Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 41:

Forslag til lov om ændring af lov om kemikalier. (Gennemførelse af EU-regler om egenkontrol og oplysnings- og undersøgelsespligt samt skærpede regler om håndhævelse).

Af miljøministeren (Ida Auken).

(Fremsættelse 24.11.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Henrik Høegh som ordfører for Venstre.

Miljøministeren foreslår med L 41 at gennemføre EU-regler med krav til virksomheder om egenkontrol og pligt til oplysning og undersøgelse efter det nye RoHS-direktiv. Det betyder bl.a., at vi sikrer, at de varer, virksomhederne producerer eller sælger, overholder fastsatte krav, og at virksomhederne får information om, hvordan de skal handle, hvis de finder ud af, at varerne ikke overholder EU-kravene. Det betyder endvidere, at vi forhindrer farlige og sundhedsskadelige varer i at komme på markedet.

I Venstre støtter vi naturligvis op om at forhindre farlige og sundhedsskadelige varer. Vi støtter også op om implementeringen af EU-direktiver. Danmark har altid været duks i klassen, når det gælder om implementering af EU-lovgivning, og det skal vi være stolte af, og det skal vi fortsat sigte mod, også hvad angår det her direktiv.

Men en ting er at implementere, noget andet er at overimplementere, og det er netop en overimplementering, som ministeren lægger op til med dette lovforslag. Vi mener ikke, at det er i orden, at danske regler for, hvilke varer der skal være omfattet af RoHS-direktivet, er langt mere udtømmende end i de andre EU-lande. I disse tider, hvor økonomien er trængt, har vi simpelt hen ikke råd til, at vores konkurrenceevne endnu en gang svækkes på grund af overambitiøse mål. Hvis lovforslag nr. L 41 gennemføres, som det foreligger, så vil det have en række negative erhvervsøkonomiske konsekvenser for en del af de berørte virksomheder.

I Venstre vil vi meget gerne, at RoHS-direktivet bliver implementeret, men vi er nervøse for, og vi er imod, at anvendelsesområdet bliver langt bredere, end direktivet og EU-reglerne kræver. Hvis danske producenter oplever skærpede krav for deres produkter, vil vi jo risikere, at de blot lægger deres produktion uden for landets grænser. Det bliver EU's miljø ikke bedre af. Danske virksomheder bliver stillet ringere, og den danske samfundshusholdning mister omsætning.

Endvidere ser vi det som dybt beklageligt, at virksomhederne ingen klageadgang har, hvad angår henholdsvis tilsynsmyndighedens beslutning om at destruere beslaglagte produkter og tilsynsmyndighedens beslutning om at lade foranstaltningerne udføre for den ansvarliges regning. Det må siges at være noget udemokratisk, at man ikke har den her klageadgang.

Så opsummeret kan jeg sige, at vi i Venstre støtter en gennemførelse af direktivet i Danmark, men vi støtter ikke en overimplementering med tab af omsætning og arbejdspladser til følge.

Hr. Torben Hansen for en kort bemærkning.

Jeg synes, det var lidt vanskeligt at forstå, hvad Venstre egentlig ville stemme til det her forslag. For vi står jo rent faktisk med et lovforslag, der under alle omstændigheder vil forbedre forbrugerbeskyttelsen og som, som man kan se omme bag i lovforslaget, har meget små samfundsøkonomiske konsekvenser, og så skruer Venstre sig op til at sige, at det her er en overimplementering. Jeg foretrækker at bruge ordet overgennemførelse, for så er det nemmere at forstå, hvad man egentlig mener. Venstres ordfører siger, at man vil stemme for en gennemførelse af EU-direktivet, men at man vil stemme imod en overgennemførelse, en overimplementering. Hvad betyder det helt konkret i forhold til L 41, som vi har på dagsordenen i dag? Vil Venstre stemme for at være med til at sikre forbrugerne beskyttelse, eller vil Venstre stemme imod?

Ordføreren.

Det betyder det, som jeg sagde, nemlig at vi absolut er tilhængere af at gennemføre EU-direktivet, især fordi det har forbrugerbeskyttelseselementer i sig. Men som jeg også sagde, forbeholder vi os retten til at afvente vores stillingtagen til det endelige forslag, indtil vi under udvalgsarbejdet har fået stillet nogle spørgsmål til, hvor meget vi overimplementerer, og hvilke konsekvenser det har. Vi kan se på høringssvarene, at der er nogle, der er nervøse for det her, både dem, der håndterer produkterne, og dem, der producerer produkterne. Så vi har en række spørgsmål til det her inden vores endelige stillingtagen.

Hr. Torben Hansen.

Tak, formand. Jeg har stor respekt for, at man ønsker at stille spørgsmål om det her for at få uddybet, hvad det betyder. Men lad os nu sige, at svarene på spørgsmålene sådan set bare bekræfter det, der står i høringsnotatet, og at der ikke vil være nogen ændringer i forhold til det lovforslag, der ligger her. Hvor står Venstre så? Vil man så stemme for, eller vil man stemme imod til skade for de danske forbrugere?

Ordføreren.

Vi vil stemme for, at vi har ens regler om de her kemikalier i EU. Vi vil være modstandere af, at vi laver en overimplementering på det her område, som betyder, at håndtering af produkter eller produktion af produkter blot vil foregå et andet sted end i Danmark. Den endelige stillingtagen kan jeg altså ikke sige hvad bliver, før vi har haft udvalgsbehandlingen og vi har fået svar på en række spørgsmål, såsom hvor omfattende den her overimplementering er, og hvor det nøjagtigt er, man overimplementerer.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Torben Hansen som socialdemokratisk ordfører.

Jeg røber vel ikke nogen hemmelighed ved at sige, at Socialdemokratiet varmt støtter det her lovforslag.

Vi kan jo se allerede i dag, at der er rigtig mange miljøfremmede stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Det er meget ofte skidt for forbrugerne, og det er også meget ofte skidt for miljøet, også i tilfælde af at det så bliver bortskaffet, meget ofte desværre ulovligt, men det er jo også noget af det, som man forsøger at få hanket op i andre steder.

Med det her lovforslag sikres jo så, at det elektroniske og elektriske udstyr, der er, med enkelte undtagelser bliver omfattet af direktivet, og at vi så forhåbentlig slipper for bly og cadmium og kviksølv og flammehæmmere osv. i det her udstyr.

Der er også nogle skærpede håndhævelsesregler samt et større krav til egenkontrol for producenter, importører og forhandlere. Jeg synes, at det er glimrende, at man også får egenkontrollen med ind i det her, og at der bliver skærpede krav. Det tror jeg da også og håber på at der kan være en bred opbakning til i Folketinget.

