L 47 - 2011-12 - Bilag 7: Revideret høringsnotat, fra transportministeren

1. IndledningTrafikstyrelsen har den 17. oktober 2011 sendt udkast til forslag til lov omændring af godskørselsloven og busloven til høring hos de i bilag 1 nævnteorganisationer. Lovforslaget har også været offentliggjort på høringsportalen.Høringsfristen udløb den 1. november 2011.Efter høringen er det besluttet, at lovforslaget alene skal omfatte to forhold,nemlig bødeforhøjelser og hjemmel til at fastsætte regler om arbejdstid forselvstændige vognmænd. De kommentarer, som er modtaget om de øvrigeelementer i det lovforslag, der var sendt til høring, vil indgå i de videreovervejelser på området.Følgende organisationer m.v. kan tilslutte sig det lovforslag, der var i høringeller har ikke haft bemærkninger til forslaget:Danske Biludlejere

2. Forenkling af tilladelseskravet og forlængelse af gyldighedsperiodeDanske Speditører, Danske Busvognmænd, Dansk Erhverv,DI Transport ogATLog ITD støtter forslaget om en forenkling af tilladelseskravet ved enuniversaltilladelse til national og international kørsel, samt at tilladelser skalgælde i en længere periode.Danske Busvognmænd noterer sig samtidig, at Trafikstyrelsen, som følge afden ændrede lovgivning, vil iværksætte et tilpasset tilsyn for at sikre, atvognmandsvirksomhederne til stadighed opfylder betingelserne foropretholdelse af tilladelserne.DTL og ITD påpeger, at der bør indføres et målrettet og tilpasset tilsyn somfølge af den administrative lettelse, som en universaltilladelse og forlængelseaf gyldighedsperioden fra 5 til 10 år medfører.Trafikstyrelsen har noteret sig ovennævnte synspunkter, som vil indgå i devidere overvejelser på området.

3. Kontrol med overenskomstkravet.Danske Busvognmænd finder det hensigtsmæssigt, at Trafikstyrelsen udstyresmed forbedret bemyndigelse til at sikre, at den eksisterende bestemmelse omoverholdelse af kollektive overenskomster overholdes.DI/ATL, Dansk Erhverv Arbejdsgiver/DTL’s Arbejdsgiverforening og 3FTransport hilser, i et fælles høringssvar, velkommen, at opstramning ogeffektivisering af kontrollen med overholdelsen af overenskomstkravet igodskørselslovens § 6, stk. 4, henholdsvis buslovens § 18, stk. 2, indgår iloveforslaget. Det sker dels ved, at indehaveren af en tilladelse kan få pålægom indsendelse af dokumentation for overholdelse af de bestemmelser om løn-og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende overenskomster,dels ved at det bliver muligt for transportministeren at pålægge daglige ellerugentlige tvangsbøder til den, der undlader at indsende den påbudte

dokumentation, og desuden ved forhøjelse af bødestørrelserne, så det får enøget effekt.Organisationerne udtrykker forundring over, at lovforslaget ikke indeholder enbeskrivelse af det nævn til vurdering af overholdelse af overenskomstkravet,som arbejdsmarkedets parter sammen med Trafikstyrelsen har drøftet omfang,opgaver og sammensætning af.Organisationerne bemærker, at det er arbejdsmarkedets parters klareopfattelse, at finansiering af et nævn, der er nedsat med henblik på ateffektivisere og skærpe myndighedskontrollen må påhvile myndighederne.Organisationerne bemærker i øvrigt, at det er forkert, når det flere gange ilovforslagets bemærkninger under pkt. 4.2.1. og 4.4.2. anføres, at formåletmed bestemmelserne om påbud og tvangsbøder er at sikre bedre kontrol medoverholdelsen af de kollektive overenskomster, idet formålet må være at sikreoverholdelsen af godskørselslovens § 6, stk. 4.DTL er af den opfattelse, at Trafikstyrelsen skal nedsætte og finansiere etnævn til en overenskomstmæssig vurdering i forbindelse med kontrollen afoverholdelsen af overenskomsten.ITD støtter ikke forslaget om indsættelse af en § 6, stk. 5, da ITD er imod § 6,stk. 4. ITD mener endvidere, at den negative foreningsret ikke respekteres vedforslaget, og at det medfører en byrde for de virksomheder, der har ansatchauffører og ikke har indgået overenskomst, idet transportministerenbemyndiges til at kunne pålægge virksomhederne at indsende dokumentationfor aflønning af chauffører efter gældende overenskomst.Trafikstyrelsen ser ikke grundlag for, at et overenskomstnævn skal finansieresaf staten, ligesom styrelsen ikke mener at kunne varetagesekretariatsbetjening af et eventuelt nævn, der skal foretage enoverenskomstmæssig vurdering i en sag, som styrelsen efterfølgende skaltræffe afgørelse i.De fremførte synspunkter vil indgå i de videre overvejelser på området.

