Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 47:

Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel. (Bødeforhøjelser og arbejdstid for selvstændige vognmænd).

Af transportministeren (Henrik Dam Kristensen).

(Fremsættelse 30.11.2011).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er Karsten Nonbo fra Venstre, værsgo.

Jeg vil gerne bede om ro i salen, inden vi går i gang med ordførerne. Tak for det.

Værsgo.

Det lovforslag, som vi skal behandle nu, har flere elementer. Det skal forhindre ulovlig cabotagekørsel, altså det, at udenlandske vognmænd og firmaer kører en form for piratkørsel i Danmark. Det er vi selvfølgelig helt med på i Venstre at vi skal have stoppet, og derfor er vi også villige til at se på de bødeforhøjelser, der foreligger for det. Men vi skal også have sikkerhed for, at politiet rent faktisk kan og vil f.eks. tilbageholde førerne af de vogntog, som har begået overtrædelser af loven. Det skal gerne være sådan, at loven også virker i praksis, og der er det mange gange ret vigtigt, at det køretøj, hvis fører har begået en ulovlighed i Danmark, også kan tilbageholdes, indtil bøden er betalt. Den er sværere at få hjem, når først vogntoget er kommet til udlandet. Det er også det, som ITD skriver i deres høringssvar.

Dernæst bemyndiges ministeren til at kunne fastsætte EU-regler om godskørsel og om arbejdstid for selvstændige vognmænd samt tilsvarende aftaler med andre lande, som der står i lovforslaget. Her er det vigtigt, at vi implementerer EU-regler i takt med de regler, der er i andre EU-lande. Vi skal ikke først kvæle vores eget erhvervsliv og så efterfølgende bekæmpe ulovligheder hos andre udenlandske firmaer, som parallelt og måske i ulige konkurrence har begået ulovligheder i forhold til vores regler. Vi vil i Venstre i udvalgsarbejdet være meget, meget optaget af, at der er ens og samtidigt fungerende regler i hele EU, og også at der er en ens håndhævelse. Det er faktisk en forudsætning for vores tilslutning til lovforslaget, at vi får sådanne svar om garantier på vores spørgsmål.

Så skal vi vide noget om, hvordan vi straffer, og hvordan bødeniveauet er i andre EU-lande i forhold til Danmark. Vi skal have undersøgt, hvordan udenlandske firmaer kan straffes for overtrædelser i længere perioder, som der står i lovforslaget. Ellers er det sådan, at man kun kan straffe danske firmaer ved at efterforske, om de har begået en overtrædelse i længere perioder. Det er jo lidt svært med en lastbil fra udlandet, som man lige har stoppet ved vejsiden, at se, om føreren har begået noget de sidste 3 måneder. Så det er i hvert fald noget, vi skal dyrke. Det er jo sådan, at der i forhold til bøderne står, at hvis man har begået overtrædelsen i en længere periode, får man 25.000 kr. i bøde, og hvis man har begået en engangsovertrædelse, får man 10.000 kr. i bøde. Der skal vi passe på, at det ikke bliver sådan, at førere af udenlandske lastvogne får 10.000 kr. i bøde, mens man kulegraver et dansk firma, som så får 25.000 kr. i bøde for en overtrædelse.

Så skal vi også dyrke nærmere, hvordan man kan tjekke arbejdstiden for selvstændige vognmænd. Vil man lade fartskriveroplysninger danne grundlag, eller vil man indføre et administrativt kontroltilsyn af danske vognmænd? Det kan man i sagens natur ikke gøre af udenlandske vognmænd, der eventuelt bare kører løst i Danmark. Selvfølgelig skal indehaveren af et firma overholde gældende løn- og arbejdsmarkedsvilkår, men det er spørgsmålet, om vi skal ophøje det til lov, for vi har jo i Danmark noget, der hedder trepartsforhandlinger, og dem skal vi ikke træde på og ophøje til lov.

Så er der en anden ting, der undrer mig. Der står i bemærkningerne til lovforslaget, at ministeriet ikke er bekendt med domstolspraksis, hverken på bus- eller godsområdet, i forhold til kørsel uden økonomisk sikkerhedsstillelse i udlandet, og så foreslår man en bøde på 1.500 kr. Vi skal også have undersøgt nærmere, om det er, fordi der ikke har været nogen retspraksis, ikke nogen bødeforelæg, eller om de bare er blevet betalt, sådan at der ikke er nogen domstolspraksis, eller hvad det er, der ligger til grund for de bemærkninger.

Så jeg må indrømme, at jeg har konstrueret de første 20 spørgsmål til ministeren, som jeg gerne vil have et klart svar på. Et af dem er selvfølgelig også, hvorfor vi har den her frist på den 1. marts til næste år. Er det en, vi selv har sat, eller er det i forhold til en fælles EU-implementering? Her synes jeg i hvert fald at vi skal gå hånd i hånd med andre EU-lande og undersøge, hvilke niveauer de ligger på, for som sagt ikke at kvæle vores eget erhvervsliv og så være lempelige over for udenlandske firmaer og vognmænd og chauffører, som måtte begå ulovligheder i Danmark.

