Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 46:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. (Ophævelse af ret og pligt til tilbud af mindst 6 måneders varighed for unge under 30 år og ophævelse af ret og pligt for dagpengemodtagere til fuldtidsaktivering efter 123 ugers ledighed m.v.).

Af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen).

(Fremsættelse 30.11.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Hans Andersen som ordfører for Venstre.

Regeringen foreslår med dette lovforslag to ændringer af lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Loven har til formål at medvirke til at gøre beskæftigelsesindsatsen mere individuel for de ledige. Der er i beskæftigelseslovgivningen regler, der gælder for forholdsvis snævre grupper, og som ikke har nogen decideret beskæftigelseseffekt, men derimod kan forekomme unødig bureaukratiske over for de ledige og kommunerne.

Med dette lovforslag foreslås at ophæve bestemmelserne om, at første ret og pligt tilbud til unge modtagere af arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælpsmodtagere under 30 år skal have en varighed på mindst 6 måneder. Fremover skal det være på 4 uger, hvilket også gælder for ledige over 30 år. Desuden foreslås det at ophæve bestemmelserne om fuldtidsaktivering af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge efter 123 ugers ledighed.

Varighedskravet for tilbuddet på mindst 6 måneder til unge under 30 år er kommenteret i bemærkningerne til lovforslaget. Det er løbende blevet mødt med kritik af, at det både er vanskeligt at administrere og kan medvirke til meningsløs aktivering, men samtidig skal vi jo være opmærksomme på, at denne lovændring ikke betyder, at de unge ikke skal holdes til ilden. En forringet kontakt med de unge ved vi giver større ledighed.

I forhold til at ophæve bestemmelserne om fuldtidsaktivering af modtagere af arbejdsløshedsdagpenge efter 123 ugers ledighed nævnes det igen i bemærkningerne til lovforslaget, at det er bureaukratisk at have et sæt særlige regler for en så relativt lille gruppe af ledige, når dagpengeperioden ændres til 2 år. Det er ofte vanskeligt for kommunerne at finde meningsfulde tilbud, der lever op til kravet om 30 timers aktivering. Der er risiko for, at disse dagpengemodtagere vil få tilbud, der alene gives som følge af reglen om fuldtidsaktivering, uden hensyn til hvilke tilbud den enkelte ledige har behov for.

Kommunernes jobcentre vil med dette lovforslag opleve mere fleksibilitet, og de unge må forventes at få aktivering med mening, når der ikke længere er de samme krav om mindste aktiveringsperioden på 6 måneder.

Det skal nævnes, at med vedtagelsen af dette lovforslag reduceres omkostningerne til aktiveringstilbud m.v. med 152 mio. kr. i 2012 stigende til 165 mio. kr. årligt i 2014 og frem.

På den baggrund og med baggrund i, at vi igennem længere tid har talt om, hvordan vi kan gøre op med den meningsløse aktivering, vil jeg anbefale dette lovforslag fra Venstres side. Tak.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen spørgsmål. Så er det hr. Leif Lahn Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Når hårdtarbejdende mennesker i det her land ender i arbejdsløshed, er det selvfølgelig vigtigt, at vi giver dem de bedst mulige rammer for hurtigt at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Det kan selvfølgelig være svært i de her krisetider, hvor der netop er en stor mangel på arbejdspladser. Derfor er det jo også særlig vigtigt, at vi tilbyder de ledige en ordentlig og meningsfuld aktivering, der netop kan hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet.

Aktivering bør ikke handle om, hvad der er den letteste løsning for hele systemet, men bør derimod handle om at give fleksible tilbud, der lige netop er tilpasset den enkelte. Socialdemokratiet mener selvfølgelig, at vi skal væk fra de her bureaukratiske løsninger. Og vigtigst af alt er, at vi skal have tilliden tilbage til medarbejderne i jobcentrene, og at vi så vidt muligt skal have afskaffet bureaukratiet og de regler, der ikke virker.