4. Påbud og tvangsbøderDanske Busvognmænd kan med forbehold tilslutte sig den foreslåede mulighedfor udstedelse af tvangsbøder. Danske Busvognmænd mener, at påbud omindsendelse af dokumentation for overholdelse af bestemmelser om løn- ogarbejdsvilkår alene skal kunne udstedes i de tilfælde, hvor der er tale om enformodet manglende overholdelse. Instrumentet bør ikke benyttes som led i ensystematisk kontrol.ITD er imod, at tvangsbøder ikke kan påklages til en anden administrativmyndighed. Ifølge foreningen betyder det, at uanset hvilke kravorganisationerne kommer med, kan disse blive imødekommet afTrafikstyrelsen og med den konsekvens, at der straks idømmes tvangsbøder,hvis virksomheden ikke samarbejder. ITD finder dette stærkt betænkeligt ogmener, at en tvangsbøde altid skal kunne påklages.Trafikstyrelsen ville alene påbyde indsendelse af relevant materiale iforbindelse med dokumentation for overholdelse af overenskomstkravet,

såsom ansættelseskontrakter og lønsedler med underliggende bilag(kørselsrapporter/ugesedler/dagsedler).Med hensyn til Danske Busvognmænds kommentar til, at påbud om indsende-se af dokumentation for overholdelse af overenskomstkravet alene skaludstedes i de tilfælde, hvor der er tale om formodet manglende overholdelse,var Trafikstyrelsen indstillet på at ændre denne del af lovforslagetsbemærkninger, da det strider imod forbuddet mod selvinkriminering at påbydenogen, som er mistænkt for at have begået en lovovertrædelse, der kanmedføre straf, at tilvejebringe oplysninger, der kan have betydning forbedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Påbud om indsendelse afdokumentation for overholdelse af overenskomstkravet og eventuelletvangsbøder som følge af manglende opfyldelse heraf ville således kun findested i forbindelse med systematisk kontrol.De fremførte synspunkter vil indgå i de videre overvejelser på området.