Så der er flere spørgsmål end svar, og derfor håber jeg på en god og konstruktiv udvalgsbehandling, hvor vi vil gøre vores til at løse de forskellige mysterier og få dem opklaret. Så ser vi på, hvor vi så står i forhold til lovforslaget, altså om det bliver et ja eller nej.

Der er en enkelt, der gerne vil bede om ordet. Fru Anne Baastrup fra SF, en kort bemærkning.

Jeg vil godt høre hr. Karsten Nonbo, om hr. Karsten Nonbo ikke er opmærksom på, at en del af det her lovforslag simpelt hen er en gennemførelse af et direktiv, som den tidligere regering overhovedet ikke har forholdt sig til. Det her direktiv blev vedtaget i 2002, og vi er simpelt hen forpligtet til at gennemføre det, ellers får vi en sag ved Domstolen. Så altså, alle de mange spørgsmål, som hr. Karsten Nonbo har, burde måske være blevet stillet for 5, 6, 7 eller 8 år siden og besvaret af de forskellige tidligere transportministre.

Ordføreren.

Jamen det er da nok muligt. Nu vil jeg starte med at få undersøgt, om fru Anne Baastrups påstand er rigtig, og så vil jeg få undersøgt, hvor mange andre lande der eventuelt har gennemført det. For hvis vi er det eneste land, der ikke har gennemført det, og alle andre lande har, skulle det undre mig meget, og jeg er lige ved at påstå, at det så skulle være første gang. Men et af de spørgsmål, vi skal have undersøgt, er netop det, for der er da noget rigtigt i det, fru Anne Baastrup siger, nemlig at vi ikke skal være fodslæbende, men omvendt vil jeg også lige undersøge, hvor langt vi er nået.

Endnu en kort bemærkning fra fru Anne Baastrup, værsgo.

Jamen jeg vil bare anbefale ordføreren at læse på side 2 i lovforslaget. Der fremgår det i første spalte, tredje afsnit, hvad det drejer sig om. Det ville måske fremme processen, at vi kunne nå at blive færdige inden den 11. marts, så vi ikke løber ind i en sag ved Domstolen.

Ordføreren.

Jeg har læst det pågældende. Jeg har måske ikke læst det – det er måske forkert at bruge ordet naivt over for fru Anne Baastrup – på samme måde som fru Anne Baastrup. Så jeg vil godt have det på tryk, så det fremgår, om det kan læses, som fru Anne Baastrup påstår, eller det ikke kan læses, som fru Anne Baastrup påstår.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Karin Gaardsted fra Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak. Der er to formål med lovforslaget: for det første en øget trafiksikkerhed og for det andet at give transportministeren hjemmel til at kunne fastsætte regler, der gennemfører EU's arbejdstidsdirektiv i relation til selvstændige vognmænd. Den øgede trafiksikkerhed opnås ved en skærpet håndhævelse af lovens regler. Bødeniveauet for at overtræde gods- og buskørselsloven har faktisk ikke været reguleret siden 1980'erne, og det er altså omkring 30 år siden, at staten sidst har reguleret bøderne på dette område.

Der er med andre ord et klart behov for at bringe satserne op på et nutidigt niveau. Bøderne ligger som udgangspunkt på ca. 4.000 kr. for de alvorligste førstegangsovertrædelser, og det er en bødestørrelse, som slet ikke matcher den alvorlige risiko for trafiksikkerheden, som disse alvorlige overtrædelser kan resultere i med overtrætte chauffører og vognmænd, der kører uden de lovpligtige tilladelser. Bøderne er så lave, at det er naivt at tro, at de har nogen nævneværdig indvirkning på vognmændenes adfærd og udøvelse af deres erhverv. Bødeniveauet er ganske enkelt utidssvarende i forhold til den økonomiske gevinst, som en virksomhed kan opnå ved at overtræde gods- og buskørselslovens bestemmelser. Det er bl.a. her, hunden ligger begravet, fordi det kan betale sig at overtræde loven, fordi bøden er så lav. En vognmandstilladelse koster i dag alt i alt omkring 25.000 kr. Bl.a. derfor står en bødestørrelse på 4.000 kr. for en alvorlig overtrædelse slet ikke mål med den økonomiske gevinst, som en vognmand vil kunne få. Fremover vil bøderne stige for overtrædelser såsom kørsel uden tilladelse, ulovlig cabotagekørsel, udlån af tilladelser, ulovlig chaufførvikarvirksomhed og manglende aflevering af tilladelser efter tilbagekaldelser. Vi tror på, at det uden tvivl vil have en præventiv effekt at hæve bødestørrelsen.

Den anden del af lovforslaget skal give transportministeren hjemmel til at fastsætte regler med henblik på at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører transporter af gods eller personer. Her er der fokus på selvstændige vognmænd.