Det forslag, som regeringen har fremsat, vil medføre afbureaukratisering. For det første medfører forslaget, som den tidligere ordfører sagde, at ret og pligt til tilbud på mindst 6 måneder til unge ledige under 30 år afskaffes. Jeg er af den overbevisning, at reglen om tilbud på mindst 6 måneder til ledige under 30 år ikke er til alles bedste. Her må det selvfølgelig vurderes fra person til person, hvilket tilbud der er gavnligt for den enkelte ledige.

For det andet omhandler forslaget en ophævelse af bestemmelsen om ret og pligt til fuldtidsaktivering for dagpengemodtagere efter 123 ugers ledighed. Denne gruppe af dagpengemodtagere bliver mindre og mindre, efter at dagpengeperioden er blevet ændret fra 4 år til 2 år, og ordningen vil stort set være udfaset i 2013. Det vil derfor være bureaukratisk at beholde et sæt regler, som påvirker en relativt lille gruppe ledige. Jeg er desuden af den opfattelse, at det ikke er alle langtidsledige, der vil få gavn af 30 timers fuldtidsaktivering om ugen. Vi skal igen her give de langtidsledige mere fleksible og individuelle tilbud, som netop passer til den enkeltes behov.

Socialdemokraterne ved godt, at dette forslag ikke er med til at afbureaukratisere hele beskæftigelsesindsatsen, men det er et godt skridt på vejen mod bedre aktiveringsforløb. Derfor støtter Socialdemokraterne forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Bent Bøgsted som ordfører for Dansk Folkeparti.

Jeg vil starte med at sige, at Dansk Folkeparti kan støtte forslaget. Det går jo ud på at fjerne ret og pligt til tilbud med en sammenhængende varighed på mindst 6 måneder for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Vi skal så lige i den forbindelse være opmærksomme på, at vi ikke går over i den anden grøft, så der slet ikke bliver foretaget noget, og derfor er jeg også spændt på at se, hvad ministeren fremover kommer med af indsats for, hvordan vi får de ledige i arbejde – især de unge under 30 år. Det kan give nogle problemer. Det kan være godt, hvis kommunen lever op til det, vi forventer, men det kan som sagt også gå over i den anden grøft, hvor kommunen går helt i stå og så ikke foretager sig noget, og det er det, jeg håber ministeren holder øje med.

Det næste punkt er så ophævelse af bestemmelserne om ret og pligt til fuldtidsaktivering for dagpengemodtagere efter 123 ugers ledighed. Det siger sig selv, at det, når dagpengeperioden er sat ned til 2 år, jo er en ordning, der er under udfasning og ikke vil være gældende fremover. Så vi kan fuldt ud støtte, at det fjernes nu her. Det vil så også være et bidrag til at nedbringe antallet af de mange sider, der var i den store a-kasse-bog på vistnok 27.000 sider, vi havde ude på Slotspladsen for et stykke tid siden. Det her kan måske være medvirkende til, at nogle få sider kan pilles ud af den omfattende bog med de regler, som a-kasserne skal administrere. Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Nadeem Farooq som ordfører for De Radikale.

Tak. I lighed med det lovforslag, vi behandlede lige før, nemlig lovforslag nr. L 45, er der også rigtig god ræson i og rigtig god mening i det her forslag. Dette lovforslag sigter på at gøre beskæftigelsesindsatsen mere fleksibel og at give mulighed for en mere individuel tilrettelæggelse af indsatsen over for de ledige.

Det er vigtigt, at vi gennemfører en arbejdsmarkedsindsats, som virker, og som har størst beskæftigelseseffekt, for det, vi ikke skal glemme, er jo, at målet med alt det her, vi laver, når vi taler om arbejdsmarkedsindsats, er at få de ledige ud på arbejdsmarkedet og helst til et ordinært job. Derfor er det også vigtigt, at vi ser på, hvad der virker og ikke så meget på varighed af indsats og mere procesorienterede ting. Vi har tillid til, at man ude i jobcentrene, hos de lokale medarbejdere i jobcentrene, er i stand til at tilrettelægge en indsats, som har effekt. Det er klart, det er ude lokalt, at man ved, hvor skoen trykker.

