Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 5:

Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union. (Gennemførelse af rammeafgørelsen om gensidig anerkendelse af afgørelser om foranstaltninger som alternativ til varetægtsfængsling).

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 26.10.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Karsten Lauritzen som ordfører for Venstre.

Det lovforslag, vi behandler her i dag, har til formål at indføre de foranstaltninger, der behøves, for at Danmark kan opfylde Rådets rammeafgørelse af 23. oktober 2009. Det er en rammeafgørelse, der indebærer gensidig anerkendelse af afgørelser om tilsynsforanstaltninger, som et alternativ til varetægtsfængsling, altså såkaldt varetægtsurrogat.

Ordningen vedrører personer, der er genstand for en straffesag i et andet EU-land end det land, hvor de har lovligt og sædvanligt ophold. Ordningen sikrer, at de her personer, der er tale om, ikke i videre omfang bliver varetægtsfængslet end personer i det land, hvor straffesagen pågår.

Med ordningen forpligtes medlemsstaterne til gensidigt at anerkende og fuldbyrde hinandens afgørelser om tilsynsforanstaltninger, der er alternativer til varetægtsfængsling. Det være sig f.eks. påbud om meldepligt, kontakt- og opholdsforbud, påbud om deponering af pas m.v. Det har betydning for borgere, der er genstand for en straffesag i et EU-land og derfor er pålagt førnævnte typer af foranstaltninger. Hvis de normalt opholder sig i et andet EU-land, kan de nu rejse til det pågældende EU-land, mens efterforskningen er i gang.

Men også personer underlagt tilsynsforanstaltninger, og som ikke normalt opholder sig i et givet EU-land, får med det her lovforslag, som vi altså behandler i dag, mulighed for at tage ophold i netop det EU-land. Det forudsætter, at både fuldbyrdelsen af foranstaltningen sker efter ønske fra den pågældende person, og at det skønnes at være med til at sikre personens mulighed for at opretholde en normal tilværelse. Det kunne f.eks. dreje sig om en dansk statsborger, der ønsker at flytte tilbage til Danmark.

Ligeledes rummer lovforslaget regler om, hvordan danske myndigheder skal forholde sig til andre medlemsstaters henvendelser på det her område, herunder hvilke myndigheder der skal behandle henvendelserne, hvordan foranstaltningerne tilpasses danske forhold, så de kan fuldbyrdes, samt hvornår anerkendelsen af afgørelserne rent faktisk kan afslås.

Sidst, men ikke mindst, rummer lovforslaget hjemmel til, at danske myndigheder kan anmode et andet EU-land om at anerkende og fuldbyrde danske myndigheders afgørelser om varetægtsurrogat.

Blandt de indkomne høringssvar hæfter jeg mig særlig ved Landsforeningen af Forsvarsadvokaters svar. Her refererer landsforeningen til deres høringssvar i efteråret 2009, der blev afgivet i forbindelse med, at det forrige Folketing behandlede beslutningsforslag nr. B 6. Med vedtagelse af beslutningsforslag nr. B 6 gav Tinget samtykke til vedtagelse af den førnævnte rammeafgørelse fra oktober måned 2009. I det her høringssvar anfører landsforeningen, at de forestående kontrolforanstaltninger ikke er reelle alternativer til frihedsberøvelse. De er snarere et indgreb over for personer, som normalt bør afvente en straffesag på fri fod. Og sådan lettere spydigt, kan man sige, skriver landsforeningen, at foranstaltninger bør anføres som et alternativ til løsladelse frem for et alternativ til varetægtsfængsling. Landsforeningen påpeger endvidere, at ordningen risikerer at medføre mere diskrimination frem for at undgå diskrimination. Det skyldes, at de nævnte foranstaltninger efter Landsforeningen af Forsvarsadvokaters opfattelse ikke vil blive bragt i anvendelse over for borgere i det land, hvor efterforskningen pågår.

Folketinget behandlede som sagt et beslutningsforslag om rammebetingelsen i 2009, og her gav de nuværende regeringspartier, som jeg har kunnet læse mig frem til, udtryk for en tilsvarende bekymring. Derfor ser jeg frem til, at vi i fællesskab kan se lidt nærmere på det i udvalgsbehandlingen og give forslaget en grundig udvalgsbehandling, så vi fuldt ud kan få det belyst. Men ellers skal jeg sige, at Venstres folketingsgruppe bakker op om det lovforslag, der ligger.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Ole Hækkerup som ordfører for Socialdemokratiet.

