Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 60:

Forslag til lov om ændring af søloven, lov om sikkerhed til søs og lov om ændring af søloven, lov om sikkerhed til søs og sømandsloven. (Tilpasninger som følge af Athen-forordningen, gennemførelse af 2002 Athen-konventionen samt registrering af skibe med frist).

Af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn).

(Fremsættelse 21.12.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Preben Bang Henriksen som ordfører for Venstre.

Tak til formanden, som introducerede lovforslagets titel. Det er ellers lidt af en spiritusprøve, vil jeg sige, men jeg kan konstatere, at formanden bestod.

Jeg vil kalde det: L 60, ændring af sølovens bestemmelser. Lovforslaget er egentlig ikke så indviklet, som titlen kunne indikere. Der er i realiteten tale om to enkle forhold. Der er tale om en ratificering af det, der hedder Athenkonventionen for søfart, og der er tale om et biprodukt, kan man sige, noget helt andet, nemlig en hurtigere registrering af mulige overgange for skibe til indflagning i Danmark med den deraf følgende mulighed for hurtigere pantsætning og dermed mindre mellemfinansiering.

Lovforslaget har været til høring hos relevante parter, og der er ikke væsentlige kritikpunkter i høringssvarene.

For så vidt angår ratificeringen af Athenkonventionen, er der i realiteten tale om en generelt bedre beskyttelse af passagererne i form af et højere erstatningsmaksimum – ansvarsgrænsen for skader hæves. Der er tale om, at man indfører en tvungen ansvarsforsikring, så passagererne ikke behøver at bekymre sig om rederens soliditet, og der er tale om en udvidelse af værnetingsreglerne, så passagererne får mulighed for at anlægge eventuelle erstatningskrav mod skibets ejer i forbindelse med forskellige andre værneting – eller i hvert fald mindst to andre værneting – hvilket man ikke tidligere har kunnet. Det kan heller ingen have noget imod.

Der er i forhold til det her lovforslag mulighed for at aftale voldgift, men alene når skaden er sket. Man kan ikke gyldigt vedtage en voldgiftsklausul, forud for at transporten finder sted.

Det andet element i lovforslaget er spørgsmålet om hurtigere registrering, det, man kunne kalde en straksregistrering med frist, hvorefter et eventuelt indflaget skib i Danmark senere, når sagsbehandlingspapirerne er på plads, kan få sin endelige registrering på plads. Det er der forhåbentlig ingen der kan have noget imod. Jeg tror nu ikke, der er mange, der har noget imod forslaget helt generelt. Men den her hurtigere pantsætningsmulighed ved foreløbig registrering medfører i hvert fald, at der vil være en mindre udgift til mellemfinansiering og dermed rigtig gode grunde til en hurtigere indflagning af skibet her i Danmark.

Der har været en enkelt bemærkning i forbindelse med høringen, og den er kommet fra efterskolerne. Det er jo sådan, at forslaget favner vidt, og det når også helt ned på kanoniveau, kan man sige. Det er dog fra ministeriets side blevet præciseret, at der ikke er tale om, at der skal udstedes særlige certifikater, men at der selvfølgelig også, for så vidt angår den aktivitet, skal være en forsikring. Men der er nok ingen tvivl om, at en tydeliggørelse af forslaget i form af en vejledning, der er forståelig også på, jeg havde nær sagt ikke højere juridisk plan, kan være tiltrængt.

Men summa summarum: Venstre ser meget positivt på forslaget. Det burde ikke give anledning til problemer.

Tak til ordføreren. Hr. Benny Engelbrecht som socialdemokratisk ordfører.

Kun en tåbe frygter ikke havet. Sådan lød det oplysende råd i min barndom. Det var et godt råd, der skulle indgyde respekt for elementerne og opfordre til at bruge den sunde fornuft. Og netop den sunde fornuft er også baggrunden for det foreliggende lovforslag. Man ikke blot implementerer Athenkonventionen i dansk ret, man direkte overimplementerer.