Socialdemokratiet er, som vi altid har været, ekstremt meget optaget af, at der ikke findes sundheds- og miljøfarlige produkter på de hylder, hvor danskerne køber ind, og at det heller ikke findes ude i virksomhederne, så derfor synes vi, at det her er et meget rigtigt og meget vigtigt skridt i den rigtige retning, og derfor støtter vi jo selvfølgelig også det her rigtige og skærpede skridt.

Hr. Henrik Høegh for en kort bemærkning.

Jeg savnede lidt ordførerens stillingtagen til overimplementeringen, mulighederne for også på det her område at miste arbejdspladser, miste omsætning i Danmark ved at lave den skærpede tilgang til bureaukrati og til kontrol og bruge det her direktiv til at implementere det i samtlige regler om håndtering af disse produkter i Danmark i forhold til blot at holde sig til det, der ligger i direktivet. Har Socialdemokraterne slet ingen nervøsitet på det område?

Ordføreren.

Nej, det har vi faktisk ikke. For det første er det her et direktiv, der skal gennemføres på EU-plan, og det er jeg også sikker på at Venstres ordfører er bekendt med. For det andet kan man også se omme bagi, at det har meget begrænsede samfundsøkonomiske konsekvenser. For det tredje har jeg lidt svært ved at se, at der er en overimplementering af direktivet i det her lovforslag, og så vil man jo ofte se, at dem, der får sig bevæget først, dem, der rent faktisk går ind og siger, at nu laver vi også en aktiv miljøpolitik på det, vi gør det måske lidt hurtigere end andre, rent faktisk går ind og vinder arbejdspladser, går ind og vinder konkurrencekraft og går ikke ind og taber konkurrencekraft. Dem, der taber konkurrencekraft – det kan vi se, hver gang vi har sådan noget her – er rent faktisk dem, der altid er den sidste dreng i klassen, og dem, der ikke kan få den bageste del af legemet med, og derfor synes jeg, at det er glimrende, at der nu bliver rykket på det her, og at der bliver rykket i overensstemmelse med det direktiv, der ligger.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jørn Dohrmann som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Jamen vi kan jo høre igen og igen, at Socialdemokraterne og den røde blok er fuldstændig ligeglade med arbejdspladser. Det siges, at det har små konsekvenser, hver eneste gang EU skal blande sig i nogle ting, og hvor det er, at man går videre end det, som EU egentlig har sagt, hvilket er tilfældet her. Man indfører – man kan sige – skærpede krav. Man kan sige, som det er blevet sagt før, at Danmark er duks hver eneste gang med det resultat, at vi taber arbejdspladser i Danmark. Men det er hr. Torben Hansen og de andre på den røde fløj totalt ligeglade med.

Jeg vil gerne sige, at for Dansk Folkeparti er det vigtigt, at man har lige vilkår, når man skal konkurrere ude i verden. Det er fint, at EU synes, at her er der nogle ting, der skal strammes op på. Men det skal altså være sådan, at alle lande følges ad, ellers får vi den her overimplementering bl.a. i Danmark, som der jo bliver lagt op til her. En anden ting, som jeg synes er stærkt kritisabelt her, er klageadgangen. Altså, borgeren skal inden for 10 dage jo bevise, at han er uskyldig, og fremskaffe dokumentation, som det er lagt op til, ellers kan myndighederne bare destruere kemikalierne.

Man kan sige, at når det gælder den anden vej rundt, er der mange borgere, der føler, at det offentlige sagtens kan bruge måneder, inden de kommer med nogle af de – hvad skal man sige – papirer, som borgerne efterspørger. Så man kan sige, at retfærdigheden ikke sker på samme niveau her, og det er stærkt betænkeligt, som vi ser det i Dansk Folkeparti. Men vi vil da sige, at vi synes, at grundelementerne i at tage hånd om de skadelige stoffer, er rigtig godt. Det hilser vi også velkommen, men vi mener, at det er meget vigtigt, at vi skal holde det med overimplementeringen adskilt her. Så lad os sikre, at de borgere, der har fået nogle af de her produkter, som indeholder skadelige stoffer, selvfølgelig skal have ret til at aflevere produkterne til forhandleren igen og få deres omkostninger dækket. Det er meget vigtigt.

For os er det også meget vigtigt at sige, at når høringssvarene lyder bekymrede for den her udvikling, og at der kan være den her overimplementering, så skal vi også lytte til dem og sørge for, at man ligesom ikke overimplementerer. Så vi skal tænke på, at det her regeringens eget lovforslag ikke kun har små konsekvenser, som nogle henviser til. Det er jo tydeligt, at mange gange har den regering, der sidder lige nu i hvert fald, ikke haft overblikket over, hvad det var, de sagde før valget, hvad det var at de ligesom kunne se at konsekvenserne var, og nu efter valget er der helt nye toner. Der må jeg bare sige, at jeg i hvert fald ikke stoler på, at når der står, at det har så små konsekvenser, så viser det sig nok senere, at det har store konsekvenser. Flere arbejdspladser rykker ud af Danmark, men det bekymrer åbenbart ikke den røde blok, man er fuldstændig ligeglad med arbejdspladserne. Jeg tror, at den samlede befolkning tænker lidt over i den her tid, hvor der er en økonomisk krise, at man skal gøre, hvad man kan, for at bevare også nogle arbejdspladser i Danmark i stedet for at sende dem ud af landet.

Men der er nogle små skridt i den rigtige retning, og vi vil følge det her meget nøje i udvalgsarbejdet, for vi mener, der er en del spørgsmål, der skal stilles til, hvad det er, man gør, ud over det, der er nødvendigt. Det mener vi at vi skal have penslet ud, og så vil vi tage stilling til forslaget senere i udvalgsbehandlingen. Tak.

Der er to korte bemærkninger. Først fra hr. Per Clausen.

Jeg vil bare spørge hr. Jørn Dohrmann, om ikke han kan sige lidt mere præcist, hvor det er det her lovforslag vil koste arbejdspladser i Danmark. Jeg kan forstå, at det er rigtig mange arbejdspladser, så det må være muligt for hr. Jørn Dohrmann at eksemplificere med et eller to eksempler, hvad det er for nogle ting i det her lovforslag, der vil føre til, at der vil forsvinde arbejdspladser i Danmark.

Ordføreren.

Det, som vi mener er vigtigt at sige, er jo at spørge, hvad det er, man gør af overimplementering over for de andre lande. Hvis de får bedre og gunstigere vilkår til deres produktionsenheder, til det, de importerer, jamen så kan man sige, at så bliver den danske forbruger jo ladt i stikken her. Derfor er det vigtigt ligesom at fastholde, at overimplementerer vi, er det lig med, at vi også vil tabe arbejdspladser.

