”Det fremgår af rammeafgørelsens artikel 23, stk. 3, at domsto-lene kun i tilfælde hvor anklagemyndigheden gentagende gan-ge har anmodet udstedelsesstaten om at bekræfte nødvendig-heden af en foranstaltning, og udstedelsesstaten ikke har sva-ret, kan træffe beslutning om at indstille fuldbyrdelsen. Er mi-nisteren enig i, at der i Danmark bør etableres en adgang til atfå prøvet anklagemyndighedens beslutning om at undlade atindstille fuldbyrdelsen? Mener ministeren i forlængelse heraf,at det vil være i overensstemmelse med sædvanlig dansk pro-cesret hvis prøveadgang ved domstolene måtte være afskåret?”

Svar:

1.

Efter den foreslåede ordning er det domstolene, som træffer afgørelseom, hvorvidt et varetægtssurrogat, der er besluttet af en anden EU-medlemsstat, uden videre kan fuldbyrdes, eller om der – i overensstem-melse med rammeafgørelsens artikel 13 og den foreslåede § 29 v, stk. 3 –skal ske tilpasning af foranstaltningerne, fordi de er uforenelige med for-anstaltninger, der i henhold til dansk lovgivning kan fastsættes som alter-nativ til varetægtsfængsling (jf. herved retsplejelovens § 765) i anledningaf en tilsvarende strafbar handling.Rammeafgørelsen giver ikke mulighed for, at domstolene i den forbindelsekan efterprøve, om betingelserne for varetægtsfængsling er opfyldt. Denneprøvelse er forbeholdt udstedelsesstatens kompetente myndighed.

2.

For så vidt angår opretholdelsen af fuldbyrdelsen af en foranstaltningher i landet ud over 4 uger fremgår proceduren af den foreslåede § 29 æ.Det følger af bestemmelsens stk. 1, at hvis en foranstaltning på udstedel-sesstatens anmodning og i overensstemmelse med udstedelsesstatens afgø-relse skal opretholdes ud over 4 uger, skal anklagemyndigheden senest 3uger efter, at fuldbyrdelsen af foranstaltningen er påbegyndt her i landet,anmode den kompetente myndighed i udstedelsesstaten om inden for 1 ugeat bekræfte nødvendigheden af at opretholde foranstaltningen. Anmodnin-2

gen skal herefter genfremsættes, hver gang der er forløbet 3 uger fra mod-tagelsen af en bekræftelse fra udstedelsesstaten.Efter stk. 3 skal en anmodning til udstedelsesstaten om at bekræfte nød-vendigheden af foranstaltningen, jf. stk. 1, straks genfremsættes, hvis ud-stedelsesstaten ikke har besvaret den første anmodning. Hvis udstedelses-staten igen ikke svarer inden for den fastsatte frist, kan anklagemyndighe-den beslutte at indstille fuldbyrdelsen af de pålagte foranstaltninger. Det eraltså en betingelse for at indstille fuldbyrdelsen, at anmodningen har væretfremsat 2 gange, og at udstedelsesstaten hver gang har haft minimum 1uge til at besvare henvendelsen, jf. stk. 1.Rammeafgørelsen giver i den forbindelse ikke mulighed for at stille kravom, at fuldbyrdelsesstaten foretager en prøvelse af, om betingelserne forfortsat varetægtsfængsling er opfyldt, idet denne prøvelse er forbeholdt ud-stedelsesstatens kompetente myndighed. I forbindelse med anmodningenom bekræftelse af nødvendigheden af at opretholde foranstaltningen kananklagemyndigheden ligeledes ikke kræve, at udstedelsesstatens myndig-heder træffer en ny afgørelse om at forlænge foranstaltningen.Opgaven for de kompetente myndigheder i fuldbyrdelsesstaten – det vil forDanmarks vedkommende sige anklagemyndigheden – er derfor navnlig atpåse, at den pågældende foranstaltning ikke er ophævet i udstedelsesstaten,uden at myndighederne i fuldbyrdelsesstaten (anklagemyndigheden) erblevet underrettet herom.

3.

Justitsministeriet har overvejet, om en afgørelse fra udstedelsesstatenom opretholdelse af en foranstaltning ud over 4 uger eventuelt burde fore-lægges for domstolene med henblik på, at domstolene kan påse, at der fo-religger en bekræftelse fra udstedelsesstaten om nødvendigheden af at op-retholde foranstaltningen.Domstolenes opgave ville i givet fald alene være at konstatere, om ankla-gemyndigheden inden for 4 ugers fristen har indhentet en bekræftelse fraudstedelsesstaten om nødvendigheden af at opretholde foranstaltningen. Påden baggrund har Justitsministeriet ikke fundet det hverken nødvendigt el-ler hensigtsmæssigt at indføre en ordning, hvorefter udstedelsesstatens be-kræftelse af nødvendigheden af at opretholde en foranstaltning skal fore-lægges for domstolene.Justitsministeriet har tilsvarende heller ikke fundet grundlag for at etableresærlige regler om domstolsprøvelse af anklagemyndighedens eventuellebeslutning om at undlade at afbryde fuldbyrdelsen af afgørelsen her i lan-3

det, selv om fuldbyrdelsesstaten ikke har besvaret en anmodning om at be-kræfte foranstaltningens nødvendighed inden udløbet af den samlede fristpå i alt 2 uger.Det bemærkes i den forbindelse, at anklagemyndigheden vil være forplig-tet til på eget initiativ uden videre at beslutte at indstille fuldbyrdelsen her ilandet, hvis det kan lægges til grund, at den udenlandske afgørelse om denpågældende foranstaltning er ophævet eller i øvrigt har mistet sin gyldig-hed.Endvidere bemærkes, at anklagemyndighedens afgørelse om at undlade attræffe beslutning om at indstille fuldbyrdelsen vil kunne påklages til denoverordnede anklagemyndighed efter de almindelige regler i retsplejelovenom klager over afgørelser vedrørende strafforfølgning, jf. retsplejelovenskapitel 10.Sammenfattende har Justitsministeriet på den anførte baggrund ikke fun-det, at der er behov for at indføre regler om pligt til forelæggelse for dom-stolene eller andre, særlige regler om domstolsprøvelse, når det som anførtgælder spørgsmålet om opretholdelse/afbrydelse af en foranstaltning.

Spørgsmål nr. 3 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fuld-

byrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union

(Gennemførelse af rammeafgørelsen om gensidig anerkendelse af af-

gørelser om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling) (L

5) fra Folketingets Retsudvalg:

Svar:

1.

2.

3.