Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 66:

Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser. (Effektivisering af sagsgangene i Tvistighedsnævnet m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 11.01.2012).

Jeg beder om mere ro i sidegangene.

Forhandlingen er åbnet. Fru Tina Nedergaard som ordfører for Venstre.

Tak, formand. Det er et lille, men udmærket lovforslag, som regeringen her har fremsat. Ministeren lægger op til, at vi, i det omfang det er muligt, effektiviserer arbejdet i Tvistighedsnævnet i forbindelse med de uenigheder, der måtte opstå mellem elever, der er i praktik i virksomhederne, og deres arbejdsgivere. Venstre finder, at det er ganske fornuftigt, ikke mindst også i disse tider, at vi hele tiden prøver at se på, hvordan vi kan nedbringe sagsbehandlingstiden, for så vidt angår at forenkle og have lidt færre personer involveret i arbejdet, uden at det på nogen måde skader den enkeltes eller den enkelte virksomheds retssikkerhed. Vi finder i Venstre, at regeringen har fundet en ganske udmærket balance, ved at man reducerer antallet af lægdommere udpeget af det paritetiske system, nemlig DA- og LO-systemet, til en i stedet for de nuværende to, og ved at børne- og undervisningsministeren får adgang til at udpege en stedfortræder for formanden, således at møder lettere kan afholdes og gennemføres med kortere varsel. Samtidig lægger regeringen op til, at man sikrer, at der i forbindelse med den praksis, der i dag er for udbetaling af erstatninger, gives en udtrykkelig lovhjemmel.

Vi er fra Venstres side absolut positive over for forslaget, og vi kan jo tage eventuelle spørgsmål, som jeg er sikker på ministeren gerne vil besvare, undervejs.

Det, jeg finder lejlighed til at tilføje til dette lille udmærkede forslag, er, at vi jo fortsat har en stor opgave i at smidiggøre mulighederne for, at virksomheder kan tage flere elever, og derfor vil jeg godt bare lige knytte en enkelt kommentar til en debat, som er opstået på det seneste. Det drejer sig om den debat, der er opstået på baggrund af, at flere og flere elever, når de stopper i deres praktik ude i virksomhederne, angiver uoverensstemmelser eller uenigheder med chefen som begrundelse. Der finder jeg, at det vil være meget hensigtsmæssigt, at regeringen, selvfølgelig med den pågældende minister i spidsen, hen ad vejen forhandler med forligskredsen om, hvordan vi sikrer, at vi får de problemstillinger minimeret. Fra Venstres side mener vi bl.a., det kan være en fordel, at der er bedre forventningsafstemning mellem elev og virksomhed. For det første reducerer det risikoen for at gå fra hinanden – det er nemlig ikke så positivt, når man gør det. For det andet er det også noget, der i sig selv vil lette arbejdet i Tvistighedsnævnet, og derfor er det en relevant kommentar i forbindelse med dette lovforslag.

Venstre bakker op om forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Troels Ravn som socialdemokratisk ordfører.

Antallet af sager indbragt for Tvistighedsnævnet er steget væsentligt i årene 2005-2010, hvilket har medvirket til, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget. På baggrund af den øgede mængde af sager og den forlængede behandlingstid har nævnets formand og de faste medlemmer efterspurgt ændringer med henblik på at opnå en effektivisering af sagsgangen i Tvistighedsnævnet, hvilket Socialdemokraterne mener er fornuftigt. Med færre medlemmer af nævnet vil Tvistighedsnævnets sagsbehandling blive lettere, fordi færre personer selvsagt skal deltage i mødernes forberedelse og afholdelse samt udarbejdelse af kendelserne.

Det foreslås endvidere, at børne- og undervisningsministeren kan beskikke en stedfortræder for formanden, så der kan afholdes møder uanset formandens fravær, hvilket også må siges at være fornuftigt. Når færre sager skal behandles, vil berammelsestiden blive forkortet, og forslaget vil dermed medføre en generelt kortere behandlingstid. Jeg har bemærket, at der blandt høringsparterne er almindelig tilslutning til forslaget, og Socialdemokraterne støtter også dette forslag til lovændring . Det er formålstjenligt at forbedre behandlingen af klager i retsforholdet mellem elever og arbejdsgivere, og vi kan kun tilslutte os, at der skal være den bedst mulige og mest effektive varetagelse af sagsbehandlingen.