Der er i dag ingen bestemmelser i gældende ret, der regulerer arbejdstiden for selvstændige vognmænd. Selvstændige vognmænds arbejdstid er således ikke omfattet af loven om arbejdstid for mobile lønmodtagere inden for vejtransportsektoren. Men Europa-Parlamentet og Rådet har udstedt et direktiv, og det var ganske rigtigt, som fru Anne Baastrup sagde, allerede tilbage i 2002, med regler om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører det, der bliver kaldt mobile vejtransportaktiviteter.

Arbejdstidsdirektivet har til hensigt at forbedre beskyttelsen af sikkerheden og sundheden for personer, der kører med gods eller personer, ligesom det også sætter fokus på færdselssikkerheden og konkurrencevilkårene. Det fremgår bl.a. af arbejdstidsdirektivet, at den ugentlige arbejdstid som udgangspunkt højst må udgøre 48 timer. Reglerne gælder ud over de kendte køre- og hviletidsregler, der regulerer, hvor lang tid en fører må køre, og hvornår der skal holdes pauser og hvil. Med lovforslaget foreslås det at indføre en hjemmel, der bemyndiger transportministeren til at fastsætte regler, der gennemfører arbejdstidsdirektivet i relation til de selvstændige vognmænd.

Socialdemokraterne kan anbefale forslaget, og vi ser også frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Vi går til næste ordfører i ordførerrækken, og det er hr. Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi skal i dag behandle, som det tidligere er nævnt, ændringer af lov om godskørsel og lov om buskørsel. Der er jo to hovedelementer, nemlig bødeforhøjelser og begrænsning af de selvstændiges arbejdstid.

Til det sidste vil jeg sige, at køre-hvile-tids-regler gælder for alle, også selvstændige selvkørende vognmænd. At man så yderligere vil regulere, hvor meget en selvstændig skal arbejde i sin virksomhed, synes jeg måske ikke virker specielt gennemtænkt. Det er heller ikke alt, der kommer fra EU, der er gennemtænkt. Man kan vel have svært ved at forestille sig, at man skulle til at have sådan en eller anden lovgivning om, hvor meget selvstændige, som jo trods alt driver en stor del af det danske samfund, skal arbejde; hvor mange timer skal en selvstændig detailhandlende være i sin butik om ugen? Skal vi lave regler for den slags ting? Det synes vi ikke i Dansk Folkeparti vi skal.

Derfor er vi også lidt kede af, at det her er samlet i ét lovforslag, for den anden del af det, nemlig bødeforhøjelserne, synes vi klart er på høje tid. Man kan sige, at vi skal have nogle bøder, der ligesom afspejler et 2011-niveau, og som måske forhåbentlig også vil have en mere præventiv virkning end de bødestørrelser, man har set indtil i dag.

Vi vil gerne under det fortsatte udvalgsarbejde foreslå, at vi måske kunne dele lovforslaget i en A- og en B-del, da vi ikke kan støtte den del om arbejdstidsdirektivet, men vil kunne støtte den anden del om forhøjelser af bødekataloget.

Vi skal forhåbentlig have en god debat senere på dagen om mange af de her ting, som er inden for godskørsel, cabotagekørsel, ulovlig cabotagekørsel, brud på køre-hvile-tids-regler osv. Derfor er vi selvfølgelig helt på linje med ministeren i forhold til at stramme op på hele bødekataloget. Vi synes måske endda i nogle tilfælde, bl.a. i forhold til cabotagekørsel, at 10.000 kr. i bøde ikke virker særlig præventivt. Der kunne man måske gå endnu videre og tale om konfiskation af last osv., så vi virkelig kunne få stoppet det her uvæsen, som er til stor gene, og som er konkurrenceforvridende for hele den danske transportbranche.

Men det er nogle ting, vi vil bringe med i udvalgsarbejdet, i hvert fald vedrørende den del af det. Men vi vil være meget kede af i sidste ende at skulle stemme nej til hele lovforslaget, bare fordi man har et element med, som vi under ingen omstændigheder vil kunne støtte. Tak for ordet.

Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Først er det hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten.

Synes ordføreren virkelig ikke, at det er rimeligt, at selvstændige vognmænd kører under samme betingelser som ansatte chauffører med hensyn til arbejdstid? Er ordføreren ikke opmærksom på, at trafiksikkerheden jo kommer i højsædet og den gælder jo for så vidt for begge grupper?

Ordføreren.

Jeg vil sige til hr. Henning Hyllested, at det er vi selvfølgelig meget opmærksom på. Der er bare den lille sjove krølle ved det, at selvkørende vognmænd jo altså også er omfattet af køre-hvile-tids-reglerne, lige så vel som deres chauffører er, og ifølge køre-hvile-tids-reglerne kan de køre 56 timer på 1 uge, men ifølge arbejdstidsdirektivet må de kun arbejde 48 timer om ugen. Så jeg ved ikke rigtig, hvor sammenhængen er i det her. Det er alt andet lige en begrænsning i forhold til, hvor meget de selvstændige skal tilbringe af tid i deres virksomhed. Vi ved godt, at vi ikke kan begynde at begrænse folk, for det her handler i sidste ende om, at man er nødt til at lægge mange timer som selvstændigt erhvervsdrivende, især i de små virksomheder, hvis man vil have det til at give et overskud, og det synes jeg ikke at vi fra statens side skal gå ind at begrænse folk i.

