L 61 Forslag til lov om ændring af våbenloven.

(Straf for overtrædelse af knivforbuddet).

Af: Justitsminister Morten Bødskov (S)

Udvalg: Retsudvalget

Samling: 2011-12

Status: Stadfæstet

1. behandling den 17-01-2012

Hele debatten
Overblik over alle taler
Ordfører- og ministertaler

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 61:

Forslag til lov om ændring af våbenloven. (Straf for overtrædelse af knivforbuddet).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 21.12.2011).

Jeg giver først ordet til hr. Karsten Lauritzen som ordfører for Venstre.

Tak. Med L 61 er der fremsat et lovforslag, hvormed regeringen ønsker at ændre den nuværende knivlov, således at overtrædelse af forbud mod at bære kniv i det offentlige rum ikke som udgangspunkt straffes med ubetinget frihedsstraf, men i stedet med bøde og under særlig skærpende omstændigheder med fængselsstraf op til 2 år, for så vidt angår førstegangstilfælde, medmindre der ligger skærpende omstændigheder til grund. Det eksempel, der er givet i lovforslaget, handler så om kniv båret i nattelivet på et diskotek eller et værtshus eller i forbindelse med en fodboldkamp eller andet.

Lovgivningen er jo kommet til på den måde, at man har ændret den en række gange. Den seneste ændring, som er meget omdiskuteret, var den i 2008, som skete på baggrund af en række grove knivoverfald og mord, bl.a. det meget omtalte mord på en italiensk turist på Nørrebro tilbage i 2003. Det førte så til, at der i lovgivningen blev givet mulighed for, at der i førstegangstilfælde kunne idømmes en fængselsstraf på op til 2 år, og udgangspunktet blev, at man fik 7 dages fængsel og under særlige omstændigheder en bøde i stedet for. Så det er en lang debat, der er foregået i Folketinget om det her.

Der skete jo også det, at der var forskellige fortolkninger af, hvordan lovens ord og bogstav skulle forstås. Der var fortolkningen i byretten og efterfølgende landsretten og til sidst også de to domme ved Højesteret, som også er omtalt her i lovforslaget, og som førte til, at Rigsadvokaten meldte en anden forståelse af praksis i lovgivningen ud til anklagemyndigheden. Vi er sådan set ganske tilfredse med de to domme, der faldt i Højesteret, som jo fastslog det, vi har sagt i den oprindelige lovgivning, nemlig at det at bære kniv i nattelivet og andre steder, hvor det er til fare for andre, skal straffes hårdt og også med fængselsstraf. Men selvfølgelig skal man ikke i større omfang, end det er absolut nødvendigt, kriminalisere ganske almindelige mennesker og sætte dem i fængsel, hvis de f.eks. på vej til et ærinde kører forbi en bager med en køkkenkniv. Det fik Højesteret så slået fast.

Når vi læser lovforslaget, må vi sige, at det er Venstres opfattelse, at det meget har karakter af symbollovgivning. Vi stiller os tvivlende over for, hvor stor en forskel det her i virkeligheden vil gøre, når vi sammenligner den nugældende retspraksis, som Højesteret har slået fast, og så den retspraksis, der kommer til at gælde, hvis eller rettere når det her lovforslag bliver vedtaget, qua at der er en politisk aftale mellem regeringspartierne og Liberal Alliance. Men vi stiller os altså tvivlende over for, hvor stor betydning det her i virkeligheden får. Det vil vi følge i den udvalgsbehandling, som kommer. Men vi er af den opfattelse, at det sådan set er symbollovgivning.

Man må jo også sige, at det er et meget begrænset lovforslag. Man ændrer heller ikke på spørgsmålet om, hvad der bliver kriminaliseret. Der uddybes nogle ting i bemærkningerne, og det kan selvfølgelig være fint nok. Der er jo en hel del knivoverfald, der bliver begået med lovlige knive, det er to tredjedele af overfaldene, tror jeg at en undersøgelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi fra nogle år tilbage viste. Men vi er sådan set af den opfattelse, at hvis man skulle tage fat på problemstillingen igen, så skulle man kigge lidt bredere på det og ikke blot lave de her symbolske ændringer, som regeringspartierne og Liberal Alliance nu lægger op til.

Så med den argumentation, altså ud fra den opfattelse, at det her i virkeligheden ikke ændrer på retspraksis, og at det, hvis det gør, så er i et meget begrænset omfang, kan vi ikke støtte det lovforslag, som ligger.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Simon Emil Ammitzbøll – og derefter fru Anne Baastrup, der også har meldt sig.

Jeg må indrømme, at forvirringen indtræder på et lidt spredt og højere niveau, måske, i hvert fald spredt. Der var en hr. Karsten Lauritzen, der på sin blog skrev: »Jeg mener, at folk med rette kan kritisere regeringen« – og her er tale om VK-regeringen – »for at have gennemført uigennemtænkte forbud. Knivloven er et godt eksempel på et forbud, der ikke helt har ramt målet.«

Bravo, vil jeg bare have lov til at sige, også for det mod til at gå op imod sin egen regering. Men når det nu ikke er det, som vi ændrer med det her forslag, som hr. Karsten Lauritzen tænkte på, da han skrev bloggen, hvad var det så, der skulle ændres?

Ordføreren.

Når man nu er ved at rose, vil jeg da også rose Liberal Alliance og hr. Simon Emil Ammitzbøll for den store indrømmelse, man har fået ved at lave den her aftale med regeringen. Når jeg erindrer noget af det, hr. Simon Emil Ammitzbøll har sagt og Liberal Alliance har sagt, så erindrer jeg, at man faktisk ønsker at afkriminalisere området, og det er man ikke kommet en millimeter tættere på med det her lovforslag. Tværtimod kan det jo anfægtes, at der ikke helt er sammenhæng mellem det, Liberal Alliance siger, og det lovforslag, som de nu bliver en del af. Så sådan kan man jo godt stå og kaste mudder på hinanden.

Jeg har kritiseret knivforbuddet. Venstre er jo et parti, hvor der er højt til loftet og vi har forskellige holdninger, og der var en stor diskussion om det her. Hvis man skal tage diskussionen, skal man i hvert fald ikke gøre det med udgangspunkt i de her kosmetiske ændringer, der ligger, og Venstres folketingsgruppes opfattelse i øjeblikket er, at det lovforslag, der ligger her, ikke ændrer nævneværdigt ved den retspraksis, som Højesteret har fastlagt. Men det kan vi jo få belyst, justitsministeren kan se nærmere på det i udvalgsbehandlingen og helt konkret komme frem til, hvem det så er, der ikke skal idømmes forskellige ting med den nuværende lovgivning,. Men vores udgangspunkt er altså det, jeg har redegjort for.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg er sådan set ikke til sinds at kaste med mudder, det er bare faktuelle oplysninger. Og jeg forstår det jo sådan, at hvis man har et synspunkt, skal man ikke sørge for at få det lidt i den retning; man skal blive stående på det, man er imod. Altså, det må være konklusionen på det, der lige er blevet sagt. Man skal bare huske på, at det, hr. Karsten Lauritzen skrev på sin blog i Jyllands-Posten under overskriften, og jeg undskylder, hr. formand: »Fordi du er for dum til at vælge selv« – det var overskriften, som hr. Karsten Lauritzen valgte at bruge – jo er skrevet efter de to højesteretsdomme, som ligger tilbage til december 2009, og det her er helt fremme i august 2011.

Ja, det kan godt være, at Liberal Alliance med 9 mandater ikke kan ændre hele verden, men vi er da kommet et lille skridt. Hr. Karsten Lauritzen brugte en eller anden formulering om, at det var sådan et lille nøk, og det er jo sådan set fint nok. Derudover fik vi også forhindret de bødeforhøjelser, som lå i det oprindelige forslag, som regeringen havde lagt ud til høring. De er nu væk, det er vi også glade for, og det håber jeg da sådan set også hr. Karsten Lauritzen synes er en god idé.

Så jeg forstår, at hr. Karsten Lauritzen i virkeligheden er enig med Liberal Alliance, men at han synes, vi skulle have valgt en alt eller intet-strategi.

Ordføreren.

Jeg kan forstå, at hr. Simon Emil Ammitzbøll nu fremhæver som en stor politisk sejr, at noget, som regeringen påtænkte skulle blive til noget, nemlig at man hævede bødestraffen fra 3.000 kr. til 5.000 kr., nu ikke bliver til noget, og det er jo sådan lidt fugle på taget. Det kan man godt diskutere og godt være stolt af, men jeg synes nu ikke, det er specielt imponerende, for at være helt ærlig. Som jeg sagde til hr. Simon Emil Ammitzbøll, har vi jo forskellige opfattelser i Venstre. Vi har kigget på det her lovforslag, det lovgrundlag, der ligger, og den domspraksis, der er gældende i øjeblikket, og vi må sige, at vi ikke synes, der er nogen nævneværdig forskel, og vi tvivler på, at det vil ændre retspraksis ret meget.

I forhold til blogindlægget handler det jo om en lang række andre ting også, og jeg vil da anbefale alle at læse det. Der er flere andre interessante ting, som man kan tage fat på. Hr. Simon Emil Ammitzbølls citat er blot en lille biting, i forhold til hvad man skal have lov til.

Fru Anne Baastrup for en kort bemærkning.

Det er en fantastisk debat, men nok om det. Det er en imponerende position, Venstre har taget, og nok om det. Venstres ordfører sagde, at det jo ikke er knive på gaden, der slår folk ihjel; det er knive andre steder.

Så vil jeg så godt høre: Hvad er det, Venstres ordfører tænker på? Er det køkkenknive, vi skal i gang med at forbyde, eller hvad er det, der lå i den der sætning om, at hvis vi skulle have Venstre til at stemme for det her lovforslag, skulle man gå langt videre. Hvad var det, der var på tale der?

Ordføreren.

Jeg ved ikke, om det beroliger fru Anne Baastrup, men jeg kan sige, at Venstre ikke kommer til at stemme for det lovforslag, som ligger her, men det var blot en konstatering af, at det jo er meget, meget lidt, man ændrer her; det er sådan meget en symbolsk handling. Vi har jo en fælles sag i Folketinget i forhold til at forhindre knivoverfald og i forhold til at sikre, at den lovgivning, vi har, bliver overholdt og i øvrigt også er fornuftig, og derfor vil jeg da ikke afvise, at man på et tidspunkt kan se nærmere på, om man kan supplere den nugældende lovgivning med noget andet, men så skal det være sådan en større diskussion og ikke blot en enkelt paragraf, som man ændrer.

Så bliver jeg jo nødt til at sige til fru Anne Baastrup, at jeg kan forstå på Information i dag, at fru Anne Baastrup efterlyser en ordentlig opposition, og der vil jeg da bare sige, at vi glæder os til, at regeringsmagten skifter igen, for så kan det være, at man i fru Anne Baastrups øjne får en ordentlig opposition.

Fru Anne Baastrup.

Nu synes jeg vi skal holde os til den her sag. Jeg vil meget gerne have, at vi har en bedre opposition end den, vi har i dag, og at Hr. Karsten Lauritzen har en mulighed for at stige i sin udviklingskurve – ingen tvivl om det.

Men tilbage til sagen: Hvad er det konkret, Venstres retspolitiske ordfører ønsker at ændre, hvis man skulle lave en knivlovgivning, som rent faktisk forebyggede knivoverfald? Der, hvor vi ved det sker, er i hjemmet. Hvad er det, hr. Karsten Lauritzen peger på der kan laves om? Jeg vil godt have et klart svar på mit spørgsmål og ikke noget udenomssnak.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at man kan forhindre alle knivoverfald – det tror jeg simpelt hen ikke kan lade sig gøre. Så skulle man forbyde alle knive inklusive køkkenknive. Jeg tror, at de fleste folk, der kommer til skade, bruger sådan nogle Globalknive, som der sikkert er mange der har; dem er der ganske mange der snitter sig på.

Jeg tror ikke på, at man kan forhindre alle knivoverfald, men min pointe var simpelt hen blot, at vi har en fælles sag her, og at vi med dette lovforslag ikke er kommet en millimeter tættere på at forhindre ulovlige knive i nattelivet, fordi man som sagt ikke ændrer retspraksis i nævneværdigt omfang. Så jeg vil da gerne tage diskussionen med fru Anne Baastrup og et flertal i Folketinget eller Folketingets partier om, hvordan vi får sikret, at der kommer færre knivoverfald, og at der er færre ulovlige knive. Det tror jeg desværre ikke er så let, men det kunne da være mere interessant at kaste sig over end sådan nogle symbolske ændringer, som der er lagt op til.

Så er det hr. Ole Hækkerup.

Tak, formand. Jeg skal bare forstå ordføreren rigtigt. For det første siger ordføreren, at han tvivler på, at det her vil ændre retspraksis nævneværdigt, eller også var formuleringen »ret meget«, men det er jo i den her forbindelse også underordnet. For det andet er der så det her med, at det bliver noget mere eksplicit i bemærkningerne, hvordan retstilstanden er. Men hvis det nu ikke ændrer retspraksis nævneværdigt og det alligevel bliver mere eksplicit, hvordan man skal forstå den gældende lovgivning, er det så i virkeligheden ikke et fremskridt? Og det leder mig hen til det, der er mit spørgsmål, nemlig: Hvorfor kan Venstre så ikke stemme for forslaget, som det ligger her?