5. Ændring af VejtransportrådetDI Transport og ATL kan støtte, at Vejtransportrådet skrives ud afgodskørselsloven.Danske Speditører kan støtte, at Vejtransportrådet i dets nuværende form op-hører og at dets administrative opgaver overføres til administrativ behandling.Danske Speditører ønsker tillige at deltage, såfremt der nedsættes et råd til atstyrke strategi- og politikindsatsen på området og fremme koordineringen afregulering på transportområdet.Danske Busvognmænd er enig i, at Vejtransportrådet med fordel kannedlægges under forudsætning af, at Rådet i dets nuværende form erstattes afet politisk forum med fokus på strategi- og politikudvikling. Dog efterlyses enuddybning af, hvorledes transportministerens bemyndigelse til at træffeafgørelse skal anvendes.ITD kan støtte forslaget om, at Vejtransportrådet ikke længere skal reguleres igodskørselsloven. ITD foreslår, at der i stedet nedsættes relevante udvalg ad-hoc, hvor erhvervets organisationer, herunder ITD, er repræsenteret. Isådanne udvalg, der i givet fald kan opløses, når kommissorierne er opfyldt, erdet muligt med en god og aktuel dialog om konkrete sager mellemerhvervsorganisationerne, transportministeren, Transportministeriet og deberørte styrelser.DTL ønsker ikke, at Vejtransportrådet nedlægges, men at det bevares ogtilpasses – desuden foreslås hyppigere møder i Rådet, f.eks. 3 – 4 møderårligt.3F kan ikke tilslutte sig, at Vejtransportrådet ikke længere reguleres af loven.3F foreslår, at Rådet fastholdes i loven og fremover består aftransportministeren som formand, 9 medlemmer udpeget aftransportministeren, branchen samt af enkelte medlemmer af FolketingsetsTrafikudvalg. De finder, at Vej-transportrådet er særdeles relevant i den form,som det oprindeligt var tænkt, fordi Vejtransportrådet både givertransportorganisationerne mulighed for en direkte dialog og samtidig mulighed

for indflydelse på transporterhvervets udfordringer omkring lovgivning, ligesomden direkte dialog med professionellefolk fra organisationerne ses som en fordel for Transportministeriet,folketingsmedlemmer og myndigheder.Rådets nuværende opgaver som f.eks. sagsbehandling og afgørelsesvirksom-hed skulle efter lovforslaget overgå til Trafikstyrelsen, der, i lighed med andresædvanlige opgaver, skulle udarbejde oplæg til transportministerensgodkendelse.Trafikstyrelsen har fundet, at Vejtransportrådet ikke længere skulle reguleres iloven. Baggrunden herfor var, at det giver ministeren større frihed til atfastsætte, hvordan drøftelser skal foregå. I dag findes der allerede mulighedfor politiske drøftelser i Folketingets Transportudvalg og for drøftelser medbranchen i Godstænketanken. Herudover kan en minister til enhver tid skabeet forum til at drøfte relevante emner. De muligheder ville fortsat være tilstede.De fremførte synspunkter vil indgå i de videre overvejelser på området.

6. Arbejdstid for selvstændige vognmændDanske Busvognmænd anbefaler, at reglerne, som skal fastsættes på detteområde, udformes så de giver et minimum af administrative og økonomiskebyrder for virksomhederne. Foreningen finder det f.eks. uhensigtsmæssigt, atfartskriveroplysninger fremadrettet skal benyttes til kontrol afarbejdstidsdirektivet.DTL noterer sig, at der med lovforslaget bliver skabt en hjemmel tilimplementering af arbejdstidsdirektivets krav om at omfatte selvstændigevognmænd. DTL mener, at direktivet er urimeligt, overflødigt og håbløst atadministrere.ITD understreger, at foreningen ikke er og aldrig har været tilhænger af, atselvstændige vognmænd skal være underlagt arbejdstidsdirektivetsbestemmelser. Dog anerkendes, at Danmark nu er forpligtet til atimplementere bestemmelsen i dansk ret. ITD forventer i denne forbindelse, atikke kun overenskomstbærende organisationer, men også ITD, bliver inddrageti arbejdet om udmøntning af danske regler om arbejdstidsregler forselvstændige vognmænd.DI Transport og ATL opfordrer Regeringen til i EU-regi at arbejde for,at selvstændige, der udfører mobile vejtransportaktiviteter, ikkeomfattes af reglerne, der ifølge DI Transport og ATL vil øge deadministrative omkostninger for selvstændige betragteligt uden athave effekt på f.eks. trafiksikkerheden, da reglerne for køre- oghviletid synes tilstrækkeligt.Trafikstyrelsen agter at inddrage branchens organisationer i forbindelse medudarbejdelsen af bekendtgørelse til implementering af arbejdstidsdirektivetsbestemmelser for selvstændige vognmænd.

