Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 58:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, lov om retsafgifter og lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. (Adgang til, at en dommer m.fl. kan færdigbehandle sager, der er påbegyndt, før den pågældende skal fratræde på grund af alder, visse ændringer af reglerne om behandling af sager om mindre krav, udelukkelse af sigtedes adgang til at være til stede under indenretlige videoafhøringer af børn m.v.).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 14.12.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Kim Andersen som ordfører for Venstre.

Det lovforslag, vi her har til behandling fra justitsministeren, er et forslag, som samler mange forskellige små ting op. Et forslag vedrørende alt godt fra havet, kunne vi måske kalde det. Det er meget fornuftigt, og Venstre ser positivt på det. Hovedformålet med forslaget er at sikre, at dommere og andre, som har en dømmende funktion, kan færdigbehandle en sag, også selv om de er fyldt år, og vel at mærke fyldt det år, hvor de skal gå på pension. Der har været nogle helt absurde sager, hvor sager har måttet gå om, fordi en dommer midt i processen er faldet for aldersgrænsen og skulle gå på pension, og så har hele retsmøllen altså skullet starte forfra, og anklagede og involverede i det hele taget, vidner, har skullet stå processen igennem på grund af denne formalitet. Det vil det her forslag ændre på, sådan at dommeren og andre dømmende kan fortsætte restbehandlingen. Det synes vi i Venstre er sund fornuft at foretage den ændring.

Der lægges endvidere også op til, at retten ikke blot i domsmandssager og nævningesager, men også i tilståelsessager kan bestemme, at en varetægtsfængsling kan fortsætte uden yderligere forlængelser, indtil der er afsagt en dom i sagen. Det kan også være hensigtsmæssigt. Derudover er der en række andre ting i forslaget, bl.a. at man ikke længere behøver i politikredsen at skulle have en vicepolitidirektør som stedfortræder for politidirektøren. Det er på baggrund af en analyse, der er foretaget for et års tid siden, som anskueliggør, at der ikke er behov for en sådan stedfortræderrolle. Det lyder også meget fornuftigt. Der er bestemmelser om, at Erstatningsnævnets formand og dennes suppleant skal være landsdommere. Der er ændrede procedureregler vedrørende de såkaldte småsager, og endelig er der ophævelse af pligten til at opkræve en afgift for dokumenter, som kræves udleveret i forbindelse med en aktindsigtssag. Det er altså yderst fornuftigt, og det er vi naturligvis meget positivt indstillet over for at medvirke til at bære igennem.

Men der er også noget, som jeg synes der godt kunne have været i det her lovforslag, vil jeg sige til justitsministeren. Vi har sådan set argumenteret for det et stykke tid. Vi bliver jo heldigvis ældre, og der er en stadig større del af befolkningen, der bliver ældre. Vi ved, at det kan være svært at rekruttere til forskellige funktioner i samfundet, bl.a. som domsmænd og nævninge. Vi ville meget gerne, om vi kunne se på de generelle regler om pensionering ved 70 år, når vi snakker dommere, når vi snakker beskikkede advokater, og når vi snakker domsmænd og nævninge. Vi forstår faktisk ikke rigtig, at den aldersgrænse skal gøres gældende på en så firkantet måde, som tilfældet er. Som nævnt bliver vi ældre, og som oftest er vi heldigvis også friske og raske højere op i livet, end man var for blot 20, 40, 50 år siden. Vi synes, at der kunne være fornuft i, at folk, der har været aktive på arbejdsmarkedet, kunne nyttiggøre sig i samfundstjenesten f.eks. som domsmænd, også selv om man var fyldt 70 år. Vi tror også, at der kunne være nogle erfaringer, livsindsigt, som det kunne være nyttigt at gøre brug af i de sammenhænge her fra folk, der er fyldt 70 år. Vi ved også, at vi jo får brug for, at vi er længere på arbejdsmarkedet. Mon ikke også, at det gælder for dommere, advokater, beskikkede advokater og for så vidt også for det læge element i retsbehandling, så jeg vil gerne spørge justitsministeren, om ikke vi kan nå at få de her ting med frem til andenbehandlingen af lovforslag nr. L 58, ellers vil jeg gerne bede justitsministeren om at forklare, hvad han agter at gøre i den her sag, for det er en sag, som ligger os på sinde, og som vi gerne vil have en afklaring på. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Hr. Ole Hækkerup som socialdemokratisk ordfører.

