L 41 - 2011-12 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra miljøministeren

Aarhus Universitet ............................................................................................................................... 2Advokatrådet........................................................................................................................................ 3Dansk Byggeri ..................................................................................................................................... 4Dansk Industri...................................................................................................................................... 5Dansk Detail......................................................................................................................................... 9Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste ............................................................................... 10Fødevareministeriet............................................................................................................................ 11LO – Landsorganisationen i Danmark............................................................................................... 13Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.......................................................................... 14Roskilde Universitet........................................................................................................................... 15Skatteministeriet ................................................................................................................................ 16Syddansk Universitet ......................................................................................................................... 17Økonomi- og Erhvervsministeriet...................................................................................................... 18

Høring - over forslag til lov om ændring af lov om kemikalierVed e-mail af 01-06-2011 har Miljøstyrelsen anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnteforslag.Advokatrådet har følgende bemærkninger:Det følger af § 48b, at der indføres en hjemmel til beslaglæggelse. Beslaglæggelsen skal forgå underiagttagelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 74.Reglerne i retsplejelovens kapitel 74 om blandt andet beslaglæggelse som led i politiets efterforskningaf strafbare forhold indeholder en række betingelser for beslaglæggelse, herunder betingelser, dervarierer, alt efter om der er tale om beslaglæggelse rettet mod mistænkte eller ikke-mistænkte personer.Desuden indeholder kapitel 74 yderligere specialregulering, f.eks. regler om, at der ikke kan iværksætteskreditorforfølgning etc. mod beslaglagte genstande.Henvisningen til kapitel 74 er derfor lovteknisk mindre egnet, idet der derved ikke skabes fuld klarhedover beslaglæggelsesbetingelserne.Efter den foreslåede § 48b, stk. 3 kan myndighederne under nogle nærmere angivne forudsætningerdestruere det beslaglagte efter 4 måneder. Stk. 5 fastslår, at beslutninger om beslaglæggelse ogdestruktion ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.Advokatrådet finder af retssikkerhedsmæssige grunde, at der enten bør være administrativ klageadgangeller en bestemmelse om opsættende virkning, hvis sådanne sager indbringes for domstolene.

Høring af forslag til lov om ændring af lov om kemikalierMiljøstyrelsen har med skrivelse af 1. juni 2011 fremsendt forslag til lov om ændring af lov omkemikalier i høring med høringsfrist 29. juli 2011. DI og DI ITEK har gennemgået forslaget medtilhørende bemærkninger og har efter drøftelse med repræsentanter for berørte virksomhederfølgende kommentarer:Tidsfrister og produktkategorierDen 1. juli 2011 er direktivet offentliggjort i EF Tidende nr. L 174 som direktiv 2011/65/2011 af 8.juni 2011. Datoen for ikrafttrædelse og de tilhørende tidsfrister ligger dermed fast. De fremgår afartikel 4, stk. 3 som følger:”….. finder anvendelse på medicinsk udstyr og overvågnings- og reguleringsinstrumenter, derbringes i omsætning fra den 22. juli 2014, på udstyr, der er beregnet til medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik, fra den 22. juli 2016 og på industrielle overvågnings- og reguleringsinstrumenter, derbringes i omsætning fra den 22. juli 2017.”Dertil kommer, at EEE, som faldt uden for anvendelsesområdet for det gældende direktiv, fortsatkan gøres tilgængeligt på markedet indtil 22. juli 2019. Det drejer sig om den nye kategori 11, derdækker andet EEE, som ikke er omfattet af de ti øvrige kategorier. Det nævnes ilovbemærkningerne, at militært udstyr og udstyr til rumfart er undtaget fra direktivetsanvendelsesområde. De to nævnte eksempler er kun en lille del af de specifikke undtagelser, der erangivet i direktivets artikel 2.4.Afsnittet i bemærkningerne til lovforslaget om tidspunkterne for reglernes ikrafttræden for deforskellige produktkategorier (side 5, tredjenederste afsnit) er upræcist og delvist misvisende og børrettes efter ovenstående.Lovgivningens kompleksitetOverordnet set er kemikalieloven uoverskuelig, og det foreliggende forslag til ændringer gør ikkesituationen bedre. Tværtimod ser det ud, som om nogle af de foreslåede nye paragraffer dublererallerede eksisterende bestemmelser. Bemærkningerne til lovforslaget afspejler uoverskuelighedenog er desuden visse steder upræcise eller uklare.RoHS-direktivet har bestemmelser med krav til producenter, som også gælder for produkter, dersælges uden for Danmark. Det forekommer ikke klart, om kemikalieloven, selv med de foreslåedeændringer, giver den fornødne hjemmel til implementering heraf.