Der er endnu en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested, værsgo.

Er ordføreren ikke opmærksom på, at mange af de der såkaldt selvstændige vognmænd i virkeligheden er det, vi kalder arme og ben-firmaer, altså folk, der hyres uden om overenskomster osv., og som så bare bliver udstyret med et cvr-nummer og i øvrigt så kører til langt under overenskomsterne og uden feriepenge og pension osv. osv., og at de i virkeligheden fungerer, som om de var ansatte chauffører, blot har de et cvr-nummer?

Ordføreren, værsgo.

Nu har jeg ikke så meget kendskab til arme og ben-virksomheder. Der vil altid være svindel i alle brancher, og der vil også være nogle, der sikkert arbejder uden for gældende overenskomster osv. Nu handler det her arbejdsdirektiv jo primært om, hvor mange timer en selvstændig må tilbringe i sin private virksomhed. Det handler jo ikke så meget om overenskomster osv. Det må man tage et andet sted, synes jeg. For mig er det bare vigtigt at sige, at de her mennesker er omfattet af nøjagtig de samme køre-hvile-tids-regler, som chauffører er, og det er det, der handler om trafiksikkerhed, og den del bakker vi op om, men at gå ind og derudover sætte en begrænsning på, hvor meget tid selvstændige må bruge i deres virksomhed, vil vi simpelt hen ikke være med til.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Andreas Steenberg fra Radikale Venstre, værsgo.

Det her lovforslag er en del af finanslovaftalen for 2012. Bøderne for overtrædelse af godskørselsloven og buskørselsloven er ikke blevet ændret siden 1980, og det betyder, at bøderne er uhensigtsmæssigt lave i forhold til det, man som virksomhed får ud af at bryde loven her, og det er et problem, fordi der bl.a. sker social dumping inden for cabotagekørsel, og det vil vi i den nye regering gerne forhindre. Det er et stort problem for den danske transportbranche, og derfor støttes den her ændring af bøderne bredt i branchen. Det Radikale Venstre er glade for, at vi laver den her opdatering af bødestørrelserne, som vi finder helt logisk.

Den anden del af lovforslaget handler om at implementere EU's arbejdstidsdirektiv i dansk lovgivning. Direktivet sikrer minimumsstandarder for arbejdstiden. Det har vi som land en interesse i, fordi det betyder, at mennesker, der kører med gods og bus i hele Europa, så overholder nogle bestemte minimumsstandarder for, hvor meget man må køre. Det sikrer sundheden i arbejdet og forebygger, at folk bliver nedslidte, men det sikrer ikke mindst færdselssikkerheden, altså at folk sørger for at få sovet og ikke arbejder alt for meget i løbet af en uge. Så derfor støtter vi også arbejdstidsdirektivet, og det er også en bunden opgave, fordi det nu skal implementeres i dansk ret.

Med de ord kan Det Radikale Venstre støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Anne Baastrup fra SF, værsgo.

Det her er et meget godt eksempel på, at den tidligere regering ikke tog de forpligtelser, man havde over for EU, sådan specielt alvorligt. Vi står og læner os op ad en domstolsafgørelse, og det er derfor, det her lovforslag er blevet lavet ret hurtigt, altså således at vi ikke løber ind i en dom, der går Danmark imod. Det ville være ret pinligt, specielt når det drejer sig om arbejdstidsdirektivet, som jo har været en dansk interesse, så lang tid jeg kan huske tilbage. Så derfor støtter vi naturligvis, at arbejdstidsdirektivet også bliver gennemført, for så vidt angår selvstændige vognmænd.

Derudover mener vi også, det er en rigtig god idé, at vi får forhøjet bøderne på en sådan måde, at det i hvert fald bliver lidt mærkbart for vognmændene, når man overtræder godskørselsloven.

Så der er fuld opbakning fra SF.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det.

Efter vores mening har godskørselsområdet i de sidste 10 år udviklet sig til det rene Wild West. Ulovlighederne har bredt sig med lynets hast. Der er indviklede regler, som er svære at kontrollere, ikke mindst, som det er nævnt, med hensyn til cabotagekørsel og køre- og hviletid, og sammenholdt med en sand invasion af først og fremmest udflagede danske køretøjer med billige og dårligt uddannede chauffører ved rattet – og ædru er de heller ikke altid – truer det med sammenbrud for hele branchen som seriøst erhverv, i hvert fald baseret på dansk arbejdskraft og til danske lønninger. Branchen er plaget af tiltagende ulovlig cabotagekørsel, overtrædelse af køre- og hviletidsbestemmelserne, manglende kontrol af og svindel med tilladelser, næsten fraværende kontrol af overenskomstkravet i loven osv. Det her forslag retter kun i ringe grad op på det dette. Det er naturligvis glædeligt, at der lægges op til en forhøjelse af bødestraffen – det har vi jo selv været med til at få igennem i forbindelse med finansloven – for diverse overtrædelser af godskørselsloven og busloven.