Tak. Socialdemokraterne kan også støtte det her lovforslag, og som det allerede er blevet nævnt, går det ud på, at medlemsstaterne i EU gensidigt anerkender og gennemfører hinandens afgørelser, når man kan gøre noget andet end at varetægtsfængsle, altså det med varetægtssurrogater. Det vil eksempelvis sige påbud om meldepligt eller påbud om deponering af pas. Der kan være tale om, at man er ved at undersøge en statsborger, og man vil nødig have, at vedkommende forsvinder eller påvirker undersøgelserne, og så kan man sige, at vedkommende skal deponere sit pas på den lokale politistation og ikke må forlade området, mens man undersøger sagen. Det er klart, at hvis eksempelvis en tysk domstol påbyder en borger, der befinder sig på dansk territorium, det, så bliver det efter det her lovforslag nemt at sige, at det sørger dansk politi for bliver udført. Det er jo praktisk at sørge for på den måde, at retshåndhævelse ikke bliver forhindret af en grænse, eller at man bliver nødt til at foretage en egentlig varetægtsfængsling for at håndhæve loven. Derfor er det her forslag efter vores overbevisning et godt eksempel på det gode praktiske samarbejde, der skal være, og derfor kan Socialdemokraterne helhjertet støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pia Adelsteen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Lovforslaget er en udmøntning af beslutningsforslag nr. B 6 fra 2009. EU's medlemsstater skal herefter gensidigt anerkende afgørelser om tilsynsforanstaltninger i stedet for varetægtsfængsling. Det betyder, at hvis der er tale om en person, der er tiltalt for noget kriminelt i et andet EU-land, og som har sin daglige gang i Danmark, skal danske myndigheder sørge for, at vedkommende f.eks. overholder et påbud om meldepligt, et påbud om deponering af pas eller et kontaktforbud over for bestemte personer i stedet for varetægtsfængsling. Det er vel at mærke et påbud, der er udstedt af den stat, hvor personen er tiltalt. De danske myndigheder skal også sørge for via den europæiske arrestordre at udlevere den tiltalte til retsforfølgelse i udstedelsesstaten, hvis vedkommende ikke møder frivilligt op. Forslaget giver også mulighed for, at en person, der ikke har lovligt og sædvanligt ophold i Danmark, kan få samme vilkår, hvis personen ønsker det, og hvis det skønnes at være godt for personen med henblik på at opretholde en normal tilværelse.

Her må mit spørgsmål til ministeren være: Hvis nu en rumæner opholder sig ulovligt i Danmark og bliver tiltalt af italienske myndigheder og rumæneren ønsker at være i Danmark med tilsynsforanstaltninger, fordi vedkommende f.eks. kan få et arbejde her i landet, vil det så være muligt med dette lovforslag?

Det virker nemlig absurd, at en person uden lovligt ophold i Danmark selv kan vælge, at foranstaltningerne skal gennemføres i Danmark. Omkostningerne til tilsynsforanstaltningerne skal ifølge forslaget betales af den medlemsstat, der har tilsynet. I bemærkningerne til forslaget er anført, at man ikke forventer et stort antal sager, hvorfor der under administrative og økonomiske konsekvenser er anført, at der ikke er nogen af betydning. Det kan jo betyde mange ting. Tidsforbruget, som politiet har på at holde øje med, om personer eksempelvis overholder meldepligten, har altså ingen betydning. Eller når anklagemyndigheden hver fjerde uge skal fremsende en skrivelse til udstedelsesstaten for at være sikker på, at tilsynsforanstaltningerne skal fortsætte, har tidsforbruget heller ikke nogen betydning. Kunne man i det mindste ikke fra Justitsministeriets side fortælle lidt om, hvor mange sager man forventer? Er det 2, 50 eller 100?

Som tidligere nævnt er dette lovforslag et spørgsmål om gensidig anerkendelse. Men hvorfor skal Danmark anerkende afgørelser, der er truffet i andre EU-lande, hvor vi ved, at nogle stater har store problemer med korruption, og hvor Menneskerettighedskommissionens bestemmelser om retten til en retfærdig rettergang bliver overtrådt gang på gang? Det er en forkert retning, som EU bevæger sig i, og Dansk Folkeparti kan ikke bakke op om forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jeppe Mikkelsen som Det Radikale Venstres ordfører.