Hr. Per Clausen.

Det kunne vi godt diskutere. Men jeg spurgte hr. Jørn Dohrmann om noget andet, nemlig om han ikke bare kunne give et konkret eksempel på et element i det her lovforslag, der vil føre til, at der forsvinder arbejdspladser i Danmark.

Ordføreren.

Jamen jeg mener, at det helt taler for sig selv, vil jeg sige til hr. Per Clausen. Altså, når man overimplementerer i forhold til alle andre steder, de andre lande i EU, så vil det betyde, at folk f.eks. køber varerne i eksempelvis Tyskland, og dem, der så sælger i de her butikker, hvis det er der, så er det selvfølgelig arbejdspladserne i Tyskland, der bliver – hvad skal man sige – fremmet i stedet for i det danske. Så man kan sige: Vi skal have ens regler, der gælder i hele EU, hvis det er, at vi ligesom skal have bekæmpet det her problem. Det mener jeg at vi skal. Selvfølgelig skal vi bekæmpe det. Men vi skal bare passe på med, at vi ikke går for langt foran selv her og dermed udflager nogle af arbejdspladserne. Det synes jeg er et væsentligt argument for, at man skal passe på med bare at overimplementere.

Hr. Torben Hansen for en kort bemærkning.

Tak. Når man hører på Dansk Folkepartis ordfører, er det lige før, man tror, at fædrelandet synker i havet, når det her bliver gennemført. Vi andre kan bare konstatere, de danske forbrugere slipper for bly, cadmium og kviksølv og sådan noget i flere produkter.

Men nu taler hr. Jørn Dohrmann hele tiden om overimplementering. Kan hr. Jørn Dohrmann ikke her over for Folketinget gøre opmærksom på, hvor det helt præcist er, at overimplementeringen ligger? Er det i forbindelse med kravene, eller er det i forbindelse med håndhævelsen over for dem, der så ikke lever op til kravene? Det er jo vigtigt at få den diskussion ind, også når der hele tiden bliver talt om arbejdspladser: Er det i forbindelse med kravene eller håndhævelsen?

Ordføreren.

Jeg synes, at man skal lægge mærke til, at når vi taler om overimplementering, er det jo egentlig fuldstændig ligegyldigt, hvor den her overimplementering finder sted, hvis der er tale om, at det her kommer til at koste arbejdspladser. Man gør noget mere i Danmark, end man gør i alle de andre lande, og det giver en ulige konkurrence. Det synes jeg er væsentligt.

Hvis man vil have det her EU-system, som alle er så glade for herinde, selv hr. Per Clausen nu, må man jo ligesom forholde sig til det, at man så egentlig skulle have de samme regler på det her område. Jeg mener ikke, at vi skal tillade, at man så lige pludselig kommer i den situation, at nogle af de produkter, som er tilladt i ét land, ikke er tilladt i et andet land. Så derfor er det vigtigt at sige, at det her ikke skal være en overimplementering; sådan ser jeg på det.

Hr. Torben Hansen.

Tak, hr. formand. Jeg bliver nødt til lige at sige til Dansk Folkepartis ordfører, at det her og den her gennemførelse jo ikke kommer til at betyde, at der er nogle produkter, der er lovlige i Tyskland, men ikke er det i Danmark, og omvendt.

Der, hvor man måske kan tale om overimplementering, er i forbindelse med håndhævelsen, altså det, at man forsøger at få fanget dem, der rent faktisk overtræder reglerne. Og der må Dansk Folkeparti da være tilfreds med, at vi rent faktisk her prøver at få fat på dem, som måske bevæger sig noget på kanten af, hvad reglerne egentlig er. For reglerne er de samme, kravene er de samme over hele EU.

Så det med, at håndhævelsen lige pludselig bliver til et spørgsmål om, at arbejdspladserne så sejler ud af landet, er skudt fuldstændig ved siden af, er jeg ked af at sige. Det er i forbindelse med håndhævelsen af det, vi taler om her, at der måske kan være noget, hvor man kan tale om overimplementering. Det synes jeg at man skal være glad for i et retssamfund og i et lov og orden-samfund, og det må da også gælde for Dansk Folkeparti.

Så skulle vi ikke tage at parkere den der og sige: Miljøkravene er de samme over hele EU, og det er de også, efter at det her er blevet gennemført, og dér er der ikke tale om nogen overimplementering?

Ordføreren.

Jeg vil bare i forbindelse med det her med, at man lige pludselig har fjernet klageadgangen, at man efter 10 dage kan destruere de her varer, spørge hr. Torben Hansen, om han synes, det er særlig betryggende for den enkelte virksomhedsejer i Danmark, at man på det her område slet ikke får mulighed for at agere. Der synes jeg jo, at man ligesom skal se på, hvad de gør i de andre lande, hvad vilkår de arbejder under. Det kan betyde, at man mister de arbejdspladser, fordi nogle siger: Så vil vi hellere lægge vores fabrik, vores investering syd for grænsen i stedet for at have den i Danmark.

Så man kan sige, at det er en overimplementering, som vil have en konsekvens. Men det betyder åbenbart ikke noget for den røde blok, at det koster arbejdspladser – det er de såkaldt små konsekvenser, som man ikke lige kunne læse ud af lovforslaget her, men som vil betyde, at færre er beskæftiget i Danmark i den her økonomiske situation, hvor alle jo egentlig gerne vil have et job, men hvor det måske ikke bliver muligt i fremtiden.

Fru Lisbeth Bech Poulsen for en kort bemærkning.

Tak. Ordføreren bliver ved med at tale om overimplementering, men forholder sig ikke til forskellen mellem de krav, der bliver stillet, og som er fælles for alle EU-lande – der er altså ingen konkurrenceforvridning – og tilsynet, hvor vi går lidt længere, og det er så det, ordføreren kalder overimplementering. Har ordføreren et så stort problem med, at der rent faktisk bliver ført tilsyn med de produkter, der er ulovlige, og som vi ikke skal have? Har ordføreren et problem med det?

Ordføreren.

Det er jo slet ikke det, at der bliver ført tilsyn, der er et problem, det er nærmest det, at man ikke giver borgerne mulighed for at klage, der er problemet, f.eks. er klageadgangen fjernet.