Danske Busvognmænd og DTL kan tilslutte sig de foreslåede bødeskærpelser,herunder forslagets bestemmelser om absolut kumulation.Dansk Erhverv finder det naturligt, at bødeniveauet reguleres efterprisudviklingen.Danske Speditører mener ikke, at bødeniveauet har afgørende betydning foroverholdelse af lovens bestemmelser. Der bør i stedet satses på mere kontrol.3F ønsker, at kontrolindsatsen for overtrædelser af godskørselsloven forøgesvæsentligt samt at straffen for overtrædelser bør skærpes væsentligt. F.eks.bør bøden for at køre uden vognmandstilladelse forhøjes til minimum 12.000kr.DI Transport og ATL mener, at bødeniveauet såvel som bødestrukturenbør være ensartet i EU af hensyn til konkurrenceevnen. Det findessåledes uhensigtsmæssigt, såfremt Danmark får et bødeniveau, der ermarkant højere end resten af EU. Som følge heraf findes det ligeledesoverflødigt at indføre absolut kumulation.ITD savner troværdig begrundelse for, at bødeniveauet for overtrædelse afbus- og godkørselsloven skal forhøjes. ITD henstiller til, at de foreslåede bøde-satser gennemgås detaljeret endnu en gang, og at de nuværende bødesatsergenerelt kun sættes i vejret, når der er tale om grove og bevidsteovertrædelser af lovgivningen. ITD fremkommer i denne forbindelse medeksempler på overtrædelser, som skyldes fejl og forglemmelser.Det er endvidere ITD’s opfattelse, at der ved førstegangsforseelser kun givesen advarsel og at der herefter kun gives en mindre bøde. Kun ved flere oggrovere overtrædelser vil skærpede bøder komme på tale. Herefter efterlysesstørre fleksibilitet i bødefastsættelsen end en tabel.Det er Trafikstyrelsens opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt at have et såutidssvarende bødeniveau som det nuværende, da det ikke er befordrende forat håndhæve den lovgivning, som bl.a. skal være med til at øgetrafiksikkerheden. Styrelsen er endvidere af den opfattelse, at en lempelse afstraffen som foreslået af ITD for overtrædelse af bus- og godskørselsloven vilfjerne incitamentet til at overholde reglerne.Trafikstyrelsen har ladet bestemmelsen om absolut kumulation udgå aflovforslaget, da der ikke er tungtvejende grunde til at fravige straffelovensprincipper om udmåling af bødestraf. Forslaget om en minimumsbøde udgårligeledes af lovforslaget. I stedet indføres en bestemmelse, hvorefter der vedbødestraffens udmåling lægges vægt på overtræderens økonomiske gevinstindføres.

8. FirmakørselDI Transport og ATL kan støtte, at definitionen af firmakørsel udvides.ITD har ingen bemærkninger til forslaget om, at definitionen af firmakørseludvides, således at den også omfatter kørsel i et køretøj uden fører. Desudenbemærkes, at det fortsat fremgår af anden lovgivning, at registreringsattestenskal medbringes under kørslen – herunder f.eks. ”Bekendtgørelse om synsfrisammenkobling af lastbil og påhængskøretøj med en tilladt totalvægt på over3.500 kg § 4, stk. 2.

FDL er af den opfattelse, at der ved firmakørsel mangler en godkendelse fraTrafikstyrelsen. En godkendelse, som klart dokumenterer, at aktiviteten kun eren hjælpefunktion i virksomhedens samlede drift. Det samme dokument børligge til grund for registrering til firmakørsel i den pågældende virksomhedsnavn. FDL henviser til, at det i dag er for nemt for useriøse vognmænd, somingen vognmandstilladelser har, at registrere en lastbil til firmakørsel, fordi deti dag kun krævet et CVR-nr.Det fremgik alene af lovforslagets bemærkninger, at kravet om, atregistreringsattesten skal medbringes i køretøjet under udførsel af firmakørsel,ophæves.Trafikstyrelsen finder ikke anledning til at indføre et godkendelseskrav somforeslået af FDL. Det vil udgøre en betydelig administrativ byrde forerhvervslivet og Trafikstyrelsen.De fremførte synspunkter vil indgå i de videre overvejelser på området.