Tak for ordet. Det er en ære endelig at få lov til at stå her på talerstolen, og at det skulle være vedrørende fuldbyrdelse af alternativer til varetægtsfængsling på tværs af EU-landenes grænser, havde jeg næppe forestillet mig, da jeg i sin tid blev opstillet til Folketinget. Ikke desto mindre synes jeg det er et godt forslag at debutere med, det er et forslag, som vi i Det Radikale Venstre kan bakke op om, og det kan vi, fordi det sikrer bedre rettigheder for danskere og for alle andre borgere i EU.

Det kan være svært at opretholde en normal tilværelse, når man er under mistanke for et kriminelt forhold, men med en mistanke i et andet EU-land er det naturligvis endnu sværere at opretholde en normal tilværelse, indtil ens sag er blevet afgjort. Man risikerer således at få revet sin tilværelse op med rod, før den givne domstol har taget endelig stilling i sagen.

Dette lovforslag forbedrer mulighederne for at opretholde en normal tilværelse, så længe efterforskningen og retssagen står på, også selv om disse to ting skulle ske i et andet EU-land.

Det er naturligvis et lille skridt. Varetægtssurrogater benyttes jo ikke i et særlig stort omfang i dag, men for de få personer, det nu måtte påvirke, er jeg sikker på at det vil gøre en meget stor forskel.

Jeg er naturligvis glad for, at Danmark jævnfør lovforslaget under visse omstændigheder kan undlade at fuldbyrde et alternativ til varetægtsfængsling, altså under særlige omstændigheder – det er f.eks., hvis personen er under immunitet, under vores kriminelle lavalder eller er anklaget eller dårligere stillet af racistiske årsager osv.

Samlet set, kan vi i Det Radikale Venstre godt bakke op om lovforslaget. Tak.

Tak til den radikale ordfører. Så er det fru Anne Baastrup som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Nu er det jo ikke et stort lovforslag, og det er heller ikke specielt indviklet, og der er ikke mange politiske finurligheder i det. Jeg anerkender selvfølgelig, at Dansk Folkeparti nægter at være med til det her, det synes jeg er fair nok, men det, vi bare må tage udgangspunkt i, er, at vi lever i et fælles Europa, og at vi har fælles behov, fælles forpligtelser over for hinanden. Jeg vil ikke gå i gang med at forklare lovforslagets indhold, det tror jeg er sket 3-4 gange, før jeg kom på talerstolen, men jeg synes, at vi samlet, bortset fra Dansk Folkeparti, skal støtte op om det her initiativ.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Skipper som ordfører for Enhedslisten.

Jeg må desværre nok starte starte med at skuffe en lille smule. Man kan sige, at vi i Enhedslisten jo har en principiel modstand mod den europæiske arrestordre, som vi har brugt mange år på at problematisere, og som så at sige er moder til det forslag, vi nu sidder med her i dag.

Forslaget betyder, at vi er forpligtet til at gennemføre beslutninger fra andre lande om varetægtssurrogater. Det betyder, at en domstol i Bulgarien eller i Italien kan beslutte, at en dansk borger skal underlægges en række tilsynsforanstaltninger, og det er med vedtagelsen af det her lovforslag ikke sådan, at det er en anmodning, som vi kan tage stilling til, men noget, som vi vil være forpligtet til at gennemføre. Det er grundlæggende et problem for statsborgerens rettigheder, at vi gennemfører en sådan beslutning.

Desuden fraviges kravet om dobbelt strafbarhed endnu en gang, og det er det helt grundlæggende princip i en retsstat. Når vi fraviger kravet om dobbelt strafbarhed, mister vi overblikket over, hvad der kan danne grundlag for anvendelse af varetægtssurrogater i Danmark. Vi ved jo ærlig talt ikke, om den tillid til de andre medlemsstater i EU, som vi lægger op til der skal være grundlaget for det her, er en tillid, vi burde nære.

Vi har ikke noget overblik over retstilstanden i samtlige 27 medlemsstater.