Ved at der sådan set også siges, at der kun er 10 dage til at reagere i, kan man spørge, hvad det så lige er, borgeren kan nå at foretage sig. Man lægger det ligesom over på, at når det drejer sig om hele det her bevisbyrdearbejde, der skal ske, når det er – hvad skal man sige? – borgeren, virksomhedsejeren, der er kommet i klemme, så får de en ganske kort tidsfrist, hvorimod man kan sylte det, hvis det er det offentlige, uden at der sker noget. Er det rimeligt?, kan man spørge. Nej, det er det ikke, selvfølgelig er det ikke det.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Nu er der faktisk 4 måneder til at få lovliggjort et produkt i, men det var ikke det, jeg ville spørge ordføreren om. Det er vigtigt at sige, at der er 4 måneder til at få lovliggjort et produkt i. Hvis man har glemt at få sendt en ansøgning af sted eller ikke har fået gjort det af andre årsager, er der faktisk 4 måneder til at få lovliggjort det i og få sendt noget af sted. De 10 dage drejer sig om noget helt andet, og det er rigelig med tid til den proces.

Men jeg bliver nødt til at spørge ordføreren igen: Vil ordføreren forholde sig til det, at ordføreren sådan åbenbart vader rundt i de her forskellige begreber, om det drejer sig om krav, eller om det drejer sig om tilsyn. Hvis man nu f.eks. sagde, at det handlede om grænsekontrol, ville ordføreren så ikke syntes, at det var fint, at der var et skærpet tilsyn med grænsekontrollen? Det er jo ikke det samme. Ordføreren blander altså begreberne sammen.

Ordføreren.

Jeg må nok sige, at det vist er spørgeren, der sådan set blander begreberne sammen, hvis hun tager det med grænsekontrollen ind i den her debat. Det er jo ikke det, det handler om.

Det her handler jo om, om de virksomheder, om de importører, der er, får rimelige vilkår at arbejde under. Og der er det bare, at jeg siger, at med det, der er lagt op til her, kan vi ikke se, at der er rimelige vilkår. Det har overhovedet ikke noget med grænsekontrollen at gøre.

Vi synes, at det er fint, at man kontrollerer på grænsen, at det er fint, at man finder nogle af de her ting, som er ulovlige, og som man så vil have undersøgt. Men man skal altså give virksomhederne ordentlige vilkår til at dokumentere, om de produkter, man fører ind i landet, er i orden.

I det her lovforslag er der jo lagt op til, at hvis en myndighed vurderer, at man egentlig ikke kan klare at fremskaffe den dokumentation inden for de 10 dage, kan de destruere varen med det samme. Er det ordentlige vilkår for de her virksomhedsejere? Der kunne man da godt sige, at der skal være et vist tidsrum, inden myndighederne destruerer varen. Men myndighederne kan bare beslutte det og sige: Jamen det kan du ikke nå at gøre, så derfor destruerer vi bare varen med det samme. Det er altså ikke rimelige vilkår.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det fru Lone Loklindt som radikal ordfører.

Nu har vi allerede hørt en del om, hvad lovforslaget handler om, men for lige at minde om det igen er det en ændring af lov om kemikalier, som indeholder to elementer: krav til virksomheders egenkontrol og oplysnings- og undersøgelsespligt og skærpede regler om håndhævelse af loven. Det, jeg synes er det vigtige her, er sådan set, at der bliver lagt vægt på, at forbrugerne skal kunne undgå farlige stoffer og kemikalier i produkter, som findes i handelen. Det kan der forhåbentlig ikke være nogen i det danske Folketing der er imod, det er i hvert fald noget, som Det Radikale Venstre lægger meget vægt på, altså at det også gælder elektronik og elektrisk udstyr og ikke bare makeup og hårshampoo, og hvad vi ellers kan have af produkter i vores hverdag. Det er som almindelig forbruger ret svært at gennemskue, men nu kommer der så en hjælp i form af en mærkning.

Derudover er der det med egenkontrol og skærpede regler om håndhævelse. Det er jo en helt almindelig måde at håndtere alle mulige producenters opgaver nu til dags på, for der er jo simpelt hen brug for, at vi kan dokumentere, at der ikke er varer, der indeholder sundhedsskadelige ting som bly, cadmium, kviksølv og flammehæmmere, og ved at have en egenkontrol, en oplysningspligt, en dokumentationspligt er der forhåbentlig meget større sandsynlighed for, at producenter på den måde holder sig på dydens smalle sti. Når der så er en stærkere håndhævelsesmulighed, er det jo selvfølgelig, fordi vi af og til har set eksempler på, at egenkontrol ikke er nok. Vi er simpelt hen også nødt til at have kontrol fra myndighedernes side.

Det er et EU-direktiv, og anvendelsesområdet bliver udvidet til elektronik og elektrisk udstyr, undtaget er dog militært udstyr og udstyr til rumfart, som der normalt heller ikke er så mange forbrugere der falder over i butikkerne. Men det ligger altså helt i tråd med regeringsgrundlaget, hvor der står, at regeringen lægger vægt på at undgå, at der er farlige stoffer og kemikalier i forbrugerprodukter, og det er også ifølge regeringsgrundlaget hensigten, at kontrollen med produkterne skal styrkes.

Tak til ordføreren. Fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Der er jo blevet talt meget om, hvad det her lovforslag indeholder. Jeg vil dog lige repetere, og som mine kolleger før håber jeg også at få nogle gode spørgsmål.

Med det her lovforslag fjernes farlige kemikalier fra elektrisk udstyr. Det skal sikre forbrugerne og sikre muligheden for genanvendelse af ressourcer. Lovforslaget består af to elementer, dels implementering af direktivet, dels skærpet håndhævelse, altså gennemførelse af EU-regler om egenkontrol og oplysning- og undersøgelsespligt i henhold til kemikalier samt skærpede regler om håndhævelse.

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordninger om vaske- og rengøringsmidler og om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter. Håndhævelsesdelen består af tre tiltag: Det skal være muligt at tilbagekalde ulovlige varer, myndighederne skal kunne beslaglægge ulovlige varer, og tilsynsmyndigheden skal kunne gennemføre et påbud, hvis en virksomhed ikke frivilligt efterkommer det.

Derfor kan SF støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen spørgsmål. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Spørgsmålet om at få fjernet eller i hvert fald reduceret mængden af farlige kemikalier og stoffer er et af Enhedslistens højt prioriterede områder, når vi snakker om miljø. Og det, som er en del af det her forslag, nemlig spørgsmålet om elektronikprodukter, har vi flere gange haft oppe i Folketingssalen, hvor vi har fremsat beslutningsforslag. Vi har fremsat forslag om, at vi konsekvent skulle arbejde i EU for bedre regler, men også gå videre i Danmark. Jeg kan oven i købet huske, at hr. Dohrmann et par gange har været positiv over for tanker om, at man skulle gå længere i Danmark, end man kunne komme igennem med i EU. Det var dengang, hr. Jørn Dohrmann talte om, at EU sådan slæbte på fødderne i miljøsammenhænge. Nu går det åbenbart for stærkt for Dansk Folkeparti nede i EU, eller i hvert fald er det meget vigtigt, at det ikke går hurtigere i Danmark. Der kan man jo bare konstatere, at det åbenbart er hr. Jørn Dohrmann, der er blevet meget EU-begejstret, for nu er det sådan EU-reglerne, der er det eneste rigtige, og hvis man på nogen som helst områder bevæger sig en lille smule hurtigere og en lille smule mere effektivt, end man gør i EU, så er det rigtig skidt.

