Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 59:

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og forskellige andre love samt ophævelse af lov om pengesedler i Grønland. (Bevilling af engagementer, obligatorisk anvendelse af danske regnskabsregler, tilladelse til og tilsyn med auktionsplatform for handel med CO 2 -kvoter og fælles datacentraler m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn).

(Fremsættelse 14.12.2011).

Hvis vi kan få dæmpet samtalerne en lille smule mere, vil vi begynde forhandlingen nu.

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kim Andersen som ordfører for Venstre.

Tak for det, formand. Det forslag, vi her har til første behandling, fra erhvervs- og vækstministeren, lovforslag nr. L 59, er et meget teknisk lovforslag, og det er et forslag, som går ned i detaljen i forhold til en lang række af lovgivninger og implementeringer af direktiver og forordninger fra EU. Det er som nævnt meget teknisk og meget omfattende. Det er en opfølgning på de forskellige bankpakker, et forslag, der tager højde for de erfaringer og iagttagelser, der er gjort i forbindelse med brugen af bankpakkerne, og så er det en række bemyndigelser. Det er bl.a. et spørgsmål om tilsyn med fælles datacentraler og tilpasning af værdipapirhandelen. Det er et spørgsmål om skærpede regler for bevillinger til direktører og medlemmer af bestyrelserne for pengeinstitutter. Det er et spørgsmål om overdragelse af tavshedsbelagte oplysninger fra Finanstilsynet til færøske myndigheder og en række andre ting, som det vil føre alt for vidt at gå i detaljer med her ved førstebehandlingen.

Jeg vil bare sige, at vi fra Venstres side vil støtte forslaget og arbejde konstruktivt med det i Erhvervsudvalget, som jeg regner med det bliver henvist til. Så er vi i øvrigt som tidligere meget optaget af at stå bag at løse de problemer og de udfordringer, der er i forbindelse med den finansielle krise, og som det her forslag skal ses i sammenhæng med. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Fru Trine Bramsen som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Med det her lovforslag gennemføres der en række initiativer, hvis årsag tager deres udgangspunkt i den finansielle krise. Det omhandler bl.a. mere præcise regler om nedskrivning, ændring af reglerne vedrørende uvildige undersøgelser og justering af reglerne om administrative bødeforelæg.

Finanskrisen har kastet lys over svagheder i den regulering, der gælder for den finansielle sektor. Et ordsprog lyder, at man skal lære af sine fejl. Det er derfor helt naturligt, at vi bliver klogere på årsagerne til finanskrisen, og at vi anvender den lærdom til at forhindre og forebygge gentagelser.

I den forbindelse synes jeg, det er på sin plads at glæde sig over det ekspertudvalg, der er blevet nedsat med professor Jesper Rangvid som formand. Udvalget skal gennemføre en analyse af årsagerne til finanskrisen og en vurdering af effekten af de opstramninger, som er blevet foretaget for at understøtte finansiel stabilitet samt vækst og beskæftigelse i dansk økonomi. Et klart billede af virkningen af reguleringen i den finansielle sektor eller mangelen på samme er afgørende for, at vi her i Folketinget kan arbejde videre med at sikre den finansielle stabilitet.

Det foreliggende lovforslag indeholder et forslag om strammere og mere præcise regler for nedskrivning af udlån. Baggrunden for det er erfaringerne under den finansielle krise, herunder forløbet med bl.a. Amagerbanken. Der har det jo vist sig, at det er nødvendigt at gennemføre mere præcise regler for værdiansættelser og engagementer og dermed også for opgørelsen af nedskrivninger. Opgørelsen af nedskrivninger vil fortsat involvere skønselementer for ledelserne i finansielle virksomheder, men med lovforslaget indsnævres udfaldsrummet for de her skøn. Det vil naturligvis medføre, at ledelserne reducerer deres appetit på risiko, og det er ikke mindst vigtigt set i lyset af de rigtig mange uheldige ejendomsprojekter, der har været medvirkende årsag til flere af vores pengeinstitutters problemer.