Det er også vigtigt at pointere, at det her forslag skal ses som et led i et længerevarende eftersyn af beskæftigelsesindsatsen. I Det Radikale Venstre stiller vi os ikke tilfreds med, at vi nu skærer en lille smule ned på bureaukratiet og frigør nogle penge, det er tiltrængt, men det er blot et led i et større eftersyn. Det er helt essentielt at sige, at vi skal skrue ned på bøvlet og bureaukratiet, som der er meget af, og have større fokus på det, som virker, for nu at gentage mig selv, og det er jeg sikker på vi også får lejlighed til at have i det nye år, så det glæder jeg mig rigtig meget til.

Med de bemærkninger vil jeg sige, at Det Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Tak til den radikale ordfører. Hr. Eigil Andersen som SF's ordfører.

Det har aldrig været SF's opfattelse, at det med, at en størrelse passer til alle, er et godt princip, når det drejer sig om aktivering af arbejdsløse. Med hensyn til aktivering af unge, der har skullet aktiveres sammenhængende mindst 6 måneder, har resultatet i en del tilfælde været, at kommunerne har været tvunget til at finde en aktivering, som var irrelevant for den unge eller havde en for dårlig kvalitet. Det var med andre ord meningsløs aktivering.

Det samme gælder for langtidsledige og deres aktivering. Det kan være svært for kommunen at finde en aktivering, som den enkelte langtidsledige har glæde af, altså en meningsfuld aktivering, og det firkantede lovkrav om, at der skal være mindst 30 timers aktivering i en lang periode bør derfor ophæves. Aktiveringstilbud skal i stedet for omfang og længde fokusere på, om det forøger den arbejdsløses muligheder for at komme i arbejde igen. Så enkelt er det.

Det er også årsagen til, som den radikale ordfører også var inde på, at der er en lang række andre bestemmelser omkring aktivering af arbejdsløse, samtalehysteri m.v., som vi bør kigge på i den kommende tid for at lave store forbedringer. Det sukker de arbejdsløse efter, men jeg er også overbevist om, at arbejdsgiverne sådan set også sukker efter det, fordi det vil føre til, at der i flere tilfælde vil ske en meningsfyldt aktivering, som de danske arbejdsgivere også vil have glæde af.

Men konkret om det her lovforslag vil jeg sige, at SF stemmer for det.

Tak til SF's ordfører. Hr. Christian Juhl som ordfører for Enhedslisten.

Det er fornuftigt, at man vil afskaffe noget meningsløs aktivering, da 6 måneders tvangsaktivering i de fleste tilfælde ikke gavner den arbejdsløse eller bringer ham eller hende videre. Hvem har dog for pokker fundet på den regel? Vi må så håbe, at ophævelsen bliver fulgt op af individuelt tilpassede, meningsfulde og kompetencegivende tilbud til de ledige i stedet for, så der bliver tale om en reel opkvalificering. Her tænker jeg først og fremmest på faglige kurser og ordinær uddannelse.

På samme måde er det også fornuftigt at ophæve fuldtidsaktivering af arbejdsløse a-kasse-medlemmer efter 123 ugers ledighed, men for den her gruppe er det endnu mere vigtigt, at der bliver taget hånd om hver enkelt og ydet en indsats med opkvalificering, kurser og uddannelse, der gør de arbejdsløse bedre rustet til at komme tilbage til arbejdsmarkedet igen, og der skal vi være mere konkrete end bare at sige ret og pligt, og at det nu er for galt i forbindelse med det ene og andet moralske spørgsmål, som vi har hørt på de senere dage.

Generelt ønsker Enhedslisten, at de arbejdsløse får flere rettigheder i forhold til deres deltagelse i kurser og uddannelse, og at vi fortsætter processen, der kort kan beskrives med, at vi fjerner dum aktivering og indfører uddannelse og opkvalificering. Derfor vil vi stemme for forslaget.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Forslaget her går ud på at reducere aktiveringsindsatsen. Det vil man bl.a. for at spare penge, for at mindske bureaukratiet og for ikke at udsætte ledige for alt for meget meningsløs aktivering. Det er sådan set gode ting. Det er godt at gå efter besparelser, mindre bureaukrati og mere frihed. Det kan vi i Liberal Alliance godt lide.

