Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 6:

Forslag til lov om ændring af international købelov og lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område. (Gennemførelse i dansk ret af del II om aftalens indgåelse i FN-konventionen om aftaler om internationale køb).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 26.10.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Karsten Lauritzen som ordfører for Venstre.

Tak. Det forslag, vi her skal behandle, har til formål at gennemføre del II af FN's konvention om aftaler om internationale køb – der vist bliver benævnt CISG – i dansk ret, og det betyder, at Danmark ophæver sit forbehold over for denne del af konventionen. Danske virksomheders mulighed for at indgå internationale handelsaftaler skal være så let og overskuelig som muligt, og når virksomheder samarbejder med udenlandske virksomheder, skal kringlet lovgivning ikke belaste en given handelsmulighed.

I sin tid – og det tror jeg nok var i 1980'erne, så det er jo en rum tid siden – vurderede Justitsministeriet, at en tiltrædelse af FN-konventionen om internationale aftaler, altså CISG's del II om aftalers indgåelse, ville betyde et mere uoverskueligt og uforudsigeligt regelsæt. En del af aftaleretten vil blive reguleret af CISG, men spørgsmålet om aftalens gyldighed vil blive reguleret af dansk lov, lød vurderingen altså dengang.

Konkret betyder forbeholdet, at den danske aftalelovs kapitel I om aftaleindgåelse gælder, når virksomheder indgår internationale købsaftaler, der efter international privatret er undergivet dansk ret. I praksis har det dog vist sig – og sådan er det jo – at der er forskel på teori og praksis, teori og virkelighed, og der har det vist sig, at danske virksomheder alligevel skal rette sig efter konventionens del II, hvis de indgår aftaler med virksomheder fra et land, der ikke har et forbehold over for konventionens del I. Det er vist ikke overskueligt og bestemt heller ikke forudsigeligt.

I Venstre ønsker vi, at danske virksomheder skal tænke internationalt, de skal bidrage til at skabe den fornødne vækst i landet, og juridisk papirnusseri må helst ikke stille sig alt for meget i vejen for det. International samhandel og eksport er fundamentet for fremtidig økonomisk vækst og flere danske arbejdspladser.

Der er ikke nogen tvivl om, at lige præcis det her lovforslag næppe revolutionerer mulighederne for danske virksomheders eksport og internationale handelsaftaler, men det er dog fornuftigt, at vi såvel som de andre nordiske lande implementerer konventionens del II, og derfor skal jeg meddele, at Venstres folketingsgruppe bakker op omkring lovforslaget, som det ligger.

Tak til Venstres ordfører. Fru Mette Reissmann som socialdemokratisk ordfører.

Aftaleindgåelsen er en vigtig del af enhver form for kontraktindgåelse. Det er her, parterne får vished om, at der er indgået en aftale, hvornår og med hvem. Det er væsentligt for en tilbudsgiver at vide, hvornår tilbuddet anses for at være kommet frem og dermed er gældende, så han ikke i for lang tid skal svæve i uvidenhed om, hvorvidt han er købt eller solgt. Jo mindre kendskab parterne har til hinanden og jo større kulturel og geografisk forskellighed, der er, desto større behov er der for at skabe klarhed og gennemsigtighed omkring aftaleindgåelsen ved en ensretning af reglerne, hvilket Socialdemokraterne bakker op om. Socialdemokraterne støtter i det hele taget lovforslaget, så Danmark også ved internationale køb anses for at være en konventionsstat ved ratificering af CISG's del II.

Det er rigtigt som nævnt af den forrige taler, at FN's konvention om aftaler om internationale køb har været gældende i Danmark i mere end 20 år – dog ikke den del, der gælder aftaleindgåelsen, og som netop er indeholdt i CISG's del II. Her har Danmark siden 1988 haft et forbehold, og det har vist sig at have en konsekvens i virkelighedens verden. Danske importører har netop måttet forholde sig til to regelsæt, og det har skabt den eksisterende uklarhed. CISG er internationalt udbredt. Der er 76 lande, heraf hovedparten af EU's medlemslande samt USA, Japan, Kina og Rusland, der har ratificeret CISG. Det er udelukkende de nordiske lande, der ikke har ratificeret del II.