Finanstilsynet kan således i dag under særlige omstændigheder med baggrund i den lov, der blev gennemført i 2010, påbyde en finansiel virksomhed at afholde udgiften til, at der bliver foretaget en uvildig undersøgelse i virksomheden af en sagkyndig person. Erfaringerne fra den konkrete brug af bestemmelsen har imidlertid vist, at Finanstilsynet efter EU-traktatens regler skal foretage en passende grad af offentliggørelse i forbindelse med valg af den her sagkyndige person. En sådan offentliggørelse er uhensigtsmæssig, fordi den indebærer, at der på et meget tidligt tidspunkt offentliggøres oplysninger om den finansielle virksomhed, og at der beskrives forhold, som skal undersøges. Med lovforslaget foreslås det derfor, at den finansielle virksomhed selv finder og indgår aftale med de sagkyndige personer, som skal foretage undersøgelsen efter Finanstilsynets påbud.

Som led i styrkelsen af tilsynet med de finansielle virksomheder og de skærpede sanktionsmuligheder indebærer lovforslaget også en regulering af reglerne vedrørende administrative bøder i både lov om finansiel virksomhed og hvidvaskloven, som blev indført pr. 1. januar 2011. Justeringen indebærer en vis udvidelse af det her ansvarsområde. Forslaget har stor betydning for den tilsynsmæssige effektivitet, idet Finanstilsynet hurtigt og effektivt vil kunne gribe ind og sanktionere lovovertrædelser. Det vil også være rigtig hensigtsmæssigt for vores mange virksomheder.

Endelig omfatter lovforslaget en implementering af en række EU-regler, bl.a. regler om handel med CO 2 -kvoter.

Der er ikke nogen tvivl om, at vi fra Socialdemokraternes side bakker op om det her forslag.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Hans Kristian Skibby som ordfører for Dansk Folkeparti.

Som den allerførste ordfører, hr. Kim Andersen fra Venstre, var inde på, er det her et lovforslag, som er relativt teknisk. Derfor giver det måske ikke nogen mening, at alle ordførere går op en efter en og forklarer om detaljerne i det, fordi der simpelt hen er så mange forskellige ting, der bliver blandet lidt sammen.

Men alle de her ting, som ligger i lovforslaget, har en ting tilfælles, nemlig at de skal være med til at følge op på den finansielle krise. De skal være med til at gøre svaret på krisen mere dynamisk. Vi gør i hvert fald, hvad vi kan fra lovgiverside for at sikre, at betingelserne er til stede for at drive en god finansiel virksomhed i et land som Danmark.

Det, vi faktisk har ry for i Danmark, er, at der er stor tillid til vores finansielle markeder, og det er også det, man kan se, når man vurderer, hvor mange udenlandske investorer der i disse tider vælger at placere deres indskud, kapital og værdier i danske virksomheder.

Initiativerne har bl.a. noget at gøre med bevillinger af engagementer i kreditinstitutter og tilsyn med fælles datacentraler, og de har også med tilpasninger af værdipapirhandelsloven at gøre.

En af de grundlæggende ting i det her lovforslag er så, at man stiller større krav til de finansielle virksomheder, som jo så bliver underlagt en fremtidig ændring på bekendtgørelsesniveauet set i forhold til, at man bedre skal præcisere, hvad man gør, når man skal værdiansætte de engagementer og udlån, som finansieringsinstitutterne har, herunder også behandlingen af sikkerheder, altså panten, og opgørelsen af regnskabsmæssige nedskrivninger som følge af den finansielle krise i Danmark.

Det er jo ikke noget nyt, at vi kan se, at danske erhvervsejendomme er faldet i værdi. Det er ikke noget nyt, at vi kan se, at dansk landbrugsjord er faldet i værdi. Og der er ikke noget nyt i, at vi kan se, at der er færre købere i forbindelse med generationsskifte i danske virksomheder. Alt sammen har jo betydet, at værdiansættelserne desværre for manges vedkommende er blevet formindsket. Det tager man bl.a. hånd om i de her lovændringer, som ligger i den her del af lovforslag nr. L 59.