Vi finder det også positivt, at nævnets faste medlemmer og Ministeriet for Børn og Undervisning sammen vil iværksætte en informationsindsats over for de faglige udvalg med henblik på at styrke udvalgenes forligsbestræbelser og sammen vil analysere muligheder for andre tiltag, som kan begrænse antallet af sager indbragt for Tvistighedsnævnet. Det er jo nemlig en forudsætning for at indgive en sag for nævnet, at sagen forinden har været behandlet i et fagligt udvalg med henblik på indgåelse af forlig. Og det er grundlæggende bekymrende, at antallet af sager indbragt for Tvistighedsnævnet er stigende, og at så få af dem afsluttes med forlig.

Men med disse ord vil jeg tilkendegive, at Socialdemokraterne støtter dette forslag.

Tak til ordføreren. Hr. Alex Ahrendtsen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Når krybben er tom, bides hestene. Måske er det baggrunden for stigningen i antallet af sager i Tvistighedsnævnet. Dansk Folkeparti kan fuldt ud bakke op om de foreslåede ændringer. De er både fornuftige og praktiske, og vi har ikke yderligere kommentarer til det. De foregående ordførere har egentlig gjort udmærket rede for baggrunden for sagen. Vi ser frem til den fortsatte behandling i udvalget.

Tak til ordføreren. Fru Lotte Rod som radikal ordfører.

Formålet med lovforslaget er at effektivisere sagsgangene i Tvistighedsnævnet, som jo træffer afgørelser i de sager om tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder på erhvervsuddannelserne, hvor det ikke har været muligt at komme frem til et forlig i det faglige udvalg. Siden 2005 er der sket en fordobling i antallet af sager, der kommer for Tvistighedsnævnet, og det har ført til, at sagsbehandlingstiden er steget. Derfor har nævnet bedt om, at vi forenkler reglerne.

Med det her forslag skærer vi ned i antallet af faste medlemmer og åbner dels for muligheden for, at en stedfortræder kan træde i stedet for formanden, hvis han eller hun ikke selv kan, dels for muligheden for, at nævnet kan give en skriftlig afgørelse. Det vil gøre arbejdet i nævnet mere smidigt og give kortere sagsbehandlingstid. Forslaget ændrer ikke nævnets praksis, og nævnets formand og faste medlemmer har selv bedt om ændringerne. Så det vil Det Radikale Venstre gerne støtte.

Tak til den radikale ordfører. Fru Lisbeth Bech Poulsen som ordfører for SF.

Mine kollegaer har så fint redegjort for de gode ting ved det her forslag, så dem vil jeg ikke gå i dybden med, men bare kort gentage, at der er tale om en effektivisering, der er tale om et ønske fra nævnet, og SF støtter naturligvis derfor forslaget.

Tak til SF's ordfører. Fru Rosa Lund som ordfører for Enhedslisten. Ja, det går hurtigt i dag.

Tak. Jeg kan jo melde mig i koret. I Enhedslisten støtter vi også det her forslag. Jeg vil ikke gå yderligere ind i, hvad forslaget handler om, for det synes jeg vi har været igennem.

Jeg vil bare tilføje, at det, som jeg ser som det vigtigste i det her forslag, er, at sagsbehandlingstiden bliver hurtigere. Det er jo faktisk godt for eleven, som står i en usikker situation, når eleven ikke ved, hvad der skal ske med vedkommendes uddannelse i fremtiden, og når der er problemer mellem eleven og praktikstedet. Så det synes jeg faktisk er det mest positive ved det her, nemlig at vi sikrer eleven bedre.

Så vil jeg bare tilføje, at jeg håber og opfatter det her som en begyndelse på, at vi kommer til at tage en generel diskussion af, hvordan vi sikrer elever og studerendes rettigheder bedre i vores uddannelsessystem.

Tak til Enhedslistens ordfører. Hr. Leif Mikkelsen som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Ja, det er den helt store forbrødring med et lovforslag, der ikke giver de store problemer. Jeg står her endda som stedfortræder for vores ordfører, fru Merete Riisager, som ikke kunne være her.

Jeg vil blot pege på, at det er et udmærket forslag. Man kan sige, det er en effektivisering af den offentlige sektor, og de fleste her vil vide, at det bestemt er noget, Liberal Alliance går ind for. Så kan det opfattes på den måde, er det meget fint, og derfor vil jeg bare sige, at vi støtter forslaget. Tak.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Så er det fru Mai Henriksen som konservativ ordfører.