Hvis man ikke synes, det ændrer retspraksis nævneværdigt, men man synes, at lovgivningen bliver mere eksplicit, er det så ikke et fremskridt?

Ordføreren.

Vi kan ikke stemme for det, for hvis vi gjorde, ville vi jo sende et signal om, at vi syntes, at den her form for symbollovgivning var acceptabel, og det synes vi sådan set ikke den er. Vi synes ikke, den er ønskværdig. Det er da rigtigt, som det skrives i bemærkningerne, at man må tage en sløv køkkenkniv til skærsliberen, for at den kan blive slebet. Jeg ved ikke, hvor mange sager der har været, hvor politiet har taget nogen i at tage en sløv køkkenkniv til skærsliberen, og hvor man så har idømt dem en bøde eller 7 dages fængsel – det kan vi jo få efterset – jeg tvivler på, at der har været nogen, men hvis der har, er det meget, meget få. Så derfor er det altså mere et lovforslag, som har symbolsk karakter, og som tilsyneladende skal vise den her nye værdipolitik og opgøret med VK's retspolitik, som regeringspartierne og en række ministre har været ude med. Der må jeg bare sige at det ikke er særlig imponerende, at man så lægger noget frem, som i bedste fald kun flytter nogle kommaer, og som vil få meget, meget begrænset betydning.

Hr. Ole Hækkerup.

Jeg er jo enig med hr. Karsten Lauritzen i, at bemærkningerne er mere eksplicitte, med hensyn til hvordan man skal forstå retstilstanden. Det synes jeg sådan set er et væsentligt argument i den her forbindelse. Det er da godt at få så klar lovgivning som muligt. Derfor havde jeg jo håbet på, at hr. Karsten Lauritzen kunne have nået til den samme konklusion som mig. Hvis man ikke synes, at der grundlæggende forrykkes nævneværdigt ved retstilstanden, men at det bliver mere eksplicit, hvordan loven skal forstås, må det vel alt andet lige betragtes som et fremskridt.

Ordføreren.

Min pointe er blot, og det kan vi jo kigge nærmere på i udvalgsbehandlingen, at det i den nugældende lovgivning er, hvis man har et anerkendelsesværdigt formål. Det vil i min optik og i den politiske ånd, som loven i 2008 blev vedtaget i, sige, at det sådan set er legitimt at tage en sløv køkkenkniv til skærsliberen for at få den slebet. Så kan vi jo se på, om der er faldet nogen domme. Så er det selvfølgelig rigtigt, at hvis der er faldet nogle domme, hvor der er en, der har fået en bødestraf eller 7 dages fængsel for at tage en sløv kniv til skærsliberen, og at det ikke er vurderet, at det er et anerkendelsesværdigt formål, kan vi selvfølgelig diskutere det. Men jeg stiller mig tvivlende over for, at de tilfælde kan findes, og hvis de findes, vil det være meget, meget få.

Vi synes i Venstre, at der et principielt problem i, at der ligger et lovforslag, som mere har symbolsk karakter, end det egentlig nævneværdigt ændrer på retstilstanden eller på retspraksis. Hvis det er udtryk for regeringens nye værdipolitiske linje, som skulle adskille sig væsentligt fra VKO's, må jeg sige, at jeg egentlig synes, at det mere er varm luft end reel politisk politik.

Tak til Venstres ordfører. Så giver jeg ordet til Socialdemokraternes ordfører, hr. Ole Hækkerup, og denne gang som ordfører.

Socialdemokraterne kan selvfølgelig støtte det her forslag om en ny knivlov. I forslaget gøres der op med lovgivningens forudsætninger om ubetinget fængselsstraf, hvilket jo, som også allerede omtalt, ligger i forlængelse af Højesterets domme fra 2009.

Forslaget er samtidig helt i overensstemmelse med regeringsgrundlaget, så straffen som udgangspunkt for at bære kniv på over 7 cm uden et anerkendelsesværdigt formål i fremtiden bliver på 3.000 kr. Man kan så godt blive dømt til frihedsstraf, allerede første gang man bærer kniv, men så skal der være skærpende omstændigheder. Her er der nævnt det eksempel, som også er nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, nemlig et eksempel om et værtshus om natten. Den konkrete vurdering skal selvfølgelig foretages af domstolene.

Den lovgivning, vi får, bliver altså mere rettet mod tilfælde, hvor der er skærpende omstændigheder, typisk for at bære kniv i nattelivet, for her bliver straffene hårdere, end hvis det er en søndag formiddag ved bageren. Knivforbuddet som sådan ændres der ikke på. Det vil stadig være ulovligt at bære en kniv på over 7 cm, når man skal til bageren, medmindre selvfølgelig at man er på vej hjem fra fisketur. Det vil sige, medmindre man har en god grund. Det er alene, hvilken straf man som udgangspunkt skal have, hvis man bryder forbuddet, der med det her forslag ændres på. Det er vigtigt, for knive hører jo ikke hjemme på værtshuse om natten; knive hører jo ikke hjemme i nattelivet.

Der tror jeg, det er vigtigt, at vi fastholder en konsekvent linje, for ellers ender vi med at få en mere rå kultur, hvor man begynder at få den her fornemmelse af, at nogle bliver nødt til at bære kniv for at kunne forsvare sig selv. Og så får vi sådan en negativ spiral, hvor der er nogle andre, som også synes, at de så også bliver nødt til at have en kniv. Og så er det, at vi ender med, at der er flere med våben til stede på værtshuset – på det her efterhånden famøse værtshus – om natten, og så ved vi, at det uanset hvad vil få fatale konsekvenser.

Derfor synes jeg, det er vigtigt i forbindelse med det her lovforslag at sige, at de skærpende omstændigheder lige præcis skal sørge for, at der ikke finder en lempelse af straffen sted, for så vidt angår det her med at bære kniv på værtshuset om natten. På den baggrund skal jeg anbefale forslaget til vedtagelse.

Tak. Ordføreren skal lige blive stående, for der er et par korte bemærkninger. Det er først hr. Peter Skaarup.

Tak for det. Det lyder jo meget fint, når hr. Ole Hækkerup argumenterer for det her forslag, men er hr. Ole Hækkerup og Socialdemokraterne alligevel ikke bange for, at når man lemper knivloven – for uanset hvad vi i øvrigt taler om i forbindelse med det her lovforslag, er det jo det, der står tilbage, altså at man lemper knivloven – så vil de forældre, der i dag har et rigtig godt kort på hånden over for unge, der skal en tur i byen, ud i nattelivet, stå svagere nu? For i realiteten vil det her forslag jo betyde, at det, der før gav fængsel, erstattes med bøde, og dermed går den opdragende virkning i forhold til det våbenkapløb, som vi vel er enige om at vi skal stoppe blandt de unge, hurtigt fløjten, fordi der ikke er en tilstrækkelig konsekvens, når man bliver taget med de her knive på diskoteker og cafeer.

Så opsummerende vil jeg spørge hr. Ole Hækkerup: Kan vi ikke få at vide, præcis hvad der ligger bag det her forslag, når nu det vil have den her lempelige effekt, som står tilbage, når røgen har lagt sig efter forslaget?

Ordføreren.

Jo, og det var netop derfor, jeg var meget eksplicit i min ordførertale og sagde, at der, hvor vi lemper, er i tilfældet med bageren søndag morgen, og der, hvor vi ikke lemper, er i tilfældet med kniven på værtshuset. For jeg er i virkeligheden enig med hr. Peter Skaarup i, at vi bliver nødt til at holde en stram fokus lige præcis på det, der foregår på værtshuse om natten, fordi vi godt ved, at hvis kniven er på værtshuset om natten og folk har fået noget at drikke, så får det jo fatale konsekvenser, fordi der bliver meget kortere fra ord til handling – folk, der hurtigt hidser sig op, og alt det her. Og vi ved godt, at det også kan få den der effekt med, at der er nogen, der siger: Han er der for at beskytte os. Og så begynder vi at have den negative spiral.

Så det, der er sigtet med det her forslag, og det synes jeg også virkelig er eksplicit forklaret i bemærkningerne til forslaget, er jo lige præcis at lempe i forhold til tilfældet med bageren om morgenen. Og der er det jo vigtigt at sige, at det stadig væk er ulovligt at bære en kniv med et blad på over 7 cm hos bageren om morgenen, medmindre man har en rigtig, rigtig god grund til det – det der med, at man er på vej hjem fra fisketur.

Men forskellen i forhold til retstilstanden nu bliver bare, at det ikke længere er udgangspunktet i loven, at man skal have 7 dages hæfte. Og derfor synes jeg i virkeligheden, det er vigtigt at få lavet den der sondring, der hedder: Her har vi knivene i nattelivet, og dem skal vi gøre noget ved, og der skal vi ikke lempe, men i forhold til de andre tilfælde går vi til en bødestraf i stedet for at have et udgangspunkt, der hedder hæftestraf.

Hr. Peter Skaarup.

Men, vil jeg sige til hr. Ole Hækkerup, jeg tror, at Socialdemokraterne må være klar over som et af de partier, der også har støttet den nuværende lovgivning før det her lovforslag, at man allerede i det nuværende lovgrundlag har indbygget det, man kalder anerkendelsesværdige formål. Det vil altså sige, at man f.eks. som lærer eller fisker har mulighed for at passe sit job og også have de arbejdsredskaber med, som er nødvendige for at passe det job. Det er alt sammen blevet afgjort i en eller flere højesteretsafgørelser, hvor man fandt frem til, at en bestemt sag, der var omdrejningspunkt for en byretsdom, ikke holdt, men man omgjorde fængselsstraffen til en bødestraf. Så jeg mener, at der allerede nu er taget hånd om det.

Det, jeg så ikke forstår, er, hvorfor man finder et behov for at lempe loven, når vi er enige om, at Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti og den gamle regering indførte en lov, hvor der var taget hensyn til den problemstilling, som hr. Ole Hækkerup netop påpeger. Det er altså der, jeg er henne, og jeg vil godt spørge hr. Ole Hækkerup: Er det ikke meget, meget kritisk, hvis vi sender det signal til unge mennesker, at nu lemper vi? Det er for mig at se dårligt, rigtig dårligt.

Ordføreren.

Nu skal jeg lige forstå hr. Peter Skaarups logik ret. Problemet med lovforslaget og den måde, som lovforslaget ændrer retstilstanden på, siger hr. Peter Skaarup allerede er retstilstanden i dag, men det sender alligevel et dårligt signal. Jeg mener, at begge dele jo ikke samtidig kan være rigtige. Tværtimod mener jeg ikke, at man kan få et eneste dårligt signal af lige præcis det her lovforslag. Hr. Peter Skaarup har jo sikkert også gennemlæst alle bemærkningerne til lovforslaget, og jeg er i virkeligheden enig med det, den forrige ordfører, hr. Karsten Lauritzen, sagde, nemlig at med de bemærkninger, der nu ligger til lovforslaget, bliver man mere eksplicit i sin beskrivelse af, hvad det er for en retstilstand, man ønsker.

Jeg er sådan set enig i, at de højesteretsdomme, der kom fra 2009, gav en klarhed, der også passede bedre med den intention også mit parti havde, da man vedtog knivloven i 2008. Det er glimrende – glimrende. Men derfor synes jeg da alligevel, at det er rigtigt nu at få en mere eksplicit bestemmelse, og jeg synes da, at det er rigtigt, at vi får indrettet vores lovgivning også i overensstemmelse med højesteretsdommene fra 2009. Men det er da helt afgørende, at det ikke sker sådan, at vi lemper for knive i nattelivet, for vi ved godt, at det er – som med alle mulige andre ting – om natten, når folk har fået noget at drikke, at det får nogle fatale konsekvenser, fordi der ikke går de der par sekunder, hvor folk får tænkt sig om, inden de får gjort noget, der mildest talt er tudetosset. Så får vi den der negative spiral, hvis ikke vi holder fast i det. Men jeg tror godt, at man kan sondre mellem bageren søndag morgen og knivene i nattelivet. Det mener jeg sådan set også at man gør i dag, og det mener jeg også fortsat vil være retstilstanden, efter at vi har vedtaget det her.

Så er det hr. Tom Behnke for en kort bemærkning.

Jeg tager ordet for en kort bemærkning, fordi jeg synes, at der bliver skabt en masse forvirring nu. Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at søndag morgen ved bageren er noget af et diffust begreb. I virkeligheden er søndag morgen kl. 01.30 ved bageren stadig væk søndag morgen, og der har jeg personligt i min polititjeneste adskillige gange været ude ved bagere, hvor man står og slås i køen, fordi man kommer direkte fra nattelivet og er på vej hjem. Så man skal passe på med, hvad det er for nogle eksempler, man fremhæver.