Noget af det, som vi i Dansk Folkeparti synes skal med, er noget, der har med hvidvaskningsloven at gøre, netop det her med, hvad vi kan gøre for at gøre omfanget af pengesmugling mindre. Vi så jo faktisk i de opgørelser, der kom fra SKAT, for de 3 måneder, hvor vi havde en forøget grænsekontrol i Danmark, at der var en stigning i det beløb, som blev beslaglagt af danske myndigheder. Altså, i de 3 måneder i 2011 blev der faktisk beslaglagt 498 pct. flere kroner eller andre valutaer i forbindelse med pengesmugling. Der gik man faktisk fra i året før i samme periode at have beslaglagt 1,1 mio. kr. til at kunne beslaglægge 6,8 mio. kr.

Der synes vi selvfølgelig godt at man kunne overveje, om ikke de her grænsekontrolforanstaltninger med hensyn til smugling af penge selvfølgelig kunne være ganske fornuftige og givtige at blive ved med at gennemføre.

Noget andet er, at vi har kunnet se, bl.a. fra Politiets Efterretningstjenestes side, at man har meldt ud, at der i stigende grad bedrives pengesmugling ud af Danmark. Det er bl.a. terrororganisationer som al-Shabaab osv. Her kan man se, at der er penge, som bliver sendt ud af Danmark og bliver brugt til forskellige initiativer andre steder i verden.

Så der er altså god grund til at kigge på det her med pengesmugling og hvidvask af penge. Der synes vi måske godt man kunne gøre endnu mere fra den nye regerings side.

Det skulle egentlig være de indledende kommentarer. Overordnet set kan vi støtte det her lovforslag. Vi synes, det er sund fornuft, som bærer de her ændringer til den danske lovgivning. Fra Dansk Folkepartis side er det jo også sådan, at vi har en interesse, som andre partier naturligvis også har, i, at danske og udenlandske investorer har tillid til, at de trygt kan investere deres midler og aktiver i Danmark. Vi skal også være med til at stimulere, at vi har en åben og ikke mindst troværdig finansiel sektor i Danmark. På den baggrund kan Dansk Folkeparti tilslutte sig det lovforslag her.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Andreas Steenberg som radikal ordfører.

I Danmark og i Europa er vi i gang med at lære af finanskrisen. Finanssektoren skal reguleres, så spekulation og ustabilitet ikke sker igen. Dette lovforslag skal ses som et, må man sige, meget teknisk bidrag til en regulering af sektoren. Jeg vil nævne nogle enkelte af initiativerne i det her meget store lovforslag.

Rigsrevisionen har lavet en kritisk rapport om forløbet med Amagerbanken. Dette lovforslag indsnævrer rammen, inden for hvilken ledelsen af en bank kan skønne en nedskrivning. En nedskrivning sker eksempelvis, når et stykke landbrugsjord bliver mindre værd. Med det her lovforslag sikrer vi strammere regler for, hvordan sådan en nedskrivning kan foregå, og det skulle gerne medføre mindre risici for den bank, der foretager nedskrivningen.

Lovforslaget giver også Finanstilsynet ret til at kræve en uvildig undersøgelse finansieret af en given bank. Det betyder, at opgaven ikke skal sendes i udbud, og det sikrer, at det kan gå hurtigt, og at bankens problemer ikke skal gøres offentlige i det her udbudsmateriale. Det er til fordel for banken, men det gør også, at tilsynet kan agere hurtigere.

Banker får pligt til at informere tilsynet om engagementer i lande uden for EU, som Unionen ikke på forhånd har en aftale med. Det sikrer, at tilsynet kan holde øje med, hvad der foregår i bankerne. Tilsynet får også hjemmel til at fastsætte, hvilke af virksomhedernes egne kapitalinstrumenter, der kan indgå som basiskapital. Det betyder, at tilsynet kan sikre, at kun gode aktiver medregnes, og at de kan opstille kriterier for det. Igen sikrer det soliditeten i sektoren.