DI foreslår, at man gennemgår lovgivningen med henblik på at få en klar og overskuelig lovramme,som desuden spiller bedre sammen med EU-lovgivningen, både direktiver og forordninger og bådeeksisterende og kommende EU-bestemmelser. Det forekommer heller ikke oplagt, at EU’srammelovgivning for markedsovervågning nødvendigvis skal implementeres i kemikalieloven.Mange af de berørte produkter falder også under anden lovgivning, hvor der ligeledes ermarkedsovervågningsregler, som de kommende regler i miljøministeriets regi skal passe sammenmed.Udmøntning af bemyndigelsen i lovforslagetLovforslaget har til hensigt at ændre loven, så miljøministeren får bemyndigelse til at fastsættebestemmelser til udmøntning af EU-varepakkens krav til produktionskontrol,overensstemmelsesvurdering, mærkning m.v. Det er ikke nærmere specificeret, hvorledes kravenevil blive i den kommende bekendtgørelse, men DI og DI ITEK lægger vægt på, at kraveneharmoniseres med de øvrige EU-landes krav, således at man får en ensartet konkurrencesituation.De berørte danske virksomheder har en stor eksportandel, og danske særkrav vil være bådeadministrativt og økonomisk belastende.Det er vigtigt at slå fast, at dokumentation af produkters indhold/manglende indhold af kemiskestoffer ikke kan kræves i form af analyser, men f.eks. kan baseres på en erklæring fra enunderleverandør.Økonomiske og administrative konsekvenserUnder beskrivelsen af de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet er detvurderet, at”gennemførelsen af de nye forpligtelser i det nye RoHS-direktiv vil koste erhvervslivet3.560.000-5.190.000 kr. årligt.”Det er ikke klart, om det også omfatter de forpligtelser, der vilfølge af udmøntningen af bemyndigelsen i § 39b for så vidt angår RoHS. I den skematiske oversigtover konsekvenserne er det anført, at der hverken er administrative eller økonomiske konsekvenseraf betydning, såfremt erhvervslivet overholder fastsatte regler. Beskrivelsens tekst passer ikke meddet i skemaet angivne, og det er desuden uklart, hvad vurderingerne baserer sig på.DI og DI ITEK mener efter drøftelse med nogle af de berørte virksomheder, at omkostningerne ervanskelige at estimere, men vil afhænge af hvor omfattende kravene til virksomhederne bliver, og ihvor høj grad de vil kunne indpasses i virksomhedernes eksisterende systemer.Terminologi og sprogVarer omfattet af RoHS er også omfattet af EU’s kemikalielovgivning i form af REACH-forordningen, der gælder umiddelbart i Danmark. Heri er en importør defineret på samme mådesom i RoHS-direktivet som en virksomhed, der bringer EEE fra tredjeland i omsætning i EU. Detbør derfor undgås, at man implementerer RoHS i dansk lovgivning med to slags importører, sådansom det er foreslået.Både i RoHS-direktivet og i afgørelse 768/2008 bruges terminologien ”fabrikant” i stedet for”producent”. Det er et af målene med afgørelsen, at man benytter samme terminologi ogdefinitioner. Dette princip havde vi gerne set gennemført i dansk lovgivning ved denne lejlighed.EU-overensstemmelseserklæringen skal ifølge artikel 13, stk. 2 i RoHS-direktivet oversættes til deteller de sprog, der kræves af den medlemsstat, hvor produktet sælges. Der står ikke eksplicit, at der