Man skal især være opmærksom på at fremhæve nogen som helst eksempler, for det, jeg kan forstå på regeringen og Socialdemokratiets ordfører, er, at der ikke bliver ændret et komma, i forhold til hvad der er lovlige knive og hvad der er ulovlige knive. Ændringen går alene på, at man fremover ikke skal ryge i fængsel i 7 dage, når man har en ulovlig kniv på sig. Man kan nøjes med en bøde. Men det strafbare område flytter sig overhovedet ikke. Kan vi ikke få det slået helt fast? Så kan man glemme alle de der historier om de uskyldige nede ved bageren og avisbude og alle de der tårevædede historier, for det har jo intet med lovforslaget at gøre, og man skaber enorm forvirring. Ulovlige knive er stadig væk ulovlige, det er kun straffen, der nu går fra, at man tidligere sendte folk i fængsel, og til, at de fremover kun får en bøde. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Jo, jeg er jo fuldstændig enig, og jeg er da ked af, hvis jeg har gjort den konservative ordfører forvirret her. Nu kigger jeg min ordførertale igennem, og jeg skal da gerne prøve at læse op fra den igen med hensyn til det med, at straffen som udgangspunkt for at bære en kniv på over 7 cm uden et anerkendelsesværdigt formål i fremtiden vil blive på 3.000 kr. Jeg prøvede faktisk i ordførertalen at sige det med de 7 cm – jeg har det med to gange – for at understrege forskellen på lovlige og ulovlige knive, og at det lige præcis var straffen for de u lovlige knive, vi sigtede til.

Jeg prøvede i øvrigt at beskrive den vigtige forskel, der er, på at have en kniv med sig i nattelivet og så at have en kniv, der er over 7 cm, med sig, hvis man er på vej hjem fra fisketur. Det kan jo være anerkendelsesværdigt, hvis man har været på fisketur, men hvis man går forbi bageren på vej hjem, må man sige: Er det et anerkendelsesværdigt formål? Ja, det må man sige ifølge den nye lovgivning. Jeg brugte lige præcis det eksempel for at sige, at den pointe, hr. Karsten Lauritzen kom med, om, at det er mere eksplicit i bemærkningerne, hvordan man skal forstå loven nu, synes jeg faktisk er et lille fremskridt, i forhold til hvordan det har været tidligere. Jeg synes, det er godt at have en lovgivning, hvor man er meget eksplicit i bemærkningerne med hensyn til, hvordan det er meningen loven skal forstås. Det tror jeg – eller det formoder jeg – så i øvrigt at hr. Tom Behnke og jeg er enige om. Men lad os en gang for alle slå fast, at det helt grundlæggende her er, at vi stadig har lovlige og ulovlige knive afgjort af bladlængden, og den retstilstand finder jeg rigtig.

Hr. Tom Behnke.

Det er godt. Det er mere, fordi der jo allerede tidligere har været en masse forvirring i offentligheden om, at den her knivlov skulle afskaffes, og der er endda ordførere her i Folketinget, der er løbet med på det: Knivloven skulle afskaffes. Det er jo noget sludder.

Jeg vil gerne høre, om den socialdemokratiske ordfører kan bekræfte to ting: Den ene er, at vi ikke har hørt en eneste af de absurde historier, efter Højesteret afsagde dom, og efter Rigsadvokaten udsendte en ny vejledning. Den anden er, om ordføreren kan bekræfte, at vi i den samme periode heldigvis er sluppet for de alvorlige knivoverfald i nattelivet; at den lovændring, man lavede, rent faktisk havde en effekt.

Ordføreren.

Tak. Jeg er enig med hr. Tom Behnke i, at det er helt forkert, hvis nogen har sagt, at knivloven skulle afskaffes. Det har jeg i hvert fald aldrig sagt.

Det er så rigtigt, at der var nogle meget absurde historier, og efter Rigsadvokaten – som det i øvrigt også fremgår af bemærkningerne – har udsendt en vejledning, har vi ikke haft nogen af de her absurde historier. Jeg havde lige præcis også med i min ordførertale, at efter Højesteret havde afsagt sine domme i 2009, var den måde, retspraksis blev på, meget mere i overensstemmelse med den intention, vi havde, da vi støttede lovgivningen og – formoder jeg, men nu har spørgeren jo ikke chance for at komme tilbage – formentlig også den intention, Det Konservative Folkeparti havde, da de stemte for loven på daværende tidspunkt. Det er rigtigt, at vi er sluppet for nogle af alle de absurde historier.

Jeg skal så sige, at jeg synes, at det, der i virkeligheden er afgørende her, er, at vi ender med en retstilstand, hvor vi stadig væk har den skærpende omstændighed for knive i nattelivet, hvor der ikke er et anerkendelsesværdigt formål, fordi vi ved, at det ville kunne blive misbrugt. Det giver sig selv, ved at man allerede er ude på et sidespor, når man har en ulovlig kniv med et ikkeanerkendelsesværdigt formål. Når det er under de omstændigheder og det er på et værtshus om natten eller på et diskotek, ved vi jo, at det er der, det bliver rigtig, rigtig farligt, fordi der er så kort vej fra ord til handling. Derfor synes jeg i virkeligheden, at det er vigtigt, at vi opretholder den retstilstand, hvor man får sondret mellem, hvad det er for situationer, lovgivningen sigter på at ramme. Men fordelen nu – og så skal jeg nok tie stille, vil jeg sige til formanden – er, at det bliver mere eksplicit i bemærkningerne, og der er jeg jo i virkelig enig med Venstres ordfører, hr. Karsten Lauritzen.

Tak til ordføreren. Jeg tillader mig at rejse mig, når der trækkes for store veksler på tålmodigheden.

Hr. Peter Skaarup er den næste ordfører.

I Dansk Folkepartis optik er det utrolig vigtigt, at vi så markant som muligt straffer og tager afstand fra, at man har våben med i nattelivet, og det gælder, uanset hvilke former for våben det er. Derfor var vi også optaget af, at den lov, der oprindelig var udgangspunktet for det tema, vi har til debat i dag, blev så stærk som muligt, og at den også kom til at gælde de knive, som i dag er lovlige. For som Venstres ordfører var inde på, er de lovlige knive også noget, der kan bruges, hvis man gerne vil skade og true andre mennesker. Men nu debatterer vi det forslag, regeringen er kommet med nu, til en ændring af våbenloven, en ændring af den såkaldte knivlov. Desværre går den ændring i en retning, som vi i Dansk Folkeparti ikke sympatiserer med. Den går i retning af at lempe knivloven, og det er for os at se den forkerte vej at gå. Vi skulle faktisk hellere gå en anden vej end den, regeringen går.

Forslaget går jo ud på, at tingene vendes om, sådan at udgangspunktet for straffen bliver det, som man kender fra en række love. I dag er det jo sådan, at der straffes med fængsel indtil 2 år, under særlig formildende omstændigheder dog med bøde, og det ændres til, at der straffes med bøde, under skærpende omstændigheder dog med fængsel indtil 2 år. Regeringen argumenterer så frem og tilbage i lovforslaget med, at vi hermed bedre bringer lovgivningen i overensstemmelse med den balance, der skal være, og den fokus, der skal være på knive i nattelivet. Man kan godt se, at der er nogle problemer, og at lovgivningen er relevant på det pågældende område.

Hvis vi så kigger på, hvad det kommer til at betyde i praksis, kan vi se, at det kommer til at betyde, at bøden ved overtrædelse som udgangspunkt er på 3.000 kr. i førstegangstilfælde. Udgangspunktet er i andengangstilfælde fængsel i 7 dage, og i tredjegangstilfælde er udgangspunktet ubetinget fængsel i 14 dage. Dette gælder som udgangspunkt også for unge under 18 år. Er der tidligere idømt en frihedsstraf på 14 dages fængsel for en andengangsovertrædelse, forudsætter man, at straffen i tredjegangstilfælde i udgangspunktet fastsættes til fængsel i 20 dage.

Så man kan altså sige, som hr. Tom Behnke gjorde i debatten lige før, at selve strafmuligheden er intakt. Spørgsmålet er bare, hvad det er for nogle signaler, vi sender, og spørgsmålet er bare, om de signaler er så svage, at der er nogle, der får lyst til og måske føler sig tvunget til at deltage i det våbenkapløb, der nogle gange finder sted, når man færdes i nattelivet. Sender man her et signal, der er for svagt, betyder det, at det våbenkapløb kan fortsætte. Der mener vi i Dansk Folkeparti at regeringen sender et utrolig forkert signal. Der sendes et signal om, at straffen i førstegangstilfælde altid betragtes som værende bødestraf, og det signal bliver videresendt til unge, der så kan modsige deres forældre, når de skal ekvipere sig til de byture, de skal ud i.

Der vil jeg jo give hr. Tom Behnke ret i det, der blev sagt før, nemlig at der kan det sådan set være lige galt, om det er i køen henne hos bageren, eller hvor det er henne, man har kniv med, for de her tilfælde kan opstå som lyn fra en klar himmel, hvis man har fået noget inden for vesten. Og det er jo meget ofte det, der er sket, når man har brugt kniven eller et andet våben i nattelivet.

Så er der en argumentation, der går på, at der er nogle sager, der er blevet behandlet på en dårlig måde ved domstolene. Der er jo bare det at sige til sagen, at loven virker, sådan som den i dag. Sagen er, at regeringen i sin argumentation læner sig op ad et par domme fra Højesteret, der i to konkrete sager fastslog, at der var tale om formildende omstændigheder, og at der derfor kun skulle gives bøde. Det er jo præcis sådan, loven skal virke, da der i de pågældende tilfælde var tale om det, man kalder anerkendelsesværdige formål, da personen havde kniv med, og det gør så, at der er en særlig situation. Så bl.a. det, som hr. Ole Hækkerup var fremme med tidligere i debatten, er der allerede taget højde for i dag.

Konklusionen for Dansk Folkeparti er, at regeringen, hvis der bliver flertal for det her forslag, fra nu af må tage de fulde konsekvenser af, at lovgivningen formentlig får den konsekvens, at der igen kommer flere knive i nattelivet, og at man ikke får bremset det våbenkapløb, som vi alle sammen er interesseret i at bremse. Men her har man altså valgt at gå i den forkerte retning i stedet for at gå i den rigtige retning, som er en skarp afstandtagen fra våben i nattelivet.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Tom Behnke.

Det skal være ganske kort. Det er bare lige for at få bekræftet, for jeg syntes, jeg hørte det, men hr. Peter Skaarup sagde det ikke så direkte, at den retstilstand, der er i dag, efter at Højesteret har udtalt sig, og efter at Rigsadvokaten har udsendt en ny vejledning – altså balancen med, hvornår en overtrædelse af våbenloven giver en ubetinget fængselsstraf eller ved formildende omstændigheder en bøde – det niveau, der ligger i dag, er Dansk Folkeparti tilfreds med.

Ordføreren.

Vi er tilfredse med det niveau, der ligger i dag. Som jeg var inde på under ordførertalen, kan jeg se et problem i de såkaldt lovlige knive, som også kan blive brugt i køen ved bageren om morgenen efter diskoteksbesøget eller inde på diskoteket eller cafeen. Men det er så en særlig historie. Men vi er tilfredse med det niveau, der ligger. Jeg kan bare konstatere, at det er regeringen så ikke; den går ind for bøde, hvor vi går ind for fængsel i de sager, hvor der er behov for det.

Så er der det andet, og det er i og for sig måske det allerværste her – for man kan stadig væk straffe, altså med bøde – og det er det signal, man sender. Så kan der være nogle, der siger, og jeg tror, hr. Ole Hækkerup var en af dem: Nå ja, men det er jo bare signallovgivning. Måske var det ikke hr. Ole Hækkerup, men der har været andre, der under debatten har været inde på, at det er farligt med signallovgivning. Men hvis vi nu begynder at sende nogle forkerte signaler med lovgivningen, altså nogle signaler, som heller ikke hr. Ole Hækkerup synes særlig godt om, nemlig at vi lemper, at vi giver lov til, at man må have knive med i nattelivet, hvis det er det signal, der bliver sendt, så er det rigtig dårligt. Så derfor har jeg egentlig ikke noget imod, at der er en del af det her, der også er signallovgivning. Det er godt, at der er det; det er et godt signal.

Tak. Ordføreren skal lige blive på talerstolen, for hr. Ole Hækkerup har en kort bemærkning.

Tak. Jeg blev også helt bekymret, da jeg så, at han var ved at slippe af sted.

Først og fremmest vil jeg sige til det omkring signallovgivning, at jeg ikke ved, om jeg nødvendigvis er uenig med hr. Peter Skaarup. Jeg synes sådan set også, at det er Folketingets opgave at sende signaler. Hvis vi paralleliserer til alle mulige andre områder, f.eks. bekæmpelse af alkoholmisbrug hos unge, så synes jeg også det er Folketingets opgave at sende signaler. Jeg synes også, at det ligger i en del af jobbeskrivelsen ud over at lave lovgivning, og der kan man selvfølgelig også bruge lovgivningen i den forbindelse.

Jeg skal bare lige rette en enkelt ting, som ordføreren sagde, og jeg skal selvfølgelig høre, om ordføreren er enig med mig her. Jeg tror, at ordføreren sagde det her med, at hvis man var på vej hjem fra diskoteket og stod ved bageren kl. 1.30 om morgenen og var fuld og havde sin ulovlige kniv med sig, så skulle man kunne slippe. Jeg tror, jeg må sige, at hvis man kommer fra diskoteket og er fuld og stiller sig op i køen hos bageren med en kniv med et blad på over 7 cm, så foreligger der skærpende omstændigheder. Det vil selvfølgelig bero på en helt konkret domstolsvurdering. Men jeg mener ikke , at man bare kan argumentere med at sige, at så er det bare en bøde på 3.000 kr.