Vi har tradition for et bredt samarbejde i Folketinget om regulering af den finansielle sektor efter finanskrisen. Jeg håber, at det også vil gælde her, og jeg ser frem til en god drøftelse i dag og i udvalget. Med de ord kan Radikale Venstre tilslutte sig lovforslaget.

Tak til den Radikale ordfører. Så er det fru Annette Vilhelmsen som SF's ordfører.

Vi skal i dag behandle lovforslag nr. L 59, og igen står vi med et lovforslag, som er med til at rydde op efter en finanssektor, som løb løbsk, en finanssektor, som på nogle områder blev kørt så langt ud over kanten i forhold til det at drive sunde virksomheder, at konsekvenserne stadig er mærkbare for både almindelige borgere og for erhvervslivet. Når vi fra Folketingets side tager fat på endnu en opstramning af regler og tilsyn, skyldes det to ting. For det første at der er sund logik i, at vi har hånd i hanke med en så vital del af samfundet som pengemarkedet er, og for det andet, at store dele af de virksomheder, der er på pengemarkedet, desværre ikke har forvaltet deres vigtige opgave; hvis vi skal sige det pænt, så har de ikke forvaltet det lige godt alle sammen.

Støtten fra det danske samfund til finanssektoren er og har været stor. En undersøgelse fra Ugebrevet A4 i tirsdags viste, at Danmark ligger i top blandt EU-landene, når man kigger på størrelsen af de stats- og indskydergarantier, der er givet til bankerne siden krisens start. De er løbet op i næsten 4.500 mia. kr., og det er mere end to en halv gang det danske bruttonationalprodukt. Sådan en undersøgelse giver ikke det fulde billede af den danske banksektor, men den illustrerer, at der fortsat er store problemer i sektoren.

Lovforslaget, vi behandler i dag, samler op på en række af de erfaringer, der er kommet under finanskrisen. Det drejer sig bl.a. om mere præcise regler for nedskrivning, og hvordan denne skal foretages. For det første skal nedskrivningsberegning og regnskaber for de finansielle virksomheder følge de danske regnskabsregler. Målet er så hurtigt som muligt at kunne tydeliggøre problemerne i bankerne tidligere, så ledelserne reducerer deres eventuelle fristelse til en for stor risikovillighed. For det andet er der en ændring af reglerne vedrørende uvildige undersøgelser. Det vil være Finanstilsynet, der påbyder at få foretaget en undersøgelse, men den finansielle virksomhed indgår selv aftale med de sagkyndige personer, som så skal foretage undersøgelsen. Finanstilsynet skal dog ind at godkende valget. Og for det tredje er der en justering af reglerne om administrative bødeforelæg, som er gældende både i lov om finansiel virksomhed og hvidvaskloven. Det betyder, at visse sager vil kunne afgøres, ved at Finanstilsynet udsteder administrative bødeforlæg. Finanstilsynet kan, hvis dette forslag vedtages, hurtigere og mere effektivt gribe ind og sanktionere over for lovovertrædelser.

Det er på mange måder lidt ærgerligt og måske også en falliterklæring at skulle komme med et lovforslag som dette, da det understøtter, at der over tid har været et for stort friløb for finanssektoren. For SF er det vigtigt, at vi kan få genskabt eller skabt tillid til den finansielle sektor, og det handler om både private kunder og om virksomheder, så man kan møde pengeinstituttet i tillid, og så pengeinstituttet har en forudsigelighed i forhold til at kunne gå ind og støtte en videre vækst. Derfor vil jeg også komme med en opfordring til, at regulering ikke alene sker ved lovregulering, men at det også vil indebære en holdningsbearbejdning i den finansielle sektor.

På den baggrund støtter SF lovforslaget.