Men forslaget her er kun en meget lille justering af et grundlæggende defekt system – en lappeløsning, som ikke nytter noget, fordi det, der skal justeres på, også er en lappeløsning, som man har indført, fordi man ikke ønsker at tage fat om nældens rod. Vi står i dag i en situation, hvor det for alt for mange mennesker ikke kan betale sig at arbejde. Vi har nogle massive incitamentsproblemer, fordi mange mennesker ikke har nogen økonomisk gevinst ved at tage et arbejde. Der er ikke noget incitament til at arbejde, fordi der ikke er nogen gevinst ved det.

Så har man indført aktivering, som med et afsindigt bureaukrati tilskynder ledige til at komme i arbejde, fordi det simpelt hen ikke er rart at være i aktivering. Men er det hensigtsmæssigt at have et enormt bureaukrati, som koster milliarder, og som dybest set kun er en lappeløsning, i stedet for at løse selve problemet? Nej, selvfølgelig ikke. Det er dyrt, besværligt og unødvendigt bureaukratisk. Vi skal i stedet have modet til at se virkeligheden i øjnene, og vi skal turde tale om problemerne – de reelle problemer – for ellers kan vi aldrig finde hensigtsmæssige løsninger på dem. At diskutere lappeløsninger på lappeløsninger forplumrer kun debatten, og det gør det sværere at tale om det grundlæggende problem. Det er enormt vigtigt, at vi kan tale om og identificere de egentlige grundlæggende problemer, vi har i samfundet, for det er første skridt på vejen til at løse dem. Det lægger lovforslaget her desværre ikke op til.

Selv om der er mange fine ord og gode intentioner i lovforslaget, løser det ikke vores problem, for det skal kunne betale sig at arbejde, også for de lavest lønnede. I Liberal Alliance ser vi gerne, at man får mindst 2.000 kr. ud af at tage et arbejde – ja, gerne over 5.000 kr. Som det ser ud i dag, har mange mennesker nemlig ikke lyst til at tage et arbejde. Hver tredje kvinde på kontanthjælp i matchgruppe 1 ønsker slet ikke at komme i arbejde, for der er jo ikke nogen gevinst ved det. Så er det da klart, at det for mange er rarere at gå hjemme. 46 pct. af alle kontanthjælpsmodtagere svarer, at de ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er næsten halvdelen af alle kontanthjælpsmodtagerne. Det er en hån mod dem, der arbejder og skaber værdi. Det er her, vi skal sætte ind og finde løsninger. Vi kan diskutere kortere, længere eller mere eller mindre bureaukratisk aktivering, og vi kan diskutere uddannelsestvang – altså at unge skal tvinges til at tage en dyr uddannelse, som de måske hverken har interesse i eller motivationen til – eller andre måder at tvinge folk i arbejde på, men det kommer vi bare ikke nærmere en løsning ved, for der er ikke noget, der løser det grundlæggende problem: at vi har et system, som belønner folk for ikke at arbejde, selv om de sagtens kan skabe værdi i stedet for kun at forbruge værdi.

Hvis vi kunne tage ordentligt fat om de grundlæggende problemer i det her system, ville vi slet ikke have behov for at tvinge folk i arbejde. Hvis vi her i Folketinget sørgede for, at det altid kunne betale sig at gå på arbejde, så man mindst har 2.000 kr. i gevinst – og gerne meget mere – ville de ledige have et reelt incitament til at arbejde. Vi behøver ikke at gøre tingene mere komplicerede, end de er.

Men hvad er det så, der bliver fremlagt i det her lovforslag? Man vil gerne reducere bureaukratiet ude i kommunerne, ved at der ikke skal stilles helt så store krav til aktivering, og det er jo i sig selv fint, men man fjerner altså incitamentet til at komme i arbejde, og derfor vil konsekvensen være, at der kommer færre i beskæftigelse. Det er i direkte modstrid med regeringens erklærede intentioner. Det kommer oven i, at man i forvejen vil afskaffe starthjælpen og kontanthjælpsloftet, hvilket også vil mindske incitamentet til at komme i arbejde. Hvad er alternativet? Hvad sætter man i stedet? Ikke noget. Man lader i stedet kommunerne bestemme, hvordan aktiveringen skal foregå. Det er i sig selv også fint, men det, der her foreslås, vil mindske arbejdsudbuddet. I stedet for skulle man fokusere på en større reform, så man kan sørge for, at det altid kan betale sig at komme i arbejde.

