L 36 - 2011-12 - Bilag 3: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Lovforslaget blev den 21. november 2011 sendt i ekstern høring med svarfrist den25. november 2011.Der er modtaget høringssvar fra følgende medlemmer af BeskæftigelsesrådetsYdelsesudvalg: LO, DA (herunder SALA), FTF, KL og DH (Danske Handicapor-ganisationer). Desuden er der modtaget høringssvar fra: FOA, RCT (Rehabilite-rings- og forskningscentret for torturofre), Rådet for Social Udsatte, Institut formenneskerettigheder, Indvandrerrådgivningen, Rigsrevisionen, Danske regioner,Advokatrådet, Ankestyrelsen, og Statsforvaltningerne.Danske regioner, Ankestyrelsen, Statsforvaltningerne, FOA og Rigsrevisionenhar ikke bemærkninger til lovforslaget.RCT, LO, Rådet for Socialt Udsatte, DH, Institut for menneskerettigheder,Indvandrerrådgivningen, FTFstøtter op om lovforslaget.Derudover anfører RCT, Institut for menneskerettigheder, Rådet for Socialt Udsat-te og Indvandrerrådgivningen, at forslaget vil betyde, at færre mennesker skal levei fattigdom.RCT angiver ligeledes, at de traumatiserede flygtninge, der har brugt megen energipå at kunne overleve i Danmark, vil kunne frigøre denne energi til egen rehabilite-ring og integration.DH og Rådet for Social Udsattebemærker vedrørende ungeydelsen, at det kanvirke marginaliserende at leve på den lave ungeydelse i en længere periode. DHmener i den henseende, at den lave ydelse bør ophæves. DH mener, at det er særligtproblematisk, at der findes mindre ydelser til unge, uden at der tages hensyn til de-res særlige behov. Især for unge med en psykisk lidelse ser DH en række proble-mer. Der er i dag mulighed for, at unge med specifikke diagnoser får et tillæg tilden nedsatte kontanthjælp. Det drejer sig dog om afgrænsede diagnoser og afhjæl-per derfor ikke problemerne for unge med andre psykiske eller svære somatiske li-delser.Kommentar:Det følger af gældende regler, at unge under 25, der har en dokumenteret psykisklidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarendepsykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecifi-ceret ikke organisk betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af

borderlinetyp, får et tillæg svarende til, at den unge får udmålt kontanthjælp påvoksensats.Derudover følger det af § 25 f (ungetillægget), at kommunen kan yde et behovsbe-stemt tillæg til en person, der har fået nedsat hjælpen fra ungesatsen til SU-niveau,hvis personen ikke vil være i stand til at gennemføre en SU-berettiget uddannelse,revalidering ikke kan antages at bringe den unge i arbejde inden for en rimelig pe-riode, eller personen ikke vil være i stand til at påtage sig et arbejde. Dog kan densamlede kontanthjælp ikke overstige kontanthjælp udmålt på ungesatsen.De unge, som DH udtrykker bekymring for, vil således i vidt omfang kunne tilgode-ses via ungetillægget.KL og Advokatrådetgør opmærksom på, at den korte høringsfrist er problema-tisk. KL peger i den anledning på, at den korte frist ikke giver mulighed for at fore-bygge fejl i lovgivningsarbejdet. Advokatrådet bemærker, at den korte frist i reali-teten udelukker en nærmere stillingtagen til de forslag, der er indeholdt i hørings-materialet, og at en række myndigheder og organisationer reelt ikke har mulighedfor at udfylde den funktion som høringspart, som det lovforberedende arbejde nor-malt trækker på som led i kvalitetssikringen af ny regulering og som led i en al-mindelig, demokratisk proces. Derudover henviser Advokatrådet til Justitsministe-riets vejledning om god lovkvalitet, at høringsfristen ”må afpasses efter de nærme-re omstændigheder, men bør være så lang, at de hørte parter har mulighed for atudarbejde et fyldestgørende svar”. Derudover henviser Advokatrådet til regerings-grundlaget, hvorefter regeringen under overskriften ”God regeringsførelse” vil sik-re ”høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, der sikrer, at organisationer ogandre høringsparter har ordentlig tid til at gennemgå lovforslag og udarbejde kom-mentarer”.KL gør tillige opmærksom på, at det giver store administrative problemer, når nylovgivning træder i kraft med så kort frist, som tilfældet er vedrørende L 36, og atKL derfor ikke kan garantere, at alle borgere får det rette beløb udbetalt allerede pr.1. januar 2012. Kommunerne vil dog sørge for, at borgerne får de manglende beløbefterbetalt.Kommentar:Som det femgår af regeringsgrundlaget lægger det regeringen meget på sinde atsikre høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister. Derfor vil der sædvanligvisogså gives en længere høringsfrist, så høringsparterne får ordentlig tid til at for-holde sig til lovforslaget..Det forekommer dog i forbindelse med en finanslov, at man hurtigt efter, at finans-lovsaftalen er vedtaget, fremsætter et lovforslag med henblik på, at det kan træde ikraft 1. januar i det nye finansår, som finansloven gælder for.KLkan ikke støtte forslaget om, at det månedlige grundtilskud på integrationsom-rådet nedjusteres som en konsekvens af forslaget om at afskaffe introduktionsydel-sen. Grundtilskuddet er beregnet ud fra, at det skal dække dels de særlige ekstraud-

