direktiv, for hele liberaliseringen af telemarkedet har været en kæmpe gevinst for det danske samfund. Vi har en telebranche, der investerer milliardbeløb, som vi alle nyder gavn af i forhold til udbygning af vores muligheder for at kommunikere, også på en måde, så vi er sikret en konkurrence, så vi som forbrugere også har oplevet, at de ydelser, vi kan købe i dag, er til langt lavere priser end tidligere.

Så hele liberaliseringen af telemarkedet har været en stor fordel for det danske samfund og for de danske forbrugere. Derfor er det vigtigt, at vi sørger for, at de vilkår og regler, der gælder i Danmark, selvfølgelig er i fuld overensstemmelse med direktivet. Og der må vi sige at Kommissionen så er kommet frem til en tolkning af direktivet, som ikke harmonerer med den måde, vi har valgt at gribe opgaven an på herhjemme.

Det er godt nok lidt teknisk, men uanset det skal vi selvfølgelig sørge for, at vi holder os inden for reglerne, og det får så den konsekvens, at vi må justere lidt på, hvordan vi finansierer de opgaver, vi har valgt at sige at der er forsyningspligt på. Det kan vi så ikke pulje, som vi plejer, og så må vi finde ud af det i fællesskab i den kommende tid, men vi skal selvfølgelig sørge for, at vi lever op til EU's direktiv, for det har generelt været til stor, stor fordel for det danske samfund, for investeringer og for fremme af produktivitet, bredbånd osv. osv. Derfor støtter vi selvfølgelig forslaget fra Venstres side.

Tak til ordføreren. Fru Trine Bramsen som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Danmark er et moderne land, hvor man som borger må kunne forvente at have en god og stabil teledækning, også selv om man bor i områder af landet med et lille befolkningstal, og også selv om der er langt til den nærmeste storby. For at sikre, at teleselskaberne dækker størstedelen af befolkningen, har vi i Danmark en telelovgivning, hvor vi har indarbejdet en forsyningspligt. Forsyningspligten er ikke alene en dansk opfindelse, men bygger på det europæiske forsyningsdirektiv, der giver medlemsstaterne mulighed for at pålægge særlige nationale forsyningspligter som f.eks. fastnettelefoni. Med forsyningspligten har de danske myndigheder altså en mulighed for at pålægge danske teleselskaber at udbyde en række tjenester, og de tjenester skal sikre, at danskere i alle dele af landet har adgang til grundlæggende teletjenester, både almindelig teledækning og særlige tjenester, eksempelvis for personer med handicap eller særlige behov.

Her i Danmark er vi jo omgivet af hav, og jeg kommer selv fra en af vores mange øer, Thurø i Det Sydfynske Øhav, hvor bølgerne skvulper, og hvor færgefart, fiskeri og søndagsudflugter i den lille jolle er mange. Vores aktiviteter rundtom i havet er omfattende, og desværre hænder det også, at aktiviteterne fører til nødsituationer, og netop derfor omfatter den danske forsyningspligt sikring af livsvigtig nød- og sikkerhedskommunikation til søs. Det sker på nuværende tidspunkt på grundlag af den såkaldte radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjeneste i Danmark og Grønland, og det er i dag TDC, der har forsyningspligten på den. Sådanne tjenester skal jo finansieres, og Kommissionen har gjort Danmark opmærksom på, at de hidtidige danske regler om finansiering af den nationale forsyningspligt efter Kommissionens vurdering kan være i strid med forsyningspligtdirektivet.

Den danske lovgivning, hvor underskud modregnes på forsyningspligttjenester, der ikke er omfattet af direktivet, i overskud på tjenester, der er omfattet af direktivet, skal der laves om på. Med lovforslaget her sikres, at underskud på de tjenester, som ikke er omfattet af direktivet, ikke fremadrettet kan modregnes i et eventuelt overskud for de forsyningspligtydelser, som er omfattet af forsyningspligtdirektivet. Dermed bringes de danske regler om underskudsfinansiering af forsyningspligten på linje med Kommissionens fortolkning af forsyningspligtdirektivet.

Jeg finder det selvfølgelig afgørende, at vi i den forbindelse sikrer en fortsat finansiering af tjenesterne, således at vi kan opretholde de maritime nød- og sikkerhedstjenester og dermed sikre tryghed for vores mange søfarende. Med det som udgangspunkt finder vi Socialdemokrater, at det er en god løsning, at staten i første omgang finansierer tjenesten, og vi hilser initiativet med nedsættelsen af arbejdsgruppen, der skal se på den fremtidige organisering og den fremtidige finansiering, velkommen.

Der er heller ingen tvivl om, at vi anser det her område som et af de politiske områder, som vi tværpolitisk skal finde en løsning på. Reorganiseringen af tjenesten og de tilhørende økonomiske omlægninger er ikke en udfordring, som den nuværende regering har skabt, men en udfordring, som vi alle sammen har et ansvar for at løfte.