Vi stiller os kritisk over for det her forslag, men vi vil følge det i udvalgsarbejdet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Juhl.

Jeg kan forstå på ordføreren, at det værste problem er, at folk ikke vil tage et arbejde. Jeg har tit drømt om at få mig en rød Ferrari. Jeg er holdt op med at ønske det, fordi det aldrig bliver virkelighed for mig. Hvis nu en arbejdsløs drømmer om at få det bedste af alle job i verden, men kan se, at hver gang, vedkommende søger, så er der ingen job til ham eller hende, hvordan kan det største problem så være, at det ikke kan betale sig at gå på dagpenge?

Ordføreren.

Jeg synes, den seneste tid har dokumenteret, at der er arbejdspladser i Danmark, arbejdsgivere, som ikke kan få dansk arbejdskraft. Der var et eksempel på Fyn med et gartneri, som ikke kunne ansætte danskere, fordi det ikke kunne betale sig for danskere at komme i arbejde. De havde kun ansat polakker og slovakker.

Jeg har selv snakket med arbejdsgivere, også her i København, som ikke kan få dansk arbejdskraft. De kan ikke få folk til at gå med aviser om natten, fordi de folk ikke får noget ud af det. Jeg ved godt, at man fra nogle partiers side fuldstændig ønsker at lukke øjnene for, at det, at der er en gevinst ved at komme i arbejde, rent faktisk betyder noget. Det synes jeg er uansvarligt. Det er både en uansvarlig arbejdsmarkedspolitik, og det er en uansvarlig socialpolitik.

Hr. Christian Juhl.

Nu kan det nok ikke nytte at spørge en gang til, om det største problem er, at der er nogle enkelte i dagpengesystemet, der ikke synes, de har lyst til at gå på arbejde, så jeg vil prøve at spørge på en anden måde: Når nu konsekvenserne ved ikke at tage et stykke arbejde er, at man så får lukket kassen, i første omgang i en periode, som er ret voldsom i forhold til andre konsekvenser i det her samfund, og i anden omgang ved at man totalt mister sine dagpenge, er der så ikke maksimale konsekvenser ved ikke at tage et stykke arbejde? Og når nu fakta er, at der for hvert ledig job i Danmark, der bliver formidlet via arbejdsformidlingen – og jeg har også hørt rygter om arbejdsgivere, der påstår, at de ikke kan få arbejdskraft, de skulle tage at prøve, skulle de, enten i fagforeningen, a-kassen eller også i jobcentrene – er der mindst otte ledige, som gerne vil have det, hvor er så problemet?

Ordføreren.

I spørgsmålet ligger spørgeren op til den præmis, at der kun er et bestemt antal job i et samfund. Det er der jo ikke. Den politik, vi fører herinde, kan være med til at skabe job, og en del af den politik, ikke hele løsningen, men en del af den politik bør være, at det skal kunne betale sig at komme i arbejde.

Spørgeren kan ikke ignorere det faktum, som også kom frem i Jyllands-Posten her til morgen, at der er nogle mennesker, som ikke ønsker at komme i arbejde, også selv om der er job derude. Ikke attraktive job, men job, der kræver, at man tager ud i kulden, går ud om natten og deler aviser ud, at man står i et gartneri. Det er ikke altid spændende, men de job er der, og de, der udfører de job, skal have noget ud af det.

Hr. Eigil Andersen for en kort bemærkning.

Der er en hel del ufaglærte job i Danmark, hvortil der er 600, 700, ja, 800 ansøgere – det er arbejdsløse, der søger sådanne job. Hvad er ordførerens kommentar til det? Er det et tegn på, at folk ikke vil søge arbejde?

Ordføreren.

Selvfølgelig er der mennesker, der gerne vil have et arbejde, selvfølgelig, det vil langt de fleste. Det er virkeligheden, selvfølgelig er det sådan. Men det betyder ikke, at man herinde efter vores opfattelse skal lukke øjnene for de helt åbenbare incitamentproblemer, der er.

