Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 43:

Forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer. (Gruppevise forbud mod euforiserende stoffer).

Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag).

(Fremsættelse 30.11.2011).

Forhandlingen er åbnet. Fru Jane Heitmann som ordfører for Venstre.

Det er jo fantastisk at få lov til at stå og tale om euforiserende stoffer på den dag, hvor man skal holde sin jomfrutale.

Verden er jo et forunderligt sted at være, tiderne skifter, sproget forandrer sig, og alting omkring os bliver mere og mere avanceret. Udtryk, som vi brugte for få år siden, er i dag yt, og ting, som var moderne og spændende og banebrydende for 5 år siden, er i dag common knowledge. Verden omkring os står aldrig stille, og den sover aldrig.

I dag skal vi førstebehandle et tillæg til den eksisterende lov om euforiserende stoffer, nemlig gruppevise forbud mod euforiserende stoffer. Forslaget til lovændringen er netop udsprunget af, at tiderne skifter og verden omkring os bliver mere og mere avanceret på forskellige niveauer. For ganske få år siden var ord som kat, rakettrip, boomers og spice udtryk, som ingen rigtig vidste, hvad dækkede over. I dag ved vi, at disse udtryk dækker over kemiske forbindelser, som på den ene eller den anden måde virker euforiserende. Udtrykkene dækker over kemiske forbindelser som cannabinoider, phenetylaminer, cathinoner og tryptaminer.

I dag er lovgivningen indrettet sådan, at man kun kan forbyde stoffer, som isoleret set har en euforiserende virkning. Lovforslaget her sigter mod at forbyde hele grupper af stoffer, som antages at have euforiserende virkninger, også selv om det ikke kan udelukkes, at enkelte stoffer inden for de enkelte grupper ikke nødvendigvis har euforiserende virkning, en problemstilling, som jeg vender tilbage til lidt senere.

Den gældende lovgivning har givet bagmænd frit spil til hæmningsløst at kunne forandre enkle molekylære forbindelser eller placeringer på et givent ulovligt stof og dermed principielt skabe et nyt og lovligt narkotisk stof. Det er fuldstændig uacceptabelt, at man så nemt og skruppelløst har mulighed for at producere og sælge euforiserende stoffer, ofte til unge og glade mennesker i nattelivet, som efterfølgende spiser, ryger, drikker eller tygger disse stoffer, alle med liv og helbred som indsats. Det må stoppes.

I Danmark har vi ca. 27.000 mennesker med et stofmisbrug, dvs. et vedvarende forbrug af stoffer, der medfører fysiske, psykiske og/eller sociale skader. Officielt dør der 275 mennesker om året direkte på grund af stoffer, og man må regne med, at endnu flere dør af at tage stoffer, fordi det giver en farlig og sundhedsskadelig måde at leve på. Derfor dør mange stofmisbrugere af sygdomme, som andre på deres alder ikke får. Gennemsnitsalderen for en, der dør af sit stofmisbrug, er 36 år.

Ifølge Sundhedsstyrelsen behandles der ca. 1.200-1.400 forgiftninger med stoffer på hospitaler og skadestuer. Der behandles 4.000 mennesker årligt for en psykisk sygdom på et af landets hospitaler med psykiske eftervirkninger, der har forbindelse til brug af stoffer. Der behandles også hvert år ca. 13.000 personer for deres misbrug på behandlingsinstitutioner. Hvert år sigtes omkring 10.000 personer for narkotikarelateret kriminalitet. Det er altså ikke småpenge, som samfundet kaster efter de store menneskelige tragedier, som et misbrug fører med sig.

Jeg har med glæde noteret mig, at lovforslaget blev sendt i høring under den tidligere VK-regering og nu er fremsat af den nye røde regering. Det må betyde, at der er bred politisk opbakning til, at vi fra Folketingets side er os vores ansvar bevidst i en omskiftelig verden, hvor virkeligheden af og til overgår vores vildeste fantasier.

Høringssvarene i perioden har været til at overse. Der er et enkelt høringssvar fra Landsforeningen af Forsvarsadvokater, som har givet anledning til en mindre korrektion, idet foreningen påpeger, at det bør give anledning til bekymring, og jeg citerer: »at indføre en retstilstand, hvor man som borger ikke på forhånd kan vide, om et stof er omfattet eller ikke omfattet af et generelt forbud mod »hele grupper af ensartede stoffer««.

Jeg kan kun bakke op om landsforeningens bekymring og ser frem til den videre behandling af denne problemstilling, når vi skal behandle lovforslaget i udvalget.