Nej, hvis man kommer fra det diskotek sammen med kammesjukkerne, foreligger der nogle andre omstændigheder, end at man bare er taget på fisketur tidligt søndag morgen og nu er ved at købe boller hos bageren på vej hjem og derfor har en kniv med. Jeg tror lige præcis, at det er her, vi har fat i det springende punkt, og derfor tror jeg, at ordføreren – måske bevidst oven i købet – gjorde sig skyldig i en fortalelse på lige præcis det punkt.

Ordføreren.

Nu synes jeg egentlig, at det var hr. Ole Hækkerup, der fremdrog eksemplet med bageren – altså henne hos bageren skulle man have lov til at have kniv med. Jeg kan tage fejl, men sådan hørte jeg det i hvert fald i det indlæg, der var her tidligere i debatten. Men uanset det er det da fint, hvis det betragtes som en skærpende omstændighed.

Situationen er bare den, at når politiet skal gøre regnebrættet op i forhold til de her ting, vil det signal, der bliver sendt ud til politikredsene, være, at nu kan vi ikke længere sammen med anklagemyndigheden gå efter fængselsstraf; nu skal vi nok regne med, at det i en del af de her tvivlstilfælde vil betyde en bøde, hvis der overhovedet bliver tale om en bøde. Spørgsmålet er bare, hvis man kan bevise det og vil sætte hele det apparat i gang, om ikke det er et svagt signal.

Altså, jeg sammenligner det nogle gange med revselsesretten, som vi i sin tid fik afskaffet. Det er i dag forbudt at slå sine børn, og det er jo godt. Det tror jeg at de fleste er enige om er fint. Man kan diskutere det frem og tilbage, men det er fint. Spørgsmålet er bare: Skulle man vende tilbage til en anden tilstand, hvis man nu mente, at det ikke var fint?

Det samme er tilfældet her: Hvis man rykker fra et skarpt signal om, at det medfører fængselsstraf, til, at det medfører bøde, så er det altså et svagt signal, man sender, desværre.

Spørgeren.

Frit efter hukommelsen tror jeg ikke, at Dansk Folkeparti støttede en afskaffelse af revselsesretten – call me Mister Good Old Fashion – men umiddelbart slår det mig ikke at være sådan en DF-mærkesag. Nå, lad så det om bageren være; jeg tror aldrig, vi kommer det nærmere. Jeg nævnte ikke en, der var hos bageren, men en lystfisker, der tidligt om morgenen havde været ude at fiske. På en eller anden måde blev det hos hr. Peter Skaarup til, at det nok var en, der var kommet fuld hjem fra et diskotek, og jeg tror, at der her var tale om et bevidst ønske om at bruge eksemplet på en anden måde.

Men lad mig komme over til et spørgsmål: Er ordføreren egentlig ikke enig med eksempelvis Venstres ordfører, hr. Karsten Lauritzen, i, at det altid vil være et fremskridt, hvis man har en lovgivning, hvortil bemærkningerne er mere eksplicitte om, hvordan retstilstanden skal forstås? Er ordføreren ikke enig i, at man med det lovforslag, vi her behandler, har nogle bemærkninger, der mere udtømmende beskriver, hvad det er for en retstilstand, man ønsker? Og er det sådan set ikke i virkeligheden godt, både for domstolene og i virkeligheden dermed også for borgerne, for så ved man mere eksplicit, hvad det er for en retstilstand, Folketinget ønsker?

Ordføreren.

Det sidste har hr. Ole Hækkerup ret i, nemlig at det da er godt, hvis man starter forfra med en lovgivning, at man er meget præcis med, hvad man vil. Det var man også med den lov og den retstilstand, vi har i dag. Det er for mig at se en dårlig undskyldning, som hr. Ole Hækkerup bruger her, for virkeligheden er, at de højesteretsdomme, der har været afsagt, fuldstændig har sat spørgsmålet om det anerkendelsesværdige formål på plads – altså, hvis man skal have sin kniv med, fordi man skal passe sit job, så gælder de her bestemmelser selvfølgelig ikke. Det står klart efter Højesterets dom, og det har Socialdemokraterne i øvrigt også efterfølgende kvitteret for.

Vi har i Dansk Folkeparti været enige med Socialdemokraterne og den tidligere regering om, at nu stod den sag, som den skulle. Hvad der så er sket efter valget, kan man jo så diskutere. For mig står det klart, at man i en række værdipolitiske spørgsmål nu går en anden vej, end man gjorde i den gamle regering støttet af Dansk Folkeparti og også her støttet af Socialdemokraterne. Spørgsmålet er, om det ikke er De Radikale, om det ikke er Enhedslisten og de meget liberale partier på retsområdet, der har sørget for, at Socialdemokraterne, der sidder på justitsministerposten, lige pludselig har en anden opfattelse. Kunne det ikke tænkes?

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jeppe Mikkelsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak. Først og fremmest er jeg da glad for, at hr. Peter Skaarup lægger mærke til, at det går i en anden retning nu. Det var sådan ideen med at få et nyt flertal, så det vil jeg gerne kvittere for.

Ændringen af våbenlovgivningen i 2008 var forkert. Den var et resultat af lovsjusk, og den ramte forkerte folk. Derfor laver vi loven om nu. Vi vil en ny kurs for dansk retspolitik; vi vil lave retspolitik, der virker; vi ønsker retspolitik, som er gennemtænkt, som forebygger, som giver færre ofre, og som står mål med den enkeltes retssikkerhed. Derfor laver vi loven om. Vi fastholder stadig fokus på knive i nattelivet, til fodboldkampe og andre steder, hvor der er større risiko for, at tilspidsede situationer kan opstå. Statistik viser også, at hvis man ser bort fra den knivvold, som foregår i hjemmet, ja, så foregår langt størstedelen da også i de sene nattetimer. Men i stedet for at skære alle tilfældene over en kam målretter vi nu lovgivningen, således at den har særlig effekt der, hvor den virker.

Højesteret gik i mine øjne ind og reddede en række personer, der var kommet i klemme i den nuværende lovgivning. Men på trods af at der er dannet præcedens på området, og det har allerede været oppe til debat, så mener jeg, det er fornuftigt at få ryddet op i paragrafferne. Der skal ikke være tvivl om, hvad man kan risikere af straf. Jeg synes, det er på sin plads, at man får 7 dage, hvis man tager en kniv med sig i nattelivet, men jeg synes også, det er på sin plads, at man slipper med en bøde i tilfælde, hvor der ikke foreligger en skærpende omstændighed.

Jeg har selv arbejdet i et supermarked, og der kan jeg informere om at det vigtigste arbejdsredskab er en hobbykniv, og jeg skal da helt ærligt indrømme, at efter en lang dag i Bilka glemte jeg den af og til i min taske. Jeg opdagede den først flere dage efter i en helt anden sammenhæng. Det er jeg overbevist om også skete for mange af mine andre kollegaer, og jeg er glad for, at det nu entydigt står klart, at man slipper med en bøde, ligesom man også slipper med en bøde, når man har glemt sit kørekort derhjemme.

Det bør desuden nævnes, at vi fastholder bødestraffene på det nuværende niveau, selv om der har været lidt snak frem og tilbage om det.

I det fremsatte lovforslag har vi desuden opstillet en række eksempler på, hvad der anses for at være et anerkendelsesværdigt formål. Der står f.eks. således i bemærkningerne, at man til og fra et anerkendelsesværdigt formål gerne må tanke sin bil op med benzin eller handle ind, selv om man har kniven i sin bil, og jeg håber, at vi med større tydelighed nu kan give danskerne ro i sindet, når de medbringer en kniv til et fornuftigt formål. Samtidig håber jeg også, vi kan være med til at sende et klart signal om, at knive ikke hører hjemme i nattelivet, til fodboldkampene osv.

Dette forslag er med til at sikre en større balance i dansk retspolitik, og derfor får det varme radikale anbefalinger med på vejen. Vi kan altså støtte dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er tre, der ønsker korte bemærkninger, først hr. Karsten Lauritzen.

Man fik faktisk det indtryk af De Radikales ordførers ordførertale, at der afkriminaliseres noget her. Hr. Jeppe Mikkelsen nævner eksemplet med, at man arbejder i en Bilka, og forskellige ting, så jeg vil bare have ordførerens bekræftelse af, at det, der er forbudt, kriminelt, er det samme med den nugældende lovgivning som med det, der ligger her. Så kan man definere, hvor grænsetilfældene er i forhold til bødestraf kontra fængselsstraf osv., men jeg vil bare have ordførerens bekræftelse af, at uanset om hr. Jeppe Mikkelsen tager kniven med til slagteren eller til spejder eller noget andet under den nugældende lovgivning eller under den fremtidige, så vil det give det samme resultat.

Ordføreren.

Det kan jeg bekræfte. Jeg tror, at en stor del af forskellen ligger i udgangspunktet, når man bliver taget med en kniv. Er udgangspunktet, at man skal have 7 dage, eller er udgangspunktet, at man får en bøde? Det tror jeg er den største forskel.

Hr. Karsten Lauritzen.

Så forstår jeg ikke rigtig alle de der flotte ord, som ordføreren kom med i starten, om, at det her gør op med knive i nattelivet, og at det er en stor forbedring. Man kan godt argumentere for det, andre ordførere har sagt, om, at det her er en justering, og sådan noget. Nogle mener – det er vi så ikke enige i i Venstre – at det er et skridt i den rigtige retning og sådan noget. Vi synes, det er symbollovgivning, og den der store klinge, som hr. Jeppe Mikkelsen førte sig selv op på, er der jo ikke rigtig belæg for i det her lovforslag. Der er vel ikke noget, der går i retning af, at der er flere knive, der forsvinder fra nattelivet, med det lovforslag, som ligger her. Man kriminaliserer stadig væk de samme handlinger, så det, der er forskellen, er jo sådan nogle justeringer af, hvornår man skal have fængselsstraf, og hvornår man skal have bødestraf, og det legitimerer vel ikke helt den der store værdimæssige revolution, som ordføreren ellers giver udtryk for.

Ordføreren.

Det er jo en smagssag. Altså, jeg vil medgive, at jeg langt hen ad vejen tror, at det her især er for at sikre alle danskere, som bruger en kniv fornuftigt, sikre, at der ikke er nogen tvivl om, hvornår, hvordan og hvorledes man må bruge en kniv, og at man ikke skal frygte fængselsstraf som udgangspunkt, men derimod i højere grad skal risikere en bøde. Det synes jeg er på sin plads, og det synes mit parti.

Tak. Den næste, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Tom Behnke.

Jeg synes, at det var forfriskende, at vi her fik den ærlige tilgang til forslaget, for det var lidt svært at vriste ud af Socialdemokratiets ordfører. Men her var der rene ord for pengene. Der er tale om en nedkriminalisering – sådan! Så er det ligesom slået fast. Så har jeg også konstateret, at der er uenighed mellem regeringspartierne om, hvorvidt det er det, der er tilfældet eller ej, men lad nu det ligge.

Jeg har et mere konkret spørgsmål. For under en havnefest, som typisk strækker sig hen over en weekend, opstår der lørdag kl. 13.02 et masseslagsmål, hvor der er knive involveret, der bliver stukket med ulovlige knive. Hvordan er det i forhold til det her lovforslag, for der står jo, at det skal være i nattetimerne, og det her skete jo ikke i nattetimerne? Hvordan er det med definitionen på natteliv og nattetimer og havnefester? Hvor er vi henne med det?

Ordføreren.

Jeg takker hr. Tom Behnke. Hvad angår det eksempel, hr. Tom Behnke stiller op, erindrer jeg – og hr. Tom Behnke må ikke holde mig op på det, men jeg er sikker på, at ministeren i hvert fald gerne svarer på spørgsmål om det – fra de utrolig mange sider, som jeg har læst i forbindelse med behandlingen af det her lovforslag, før det blev fremsat i Folketingssalen, at der faktisk står et sted, at byfester også nævnes som steder, hvor det f.eks. kan være en skærpende omstændighed at have en kniv med. Jeg nævnte også selv fodboldkampe i min ordførertale.

Så jeg vil faktisk tro, at det i det tænkte eksempel også vil være en skærpende omstændighed at medbringe en kniv, fordi en byfest også er et sted, hvor en tilspidset situation i højere grad kan opstå.

Hr. Tom Behnke.

Jeg spurgte meget præcist til det her, fordi vi tidligere i debatten har hørt, at den væsentligste grund til at fremsætte det her forslag i virkeligheden var, at man ønskede at præcisere lovgivningen, så det fremgik tydeligt af bemærkningerne, hvornår det er lovligt, og hvornår det er ulovligt.

Hr. Jeppe Mikkelsen havde en anden holdning til det, nemlig at her er der tale om en nedkriminalisering, og det er også fair nok. Det er så der, uenigheden er mellem regeringspartierne. Men kan vi ikke være enige om i forbindelse med denne præcisering, som man sådan ligesom prøver at løfte forslaget her med, at selv om man har skrevet lidt flere ord i bemærkningerne, er det stadig væk ganske upræcist, hvor der er skærpende omstændigheder, og hvor der ikke er skærpende omstændigheder?

Ordføreren.

Jeg ved altså ikke, om man kan tale om en nedkriminalisering. Jeg tror bare, at udgangspunktet er et andet.