Tak til SF's ordfører. Er der en ordfører fra Enhedslisten til stede? Det er der vist ikke. Så bliver det hr. Ole Birk Olesen som ordfører for Liberal Alliance.

Det er jo et meget omfattende lovforslag, vi her har med at gøre. Det kan til tider være svært at finde hoved og hale i det. Derfor er man også meget afhængig af de eksperter, der er på området, af de folk, der har med det at gøre.

Når man læser høringssvarene, der kommer fra ganske forskellige organisationer – Finansrådet, Realkreditrådet, Advokatrådet, Danske Advokater, Forsikring og Pension – så bestyrkes man i hvert fald som liberal i den opfattelse, at det måske er ved at tage overhånd med al den regulering. Der bruges ord om, at det er konkurrencehæmmende, at der nærmest skydes gråspurve med kanoner, at der er retssikkerhedsproblemer, og at noget af det tilsyn er der slet ikke behov for. Det skyldes måske også, og det hører vi jo ordførerne sige heroppe fra talerstolen, at det her skal bruges i en sammenhæng, der handler om, at det jo er bankerne, der var skyld i finanskrisen, fordi de gjorde en masse ting, der var forkerte, og nu skal vi så sørge for at regulere dem, så de ikke gør det mere.

Der må jeg bare sige, at der er vores indstilling en anden. Vi mener ikke, at finanskrisen var forårsaget af for lidt regulering af banksektoren. Banksektoren er faktisk en af de mest regulerede, hvis ikke den mest regulerede erhvervsbranche i Danmark og i verden. Nej, der lå andre årsager bag. Der var en masse stater, der førte en alt for lempelig pengepolitik. Seddelpressen kørte på højtryk, renteniveauet var historisk lavt igennem flere år, og på den måde blev der oppustet prisbobler på aktiemarkeder og boligmarkeder, som bristede, da det gik op for markedet, at der ikke var nogen reel værdi bag alle de matadorpenge; at det hele bare var en stor trykkemaskine af papirpenge. Der var baggrunden for finanskrisen.

Det bestyrkes vi jo også i af det forhold, at selv om man fra venstrefløjens side siger, at finanskrisens årsag var bankernes grådighed, som ikke blev reguleret nok, at vi bare må erkende, at grådighed til alle tider er i mennesker, men at vi jo ikke til alle tider har finanskriser. De økonomiske kriser kommer en gang imellem med mange års mellemrum, og det tyder på, at der er noget bagvedliggende, der får grådigheden til at udvikle sig uhensigtsmæssigt, og denne bagvedliggende ting er især den rente- og pengepolitik, som staternes centralbanker fører.

Derfor går vi til det her kæmpe kompleks af et lovforslag med stor skepsis, men vi vil i øvrigt vente med at tage stilling, til vi har færdiggjort udvalgsarbejdet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Der er mange årsager til den finansielle krise. En af årsagerne er, at regeringer verden over brugte for mange penge, men en anden årsag er også, at nogle banker i nogle lande ikke havde en ordentlig forretningsmoral, at der ikke var regulering, som gjorde, at man fik stoppet en boble i USA. Da Lehman Brothers krakkede i USA i 2008, var det jo ikke regeringens skyld, at de krakkede. Det var dårlig ledelse, det var spekulation i et boligmarked, som ikke kunne bære det. Kombineret med statsgældsproblematikker og dårligt drevne regeringer, specielt i Sydeuropa, fik vi jo så den verdensomspændende krise efter 2008. Det er baggrunden for, at der er brug for regulering også i den finansielle sektor. Der er ikke brug for en undersøgelse, som regeringen lægger op til. Nu handler debatten jo ikke lige om den undersøgelse. Den synes jeg er helt overflødig, for det er jo ikke den danske finansielle sektor, der er årsag til, at der er krise i Danmark og i udlandet.