En konsekvens af det gældende danske forbehold har jo været, at der kan rejses spørgsmål om, hvorvidt en aftale om internationale køb indgået mellem en dansk importør og en kinesisk eksportør efter omstændighederne vil skulle afgøres efter national kinesisk aftaleret frem for CISG's del II, og det skyldes jo netop, at Kina på samme måde som USA har taget forbehold efter CISG, hvorefter en konventionsstat kan tage forbehold om, at CISG alene skal finde anvendelse, hvis begge parter har forretningssted i konventionsstater, og så længe Danmark netop ikke har ratificeret den del, har vi ikke været at betragte som sådan. Det betyder jo, at når vi nu ophæver dette danske forbehold, så bliver det for enhver erhvervsdrivende, der har sit forretningssted i Danmark, og som indgår aftaler om henholdsvis import og eksport af varer med en erhvervsdrivende i udlandet, mere forudsigeligt, hvilke regler der gælder med hensyn til spørgsmålet om aftalens indgåelse. Den erhvervsdrivende vil også opnå en langt bedre kontrakt- og risikomæssig styring af sin forretning, og der vil i øvrigt også være en positiv økonomisk gevinst at hente, eftersom transaktionsomkostningerne må anses for at gå ned.

Forbrugerkøb er ikke omfattet af CISG og berøres derfor slet ikke ved denne lovændring. Endvidere opretholdes nabolandsklausulen, der medfører, at de nordiske købelove, der finder anvendelse på aftaler om køb mellem erhvervsdrivende bosiddende i de nordiske lande, fortsat er gældende mellem disse.

Socialdemokraterne ønsker at stimulere en øget handel med udlandet for både små og store danske virksomheder, og denne lovændring vil gøre det lidt lettere for dem, der beskæftiger sig med internationale køb. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Merete Dea Larsen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Siden 1990 har FN's konvention om aftaler om internationale køb, også kaldet CISG, været gældende i Danmark. Danmark har aldrig tiltrådt del II af konventionen, og det er den del, vi skal tage stilling til i denne sag.

Jeg kan sige, at Dansk Folkeparti kan tilslutte sig at ophæve forbeholdet over for CISG's del II. Lovforslaget vil medføre større forudsigelighed med hensyn til det gældende retsgrundlag for danske virksomheder ved indgåelse af aftaler. Dansk Industri vurderer endda, at det vil medføre lavere transaktionsomkostninger, hvilket efter vores mening taler for forslaget.

Vi bemærker naturligvis også, at lovforslaget har bred opbakning fra de hørte parter.

Jeg vil i øvrigt nævne, at det er positivt, at konventionens bestemmelser er deklaratoriske, det vil sige, at de kun træder i kraft, hvis parterne i en international handel ikke har aftalt andet. Det er også værd at bemærke, at det ud af de 76 lande, som har ratificeret CISG, alene er Danmark, Finland, Norge og Sverige, der har taget forbehold over for CISG's del II. Men alle fire nordiske lande er nu i gang med at ratificere del II.

Så på den baggrund kan Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren.

Vi laver lige lidt om på rækkefølgen i ordførerrækken. Fru Anne Baastrup som ordfører for SF.

Forslaget handler om at ændre den internationale købelov og lov om aftaler og andre retshandler på formuerettens område, og det er blevet beskrevet af de foregående ordførere.

Det er et centralt lovforslag – måske ikke det største i verden, men det er vigtigt, at vi får ophævet det danske forbehold over for CISG's del II, fordi det vil indebære, at det for erhvervsdrivende, der har deres forretningssted her i landet, og som f.eks. indgår aftaler om import eller eksport af varer med erhvervsdrivende, der har forretningssted i udlandet, bliver mere forudsigeligt, hvilke regler der vil gælde med hensyn til aftalens indgåelse. Så der skal ikke herske tvivl om, at SF synes, at det er en god idé.

Tak til ordføreren. Fru Pernille Skipper som ordfører for Enhedslisten.

Det er Enhedslistens opfattelse, at en gennemførelse af CISG del II vil gavne gennemsigtigheden og forenkle reglerne for eksportører og importører i Danmark. Oprindelig var en del af begrundelsen for ikke at implementere del II, at man ville undgå forvirring om, hvilket retsgrundlag der var gældende i spørgsmålet om aftalers gyldighed og indgåelse. Man kan sige, at den forvirring trods alt stadig væk består nogenlunde. Faktisk er den blevet øget af, at vi ikke har implementeret del II. Derfor mener vi, at vi ved at vedtage det her kan sikre os, at virksomheder kan forenkle deres processer og nemmere handle med udlandet.

