Tak for ordet.
Allerførst vil jeg gerne sige en varm tak, nu, hvor det er blevet en første behandling, hvor vi sætter varme ord på de følelser, vi har for produktionsskolerne.
En varm tak til alle, som har anerkendt det enorme arbejde, som produktionsskolerne gør for at give unge mennesker, som har en vifte af problemer, en chance.
Det, skolerne formår, er jo at give dem et fagligt løft, ofte via et praktisk arbejde, med nogle rigtig, rigtig dygtige undervisere, som forstår, at vi her altså har at gøre med unge mennesker, som kan have svære problemer på hjemmefronten, som kan have et misbrug, og som måske har været på kant af loven.
De får givet dem lyst og motivation til alligevel at komme i gang igen, enten med at få et arbejde eller en uddannelse.
Derfor er jeg også rigtig glad for den brede tilslutning, der har været til, at de kompetencer, som unge får, når de er på en produktionsskole, bliver anerkendt igennem et kompetencebevis.
Der har været nogle konkrete spørgsmål, som jeg vil gå ind i, og det første, som flere har været inde på, er, at der er en række organisationer, herunder også Produktionsskoleforeningen, som har peget på, at det bør være obligatorisk, at man får et kompetencebevis.
Det, der lægges op til i lovforslaget, er, at den unge kan bede om at få et kompetencebevis.
Jeg synes, også i lyset af de bemærkninger, der er faldet her, at det er en god idé, at vi kigger nærmere på det i udvalgsarbejdet.
Jeg synes ikke, det er helt nemt at sige, om det er den ene eller anden løsning, der er den korrekte, fordi, som jeg startede med at sige, det er en gruppe af unge, som har meget forskellige problemer.
Det er også derfor, man skal visiteres til en produktionsskole.
Det er individuelle forløb, der bliver tilrettelagt for de unge mennesker.
De har forskellig varighed.
De har forskelligt indhold.
Derfor kan man jo komme i det dilemma, at der vil være nogle, som er i forløb, hvor det ikke er relevant at beskrive det.
Nogle er kommet med eksempler på, at det har været meget korte forløb.
Omvendt kan man sige:
Hvorfor så ikke gøre, som Produktionsskoleforeningen foreslår, og sige, at det først skal være efter 1 måned, de skal have et kompetencebevis?
Man kan forestille sig, at der er nogle, der i løbet af den måned faktisk har fået noget kompetence med sig, som også er værd at skrive på.
Det er bare for at sige, at jeg synes, det er svært at sige, at det lige skal være den ene måned, der afgør, om man skal have skrevet noget kompetence på eller ej.
Der kan også være nogle tilfælde, hvor der er nogle helt særlige grunde til, at den unge ikke selv ønsker at få et kompetencebevis, netop fordi vi altså har med unge at gøre, som kan have en meget kompleks gruppe af problemer, og at det er derfor, de er på en produktionsskole.
Men jeg synes, det er noget, vi skal kigge nærmere på med udgangspunkt i den unge.
Den måde, som jeg tror man skal gøre det på, er ved at se på, hvad der tjener de unge bedst:
Er det, at de skal have et obligatorisk kompetencebevis, eller er det, at der skal være mulighed for, at de kan bede om det?
Så kan vi se på, hvor der kan være nogle problemer i forhold til, om det er relevant, eller om der er nogle særlige grunde, der taler for, at man skal kunne sige nej til et kompetencebevis.
Det er bare et signal om, at jeg er åben over for problemstillingen, også fordi det bliver så markant problematiseret i høringssvarene.
Så lad os kigge lidt nærmere på det i udvalgsarbejdet.
Det anden ting, som har været rejst, og som fru Mai Henriksen, den konservative ordfører, også har noteret sig, er, at der er nogle, der har problematiseret, om vi overhovedet bør kalde det for et kompetencebevis.
Ordet kompetencebevis bliver brugt rigtig mange steder, og derfor synes jeg ikke, at det ville være rimeligt at sige, at lige præcis i forhold til produktionsskolerne kan man ikke bruge ordet kompetencebevis.
Der er ikke nogen tvivl om, at når et kompetencebevis bliver udstedt, uanset hvem der gør det, er der en klar afsender.
Det vil der også være her.
Man vil kunne se, hvilken produktionsskole der har udformet kompetencebeviset.
Derfor synes jeg, at vi skal holde fast i, at det er et rigtig godt begreb, som i øvrigt også bliver brugt, når vi snakker reel kompetencevurdering, som netop skal dække over meget forskellige former for dokumentation.
Det kan være voksne, der har været på arbejdsmarkedet i mange år, som får en reel kompetencevurdering, som de skal bruge, hvis de skal tage et AMU-kursus eller andet.
Derfor synes jeg, vi skal holde fast i det, også i forhold til produktionsskolerne.
Det er jo også kun få, der har problematiseret det.
Langt de fleste synes, det er en god idé at holde fast i navnet.
Det vil være mine vigtigste kommentarer til det videre arbejde.
Det sidste, jeg måske kan nævne, er, at der er et udestående, og det var måske lidt inspireret af, at Venstres ordfører, hr.
Peter Juel Jensen, spurgte til, hvordan man sikrer sig, at det er noget værd, og at man måske kan sammenligne nogle af de kompetencer, som bliver beskrevet i det.
Det er jo også en af de udfordringer, der er.
I og med at det er individuelle forløb, kan man jo ikke lave noget, der er sammenligneligt på tværs, men ikke desto mindre er en af de ting, som ligger i lovforslaget, at ministeren får en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om kompetencebevisets udformning og indhold, herunder krav til beskrivelse af opnået kompetence m.v.
Jeg forstod egentlig også ordførerens indlæg sådan, at det ville udvalget gerne holdes orienteret om, og det synes jeg er en fuldstændig rimelig anmodning.