Vi støtter forslaget, ikke mindst fordi det har sin rod i, at det var et forslag, jeg sendte i høring sidste sommer. Så derfor kan Det Konservative Folkeparti selvfølgelig støtte forslaget. Vi synes, at der er brug for gennemsigtighed, for ordnede forhold i den finansielle sektor, ikke fordi vi mener, at den finansielle sektor er skurken i det, der foregår i det internationale samfund i dag. Vi mener også, at vi har en god finansiel sektor i Danmark i dag, der er med til at give styrke og investeringer i det danske samfund. Så derfor vil vi ikke lægge dem for had og heller ikke jagte dem. Men af hensyn til de velfungerende institutioner i Danmark er der brug for ordnede forhold. For hvis et enkelt institut i Danmark falder, får det kolossale virkninger for Danmark. Lad os tage Amagerbanken som eksempel på, hvad det betød for vores anseelse, for vores rating og for vores investeringsklima i Danmark.

Så derfor betyder det noget for det danske samfund, at vi har ordnede forhold i den finansielle sektor i Danmark. Derfor er det nødvendigt, at vi får implementeret den lovgivning, der her lægges op til fra regeringens side, og derfor kan Det Konservative Folkeparti godt støtte L 59.

Tak til ordføreren. Erhvervs- og vækstministeren.

Det overordnede formål med lovforslaget, som vi behandler, er at gennemføre en række initiativer til opfølgning på den finansielle krise. Det drejer sig bl.a. om mere præcise regler for nedskrivning, ændring af reglerne vedrørende uvildig undersøgelse og justering af reglerne for administrative bødeforelæg.

Jeg vil lige prøve kort at redegøre for elementerne. Så skal det i øvrigt bemærkes, at lovforslaget har været i høring, og at det generelt støttes af de hørte organisationer. Lovforslaget indeholder et forslag om strammere og mere præcise regler for nedskrivning af udlån. Baggrunden herfor er, at erfaringerne fra den finansielle krise, herunder forløbet med Amagerbanken og visse andre banker, har vist, at det er nødvendigt at indføre mere præcise regler for værdiansættelsen af engagementer og dermed opgørelsen af nedskrivninger.

Reglerne, som de ser ud i dag, er forholdsvis præcise, hvad angår, hvornår der skal foretages nedskrivningsberegning, men reglerne for, hvordan der skal foretages nedskrivningsberegning, giver betydelige muligheder for ledelsesmæssige skøn. Derfor gør vi det obligatorisk, at regnskaberne for de finansielle virksomheder følger de danske regnskabsregler. Opgørelsen af nedskrivningerne vil fortsat involvere skønselementer hos ledelsen i de finansielle virksomheder, men man kan sige, at med lovforslaget indsnævres udfaldsrummet for sådanne skøn. Formålet med forslaget er således at tydeliggøre problemerne i bankerne tidligere, så ledelserne reducere risikoappetitten og eventuelle problemer hurtigt kan blive adresseret.

Som et led i at styrke Finanstilsynets beføjelser fik tilsynet i 2010 mulighed for at påbyde gennemførelsen af en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i et finansielt institut. Finanstilsynet kan således i dag under særlige omstændigheder påbyde en finansiel virksomhed m.m. at afholde udgifterne til, at der bliver foretaget en uvildig undersøgelse i den finansielle virksomhed af en sagkyndig person.

Erfaringerne fra den konkrete brug af bestemmelsen har dog imidlertid vist, at Finanstilsynet efter EU-traktatens regler skal foretage det, der hedder en passende grad af offentliggørelse i forbindelse med valg af sagkyndig person. En sådan offentliggørelse er uhensigtsmæssig, fordi det indebærer offentliggørelse af oplysninger om den finansielle virksomhed og beskrivelse af de forhold, som skal undersøges, på et meget tidligt tidspunkt. En offentliggørelse kan derfor have skadelige virkninger for virksomheden helt uden grund. Offentliggørelse på et tidligt tidspunkt stemmer samtidig ikke overens med den tavshedspligt, som Finanstilsynet i øvrigt er underlagt i tilsynssager. Herudover medfører kravet om offentliggørelse, at processen, indtil undersøgelsen kan igangsættes, forlænges betragteligt, hvilket hæmmer en effektiv og hurtig afgørelse.