er tale om ”officielle” sprog, således som det er anført i bemærkningerne til lovforslaget, side 20,første afsnit. I andre bestemmelser i direktivet er der tale om krav til et for myndighederne letforståeligt sprog. DI og DI ITEK finder, at engelsk i begge tilfælde må være tilstrækkeligt. Det vilvære en lettelse for virksomhederne, hvis man ikke behøver at oversætte erklæringerne til mangesprog.Fejl i direktivet?Endelig er vi ved gennemgang af materialet blevet opmærksomme på, at der ser ud til at være enfejl i direktivteksten (det gælder både den danske og engelske tekst). Det drejer sig om artikel 9,litra b), hvor der henvises til artikel 7, litra f) og g). Det burde efter vores opfattelse være enhenvisning til artikel 7, litra g) og h), svarende til henvisningen i artikel 10, litra a). Dette svarerogså til, at der i afgørelse 768/2008 henvises til artikel R2 stk. 5 og 6, der svarer til litra g) og h).Ud over de ovenstående bemærkninger har DI og DI ITEK følgende specifikke bemærkninger tilteksten i lovforslaget med bemærkninger:Der henvises på side 10 i 3.1.2, andet afsnit til fremtidige EU-retsakter, der har fået indarbejdettilsvarende krav som dem, der findes i det nye RoHS-direktiv. Vi er ikke bekendt med hvilkeprodukter, der tænkes på, og skal i denne forbindelse fremhæve, at REACH jo dækker alleproduktområder, og at det derfor kun giver uklarhed og administrativt bøvl medkemikaliebestemmelser i nye produktdirektiver.På side 19 under ad § 39 b, nr. 2 anføres det, at producenten ifølge det nye RoHS-direktiv skal føreregister over klager m.v. Ifølge direktivets artikel 7, litra f) skal producenten føre register over EEE,der ikke opfylder kravene, og produkttilbagekaldelser. Der er ikke noget krav om at føre registerover klager.Vedrørende den nye § 48, stk. 3 bør ”den ansvarlige” rettes til ”producenten eller importøren”, hvisder skal være overensstemmelse med § 32 a, stk. 2 i kemikalieloven og med bemærkningerne til nr.4 (se side 22). Desuden forekommer stk. 2 i den nye § 48 a at være overflødig eller i hvert falddelvis i modstrid med § 48, stk. 3 for så vidt angår, hvem der skal give anvisning om afleveringen. I§ 48 a, stk. 4 er det ikke klart, hvad der menes med ”den ansvarlige virksomhed”. Det bør desudentilføjes, at der er tale om en ”akut” risiko, jfr. bemærkningerne side 24 om, at bestemmelsen har tilformål at afværge en akut risiko.DI er ikke tilfreds med, at der ikke er klagemulighed for afgørelser efter § 48 a, stk. 1-5, daafgørelserne kan indebære betydelige omkostninger for virksomhederne. Det samme gælderbestemmelsen i § 48 b, stk. 5, hvor virksomhederne med de foreslåede nye muligheder fortilsynsmyndighederne ikke længere er beskyttet af retsplejelovens bestemmelser.Vejledning og hjælpeværktøjerSluttelig skal DI og DI ITEK opfordre til, at Miljøstyrelsen vil iværksætte tiltag til at hjælpevirksomhederne med værktøjer til at forstå og efterkomme lovgivningen. Der vil især hos mindre ogmellemstore virksomheder være et behov, som branchen selv vil søge at tilgodese mednetværksdannelse og erfaringsudveksling. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt, og et aktivt medspilfra myndighederne vil være afgørende.DI og DI ITEK står naturligvis til rådighed for uddybning af høringssvaret.