Det skal dog præciseres, at anvendelse i medicinsk eller videnskabeligt øjemed ikke vil blive hindret af gruppevise forbud, ligesom man både i Irland og i England har gode erfaringer med en lignende lovgivning.

Jeg skal hermed på Venstres vegne anbefale, at lovforslaget sendes videre med henblik på en senere endelig vedtagelse.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen spørgsmål, så det er fru Sophie Hæstorp Andersen som socialdemokratisk ordfører.

Socialdemokraterne arbejder for at mindske udbredelsen af illegale stoffer og hjælpe stofafhængige til et værdigt liv. Det kræver en bred, helhedsorienteret indsats, hvis færre skal udvikle stofmisbrug, og flere skal ud af deres afhængighed, samtidig med at skaderne af det misbrug, der trods alt finder sted, begrænses.

Der er fortsat rigtig store udfordringer på narkotikaområdet. Antallet af stofmisbrugere i Danmark er steget fra 28.000 til 33.000 bare fra 2006 til 2009, og antallet af mennesker, der fortsat dør med relation til narkotika, er ligeledes steget igennem årene til 276 dødsfald i 2009, et tal, der heller ikke blev sænket markant i 2010. Brugen af kokain i de større byer er vokset, og det samme er antallet af indlæggelser med forgiftninger på landets sygehuse, ligesom der ses et stigende antal stofrelaterede diagnoser blandt patienter i psykiatrisk behandling. Udviklingen viser, at den danske narkotikapolitik har brug for at gå nye veje. Det er hverken tilfredsstillende, at antallet af narkotikarelaterede dødsfald fortsat er voldsomt højt, eller at antallet af stofmisbrugere er stigende. Derfor er det tid til at gå nye veje.

Vi mener, at stofafhængighed både er et sundhedsmæssigt og et socialt fænomen. For mange stofmisbrugere er afhængigheden en kritisk overgangsfase, som kan overvindes med den rette hjælp. Narkotikapolitikken skal derfor støtte den proces frem for at hæmme den.

Det gælder også forebyggelsesindsatsen. Det er nok en af de vigtigste indsatser i narkotikapolitikken. Kan vi begrænse, at unge i den mest udsatte aldersgruppe mellem 16 og 24 år begynder at eksperimentere med narkotika, kan vi mindske tilgangen til og markedet for illegale stoffer. Illegale stoffer er nemlig mest udbredt blandt helt unge under 25 år, som oftest indtager hash, amfetamin og ecstasy, og som den tidligere ordfører også var inde på, ja, så er fantasien jo, kan man sige, stor, når det omhandler de mennesker, som laver stoffer til det her marked. Det kan ske i garager, det kan være andre steder, hvor man eksperimenterer med at lave nye spændende kemiske ting, som man derefter sender på markedet med argumentet, at det jo fortsat er legalt, fordi det ikke er blevet stoppet.

Udbredelsen af de illegale stoffer ligger nogenlunde stabilt, men særlig er der et stigende antal unge, der har et aktuelt kokainmisbrug, og det vidner om, at vi skal lave en større forebyggende indsats i de kommende år, og at vi også skal nytænke denne indsats.

Dette lovforslag gør det som sagt muligt at nedlægge forbud mod hele grupper af ensartede stoffer, så man også kan forbyde andre stoffer i samme gruppe, der formodes at have en euforiserende virkning. Forudsætningen for, at man kan forbyde hele grupper af stoffer, er, at det sker efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen eller kommer i internationalt regi, og vi reviderer loven igen efter nogle år.

Jeg synes, det er et vigtigt tiltag, fordi det gør, at vi kan springe hurtigere til og sende klare signaler til de unge om, at de her stoffer både er farlige og illegale, men jeg synes også, det må siges, at det ikke er et forslag, der kan stå alene i den danske narkotikapolitik. Vi har behov for, at vi i stigende grad laver en forebyggelse, der baserer sig på tillid blandt unge til, at man kan få hjælp og rådgivning hos sin lærer, i sin skole, hos politiet, hos sundhedsmyndighederne, på Giftlinjen og andre steder.

