Tak for det, formand.
Ved andenbehandlingen havde vi en drøftelse af spørgsmålet om dørlukning.
Det var i forbindelse med et ændringsforslag, som bl.a.
var stillet af Det Konservative Folkeparti.
Der kom det jo frem, at reglerne om dørlukning er et udtryk for en balance, hvor hensynet til at beskytte f.eks.
en mindreårig, der har været udsat for en seksuel krænkelse, står over for det grundlæggende princip om offentlighed i strafferetsplejen.
Og som jeg også gav udtryk for under udvalgsbehandlingen, er det min opfattelse, at de nuværende regler afspejler den rette balance.
Men som vi også var enige om under behandlingen af ændringsforslaget, er det et meget vigtigt tema, som sagtens kan tåle at blive drøftet, og jeg er som sagt – hvad jeg også sagde der – helt enig i, at hensynet til at beskytte den forurettede, eksempelvis den mindreårige, som er blevet udsat for en seksuel krænkelse i sædelighedssager, mod unødig eksponering i offentligheden selvfølgelig skal tages meget alvorligt.
Derfor synes jeg også i forlængelse af den debat, vi havde, at det er rigtigt at sikre, at rammerne er rigtigt på plads.
Jeg vil derfor sikre, at spørgsmålet bliver taget op i det, der hedder Rigsadvokatens Fagudvalg, hvor reglerne om dørlukning og om, hvordan de praktiseres i den her slags sager, diskuteres.
Derfor vil jeg bede Rigsadvokaten om at inddrage repræsentanter for bistandsadvokaterne, som jo varetager den forurettedes interesse i de konkrete sager.
På den måde vil vi kunne få et endnu klarere billede af, om dørlukningen i sædelighedssager også i praksis anvendes på en måde, som afspejler den rette balance mellem de modstående hensyn, som også har været til debat under andenbehandlingen her og under behandlingen af de ændringsforslag, som vi drøftede sidst.