At arbejdsdirektivet med alle sine mangler til trods også kommer til at gælde for selvstændige vognmænd, er jo et fremskridt. Det er godt, at Europa-Parlamentet satte Kommissionen på plads i den her sag, og det er pinligt, at den tidligere transportminister forsøgte at afværge denne vedtagelse. Trafiksikkerhedsmæssigt er det det eneste fornuftige. Det turde være indlysende, at selvstændige vognmænd har lige så meget behov for at holde fri og få hvile og søvn som ansatte chauffører, og arme og ben-vognmænd får det jo altså lidt vanskeligere med det her.

Jeg tror, og det viser de omfattende og grundige høringssvar da også, at branchen og dens organisationer havde set frem til en noget større revision af loven end den, som her er fremlagt med L 47. Det kunne man også med rette have forventet, når man ser det noget mere ambitiøse udkast til lovforslaget, der blev sendt i høring den 13. oktober. Her nævnes f.eks. direkte i følgebrevet til udkastet, at det tilsigtes at undgå løndumping via bedre kontrol af overenskomstkravet i lovene. Hvor blev det af i L 47? Og hvor er kravet om, at en vognmandsvirksomhed efter påbud skal indsende dokumentation for, at den aflønner sine chauffører efter gældende kollektive overenskomster – endda garneret med muligheden for at udskrive tvangsbøder ved manglende indsendelse af denne dokumentation?

Enhedslisten savner også det sagkyndige nævn, som en stort set enig branche efterlyser. Det er et nævn, der skal hjælpe med at effektivisere og skærpe myndighedskontrollen med hensyn til at påse overholdelse af godskørselslovens § 6, stk. 4, og § 18, stk. 2, i lov om buskørsel, hvilket netop er overenskomstkravet. Efter en lang række møder med Trafikstyrelsen var der jo opnået enighed om sammensætning, opgaver og overslag over forventede antal sager, og kun enighed om finansieringen manglede, men her ligger et enestående tilbud fra overenskomstparterne om for egen regning at bistå med at gennemgå og sammenligne løn- og arbejdsvilkår. Det er jo heller ikke uden betydning, at det foreslåede nævn er en udløber af overenskomstforhandlingerne i 2010, hvor netop løndumping var et vigtigt emne, ikke mindst på transportområdet, og hvor parterne altså blev enige om at henvende sig til det politiske system, fordi godskørselsområdet og busområdet er så gennemreguleret, som det er. Det er derfor ikke underligt, at organisationerne undrer sig over, at dette nævn ikke er at finde i lovforslaget, men det får vi måske mulighed for at rette op på senere på dagen, hvor vi jo bl.a. har en forespørgsel om løndumping på transportområdet.

Vi er enige i, at Vejtransportrådet skal bibeholdes som lovfæstet råd, og foreløbig er det jo også sådan. Det er et udmærket forum for dialog mellem branchen og ministeren, ministeriet og politikerne og bør vel i virkeligheden udvikles under hensyntagen til den udvikling, der er sket inden for landevejstransporten og lovgivningen, herunder EU. Man kunne jo bl.a. forestille sig, at der hyppigere blev holdt nogle møder. Vi har heller ikke noget imod, at de såkaldte universaltilladelser ikke bliver til noget, da vi ikke kan se andet, end at det ville gøre indsatsen mod ulovlig cabotagekørsel endnu mere umulig.

Det her lovforslag indeholder altså nogle få gode elementer, nogle bestemte elementer, som vi støtter, men det imødekommer slet ikke, hvad der er behov for i den her branche. Vi er således positive, men der er bestemt plads til forbedringer, og dem vil vi sørge for at foreslå i det kommende udvalgsarbejde.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Leif Mikkelsen fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak. Det er jo et lovforslag, der igen indeholder lidt beføjelser til ministeren. Det er jo efterhånden lidt anvendt. Nu hørte jeg før, at ordføreren for Venstre stillede en række spørgsmål, som åbenbart skulle have været besvaret for 10 år siden eller sådan noget. Spørgsmålene var sådan set gode, og det er grund nok til at få dem besvaret, men det kan være, at ministeren kan gøre det, for der er en række spørgsmål i det her lovforslag.

Hvis man læser i begrundelserne, ser man, at loven skal øge trafiksikkerheden ved en forhøjelse af det generelle bødeniveau. Jeg ved ikke, om det øger trafiksikkerheden, hvis man forhøjer det generelle bødeniveau. Der kan vel sættes spørgsmålstegn ved, om man sidder og tænker, at hvis bøden bliver så eller så stor, må man hellere gøre sådan. Det er måske tvivlsomt.

Vi ved godt, at danske vognmænd har det svært, og spørgsmålet er, om de her regler gør det sværere eller bedre. Og så har jeg lært et ord, nemlig sabotagekørsel. Jeg troede sådan set, at det var, når man generer andre i trafikken eller sådan noget. Det er måske lidt naivt, men jeg har ikke forbundet det med, at det åbenbart betyder, at man overholder nogle regler om, at man tre gange må køre for fremmed regning i et land. Det er sabotagekørsel. Ja, man lærer noget nyt hele tiden. Om det gavner eller skader, er en svær sag at afgøre.