9. Øvrige emner9.1. VarebilerDTL savner, at varebiler under 3.500 kg, der udfører godskørsel for fremmedregning, også omfattes af tilladelseskravet, som det f.eks. er tilfældet iSverige, hvor der efter DTL’s oplysninger er 6.900 varebiler under 3.500 kg(lätt lastbil), som har godskørselstilladelse.Det er 3Fs opfattelse, at den nuværende vægtgrænse på 3.500 kg giveranledning til skævvridning af konkurrenceforholdene mellem lastbiler, der vejerover 3.500 kg og varebiler under 3.500 kg, der kan køre stort set uden nogenform for regulering. 3F og DTL påpeger i denne forbindelse kontrolaktionergennem-ført af SKAT, hvor sort arbejde, socialt bedrageri og illegalarbejdskraft har kunnet konstateres. Det er 3F’s og DTL’s opfattelse, atindførelse af krav om godskørselstilladelse for varebiler under 3.500 kg vilmedvirke til, at der skabes ordnede forhold og lige konkurrencevilkår.DI Transport og ATL noterer sig, at der i lovforslaget ikke er lagt op tilen ændring af vægtgrænsen, således at varebiler omfattes aftilladelseskravet. I denne forbindelse nævnes rapporten fraKommissionen fra juli 2010 – ”Final Report – Light Goods Vehicles inthe Road Transport Market of the European Union”, der fastslår, at derikke er væsentlig unfair konkurrence mellem lastbiler og varebiler.Endvidere anbefaler DI Transport og ATL, at såfremt vægtgrænsen ændres,bør dette fastlægges på EU-niveau og fremgå eksplicit af loven og ikke vedbekendtgørelse.Trafikstyrelsen finder det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at varebiler er etkonkurrenceforvridende alternativ til lastbiler. Trafikstyrelsen er desuden afden opfattelse, at den ønskede regulering næppe vil kunne medføre denønskede stramning, som formentligt snarere findes gennem initiativer og øgetsamarbejde mellem SKAT og Politiet. Der ses derfor ikke at være tungtvejendeårsager til at indføre en dansk særregel på området.De fremførte synspunkter vil indgå i de videre overvejelser på området.

9.2. Registrerede traktorer3F og DTL påpeger, at mange vognmænd er i direkte konkurrence medregistrerede traktorer, der udfører godkørsel for fremmed regning.3F anfører endvidere, at godskørsel i en del tilfælde er blevet overtaget afregistrerede traktorer i stedet for lastbiler, og at det er utilfredsstillende, atrammevilkårene er så forskellige. Foreningen er af den opfattelse, at der vilkunne skabes ordnede forhold og lige konkurrencevilkår ved at laderegistrerede traktorer, der udfører godskørsel for fremmed regning, omfatte aftilladelsespligten.Trafikstyrelsen finder, at registrerede traktorer ikke bør omfattes af tilladelses-kravet i godskørselsloven, da det ikke er dokumenteret, at godskørsel medtraktorer har et sådant omfang, at det kan bære indførelse af en dansksærregel på området.De fremførte synspunkter vil indgå i de videre overvejelser på området.

9.3. Ændring af domstolsprøvelsen ved tilbagekaldelse af tilladelser3F og DTL foreslår, at domstolsprøvelsen af en tilbagekaldelse af en tilladelseskal kunne indbringes for domstolene af tilladelsesindehaveren efter dealmindelige civilretlige regler og at en indbringelse for domstolene skal haveopsættende virkning.Trafikstyrelsen havde valgt ikke at lade en ændring af domstolsprøvelsen frastrafferetsplejens former til den civile retsplejes former indgå i lovforslaget.Trafikstyrelsen ville ved retlig prøvelse afsøge mulighederne fordomstolsprøvelse i strafferetsplejens former.De fremførte synspunkter vil indgå i de videre overvejelser på området.