Socialdemokraterne kan derfor støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Hans Kristian Skibby som ordfører for Dansk Folkeparti.

Jeg tror såmænd, at hvis jeg kom med min udlægning af, hvad der egentlig står i det her relativt korte, nøgternt beskrevne lovforslag, ville det måske kun gøre, at mange af vores seere, som oplever den her debat, sådan set bare ville spørge, hvad det egentlig drejer sig om. For jeg anerkender blankt, at det er relativt indviklet, når man diskuterer, hvad der er indeholdt, og hvad der ikke er indeholdt i direktivet, og hvad er det for nogle operative enheder, vi har med at gøre. Forsyningspligtdirektivet, som blev nævnt, er jo en væsentlig årsag til, at vi står i den her situation i dag.

I Dansk Folkeparti er vi ikke de helt store tilhængere af, at vi sådan uden videre skal lægge os fladt ned på maven og sige, at det er noget, man har bestemt i Kommissionen; det er noget, vi skal indordne os under, og det er noget, som bare er sådan, og det kan vi ikke gøre noget ved. Vi synes jo sådan set, det må være fornuften, der skal råde. Der kan man så til alt held sige, at netop i det her tilfælde lader det til at være fornuften, der råder, for som flere ordførere tidligere har sagt, er det selvfølgelig vigtigt, at vi sikrer, at vi har en god maritim nød- og sikkerhedstjeneste, som sikrer os imod ulykker og sikrer, at vi kan kommunikere, når der er krisesituationer.

Det eneste, jeg måske vil sige, hvis jeg skal putte lidt malurt i bægeret, er det her, at regeringen har valgt at nedsætte den her arbejdsgruppe, som skal se på den fremtidige organisation og finansiering, ikke mindst af de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester. Der synes jeg jo godt vi måske kunne have ventet med at fremsætte det her lovforslag, indtil der var kommet en eller anden form for responsum eller et eller andet konkret fra den arbejdsgruppe, som kunne beskrive, hvordan vi skal finde de her måske 55 til 60 mio. kr., som mankoen ser ud til at blive. Det er sådan set den eneste anke, vi har til det her lovforslag. Vi synes, at vi skulle have ventet lidt og ladet arbejdsgruppen komme lidt mere ind i den her proces.

Men vi anerkender situationen, og vi kan anbefale, at det her lovforslag også bliver til virkelighed.

Tak til ordføreren. Hr. Andreas Steenberg som radikal ordfører.

Jeg vil ikke gå mere ind på det tekniske i det her, men det handler, som man har kunnet høre de andre ordførere sige, om, at EU stiller nogle krav til dansk lovgivning, der gør, at vi ikke kan regne på den måde, vi har regnet på indtil nu, i forhold til de her ydelser, som altså er underlagt forsyningspligt. Og det betyder – desværre, kan man sige – at den danske stat står over for en ændring, der gør, at man taber mellem 50 og 60 mio. kr. Vi er jo medlem af EU og skal selvfølgelig leve op til den lovgivning, der kommer derfra, og derfor kan vi selvfølgelig støtte lovforslaget, og vi glæder os til, at der kommer et godt samarbejde her i Folketinget om så at finde de penge, som det kommer til at koste.

Tak til ordføreren. Fru Annette Vilhelmsen som ordfører for SF.

Som de tidligere ordførere har nævnt, drejer det her lovforslag sig om at bringe danske regler i overensstemmelse med Kommissionens fortolkning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv. Det, der er vigtigt i det her lovforslag, er, at der nu er fastsat en forsyningspligt, som har til formål at sikre, at alle har adgang til en række grundlæggende elektroniske kommunikationstjenester på rimelige vilkår og til rimelige priser. På den måde skal de elektroniske kommunikationstjenester ses som andre af velfærdsstatens forsyningspligtige initiativer, altså på samme måde som vi har det med vand og varme og el.

Baggrunden for lovforslaget er, at der i den nuværende lov er mulighed for at modregne underskud på tjenester, der ikke er omfattet af direktivet, i forsyningspligtudbyderens overskud på forsyningspligttjenester, som er omfattet af direktivet. Efter lovforslaget vil eventuelle underskud på de tjenester, som ikke er omfattet af forsyningspligtdirektivet, f.eks. radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester, ikke længere kunne modregnes i et eventuelt overskud på de forsyningspligtydelser, som er omfattet af direktivet. Det handler f.eks. om fastnettelefoni, nummeroplysningstjeneste og særlige forsyningspligtydelser til nærmere afgrænsede grupper af personer med handicap.

Kommissionen finder, at de hidtidige danske regler om underskudsfinansiering er i strid med forsyningspligtdirektivet. Loven, som træder i kraft den 1. april 2012, finder anvendelse på ansøgninger om underskudsdækning, der vedrører dækning af nettoomkostninger ved udbud af forsyningspligttjenester for tiden efter lovens ikrafttræden. I 2012 vil det fortsat være TDC, der driver de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester under forsyningspligten. Det forventes, at statens udgifter til underskudsfinansiering kan beløbe sig til 56 mio. kr. om året. Det er det beløb, TDC har oplyst var udgiften til driften af de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester i 2010, og det var i Danmark og i Grønland.