Hvis man er i tvivl om noget, hvis man er i tvivl om, at det, man nu bliver tilbudt, er noget, der kan være farligt, hvis man er bange for, at ens venner er på vej ud i noget, der ikke er godt, så skal man altid have tillid til, at der er hjælp at hente, og at der er rigtig vejledning og støtte at hente, og at man ikke bare bliver slået oven i hovedet, hvis man kan sige det sådan. Der har været – og er stadig væk – alt for mange historier om unge, der er bange for at søge hjælp, fordi de er bange for, at politiet skal anholde dem eller give dem en bøde, eller at det skal komme deres forældre for øre. Mit håb er også, at vi ikke alene med det her lovforslag, men også i fremtiden kan gøre det bedre og mere sikkert for unge at melde sig selv, hvis man kan sige det sådan, og at modtage rådgivning og hjælp, når det handler om illegale stoffer, hvad enten der er tale om hash, kokain eller – som i det her tilfælde – helt nye stoffer, som først lige er ved at blive udviklet. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det her er jo et rigtig vigtigt område, og det er rigtig dejligt, at vi her kan opleve, at regeringen faktisk interesserer sig for at begrænse udbredelsen af euforiserende stoffer. Det står lidt i modsætning til, at man samtidig ønsker at fjerne grænsekontrollen, som jo faktisk selv i den korte tid, den er blevet effektueret, har vist sig voldsomt effektiv i forhold til at begrænse indstrømningen af de her stoffer i landet. Man har faktisk fundet tusinder af ton ved den grænsekontrol, der har fået lov at være.

Formålet med lovforslaget er jo at supplere den eksisterende lovgivning om enkeltvise forbud mod euforiserende stoffer med et system med forbud mod hele grupper af ensartede stoffer. Man tilsigter at forebygge udviklingen af nye stoffer inden for grupper af euforiserende stoffer. Det er jo i dag sådan, at man som producent kan spekulere i, hvad der er af lovgivning, da vi i dag først forbyder det enkelte stof, når det er kendt. Det vil sige, at det så er blevet solgt lovligt i en periode. Når det bliver forbudt, kan man så lige ændre en smule i stoffet, så det kemisk bliver et nyt produkt, og så kan man, indtil det bliver opdaget og bliver gjort ulovligt, få lov at sælge det.

Med det her lovforslag bliver det muligt på forhånd at forbyde nye stoffer inden for bestemte stofgrupper, og Dansk Folkeparti mener, at det er et meget fornuftigt forslag, også set i lyset af den udvikling, der i de senere år har tegnet sig på området. Det er vigtigt med en målrettet indsats mod de her stoffer, der har en alt for stor udbredelse, ikke mindst fordi stofferne på det her marked kan være meget uforudsigelige. Det ene stof kan være mere eller mindre harmløst, og det næste kan være voldsomt giftigt. Og det sælges jo ofte med en eller anden betegnelse om at være relativt ufarligt.

Principielt er der naturligvis et retssikkerhedsmæssigt problem i at etablere forbud på den her måde. Derfor er det også rigtigt, når der i lovforslaget lægges op til, at praksis skal følges tæt, så det kan konstateres, om loven får den tilsigtede effekt, eller om der er bivirkninger, der skal imødegås.

Med de bemærkninger kan Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Fru Camilla Hersom som radikal ordfører.

Der er allerede blevet talt for det hensigtsmæssige i, at lovgivning om euforiserende stoffer kan følge med udviklingen, man fristes til at sige foregribe udviklingen, når det gælder det forhold, at der i stigende grad udvikles og markedsføres nye euforiserende stoffer, som ikke efter den gældende lovgivning er forbudte.

Det har selvsagt været særdeles lukrativt for de bagmænd, der tjener tykt på andres beruselse, afhængighed og ulykke, at det har været muligt at lave kopistoffer, der falder uden for lovgivningen, og det er godt, at det med lovforslaget gøres muligt at ændre situationen. De euforiserende stoffer dannes jo ikke af sig selv i et eller andet laboratorium. Det er tilrettelagt, det er målrettet, det er bevidst, og det synes klart, at der spekuleres i at omgås den nuværende lov.

Når det er sagt, så nævner ministeren selv i indledningen til forslaget, at der med forslaget kan opstå et retssikkerhedsmæssigt problem, fordi man i princippet kan blive straffet for at besidde et stof, der er forbudt som en del af en gruppe, men som ikke som enkeltstof virker euforiserende. Den problemstilling er faktisk ikke bare teoretisk, men ganske mulig begrundet i den måde, kemien opfører sig på.

Nu er det jo sådan, at de, der producerer og sælger stofferne, samt de, der efterspørger dem, alle ønsker at opnå den euforiserende virkning. Og det er da heller ikke for at sætte et plaster på det sår, at de ikke oplever den tilsigtede virkning, at jeg vil fremhæve den her udfordring. Det er selvfølgelig ud fra en principiel tilgang til, at vi som lovgivere altid må værne om retssikkerheden i vores samfund, og at der må herske lighed for Loke såvel som for Thor. Radikale Venstre er dog enig med ministeren i, at formålet med lovforslaget er at begrænse udbredelsen af stoffer, der er meget stor risiko ved at indtage, og at dette derfor må veje tungere end risikoen for at blive straffet for at fremstille, sælge eller besidde et stof, som man troede havde en euforiserende effekt, men som viste sig ikke at have det.