For næsten et århundrede siden, den 14. april 1912, kl. 23.40 lokal tid præcis, meldte førstestyrmand Murdoch på MS »Titanic« om et isbjerg ret forude. Med den melding indledtes en kæde af begivenheder, der endte med, at menneskeheden måtte sande, at uagtet enhver form for teknologisk udvikling ville det aldrig lykkes at bygge et fartøj, der ikke kan synke. Vi er underlagt naturen på havet, og derfor er det indlysende, at vi må stille krav til de fartøjer, der besejler vores farvande, så vi bedst muligt forhindrer tab af menneskeliv i de ulykker til søs, hvis antal kan minimeres, men aldrig helt undgås.

»Titanic« var udstyret med 20 redningsbåde med en kapacitet på højst 1.178 passagerer. Skibet medtog 3.320. Den begrænsede kapacitet i redningsbådene var dog 200 pladser højere end det, den daværende lov foreskrev. Med andre ord er det et klassisk eksempel på, at også regulering på dette område er nødvendig.

Uanset om det er et skib på 46.329 bruttoregisterton som »Titanic« eller et på 114.000 t som »Costa Concordia«, der for nylig kæntrede i Middelhavet, eller meget mindre skibe, skal der være styr på sikkerheden. Det er helt naturligt. Der skal også være styr på ansvarsforsikringen. Det sikrer en række internationale konventioner, som gennem EU-direktiver og dansk lovgivning udmøntes i praksis.

Almindeligvis er det så enkelt som at overføre internationale direktiver helt uændret til danske forhold. Men netop med dette lovforslag foreslår regeringen at gå videre end de krav, vi er forpligtede til at overholde. Det er der en rigtig god grund til. Det er et konkret uheld, der stadig står lysende klart i erindringen for mange, nemlig uheldet ved Præstø sidste år. I lovforslaget skabes grundlag for dansk ratifikation af den internationale konvention fra 2002 om transport af passagerer og deres bagage til søs. Derudover sikres det, at dansk lovgivning er i overensstemmelse med den tilknyttede EU-forordning.

Regeringen har imidlertid valgt at gå videre end de internationale regler. Det gør den ved at foreslå, at også erhvervsmæssig sejlads med mindre skibe skal være omfattet af kravet om ansvarsforsikring og erstatningsansvar. Baggrunden er et ønske om at sikre en ensartet beskyttelse af passagererne, for man skal ikke være dårligere stillet, blot fordi man tilfældigvis er passager på et mindre skib. Det betyder, at kravene f.eks. vil gælde for sejlads med de hurtige gummibåde i forbindelse med firmafester, teambuilding eller lignende. Det er de såkaldte RIB-både. Det betyder også, at kravene vil gælde, når en uddannelsesinstitution foretager sejlads med elever. Dermed styrkes retssikkerheden og mulighederne for at få erstatning ved ulykker som eksempelvis den føromtalte Præstøulykke fra sidste år.

Det andet element i lovforslaget er registrering af skibe med frist. Ligesom Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen, fremhævede, er det jo noget, der vil gøre det lettere at indflage skibe fra udlandet til det danske register. Skibet vil allerede fra den foreløbige registrering få ret til at sejle under dansk flag. Det er en styrkelse, og med denne lille ændring vil regeringen smidiggøre indflagningen og styrker dermed det blå Danmark yderligere. Jeg tror ikke, der er nogen, der kan være uenige i, at det er en klar fordel.

Alt i alt kan Socialdemokraterne støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Hans Kristian Skibby som ordfører for Dansk Folkeparti.

Som det er blevet sagt af de tidligere ordførere, er det jo et lovforslag, der indeholder to delelementer: dels en ændring, som gør, at vi får en forbedret beskyttelse af passagerer i forbindelse med ulykker til søs, hvis det skulle ske i Danmark, dels sikrer lovforslaget en nemmere adgang til at indflage udenlandske skibe til det danske skibsregister. Begge dele er noget, som vi i Dansk Folkeparti kan støtte, fordi begge dele er et skridt i den rigtige retning.

Lovforslagets del om det her med at beskytte passagerer og sikre, at de har nogle forsikringsforhold på de passagerskibe, som de har købt en billet til, der er i orden, er jo med til at sikre, at der både er en forsikring, der dækker i forbindelse med ulykker til søs, og at ansvarsgrænsen hæves, hvilket jo betyder, at man får bedre mulighed for at få erstatning i de her ulykkestilfælde.