Tak, formand. Som allerede nævnt indeholder det her forslag jo en række ændringer af navnlig retsplejeloven. Den forrige ordfører har allerede nævnt noget om justeringerne i reglerne om småsagsprocesser, krav om postadresse i Danmark for afgivelse af stævninger, varetægtsfængsling i tilståelsessager, stedfortræderrolle for vicepolitidirektør osv.

Skal jeg fremhæve en ting, som jeg er glad for blandt de ændringer, der finder sted i retsplejeloven, er det det her med, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse om, at sigtede ikke har adgang til at overvære et retsmøde, hvor afhøring af et barn optages på video. Jeg tror simpelt hen, at det kan påvirke et barn stærkt at vide, at den sigtede er til stede, også selv om det blot er i et monitorrum ved siden af. Det kan godt påvirke et barn voldsomt og i øvrigt forhindre, at opklaringen bliver så god som muligt. Derfor er det godt med en helt udtrykkelig bestemmelse på det her punkt. Så skal man i øvrigt i den forbindelse bemærke, at forsvareren selvfølgelig skal være til stede.

På den baggrund skal jeg anbefale forslaget til vedtagelse.

Tak til ordføreren. Fru Pia Adelsteen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Som det tidligere er blevet nævnt, indeholder det alt godt fra havet. Der er i hvert fald mange ting med i forslaget. Jeg vil også godt sige, at Dansk Folkeparti overordnet er positivt stemt over for forslaget, men jeg har nogle spørgsmål til forslaget.

Det første kan være lidt drillende, og det er i forbindelse med en yderligere dommerstilling ved Tinglysningsretten, som jeg for så vidt ikke ser som noget problem, men når der så står i bemærkningerne, at finansieringen holdes inden for domstolens nuværende ramme, vil jeg sige, at jeg i forhold til sådan en formulering plejer at spørge – i hvert fald i mit byråd – om det så er, fordi man normalt er overfinansieret, siden der er råd til sådan noget. Men det spørgsmål skal opfattes drillende.

Så er der en anden ting, som jeg godt vil nævne, og det er i forbindelse med den ændring af retsplejeloven om angivelse af postadresse i Danmark ved stævning, ankestævning, svarskrifter osv. Det ændres til, at det skal være i EU. Her er mit spørgsmål såre simpelt: Hvorfor kun i EU? Når jeg siger det sådan, er det jo, fordi det kan være sager, hvor man ikke nødvendigvis bor i et andet EU-land, men måske bor i Norge – her har vi måske en speciel aftale; det er jeg helt sikker på at justitsministeren kan svare på – eller USA for den sags skyld. Derfor undrer det mig lidt, at man holder sig til EU.

Så er der en tredje ting, som jeg godt kunne tænke mig at nævne, og det er i forbindelse med ændringen af Erstatningsnævnet. Det er såmænd ikke så meget ændringen af Erstatningsnævnet, men jeg kunne godt tænke mig, at man måske kiggede lidt på erstatningsbeløbene. For grunden til, at man ændrer Erstatningsnævnets sammensætning, fra at formanden er en almindelig dommer, til, at det skal være en landsdommer, er jo, at der kan træffes ret principielle afgørelser i Erstatningsnævnet. Det er helt forståeligt. Men når vi taler om erstatningsbeløb til ofre, kan beløbet jo godt nogle gange undre. Vi hører om et vist erstatningsbeløb til nogle piger fra Tønder, hvorimod beløbet, hvis der er en, der løber ind på fodboldbanen, og fodboldkampen derfor bliver aflyst, er væsentlig anderledes. Det synes jeg at vi skal overveje at få lavet en ændring til.

Så er der en ting mere, og det er om den her praksis med aktindsigt, hvor man normalt opkræver 175 kr. for aktindsigt. Hvis politiet har givet aktindsigt i en sag, burde de jo så have opkrævet 175 kr. for det. Nu har der så udviklet sig den praksis, at det har de ikke gjort. Der kan det jo godt undre mig lidt, at politiet ikke har overholdt det, de skulle have overholdt, for der skulle vel have været opkrævet 175 kr., hver gang nogen har fået aktindsigt. Nu bliver loven så lavet om, så det, de gør, bliver helt legalt, men det virker bare lidt bagvendt på mig.

