KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af rets-

plejeloven, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, lov

om retsafgifter og lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen (Ad-

gang til at en dommer m.v. kan færdigbehandle sager, der er påbe-

gyndt, før den pågældende skal fratræde på grund af alder, visse æn-

dringer af reglerne om behandling af sager om mindre krav, udeluk-

kelse af sigtedes adgang til at være til stede under indenretlige video-

afhøringer af børn m.v.)

I. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndighederog organisationer mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Sø- og Handelsretten,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK LandsklubbenDanmarks Domstole, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen af Offentli-ge anklagere, Politiforbundet i Danmark, DJØF, Foreningen af Advokaterog Advokatfuldmægtige, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforenin-gen af Forsvarsadvokater, Danske Familieadvokater, Danske Inkassoadvo-kater, Dansk InkassoBrancheforening, Forsikring & Pension, KøbenhavnsRetshjælp, Århus Retshjælp, Institut for Menneskerettigheder, Retssikker-hedsfonden, Retspolitisk Forening, Akademikernes Centralorganisation,Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Red Barnet, Børnerå-

det, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Adoption Center, DanAdopt,Landsforeningen Adoption og Samfund, Adoptionsnævnet og Erstatnings-nævnet.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsi-denten for Københavns Byret (på vegne af byretspræsidenterne), Sø- ogHandelsretten, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, HKLandsklubben Danmarks Domstole, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Politifor-bundet i Danmark, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen afForsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder, Funktionærernes ogTjenestemændenes Fællesråd, Børnerådet og Erstatningsnævnet.Nedenfor refereres bemærkningerne til udkastet til lovforslag i hovedtræk.Justitsministeriets kommentarer hertil er anført med kursiv.Det bemærkes, at lovforslagets § 1, nr. 1-4, vedrørende oprettelse af enyderligere dommerstilling ved Tinglysningsretten, og § 1, nr. 9, vedrøren-de ophævelse af retsplejelovens § 110, stk. 3, er sendt i høring den 9. de-cember 2011 med høringsfrist til den 6. januar 2012. En supplerendekommenteret høringsoversigt vil blive fremsendt snarest muligt herefter.Der henvises i øvrigt til pkt. III nedenfor.

II. Høringssvarene

1. Generelt

Præsidenten for Københavns Byret (på vegne af byretspræsidenter-

ne), Sø- og Handelsretten, HK Landsklubben Danmarks Domstole,

Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Politiforbundet i Danmark, Advokatrå-

det, Institut for Menneskerettigheder, Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd og Erstatningsnævnet

har ingen bemærkninger tillovforslaget.

2. Dommeres mv. adgang til at færdigbehandle sager, der er påbe-

gyndt, før de pågældende skal fratræde på grund af alder

Præsidenten for Østre Landsret

har bemærket, at landsretten tillæggerdet afgørende vægt, at det som hidtil kun helt undtagelsesvis vil komme påtale, at en dommer ikke har afsluttet sine sager, før den pågældende skal2

fratræde på grund af alder, og at pågældende i givet fald kun i en kortereperiode efter sin fratræden deltager i og derefter afslutter behandlingen afden pågældende sag.

Præsidenten for Vestre Landsret

har bemærket, at det fortsat bør væresåledes, at det kun helt undtagelsesvis vil komme på tale, at en dommerikke har afsluttet sine sager, før vedkommende skal fratræde på grund afalder. Det må således være op til den enkelte præsident og dommer at havesærligt fokus på, at afviklingen af den enkelte sag tilrettelægges på en så-dan måde, at den enkelte dommer så vidt muligt ikke kan bringes i en situ-ation, hvor der opstår behov for at færdigbehandle en sag efter ansættel-sens ophør. Den foreslåede mulighed for at færdigbehandle sager forud-sættes i øvrigt alene anvendt i en kortere periode efter ansættelsens ophør,og hvor praktiske grunde meget klart måtte tale herfor.

Domstolsstyrelsen

deler landsretternes opfattelse af, at den foreslåede ad-gang til, at en dommer mv. får mulighed for at deltage i og afslutte be-handlingen af en sag efter det tidspunkt, hvor den pågældende skal fratræ-de på grund af alder, kun skal anvendes undtagelsesvis.