Vi har heller ikke noget overblik over, hvad den positivliste, der danner grundlag for vores forpligtelse, reelt indebærer, den er meget løst formuleret. Gerningsindholdet i positivlisten er uklart, og vi ved ikke, om samtlige medlemsstater anvender begreberne på samme måde, som vi gør. Tværtimod er vi jo nok rimelig sikre på, at det ikke er tilfældet. Det betyder, at man i sidste instans kan komme til at skulle bruge varetægtssurrogater i Danmark på grundlag af et ulovligt medlemskab af en organisation i Bulgarien, som er en organisation, der ikke er ulovlig i Danmark. Og det er et grundlæggende problem.

Derudover vil jeg så til slut sige det, som ordføreren for forslagsstillerne også fremførte, nemlig muligheden for, som det blev problematiseret i høringssvarene, at det her vil føre til, at flere bliver underlagt varetægtssurrogater i stedet for at være på fri fod, frem for at flere vil få varetægtssurrogat i stedet for at komme i varetægtsfængsel. Og jeg ser frem til en grundig udvalgsbehandling af de konkrete problemer.

Enhedslisten ser ikke positivt på det her forslag. Vi har en grundlæggende modstand imod de ting, som jeg fremførte tidligere. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Leif Mikkelsen som ordfører for Liberal Alliance.

Liberal Alliances ordfører på området er forhindret i at komme, og derfor skal jeg gøre det kort.

Formålet med lovforslaget er som bekendt at indføre de regler, som er nødvendige for, at Danmark kan opfylde rammeafgørelsen om gensidig anerkendelse af afgørelser om tilsynsforanstaltninger som et alternativ til varetægtsfængsling. Vi synes, det er et godt forslag, og vi er tilfredse med, at man nu får et alternativ til varetægtsfængsling af EU-borgere, der er tiltalt for at have begået forbrydelser i et andet EU-land.

Den yderligere indholdsmæssige betydning af ordningen er blevet omtalt, så jeg vil ikke bruge tid på det, men blot konstatere, at Folketinget med Liberal Alliances stemmer i efteråret 2009 gav samtykke til at vedtage rammeafgørelsen, og det har vi selvfølgelig også i sinde at gøre i forbindelse med lovforslaget her. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Mike Legarth som konservativ ordfører.

Tak, hr. formand. Da den konservative retsordfører ikke kan være til stede i dag, fordi han er ude på andre opgaver, skal jeg på vegne af Konservative tilkendegive følgende:

Danmark og de øvrige EU-lande har gennem længere tid punkt for punkt sørget for at harmonisere reglerne, så afgørelser truffet af en domstol i et andet EU-land også gælder, hvis den kriminelle vælger at vende tilbage til sit hjemland. På den måde kan det ikke lade sig gøre at shoppe rundt i EU og begå kriminelle handlinger, uden at det får konsekvenser, og den kriminelle kan ikke bare løbe hjem og gemme sig.

Vi har tidligere vedtaget et lovforslag, der anerkender andre EU-landes domstoles afgørelser, og her er det så en harmonisering af reglerne om surrogatvaretægtsfængsling, altså en varetægtsfængsling andre steder end i arresthuse, hvilket typisk gælder for unge, der placeres i beskyttede institutioner, eller sindslidende, der placeres på psykiatriske hospitaler.

Med vedtagelsen af lovforslaget forpligter Danmark sig til at fuldbyrde afgørelser truffet af domstole i andre EU-lande om surrogatvaretægtsfængsling, og andre EU-lande tiltræder samtidig, at de vil fuldbyrde afgørelser truffet ved danske domstole om surrogatvaretægtsfængsling.

Det er sund fornuft, og derfor kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Justitsministeren.

Tak for det. Må jeg ikke bare starte med at takke for, ja, det, man jo godt kan kalde en overvejende positiv modtagelse af lovforslaget. Jeg tror helt generelt, jeg kan sige, at jeg jo ser frem til, at der kommer en konstruktiv behandling af forslaget i Folketingssalen og selvfølgelig også i udvalget. Der er rejst et par spørgsmål, som jeg selvfølgelig stiller mig til rådighed for besvarelsen af i den videre behandling i Folketinget.