Jeg synes i øvrigt, det var karakteristisk for både Venstres og Dansk Folkepartis indlæg her i debatten, at de var vældig bekymrede for beskæftigelsen. Vi hørte så ikke rigtig nogen konkrete eksempler på, hvad det var for elementer i det her lovforslag, der ville øge arbejdsløsheden i Danmark, fjerne arbejdspladser osv. Man kan jo altid have en generel betragtning om, hvad overimplementering i teorien kan betyde, og der kunne jeg forstå, at hr. Torben Hansen havde en lidt anden opfattelse end Venstre og Dansk Folkeparti, og det kan vi godt diskutere ved lejlighed. Men i dag er det interessante vel, hvad det er for elementer i dette lovforslag, som skal fjernes, for at man ikke løber nogen risiko for, at der forsvinder arbejdspladser.

Jeg kan forstå, at det, når der i bemærkningerne til lovforslaget står, at det ikke har nogen konsekvenser for de virksomheder, der overholder reglerne, enten er forkert, eller også er det sådan, at Dansk Folkeparti og Venstre i virkeligheden vil beskytte de virksomheder, der overtræder reglerne mod at blive afsløret. Det er jo interessant, hvis det er det, der er synspunktet.

Enhedslisten er i udgangspunktet positiv over for det her lovforslag. Det er jo sådan, at en række af de synspunkter og krav, vi tidligere har fremført, nu delvis bliver opfyldt af det her EU-direktiv, og det synes vi jo sådan set er positivt og godt. Men diskussionen her i dag har i hvert fald vist, at den tendens, vi har set i tidligere regeringer til at forsøge at slippe så nemt som muligt om ved EU-direktiver og gerne krybe lidt under niveauet, er der så ikke tale om her, og det er vi også glade for. Jeg vil også sige, at efter vores opfattelse er det rigtig positivt og rigtig fornuftigt, at man i forhold til at sikre en kontrol gennemfører det effektivt, sådan at vi kan sikre os, at reglerne overholdes. Pointen er jo nemlig den, at hvis man ikke sikrer sig mod, at reglerne overtrædes, sker der jo ikke nødvendigvis det, at arbejdspladserne flytter til udlandet, nej, så betyder det, at de virksomheder, som ikke overholder reglerne, får en konkurrencemæssig fordel, og det synes jeg faktisk ikke er rigtig godt.

Der er enkelte elementer, vi gerne vil kigge på i udvalgsarbejdet. Der har været rejst spørgsmålet om klageadgang. Det fremgår af bemærkningerne, at den klageadgang, der er her, er den, der plejer at være på Miljøministeriets område. Det vil vi jo gerne gå ind og se på i udvalgsarbejdet, og hvis det er sådan, at nogle, f.eks. tidligere regeringspartier, har den opfattelse, at man har forsømt at give borgerne klageadgang i de sidste 10 år og derfor vil rette lidt op på det, nu man er kommet i opposition, så kan vi selvfølgelig snakke om det. Men udgangspunktet er vel, at der skal være de samme regler på det her område, som der generelt er i miljøreglerne.

Så vi er altså positive over for arbejdet og deltager naturligvis med sædvanlig iver og ildhu i udvalgsarbejdet, også når det handler om at stille relevante spørgsmål.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jørn Dohrmann.

Når man hører hr. Per Clausen, må man jo sige, at Enhedslisten er blevet utrolig glad for EU, men det står jo hr. Per Clausen frit for. Det kan måske ligge i, at man ikke ønsker virksomheder i Danmark. Jeg går ud fra, at det er derfor, at hr. Per Clausen ligesom siger, at man bakker fuldstændig op om, at det med klageadgangen skal fjernes. Der skal være et minimum. Der skal ikke være lige vilkår i landene med hensyn til, hvordan man bliver behandlet, hvis man har en klage og den slags ting.

Derfor må jeg bare konstatere – jeg ved ikke, om det er rigtigt – at når hr. Per Clausen er blevet så glad for EU, skyldes det alene, at man kan sige, at det her er stramninger over for virksomhedsejere. Det er derfor, at man er positiv over for det her. Vil hr. Per Clausen ikke prøve at se på det med øje for det beskæftigelsesmæssige og sige, at virksomhederne altså skal stilles mere lige også i EU-sammenhæng, eller har det slet ingen betydning for hr. Per Clausen?

Ordføreren.

Nu er Enhedslistens vigtigste grund til at støtte det her forslag, at det er til fordel for forbrugerne, som får større sikkerhed, større tryghed og mere information og også får en sikkerhed for, at den mærkning, der er, er korrekt, og en sikkerhed for, at der gribes ind over for farlige stoffer. Det betragter vi faktisk i Enhedslisten som et stort fremskridt, selv om det som sædvanlig, når det er EU, går for langsomt. Men pointen er, at det åbenbart for Dansk Folkeparti går for hurtigt. Det er det, jeg ikke helt kan forstå.

Så vil jeg bare sige til hr. Jørn Dohrmann, at hvis han kan nævne bare et element i det her lovforslag, som skal fjernes, for at vi kan undgå, at der forsvinder arbejdspladser fra Danmark, må vi jo snakke om det. Men det er umuligt at diskutere de meget generelle påstande, som hr. Dohrmann kommer med.

Hr. Jørn Dohrmann.

Jeg synes bare ikke, at jeg får svar på mit spørgsmål om, om det her med lige vilkår betyder noget for hr. Per Clausen. Jeg opfatter svaret, som om det ikke betyder noget. Man er ikke optaget af, om den her enkelte virksomhedsejer nu kun får ganske få dage til at reagere, eller også i nogle tilfælde – det vil vi temmelig sikkert se – slet ikke kan få lov til at reagere, fordi myndigheden bare træffer den beslutning, at det skal destrueres. Man får egentlig slet ikke lov til at bevise sin uskyld. Synes hr. Per Clausen, at det er særlig betryggende i et retssamfund? Jeg har i hvert fald den opfattelse, at de fleste partier her i Folketinget gerne vil sikre, at der er en ordentlig klageadgang for alle i det her land, i stedet for at man ligesom kun lader myndighederne beslutte, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.