Dommerforeningen

lægger vægt på, at det fremgår af forarbejderne tilforslaget, at bestemmelsen har undtagelsens karakter, idet den alene forud-sættes anvendt i de få tilfælde, hvor det ikke har været muligt at tilrette-lægge arbejdet på en sådan måde, at den pågældende har kunnet færdigbe-handle sine sager.Justitsministeriet er enig i de anførte synspunkter. Som anført i de almin-delige bemærkninger pkt. 3.3.2 og i de specielle bemærkninger til lovfors-lagets § 1, nr. 6, forudsættes det, at den foreslåede adgang til at færdigbe-handle sager kun anvendes undtagelsesvis. Det forudsættes, at det somhidtil vil være udgangspunktet, at arbejdet frem mod pensionstidspunktettilrettelægges på en sådan måde, at den pågældende dommer får afsluttetsine sager, inden ansættelsen ophører, og at det således kun helt undtagel-sesvis vil komme på tale, at en dommer ikke har afsluttet sine sager, førden pågældende skal fratræde på grund af alder. Bestemmelsen forudsæt-tes alene anvendt i de få tilfælde, hvor det ikke har været muligt at tilrette-lægge arbejdet på en sådan måde, at den pågældende har kunnet færdig-behandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt.

Dommerforeningen

har endvidere bemærket, at der hverken i forslaget el-ler i forarbejderne er taget stilling til den ansættelsesretlige situation for3

den pågældende dommer, herunder hvorledes der skal forholdes med lønog pension i perioden efter det fyldte 70. år.Som anført i de almindelige bemærkninger pkt. 3.3.2 og i de specielle be-mærkninger til § 1, nr. 6, afskediges dommere fra udgangen af den måned,hvori de fylder 70 år, jf. tjenestemandslovens § 34, stk. 2. Med andre ordophører ansættelsen fra udgangen af den måned, hvori dommere fylder 70år. Med forslaget gives således adgang til, at dommere, der afskediges pågrund af alder, dvs. fra udgangen af den måned, hvori de fylder 70 år, kanfærdigbehandle sager, i hvilke den pågældende dommer har deltaget imundtlige forhandlinger inden ansættelsens ophør, dvs. inden udgangen afden måned, hvori de fylder 70 år. Det forudsættes, at aflønning mv. skalske på baggrund af antallet af timer (eller dage), som den pågældende harmedvirket i færdigbehandlingen af en sag. Dette svarer til, hvordan mid-lertidigt beskikkede dommere aflønnes ved færdigbehandling af sager efterbeskikkelsens ophør.

3. Krav om angivelse af en postadresse i Danmark

Danske Advokater

har vedrørende den foreslåede fjernelse af reglerne omangivelse af dansk postadresse også i relation til internationale sager be-mærket, at den foreslåede ophævelse af bestemmelsen vil kunne indebære,at behandlingen af internationale sager f.eks. om børn bliver mere langva-rig, idet retterne i forbindelse med indkaldelse af parterne vil skulle sikresig, at der sker en indkaldelse af den udenlandske part, som kan dannegrundlag for anvendelse af udeblivelsesvirkninger.Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 5.2.1, erdet Justitsministeriets opfattelse, at der under hensyn til det øgede samar-bejde på det civilretlige område i Den Europæiske Union, herunder navn-lig anvendelsen af bestemmelserne i forkyndelsesforordningen i Danmark,jf. retsplejelovens § 159 a, ikke længere er det samme behov for et krav omangivelse af en postadresse i Danmark i stævninger, ankestævninger, svar-skrifter og betalingspåkrav. Det fremgår endvidere, at den foreslåede æn-dring efter Justitsministeriets opfattelse vil sikre bestemmelsernes overens-stemmelse med EU-rettens forbud mod udøvelse af forskelsbehandling pågrundlag af nationalitet. Forslaget har således også til hensigt at sikredansk lovgivnings overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forpligtel-ser.