Derfor anbefaler vi forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Leif Mikkelsen som ordfører for Liberal Alliance.

Det politiske indhold er jo til at overse, og der tegner sig her i dag en stor enighed om endda et par lovforslag. Der er også god grund til det her, for det har åbenbart givet visse vanskeligheder og skabt en ugennemsigtighed for private virksomheder, for danske virksomheder, og derfor er det selvfølgelig nyttigt at ændre det. Det er det altid, når høringssvarene har givet det resultat, de har gjort her.

Så det, at livet bliver lettere for danske importører, og at de kender det regelsæt, de skal følge, er virkelig formålstjenligt, og derfor kan Liberal Alliance selvfølgelig tilslutte sig forslaget, som det ligger. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jeppe Mikkelsen fra Det Radikale Venstre.

Tak for det, og undskyld, at jeg lige fik næseblod. Det må være presset som debuterende, som gjorde, at det gik helt amok.

Nå! I en globaliseret verden giver det god mening, at de internationale køberegler er gennemsigtige. Det gør, at virksomheder kan tænke mere på forretning og mindre på jura. Derfor er der god ræson i, at man ophæver det forbehold, de nordiske lande siden 1990 har haft for del II af FN-konventionen om aftaler om internationale køb.

Forslaget udspringer af et ønske fra Det Internationale Handelskammer. Det er anbefalet af en rapport udfærdiget af Nordisk Ministerråd, og høringssvarene til forslaget er gode. Dansk Industri regner sågar med, at virksomhederne måske kan spare penge på grund af et mere gennemsigtigt retsgrundlag. Med andre ord er der gode anbefalinger, og i Radikale Venstre lytter vi til disse anbefalinger og håber, at vi inden længe kan tiltræde del II af konventionen sammen med Norge, Sverige og Finland.

Det er rart, at det nordiske samarbejde virker, og vi kan varmt støtte forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Tak. Da den konservative retsordfører er forhindret i at møde på grund af andre opgaver – på samme måde som med det forrige forslag – skal jeg på vegne af partiet tilkendegive følgende:

Vi støtter lovforslaget. Siden 1990 har Danmark og de øvrige nordiske lande taget forbehold for konventionens anden del, men efter drøftelser i Nordisk Råd og efter høring blandt danske interessenter står det klart, at det vil være hensigtsmæssigt at ophæve forbeholdet. Lovforslaget støttes også af bl.a. Dansk Industri, Danske Advokater, Håndværksrådet og Københavns Universitet.

Med vedtagelsen af lovforslaget og dermed ophævelsen af forbeholdet vil det i fremtiden være nemmere forud for import og eksport at forudsige, hvilke regler der skal gælde med hensyn til spørgsmålet om aftalens indgåelse. Den større forudsigelighed vil efter omstændighederne kunne medføre, at de transaktionsomkostninger, som er forbundet med danske erhvervsvirksomheders indgåelse af aftaler om internationale køb, minimeres.

På den baggrund kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Justitsministeren.

Det var dog en dejlig god start som ny justitsminister her i Folketinget, at vi starter med to forslag, hvor der i hvert fald ved det sidste her har været total enighed i Folketinget. Så må det være vejen frem; og det håber jeg.

Jeg vil bare takke for den meget positive modtagelse, det her forslag har fået. Der er blevet redegjort for det i detaljer på forbilledlig vis af alle ordførerne. Jeg synes, det er værd at hæfte sig ved, som også flere ordførere har været inde på, at det her helt klart giver erhvervsdrivende nogle fordele. Det synes jeg bestemt er værd at fremhæve. Det er jo et emne, der er blevet diskuteret tidligere, og jeg er helt enig med de ordførere, der er her, i, at der ikke er nogen grund til, at vi ikke skal tiltræde den her del af konventionen.

Jeg vil bare slutte af med at sige, at måtte der – på trods af den enstemmige opbakning – rejse sig spørgsmål om det i udvalgsbehandlingen, svarer vi selvfølgelig også på de spørgsmål.

Tak til justitsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.