Forsvarets Bygnings- og EtablissementstjenesteTilMiljøstyrelsenStrandgade 291401 København K[email protected][email protected]Eft.Forsvarsministeriet, Att. fmn-mkrForsvarskommandoen, Att. fko-pla207FarvandsvæsnetBeredskabsstyrelsenForsvarets Materieltjeneste, Att. fmt-p-labEmne:Høring af forslag til lov om ændring af lov om kemikalier.Ref.:Miljøstyrelsens skrivelse af den 1. juni 2011 j.nr. MST-001-024561. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) har modtaget den ved ref.anførte skrivelse. FBE har følgende bemærkninger:2. FBE kan oplyse, at myndighederne henhørende under forsvarsministeriet ikke harbemærkninger til den fremsendte skrivelse, der på det foreliggende grundlag ikke vurderesat have betydning for myndighedernes aktiviteter.3. Spørgsmål i forbindelse med ovenstående kan rettes til sagsbehandler Rikke Dirren påtelefon 9924 1514 eller e-mail[email protected]

Til MiljøministerietMiljøstyrelsenAtt.: Nikolaj Marcell Krogsbøl SchulzMed e-mail af 1. juni 2011 har Fødevareministeriet fra Miljøstyrelsen modtaget udkast til forslag til lov omændring af lov om kemikalier med anmodning om eventuelle bemærkninger.Fødevareministeriet har efter en gennemgang af høringsmaterialet samt efter høring af bl.a.Plantedirektoratets enhed for Miljø følgende bemærkninger til materialet:Forslag til § 48b – hjemmel til at foretage beslaglæggelse og tage stoffer, blandinger og andre varer ibevaring:Under3.2.2 – forslaget,side 12, 6. afsnit, anføres følgende:”Endelig foreslås en ny § 48 b, jf. lovforslagets §1, nr. 6, som gør det muligt for tilsynsmyndigheden, eksempelvis Miljøstyrelsen, SKAT ellerPlantedirektoratet…”Her bør ”Plantedirektoratet” erstattes med ”Ministeriet for Fødevarer, Landbrug ogFiskeri” under henvisning til kommende organisationsændringer i Fødevareministeriet.Plantedirektoratet har oplyst, at direktoratet som led i tilsyn med pesticidområdet gennem de seneste år harudstedt en række påbud om bortskaffelse/aflevering af ulovlige midler på de kommunale modtagestationer, imedfør af kemikalielovens § 48, stk. 2, nr. 4, med krav om, at kvittering for aflevering på modtagestationenefterfølgende fremsendes til direktoratet. Der har i mange tilfælde været tale om sager vedrørende mindremængder af ulovlige midler, og en gennemgang af de senere års praksis har vist, at stort set alle deudstedte bortskaffelsespåbud efterkommes indenfor den fastsatte frist.Beslaglæggelse og bortskaffelsespåbudFødevareministeriet vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at fortsætte den skitserede praksis, således attilsynsmyndigheden som hovedregel gør brug af bortskaffelsespåbuddet, dog således at den i § 48 bindeholdte mulighed anvendes, når særlige forhold ved tilsynet eller midlet tilsiger dette. Ministeriet finder detherefter hensigtsmæssigt, at det i lovbemærkningerne til § 48 b tydeligt bliver afspejlet, eventuelt ved hjælpaf et eller flere eksempler, i hvilke tilfælde det ville være relevant at anvende det nye redskab.Det bemærkes i øvrigt, at det foreslåede redskab i retssikkerhedsmæssig sammenhæng må betragtes somanvendelse af et tvangsindgreb. Det er derfor afgørende, at tilsynsmyndigheden fortsat vil have mulighed forat få politiets assistance til at foretage beslaglæggelse, selvom der i den konkrete situation måtte væregrundlag for at foretage beslaglæggelsen. Dette bør fremgå af lovforslaget.Særligt om afklaring af, hvornår der er tale om besiddelse af ulovlige midler ctr. lovlig transitSom følge af indførelsen af tilsynsmyndighedens hjemmel til at foretage beslaglæggelse, vurderes det, atder kan være behov for en præcisering af afgrænsningen mellem på den ene side besiddelse af ulovligemidler, og på den anden side lovlig transit, jf. blandt andet art. 28, stk. 2, i forordning nr. 1107/2009 ommarkedsføring af plantebeskyttelsesmidler. Afklaringen af dette spørgsmål kan således bidrage til, at derikke efterfølgende opstår tvivl om berettigelsen af en foretagen beslaglæggelse.Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentligeI lovforslaget, afsnit 4, er det angivet, at forslaget vil have økonomiske og administrative konsekvenser fordet offentlige, men at disse vil være afhængige af det omfang, der gøres brug af tilsynsmyndighedens nyemulighed. Fødevareministeriet finder, at afsnittet bør udbygges med en nærmere indikation af omfanget afde økonomiske og administrative konsekvenser, som Miljøministeriet anslår, at forslaget som minimum måantages at medføre.