Fru Pia Adelsteen stiller et spørgsmål om en rumæner, som kunne tænkes at have ulovligt ophold i Danmark: Hvad sker der med den pågældende? Ja, det er jo meget enkelt, nemlig at hvis der er grundlag for at udvise ham, bliver han udvist, og er der en efterforskning i gang i Rumænien, ja, så vil vi gøre vores til så at sige at holde på ham, således at vi lever op til de forpligtelser, som er grundlæggende i den her nye ordning, som jeg synes er vigtig at se i sammenhæng med, at det, vi står over for, er grænseoverskridende problemer, som vi har det bedst med at løse i fællesskab. Så kort synes jeg at svaret kan gives på, hvad essensen i grunden er i det her lovforslag.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Adelsteen.

Når jeg nu problematiserede det her med rumæneren, var det jo, fordi der i selve fremsættelsespapiret står:

»Det foreslås endvidere, at danske myndigheder kan fuldbyrde sådanne foranstaltninger, selv om personen ikke har lovligt og sædvanligt ophold i Danmark, hvis fuldbyrdelsen sker efter ønske fra den pågældende person og skønnes formålstjenlig af hensyn til personens mulighed for at opretholde en normal tilværelse.«

Så giver man som eksempel en dansk statsborger. Altså, nu ved jeg ikke, hvornår en dansk statsborger har ulovligt ophold i Danmark. Det har jeg svært ved at forestille mig, men det er derfor, jeg spørger lige præcis til en rumæner, der siger: Jamen nu er jeg her ulovligt, men jeg vil faktisk gerne fortsætte med at blive her. Kan det lade sig gøre?

Ministeren.

Det, der var pointen i mit svar, var jo lige nøjagtig, at hvis der pågår en efterforskning i Rumænien mod den pågældende person, vil vi leve op til forpligtelserne i det her ved at sige, at så påtager vi os den forpligtelse, der er, til så at sige at tage os af ham, og det er jo helt i tråd og i ånd med det her forslag. Det er den forpligtelse, vi har. Og samlet set synes jeg, det er helt fint, for så er der styr på ham i den periode, hvor det her foregår. Det synes jeg er positivt, ligesom jeg forstår at et bredt flertal i Folketinget også gør; det er hele essensen i det her lovforslag.

Fru Pia Adelsteen.

Det kan godt bekymre mig, at man oven i købet påtager sig nogle, hvad kan man sige, ganske vist sikkert små udgifter, men det er man altså villig til at påtage sig for borgere, der opholder sig ulovligt i landet. For det er det, jeg hører ministeren sige, nemlig at hvis vedkommende er ulovligt i Danmark, jamen så anerkender vi altså med vedtagelsen af det her lovforslag, at det her bare er en forpligtelse, vi tager på os, altså på trods af at vedkommende er ulovligt i landet.

Det er jo ikke et spørgsmål om, at man siger, at vedkommende er her ulovligt, nu sender vi vedkommende hjem, og så må vedkommende altså være surrogatvaretægtsfængslet et andet sted, f.eks. i sit eget land. Det gør man ikke, man siger, at det gør vi bare her i Danmark.

Ministeren.

Altså, hele essensen i det her forslag er, at man påtager sig en forpligtelse inden for rammerne af vores europæiske fællesskab til at få løst de her problemer, og det er der, hvor jeg tror at skillelinjen ligesom er mellem regeringen og Dansk Folkeparti på det her område. Det kan jeg se at spørgeren nikker til, så det er der ikke grund til at uddybe mere. Det må jeg sige jo også er en, misforstå mig ikke, gammelkendt modstand, i forhold til hvor langt vi skal gå i forbindelse med det europæiske samarbejde.

Men jeg er nu meget tryg ved, at vi i fællesskab får løst de her problemer. Jeg er meget tryg ved, at vi påtager os den her opgave, hvis han som sagt er her – det var det, jeg sagde. Hvis den pågældende person er her på ulovligt ophold og det er muligt så at sige at smide ham ud af landet, vil det selvfølgelig ske. Og pågår der en efterforskning af den pågældende, skal der holdes lidt fast i ham, ja, så lever vi op til den forpligtelse, der er i den forbindelse. Det synes jeg er en god måde til at sikre, at det her bidrager til, at vi kan få håndteret de her spørgsmål om den grænseoverskridende kriminalitet og andet på en ordentlig måde.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.