gifter, som kommunen har ved modtagelse af nye flygtningen m.v., dels skal detdække 25 pct. af introduktionsydelsen.KL argumenter for, at da introduktionsydelsen på starthjælpsniveau blev indført,blev grundtilskuddet nedsat med henvisning til, at de 25 pct. af ydelsen, som skulledækkes af grundtilskuddet, nu skulle finansiere et mindre beløb. Ifølge KL vil lo-gikken derfor være, at når det foreslås at gå den anden vej og forhøje ydelse, såskal grundtilskuddet op og ikke nedjusteres.Kommentar:Med nedjusteringen af grundtilskuddet efter integrationsloven vil der samtidig skeen adskillelse af grundtilskuddet og introduktionsydelsen, så grundtilskuddet frem-over ikke skal finansiere en andel af ydelsen, men alene skal gå til dækning af soci-ale merudgifter i kommunerne i forbindelse med modtagelse af nyankomne udlæn-dinge i kommunen.Det betyder, at der ikke længere vil skulle foretages en modregning af den del afgrundtilskuddet, der vedrører ydelse, i den kommunale budgetgaranti. Kommuner-ne vil således få den del af ydelsesudgifterne, som ikke finansieres af staten direktevia refusion, dækket via den kommunale budgetgaranti.Den foreslåede nedjustering af grundtilskuddet vil derfor være udgiftsneutralt forkommunerne under et.KLanfører, at det i dag er frivilligt for kommunerne, om de vil matchvurdere ellerej, og at baggrunden herfor er, at der er særlige forhold for nyankomne udlændinge(bl.a. manglende danskkundskaber), der gør, at matchvurderingsredskabet ikkeumiddelbart er det mest velegnede. Hvis matchvurdering alligevel gøres pligtmæs-sig, foreslår KL, at der udarbejdes en vejledning til, hvordan kommunerne skal an-vende redskabet i forhold til nyankomne udlændinge som særlig gruppe.Kommentar:Ved matchkategorisering forstås en inddeling af ydelsesmodtagere i såkaldtematchgrupper afspejlende den enkeltes beskæftigelsespotentiale. Matchkategorise-ringen er et praktisk arbejdsredskab i dagligdagen for jobcentrenes medarbejdereog bidrager til en ensartet behandling af ligeartede tilfælde. Herudover givermatchkategoriseringen mulighed for en mere præcis statistisk bearbejdning af,hvorledes ydelsesmodtagere fordeler sig i henseende til beskæftigelsespotentiale.Beskæftigelsesministeriet finder ikke, at nyankomne udlændinge skulle frembydespecielle vanskeligheder i henseende til matchkategorisering. Manglende eller be-grænsede danskkundskaber er ikke en barriere, som principielt adskiller sig fraandre typer af vanskeligheder – eksempelvis i form af svækket arbejdsmarkedsiden-titet, psykiske problemer eller forskellige former for misbrug – som jobcentreneskal tage stilling til i forbindelse med en matchvurdering. Efter Beskæftigelsesmini-steriets opfattelse er der derfor ikke i længden grund til at sondre mellem nyan-komne udlændinge på kontanthjælp og andre kontanthjælpsmodtagere.

Cirka to tredjedele af de udlændinge, som i dag modtager introduktionsydelse,matchvurderes allerede af landets jobcentre. Med henblik på at lette overgangen tilpligtmæssig matchkategorisering vil Beskæftigelsesministeriet stille et casemate-riale med illustrative eksempler til rådighed for landets kommuner.KLpåpeger desuden, at det ikke står helt præcist i loven, om kommunen har ensærlig forpligtelse til at gøre de borgere, der har mistet hjælpen på grund af300/450 timers reglen, opmærksom på, at de kan søge om kontanthjælp igen eller,om det er borgerne, der har ansvar for dette. Derudover beder KL om, at det bliverpræciseret, om disse borgere kan modtage engangshjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 25 a.Kommentar:Det følger af lovforslaget, at ophævelsen af kravet om dokumentation af ordinærtog ustøttet arbejde indebærer, at et ægtepar, som før lovens ikrafttræden alene harfået beregnet hjælp til den ene ægtefælle efter lovens § 26, stk. 5 eller 6, fra lovensikrafttræden, igen har ret til at få beregnet hjælp efter lovens § 26, stk. 1. Efterdenne bestemmelse beregnes hjælp til et ægtepar som summen af det beløb, somhver ægtefælle er berettiget til efter § 25.Kommunen skal således automatisk beregne hjælp til begge ægtefæller, når loventræder i kraft. Det er således ikke i disse situationer nødvendigt at udbetale hjælpefter § 25 a.Arbejdsmarkedsstyrelsen vil udsende et orienteringsbrev til kommunerne ved lo-vens vedtagelse.Arbejdsgiversiden (DA og SALA)i Ydelsesudvalget er imod forslaget om at op-hæve de lave ydelser, da det er deres holdning, at en ophævelse af de særlige inci-tamentsfremmende ydelser i kontanthjælpssystemet reducerer arbejdsudbuddet ogdermed beskæftigelsen. De mener i stedet, at man burde have øget det fradragsfriebeløb, som er grænsen for, hvor stort et beløb pr. arbejdstime en kontanthjælps-modtager kan beholde til sig selv.Kommentar:Regeringens holdning til, at de lave ydelser i kontanthjælpssystemet forsvinder, er,at afskaffelsen af de lave ydelser ikke kan stå alene, men at det må ses i sammen-hæng med en kontanthjælpsreform, regeringen vil gennemføre i 2012. Regeringenfinder ikke, at de lave ydelser har virket efter hensigten. Tværtimod har de skubbetnogle modtagere af de lave ydelser væk fra arbejdsmarkedet. Der er derfor nød-vendigt at reformere kontanthjælpssystemet med fokus på ret og pligt.