Den sidste ting, jeg vil kommentere, er Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som vi helt går ind for. Men da jeg læste forslaget og i øvrigt ikke vidste særlig meget om Den Uafhængige Politiklagemyndighed, syntes jeg, at der var en meget beskeden beskrivelse af, hvem der skal sidde i den osv. Jeg har i hvert fald fundet ud af, at processen sådan set er gået i gang, men jeg håber, at justitsministeren kan uddybe lidt, hvor lang processen med Den Uafhængige Politiklagemyndighed er kommet – også fordi det er min opfattelse, at der allerede er sendt nogle ting, som de skal afklare. Og det nytter jo ikke noget, at de starter ud med at have en stor sagspukkel.

Dansk Folkeparti kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så går vi til den næste ordfører, og det er hr. Jeppe Mikkelsen fra Det Radikale Venstre.

Tak, formand. L 58 er det svært at give et navn i folkemunde. Jeg vil godt sige tak til hr. Kim Andersen for det gode forslag med alt godt fra havet – det ville jeg ønske jeg selv havde fundet på – for det er sådan et lovforslag, som indeholder utrolig mange forskellige tiltag, tiltag, som hver især ofte vil være for små til at have deres eget lovforslag. Man kan dog sige, at det meste hører under retsplejeloven, og jeg vil igen sige tak til hr. Kim Andersen, men også til hr. Ole Hækkerup og fru Pia Adelsteen for at have redegjort for, hvilke tiltag det bl.a. er, lovforslaget indebærer. Vi behandler dem i dag under et, og jeg synes da også, de forskellige tiltag er rimelig ukontroversielle.

Af de mere markante forslag, synes jeg især, det er meget pragmatisk, at en sag ikke skal gå om, fordi en dommer falder for aldersgrænsen. Jeg tror kun, der har været et enkelt tilfælde, men ikke desto mindre var dette tilfælde tåbeligt. Lad os håbe, vi aldrig kommer til at spilde samfundets ressourcer på samme måde igen.

Sådan et forslag her er ikke et af dem, man brænder for at stille sig på talerstolen og tale om. Det er langt hen ad vejen rugbrødsarbejde, men det skal gøres, og det er vi i Radikale Venstre glade for at være med til.

Derfor kan vi støtte lovforslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Anne Baastrup fra Socialistisk Folkeparti.

Ligesom de foregående ordførere er det lidt svært for mig at holde den store, brændende tale for det her lovforslag, men når man er ny justitsminister, har man jo også den opgave at sørge for, at der bliver ryddet op i skufferne. Det her er et tydeligt eksempel på, at der har været sådan nogle småting, man ikke lige har nået undervejs i de sidste 10 år, og så bliver der lige ryddet op nu.

Så vi støtter. Vi skal have oprydning.

Tak. Så er det fru Pernille Skipper fra Enhedslisten.

Tak. Jeg kan starte med at tilslutte mig lovforslagets nye navn: alt godt fra havet – skråstreg – retsplejeloven. Jeg vil sige, der er en masse forskellige justeringer, og langt de fleste af ændringerne kan Enhedslisten tilslutte sig.

Der er dog tre ting, jeg vil nævne. Jeg vil nævne det, man kalder for småsagsprocessen. Det er en særlig, ukompliceret proces, man bruger, når det gælder civile sager, som handler om mindre end 50.000 kr. Det er en rigtig god idé at have sådan en ukompliceret tilgang til de små sager. Det betyder ofte, at man i praksis kan undgå at bruge penge på at hyre en advokat f.eks, fordi man som borger kan overskue at føre sagen selv. I lovforslaget foreslår man så, at Domstolsstyrelsen bliver bemyndiget til at pålægge blankettvang, og selv om man i bemærkningerne fra Justitsministeriets side også selv påpeger, at det måske ikke vil have den store betydning, for hvis borgerne ikke vil bruge den her blanket, man så fremover vil tvinge dem til at bruge, vil domstolen alligevel være forpligtet til at vejlede og returnere den og sørge for, at den så bliver udfyldt rigtigt, og at blanketten bliver brugt. Det er fuldstændig som i dag, hvis folk indsender en stævning, som ikke er udfyldt korrekt. Så om det virkelig vil give en lettere sagsgang hos domstolene, har jeg svært ved at se. Samtidig påpeger Danske Advokater, at det bestemt vil give dem nogle flere administrative byrder, fordi de så skal til at bruge en blanket, og man jo sige, at advokaterne formentlig nok kan finde ud af at indsende en stævning uden at bruge en bestemt blanket. Så jeg synes måske, det virker en lille smule omsonst, at man har taget den del fra havet med.

