Rigsrevisionen er en afgørende og vigtig institution i det danske demokrati.
Det er demokratiets lommeregner og lup, der går regnestykket efter i sømmene, løfter alle gulvtæpper og pudser støvet af.
Rigsrevisionen er vores vagthund, der sikrer den demokratiske kontrol og en effektiv forvaltning.
Det er en vagthund, der igen og igen på et sagligt grundlag kan granske konkrete sager og løfte pegefingeren over for både de røde og de blå.
Vi har brug for sådan en uafhængig institution, der kan være Folketingets forsikring for, at de politiske beslutninger, der træffes i Folketinget, også bliver ført ud i livet, så enhver krone, som Folketinget bevilger, også bliver brugt til det ønskede formål.
Og måske endnu vigtigere:
Vi har brug for en instans, der sikrer, at borgernes penge bliver brugt på en redelig og effektiv måde, og at forvaltningen fungerer til gavn for den enkelte borger i det her land.
Alt det gør Rigsrevisionen.
Alle har jo derfor en interesse i, at Rigsrevisionen har mulighed for at udføre sit arbejde på en ordentlig måde.
Med det her lovforslag lægges der op til at gøre Rigsrevisionens arbejde både nemmere og mere effektivt.
Socialdemokraterne mener, at det er almindelig sund fornuft, at Rigsrevisionen fremover selv får mulighed for at ansætte langt de fleste medarbejdere, også dem over lønramme 37.
Det gør ansættelsesprocessen nemmere og mere effektiv, og det er det eneste rigtige.
Vi mener desuden, at det er særdeles hensigtsmæssigt, at hele processen omkring udpegningen af en sætterigsrevisor bliver gjort betydelig nemmere og markant hurtigere, end det tidligere har været tilfældet.
Den i lovforslaget foreslåede model sikrer, at en igangværende behandling af en konkret sag, hvor rigsrevisor erklærer sig inhabil, kan fortsættes væsentlig hurtigere end tidligere.
Derudover sikrer den foreslåede ordning med en årlig fast revisor en bedre kontinuitet i Rigsrevisionens arbejde.
Endnu et godt element i lovforslaget, der bidrager til en hurtigere og mere anvendelig proces i Rigsrevisionens arbejde med konkrete sager, er den fremtidige individuelle vurdering af fristerne for ministerredegørelser på baggrund af hver enkelte særberetning.
Kort sagt er det fremover muligt at kræve en redegørelse af en minister på baggrund af en særberetning allerede efter 2 måneder.
Før var fristen altid 4 måneder.
Når fristerne bliver kortere, bliver mulighederne for at reagere politisk og fagligt på de konkrete beretninger bedre, og det kan ske hurtigere.
Det er til gavn for Rigsrevisionen, for ministerierne, for Folketinget og ikke mindst for borgerne.
I lovforslaget lægges der desuden op til, at rigsrevisorer i fremtiden bliver ansat for en tidsbegrænset periode på 6 år med en mulig forlængelse på 4 år.
Det er efter vores mening en tidssvarende og god løsning.
Det er i den sammenhæng dog vigtigt for os at påpege, at det er helt essentielt, at ansættelsesmodellen fortsat sikrer både kontinuitet og ikke mindst uafhængighed i Rigsrevisionens arbejde, og det mener vi sådan set at den her model gør.
Ved et lovforslag som det her, der skruer en lillebitte smule på demokratiets spilleregler, er det afgørende, at der er bred opbakning til det blandt partierne i Folketingssalen, og Socialdemokraterne sætter pris på, at det også er tilfældet i den her sag.
Det skaber fortsat troværdighed, stabilitet og respekt om Rigsrevisionens så vel som Folketingets arbejde, og det er der altid brug for.
Socialdemokraterne bakker derfor fuldt ud op om lovforslaget.