Det skal i øvrigt bemærkes, at i forhold til internationale sager, hvor enpart har valgt ikke at antage en dansk advokat, vil forslaget i forhold til deaf rettens meddelelser eller sagens processkrifter, der efter retsplejelovensregler ikke skal forkyndes, som udgangspunkt ikke medføre en mærkbartforlænget sagsbehandlingstid. Det kan ikke udelukkes, at der for de af ret-tens meddelelser eller sagens processkrifter, der efter retsplejelovens be-stemmelser skal forkyndes, vil kunne være tilfælde, hvor forkyndelsen vilkunne tage længere tid. Som anført ovenfor vil forkyndelserne dog kunneske under anvendelse af procedurerne i forkyndelsesforordningen, jf. rets-plejelovens § 159 a. Det bemærkes, at forslaget ikke indebærer ændringeri forhold til forkyndelse af stævninger, da forkyndelse for sagsøgte her skerpå baggrund af det navn og den adresse, der er oplyst af sagsøgeren.Har en part antaget en advokat til at udføre sagen, vil forkyndelse vedrø-rende sagen altid kunne ske for advokaten, jf. retsplejelovens § 161.For så vidt angår kravet i § 6, stk. 2, i lov om Haagerbørnebeskyttel-seskonventionen om pligten til at angive en person i Danmark, til hvemmeddelelser om sagen kan sendes, vedrører denne bestemmelse anmod-ninger til fogedretten om anerkendelse eller ikkeanerkendelse af udenland-ske afgørelser mv. om forældreansvar mv. og om, at sådanne afgørelsermv. erklæres eksigible, jf. lovens §§ 4-5.Bestemmelsen pålægger kun den, der indgiver en anmodning – rekvirenten– at angive en person her i landet, til hvem meddelelser vedrørende sagenkan sendes. Ophævelsen af bestemmelsen antages derfor ikke at medførenogen mærkbar forlængelse af sagsbehandlingstiden i relation til sager ef-ter lovens §§ 4-5. Hertil kommer, at anmodninger efter lovens §§ 4-5 for-mentlig ofte vil blive indgivet gennem den centralmyndighed, der er udpe-get efter konventionen i det pågældende andet land.

4. Ændring af regler om behandling af sager om mindre krav (små-

sagsproces)

Danske Advokater

har med hensyn til forslaget om at indsætte en be-myndigelsesbestemmelse i retsplejeloven (nyt § 348, stk. 5, 2. pkt.) om, atDomstolsstyrelsen kan fastsætte regler om, at stævninger i småsager skaludfærdiges på særlige blanketter, bemærket, at det i hvert fald i de sager,hvor en sagsøger er repræsenteret ved advokat, forekommer ubegrundet ogoverflødigt at anvende stævningsblanketter. Hertil kommer, at det erfa-ringsmæssigt vil påføre advokaterne unødvendige omkostninger og for-5

øgede administrative opgaver i forbindelse med den fornødne IT-tilpasningmv. Danske Advokater har i den forbindelse også bemærket, at det frem-går af de almindelige bemærkninger til lovforslaget side 24, at retternefortsat vil skulle bistå en sagsøger, der har behov for det, med at udformestævningen, herunder i givet fald med at anvende den krævede blanket.I lyset af høringssvaret har Justitsministeriet indhentet bidrag fra Dom-stolsstyrelsen, der bl.a. har oplyst, at det efter styrelsens opfattelse hverkener ubegrundet eller overflødigt at anvende stævningsblanketter i småsa-gerne. Domstolsstyrelsen har bemærket, at der allerede i dag er blanket-tvang vedrørende betalingspåkravene, og at disse blanketter også anven-des af advokater.Der kan i øvrigt henvises til det, som er anført i de almindelige bemærk-ninger pkt. 6.6.2.

5. Videoafhøring af børn

Børnerådet

tilslutter sig forslaget, der varetager et børneperspektiv i sa-gens behandling.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder, at den sigtede som mi-nimum bør have underretning om, at der skal gennemføres en indenretligvideoafhøring, så den sigtede kan drøfte sagen med sin forsvarer forud forretsmødet. Spørgsmålet om, hvorvidt sigtede bør have adgang til at væretil stede i monitorrummet, bør i øvrigt afgøres af retten ud fra de konkreteomstændigheder i den enkelte sag.Formålet med forslaget er, at indenretlige videoafhøringer af hensyn tildet pågældende barn skal kunne gennemføres i overensstemmelse medretsplejelovens regler om udenretlige videoafhøringer. Det følger af disseregler, at den sigtede (eller mistænkte) hverken har ret til at være til stedeunder eller at blive underrettet om den udenretlige videoafhøring. Dettegælder, selv om en udenretlig videoafhøring kan benyttes som bevis underhovedforhandlingen.Som det således fremgår af pkt. 7.1.1 i de almindelige bemærkninger tillovforslaget, varetages hensynet til barnet og hensynet til at opnå en ufor-beholden og detaljeret forklaring generelt bedst, hvis den sigtede ikke haradgang til at overvære videoafhøringen. Baggrunden for, at sigtede ikkeselv har ret til at være til stede – heller ikke i et tilstødende monitorrum –6