Altså, det udgangspunkt, man har, når en person bliver taget med en ulovlig kniv på et sted, hvor vedkommende ikke burde være med en ulovlig kniv, kan være forskelligt. Det er det, som dette lovforslag helt fundamentalt lægger op til at ændre i forhold til den nuværende lovgivning på området.

Hvad angår præciseringen, synes jeg, at der er et langt afsnit i bemærkningerne, som giver en række eksempler på, hvornår der er et anerkendelsesværdigt formål med lovgivningen. Men hvis hr. Tom Behnke ikke mener, at det er præcist nok, ser jeg da frem til under udvalgsarbejdet sammen med hr. Tom Behnke og de øvrige partiers repræsentanter at kigge på, hvordan vi kan få præciseret det endnu mere. For jeg tror da, at vi alle sammen uanset parti, og uanset hvad vi som sådan mener, har en interesse i, at lovgivningen i det danske land er præcis.

Den sidste for en kort bemærkning er hr. Peter Skaarup.

Jeg synes som et par andre spørgere, at det var et forfriskende ordførerindlæg, hr. Jeppe Mikkelsen kom med. Det kan vi godt lide her i Folketinget, for det, der mange gange er træls, er, hvis der bliver talt med for meget uld i mund, f.eks. fra regeringers side. Det var i høj grad det, der var tale om fra Socialdemokraternes ordfører. Det var meget svært at finde rundt i, hvad det er for signaler og nye ting, der egentlig ligger i det her lovforslag. Men hr. Jeppe Mikkelsen var meget klar. Der er tale om en nedkriminalisering – jeg tror, at det var den måde, det blev udtrykt på – altså en lempelse af den nuværende retstilstand igennem den ændring, som regeringen nu står for.

Jeg vil bare for en sikkerheds skyld bede om, at hr. Jeppe Mikkelsen fortæller, om det er korrekt forstået, at Det Radikale Venstre mener, at der er tale om nedkriminalisering, altså en lempelse af knivloven, som vi kender den i dag.

Ordføreren.

Jeg har ikke nævnt nedkriminalisering i min ordførertale. Hvis den skulle være blevet opfattet sådan, beklager jeg selvfølgelig det, men jeg har ikke nævnt ordet nedkriminalisering i min ordførertale. Men jeg vil gerne igen slå fast, at jeg ser ændringen i udgangspunktet som det afgørende. Er udgangspunktet, at man populært sagt får 7 dage på vand og brød, eller er udgangspunktet, at man får en bøde, og at man, hvis der så er en skærpende omstændighed, f.eks. at kniven er fundet i nattelivet eller et andet sted, hvor der er større risiko for knivvold, kan få 7 dage? Det tror jeg er den største ændring.

Spørgeren.

Det er lidt svært at finde rundt i signalerne, også nu fra Det Radikale Venstre. I ordførerindlægget var man meget frisk, men i det her svar er man lidt mindre frisk med at sige, hvor heroisk den her ændring er. Men det, der set med Dansk Folkepartis øjne står tilbage, er i hvert fald, at vi havde et udgangspunkt, der hed fængsel, hvis man blev taget med en ulovlig kniv på sig, og nu er udgangspunktet en bøde. For os er det et utrolig svagt signal at sende, fordi vi dermed sender et signal til forældre til unge mennesker om, at det, hvis det her forslag bliver til virkelighed, er mere o.k. at have en kniv med i byen i morgen, end det var i går.

Jeg vil godt spørge hr. Jeppe Mikkelsen og Det Radikale Venstre: Er det en præstation, man er særlig stolt af? For hvis man ser på det udgangspunkt, Socialdemokraterne havde, hvor de sammen med Dansk Folkeparti og den gamle regering støttede den gamle våbenlov, er der jo sket det, at Socialdemokraterne, selv om de har justitsministerposten, er blevet tvunget til at lave en lempelse af våbenloven, sådan som vi ser det her i dag. Anderledes kan det jo ikke være. Jeg ved ikke, om det er Det Radikale Venstre, der har hele æren, eller om Enhedslisten også har bidraget, men Det Radikale Venstre har i hvert fald gjort arbejdet godt!

Ordføreren.

Nu er det det andet indlæg, hvori hr. Peter Skaarup roser mig, og det er jo næsten flatterende og skræmmende på samme tid. Men jeg vil sige, at jeg synes, det er en god præstation, og jeg synes faktisk, at vi får en mere tydelig knivlovgivning: Hvis du bruger din kniv fornuftigt, behøver du ikke at risikere at komme i fængsel; det behøver du ikke at være så bange for; hvis du kommer til at glemme, at du har den med, nøjes du med en bøde. Det er omvendt, hvis man tager den med ud i nattelivet. Her synes jeg også, at vi sender et helt klart signal om, at man får 7 dage i fængsel.

Jeg synes, at det er rimeligt sort-hvidt, og jeg synes sådan set, at det er en god balancegang, for jeg tror også, at hr. Peter Skaarup vil medgive, at der er tilfælde i det danske samfund, hvor det er o.k., at man har en kniv med. Det er f.eks., når man skal på fisketur, eller hvis man er tømrer og skal ud at lave et eller andet stykke arbejde. Her synes jeg ikke at man skal frygte for, at man ryger 7 dage i spjældet. Jeg synes, at vi nu får en knivlovgivning, der er bedre afbalanceret, og som rammer kriminaliteten der, hvor det giver mening, men som samtidig sikrer, at danskere, der bruger deres knive fornuftigt og har dem med de rigtige steder, ikke behøver at sove så utrygt, som de har gjort, siden den sidste lovgivning kom på plads.

Så er det fru Anne Baastrup fra Socialistisk Folkeparti som ordfører.

Det er godt nok en langvarig debat, vi har haft, om et relativt simpelt forslag. Der er lige en ting, jeg vil minde hr. Peter Skaarup om: Det var meget dramatisk, dengang vi skulle have fjernet revselsesretten. Jeg husker tydeligt, at Venstres, Dansk Folkepartis og De Konservatives ordførere mente, at hvis man fjernede revselsesretten, ville man smadre det danske familiesystem. Jeg husker også det store løfte, der blev givet i valgkampen i 2001 – revselsesretten ville blive genindført, ingen tvivl om det. Det var især fru Pia Kjærsgaard, der stod fast på det. Så gik der 5-6 år, og nu var det et element i den såkaldte optagelsesprøve til at blive dansk statsborger, fordi det er en dansk værdi ikke at slå sine børn. Jeg syntes bare, vi lige skulle have den krølle på det.

Så vil jeg bare godt lige gøre opmærksom på, at det her lovforslag indeholder præcis det samme, som loven gjorde før 2008, og den eneste forskel fra den nuværende lov er, at man ikke længere som udgangspunkt kommer i fængsel. Vi har taget fat i højesteretsdommene og sagt, at vi laver loven om, således at domstolene, den tredje magt – det er det der med grundlovens § 3 – får lov til at vurdere, hvad der er et anerkendelsesværdigt formål, så man ikke behøver blive sendt i fængsel, men i stedet for kan få en bøde. Det er det, der ligger i det her lovforslag. Herregud.

Kan man ikke godt sige: Det har kan vi da godt være med til? Jeg synes i hvert fald, at det fra regeringspartiernes side er et godt skridt i den rigtige retning, det er et forsøg på at bringe retspolitikken i balance, og så synes jeg ikke, vi behøver at diskutere det vildt meget mere. Hvis hr. Tom Behnke, hr. Peter Skaarup eller hr. Karsten Lauritzen har brug for at få en mere præcis beskrivelse af, hvor man må have en kniv med, kan vi godt folde bemærkningerne lidt mere ud. Men jeg synes i og for sig, at det står relativt godt beskrevet i bemærkningerne.

Ordføreren skal lige blive stående. Jeg takker hende for, at hun i det mindste sagde hr. Gud!

Hr. Peter Skaarup har en kort bemærkning.

Jeg synes, fru Anne Baastrup tager det forbavsende stille og roligt, at man kommer til at sende et svagt signal til de forældre, der prøver på at sige til deres børn og unge, at de ikke skal have kniv med i byen. For det her signal er meget svagt over for den gruppe, der overvejer at tage en kniv med, og der er desværre ret mange, der tager kniv eller andre våben med. Men det er åbenbart bare sådan en lille ekspeditionssag.

Jeg kan konstatere, at det, fru Anne Baastrup siger her, lægger sig meget tæt op ad det, justitsministeren og Socialdemokraternes ordfører siger, nemlig at det ikke er den store ændring, hvor Det Radikale Venstres ordfører mener, at det er noget af en sejr, der er vundet her, og at man står tilbage med en stor glæde over, at man altså har fået lempet lovgivningen på det her punkt. Så der er ret meget uenighed i regeringen. Synes fru Anne Baastrup ikke, at det er nogle meget divergerende signaler, man sender, når der bliver sagt så forskellige ting i ordførerindlæggene fra de forskellige ordførere for regeringspartierne?

Ordføreren.

Jeg forstår ikke spørgsmålet. Sagen er den, at hvis domstolene finder, at det ikke er et anerkendelsesværdigt formål, hvortil man har medbragt sin kniv, så skal man 7 dage i fængsel. Så kan man jo godt som forælder sige: Du skal virkelig tænke dig rigtig godt om, jeg kan i hvert fald fortælle dig, søde Brian, at hvis du tager kniven med i aften, risikerer du at komme i fængsel. Det kan en hvilken som helst forælder fortælle, og det vil også blive taget alvorligt af domstolene. Hr. Peter Skaarup snakker bare udenom, fordi hr. Peter Skaarup vil have lov til at stemme imod det her forslag. Men det er fair nok.

Fru Anne Baastrup.

Fru Anne Baastrup kan jo mene, hvad hun nu vil, og udtrykke sig, som hun nu vil, i den her sag, men det signal, der står tilbage over for de familier, der er tale om, hvor det her diskuteres, og hvor det er et tema, er, at nu giver det som udgangspunkt bøde, når man har kniv med, hvor det før gav fængselsstraf. Det er jo også det, som Det Radikale Venstres ordfører har glædet sig over tidligere her i debatten.

I forhold til det med det anerkendelsesværdige kan jeg i og for sig ikke rigtig se den store forskel, for Højesteret har jo netop i de domme, der har været tale om, slået fast, at det ikke skulle give fængselsstraf i de her meget omdiskuterede tilfælde. Så derfor er den del af debatten ligesom uddebatteret, men har været brugt af nogle til at sige, at der var brug for ændringer.

Når jeg ser og hører, hvad Socialdemokraterne siger, kan jeg kun stå tilbage med den opfattelse, at Socialdemokraterne har haft deres synspunkt, at SF har haft deres synspunkt, og at Det Radikale Venstre har haft deres anderledes synspunkt hele vejen igennem. Det, der bare er sket, er, at De Radikale og SF har fået overbevist Socialdemokraterne om, til fælles gavn åbenbart, at nu skal man føre en lempeligere kurs. Det er situationen, det er signalet udadtil, og det er et dårligt signal.

Ordføreren.

Nu er der tre partier i regeringen, og vi har alle indflydelse på udviklingen af regeringsgrundlaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Skipper som ordfører for Enhedslisten.

Mange tak. Der har jo været en lettere forvirring i denne sal i dag om, hvad det egentlig er for en ny lovgivning, vi er i gang med at lave. Og man kan sige det sådan, at hvis vi tager udgangspunkt i den lovgivning, der stadig væk eksisterer, og som har været debatteret meget, så var der to problemer med den. Det ene var minimumsstraffen på 7 dages fængsel, som blev indført, og det andet, kan man sige, har været anmeldelsesområdet. Og begge dele har været diskuteret rigtig meget.

Jeg vil starte med at snakke om minimumsstraffen, fordi det at have en minimumsstraf for noget, altså det, at man siger til domstolene, at hvis den her lov bliver overtrådt, så skal det – ligegyldigt hvad – give minimum 7 dages fængsel, er jeg og Enhedslisten helt principielt modstander af. Det skal nemlig altid være sådan, at vores domstole tager udgangspunkt i det enkelte konkrete tilfælde og hver eneste gang vurderer hvert enkelt konkret tilfælde for sig med de skærpende eller formildende omstændigheder, der må være i den situation. Der er ikke nogen forbrydelser, der er ens, der er ikke nogen forbrydere, der er ens, og der er ikke nogen ofre, der er ens. Det er derfor, vi gør det sådan, at vi i Folketinget vedtager lovene. Vi vedtager, hvad det er for nogle ting, der skal være forkerte, f.eks. at have en kniv med på diskotek – vi har fået slået fast ret mange gange nu, at det skal være forkert – og så er det op til domstolene at finde ud af i de konkrete tilfælde, hvad det så skal betyde; hvilke skærpende omstændigheder der er, hvilke formildende omstændigheder der er. Og det har vi så nedfældet nogle principper for i straffeloven. Derfor er det så grundlæggende forkert, at man går ind og skriver i loven, at det, ligegyldigt hvad domstolene ser af formildende omstændigheder i en enkelt konkret sag, skal give 7 dages fængsel. Derfor er vi i Enhedslisten glade for det her lovforslag, som gør op med den uskik, det er at minimumsregulere, at indføre minimumsstraffen.