Plantedirektoratet har i den forbindelse oplyst, at direktoratet forventer, at lovforslaget for så vidt angår detområde, hvor direktoratet foretager tilsynet, som minimum må antages at medføre årlige udgifter på ca.400.000 kr. svarende til ca. 0,5 årsværk (løbende) til etablering og løbende varetagelse af etbeslaglæggelsesberedskab blandt Plantedirektoratets kontrollører, samt udgifter på ca. 100.000 kr.(løbende) til dækning af udgifter til blandt andet opbevaring og destruktion. Det bemærkes, at dissemerudgifter under Fødevareministeriet ikke vil kunne afholdes inden for den eksisterende ramme.Særligt behov for at udvide lovens straffebestemmelse – forslag, der ligger udover det fremsendtelovforslagI henhold til bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler, jf. nr. 702/2011, fører Plantedirektoratet tilsyn medoverholdelsen af lovens § 10, stk. 2. Det vurderes, at der er behov for at tydeliggøre, at overtrædelse aflovens § 10, stk. 2, er omfattet af lovens straffebestemmelse, hvorfor Fødevareministeriet vil opfordre til, atden foreslåede ændring indarbejdes i det foreliggende lovforslag.Eventuelle spørgsmål til det fremsendte høringssvar kan rettes til Plantedirektoratets enhed for Miljø, att.Marianne Lassen, ([email protected]), tlf. 4526 3868, eller Anders Christiansen, ([email protected]), tlf. 4526 3930samt til undertegnede.Med venlig hilsenLone FaliuMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og FiskeriDepartementetJuridisk kontorSlotsholmsgade 121216 København KTlf.: 50 85 20 84

Høringssvar vedr. "forslag til ændring af Lov om ændring af lov om kemikalier".Skatteministeriet har modtaget Miljøministeriets "forslag til ændring af Lov om ændring af lov omkemikalier". Skatteministeriet har noteret, at den foreslåede beslaglæggelseshjemmel er begrænset iforhold til SKATs anvendelsesområde, og at beslaglæggelseshjemlen alene tager sigte på deprodukter, som Miljøstyrelsen ikke har godkendt - de ulovlige produkter. Det vil sige, atspørgsmålet om manglende betaling af afgift alene henhører under afgiftsloven, og at enbeslaglæggelse af ulovlige produkter ikke vil kunne opretholdes frem til de tidspunkt, hvor afgiftener fastlagt og betalt.Det er efter Skatteministeriets opfattelse beklageligt, at formålet med beslaglæggelsesbestemmelsenikke dækker hele vejen. Det har været et grundlæggende element siden Grøn Vækst i denfremadrettede kontrol af pesticider, at indsatsen skulle nå hele vejen rundt.Skatteministeriet skal opfordre til, at problematikken genovervejes.

