Først vil jeg gerne takke for invitationen til at gøre redefor regeringens holdning til kommunale tilkøbsydelser.

[Tilkøb og regeringsgrundlaget – spørgsmål A]

Spørgeren ønsker en gennemgang af de overvejelser,somregeringenhargjortsigomkommunale

tilkøbsydelser i forbindelse med udarbejdelsen afregeringsgrundlaget.Regeringen består af 3 partier med forskelligesynspunkter på en række områder. Regeringsgrundlagetindeholder en række kompromisser.Facit er, som det fremgår af mine tidligere svar på enrække spørgsmål om tilkøbsydelser fra selvsammespørger, at det ikke er regeringens politik, atkommunerne skal have mulighed for at tilbydetilkøbsydelser.

[Tilkøb og konkurrenceforvridning – spørgsmål C]

Lad mig forklare hvorfor:Kommunerne er ikke virksomheder, der skal sælgeserviceydelser for at nå en bundlinje. Det er netop det,som er essensen.Hvis kommunerne får almindelig adgang til at udbydekommunale tilkøbsydelser, er der risiko for, atskatteborgerpenge anvendes til at holde prisen nede pået tilkøbsmarked.Og det kan have en konkurrenceforvridende effekt iforhold til private virksomheder, der leverer tilsvarendeserviceydelser. Ensådansituation er ikke fair

konkurrence i forhold til private virksomheder.Der er således væsentlige konkurrencemæssige aspekterforbundet med en tilkøbsordning, og det hensyn vejertungt i regeringens samlede vurdering.

Desuden kan der være risiko for en udhulning afkerneydelsen med henvisning til, at borgeren selv kankøbe mere. Eller der kan være risiko for, at der skerstandardglidning opad, fordi der opstår ønske om, at detilkøbte ydelser skal være gratis.

[Tilkøb og omkostningseffektivitet – spørgsmål B]

I og med at det ikke er regeringens politik at givekommunernealmindeligadgangtilattilbyde

tilkøbsydelser, er det ikke rigtig relevant for regeringenat forholde sig til, hvordan man kan sikre tilkøbsydelserpå en omkostningseffektiv måde.For mig er det vigtigste, at den offentlige service leverespå en måde, der sikrer både kvalitet og effektivitet.

[Tilkøb og omkostningseffektivitet ved at have 2

leverandører til 2 ens mindre ydelser – spørgsmål D]

Men der bliver også spurgt til, om det vil væresamfundsøkonomisk omkostningseffektivt at have 2leverandører til 2 ens mindre ydelser.Nu er det sådan, at frit valg i en række tilfælde netop erkendetegnet ved, at der er flere leverandører til ensmindre ydelser, fx praktisk hjælp til borgere med ret tilfrit valg af leverandør efter serviceloven.Jeg vil gerne nævne her, at regeringen arbejder på atforenkle reglerne på hjemmehjælpsområdet. Vi ønskerat fjerne de proceskrav, der måtte vanskeliggørekommunernes tilrettelæggelse af ældreplejen på enhensigtsmæssig måde samtidig med, at de ældre sikresvalgmuligheder.Arbejdet er endnu i sin vorden. Jeg har derfor af godegrunde ikke mulighed for at sige mere på nuværendetidspunkt.

Jeg hører imidlertid i spørgsmålet et argument om, atnår den kommunale medarbejder alligevel er ude hosden ældre, så vil det være mest effektivt, hvis denkommunale medarbejder så lige kan lave tilkøbsydelser.Men så enkelt er det ikke. Som jeg har nævnt, kan derfølge andre problemer med. Nemlig bl.a. risikoen forkonkurrenceforvridning,udhulning af kerneydelsen.krydssubsidieringogen

[Tilkøb og muligheden for at få transformeret den

visiterede ydelse til et beløb – spørgsmål E]

Til sidst bliver der spurgt til, om regeringen vil overvejemuligheden for at give borgeren en ret til at få denvisiterede ydelse transformeret til et beløb, som manderefter vil kunne lade indgå i betalingen af en samletydelse [visiteret ydelse plus tilkøb].

Nu bliver det måske lidt teknisk. Men kommunerne harfaktisk siden 1. juli 2009 haft mulighed for at tilbydeborgere at modtage hjælpen i form af et såkaldtservicebevis, hvis de er visiteret til personlig og praktiskhjælp eller madservice.Et servicebevis giver borgeren en købsret til visiterethjælp. Borgeren kan med servicebevisets værdi i håndenselv ansætte en leverandør til udførelsen af hjælpen.Der kan ikke være kontante midler mellem borger oghjælper eller virksomhed inden for servicebevisetsrammer.Men som det gør sig gældende på andre områder, hvoren borger modtager sin visiterede hjælp fra en privatleverandør, kan borgere, der har en servicebevisordning,købe sig til ekstra ydelser hos deres leverandør.Det sker på helt privat basis.

[Tilkøb og frikommuner]

Jeg vil endelig gerne tilføje, at spørgsmålet omtilkøbsydelser også er blevet bragt på bane i forbindelsemed frikommuneforsøget.Som bekendt gav regeringen 1. januar i år bolden op tilde 9 frikommuner. Hen over de næste 4 år får demulighed for at afprøve nye måder at gøre tingene på ikommunerne.Regeringenvilbl.a.gennem

frikommuneforsøgene give størst mulig frirum til atteste nye løsningsmodeller.Der er flere frikommuner, som har søgt om tilladelse tilat gennemføre forsøg med kommunale tilkøbsydelser,fx mulighed for at levere tilkøbsydelser inden forpraktisk hjælp og personlig pleje.Vivurderernaturligvisalleansøgningeri

Man skal altid være parat til at lade sig udfordre på sineholdninger – det gælder også for regeringen. Og jeg ernaturligvis ikke blind for, at der kan være nogleinteressante aspekter ved tilkøb.Der kan være mulighed for større fleksibilitet for denkommunale udbyder med hensyn til at levere forskelligeydelser til borgerne og i det hele taget et øget handlerumfor kommunerne. I visse tilfælde kan der også væremulighed for, at borgeren, som både ønsker at aftagekerneydelsen og den tilkøbte ydelse, kan undgå at skifteleverandør i den forbindelse.Selvom jeg er af den opfattelse, at disse forhold ikkekan opveje de generelle ulemper ved tilkøb, vilregeringenderforoverveje,omderi