Regeringen har nedsat en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til den fremtidige organisering og finansiering. SF bakker op om, at lovgivningen her i landet bringes i overensstemmelse med Europa-Kommissionens fortolkning af forsyningspligtdirektivet, og derfor støtter SF lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Ole Birk Olesen som ordfører for Liberal Alliance.

Det er et godt princip, at når staten pålægger en privat virksomhed en forsyningspligt på det ene eller det andet område, betaler staten de omkostninger, som er forbundet derved. Det skal ikke være tilfældige virksomheder eller tilfældige borgere, der skal betale de omkostninger, som staten har besluttet der skal være ved den slags ting. Derfor er det også godt, at det her lovforslag kommer på bordet efter anmodning fra EU's side, for vi er enige i EU's beslutning om, at der er tale om en underbetaling af forsyningspligthaveren i det her tilfælde, og derfor er vi også enige i, at lovgivningen skal bringes i overensstemmelse med EU's anbefalinger.

Tak til ordføreren. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget. Vi skal selvfølgelig være i overensstemmelse med EU's forsyningspligtdirektiv, så derfor kan vi støtte forslaget.

I høringssvaret fra TDC synes jeg at TDC har en pointe, som jeg godt vil bede ministeren om at reflektere over – det behøver ikke at være i dag, men i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Der står i bemærkningerne til forslaget – og det er sådan lidt elastik i metermål – at såfremt nettoomkostningerne efter Erhvervsstyrelsens vurdering udgør en urimelig byrde for TDC, kan man få dækket underskuddet. Og det er jo en noget diffus formulering. Jeg mistænker ikke Erhvervsstyrelsen eller andre for, at man vil gå ind og botanisere i, om de 56 mio. kr. er en rimelig sum eller ej, men det kan ikke være sådan, at det er sådan tilfældigheder, der afgør, hvad nettoomkostningen er. Ud fra de bemærkninger, der er givet, ser det også ud til, at det er en fejlslutning i forhold til en korrekt implementering af forsyningspligtdirektivet. Så derfor vil jeg godt under udvalgsbehandlingen lige have præciseret, at man ikke bare sådan vilkårligt fra offentlige myndigheders side kan fastsætte, hvad nettoomkostningen er. En nettoomkostning er en nettoomkostning, og ikke bare sådan noget ud fra et skøn.

Men ud over det kan vi støtte forslaget og ser frem til under udvalgsbehandlingen lige at få et mere præcist og eksplicit svar på, om man bare fra myndighedernes side tilfældigvis kan lægge en omkostning over på et privat firma, fordi man skønner, at det skal være på den måde. Det må opgøres ud fra nogle præcise regnemetoder.

Tak til ordføreren. Ønsker Enhedslistens ordfører ordet? Nej. Så er det ministeren.

Jeg takker for bemærkningerne til lovforslaget, som jo overordnet set går ud på at få tilpasset lovgivningen efter det EU-direktiv, der er vedtaget, og som ikke alene indebærer, at vi bringer den danske lovgivning i overensstemmelse med reglerne, men som også, som flere har nævnt, indebærer, at staten får en ekstra omkostning til finansiering i størrelsesordenen 50-60 mio. kr. om året, og at vi har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på den fremtidige organisering.

Men jeg vil godt lige sige til hr. Brian Mikkelsen, som var inde på spørgsmålet om det, der står i bemærkningerne om en urimelig byrde, at det er sådan, at Erhvervsstyrelsen efter lovforslaget skal foretage en vurdering af nettoomkostningerne ved varetagelse af forsyningspligten, med hensyn til om den udgør en urimelig byrde i forhold til den potentielle dækning af nettounderskuddet ved forsyningspligttjenesterne. Man kan sige, at ved vurderingen af det, der i lovforslagets bemærkninger er skitseret som urimelige byrder, vil Erhvervsstyrelsen som hidtil lægge vægt på, om byrden har en vidtgående karakter i forhold til forsyningspligtudbyderens evne til at bære den. Forsyningspligtudbyderens særlige kendetegn, herunder bl.a. i forhold til dens udstyr, økonomiske og finansielle situation og markedsandele, skal inddrages i den forbindelse, så det er ikke noget, man sådan bare ud af den blå luft kan vurdere. Man bruger den metode, som man også hidtil har brugt. Men det kan vi selvfølgelig få boret lidt mere ud under udvalgsbehandlingen, sådan at der kommer klarhed over, hvad der menes med en såkaldt urimelig byrde.

Med de bemærkninger takker jeg for tilslutningen til lovforslaget.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som godkendt.

Det er godkendt.

(Talen er under udarbejdelse)