Derudover er der, som den tidligere ordfører fra Socialdemokratiet også nævnte, nogle ændringer, for så vidt angår videoafhøring af børn. Der er vi jo enige om, at det er rigtig vigtigt, at man skal tage hånd om børn, som bliver udsat for grove ting. Når der er behov for at afhøre børn, er det meget tit i sager, som omhandler f.eks. pædofili eller andre overgreb, og det er meget, meget vigtigt, at vi kan finde ud af at være omsorgsfulde og hensynsfulde, når det gælder sådan nogle små skæbner, som har været udsat for noget groft. Derfor vil jeg meget gerne plædere, som mange tidligere ordførere for Enhedslisten har gjort på den her talerstol, for, at vi snart får de børnehuse, som hele Folketinget er enige om vi skal have, og som er et særligt indrettet hus, som børn kan komme til, hvis man tror, de har været udsat for noget groft, noget forkert, noget krænkende. Det er særligt indrettede rum til børn med særlige børnesagkyndige til at tage hånd om dem, til at afhøre dem med særlig god tid, så man slipper for, at børn skal møde op på en politistation, og så man meget hurtigere kan få taget hånd om dem. Det er altså det vigtigste, vi kan gøre for de børn.

Derudover vil jeg sige, at når det kommer til det her lovforslag, handler det om at udelukke tiltalte fra at overvære videoafhøring af børn. Ikke alene skal tiltalte selvfølgelig ikke sidde i samme rum, men han eller hun skal nu også udelukkes fra at overvære afhøringen via et monitorrum. Som Landsforeningen af Forsvarsadvokater påpeger, betyder det også, at sigtede ikke bliver underrettet om, at den her afhøring finder sted, ikke har mulighed for at diskutere det med sin forsvarer og altså ikke kan overvære afhøringerne fra et monitorrum. Ifølge bemærkningerne er det jo oftest sådan i dag, at man fra domstolens side tager en konkret vurdering af, om det er nødvendigt at udelukke sigtede fra at overvære afhøringen, og at man oftest kommer til den konklusion, at sigtede skal udelukkes fra at sidde i rummet ved siden af og se, hvad der bliver optaget på video. Så praksis vil måske ikke ændre sig, bortset fra at sigtede altså ikke bliver informeret om, at det finder sted for fremtiden, hvis det her lovforslag vedtages, og ikke har mulighed for at drøfte det med sin forsvarer. Det synes jeg er et problem, fordi det ikke umiddelbart ændrer på praksis, for så vidt angår børnene, men altså svækker sigtedes retssikkerhed.

Til allersidst vil jeg sige, at muligheden for at lave varetægtsfængsling i tilståelsessager uden at angive en frist for, hvor lang den varetægtsfængsling er, udvides. Det mener jeg er et helt grundlæggende problem. Vi skal altid have en frist på varetægtsfængslinger, skal altid sørge for, at retssikkerheden bliver overholdt, bl.a. ved at man genovervejer, om der stadig væk er grundlag for at holde mennesker, som endnu ikke er dømt for noget, indespærret.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Simon Emil Ammitzbøll fra Liberal Alliance.

Det er jo sådan et lovforslag, som det er svært at finde ud af hvordan man skal gribe an, når man er parti nummer syv i talerrækken. Det vil jeg selvfølgelig arbejde på at gøre noget ved – altså det med nummeret i rækken. Det er sådan, at forslaget allerede er gennemgået i detaljer af indtil flere kollegaer fra Folketinget, og det er jo sådan set fint. Så er der nogle, der har prøvet at gribe det lidt humoristisk an og snakket om, at det er alt godt fra venstrehavet, at SF vil rydde op, og at De Radikale spiser rugbrød, eller hvad det var.