er, at tilstedeværelsen kan bevirke, at barnet bliver nervøst og ikke kan el-ler tør forklare om det passerede. Barnets kendskab til den sigtedes tilste-deværelse vil kunne påvirke barnet psykisk, øge barnets stressniveau ogdermed hindre barnet i at tale frit.Denne risiko for påvirkning af barnet gør sig efter Justitsministeriets op-fattelse gældende, uanset om videoafhøringen sker udenretligt eller inden-retligt. På den baggrund bør indenretlige videoafhøringer ligesom uden-retlige videoafhøringer kunne gennemføres uden sigtedes vidende.Hensynet til den sigtede vil bl.a. blive varetaget gennem reglen om, at for-svareren skal være til stede under videoafhøringen, hvis afhøringen for-modes at ville blive anvendt som bevis, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 1.Med forslaget forudsættes det endvidere, at den sigtede også efter en in-denretlig videoafhøring bør have adgang til snarest muligt sammen medsin forsvarer at gennemse videooptagelsen og til at stille supplerendespørgsmål til barnet ved en genafhøring, jf. retsplejelovens § 745 e, stk. 2.Som anført fører de generelle hensyn bag ordningen med videoafhøringerefter Justitsministeriets opfattelse til, at sigtede ikke bør være til stede. Ju-stitsministeriet finder det således ikke hensigtsmæssigt med en ordning,hvorefter spørgsmålet om den sigtedes tilstedeværelse under videoretsmø-det skulle afgøres af retten i hvert enkelt tilfælde. Samtidig er forslaget –ligesom de gældende regler om udenretlige videoafhøringer – ikke til hin-der for, at den sigtede underrettes om afhøringen, hvis omstændighederneikke taler imod dette.Der kan i øvrigt henvises til det, som er anført i lovforslagets almindeligebemærkninger pkt. 7.

6. Forlængelse af varetægtsfængsling i tilståelsessager uden fastsættel-

se af frist

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

anfører, at fængslingsfristerne ermed til at sørge for, at sagerne bliver berammet med større hurtighed. For-eningen kan derfor ikke støtte forslaget om, at varetægtsfængslinger i til-ståelsessager – ligesom hvad der gælder i domsmandssager og nævninge-sager – i visse tilfælde skal kunne fortsætte uden yderligere forlængelser,indtil der er afsagt dom i sagen.

Reglerne om, at retten i visse tilfælde kan forlænge en varetægtsfængslingfrem til dom, når sagen er berammet som domsmandssag eller nævninge-sag, har til formål at mindske antallet af formelle retsmøder og forelæg-gelser for retten om fristforlængelser uden protest. Som anført af Rigsad-vokaten gør disse hensyn sig gældende, uanset om der er indleveret et an-klageskrift og berammet hovedforhandling i sagen, eller om der er indle-veret en retsmødebegæring og berammet et retsmøde med henblik på sa-gens afgørelse som tilståelsessag, jf. herved pkt. 8.2 i de almindelige be-mærkninger til lovforslaget.Justitsministeriet finder det på den baggrund hensigtsmæssigt, at der også,når sagen forventes afgjort som tilståelsessag, kan træffes bestemmelse omfortsat varetægtsfængsling frem til dom. Det bemærkes, at domstoleneifølge retsplejelovens § 843 a, stk. 1, skal fremme enhver straffesag medden hurtighed, som dens beskaffenhed kræver og tillader. Bestemmelsenindebærer bl.a., at det ved berammelsen af sager, hvor den sigtede er va-retægtsfængslet, skal sikres, at sagen – i lyset af den skete varetægtsfængs-ling – bliver berammet med den fornødne hurtighed.

III. Lovforslaget

Det skal bemærkes, at det fremsatte lovforslag adskiller sig fra det udkast,der var i høring, på følgende punkter:

1.

Konsekvensrettelserne om, at henholdsvis Forbrugerstyrelsen og Kon-kurrencestyrelsen ændres til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (retsple-jelovens § 105, stk. 3 og 4), er taget ud af lovforslaget og er i stedet ændreti den seneste bekendtgørelse af retsplejeloven (nr. 1063 af 17. november2011).

2.

Lovforslagets § 1, nr. 1-4, som vedrører oprettelse af en yderligeredommerstilling ved Tinglysningsretten, er sendt i høring den 9. december2011 med høringsfrist til den 6. januar 2012. En supplerende kommenterethøringsoversigt vil blive fremsendt, når høringsfristen er udløbet.

3.

Lovforslagets § 1, nr. 9, om ophævelse af retsplejelovens § 110, stk. 3,er sendt i høring den 9. december 2011 med høringsfrist til den 6. januar2012. En supplerende kommenteret høringsoversigt vil blive fremsendt,når høringsfristen er udløbet.