Det andet er jo så, at vi jo bl.a. fra Danmarks Rederiforening og andre, bl.a. deres finansieringsinstitutter, har fået kritik af, at det har været problematisk at indflage udenlandske skibe under dansk flag, fordi man har en periode, fra man søger om det, til man får det, hvor man har problemer med, at der reelt ikke er den sikre finansiering på skibet. Ved at sikre den her foreløbige registrering, som der lægges op til med det her lovforslag, er vi jo sikre på, at Danmark i hvert fald kan tilbyde de her kommende danske skibe gode forhold, og vi er også sikre på, at finansieringsinstitutter føler sig trygge ved at være en del af et sådant arrangement.

På den baggrund kan Dansk Folkeparti anbefale begge dele i det her lovforslag og ser dem som forbedringer. Vi støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det Andreas Steenberg som radikal ordfører.

Med den her lov sikrer vi, at de heldigvis få mennesker, der kommer til skade ved sejladser, får bedre erstatningsvilkår. Vi implementerer EU-lov, men går også videre end EU's regler. Vi stiller bl.a. nu krav om, at al erhvervssejlads skal ske med en ansvarsforsikring. Det kommer så også til at gælde eksempelvis efterskoler og firmaer, der laver events til firmafester og polterabender osv. Hvis de har både og gerne vil lade elever eller kunder sejle ud i en kajak, eller hvad det kan være, skal de altså have en ansvarsforsikring. Det synes vi er fuldt ud rimeligt.

Den anden del af lovforslaget er det, som de andre ordførere også har været inde på, nemlig at skibe, der ofte er bygget i udlandet, kan blive indregistreret med det samme, mod at man så senere inden for en frist kommer med den originale attest fra det land, hvor man har fået bygget skibet. Det er til stor gunst for rederierne, så de kan få indregistreret skibene med det samme og ikke skal vente på at få attesten fra det land, hvor de har fået bygget skibet.

Med de ord kan Radikale Venstre støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Annette Vilhelmsen som SF's ordfører.

Som det er nævnt, er L 60, forslag til lov om ændring af søloven, et lovforslag, som skal sikre passagerer i tilfælde af ulykker. Når der sker en ulykke til søs, er det essentielt, at skibets passagerer beskyttes på den bedst mulige måde. Sagen om det forulykkede krydstogtskib i Italien for bare få uger siden illustrerer aktualiteten og vigtigheden af det lovforslag, som vi behandler nu. Ved at gennemføre 2002-Athenkonventionen samt Athenforordningen sikres ikke bare passagerernes rettigheder og muligheder for erstatning. Ratificeringen af konventionen sikrer også, at den danske lovgivning stemmer overens med den gældende EU-lovgivning på området. 2002-Athenkonventionen og forordningen omfatter transport af passagerer samt deres bagage til søs. En ratifikation vil derfor sikre forbedrede erstatningsmuligheder samt sætte rammer for erstatningens størrelse både ved personskade, ved dødsfald og for mistede og beskadigede ejendele. Eksempelvis vil hjælpemidler, som benyttes af personer med et handicap, også blive erstatningspligtige.

Desuden vil der blive stillet krav om en tvungen ansvarsforsikring ved erhvervsmæssig passagersejlads. Hermed sikrer vi passagerernes rettigheder, vi sikrer dem bedre, og vi sørger for, at mennesker, der står i en allerede ulykkelig situation, får den hjælp og støtte, som de har brug for. Med dette forslag går vi videre, end EU kræver. Vi ønsker også krav om ansvarsforsikring ved sejlads med passagerer på mindre skibe i national fart. I praksis betyder det, at passagerer – f.eks. i forbindelse med uddannelsesinstitutioner, som har sejlads med elever – skal have en ansvarsforsikring. Retssikkerheden og mulighederne for erstatning skal styrkes, f.eks. i forbindelse med Præstøulykken, som var en rigtig ulykkelig situation for både forældrene, eleverne og skolen. Der skal det ikke også blive et spørgsmål om erstatningsansvar.

Vi vurderer, at også erhvervslivet vil drage fordel af forslaget, da de med et certifikat, der er gældende i internationale sammenhænge, vil få glæde af en lettere proces i forbindelse med internationale kontroller.