Vi har skabt et samfund, som holder folk på passiv forsørgelse. Det er ikke rimeligt. Og det er ikke et moralsk godt funderet samfund, der fører en sådan politik. Vi har 840.000 personer på passiv forsørgelse, og det er ikke en konsekvens af den krise, vi er i nu; det er en konsekvens af den politik, der har været ført i det her land gennem de sidste 50 år, i øvrigt stik imod intentionerne om, hvad det her samfund skulle gå ud på.

En del af problemet er, at der er incitamentsproblemer i forbindelse med at komme i arbejde. Det er et faktum, det er velbelyst, det må vi ikke lukke øjnene for.

Så er det hr. Eigil Andersen.

Når der i nogle tilfælde er 600,700 eller 800 arbejdsløse, der søger et ufaglært job, synes jeg ikke, at det er tegn på, at der mangler vilje til at søge arbejde. Derimod mener jeg, at det er et tegn på, at der mangler arbejdspladser.

Derfor vil jeg gerne spørge ordføreren: Hvad er Liberal Alliances bidrag til at skaffe job til de 700-800, der søger den samme stilling? Og jeg vil gerne sige, at hvis svaret handler om Liberal Alliances fantasifulde skatteplan og fyring af 40.000 offentligt ansatte, anser jeg ikke det for et bidrag til, at der bliver skabt job, så jeg vil gerne spørge ordføreren: Hvad er Liberal Alliances konkrete forslag, som kan medvirke til, at der bliver skabt 10.000 eller 20.000 job næste år og næste år igen?

Ordføreren.

Det er jo sådan en meget smart retorik at bruge, når man siger, at man ikke vil høre det, som er vores politik, og at den drejer sig om en fantasifuld plan. Så må jeg bare sige, at vi sådan set er det eneste parti, som har ladet vores plan gennemregne af uafhængige økonomer, som siger, at alt andet lige skaber vores politik job, mange job, op mod 210.000 job – alt andet lige er det det, de siger. Det gør den, præcis som jeres gør det.

Nu har oppositionen så lagt en plan frem, hvor man vil spytte 18 mia. kr. i økonomien, og regeringen siger selv, at frem mod år 2020 betyder det, at vi netto mister 7.000 job. Det er regeringens egne tal, og det er det, kickstarten koster, hvis der ikke kommer gang i væksten. Og det er jo præcis den samme præmis.

Jeg må bare henlede opmærksomheden på, at både Skattekommissionen og Velfærdskommissionen peger på, at vi har en alt for stor offentlig sektor med alt for mange offentligt ansatte, og at vi skal sænke skatten for at få skabt velstand i det her land.

Der er ikke flere spørgsmål til ordføreren, så tak til ham. Så er det fru Mai Henriksen som konservativ ordfører.

Tak for det. Venstre har jo på fornem vis redegjort for de to dele i lovforslaget, der er.

Det er helt afgørende for Konservative, at beskæftigelsesindsatsen bliver mere individuel. Der er behov for mere fokus på den enkelte borger. Vi tror på mindre system, og vi tror på mere fokus på mennesket, vi tror på mere fleksibilitet, og det hænger rigtig godt sammen med de konservative værdier.

Skulle vi ønske os noget mere, bliver det en mere håndholdt indsats, en mere helhedsorienteret indsats ude i kommunerne. Vi vil også gerne benytte lejligheden i dag til at indskærpe, at vedtagelsen af det her lovforslag ikke nødvendigvis vil betyde, at al kassetænkning med hensyn til de ledige nu forsvinder. Så der er altså god grund til også i fremtiden at holde et vågent øje med det her område, men det her er dog et skridt i den rigtige retning. Det er altid vigtigt at vurdere, om systemet er til for borgerne, eller om det rent faktisk er omvendt, og for os kommer borgerne altid først.

Konservative kan støtte det her lovforslag.

Tak til den konservative ordfører, der er ikke nogen bemærkninger. Så er det beskæftigelsesministeren.

