Formålet med nærværende forslag til lov er jo helt klart at bløde en lille smule op på den iboende uretfærdighed, der findes i vores sundhedssystem, hvor nogle ydelser er helt gratis, herunder behandling hos praktiserende læge og på landets hospitaler, mens andre for en stor dels vedkommende er egenbetalte, herunder tandlægebesøg, kiropraktik og fysioterapi.
Problemet med den opdeling, vi har i sundhedssystemet i dag, er, at den virker både ulogisk og uretfærdig, og at den mestendels har historiske årsager.
Sagen er jo, at man sjældent bestemmer, hvor i kroppen man ønsker at blive syg, ligesom visse sygdomme kan have følger, man ikke selv er herre over, og det er jo det, netop det her forslag også prøver på at gøre noget ved.
Hvis bylden sidder i ryggen, kan den behandles gratis, men skyldes den en dårlig tand, skal man selv betale.
I Danmark priser vi os normalt af den frie og lige adgang til sundhedsvæsenet, men faktum er jo, at 15 pct.
i dag er brugerbetalt, og at den måde, vi har indrettet os på, medvirker til en stor ulighed i sundhed.
Det er særlig tydeligt, når det gælder tandsundheden.
Nærværende forslag er på den baggrund et skridt i en mere retfærdig retning, fordi personer med visse sjældne, medfødte sygdomme, som medfører betydelige, dokumenterede tandproblemer, nu får sat et loft over egenbetalingen til tandlægehjælp på 1.725 kr.
årligt.
Blandt de mange helt overvejende positive høringssvar, der er indkommet, er der flere, der efterlyser en udvidelse af diagnosekredsen, af tilskuddet og af mulige behandlinger eller ligefrem behandlere.
I den bedste af alle verdener tror jeg at vi alle ville ønske, at al behandling i sundhedsvæsenet var gratis.
Men det er ikke muligt, hverken i den aktuelle, økonomiske situation, eller når vi ser på de forventede udgifter i fremtidens sundhedsvæsen.
Jeg har derfor også hæftet mig ved høringssvaret fra De Offentlige Tandlæger, der roser forslaget, når det gælder reduktion af ulighed i sundhed, selv om det fremhæves, at der efter foreningens opfattelse kunne være opnået mere tandsundhed og også mere lighed ved at anvende midlerne til socialt udsatte grupper af voksne.
Det synes jeg er en betragtning, vi må tage med os i det videre arbejde.
Det er for Det Radikale Venstre tydeligt, at vi i Danmark inden længe må åbne for en mere principiel drøftelse af, hvordan vi indretter vores samlede sundhedssystem, så det både bliver mere retfærdigt, socialt afbalanceret og muligt at finansiere samlet set.
F.eks.
er det oplagt at starte en mere principiel drøftelse af, om brugerbetalingen er indrettet optimalt, eller om man kan finde andre løsninger, for vi har i Det Radikale Venstre den opfattelse, at brugerbetaling fortsat kommer til at spille en rolle i et sundhedssystem, hvor udgifterne kun går en vej, og det er opad.
Men indtil vi har gennemført en overordnet beslutning om en mere hensigtsmæssig anvendelse af brugerbetaling i sundhedssystemet, bidrager nærværende forslag til økonomisk at hjælpe de mennesker, der helt uden skyld og som følge af medfødt sygdom har alvorlige, behandlingskrævende tandproblemer.
Det mener vi er rimeligt, og vi kan derfor støtte forslaget.