Med lovforslaget foreslås derfor, at den finansielle virksomhed, som Finanstilsynet kan påbyde at få foretaget en undersøgelse, fremover selv kontraherer med de sagkyndige personer, som skal foretage undersøgelsen. Det medfører nemlig, at Finanstilsynet ikke er aftalepart, og derfor vil der ikke skulle foretages en offentliggørelse af anskaffelsesprocessen, men Finanstilsynet vil dog fortsat skulle godkende valget af den sagkyndige person. Ligeledes fremgår det af opdraget for den sagkyndige person, som den finansielle institution vil skulle tiltræde, at alle oplysninger kan videregives til Finanstilsynet.

Det er nogle af hovedformålene i forslaget, og derudover lægges der også an til andre og bedre muligheder for Finanstilsynet for at kunne udstede administrative bødeforlæg og dermed få en hurtig behandling. Ligeledes indeholder forslaget også en implementering af en række EU-regler, herunder reglerne om handel med CO 2 -kvoter. Det nævner jeg, fordi det står på tavlen bag mig.

Men jeg ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

Der er en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Det er sådan set bare et ganske kort spørgsmål, som jeg er helt sikker på at erhvervs- og vækstministeren sagtens kan svare på. Der er jo utrolig mange bilag til det her lovforslag, som omhandler mange forskellige love, og det har vi også været inde på. Og der har jeg bare noteret mig, at man nogle steder, f.eks. i forbindelse med hvidvaskloven, om hvidvask af ulovlige midler osv., når man ændrer de her bøder, som i den nugældende lovgivning er noteret i danske kroner, til en ny beløbsgrænse, vælger – i hvert fald i de her udkast til lovforslagene – at fjerne beløbsgrænserne i danske kroner og at indføre nogle nye beløbsgrænser i euro i stedet for.

Nu ved jeg jo da, at erhvervs- og vækstministeren også tilhører et parti, som er sådan relativt kritiske over for, at vi skal have fælles mønt i Danmark. Så jeg vil gerne spørge, om ministeren ikke vil se positivt på, at de beløbsgrænser, der er beskrevet i landets lovgivning, også står i landets mønt, og det betyder altså, at det skal være beløbsgrænser i danske kroner frem for i euro.

Ministeren.

Hvis jeg skal være helt ærlig, havde jeg ikke bidt mærke i den detalje, og jeg tror også, at de fleste sådan relativt hurtigt ville kunne foretage en omregning. Men hvidvaskning er som regel også noget, der foregår over landegrænser, og derfor kan der være en vis ræson i, at man bruger euro, som er den mest kendte valuta i Europa. Men vi finder nok en løsning på det udestående, som spørgeren efterlyser.

Hr. Hans Kristian Skibby.

Det kan godt være, at euroen er den mest kendte valuta, men den er jo ikke kendt for noget godt, må man sige. Alt det, vi læser om euroen for tiden, er jo dårligt og skidt, hvorimod der jo er stor sikkerhed omkring den danske krone. Så jeg synes ikke, at man bare sådan skal sige, at det har man ikke lige bidt mærke i. Det er jo noget, vi også så under den tidligere regering, altså at når man gik ind og ændrede på beløbsgrænsen, kiggede man altid på en lovgivning, hvor det stod i danske kroner, og så omregnede man til en ny beløbsgrænse i euro i stedet for.

Jeg synes bare, det er en uskik, fordi vi jo har en valuta i Danmark, der hedder en krone og ikke en euro. Derfor synes jeg selvfølgelig også, at vores lovgivning skal basere sig på dansk valuta frem for en valuta, som i den grad er ude på en slingrekurs og er dybt problematisk.

Ministeren.

Jeg tror, det fører for vidt at tage en større debat om den europæiske økonomiske situation. Så jeg tror, at jeg med de faldne bemærkninger vil lade forslaget gå videre til udvalgsbehandlingen.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.