Radikale Venstre noterer sig med tilfredshed, at ministeren som led i den almindelige opfølgning på lovgivningen vil føre tilsyn med den virkning, som lovgivningen har, herunder i forhold til retssikkerheden, og om nødvendigt fremsætte forslag med de nødvendige ændringer. Vi kan derfor støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Hr. Jonas Dahl som ordfører for SF.

Lovforslaget har, som allerede flere har været inde på, til formål at åbne op for muligheden for at supplere det eksisterende system i forhold til forbud mod grupper af narkotika og euforiserende stoffer med et decideret forbud mod hele grupper af såkaldte ensartede stoffer. Med det her forbud vil hele grupper af ensartede stoffer blive meget vanskeligere at markedsføre for bagmændene, fordi man ikke bare kan ændre i molekylesammensætningen i et stof og dermed bare undgå de regler, der er gældende.

Fra dansk side har vi sådan set de seneste mange år været førende i forhold til at have forbud mod euforiserende stoffer, men vi må også anerkende, at udviklingen går meget, meget hurtigt i forhold til at ændre på den molekylære sammensætning i de enkelte stoffer. Derfor er der også behov for den her stramning, som rent faktisk sikrer, at man også på længere sigt kan forbyde grupper af stoffer, og samtidig kan vi sikre os, at vi rent faktisk beskytter ikke alene unge, men også danske borgere generelt mod euforiserende stoffer, således at det er meget tydeligt, hvad der rent faktisk er ulovligt. Der har været uheldige eksempler på, at man ikke har kunnet rejse en tilstrækkelig grad af sigtelse mod folk, fordi der simpelt hen ikke har været, hvad skal jeg sige, den nødvendige lovgivning på plads i forhold til et enkelt stof, fordi der er blevet ændret lidt i den molekylære sammensætning.

Så med de bemærkninger, vil jeg sige, at vi fra SF's side fuldt ud bakker op om, at regeringen nu tager den her udfordring op og også giver bagmændene kamp til stregen i forhold til at sætte en stopper for den her udvikling, som betyder, at hvis man ændrer lidt i sammensætningen af stoffet, kan det så at sige blive lovligt.

Så med de ord vil jeg bare ligesom de andre ordførere også give opbakning til det. Jeg er helt med på, at der er problemstillinger i forbindelse med det her med at lovgive om grupper, men jeg synes også, at det er et principielt spørgsmål i forhold til at synliggøre, at det her er farlige stoffer, og at man derfor selvfølgelig også skal kunne gå efter bagmændene, der producerer euforiserende stoffer.

Tak til ordføreren. Så er det fru Stine Brix som ordfører for Enhedslisten.

Stofmisbrug har ødelæggende konsekvenser for de mennesker, som er afhængige af narkotika, og i Enhedslisten er vi stærkt optaget af, at vi som samfund rækker en hånd ud til de mennesker, som er endt i den ulykkelige situation, at de er afhængige af et stof. Derfor kan jeg fuldt ud tilslutte mig de bemærkninger, der var fra Socialdemokraternes ordfører, om, at vi har et ansvar for altid at række hånden ud til de mennesker og yde en forebyggende indsats for at undgå, at unge mennesker ender i den ulykkelige situation. Jeg kan også fuldt ud tilslutte mig de bemærkninger, der var, om, at vi har et ansvar for at reducere den skade, der er i forbindelse med et stofmisbrug.

Vi anerkender, at vi som system er udfordret, idet vi i dag kun har en mulighed for at forbyde stoffer enkeltvis, og at der er nogle, der er mere lumske end os, og som er dygtige til at ændre ved små dele af den kemiske struktur og så få et nyt stof, som ikke er omfattet af et forbud.

Som flere andre ordførere har været inde på, anerkender også vi den bekymring, som Landsforeningen af Forsvarsadvokater har udtrykt, om, at man som borger ikke på forhånd kan vide, hvilke stoffer der er omfattet eller ikke er omfattet af et generelt forbud. Men vi er, som flere andre også har givet udtryk for, tilfredse med, at man vil kigge på loven igen senere og se på, hvilken virkning den har i praksis.