Vi forholder os lidt spørgende til det her lovforslag, indtil vi i udvalgsarbejdet får afklaret nogle af de spørgsmål, der er stillet. Der er dele af lovforslaget, vi godt kan støtte, og der er andet, vi er betænkelige ved, så det er ikke i dag, vi siger ja eller nej. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i ordførerrækken er hr. Lars Barfoed, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Det her lovforslag indeholder jo i virkeligheden to forslag, der ikke har så meget med hinanden at gøre, synes jeg. Der er jo for det første forslaget om, at ministeren gerne vil have hjemmel til at gennemføre de regler, som nu engang ligger i direktivet om arbejdstid for selvstændige vognmænd. I Det Konservative Folkeparti har vi det sådan med det, at vi sådan set er imod, at man indfører regler om arbejdstid for selvstændige vognmænd. Vi hylder nu engang det private initiativ i Det Konservative Folkeparti og mener ikke, at det private initiativ og de selvstændige erhvervsdrivende skal underlægges begrænsninger ved statslige regler. De selvstændige må selv finde ud af, hvor meget de vil arbejde. Det ligger der i den frihed, der er i at være selvstændig.

Men vi er godt klar over, at vi har at gøre med et direktiv, der fastsætter nogle regler om det, og direktiver skal jo på den anden side overholdes. Derfor har vi forståelse for, at ministeren nu fremsætter et forslag om, at selvstændige skal omfattes af de her regler. Det er et spørgsmål om at efterkomme et direktiv, og det taler så for at vedtage forslaget.

Det Konservative Folkeparti vil imidlertid under udvalgsarbejdet stille nogle spørgsmål med hensyn til at få afdækket, hvilken grad af fleksibilitet der er i direktivet på det her område, og i hvilket omfang de her regler om arbejdstid for selvstændige er implementeret i andre lande.

For så vidt angår forslaget om et skærpet bødeniveau for at overtræde gods- og buskørselsloven, er det jo unægtelig sådan, som der også står i bemærkningerne til lovforslaget, at taksterne ikke har været hævet i ganske lang tid, og derfor er vi enige i, at det er på tide at justere taksterne opad, og det er vi sådan set enige i man gør.

På den baggrund vil Det Konservative Folkeparti som udgangspunkt være parate til at støtte lovforslaget, men vores endelige stillingtagen vil afhænge af de besvarelser, vi får under udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Så er det transportministeren. Værsgo.

Indledningsvis vil jeg selvfølgelig gerne takke ordførerne for den forholdsvis positive modtagelse af lovforslaget. Der er, som flere også har omtalt, tale om et smalt lovforslag i forhold til det lovforslag, som rent faktisk blev sendt i høring. Det skyldes, at jeg på baggrund af de tilbagemeldinger, der kom frem under høringen, har fundet det samlet set rigtigst at trække de dele af lovforslaget tilbage, som ikke er strengt nødvendige på nuværende tidspunkt. Derfor har jeg valgt alene at tage to emner med i denne omgang. Det er dels bødeforhøjelserne, dels hjemmel til at implementere EU-reglerne i arbejdstidsdirektiv for selvstændige vognmænd. Bødeforhøjelserne er taget med, fordi regeringen ønsker at styrke indsatsen over for social dumping, som vi jo også kommer til at tale om senere på dagen. Således indebærer forslaget bødeforhøjelser bl.a. for ulovlig cabotagekørsel.

Forslaget skal ses på baggrund af, at de nuværende bøder på gods- og buskørselsområdet er så lave, at man ikke kan antage, at det har nogen nærmere præventiv indvirkning på dem, der kører på den forkerte side af loven, og dermed i deres udførelse af erhvervet. Bødeniveauet er utidssvarende i forhold til den økonomiske gevinst, som en virksomhed kan opnå ved at overtræde bus- eller godskørselsbestemmelserne. Hensynet til straffens præventive effekt taler derfor for, at der sker en forhøjelse af bødeniveauet på gods- og buskørselsområdet.

Så er der hjemmel til at implementere arbejdstidsdirektivet i reglerne for selvstændige vognmænd. Det er ganske enkelt nødvendigt, for at Danmark kan leve op til sine EU-forpligtelser. Der er ikke i dag bestemmelser i gældende ret, der kan regulere arbejdstiden for selvstændige vognmænd. Arbejdstidsdirektivet har til formål at regulere arbejdstiden for personer, der udfører mobil vejtransportaktivitet med henblik på at fastlægge minimumsregler for tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Det fremgår bl.a. af arbejdstidsdirektivet, at den ugentlige arbejdstid som udgangspunkt højst må udgøre 48 timer. Det er regler, der gælder ud over køre-hvile-tids-bestemmelser, der regulerer, hvor lang tid en fører må køre, og hvornår der skal holdes pauser og hvil. Det foreslås i loven at indsætte en hjemmel, der bemyndiger transportministeren til at fastsætte regler om at gennemføre arbejdstidsdirektivet. Hvordan det skal gøres i praksis, synes jeg så er vigtigt. Hvordan vi gør det uden store og også unødvendige administrative byrder for både erhverv og myndighed, må vi se på i forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen. Her vil jeg gerne understrege, at erhvervet selvfølgelig vil blive inddraget i de overvejelser.