Forslagets anden del omhandler registrering af skibe med frist. Formålet med denne del er at smidiggøre processen, hvor internationalt registrerede skibe bliver indregistreret i Danmark og dermed sejler under dansk flag. Lovforslaget vil lette de tidsmæssige udfordringer, der i dag er forbundet med kravet om fremvisning af originale slettelsesattester fra udlandet, idet der kan gives tilladelse til registrering med frist, såfremt der foreligger en kopi af dokumentationen. Det vil både sikre væksten af skibe under dansk flag samt lette de administrative byrder for erhvervet.

På baggrund af disse fordele både for passagerer og deres rettigheder samt for denne del af dansk erhvervsliv støtter SF op om det fremsatte forslag.

Tak til ordføreren. Hr. Ole Birk Olesen som ordfører for Liberal Alliance.

Vi vil i Liberal Alliance bakke op om de positive ord om lovforslaget, som Tingets øvrige ordførere er kommet med her i dag, og vi vil også i det videre udvalgsarbejde og i den videre behandling af forslaget forholde os positivt til forslaget.

Tak for det. Hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget. Det er vigtigt, at vi får ratificeret Athenkonventionen, så alle får universelle rettigheder. Vi har også fokus på fristregistreringsændringen, som vil betyde meget for et vigtigt erhverv i Danmark, et erhverv, som genererer i tusindvis af arbejdspladser, tager store eksportindtægter hjem til det danske samfund, og som ligger i en meget intensiv konkurrence med andre lande – hele det blå Danmark. Vi har en meget velfungerende maritim sektor i Danmark, som gør det godt og har skaffet i tusindvis af arbejdspladser og indtægter hjem til det danske samfund, og der er det vigtigt, at vi sikrer så fleksible rammevilkår som overhovedet muligt for det blå Danmark, men også sikrer, at de ikke belastes af yderligere regler og afgifter og skatter i fremtiden, så vi fastholder arbejdspladserne i Danmark. Så jeg håber, at den lille ændring, der er i forslaget her, varsler, at man er opmærksom på betydningen af det blå Danmark for den økonomiske udvikling i Danmark.

Tak til ordføreren. Erhvervs- og vækstministeren.

Jeg takker for de positive og konstruktive bemærkninger til forslaget, og jeg skal kun gøre et par enkelte bemærkninger.

Det er i forbindelse med ratifikationen af den internationale konvention, hvor vi jo i lovforslaget går en lille smule videre end bare det at ratificere forslaget. Det gør vi, fordi vi foreslår, at også erhvervsmæssig sejlads med mindre skibe skal være omfattet af kravet om ansvarsforsikring og om erstatningsansvar. Der er i dag ikke krav om en ansvarsforsikring ved sejlads med passagerer på mindre skibe i national fart, og det synes vi at der bør være, også selv om det betyder, at vi går videre end EU-reglerne, fordi baggrunden er, at vi derved sikrer en ensartet beskyttelse af passagererne.

Regeringen synes ikke, at man skal være dårligere stillet, blot fordi man tilfældigvis er passager på et mindre skib. Det betyder, at kravene f.eks. også vil gælde ved sejlads med hurtige gummibåde m.v., som ofte benyttes ved firmafester og teambuilding osv., men det betyder så også, at kravene vil gælde, når f.eks. en uddannelsesinstitution foretager sejlads med elever, og dermed styrkes retssikkerheden og mulighederne for at få erstatning ved ulykker som f.eks. den, vi så ved Præstø i 2011.

Et andet element, som jeg også godt lige ville give et par ord med, er forslaget om registrering af skibe med frist, forstået på den måde, at vi gør det nemmere at indflage skibe fra udlandet til det danske register. Det har faktisk stor betydning for at smidiggøre og også lette de administrative omkostninger, der er ved at få flere skibe ind i de danske registre, men som også hr. Brian Mikkelsen understregede, er det faktisk også med til at være med til at styrke det blå Danmark og den position, som man kan sige hele det maritime område, søtransporten, har for Danmark. Og der er faktisk særdeles god ræson i, at vi hele tiden er opmærksomme på, at der hvor Danmark har nogle styrkepositioner, sikrer vi også hele tiden, at fundamentet for, at vi kan fastholde og udvikle dem, er intakt, og som sådan skal forslaget også ses i den sammenhæng.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.