Derfor kan vi godt støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Det lovforslag, som vi diskuterer her i dag, ser ganske sympatisk ud på overfladen. Ved at give mulighed for at indføre gruppevise forbud mod euforiserende stoffer vil man forhindre narkohandlere og bagmænd i at ændre lidt på molekylesammensætningen og på den måde smyge sig uden om de enkeltvise forbud mod særlige stoffer.

Men det lovforslag, som er på dagsordenen i dag, er af flere årsager meget problematisk. For det første er det dybt udemokratisk, at ministeren skal have lov til at forbyde grupper af ensartede stoffer alene på baggrund af en international anbefaling eller en indstilling fra Sundhedsstyrelsen, uden at det nye forbud kommer til debat her i Folketingssalen. For det andet er det betænkeligt i forhold til borgernes retssikkerhed, at det med gruppevise forbud bliver uigennemskueligt, hvad der er lovligt, og hvad der er forbudt. For det tredje risikerer man med det gruppevise forbud at forbyde stoffer, som slet ikke er euforiserende, og så er det jo bare et forbud for forbuddets egen skyld. Af disse tre grunde stiller Liberal Alliance sig kritisk over for lovforslaget.

For det første er der det demokratiske aspekt af lovforslaget. Et forbud vil altid være en indskrænkning af borgernes frihed, og netop fordi det har med borgernes frihed at gøre, er det afgørende, at den demokratiske proces er i orden, når noget skal forbydes. Derfor er det dybt betænkeligt, at dette lovforslag vil give ministeren beføjelse til alene ved bekendtgørelse og dermed helt uden om Folketinget at forbyde grupper af ensartede stoffer. Hvis bare ministeren har en indstilling fra Sundhedsstyrelsen eller en international anbefaling, hvad det så end dækker over, kan han eller hun uden videre svinge forbudsstokken. Det er forkert, og vi mener, at det er udemokratisk. Når en minister får udvidede beføjelser til at træffe afgørelser på egen hånd, synes det efterhånden at være noget, man herinde på Christiansborg bare trækker på skuldrene af. Men i Liberal Alliance trækker vi ikke bare på skuldrene. Et forbud er en stor indgriben i den personlige frihed. Når man vælger at indføre forbud, bør der være en parlamentarisk proces, hvor man som borger faktisk har mulighed for at gøre indsigelse over for forbuddet. Det har man ikke, når ministeren bare uden videre kan bekendtgøre et forbud. Som politikere bør vi altid træde varsomt med hensyn til forbud, og det er et skridt i den forkerte retning, når vi med dette lovforslag giver ministeren udvidede beføjelser.

For det andet er der nogle retssikkerhedsmæssige aspekter af lovforslaget, som vi i Liberal Alliance er skeptiske over for. Det er et helt grundlæggende og meget vigtigt princip, at borgerne skal vide, hvad der er lovligt, og hvad der er ulovligt. Hvis noget ikke er ulovligt, følger det af de almindelige retssikkerhedsprincipper, at det er lovligt. Med dette lovforslag risikerer vi at komme i den situation, at man som borger ikke på forhånd kan vide, om et stof er omfattet af et generelt forbud mod hele grupper af ensartede stoffer. Det er ikke holdbart.

For det tredje skal vi overveje, om vi med lovforslaget egentlig bare indfører et forbud for forbuddets egen skyld.

I Liberal Alliance er vi som udgangspunkt imod forbud – særligt forbud, der rykker ved borgernes retssikkerhed, og forbud, der kan besluttes bag lukkede døre uden en parlamentarisk proces. Derfor støtter Liberal Alliance ikke lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jonas Dahl.

Det kommer jo ikke bag på mig, når det nu i det her tilfælde drejer sig om et ret fornuftigt forbud, vil jeg sige, men det kan jeg så forstå at Liberal Alliance ikke synes. Men når der nu ordret i lovforslaget står, at det her drejer sig om ensartede stoffer, og at det drejer sig om noget, som medfører en væsentlig sundhedsmæssig risiko, har jeg bare svært ved forstå, hvad det så er. Er det stoffer, som medfører en væsentlig sundhedsmæssig risiko, og som er euforiserende? Det er jo det, vi snakker om her. Det er jo dem, som ministeren og ministeriet gerne vil have muligheden for at samarbejde med Sundhedsstyrelsen om sådan set at forbyde. Synes Liberal Alliance virkelig, det er fornuftigt at have euforiserende stoffer, der medfører en væsentlig sundhedsrisiko, på markedet, således at man ikke har mulighed for at forbyde det?

Ordføreren.