Afslutningsvis endnu en gang tak. Jeg forstår, at der er en hel del spørgsmål. Nogle af dem er så specifikke, at jeg ikke er i stand til at svare på dem her i dag, men jeg vil sikre, at der bliver et fornuftigt udvalgsarbejde, hvor vi skal gøre, hvad vi kan, for hurtigt og præcist at besvare udvalgets spørgsmål.

Der er et par spørgere. Først er det hr. Karsten Nonbo fra Venstre med en kort bemærkning.

Jamen der blæste jo milde vinde fra transportministeren i forhold til det videre arbejde, og det skal jeg da kvittere for. Nu sagde fru Anne Baastrup, at vi faktisk stod med kniven for struben, og at alle andre lande havde gennemført det. Det vil jeg selvfølgelig ikke kunne sige at ministeren kan svare på på stående fod, men det er noget af det, vi vil arbejde på i udvalgsbehandlingen.

Det, jeg vil spørge om, er: Er vi enige om, at det vel ikke er det med bødeforhøjelserne, der gør, at vi har kniven for struben i forhold til EU, det er vel det med arbejdstidsdirektivet, der gør, at vi har kniven for struben? Der vil jeg så under udvalgsbehandlingen undersøge, om alle andre har gennemført det og hvornår. Men det er vel formentlig kun den ene del, der gør, at vi har kniven for struben, for ministeren har jo – det har jeg også bemærket – pillet andre ting ud af det her lovforslag. Og det er fint nok.

Ordføreren – transportministeren.

Jeg føler mig også som ordfører, så det gør ikke noget.

Jamen det er sådan set en korrekt analyse. Men når vi har bøderne med, er det, fordi en af de mange gode ting, der kom ud af finanslovforhandlingerne sammen med Enhedslisten, netop er, at vi gerne målrettet vil sætte ind over for ulovligheder på det her område, så det er meget fornuft med af finanslovårsager. Det andet er, at jeg bare er blevet opmærksom på, for det har jeg fået at vide af folk, der har forstand på det, at vi er nødt til at implementere arbejdstidsdirektivet også for selvstændige, ellers er der en EU-sag, som vinker forude. Jeg er ikke i dag i stand til at sige, hvor mange andre lande der har implementeret det osv., men det vil vi selvfølgelig meget gerne svare på under udvalgsarbejdet. Så til hr. Karsten Nonbo vil jeg sige, at det er fuldstændig korrekt forstået. Den direkte årsag er arbejdstidsdirektivet, og så har vi meget fornuftigt puttet aftalen med Enhedslisten ind i det samme lovforslag.

Tak, og så er det hr. Karsten Nonbo for en kort bemærkning.

Jeg må måske nok stille et lille drilsk spørgsmål, for jeg har ikke været opmærksom på, at det også var en del af finanslovaftalen. Og så kunne jeg godt tænke mig at spørge: Er beløbet i forhold til finanslovaftalen et plusbeløb eller et minusbeløb? For vi indfører vel de her forhøjede bøder for at få færre penge i kassen, altså netop for at man skal overholde loven. Vi indfører dem vel ikke, for at vi kan få et højere provenu. Så jeg ved ikke, om ministeren lige kan røbe, om det ligger i finansloven med et minus eller med et plus.

Transportministeren.

Jamen jeg håber, at det bliver et minus, eller at det ikke giver noget, for jeg ser jo gerne, at folk overholder reglerne. Jeg synes, at det vigtigste udgangspunkt overhovedet er, at folk opfører sig på en sådan måde, at der ikke er grund til, at politiet eller myndighederne skrider ind. Det, der bare er sandheden, er, at bøderne på det her område ikke er blevet reguleret siden 1980'erne, og det betyder, at den afskrækkende virkning i forbindelse med at foretage en ulovlighed ikke forekommer særlig stor, i hvert fald økonomisk set. Det fører vi nu up to date, så vi sikrer, at man, hvis man ikke overholder reglerne, også kan mærke det på pengepungen. Men jeg så gerne, at der ikke kom en eneste krone ind, for jeg ser jo gerne, at danskerne generelt er lovlydige.

Tak, og så er det hr. Henning Hyllested fra Enhedslisten for en kort bemærkning.

Som jeg konstaterede i mit indlæg, og som jeg også er blevet bekræftet i af transportministeren nu, så står vi jo her med et lovforslag, som er voldsomt beskåret i forhold til det, der blev sendt i høring. Jeg skal bare høre, hvornår det er planlagt, at vi så ser resten af det, vi så i udkastet til lovforslaget, som blev sendt i høring i oktober måned. Det står jo ikke i lovkataloget, at der skulle komme noget senere, og jeg vil bare høre, om man kan forvente, at det kommer her i indeværende folketingssamling.

Transportministeren.