Det eneste, der er at glæde sig over ved det her forslag, er, at vi for en gangs skyld er i en bedre situation, end da der var en borgerlig regering, for jeg er sikker på, at hvis det her lovforslag var fremsat af en borgerlig regering, havde flere af de tidligere ordførere været oppe at klage over, at man havde samlet alle de her forskellige ting i ét lovforslag, for det plejede de at gøre, da de var ordførere i opposition.

Liberal Alliance støtter forslaget, som det måske fremgår. Der er en række småændringer, som det er svært at være imod, og derfor siger vi ja.

Det er jo et held, at der kun er tale ret i Folketinget. Der ikke er taletvang.

Den næste ordfører er hr. Tom Behnke for Det Konservative Folkeparti.

Jeg vil indlede med at sige, at fra konservativ side kan vi støtte alle 31 forslag, som det her lovforslag i virkeligheden indeholder. Man har tømt skufferne og arkivskabene, og så er det ikke alt godt fra havet, men et studenterbrødsforslag, for det er vel det, der er tale om, når man tager alle resterne og hælder dem ned i et forslag og rører lidt rundt i det. Men spøg til side, for forslaget er sådan set ganske alvorligt ment, og der er en lang række af de her ændringer, som ikke bare er tekniske ændringer, men som rent faktisk også har en ganske alvorlig og konsekvent betydning, når først de bliver ført ud i livet. Det er også derfor, at vi fra konservativ side kan støtte alle 31 elementer. Det er faktisk ganske glimrende, at man får rettet op på de ting, der er, også selv om de hver især måske ikke fylder så meget i selve lovforslaget.

Så det vil jeg ikke sige så meget om. Det, jeg til gengæld vil sige noget om, er et af de elementer, som ministeren har taget med, men hvor jeg synes der er taget for lidt med, og det er det med udelukkelse af sigtedes adgang til at være til stede under indenretlige videoafhøringer af børn. Det er vi selvfølgelig helt enige i, men jeg synes, der mangler noget, og vi fra konservativ side vil under udvalgsbehandlingen arbejde for det og stille ændringsforslag om det, hvis det kan lade sig gøre at få det ind i det her lovforslag. Noget af det, som har krænket mig rigtig meget, er, at i nogle af de retssager, der har været, hvor børn er involveret, bliver det, at vi har åbenhed i retsplejen, misbrugt af formiddagsbladene til at hænge de her børn ud på forsiden igen og igen. Det er dybest set en fornyet krænkelse af de her børn. Ikke nok med, at de har været krænket og udsat for noget ubehageligt, de kan også resten af deres liv se tilbage på, at de i flere måneder var forsidestof. Det er for mig at se ikke at varetage børnenes tarv. Derfor mener jeg, at vi bør sørge for, at i den type retsmøder, hvor der er tale om overgreb på børn, bør man starte med at sige, at den slags retsmøder som udgangspunkt er lukkede, fordi det skader børnene med al den omtale, der er. Vi ved godt, hvorfor aviserne gør det. Det er, fordi der er penge i det. Man kan sælge aviser på det her, men det gør det ikke mindre ubehageligt.

Det næste, jeg synes er et problem med de her videoafhøringer, som ministeren så stiller forslag om, er, at forældrene til de børn, der bliver afhørt, ikke på noget tidspunkt kan få lov til at se den afhøring. Men når alt det her er overstået, lyset nede i retssalen er slukket og sagen er overstået, så er det forældrene, der står tilbage med offeret og skal prøve at hjælpe barnet tilbage til et normalt liv, men de må ikke få at vide, hvad der er sket. Jeg kan godt forstå det, hvis forældrene er sigtet. Så er det klart, at de selvfølgelig ikke skal have vide, hvad det er, der er foregået. Men hvis det er sådan, at det er en skolelærer, der har været under mistanke, sigtet, tiltalt osv., så bør det være muligt, når sagen er slut, at forældrene kan få lov til at se den afhøring, sådan at forældrene kan hjælpe barnet tilbage. Det bør være muligt. Igen selvfølgelig: Hvis man ønsker at varetage barnets interesse, offerets interesse, og det gør vi fra konservativ side.