Det er jo et spørgsmål om, hvad man prioriterer her, og vi prioriterer altså retssikkerheden højest. Og som tidligere ordførere også har været inde på, er der en mulighed for, at man forbyder stoffer, som faktisk ikke er euforiserende.

Så stiller vi os faktisk også en lille smule skeptiske over for – som flere andre ordførere har været inde på her – at man nu ligesom er gået den samme vej gennem mange år, og det virker tydeligvis ikke. Der har aldrig været flere stoffer ude i miljøet, end der er i dag; tilgængeligheden har aldrig været større, og alligevel går vi ned ad den samme sti igen.

Hr. Jonas Dahl.

Jeg er meget enig med ordføreren i, at der er et problem i, at der aldrig har været flere euforiserende stoffer på markedet. Det er jo netop derfor, man nu bliver nødt til at have forbud mod hele gruppen. I stedet for siger Liberal Alliance: Nå, det er der ikke noget at gøre ved, der er kommet flere stoffer, det er bare o.k., vi vender det blinde øje til. Altså, jeg synes, det er lidt sort. Jeg synes lidt, vi savner et svar på, hvad det så er, Liberal Alliance vil gøre for at bekæmpe de her euforiserende stoffer. Regeringen siger jo meget klart med det her, at den gerne vil tage fat i hele den gruppe af euforiserende stoffer, som medfører en væsentlig sundhedsmæssig risiko, men det synes Liberal Alliance så ikke.

Ud over bare at sige, at det er o.k., og at det må vi ikke krænke retssikkerhedsmæssigt, er det så bare helt konkret o.k., at man markedsfører euforiserende stoffer? Og skal det foregå i Brugsen? Er det så en del af den her liberale tanke, som man fra Liberal Alliances side åbenbart også gerne vil slå fast i forhold til euforiserende stoffer?

Ordføreren.

Det er jo helt klart, at der er nogle retssikkerhedsmæssige problemstillinger her. Det har flere andre ordførere også givet udtryk for, og det tager vi faktisk alvorligt. Og så må jeg bare sige: Nu er man igennem årtier gået i den samme retning. Man har brugt forbud og forbud og forbud, og hvad er resultatet? Er der kommet færre stoffer? Nej. Er der kommet færre stofmisbrugere? Nej. Er der stadig væk kriminelle mennesker, som tjener penge på det her, og som er med til at finansiere kriminalitet, som ingen af os bryder os om? Ja.

Så kan man jo stille sig selv det spørgsmål: Skal vi blive ved med at gå ned ad den samme sti? Definitionen på sindssyge er, at man gentager det samme mønster igen og igen og forventer at få et nyt resultat. Det er det, man gør her. Men det er de retssikkerhedsmæssige problemstillinger, der er i det her, det er borgernes retssikkerhed, som vi vægter højest. Og sådan må man jo prioritere en gang imellem.

Fru Camilla Hersom for en kort bemærkning.

Jeg kan forsikre hr. Joachim B. Olsen om, at vi er mange, der er bekymrede for retssikkerheden i det her forslag, og det er jo også blevet fremhævet.

Men har hr. Joachim B. Olsen overvejet, at de mennesker risikerer at havne i den situation, at de besidder et stof eller har fremstillet et stof, som viser sig ikke at have den euforiserende virkning, som de netop ønskede det skulle have? De bagmænd, som producerer de her stoffer, er jo kriminelle. De ønsker at fremstille noget, som er euforiserende, og sælge det til primært unge mennesker med henblik på at gøre dem dybt afhængige. Er det den gruppe, hr. Joachim B. Olsen og Liberal Alliance vil beskytte?

Det her forslag er jo netop en metode til at gå nye veje og til at sikre, at man som kriminel ikke kan omgå den lov, der eksisterer. Det er jo det, der er formålet.

Ordføreren.

Hvis den logik var rigtig – at fordi man vedtog en lov og det så blev forbudt, så begik de kriminelle ikke de her forbrydelser – havde vi jo slet ikke det her problem. Det er den samme tankegang, som spørgeren nu giver udtryk for her: Fordi der nu kommer et nyt forbud, er der ikke flere stoffer eller holder de op med at producere flere stoffer. Det gør de jo ikke. De bliver jo ved. Det her forbud kommer ikke til at virke. Det kommer ikke til at forhindre et eneste ungt menneske i at bruge de stoffer, som de efterspørger. Derfor er det jo bare et forbud for forbuddets skyld.

Fru Camilla Hersom.