Jeg tør ikke love hr. Henning Hyllested det. En gang imellem kan man bare lige så godt være fuldstændig ærlig. Der sker meget, når man starter som ny minister, og der kommer mange ting på bordet. Her var der nogle områder, bl.a. om kørsel med traktor under 3.500 kg osv., som jeg kunne se en række ting i, jeg gerne ville dybere ned i, før jeg fremsatte lovforslag om det. Så det, jeg kan sige til hr. Henning Hyllested, er, at jeg synes, det er vigtige temaer, som der også vil blive lovgivet om. Det vil jeg gerne forsikre om, men jeg vil også gerne have, at det er sådan, at når jeg fremsætter lovforslag, har jeg selv været i dybden med dem og har haft de dialoger, som jeg synes er nødvendige, med erhverv og alle mulige andre, også Folketingets partier. Så det kommer, men jeg tør ikke her i dag give hr. Henning Hyllested en dato for det.

Hr. Henning Hyllested for endnu en kort bemærkning.

Når jeg spørger, er det selvfølgelig, fordi det lidt har en betydning for nogle af de ting, vi behandler, bl.a. i dag. Derfor er det rimelig vigtigt for mig at få at vide, om man ikke, selv om man ikke udsteder garantier, har gjort sig nogen tanker om, hvornår man eventuelt vil fremsætte, om jeg så må sige, resten af det, der blev sendt ud som udkast. Bliver det i indeværende folketingssamling?

Transportministeren, værsgo.

Jeg vil ikke give en garanti for, hvornår det bliver, men jeg vil give den garanti til hr. Henning Hyllested, at det kommer, lige så hurtigt jeg føler mig parat til at kunne gøre det på ordentlig og gennemarbejdet vis.

Hr. Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg vil godt lige rose ministeren for at have pillet de dele ud, som bør undersøges nærmere, især det med vægtgrænsen på de 3.500 kg. Det er jeg glad for. Jeg går ud fra, at jeg kan tage det her som et signal om, at ministeren vil kigge seriøst på, om man skal gøre noget der.

Nu får man nogle bøder på 10.000 kr. for cabotagekørsel. Jeg tror, det er for lidt til, at det har den her afskrækkende virkning, men det må tiden jo vise. Mit spørgsmål er: Hvordan vil ministeren sikre, at der er en kontrolmulighed for at opdage ulovlig cabotagekørsel. I dag er der mig bekendt ikke rigtig nogen krav om kørebøger og fragtbreve, der skal medbringes i bilerne, osv., og hvis vi skal have en lovgivning om, at vi skal have forhøjede bøder, skal vi vel dybest set også vide, hvordan vi kontrollerer det her.

Transportministeren.

Det er jeg principielt selvfølgelig helt enig i. Det hjælper ikke noget bare på papiret at have et forhøjet bødeniveau, hvis man ikke får det kontrolleret. Jeg vil sige til hr. Kim Christiansen, at jeg tror, at vi her er inde i en eller anden ting, som ligger imellem mig og Justitsministeriet. De finanslovforhandlinger, som vi talte om før, betød jo også, at der blev givet øgede ressourcer til politiet til netop at føre kontrol på det her område. Så jeg tror, at svaret ligger et eller andet sted der.

Hr. Kim Christiansen for endnu en kort bemærkning.

Desværre rammer vi tit ind i den der gråzone mellem Transportministeriet og Justitsministeriet. Det skulle man måske tænke lidt over, når man samler ressortområder fremadrettet. Det er korrekt, at der er bevilget flere penge, 20 mio. kr., til en øget politiindsats, men det kræver jo, at politiet så har en kontrolmulighed, når de stopper bilerne, og det er den, jeg efterlyser lidt og beder om at ministeren måske vil gøre sig nogle tanker om. Hvad er det, politiet skal kigge efter, når de stopper en udenlandsk lastbil, og hvordan kan de se, om den her bil har foretaget ulovlig cabotagekørsel? Det var det ene.

Et lille tillægsspørgsmål er: Jeg ytrede i min ordførertale et ønske om, at man måske kunne dele det her lovforslag i en A- og en B-del. Det vil jeg da godt lige høre hvordan ministeren forholder sig til. Jeg kiggede ned på ministeren under min tale, og jeg så ikke nogen himmelvendte øjne eller noget. Så jeg tog det faktisk lidt som en positiv tilkendegivelse.

Transportministeren.

Først vil jeg gerne sige, at der er et fornuftigt og ordentligt samarbejde imellem Transportministeriet og Justitsministeriet, og det skal vi nok finde ud af. Jeg må bare være ærlig og sige, at jeg ikke kan reglerne om kørebøger osv., men det spørgsmål svarer vi meget gerne på i udvalgssammenhæng.

Med hensyn til deling af lovforslaget vil jeg bare sige, at jeg har fremsat et samlet lovforslag, og at det er mit udgangspunkt, men der går jo et udvalgsarbejde i gang nu, og jeg har respekt for den måde, folketingsudvalg arbejder på. Det skal jeg jo som princip ikke blande mig i. Men jeg har fremsat et samlet lovforslag.

Tak til transportministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.