KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

om

forslag til lov om ændring af international købelov og lov om aftaler

og andre retshandler på formuerettens område

(Gennemførelse i dansk ret af del II om aftalens indgåelse i FN-

konventionen om aftaler om internationale køb)

(L 6)

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos: Østre Landsret, VestreLandsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Den Danske Dommer-forening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatrå-det, Danske Advokater, Dansk Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfon-den, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Arbejdsgiverforening, Lands-organisationen i Danmark (LO), Dansk Detail, Håndværksrådet, Forsikringog Pension, Finansrådet, Forbrugerrådet, Kommunernes Landsforening,Danske Regioner, Datatilsynet, Forbrugerombudsmanden og Konkurren-ce- og Forbrugerstyrelsen.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten,

byretspræsidenterne, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Danske Ad-

vokater, Dansk Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Håndværksrå-

det, Forbrugerrådet, Datatilsynet og Forbrugerombudsmanden.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført medkursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Indledning

Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, byretspræsidenterne,

Dansk Advokater, Datatilsynet og Forbrugerombudsmanden

har ingenbemærkninger til lovforslaget.

Dansk Arbejdsgiverforening

har anført, at sagen falder uden for organi-sationens virkeområde, og at man derfor ikke ønsker at afgive bemærknin-ger.

Sø- og Handelsretten

har anført, at retten anbefaler en ophævelse af detdanske forbehold over for CISG del II.

Håndværksrådet

har anført, at rådet støtter en ophævelse af det danskeforbehold over for CISG del II.

Advokatrådet

har under henvisning til sit høringssvar af 2. juni 2009 overrapporten ”Avtalsslutande vid internatinella köp av varor” (TemaNord2009:507) udtrykt støtte til en ophævelse af det danske forbehold over forCISG del II.

Dansk Industri

har ligeledes udtrykt støtte til en ophævelse af det danskeforbehold over for CISG del II. Dansk Industri har bl.a. anført, at en op-hævelse af det danske forbehold over for konventionens del II vil være tilgavn for danske virksomheder, da en ophævelse vil medføre større forud-sigelighed med hensyn til retsgrundlaget for danske virksomheders aftalermed internationale handelspartnere, hvilket efter Dansk Industris opfattelsevil kunne medføre lavere transaktionsomkostninger.

2.2. Lovens anvendelsesområde mv.

Forbrugerrådet

har anført, at organisationen ikke har bemærkninger tillovforslaget, idet forbrugerkøb falder uden for konventionens anvendel-sesområde. Forbrugerrådet har dog i forlængelse heraf anført, at lovæn-

dringen efter omstændighederne må antages at kunne få betydning også fordanske forbrugeres internationale køb, idet konventionens definition afforbrugerkøb ikke er sammenfaldende med den sædvanlige definition afforbrugeraftaler i dansk ret.Som det fremgår af pkt. 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger,falder visse former for køb uden for konventionens anvendelsesområde,herunder f.eks. forbrugerkøb, jf. artikel 2, litra a. Efter denne bestemmelsegælder konventionen ikke for køb af varer købt til personlig brug eller tilbrug for familien eller husholdningen, medmindre sælgeren før eller vedaftalens indgåelse hverken vidste eller burde have vidst, at varen var købttil en sådan anvendelse.Det er som anført af Forbrugerrådet korrekt, at denne definition afforbrugerkøb ikke er helt i overensstemmelse med den sædvanlige definiti-on af forbrugeraftaler i dansk ret, som f.eks. findes i købeloven og forbru-geraftaleloven, og som til dels beror på EU-retlige regler. Der henvisesherom i øvrigt til bemærkningerne til konventionens artikel 2 i lovforslagnr. L 35 om forslag til international købelov, der blev fremsat den 6. okto-ber 1988, jf. Folketingstidende 1988-89, tillæg A, s. 869 ff.Konventionen har – når bortses fra konventionens del II om aftaleindgåel-se – været gældende her i landet i mere end 20 år. Det gælder bl.a. kon-ventionens regler om parternes forpligtelser ved køb, retsvirkningerne afmisligholdelse af disse forpligtelser, risikoovergang samt erstatning.Justitsministeriet er ikke bekendt med, at konventionens definition afforbrugerkøb skulle have givet anledning til tvister. Der foreligger såledesikke trykt retspraksis, hvorefter konventionen er fundet anvendelig på afta-ler om internationale løsørekøb, hvori en dansk forbruger har været part.Det kan efter Justitsministeriets opfattelse ikke antages, at den foreslåedeophævelse af det danske forbehold over for del II i CISG i sig selv vil kun-ne give anledning til tvister om det rejste spørgsmål.