Pointen er, vil jeg sige til hr. Joachim B. Olsen, at man i dag kan gøre det lovligt. Og hvis vi vil forhindre, at man kan sælge dybt skadelige, dybt problematiske euforiserende stoffer til unge mennesker, er vi nødt til at have en lov, der siger, at det må man ikke. Det er det, vi forsøger at få vedtaget i dag.

Ordføreren.

Det er jo allerede sådan i dag, at man er meget hurtig til at forbyde de her stoffer. Det går jo ikke langsomt. Det er vi jo allerede hurtige til i dag; vi er et af de lande i Europa, der er bedst til at forbyde de her stoffer hurtigt. Så der er ikke nogen pointe.

Der er det bare vi siger – og det troede jeg egentlig også var noget, De Radikale var meget optaget af – at når der er tale om et forbud, der mest er et forbud for forbuddet skyld, må vi vægte borgernes retssikkerhed højest. Det går vi op i.

Tak til ordføreren. Så er det fru Mai Henriksen som konservativ ordfører.

Jeg holder Konservatives indlæg her i dag på vegne af vores sundhedsordfører, fru Benedikte Kiær.

Lovforslaget vil betyde, at det nu bliver muligt at forbyde hele grupper af euforiserende stoffer frem for som i dag, hvor forbuddet mod euforiserende stoffer sker enkeltvis. Med lovforslaget bliver det således muligt at forbyde stoffer, som antages at have euforiserende egenskaber. Forslaget gør det muligt at sætte direkte ind mod nye euforiserende stoffer. Muligheden for gruppevise forbud mod euforiserende stoffer er betinget af, at der er foretaget en bred sundhedsfaglig vurdering ved en indstilling fra Sundhedsstyrelsen.

I høringssvaret fra Landsforeningen af Forsvarsadvokater fremhæves en bekymring ved at indføre en retstilstand, hvor borgerne ikke på forhånd kan vide, hvorvidt et stof er omfattet eller ej af et generelt forbud mod hele grupper af ensartede stoffer. Foreningen foreslår derfor en revisionsbestemmelse, så man efter passende tid vurderer virkningen af forslaget i praksis. Af høringsnotatet fremgår det, at Sundhedsministeriet bl.a. på baggrund af høringssvaret nu gør mere detaljeret rede for de retssikkerhedsmæssige betragtninger, ligesom det nu fremgår af bemærkningerne, at Sundhedsministeriet vil føre tilsyn med virkningen af forslaget i praksis.

Det Konservative Folkeparti er tilfreds med disse ændringer, og samlet set kan Det Konservative Folkeparti støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Så er det ministeren for sundhed og forebyggelse.

Jeg vil gerne takke for debatten og for ordførernes kommentarer til lovforslaget, som har til formål at indføre et system med forbud mod hele grupper af ensartede euforiserende stoffer. Systemet med gruppevise forbud skal supplere det eksisterende system med enkeltvise forbud mod euforiserende stoffer. Systemet skal ses som et svar på den udfordring, at der i stadig stigende omfang udvikles og markedsføres nye stoffer, som ikke er umiddelbart forbudte.

Med gruppevise forbud bliver det vanskeligere for bagmændene at udvikle og markedsføre nye lovlige stoffer ved blot at ændre lidt på molekylesammensætningen i allerede forbudte stoffer. Med lovforslagets vedtagelse vil jeg som minister for sundhed og forebyggelse kunne indføre forbud mod hele grupper af ensartede stoffer, såfremt der foreligger en indstilling fra Sundhedsstyrelsen eller en international vedtagelse i EU- eller FN-regi.

Jeg forventer, at Sundhedsstyrelsen vil have indstillinger klar, så de første gruppevise forbud kan træde i kraft samtidig med lovens ikrafttrædelse, dvs. den 1. juli 2012.

I debatten er der blevet spurgt ind til det retssikkerhedsmæssige aspekt fra flere af ordførernes side, og jeg er også opmærksom på, at Landsforeningen af Forsvarsadvokater i sit høringssvar har givet udtryk for bekymring i forhold til det retssikkerhedsmæssige i forslaget. Vi har bl.a. derfor i forhold til det lovforslag, der blev sendt i høring, og som landsforeningen altså har forholdt sig til, gjort en del mere ud af det retssikkerhedsmæssige i bemærkningerne til lovforslaget, og vi vil selvfølgelig følge loven og holde øje med, at den virker efter hensigten. Gør den ikke det i praksis, vil vi selvfølgelig tage det op.