Ordføreren.

Det er altid rart ved de her debat, at vi kan få præciseret, hvad det er uenigheden går på. Jeg kan forstå, at hr. Jørn Dohrmann har opgivet at føre nogen som helst form for dokumentation for, at der skulle være elementer i det her lovforslag, som vil flytte arbejdspladser ud af Danmark. Det har han opgivet. Så har han en ting tilbage: Han vil gerne diskutere klageadgang. Det er ikke en klageadgang, der er blevet fjernet, men en klageadgang, der bare ikke er der.

Jeg vil gerne sige til hr. Jørn Dohrmann, at hvis vi skal diskutere klageadgangen i forhold til det her lovforslag, skal vi generelt diskutere klageadgang i forhold til Miljøministeriets lovgivning. Det gør vi gerne med fuldstændig åbent sind. Men det nytter ikke noget, når hr. Dohrmann nu forsøger at få det til at fremstå, som om det her lovforslag indeholder nogle særlig grimme overgreb på klageadgangen. Nej, klageadgangen er præcis den samme som i de lovforslag, som hr. Jørn Dohrmann i de sidste 10 år har stemt for.

Hr. Henrik Høegh for en kort bemærkning.

Der er åbenbart lidt tvivl om, hvad der står i høringssvarene, så måske skulle jeg citere ganske kort fra brancheforeningens svar. Det, de bemærker, er, at de ingen problemer har med, at vi herhjemme gennemfører det, der står i RoHS-direktivet, med hensyn til de krav, der er, til bureaukrati, til kontrol til administration osv., for så får de ens vilkår. Men de anfører direkte, at når det rulles ind over resten af kemikalielovgivningen herhjemme, ja, så vil danske særkrav være både administrativt og økonomisk belastende for de danske virksomheder, som har en stor eksportandel. Det er så min tolkning: at det giver en risiko for, at de berørte virksomheder lægger sig i et andet EU-land med sin produktion, altså der, hvor man i øvrigt har fælles regler med 26 lande, i stedet for i Danmark, hvor vi så har skrappere regler, fordi vi har brugt RoHS-direktivet til at lave øget bureaukri og øget kontrol i andre dele af kemikalieloven end dem, RoHS-direktivet omfatter.

Ordføreren.

Det er jo godt at få præciseret, at det, hr. Henrik Høegh mener, er, at der skal være mindre kontrol med, om reglerne bliver overholdt, end det, som der lægges op til i det her forslag. Hr. Henrik Høegh kan jo tale om bureaukrati og alt muligt andet, men realiteten er, at det, vi forsøger at gennemføre her, er en sikring af, at virksomhederne overholder reglerne. Det er til fordel for de virksomheder, der overholder reglerne, og til skade for dem, der ikke overholder dem.

Hr. Henrik Høegh.

Nu forsøgte jeg at svare på det, man ønskede at få belyst, nemlig hvor det var, der kunne være problemer. Det synes jeg sådan set klart jeg definerede. Men man kan måske også vende det om og spørge: Er det nye i det her, at Enhedslisten, efter at man nu støtter en rød regering, sådan set er med på, at man overruler dansk lovgivning på det her område, altså på andre dele af kemikalielovgivningen, og så bruger EU-lovgivningen i stedet for? Det er det, der giver nogle virksomheder problemer, for de har ikke ens konkurrenceregler, og så er det mere belastende at producere i Danmark. Det er sådan set den anke, vi har. Vi prøver at specificere, pinde det ud, og siger, hvad det er, vi er nervøse for.

Ordføreren.

Enhedslisten har altid støttet og selv stillet krav om, at man skærpede kemikalielovgivningen i Danmark. Vi har også stillet krav om, at man gjorde kontrollen mere effektiv. At regeringen så bruger et EU-direktiv som undskyldning for at gennemføre noget, som Enhedslisten har krævet i årevis, ændrer jo ikke ved vores opfattelse af, hvad der vil være rigtigt og fornuftigt. Og så er det min klare opfattelse i forlængelse af det, hr. Torben Hansen sagde, at i et land, der bestræber sig på at være i spidsen på det her område, har man på den lange bane betydelig større mulighed for at sikre udvikling og beskæftigelse, end hvis man forsøger at være fodslæbende.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Joachim B. Olsen som ordfører for Liberal Alliance.

Liberal Alliances ordfører på området har ikke mulighed for at være her i dag, og jeg holder derfor ordførertalen på hans vegne.

I lighed med mange andre lovkomplekser, som vi bliver præsenteret for her i Tinget, har vi også her en særdeles uoverskuelig lovgivning på kemikalieområdet, som medfører mere kontrol og tilsyn med virksomhederne og med øgede administrative og økonomiske konsekvenser. Liberal Alliance finder det uklart, hvor omfattende kravene bliver, og hvor meget virksomhederne kan indpasse disse i deres eksisterende systemer. Det er snart en sang, der synges rigtig tit herinde: Mere kontrol, mere bureaukrati og en række særkrav til danske virksomheder, som ikke er gældende for de øvrige EU-lande. I Liberal Alliance er vi af den opfattelse, at vi har et godt og stærkt erhvervsliv, men at staten gang på gang forværrer konkurrencesituationen, fordi vi stiller ensidige danske særkrav op, når EU-direktiverne skal implementeres. Dette lovforslag er ingen undtagelse.

Som det er tilfældet med vandplanerne og anden miljølovgivning, som implementeres på baggrund af EU-direktiver, synes vi, at det vil være rigtig fornuftigt, hvis Miljøstyrelsen og hvem, der måtte forberede disse lovforslag, gjorde det til en vane at se på, hvordan andre EU-lande vælger at implementere, således at vi ikke i Danmark hver eneste gang skal løfte fanen så højt, at vi til sidst ikke har noget erhvervsliv tilbage. Vi er, som det er fremgået, kritiske over for lovforslaget og vil i udvalgsarbejdet spørge ind til de mange uklarheder og øgede administrative byrder for virksomhederne.

Fru Lisbeth Bech Poulsen for en kort bemærkning.

Nu er det jo blevet sagt flere gange, at der vil ske en konkurrenceforvridning på baggrund af det her lovforslag. Jeg ved godt, at ordføreren er her for en anden, men vil hr. Joachim B. Olsen ikke anerkende, at den regulering, der sker, er præcis lige i hele EU, altså danske virksomheder bliver ikke stillet anderledes eller værre end andre europæiske virksomheder. Der, hvor vi går længere, er ved tilsynet, hvor vi siger, at det tilsyn jo kun går ud over de virksomheder, der så ikke overholder reglerne. Er det konkurrenceforvridende, at vi får fat på de virksomheder, som ikke overholder reglerne?