2.3. Nabolandsklausulen

Advokatrådet

har bl.a. anført, at der fortsat er gode grunde til at oprethol-de nabolandsklausulen, hvorefter de nordiske købelove skal anvendes på

internationale køb mellem parter, der har deres forretningssted i de nordi-ske lande. En opretholdelse af nabolandsklausulen må imidlertid forudsæt-te, at de øvrige nordiske lande også har til hensigt at opretholde deres re-spektive nabolandsklausuler.Konventionens artikel 94 indeholder mulighed for, at stater, der har sam-me eller nært beslægtede retsregler om køb, kan tage forbehold om, atkonventionen ikke skal gælde for køb mellem parter, som har deres forret-ningssted i de pågældende stater (den såkaldte nabolandsklausul).I forbindelse med dansk ratifikation af konventionen tog Danmark – i lig-hed med Finland, Norge og Sverige – i medfør af denne nabolandsklausulet forbehold om, at de nordiske købelove (frem for konventionens regler)skal anvendes på internationale køb mellem parter, der har deres forret-ningssted i de nordiske lande.Som det fremgår af pkt. 3.1.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger,foreslås det ikke at ophæve det danske forbehold i henhold til nabolands-klausulen. I det lovforslag om ophævelse af det svenske forbehold over forCISG del II, som den svenske regering har fremlagt i april 2011, er der påtilsvarende måde lagt op til at fastholde det gældende svenske forbehold ihenhold til nabolandsklausulen. På samme måde er der i det lovforslag omophævelse af det finske forbehold over for CISG del II, som den finske re-gering har fremlagt i august 2011, lagt op til at fastholde det gældendefinske forbehold i henhold til nabolandsklausulen. Efter det oplyste vil hel-ler ikke Norge foreslå sit forbehold i henhold til nabolandsklausulen op-hævet.

2.4. Lovens ikrafttræden mv.

Advokatrådet

har anført, at der er gode grunde til, at aftaler, som ikke erendeligt indgået på tidspunktet for lovens ikrafttræden, bør bedømmes ef-ter de hidtil gældende regler. Advokatrådet finder imidlertid, at den fore-slåede bestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 2, 2. pkt., hvorefter de hidtilgældende regler skal finde anvendelse på aftaler, hvor forslaget om at ind-gå aftalen er stillet før lovens ikrafttræden, er uklar, hvorfor formuleringen”forslaget om… er stillet” bør ændres til ”tilbuddet om… er fremsat”. Al-ternativt bør der stilles krav om, at forslaget om at indgå aftalen i hvertfald skal være fremsat skriftligt.

Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 3 skal konventionen alenefinde anvendelse på indgåelse af en aftale, når forslaget om at indgå afta-len stilles på eller efter den dato, hvor konventionen træder i kraft i for-hold til de kontraherende stater, jf. konventionens artikel 100, stk. 1.Det foreslås i overensstemmelse hermed, at de hidtil gældende regler skalfinde anvendelse på aftaler, som indgås efter lovens ikrafttræden, menhvor forslaget om at indgå aftalen er stillet før lovens ikrafttræden, jf. lov-forslagets § 3, stk. 2, 2. pkt.Den af Advokatrådet foreslåede formulering ”tilbud fremsat” ville efterJustitsministeriets opfattelse kunne medføre, at konventionen skal findeanvendelse i videre omfang end forudsat i dennes artikel 100, stk. 1, idet etstillet forslag om indgåelse af en aftale efter omstændighederne vil kunneligge forud for fremsættelsen af et tilbud. Der kan således f.eks. være taleom, at en part har opfordret en anden til at gøre tilbud ved i sin henven-delse til modparten at have anvendt formuleringen ”uden forbindtlighed”eller lignende udtryk, jf. aftalelovens § 9.Der er efter Justitsministeriets opfattelse ikke grundlag for at antage, atden foreslåede anvendelse af konventionens formulering ”forslag stillet”vil give anledning til usikkerhed i praksis. Det bemærkes herved, at ikkeenhver uformel drøftelse om indgåelse af en aftale kan sidestilles med atstille forslag om indgåelse af en aftale. Således må en parts mundtlige el-ler skriftlige erklæring over for modparten efter Justitsministeriets opfat-telse i hvert fald have en vis grad af konkretisering samt vise den erklæ-rendes vilje til at blive bundet af erklæringen.For så vidt angår afgrænsningen af, hvornår en erklæring til modpartenom indgåelse af en aftale kan anses for konkretiseret på en sådan måde, atdet må anses for et stillet forslag om aftaleindgåelse, kan der efter Justits-ministeriets opfattelse tages udgangspunkt i konventionens artikel 14.Som anført under pkt. 3.2.2. i lovforslagets almindelige bemærkningerfastslår denne bestemmelse, at et forslag om indgåelse af aftale, som rettestil en eller flere bestemte personer, udgør et tilbud, hvis det er tilstrække-ligt bestemt og viser tilbudsgiverens vilje til at være forpligtet, hvis tilbud-det antages, jf. artikel 14, stk. 1, 1. pkt. Det følger endvidere af artikel 14,

stk. 1, 2. pkt., at et forslag er tilstrækkeligt bestemt, hvis det angiver denvare, som det angår, og udtrykkeligt eller stiltiende fastsætter eller angi-ver, hvordan varens mængde og pris skal fastsættes. Herudover fastslårkonventionens artikel 14, stk. 2, at et forslag, der ikke er rettet til en ellerflere bestemte (fysiske eller juridiske) personer, skal anses for en opfor-dring til at give tilbud, medmindre det modsatte klart er tilkendegivet afden person, som fremsætter forslaget.Det bemærkes i øvrigt, at aftaleparterne selv har mulighed for at fastsætte,hvilke regler der skal finde på aftalen. Der henvises herom til pkt. 1 i lov-forslagets almindelige bemærkninger.

3. Lovforslaget

Det fremsatte lovforslag indeholder ikke ændringer af indholdsmæssig ka-rakter i forhold til det lovudkast, der har været sendt i høring.