Økonomi- og ErhvervsministerietØkonomi- og Erhvervsministeriet har modtaget forslag til lov om ændring af lovom kemikalier i høring.Økonomi- og erhvervsministeriet har følgende bemærkninger til forslaget på vegneaf Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Center for Kvalitet i Erhvervsregulering:Lovforslaget er bl.a. fremsat med det formål at indføre bemyndigelse tilgennemførelsen det nye RoHS-direktiv samt at sikre, at tilsynsmyndigheden har denødvendige handlemuligheder til rådighed i tilfældet af brud på de pågældenderegler.Erhvervsøkonomiske konsekvenserCKR vurderer, at udmøntningen af bemyndigelsen vil medføre negative strukturelleerhvervsøkonomiske konsekvenser for de pågældende virksomheder, eftersom CKR haridentificeret et tilfælde af overimplementering af en af bestemmelserne i RoHS-direktivet.Miljøministeriet foreslår, at § 48 a skal gælde for alle stoffer, blandinger ogandre varer omfattet af kemikalieloven eller regler udstedt i medfør af denne.Forordning (EF) nr. 765/2008 om akkreditering og markedsovervågning, som RoHS-direktivet henviser direkte til, finder imidlertid kun anvendelse på varer, derer omfattet af EU’s harmoniseringslovgivning. Hermed vil bestemmelserne i detteforslag altså omfatte flere varer end, hvad der er tilfældet i andre EU-lande.CKR opfordrer til, at Miljøministeriet i forbindelse med udmøntningen undladerat overimplementere EU-retlige forpligtelser, der vil betyde øgedeadministrative byrder for erhvervslivet i Danmark, hvilket stiller de danskevirksomheder ringere i konkurrencen med andre europæiske virksomheder.Det bemærkes, at Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet, afsnit 2.3.3,slår fast, at såfremt et lovforslag indebærer en overimplementering af EU-retlige minimumsforpligtelser, bør dette anføres i lovforslagets bemærkninger.Desuden bør bemærkningerne indeholde en vurdering af konsekvenserne af denforeslåede overimplementering. Læs mere her:http://www.lovprocesguide.dk/sw767.aspAdministrative konsekvenserDet er tidligere blevet vurderet, at de administrative konsekvensererhvervslivet ved brug af de nye bemyndigelser til implementeringen af RoHS-direktivet var beregnet til 11.875–17.300 timer pr. år. CKR identificerer, idenne forbindelse, både omstillingsbyrder og løbende administrative byrder ihenhold til udmøntningen af bemyndigelserne.Omstillingsbyrderne består i, at der, med RoHS-direktivet, bliver påkrævet enanden type mærkning end, hvad der er tilfældet i Kemikalielovens § 22. Denneparagraf omhandler kun stoffer og blandinger og dermed ikke den type varer, somRoHS-direktivets bestemmelser omfatter. Hermed skal virksomhederne mærke flerevarer og disse varer skal, ved salg, være ledsaget af et oplysningsblad medindholdsdeklarationer, risikoangivelser, sikkerhedsforskrifter og lign.Endvidere er anvendelsesområdet for det nye RoHS-direktiv blevet udvidetsåledes, at reglerne i 2019 vil omfatte alt elektrisk og elektronisk udstyr, dogmed undtagelse af f.eks. militært udstyr og udstyr til rumfart. Denne udvidelse

betyder en forøgelse af den, af direktivet, omfattede population og dermed enforøgelse af de samlede administrative byrder.De løbende administrative byrder består i, at der med det nye RoHS-direktivbliver stillet større krav til virksomhedernes egenkontrol. Virksomhedernebliver pålagt at føre intern produktionskontrol samt at føre register overklager, varer, der ikke opfylder fastsatte krav, og varer, der er blevettilbagekaldt. Dernæst skal virksomhederne, af egen drift, tilbagekalde ulovligevarer fra forhandlere og brugere samt give bestemte oplysninger til myndighederog tidligere salgsled om ulovlige varer.På baggrund af ovenstående skal CKR hermed gøre opmærksom på, at virksomhedernesadministrative tidsforbrug i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelserne idette lovforslag forventes at overstige 10.000 timer årligt.Økonomi- og Erhvervsministeriet har ikke yderligere bemærkninger.Foruden Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har forslaget været sendt tilSikkerhedsstyrelsen samt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.Venlig hilsenPil Krogh TygesenStudentermedarbejderØkonomi- og ErhvervsministerietSlotsholmsgade 10-121216 København KEmail:[email protected]<mailto:[email protected]>Tlf. (dir): 3392 3050