Men samlet set vurderer vi, at det ikke er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at forbyde hele stofgrupper, også selv om det ikke kan udelukkes, at der inden for grupperne måtte vise sig at være enkeltstoffer, som ikke har euforiserende virkninger. Den afvejning skal ses i lyset af formålet med det gruppevise forbud, nemlig at begrænse udbredelsen af stoffer, som det er forbundet med en meget væsentlig sundhedsmæssig risiko at indtage. Den afvejning falder altså således ud, at det er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt at gøre det. Men vi vil som sagt følge det nøje.

Så jeg henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger og anbefaler forslaget til Folketingets videre velvillige behandling, og jeg stiller mig til rådighed for det udvalgsarbejde, som kan sættes i gang nu.

Der er en kort bemærkning fra hr. Joachim B. Olsen.

Hvad er ministerens forventning til, hvad det her vil betyde for forbruget af de her stoffer, når man går ind og laver de her gruppevise forbud? Det må jo være meningen med et forbud, at folk bruger mindre af de her stoffer. Hvad er ministerens forventning til det?

Ministeren.

Jamen det her er jo et svar på den stigning, vi kan se i forhold til udvikling og markedsføring af nye stoffer, som ikke umiddelbart er forbudte. Jeg hørte godt, at ordføreren for Liberal Alliance lagde meget op til, at plejer duer ikke , men det her er jo et udtryk for et ulovligt marked, der udvikler sig. Vi ser i stigende grad, at man ved at ændre lidt på en molekylesammensætning kan lovliggøre euforiserende stoffer og på den måde være foran, kan vi sige – være foran den kontrol og de processer, vi ellers har.

Så det er jo en måde at imødegå en udvikling på, der ellers ville kunne betyde, at vi stod med stadig større problemer. Det er jo en udvikling, vi ser, både når vi følger det på europæisk plan – det kan vi høre fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug – og vi kan sådan set også høre fra FN's International Narcotics Control Board, at der altså er en stigende udvikling i, at man har den tilgang til det, og det her er vores mulighed for at gå op imod det.

Hr. Joachim B. Olsen.

Men det, jeg spurgte om, var, hvad ministerens forventning til forbruget af de her stoffer var. Forventer man, at der nu bliver brugt færre stoffer?

Så vil jeg godt spørge: Gør det indtryk på ministeren, når f.eks. Kofi Annan, når nu vi snakker FN, er ude at sige, at vi skal til at gå en anden vej, og at vi skal begynde med skadesreduktion; når George Shultz, tidligere rådgiver for Reagan og Nixon, er ude at sige det samme; når tidligere præsidenter for Mexico og Brasilien er ude at sige, at den her strategi med forbud har slået fejl, og at det netop ikke fører til en reduktion? Det har det ikke gjort. Det har ført til, at mennesker tjener milliarder på det her, kriminelle, det er med til at finansiere en lang række forbrydelser, som er meget værre end det her, herunder terror. Gør det noget indtryk?

Så vil jeg gerne lige bare spørge: Når man laver et forbud, er det vel, fordi man mener, at det vil have en indvirkning, og her taler vi så om, at unge mennesker bruger de her stoffer, så forventer ministeren, at det her vil betyde en reduktion i forbruget af stoffer?

Ministeren.

Jeg kan klart sige, at det her lovforslag jo ikke er udtryk for regeringens samlede ambitioner i forhold til bekæmpelse af ulovlig narkotika og i forhold til ønsket om at hjælpe misbrugere. Der vil vi langt mere, som man også kan se ud af regeringsgrundlaget. Så det her er hverken udtryk for den samlede indsats og det samlede ambitionsniveau fra regeringens side eller udtryk for, at jeg tror, at vi med det her lovforslag løser alle problemer. Men jeg bliver nødt til at sige, at når vi kan se en udvikling, hvor man i stigende grad omgår den lovgivning og de redskaber, vi har i forhold til at slå ned over for ulovlige stoffer, ved alene at gå ind og ændre en molekylesammensætning, så synes jeg, at det er et meget fornuftigt forslag, der giver de nødvendige redskaber, der skal til. Det er sådan set en ny udvikling, som ikke er noget, jeg har fundet på er et problem. Det er noget, vi hører fra de internationale organer, der også arbejder med det her.

Så er der den bredere diskussion om, hvad vi kan gøre, for det gør indtryk, det spørger ordføreren også om, det gør meget stort indtryk på mig. Vi må også følge kampen mod narkotika rundtomkring i verden, hvor det jo har meget store konsekvenser og koster rigtig meget, når vi snakker om menneskeliv, både indirekte og direkte. Den bredere diskussion tager jeg meget gerne med Folketinget.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Forebyggelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.