Ordføreren.

Som jeg forstår det, vil det være konkurrenceforvridende, hvis man har et tilsyn og dermed forringer konkurrencevilkårene for virksomheder i Danmark, hvis man ikke gør det andre steder. Altså, det nytter jo ikke noget at have nogle regler ude i Europa, hvis ikke der er det samme tilsyn med de regler ude i Europa. Så har jeg også en fornemmelse af, at det ikke er alle steder i Europa, man tager de her direktiver lige alvorligt. Jeg tror altså godt, at man kan finde landbrug i Polen og andre steder, hvor de her direktiver ikke bliver implementeret. Derfor er det jo nok problematisk, at vi altid skal gå forrest, hvis det betyder, at vi mister danske arbejdspladser.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jamen det betyder det ikke. Det, det betyder, er, at der er et direktiv, der skal implementeres i alle EU-landene. Det er fælles for alle europæiske virksomheder, de er fuldstændig ens stillet. Vi siger bare, at vi rent faktisk tager det her alvorligt, så tilsynet skærper vi. Vi synes, at når virksomhederne – altså dem, der ikke overholder det – bliver ved med at have produkter med kviksølv og andre farlige kemikalier stående på hylderne og ikke trækker dem tilbage, skal vi selvfølgelig have fat i dem.

Ordføreren.

Det er alt sammen meget godt. Problemet er bare, at man ikke gør det i hele Europa, og at man i andre lande har myndigheder, som ser igennem fingre med de her ting. Så nytter det jo ikke noget, at vi altid skal være duksedrenge. Så må man på EU-plan sørge for, at det bliver gjort overalt, men det gør det ikke. Det er jo bureaukratisk snak, når det ikke sker ude i virkeligheden. Så betyder det her, at det koster danske arbejdspladser, fordi det bliver dyrere at producere i Danmark. Det er jo, fordi vi ikke producerer på lige vilkår. Det er virkeligheden, det er i hvert fald det, jeg har hørt mange landmænd sige. Det tror jeg er ganske rigtigt.

Fru Lone Loklindt for en kort bemærkning.

Nu synes jeg, det er helt fair, at hr. Joachim B. Olsen ikke nødvendigvis er fuldstændig inde i hele det her lovforslag, eftersom det oprindelig skulle have været en anden ordfører, men jeg vil gerne spørge til noget på det principielle plan.

Mener Liberal Alliances ordfører ikke, at på de områder, hvor vi laver lovgivning, er det også meningen, at lovgivningen skal følges, og at hvis man skal sikre, at lovgivningen følges, har man også noget kontrol, og at det sådan set ikke er for kontrollens skyld, men for at sikre, at lovgivningen bliver fulgt? Er det ikke derfor, at vi laver lovgivning?

Ordføreren.

Jo, det er vel derfor, at man laver lovgivning, og selvfølgelig skal lovgivningen overholdes. Men det nytter ikke noget, at politikere sidder herinde og slår i bordet og siger, at lovgivningen skal overholdes, hvis den ikke bliver det alle steder. Det er jo virkeligheden.

Altså, hvis man i Polen eller andre EU-lande, hvor man har nogle lidt andre fortolkninger af de her ting eller ser igennem fingre med dem, så nytter det jo ikke noget, at vi hele tiden går forrest og hele tiden bliver ved med at implementere lovgivning, som ikke bliver overholdt alle steder. Så må man jo lige træde lidt på bremsen og tage fat i de lande i Europa, som ikke gør det her, inden vi selv altid går forrest. Det synes jeg virker meget fornuftigt.

Fru Lone Loklindt.

Så vil jeg gerne bede om en præcisering: Skal vi lave mindre lovgivning og dermed heller ikke have love, der skal kontrolleres eller efterleves, eller skal vi i Danmark vedtage de love, der ligesom er pålagt os på baggrund af EU-direktiver, men så bare slække på håndhævelsen af dem, fordi det er mindre konkurrenceforvridende i dagens EU?

Er det sådan, at vi skal slække på håndhævelsen af danske love for at tilpasse os konkurrencen med andre EU-lande? Er det Liberal Alliances synspunkt?

Ordføreren.

Nej, det er det ikke. Vores synspunkt er, at vi ikke skal gå skridtet videre, end man gør i andre EU-lande. Jeg tror, at dansk landbrug har den holdning til det, at de gerne vil kunne konkurrere på lige vilkår, og når de så kigger ud i verden og ser, at det ikke sker, tror jeg, at de finder det ganske problematisk. Jeg synes ikke, det er så meget mere kompliceret end det.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det fru Mai Henriksen som konservativ ordfører.

Jeg vil blot holde en kort tale på vegne af vores miljøordfører, fru Benedikte Kiær.

Lovforslaget indeholder jo to elementer. Det ene er en gennemførsel af EU-regler om egenkontrol og oplysnings- og undersøgelsespligt efter det nye RoHS-direktiv. Formålet med direktivet er at begrænse brugen af bestemte farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr. Det sker bl.a. ved, at der stilles krav til virksomhederne om, hvordan de skal indrette deres produktion og sikre, at deres varer overholder fastsatte krav, og derudover om, hvordan virksomhederne skal handle, hvis de finder ud af, at varerne ikke overholder kravene.

Det andet element i lovforslaget er skærpede regler om håndhævelse. Her gives tilsynsmyndighederne de nødvendige håndhævelsesmuligheder, hvis der er varer på det danske marked, som ikke overholder reglerne.

Det Konservative Folkeparti kan umiddelbart støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det miljøministeren.

Jeg vil gerne takke ordførerne for indlæggene og en spændende debat.

Lovforslaget, som vi førstebehandler i dag, har det overordnede formål at fjerne seks navngivne kemikalier fra endnu mere elektronik. Det skal gøre forbrugerne mere trygge, og det skal sikre, at vi i højere grad kan genanvende de værdifulde ressourcer, vi bruger i elektronisk udstyr. Men der er ingen tvivl om, at det her lovforslag er et af de mere tekniske, og derfor vil jeg gøre lidt ud at opsummere lovforslagets indhold.

Lovforslaget består af to hoveddele. Den første del omhandler RoHS-direktivet, og den anden del omhandler skærpet håndhævelse. Helt konkret forbyder RoHS-direktivet brugen af kviksølv, cadmium, bly, hexavalent chrom og flammehæmmerne PBB og PBDE i elektrisk og elektronisk udstyr.