Der er blevet sagt mange gode ting, og jeg tilslutter mig gerne rækken af ord. Der er jo god grund til at gøre de her sagsgange nemmere, for det er uholdbart, og en lang sagsbehandling får tvister til at trække ud, og det er det for alle parter, både for eleven og praktikvirksomheden.

Det her lovforslag vil betyde, at antallet af faste medlemmer bliver reduceret til 2 : 1 medlem fra DA og 1 medlem fra LO. Men det er også værd at bemærke, at de nye regler ikke gør op med det forhold, at lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiverorganisationer, som står uden for LO og DA, ikke kan være medlem i sager, der vedrører overenskomster, der er indgået mellem de her organisationer. Og det betyder, at LO og DA kommer til at træffe afgørelser i tvister, som vedrører overenskomster, de ikke selv har forhandlet, og spørgsmålet er egentlig blot fra konservativ side, om det er hensigtsmæssigt.

Så vi bakker op om effektivisering af sagsgange, og så ser vi frem til udvalgsbehandlingen af det her lovforslag.

Tak til den konservative ordfører. Så er det børne- og undervisningsministeren.

Jeg vil gerne takke for den meget brede opbakning, der har været til dette lovforslag, som går ud på at effektivisere Tvistighedsnævnets sagsbehandling. Det er jo både til gavn for de elever og lærlinge, der kommer i klemme, og for arbejdsgiverne, at der kommer en mere effektiv sagsgang. Som det også er blevet nævnt fra en række ordføreres side, bygger lovforslaget på en række ønsker fra nævnets formand og faste medlemmer, og det skyldes jo, at der hen over de senere år er sket det, at der har været en stigning i antallet af sager. Hvis man lige kort kigger på tallene, vil man se, at der i 2005 blev indbragt 55 sager for nævnet, og at det antal i 2009 så var steget til det højeste niveau, nemlig 133 indbragte sager.

Så er det godt nok faldet lidt igen. Men til dem, der ikke skulle vide det, vil jeg sige, at det jo har været en diskussion, der har været meget nyttig, nemlig at man har kunnet se på, hvordan man har kunnet lave en sagsgang, der blev mere smidig, sådan at der i nogle af de sager, som kan være svære, bliver truffet nogle hurtigere beslutninger, nemlig de sager, hvor der er tale om en uoverensstemmelse mellem en elev eller lærling og en arbejdsgiver. Det har af flere her på talerstolen også været nævnt, at vi fra Ministeriet for Børn og Undervisnings side, ud over at vi vil gøre det mere smidigt og effektivt, så også vil tage initiativ til at mindske antallet af sager. For vi tror også, der kan gøres noget gennem en informationsindsats og gennem en tæt dialog med de faglige udvalg, så man hele tiden diskuterer, hvordan man kan undgå de unødvendige uoverensstemmelser, der kan opstå ude i virksomhederne, mens en elev eller lærling er i praktik.

Dermed skal det også være sagt, at jeg synes, det var en god bemærkning, som fru Tina Nedergaard fra Venstre havde, altså at vi skal kigge på de sager, som vi jo støder på rundtomkring, f.eks. hvis der, som ordføreren udtrykte det, er nogle uenigheder mellem chefen og den unge, som er i praktik. Noget af det er, som fru Tina Nedergaard pegede på, muligvis et spørgsmål om, at man skal kigge nærmere på, hvordan man kan lave en forventningsafstemning om, hvad der skal ske.

Noget af det tror jeg også er en diskussion, der handler om, hvordan man i det hele taget sikrer en kvalitet i praktikken, for der har været meget diskussion af, om kvaliteten i skolepraktikken var god nok. Jeg synes, der rundtomkring er rigtig meget god skolepraktik, men man har måske forsømt det lidt i forhold til at kigge på, hvordan man hele tiden har fokus på, om der også er kvalitet i praktikforløbet ude hos virksomhederne. Og i den sag er der bestemt to parter, nemlig dels arbejdsgiveren, hvis rolle det er at sørge for, at det er et godt praktikforløb, dels selvfølgelig den unge, der er der, og som skal leve op til, at det er en arbejdsplads, man er på, imens man er i praktik. Så jeg vil bare kvittere for det og sige, at jeg tror, det er en ting, som det er vigtigt at kigge på, selv om det ikke har noget med det her lovforslag at gøre, men det understregede ordføreren jo også. Det ændrer dog ikke ved, at vi bør kigge på det.

Men jeg vil gerne sige tak for den gode modtagelse, som lovforslaget har fået fra alle partier.

Tak til børne- og undervisningsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.