Det andet problem, som også har været omtalt, er jo anvendelsesområdet for den her knivlov. Der bliver ikke lavet om på anvendelsesområdet, og selv om hr. Peter Skaarup meget gerne vil have det til at fremstå som noget skidt, at der bliver lempet, ville jeg ønske, at det var sket, for det er nemlig sådan, at der har været uklarhed i befolkningen om, om man måtte have lov til at gå på café på vejen hjem fra sin indkøbstur, hvor man havde købt en ny brødkniv. Det har der været uklarhed om, og det er der sådan set stadig væk. Der er stadig væk uklarhed om, om man må have lov til det. Det gør vi ikke op med i dag, og det synes jeg da er et problem.

Det er så rigtigt nok, at vi nu siger til folk: Du kan i hvert fald være sikker på, at det ikke giver mere end en bøde, og du skal nok ikke i fængsel for det, medmindre du tager kniven med på diskotek om aftenen. Jeg synes, det er en forbedring at kunne sige det, altså, at når man tager en kniv med et sted hen, hvor der er risiko for, at der opstår vold eller tumult eller andet, f.eks. når man går på diskotek, så giver det nok fængselsstraf. I de andre tilfælde er det stadig væk uklart, om det overhovedet er lovligt eller ulovligt. Altså, får jeg en bøde eller ej, hvis jeg tager en cafétur med min mormor på vej hjem fra indkøbstur, fordi jeg har købt en brødkniv? Jeg synes helt ærligt, at vi under udvalgsbehandlingen skal tage en saglig diskussion om, hvordan vi kan gøre de bemærkninger så klare, at der ikke længere er nogen tvivl hos befolkningen. Kan vi gøre det overhovedet?

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Jeg vil sige til fru Pernille Skipper, at Enhedslisten vel har indgået en aftale med regeringen om det her, og derfor kan jeg måske undre mig over, at man så vil lave ændringer på forskellig vis. Fru Anne Baastrup var også lidt inde på, at man måske skulle præcisere nogle ting i bemærkningerne. Altså, har man en aftale eller ej? Jeg kunne godt tænke mig at høre Enhedslisten fortælle os, om der er en aftale om det her lovforslag. Vil det gå igennem, som det ligger, eller skal der ske ændringer? For så vil vi selvfølgelig gerne høre om det.

Når fru Pernille Skipper så siger, at der er tale om minimumsstraf her på 7 dages fængsel for at bære kniv, så mener jeg ikke, det er i overensstemmelse med sandheden. Det er rigtigt nok, at man i dagspressen nogle gange har kunnet se det her forslag som værende et, der blev betragtet som havende en minimumsstraf på 7 dages fængsel, men hvis man ser i forslaget, er der jo tale om, at man har en altovervejende hovedregel, der kan tilsidesættes, hvis der er nogle formildende omstændigheder af speciel karakter, f.eks. det her med anerkendelsesværdige formål. Så vil fru Pernille Skipper ikke give mig ret i, at der ikke er tale om minimumsstraf på det her forslag? Det er der derimod på det fra 2008 angående skydevåben.

Ordføreren.

Vi så jo heldigvis ved to højesteretsafgørelser, at Højesteret fortolkede det, man havde lagt op til, på den måde, at de anvendte den undtagelsesbestemmelse, der var. Så det er rigtigt nok. Jeg synes dog stadig væk, det er en uskik, at man går ind og siger, at der skal være en minimumsstraf som hovedregel, og at den kun under særlige omstændigheder kan fraviges, for så har man stadig væk reguleret på domstolenes udgangspunkt og deres mulighed for at foretage en individuel konkret vurdering. Men jeg giver hr. Peter Skaarup fuldstændig ret i, at der selvfølgelig var undtagelsesmuligheder, og det hører også med til historien.

Derudover bliver der spurgt til, om der er en aftale. Der er en aftale om, at man ændrer på minimumsstraffen. Det er det, vi er i gang med at gøre i dag. Det andet, det vil sige, om man skal ændre på anvendelsesområdet, er der ikke nogen aftale om, så selvfølgelig har jeg da en holdning til det.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg synes bare, at man bliver lidt forvirret, for det er vel normalt sådan, at hvis man siger, at der er en aftale om forskellige lovforslag – og her diskuterer man også anvendelsesområdet meget indgående i bemærkningerne – må det jo stå til troende. Men det gør det åbenbart ikke. For jeg kan forstå på Enhedslistens ordfører, at man ikke har en aftale om anvendelsesområdet, men at man har en aftale om minimumsstraffen, som i øvrigt ikke er en minimumsstraf – er det rigtigt forstået? Jeg synes, at man bliver forvirret. Altså, enten er der en aftale, hvor vi ved, hvad der kommer til at ske, eller også er der ikke en aftale.

For os at se er der jo i hvert fald overordnet set den aftale, at vi får et svækket signal – det må fru Pernille Skipper vel medgive – over for de grupper, der kunne finde på at bruge en kniv og at have en kniv med i nattelivet, ikke mindst bruge den, hvis de har fået noget inden for vesten. Det er vel et svækket signal. Og det er vel det, aftalen handler om, og ikke anvendelsesområdet, som fru Pernille Skipper siger at der ikke er nogen aftale om.

Ordføreren.

Nu kan hr. Peter Skaarup jo gå ind og læse aftalen; den er lavet i forbindelse med finansloven. Jeg står ikke med aftaleteksten her, men jeg er ret sikker på, at vi ikke har aftalt, at der skal sendes et svækket signal.

Først og fremmest vil jeg sige, at hele ideen om signallovgivning er en præmis, som jeg meget nødig vil gå med på, men hvis vi absolut skal tage som præmis, at det signal, man sender med lovgivningen, har en betydning, når unge personer, som måske ikke har de bedste venner, og som måske er ude i noget skidt, skal overveje, om de skal tage en kniv i lommen, inden de går i byen for at have det sjovt med deres venner, altså, hvis man virkelig tror på, at det, vi vedtager her, har betydning for den beslutning, vil jeg fastholde det, de tidligere ordførere har sagt, og det er, at det stadig væk som udgangspunkt vil give en fængselsstraf, hvis man tager kniven med i lommen, når man går i byen med sine venner.

Den sidste med et spørgsmål er hr. Karsten Lauritzen.

Det er en opfølgning på hr. Peter Skaarups spørgsmål, for er det ikke normal parlamentarisk praksis, at man, når man forhandler om noget, forhandler om et lovforslag, og her har Enhedslisten så forhandlet med regeringen om knivloven, kommer frem til et kompromis, og at det så er det, man bakker op om? Så er der vel lavet et forlig, en aftale. Det lader da til, at en del af de andre partier, der er med i aftalen, har efterladt det indtryk i hvert fald her i Folketingssalen i dag, at det er en aftale, der ikke kun handler om, at man ikke vil afkriminalisere noget, men også om det, lovforslaget rent faktisk går ud på. Og så er det da helt nye tanker, som fru Pernille Skipper giver udtryk for.

Jeg vil så godt høre, om Enhedslisten så har en forventning om eller har forlangt, at der skal være en ny forhandling ovre i Justitsministeriet. Vi må jo finde ud af, om det her er færdigforhandlet, eller om det bare er et hjørne af det, som fru Pernille Skipper giver udtryk for.

Ordføreren.

Jamen hr. Karsten Lauritzen kan jo læse aftalen. Endnu en gang: Vi har aftalt, at vi vil fjerne minimumsstraffen i forbindelse med knivloven, og der er ikke nogen tvivl om, at det er en færdig aftale. Men som det er sagt, er anvendelsesområdet jo stadig væk problematisk. Man har forsøgt at præcisere det i bemærkningerne her, men jeg vil sådan set påstå, at vi godt kan prøve yderligere at præcisere det i bemærkningerne, hvis der er behov for det, sådan at vi får et mere klart anvendelsesområde.

Hr. Karsten Lauritzen.

Der står jo ikke noget i aftalen om, at man vil ændre på anvendelsesområdet, som der gør på alle mulige andre områder. F.eks. er der et stort forlig, som Enhedslisten ikke er med i, og som handler om anklagemyndighedens økonomi, og der er det så det, man har aftalt, der gælder, og hvis man gerne vil have ændret noget andet, har man bragt det ind i forhandlingerne. Så det er da mærkeligt, at Enhedslisten nu kommer og siger, at det her ikke er færdigforhandlet. Vi andre må jo så forvente, at der kommer endnu nogle forhandlinger og endnu et lovforslag, og det vil vi se frem til, men det er da bare interessant, at der tilsyneladende ikke er nogen af de andre aftaleparter, heller ikke Liberal Alliance, men det kan vi jo spørge Liberal Alliances ordfører om, når vedkommende kommer på senere, som har den opfattelse, at man kun har forhandlet om det, som fru Pernille Skipper giver udtryk for. Derfor bliver jeg nødt til at spørge Enhedslistens ordfører, om man har aftalt med regeringen at forhandle om den anden del på et senere tidspunkt.

Ordføreren.

Nej.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til hr. Simon Emil Ammitzbøll, ordfører for Liberal Alliance.

Lovforslag nr. L 61 om ændring af våbenloven er jo en del af udmøntningen af den rets- og udenrigspolitiske aftale, som regeringen har indgået sammen med Enhedslisten og Liberal Alliance, og derfor kommer det næppe som en overraskelse for nogen, at Liberal Alliance stemmer for det foreliggende lovforslag.

Tilbage i 2008 indførte man den her berømte minimumsstraf på 7 dages betinget fængsel i forhold til førstegangstilfælde ved overtrædelse af knivloven. Venstres ordfører, hr. Kim Andersen, har i nogle af de diskussioner, vi har haft løbende omkring, om vi skulle ændre på det her, gang på gang gentaget: Vi ændrede ikke på, hvad der skulle straffes, men kun på strafniveauet. Det er i hvert fald det, vi mange steder kan finde hr. Kim Andersen refereret for at sige.

Når man så nu ændrer det, får vi at vide af Venstre, at det er rent symbolsk, og det var det så åbenbart også, da Venstre indførte det – andet kan man vel ikke konkludere. Der er nu blevet afsagt et par domme i Højesteret, og det, som er fint for os, er, at vi nu i loven får præciseret, at det er sådan, at udgangspunktet fremadrettet skal være, den altovervejende hovedregel bliver nu, at man får bøde og ikke ubetinget fængsel. Det synes vi sådan set er godt.

Revolutionerer det her verden? Får vi liberalismens komme ved dette forslag? Det tror jeg sådan set ikke der med et enkeltstående forslag er risiko for eller – sådan som jeg jo nok ville betragte det – mulighed for, men det er et lillebitte skridt i den rigtige retning, og det skal man jo altid glæde sig over. Derudover skal man huske på det, som jeg indledte med. Det her er en del af en større rets- og udlændingepolitisk aftale, som Liberal Alliance med glæde har indgået, fordi vi har fået trukket Danmark i en mere liberal retning på en række områder. Jeg ved ikke, om jeg afslører for meget fra forhandlingerne, men det her var ikke det, der fyldte mest, for nu at sige det sådan, men det er en lille, nyttig ændring, som vi har fået med i pakken, og som vi er glade for der er et noget bredere flertal for, end der var for at indføre den tåbelighed, man lavede i 2008.

Tak til ordføreren. Så er det den sidste ordfører, hr. Tom Behnke for De Konservative.

Se, den lov, vi har i dag, nemlig en våbenlov, som ikke kun er en knivlov, selv om det er rigtigt, at der er nogle paragraffer i våbenloven, som handler om knive, er jo en lov, der blev strammet op på, fordi der var alt for mange, der slæbte rundt på ulovlige knive, og der også var alt for mange eksempler på, at man brugte disse ulovlige knive til at stikke hinanden med. Det skulle bringes til ophør. Så kom der en stramning af våbenloven, hvor man gik fra, at udgangspunktet var, at personer kunne nøjes med at få en bøde i førstegangstilfælde, til, at de måtte se i øjnene, at hvis de ikke evnede at forstå, at de ikke måtte rende rundt med en ulovlig kniv, så røg de også i førstegangstilfælde i fængsel. Det var udgangspunktet, men der kunne være formidlende omstændigheder, og så kunne de nøjes med en bøde. Det var udgangspunktet.

Så var der nogle helt skæve sager, som også var rigtig meget oppe i medierne, og der var enighed om, at vi måtte have de sager ført helt til Højesteret for at få slået helt fast, hvordan Folketingets vedtagne lov skulle forstås. Højesteret præciserede, at der selvfølgelig kunne være undtagelser, og at der selvfølgelig kunne være formildende omstændigheder, der gjorde, at man kunne nøjes med at få en bøde. Rigsadvokaten udsendte derefter en ny vejledning til anklagemyndigheden landet over om, hvordan våbenloven skulle håndteres efter den seneste stramning.

Derefter var alle tilfredse, og vi har også her i debatten kunnet høre, at både Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative sådan set er tilfredse med den retstilstand, der er. Hvorfor er det så, at vi skal ændre den? Hvorfor kommer der et lovforslag om en nedkriminalisering? Det er jo det, der gør sig gældende. Deri har den radikale ordfører fuldstændig ret. Der er tale om en nedkriminalisering. Det vil andre partier så ikke helt stå på mål for. Der er i det hele taget mange forskellige udlægninger i regeringspartierne. Det er lige fra Socialdemokraterne, der mener, at der er tale om en præcisering, til Enhedslisten, der mener, at det er der overhovedet ikke tale om, for der er faktisk stadig væk en masse usikkerhed i det her, til Det Radikale Venstre, der mener, at der er tale om en nedkriminalisering, til SF, der mener, at det her decideret er et opgør med knivloven. Det er interessante forskellige tilgange til det.