Tak for både behandlingen og diskussionen. Jeg er glad for, at lovforslaget her kan vedtages med så bredt et flertal. Jeg synes selvfølgelig også, det er modigt af de tidligere regeringspartier at gå ind i den her diskussion med åbne øjne. Der er blevet ført en politik på beskæftigelsesområdet, som ikke altid har gavnet den enkelte ledige og dermed det danske arbejdsmarked. Derfor er jeg glad for, at vi i fællesskab udogmatisk, praktisk og med det enkelte menneske for øje kan ændre arbejdsmarkedspolitikken, beskæftigelsespolitikken i den retning, at der bliver mere fokus på de individuelle behov og løsninger.

Jeg er meget enig med Det Konservative Folkeparti, når fru Mai Henriksen siger, at det er nødvendigt at holde et vågent øje med den samlede beskæftigelsesindsats. Vi har tænkt os at gøre lidt mere end det. Vi indbyder Folketingets partier til et bredt samarbejde om en reform af den aktive beskæftigelsespolitik, og der håber jeg selvfølgelig, at også den nuværende opposition vil gå ind i arbejdet.

Jeg synes, det er fuldstændig rigtigt, når Venstres og Dansk Folkepartis ordførere siger, at de ændringer, vi laver på ungeområdet, jo ikke må betyde, at de unge ikke er underlagt en aktiv og ambitiøs indsats. For især de unge gælder det om at få væk fra passiv overførselsindkomst og ind på arbejdsmarkedet.

Jeg er meget, meget enig med hr. Christian Juhl fra Enhedslisten, der siger, at det er vigtigt at tage hånd om den enkelte ledige og identificere, hvilke udfordringer og begrænsninger der måtte være, sådan at vi hjælper de alt for mange mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, ind på arbejdsmarkedet igen.

Så siger ordførerne fra både Det Radikale Venstre og SF, at det her er et godt lille lovforslag, der tager nogle skridt i den rigtige retning, men også fra de to partiers side efterlyses der egentlige og større reformer, og det kommer der. Vi har fra regeringens side foreslået reformer af både den aktive beskæftigelsespolitik, kontanthjælpsområdet, sygedagpengeområdet og derudover også af førtidspensionsområdet og fleksjobområdet. Og jeg håber, at de principper, der ligger til grund for lovforslaget her, nemlig at vi skal bringe folk i arbejde, men at vi skal gøre det individuelt, fleksibelt og målrettet, også kan danne grundlag for reformerne.

Så vil jeg sige her afslutningsvis, at det under mig, at Liberal Alliance ikke klart tilkendegiver, at de vil stemme for lovforslaget, for jeg skal gøre partiet opmærksom på, at en del af de ændringer, der er i det her lovforslag, jo er medfinansierende for nogle af de øvrige finanslovaftaler, som Liberal Alliance indgår i. Og jeg antager selvfølgelig, at det er sådan, at når man kan bruge penge, der frigøres i lovforslaget her, på andre områder i finansloven, er man også med til at vedtage det lovforslag, som giver det provenu, der skal til, for at andre ændringer kan igangsættes.

Men ellers glæder jeg mig til, at vi både i udvalget og senere sammenhænge kan diskutere, hvordan hele Folketinget kan bidrage til en beskæftigelsespolitik i Danmark, der gavner den enkelte ledige og gavner dansk erhvervsliv, for der er behov for begge dele.

Der er en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.

Hvis det er politiforliget, som – kan jeg forstå – nogle af pengene skal bruges på, vil jeg bare lige understrege, at vi ikke er med i det forlig.

Ministeren.

Sådan forholder det sig ikke. Det er rigtigt, at den del af lovforslaget, der handler om aktivering af dem under 30 år, er finansierende for den politiaftale, der er indgået. Men den del af lovforslaget, som Liberal Alliance nok skal være ret optaget af, er den, der handler om afskaffelse af fuldtidsaktivering af ledige, der har gået ledig i mere end 123 uger, for den finansierer den fordeling af forskningsreserven, som er en del af finansloven for 2012. Jeg lægger selvfølgelig til grund, at når man er med til at udmønte penge på forskningsområdet, vil man også stemme for et lovforslag, som sikrer det provenu. Men det kan vi måske vende tilbage til.

Hr. Joachim B. Olsen? Nej.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet. Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.