9.4. Automatisk afregistrering af lastbil ved ophør afvognmandstilladelse3F foreslår, at ophør af en vognmandstilladelse skal betyde afregistrering aflastbilen i lighed med, at man undlader at betale forsikring, vægtafgift ellervejbenyttelsesafgift. Dette skyldes, at der, når virksomheden ikke længere harvognmandstilladelser, ikke er noget grundlag for fortsat registrering. 3F anserforslaget som et led i bekæmpelsen af konkursrytteri. 3F bemærker, atforslaget muligvis hører under Skatteministeriets ressort.Trafikstyrelsen har vurderet, at konkursrytteri kan imødegås ved andrebestemmelser og tiltag, som f.eks. kravet i godskørselslovens § 3, stk. 1, nr. 7,2. led, om god skik.De fremførte synspunkter vil indgå i de videre overvejelser på området.

9.6. Syge- og retshjælpsforsikringITD kan støtte forslaget om, at der sker en tilpasning af bestemmelsen om, atden registrerede ejer eller bruger af et motorkøretøj hæfter overfor føreren afkøretøjet og andre personer, som er tilknyttet dennes virksomhed, således atvægtgrænsen for motorkøretøjet hæves fra 3.000 kg til 3.500 kg. Dog gøresopmærksom på, at næsten alle vognmandsvirksomheder i dag tegner ensyge/retshjælpsforsikring, og at denne er tilstrækkelig og efter ITD’s opfattelsemedfører, at der ikke fremover bør stilles krav om en sikkerhedsstillelse.Trafikstyrelsen henviser til godsbekendtgørelsens § 15, hvoraf det fremgår atopfyldelse af kravet i lovens § 16 b, stk. 4, bl.a. kan ske ved tegning af enforsikring eller ved sikkerhedsstillelse. Trafikstyrelsen finder det ikkehensigtsmæssigt at indskrænke disse valgmuligheder.De fremførte synspunkter vil indgå i de videre overvejelser på området

9.7. Overenskomstkravet i henhold til § 6, stk. 4Danske Speditører ønsker kravet om, at en tilladelsesindehaver skal følge debestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i depågældende kollektive overenskomster, ophævet.ITD er af den opfattelse, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår bør fastsættesaf arbejdsmarkedets parter og uden indblanding fra myndighedernes side. ITDanfører, at årsagen til at indføre § 6, stk. 4 ifølge bemærkningerne til 1973-loven var, at vognmændene ikke skulle konkurrere på løn og dermed sørge foroverholdelse af færdselssikkerheden. ITD anser ikke færdselssikkerheden forrelevant i forhold til overenskomsten og henviser til anden lovgivning, hvisformål er at højne færdselssikkerheden – herunder regler om køre- og hviletidsamt uddannelse af chauffører.Trafikstyrelsen har noteret sig ovennævnte synspunkter, som vil indgå i devidere overvejelser på området.

Bilag 1Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv TrafikArbejdsgiverforeningen for Transport og LogistikCentralforeningen af Taxiforeninger i DanmarkDansk ArbejdsgiverforeningDanmarks NaturfredningsforeningDansk ErhvervDansk Kollektiv TrafikDansk Taxi RådDansk Transport og LogistikDanske AdvokaterDanske BiludlejereDanske BusvognmændDanske HandicaporganisationerDanske RegionerDanske SpeditørerDanske Taxivognmænds ArbejdsgiverforeningDet Centrale HandicaprådDet Økologiske RådDIDI TransportFagligt Fælles ForbundFDL Frie Danske LastbilvognmændInternational Transport DanmarkKommunernes LandsforeningLandsorganisationen i DanmarkNOAH-TrafikRådet for Sikker TrafikTrafikselskaberne i DanmarkØkonomisk Forening for Persontransport