Men det, vi skal huske på er fællesnævner i det her, er, at de pågældende partier i valgkampen gik ud og sagde, at de ville afskaffe knivloven. Selv om det i sig selv er noget vrøvl, vidste alle godt, hvad der blev ment med det. Og nu gennemfører man det så. Der synes jeg nok, at andre ordførere godt lige kunne have sagt tillykke til regeringen, for her er et valgløfte, der rent faktisk bliver gennemført. Og jeg synes, at man skal lykønske regeringen med det, når det sker. Det sker ikke så tit, men det sker så i dag. Det vil jeg også godt ønske tillykke med – jeg er ikke enig i lovforslaget, tværtimod stemmer De Konservative imod, men jeg synes alligevel, at man skal sige tillykke, når der er grund til at gøre det.

Grunden til, at vi stemmer imod, er, at i den lovgivning, vi vedtog, var udgangspunktet fængselsstraf og bødestraf undtagelsen. Nu bliver det omvendt. Nu er bødestraf udgangspunktet, og det er kun ved særlig skærpende omstændigheder, at der kan blive tale om, at man skal i fængsel. Der er altså en markant forskel på, hvordan man ser på, hvor strafbart det skal være at rende rundt med en ulovlig kniv.

Men både det lovforslag, vi gennemførte, og det lovforslag, der ligger i dag – og det synes jeg nok er ret væsentligt at få understreget – ændrer ikke på, hvad der er lovlige og ulovlige knive. Så hvis der er nogen, der sidder ude i landet og tænker, at der nu er frit slag, vil jeg bare advare dem, for det er der ikke. Ulovlige knive er stadig væk ulovlige, og det synes jeg måske at vi alle sammen har en fælles forpligtelse til at få understreget i debatten her i dag, så vi ikke kommer til at lede nogen i tvivl om den sag.

Men det, der gør sig gældende, er, at vi har haft de her sager ved Højesteret. De blev præciseret, og man fandt ud af, hvad der helt præcis mentes med den lov, der var vedtaget i Folketinget – jeg er enig i det, Højesteret nåede frem til – og Rigsadvokaten sendte en vejledning rundt, og lige siden har vi ikke set en eneste af disse tossede sager, som kunne fortjene at komme på forsiden af aviserne, i tv m.v. Det betyder, at hele systemet har forstået, hvad Folketinget mente. Politiet, anklagemyndigheden og domstolene har nu en praksis, som er i overensstemmelse med det, Folketinget ønskede, nemlig at udgangspunktet er 7 dages fængsel, men at der selvfølgelig kan være formidlende omstændigheder, der gør, at man kan nøjes med en bøde.

Det andet væsentlige, der kom ud af den lovstramning, som VK-regeringen gennemførte, var, at vi lige siden mig bekendt ikke har set en eneste sag om, at man har brugt ulovlige knive i nattelivet til at stikke hinanden med. Og det var jo det, der var meningen med lovændringen. Det var det, der var meningen med en opstramning, altså at få den effekt, at folk lader knivene ligge hjemme, når de går i byen.

Derfor virkede den lov, vi lavede, og den havde en klar effekt. Derfor er vi bekymrede over, at man nu vil rulle tiden tilbage, for vi er bange for, at det vil have den modsatte effekt, og derfor stemmer vi imod lovforslaget.

Tak til ordføreren. Undskyld, hr. Ole Hækkerup for en kort bemærkning, det var i sidste øjeblik, der blev trykket.

Jeg beklager, hvis hr. Tom Behnke var lige ved at blive snydt.

Nu ved jeg, at De Konservative har tænkt sig i forbindelse med folketingsvalget i 2015 at gå til valg på at sænke den kriminelle lavalder igen, så jeg skal bare høre engang: Har De Konservative også tænkt sig i forbindelse med folketingsvalget i 2015 at gå til valg på at ændre den her lovgivning tilbage til at være som i de gode gamle VKO-dage?

Ordføreren.

Det kommer helt an på udviklingen, for vi fremsætter jo ikke lovforslag eller stemmer for eller imod sådan af taktiske grunde: Hvad kan nu lige være smart, hvad gør sig godt i befolkningen, hvad kan man gå til valg på og svinge sig op på? Når vi laver lovgivning fra konservativ side, er det ud fra faktuelle forhold i vores samfund. Hvis det er sådan, at befolkningen besinder sig og dem, der kunne finde på at rende rundt med ulovlige knive til trods for denne ændring, stadig væk lader være, så er der ingen grund til at rette loven tilbage igen. Men hvis den her lovændring får den effekt, som jeg desværre frygter – jeg håber det ikke, men jeg frygter det – nemlig at vi igen kommer til at se nogle af de ubehagelige sager med knive i nattelivet, der bliver brugt mod andre, kan det være nødvendigt at stramme op igen. Og er det nødvendigt at stramme op igen, kan hr. Ole Hækkerup være helt sikker på, at så står Konservative forrest med at stille krav om opstramninger.

Hr. Ole Hækkerup.

Men det betyder altså, at hvis det går, som jeg tror det går, nemlig, at vi bare her eksplicit får beskrevet retspraksis, den praksis, som jeg i øvrigt er enig med hr. Tom Behnke i allerede overvejende er fungerende i dag, så vil De Konservative sige: O.k., vores kritik af dette lovforslag var forkert, vi ønsker ikke at ændre retstilstanden. Det vil sige, at vi kun får rullet tilbage til at have et udgangspunkt om 7 dages hæfte, hvis Venstre og Dansk Folkeparti får flertal alene.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at jeg vil drages så langt med ud i at spekulere, men det, jeg gerne vil understrege, er, at for Det Konservative Folkeparti er det helt afgørende, at vi ikke laver lovændringer bare for at lave lovændringer. Vi laver lovændringer, når det er nødvendigt, og hvis det bliver nødvendigt at stramme op på den her lov, så kommer vi til at gøre det, for man vil altid se Det Konservative Folkeparti stå forrest med hensyn til at bekæmpe kriminalitet og tage hånd om ofrene, og det er derfor, at vi er så bekymrede for den her lovændring. Vi håber det bedste, men vi er stadig væk bekymrede, og det er derfor, vi stemmer imod.

Det kan godt være, at hr. Ole Hækkerup stadig væk er i den vildfarelse, at der ikke sker nogen ændring, og så kan man spørge, hvorfor så overhovedet fremsætte lovforslaget. Det er jo ret interessant. Men der ligger rent faktisk en lovændring i det her. Der ligger det i det, at fremover vil bødestraf være udgangspunktet, og kun ved særlig skærpende omstændigheder kan man risikere, at man skal ind at ruske tremmer, og det er en markant forskel i retspraksis, i forhold til hvad der er i dag, hvor det er omvendt. Der er udgangspunktet, at man ryger ind og rusker tremmer. Det har jo haft den enorme effekt ude i befolkningen, også over for de mennesker, som ikke tror på, at strafskærpelse har nogen effekt, men lige pludselig har alle jo sagt: Hov, hov, nu må vi hellere sørge for at overholde den lov; vi må være rigtig nøje opmærksomme på at overholde den lov, for vi risikerer at komme i fængsel. Det er derfor, at den lov har haft en effekt. Straf virker.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Justitsministeren.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne takke de partier, som i dag har været positive over for regeringens lovforslag. Det gælder selvfølgelig regeringspartierne, det gælder Enhedslisten, og det gælder også Liberal Alliance, og jeg synes også, at der på visse stræk var positive signaler fra partiet Venstre. Hvis vi i det videre arbejde med det her lovforslag kan afklare nogle af de spørgsmål, som Venstre havde, så bidrager vi selvfølgelig gerne til det.

Med lovforslaget gøres der som bekendt op med den automatik, som ligger i ændringen af våbenloven fra 2008, det vil sige den altovervejende hovedregel om, at der i førstegangstilfælde fastsættes en ubetinget straf på 7 dages fængsel for overtrædelse af knivforbuddet. Regeringen ønsker at fastholde en stærk og konsekvent indsats mod knive på offentligt tilgængelige steder m.v., som kan bidrage til at forhindre nye voldsepisoder og knivoverfald. Det er stadig væk afgørende bl.a. at undgå, at unge tager kniv med, når de bevæger sig ud i aften- og nattelivet, og regeringen vil derfor heller ikke lægge op til at indsnævre knivforbuddet.

Det er imidlertid regeringens opfattelse, at der i forlængelse af Højesterets to principielle domme fra december 2009 om rækkevidden af lovændringen fra 2008 er behov for i lovgivningen at gøre klart op med forudsætningen om, at der i førstegangstilfælde som altovervejende hovedregel skal fastsættes en ubetinget frihedsstraf på 7 dages fængsel. Og det er som nævnt det, vi gør med dette forslag.

Det skal naturligvis ikke være tilladt at bære kniv, medmindre man har et anerkendelsesværdigt formål, men der skal være en bedre balance mellem den idømte sanktion og den begåede forseelse. Lovgivningsforudsætningen om ubetinget frihedsstraf foreslås, som det også er omtalt, derfor ophævet, og i stedet indsættes en mere afbalanceret sanktionsbestemmelse i våbenloven. Den nye sanktionsbestemmelse vil betyde, at førstegangstilfælde af overtrædelse af knivforbuddet som udgangspunkt straffes med bøde, således at der i førstegangstilfælde kun kan udmåles en frihedsstraf, hvis der foreligger skærpende omstændigheder.

Efter regeringens opfattelse vil den nye sanktionsbestemmelse understøtte domstolenes frihed til at målrette frihedsstraffe til de sager, hvor der er skærpende omstændigheder og dermed behov for en mere markant sanktion end bøde. Der lægges med lovforslaget ikke op til at føre sanktionsniveauet tilbage til retstilstanden før lovændringen i 2008, hvor man alene kunne straffes med en bøde, første gang man overtrådte knivforbuddet. Muligheden for at idømme frihedsstraf i førstegangstilfælde bør efter regeringens opfattelse bevares for at fastholde en stærk og konsekvent indsats mod ulovlige knive, herunder hensynet til den præventive effekt.

Det er således væsentligt, at domstolene fortsat også i førstegangstilfælde kan idømme en markant straf, når der i den enkelte sag foreligger skærpende omstændigheder. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis en person har båret kniven i nattetimerne på et diskotek eller et værtshus.

Med de bemærkninger vil jeg endnu en gang takke ordførerne for de forskellige indlæg. Jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget og står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som måtte rejse sig her og i det videre udvalgsarbejde med sagen.

Tak til ministeren. Der er lige en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Tak til justitsministeren for indlægget. Jeg synes, at det, jeg hører der bliver sagt, lyder meget embedsmandsagtigt; det lyder, som om ministeren har været til en rigtig god gang skoling ovre i ministeriet, men det er noget, vi kan diskutere en anden gang. Men det, der bare står tilbage, uanset om man vil det eller ej, er jo, at man sender et svagere signal, end man gjorde tidligere, og det, som undrer mig i Socialdemokraternes markeringer i dag, og justitsministeren er jo socialdemokrat, er, at Socialdemokraterne, da de var i opposition, jo helhjertet bakkede op om den gamle knivlov, vel vidende, at der jo netop også der var den kattelem, som hele tiden er blevet omtalt, nemlig de såkaldte anerkendelsesværdige formål, og det vil altså sige, at der skal bruges kniv i forbindelse med arbejdet og lignende.

Mit spørgsmål til justitsministeren lyder: Hvad er det, der har ændret sig for Socialdemokraterne fra før folketingsvalget og til nu? Er det den nye parlamentariske situation, som er, at Socialdemokraterne altså skal have De Radikale og Enhedslisten med for at kunne danne et flertal, der har overbevist Socialdemokraterne om, at man vil ændre og lempe i knivloven?

Ministeren.

Regeringen og dermed også den socialdemokratiske justitsminister er meget, meget tilfredse med, at det er lykkedes at lave en ny, bred aftale hen over midten i dansk politik om både rets- og udlændingepolitikken. Det var noget, som var sjældent at se under den tidligere regering. Vi mener blandt aftalepartierne, at det er vigtigt, at den her type spørgsmål også funderes bredt, og derfor er det mig en stor glæde, at det faktisk er lykkedes at lave en bred aftale om retspolitikken og også dele af udlændingepolitikken.

Det er så rigtigt, at der har været to højesteretsdomme, og at de jo er grundlaget for lovforslaget. Der er nemlig behov for at få gjort klart op med de forudsætninger, som lå bag den tidligere regerings ændring af loven med hensyn til det her spørgsmål. Jeg har så lyttet til debatten i dag og tror, at man måske nok skal passe på med at svinge sig alt for højt op, ligesom Dansk Folkeparti gør. Venstre betragtede det mest af alt som en symbolsk ændring, Konservative mente ikke rigtig, at der skete noget, og Dansk Folkeparti er så af en helt tredje opfattelse.