Det betyder ikke kun miljøforbedringer og øget forbrugertryghed på kort sigt. Det åbner også op for genanvendelse af de kostbare metaller og andre værdifulde ressourcer, som ikke længere indeholder farlige stoffer. Det nye direktiv udvider anvendelsesområdet, så mere elektrisk udstyr bliver omfattet, og der stilles samtidig større krav til virksomhederne om bl.a. egenkontrol, dokumentation og registrering. I dag er der ikke hjemmel i kemikalieloven til at stille de nye krav til virksomhederne, og derfor indeholder dette lovforslag bemyndigelse til at fastsætte regler om egenkontrol samt oplysnings- og undersøgelsespligt.

Den anden del af lovforslaget skal øge forbrugernes sikkerhed ved at skærpe håndhævelsen. Håndhævelsesdelen består af tre tiltag, som jeg vil uddybe om lidt. For det første skal det være muligt at tilbagekalde ulovlige varer direkte fra forbrugerne. For det andet skal myndighederne kunne beslaglægge ulovlige varer. For det tredje skal tilsynsmyndigheden kunne gennemføre et påbud, hvis en virksomhed ikke frivilligt efterkommer det. Håndhævelsesdelen er bl.a. nødvendig for at overholde EU-retten.

Myndighederne vil med lovforslaget fremover kunne tilbagekalde ulovlige stoffer direkte fra forbrugerne og ikke kun fra forhandlerne. Virksomheder skal f.eks. via sms, mail eller internet kunne informere forbrugerne om, hvor og hvordan de skal aflevere bestemte farlige eller meget miljø- og sundhedsskadelige produkter. Det er vigtigt for mig at understrege, at bestemmelsen kun skal bruges i de særlige situationer, hvor der er tale om akut eller overhængende risiko.

For bl.a. at dæmme op for ulovlig import af pesticider indebærer lovforslaget, at myndighederne får stærkere håndhævelsesmidler til øjeblikkelig at fjerne ulovlige pesticider hos både detailleddet, transportfirmaer og jordbrugerne. Det er især vigtigt for at imødegå et øget incitament til ulovlig eksport i forbindelse med indførelsen af en pesticidafgift.

Det sidste tiltag i lovforslagets håndhævelsesdel skal give tilsynsmyndigheden mulighed for hurtigt og effektivt at håndtere en situation, hvor en lovovertræder nægter at følge myndighedernes indskærpelse eller påbud. I den situation skal tilsynsmyndigheden fremover selv kunne gennemføre det påbud, der er givet. Det bidrager til en effektiv og hurtig håndhævelse, så vi sikrer, at miljø og sundhed ikke lider skade, fordi en virksomhed ikke vil leve op til kravene.

Lovforslaget indebærer, at vi sikrer de nødvendige lovhjemler til at implementere RoHS-direktivet. Samtidig styrker vi håndhævelsen, så forurenende forhold kan stoppes hurtigt og effektivt og flere grupper af elektrisk og elektronisk udstyr omfattes. På den måde bidrager lovforslaget til, at der kommer færre miljøfarlige stoffer ud i miljøet og blandt forbrugerne, og det medvirker til det overordnede mål på langt sigt at genanvende de værdifulde materialer og ressourcer, der er i det elektriske og elektroniske udstyr.

Med de ord vil jeg gerne ønske en god videre behandling af forslaget i udvalget.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så tak til ministeren.

Var der flere, der havde bedt om ordet? Det skete lige i det øjeblik, jeg kiggede væk. Hr. Henrik Høegh for en kort bemærkning til ministeren.

Tak for det, hr. formand. Det er vigtigt for mig at præcisere, at vi jo er enige i, at vi skal af med bly, cadmium, brandhæmmere, og hvad de her farlige stoffer hedder. Det, jeg bare gerne ville have kastet lidt lys over under udvalgsarbejdet, er sådan set, om ministeren er enig i, som hr. Per Clausen udtrykte det, at regeringen bruger RoHS-direktivet til at rulle kravene til administration, til håndhævelse, til yderligere administration og til indsendelse af analyser fra virksomhederne ud over resten af den danske lovgivning om kemikalier. Er det rigtigt forstået? Det er sådan set det, der er vores anke, og det er lige der, vi er nervøse.

Ministeren.

Jeg er glad for, at Venstres ordfører præciserer, hvor Venstre har en bekymring, fordi det kom til at lyde, som om det ville vælte ud med arbejdspladser, og at vi overimplementerede RoHS-direktivet. Faktum er, at vi implementerer RoHS-direktivet, som man gør i alle andre lande, og så siger vi, at i Danmark går vi ind for lov og orden, vi går ind for at holde de regler, vi laver. Der er jo et EU-direktiv, der siger, at vi skal håndhæve, hvis der f.eks. er vaskepulver på hylderne, der er farligt, og så siger vi, at der altså er andre stoffer, bly, cadmium, kviksølv, som er meget farligere, hvor vi synes, at det er mærkeligt, at man skal kunne beslaglægge vaskepulver, men ikke produkter med kviksølv i, som er ulovlige. Så det er sådan set det, lovforslaget i dag har til formål at ændre på.

Hr. Henrik Høegh.

Jamen godt, så når vi til en enighed om, hvor vi har en bekymring. Så er det blot det næste. Vi har en række virksomheder, der er producenter herhjemme af de her produkter, som eksporterer til hele EU, og de skriver direkte til os: Det her giver os øgede administrative og bureaukratiske omkostninger, omkostninger til flere analyser af produktet, end vores konkurrerende lande i det øvrige EU. Derfor er vi nervøse for vores konkurrencesituation. Har ministeren slet ikke den nervøsitet?

Ministeren.

Det er klart, at vi altid skal være meget opmærksomme på vores virksomheders konkurrencesituation. Vi må bare sige, at det er vigtigt for os, at forbrugerne er beskyttet ordentligt, så når der er nogle produkter, der er forbudt, skal de ikke kunne købes i Danmark, og det er den håndhævelse, vi skærper nu. Vi synes ikke, at der skal være kviksølv og cadmium og PBDE i de produkter, som forbrugerne kan få derude. Jeg tror egentlig, at jeg er enig med Venstres ordfører i, at det vil vi ikke, men det er klart, at når vi så kommer til bekendtgørelsesdelen, skal vi være meget præcise i det her for at sikre, at vi ikke kommer til at lave noget, der skaber unødigt bureaukrati, og det tror jeg at vi kan få en fin diskussion om. Men sådan rent principielt kan jeg ikke se, at vi i det her Folketing – i hvert fald ikke med Venstre – skulle være uenige om, at når der er en lov, så skal den også holdes.

Så siger jeg tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljøudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.