Det sidste element, jeg vil nævne, og det er en praktisk ting, som jeg har oplevet i mit politijob, og som jeg også synes er problematisk, er, at når man i en pædofilisag finder en hel masse børnepornografisk billedmateriale hos en sigtet, har den sigtedes advokat ret til at få udleveret en kopi af alt materialet. Og i en konkret sag ved jeg at politiet har siddet og kopieret 40.000 børnepornografiske billeder, for at advokaten kunne få det udleveret. Advokaten vil selvfølgelig bruge det til sit forsvar af klienten og undersøge, om det, klienten er sigtet for, er rigtigt osv. Jeg tror ikke, der er advokater, der vil misbruge det her, men der ligger en risiko for, at det materiale ligger og flyder på et kontor eller bliver tabt eller på anden måde bliver væk og kommer til andres kendskab, som ikke skal have indsigt i det. Så kan man spørge sig selv: Er det virkelig nødvendigt, at forsvarsadvokaten får en kopi af samtlige billeder? Der mener jeg at vi må lave nogle regler, der gør, at forsvarsadvokaten kan komme ned på politigården og gennemse materialet der, og er der så et eller flere billeder, hvor forsvarsadvokaten siger, at det overhovedet ikke er børnepornografisk, så skal forsvarsadvokaten selvfølgelig have lov til at få en kopi af det, som vedkommende kan bruge til at forsvare sin klient med. Men ellers må det være sådan, at den form for gennemgang af bevismateriale foregår på politigården og ikke ved, at politiet skal sidde og kopiere børnepornografisk materiale.

Disse tre ting vil jeg gerne have lov at arbejde videre med. Hvis ministeren har umiddelbare bemærkninger, vil jeg gerne høre dem her. Men samlet set støtter vi lovforslaget.

Tak til alle ordførerne. Så er det justitsministeren.

Tak for det, formand. Det er jo rigtigt nok, som det har været fremme, at det er et forslag med en hel række ændringer, kan man rolig sige, som er blevet kogt sammen i ét lovforslag, og jeg er glad for, at ordførerne har haft tid til at gennemgå det hele. Derfor vil jeg bare som sagt sige tak for den positive modtagelse, der har været af forslaget som sådan. Og de enkelte spørgsmål, der er til ændringerne, synes jeg at vi kan tage med videre til Folketingets Retsudvalg. Vi stiller selvfølgelig gerne op til at besvare spørgsmål i Folketingets Retsudvalg.

Der var et par ting, som jeg allerede nu her gerne vil give bare en kommentar med på vejen. Hr. Kim Andersen, Venstres ordfører, spørger til pensionsalderen for bl.a. dommere. Der er et udvalg, der arbejder med det nu, og jeg synes, at vi skal afvente det arbejde, men også det er noget, vi kan svare nærmere på i Retsudvalget.

En ekstra dommer til Tinglysningsretten, spørger Dansk Folkepartis ordfører om, og der er ikke andet at sige til det, end at for det første går arbejdet ved Tinglysningsretten jo rigtig godt, og det skal vi glæde os over alle sammen, og at det her for det andet anses for at være uden nogen som helst former for problemer. Hvad angår Erstatningsnævnet og erstatningsbeløbene, har regeringen jo tilkendegivet, at det ser vi på, så også her vil jeg foreslå, at vi afventer, indtil det ligger der.

Dernæst rejser både fru Pernille Skipper og hr. Tom Behnke spørgsmålet om videoafhøringer. Der er jo ingen tvivl om, når man læser lovforslaget her, at det sker af hensyn til barnet, til barnets tarv; det er derfor, at vi foretager den ændring, som vi gør. Det er vigtigt – også i forlængelse af noget af det, hr. Tom Behnke sagde – for mig endnu en gang at understrege, at det er det, der er afsættet for det. Eventuelle afvejninger og andet er noget, vi måske kunne forfølge i udvalgsarbejdet. Det stiller vi i hvert fald gerne op til, selvfølgelig.

Så er hr. Tom Behnke inde på et mere principielt spørgsmål om bl.a. mediernes handlinger. Ja, det er jo spørgsmålet, om det ligger lige inden for rammerne af det her. Jeg forstår det sådan, at der i andre sager om mediernes handlinger pågår diskussioner på tværs af Retsudvalget og Kulturudvalget om medieansvarsloven, og det er bare en opfordring, at man måske også kunne tage den her debat dér. Men vi bidrager selvfølgelig også gerne til det arbejde.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.