Det får bare mig til at sige, at jeg tror, at det, regeringen har fremlagt her, er meget fint i overensstemmelse med, hvad der kan være midten i det her spørgsmål, nemlig at vi får tilrettelagt våbenloven på en måde, som nu betyder, at der i førstegangstilfælde gives bøde, og at der under skærpende omstændigheder stadig kan udmåles den frihedsstraf, som også var gældende tidligere.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg må indrømme, at jeg igen synes, at det her var sådan lidt en embedsmandssnak: Ja, vi skulle ind på midten og tage bestik af situationen osv. osv. Men det, jeg egentlig spurgte om, fik jeg ikke svar på, nemlig, hvad det er, der har gjort, at den daværende socialdemokratiske ordfører fru Karen Hækkerup, der nu er minister, klart sagde, at den gamle knivlov var god, og at de ting, der skete i Højesteret, lagde tingene på plads, hvorimod man nu siger, at man altså vil lave lovændringer. Hvad er det nye for justitsministeren? Er det den nye parlamentariske situation? Eller hvad er det?

For det er da kritisk, og det var jo også det, som Socialdemokraterne mente dengang, hvis der sendes for svage signaler i retspolitikken i forhold til at have en kniv med i byen, kniv med ud i nattelivet, hvor det kan blive virkelig farligt ikke bare for en selv, men også for andre, der er til stede dér. Hvad er det nye? Hvad er der sket på de her 2 måneder, siden vi havde valg, og hvor Socialdemokraterne vel stadig væk mente, at den gamle lov var i orden?

Ministeren.

Der er såmænd ikke sket det helt store. Vi tager konsekvensen af de to domme, der er blevet afsagt ved Højesteret, og det ændrer vi nu loven efter, således at der – som der også står i bemærkningerne til lovforslaget – bliver gjort klart op med de forudsætninger, som lå til grund, altså at der skulle være frihedsstraf i førstegangstilfælde. Det var den ændring, som den tidligere regering indførte.

Så har hr. Peter Skaarup flere gange under debatten sådan forsøgt at tegne et billede af, at det hele nu bare bliver frit og åbent – det var også det, hr. Tom Behnke var inde på. Det er vigtigt at få slået fast, at det gør det sådan set ikke. Og når hr. Peter Skaarup så nu står og siger, at det er et forkert signal, og nærmest mere eller mindre antyder, at man så nu kan tage ulovlige knive og andet med ud i nattelivet, vil jeg bare sige, at det jo ikke er tilfældet. Hvis man læser bemærkningerne, kan man helt klart se, hvad det er, der er ulovligt nu – ja, det er det samme, som var ulovligt tidligere. Hvor er det, der nu er en skærpende omstændighed? Det kan man se: Det gælder i nattelivet; det gælder i aften- og nattetimerne i bl.a. restaurationsmiljøet; det gælder også i forlængelse af den diskussion, som jeg tror hr. Peter Skaarup var inde i med De Radikales ordfører, hr. Jeppe Mikkelsen, i forbindelse med fodboldkampe, byfester og koncerter, hvor det afgørende er, at der bliver lagt vægt på, at medbringer man en kniv her, begiver man sig ind i et område, hvor man kan bidrage til, at der bliver skabt farlige situationer. Det er det. Der vil der kunne idømmes frihedsstraf på grund af skærpende omstændigheder.

Det, vi lægger op til, er altså, at det fortsat skal være tilfældet, men vi ændrer det, som den tidligere regering indførte, nemlig at der som udgangspunkt skulle være frihedsstraf. Der får man en bøde nu.

Hr. Tom Behnke.

Det er mere, fordi jeg synes, ministeren skal have muligheden og chancen for at svare på et relevant spørgsmål i den her sammenhæng, og så kan vi lige så godt få det afklaret med det samme. For det, jeg kunne forstå på fru Pernille Skipper fra Enhedslisten, var, at den der klarhed, som ministeren mener nu er skrevet ind i bemærkningerne til lovforslaget, over, hvor der er tale om skærpende omstændigheder, ikke er der. Usikkerheden er der sådan set stadig væk.

For selv om ministeren nu kunne nævne nogle eksempler på skærpende omstændigheder, kom fru Pernille Skipper jo selv med et eksempel, hvor man ikke kunne få et klart svar på, om det var en skærpende omstændighed eller ikke en skærpende omstændighed. Det kunne jeg godt tænke mig at høre ministerens svar på, for jeg tror, at det for alle vil være helt afgørende. Lovforslaget bliver jo vedtaget, for der er flertal for det, også selv om vi stemmer imod. Så lad os nu få alle de dér præciseringer på plads, og der synes jeg da at vi lige skal have den med.

Ministeren.

Det, vi jo, kan man roligt sige, har gjort en hel del ud af i bemærkningerne, er netop at skitsere, i hvilke tilfælde man trygt kan medbringe sin kniv. Det har vi skitseret meget grundigt i bemærkningerne, og det er faktisk med vilje, for det var jo noget af det, som var til voldsom diskussion, da den tidligere regering gennemførte sin ændring af våbenloven. Der har vi så brugt en hel del tid på at få beskrevet det i bemærkningerne.

Når der så er tale om skærpende omstændigheder, er det i de tilfælde, som jeg her har nævnt. Hvis man på den vægtskål vil have vejet andre tilfælde, går jeg ud fra, at det er noget, som Folketingets Retsudvalg helt sikkert vil tage op i behandlingen af det her lovforslag. Som jeg sagde, svarer vi selvfølgelig på alle de spørgsmål, der bliver stillet om lovforslaget i den videre behandling af det.

Hr. Tom Behnke.

Det kan jeg godt forstå. Det er kloge ord fra en justitsminister. Det tror jeg også at jeg ville have svaret. Men man kan jo spørge ind til en masse tænkte eksempler. Problemet er, at det ikke nødvendigvis er sådan, at vi her i Folketinget er i stand til at komme med alle tænkte eksempler.

Så derfor vil jeg høre ministeren, om det er sådan, at den liste, der i dag står i bemærkningerne til lovforslaget, er en udtømmende liste. Det vil sige, at hvis man som kriminel evner at finde en mulighed for at begå sin kriminalitet på en lokalitet eller på et tidspunkt af døgnet, som ikke lige er nævnt i bemærkningerne, så kan man sådan set få lov til at slippe med en bøde.

Ministeren.

Det, der er hele pointen med det her lovforslag, er lige nøjagtig, at domstolene får det nødvendige bevægerum ud fra det, der bliver udstukket her i lovgivningen, til at afgøre de her spørgsmål. Her er der jo en forskel mellem den tidligere regerings holdning til området og den nuværende regerings holdning til området. Den tidligere regering ville have, at det uanset hvad gav 7 dage i brummen, hvorimod den nuværende regering siger, at det er tilfældet, når der er tale om skærpende omstændigheder.

Som jeg redegjorde for før, er det også skitseret, hvad der er skærpende omstændigheder, og det er selvfølgelig op til domstolene at afgøre, om noget i det pågældende tilfælde er en skærpende omstændighed.

Hr. Karsten Lauritzen.

Det var sådan set for at høre justitsministeren om noget. Der var jo en diskussion med Enhedslistens ordfører, hvor Enhedslistens ordfører fra Folketingets talerstol gav udtryk for, at det her var første skridt i en større forhandling om knivloven.

Så vil jeg godt spørge justitsministeren, om justitsministeren er af den opfattelse, at det, man har aftalt, er det, der ligger i lovforslaget, eller om der pågår flere diskussioner i regeringen om, at man skal lave om på andre ting i knivloven end det, der ligger, og her tænker jeg på f.eks. de ønsker, som Enhedslistens ordfører gav udtryk for fra talerstolen.

Ministeren.

Det er ikke regeringens opfattelse, at der er behov for at lave om på det lovforslag, som er fremsat. Vi synes, at det er en ganske fin udmøntning af den rigtig gode aftale, som vi har lavet med både Enhedslisten og Liberal Alliance.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 61:

Forslag til lov om ændring af våbenloven. (Straf for overtrædelse af knivforbuddet).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 21.12.2011).

Jeg giver først ordet til hr. Karsten Lauritzen som ordfører for Venstre.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Simon Emil Ammitzbøll – og derefter fru Anne Baastrup, der også har meldt sig.

Ordføreren.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Så jeg forstår, at hr. Karsten Lauritzen i virkeligheden er enig med Liberal Alliance, men at han synes, vi skulle have valgt en alt eller intet-strategi.

Ordføreren.

Fru Anne Baastrup for en kort bemærkning.

Ordføreren.

Fru Anne Baastrup.

Ordføreren.

Så er det hr. Ole Hækkerup.

Hvis man ikke synes, det ændrer retspraksis nævneværdigt, men man synes, at lovgivningen bliver mere eksplicit, er det så ikke et fremskridt?

Ordføreren.

Hr. Ole Hækkerup.

Ordføreren.

Tak til Venstres ordfører. Så giver jeg ordet til Socialdemokraternes ordfører, hr. Ole Hækkerup, og denne gang som ordfører.

Tak. Ordføreren skal lige blive stående, for der er et par korte bemærkninger. Det er først hr. Peter Skaarup.

Ordføreren.

Hr. Peter Skaarup.

Ordføreren.

Så er det hr. Tom Behnke for en kort bemærkning.

Ordføreren.

Hr. Tom Behnke.

Ordføreren.

Tak. Jeg er enig med hr. Tom Behnke i, at det er helt forkert, hvis nogen har sagt, at knivloven skulle afskaffes. Det har jeg i hvert fald aldrig sagt.

Tak til ordføreren. Jeg tillader mig at rejse mig, når der trækkes for store veksler på tålmodigheden.

Hr. Peter Skaarup er den næste ordfører.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Tom Behnke.

Ordføreren.

Tak. Ordføreren skal lige blive på talerstolen, for hr. Ole Hækkerup har en kort bemærkning.

Tak. Jeg blev også helt bekymret, da jeg så, at han var ved at slippe af sted.

Ordføreren.

Det samme er tilfældet her: Hvis man rykker fra et skarpt signal om, at det medfører fængselsstraf, til, at det medfører bøde, så er det altså et svagt signal, man sender, desværre.

Spørgeren.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jeppe Mikkelsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Det bør desuden nævnes, at vi fastholder bødestraffene på det nuværende niveau, selv om der har været lidt snak frem og tilbage om det.

Dette forslag er med til at sikre en større balance i dansk retspolitik, og derfor får det varme radikale anbefalinger med på vejen. Vi kan altså støtte dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er tre, der ønsker korte bemærkninger, først hr. Karsten Lauritzen.

Ordføreren.

Hr. Karsten Lauritzen.

Ordføreren.

Tak. Den næste, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Tom Behnke.

Ordføreren.

Hr. Tom Behnke.

Ordføreren.

Jeg ved altså ikke, om man kan tale om en nedkriminalisering. Jeg tror bare, at udgangspunktet er et andet.

Den sidste for en kort bemærkning er hr. Peter Skaarup.

Ordføreren.

Spørgeren.

Ordføreren.

Så er det fru Anne Baastrup fra Socialistisk Folkeparti som ordfører.

Ordføreren skal lige blive stående. Jeg takker hende for, at hun i det mindste sagde hr. Gud!

Hr. Peter Skaarup har en kort bemærkning.

Ordføreren.

Fru Anne Baastrup.

Ordføreren.

Nu er der tre partier i regeringen, og vi har alle indflydelse på udviklingen af regeringsgrundlaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Skipper som ordfører for Enhedslisten.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Ordføreren.

Hr. Peter Skaarup.

Ordføreren.

Den sidste med et spørgsmål er hr. Karsten Lauritzen.

Ordføreren.

Hr. Karsten Lauritzen.

Ordføreren.

Nej.

Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til hr. Simon Emil Ammitzbøll, ordfører for Liberal Alliance.

Tak til ordføreren. Så er det den sidste ordfører, hr. Tom Behnke for De Konservative.

Tak til ordføreren. Undskyld, hr. Ole Hækkerup for en kort bemærkning, det var i sidste øjeblik, der blev trykket.

Jeg beklager, hvis hr. Tom Behnke var lige ved at blive snydt.

Ordføreren.

Hr. Ole Hækkerup.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Justitsministeren.

Tak til ministeren. Der er lige en kort bemærkning fra hr. Peter Skaarup.

Ministeren.

Hr. Peter Skaarup.

Ministeren.

Hr. Tom Behnke.

Ministeren.

Hr. Tom Behnke.

Ministeren.

Hr. Karsten Lauritzen.

Ministeren.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Så jeg forstår, at hr. Karsten Lauritzen i virkeligheden er enig med Liberal Alliance, men at han synes, vi skulle have valgt en alt eller intet-strategi.

Tak. Jeg er enig med hr. Tom Behnke i, at det er helt forkert, hvis nogen har sagt, at knivloven skulle afskaffes. Det har jeg i hvert fald aldrig sagt.

Tak. Jeg blev også helt bekymret, da jeg så, at han var ved at slippe af sted.

Det samme er tilfældet her: Hvis man rykker fra et skarpt signal om, at det medfører fængselsstraf, til, at det medfører bøde, så er det altså et svagt signal, man sender, desværre.

Det bør desuden nævnes, at vi fastholder bødestraffene på det nuværende niveau, selv om der har været lidt snak frem og tilbage om det.

Dette forslag er med til at sikre en større balance i dansk retspolitik, og derfor får det varme radikale anbefalinger med på vejen. Vi kan altså støtte dette lovforslag.

Folketinget

Resumé

Om lovforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

3. behandling

L 61 Forslag til lov om ændring af våbenloven.

(Straf for overtrædelse af knivforbuddet).

1. behandling den 17-01-2012

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling