Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 35:

Forslag til lov om ophævelse af lov om tilskud til vikarordninger inden for jordbruget.

Af fødevareministeren (Mette Gjerskov).

(Fremsættelse 21.11.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Thomas Danielsen som ordfører for Venstre.

Med lovforslag nr. L 35 vil fødevareministeren afskaffe vikarloven, som yder tilskud til vikarbistand til mindre landbrug i tilfælde af sygdom, død, barns første sygedag m.v. Begrundelsen for lovforslaget er, at der er sket en strukturudvikling i landbruget, som har betydet færre og større jordbrug, hvorfor der de seneste år har været et fald i anvendelsen af ordningen. Men det er ikke et argument for at afskaffe ordningen, og det er bestemt ikke rimeligt. Det svarer til at foreslå at afskaffe dagpenge- og kontanthjælpsordningen, blot fordi arbejdsløsheden falder. Det er vigtigt at huske på, at brugen af vikartilskudsordningen kun er faldet, men ikke forsvundet. Det skyldes, at der stadig er mange små jordbrugserhverv, der har glæde af ordningen. Den mindre, offentlige bevilling, der gives ordningen, har rent faktisk stor og afgørende betydning for den enkelte landmand. Det glæder mig, at der stadig er steder, hvor de små landbrug kan klare sig på trods af de trange tider. Med det her forslag kunne ministeren lige så godt have skrevet, at hun ønsker at udrydde de sidste jordbrug – resultatet er i hvert fald det samme.

Forslaget opretholder blot en igangværende udvikling, hvor de mindre landbrug skubbes ud af markedet til fordel for store industrier. Ironisk nok mente ministeren, i al fald jævnfør Politiken, at det var de mindre fiskere, der skulle have mere i tilskud, men i det her tilfælde mener ministeren, at det er de små landmænd, der skal have skåret i deres tilskud. I Venstre tilgodeser vi den lille mand, og derfor mener vi, at den nuværende tilskudsordning er nødvendig, da den fungerer som et godt og afgørende sikkerhedsnet for enkeltmandsvirksomhederne i jordbruget.

Det er klart, at man som selvstændig bør forsikre sig mod krisetider, og derfor kan det lyde mærkeligt, at jordbruget skal have en særlig ordning, men jordbruget kan ikke sammenlignes med andre erhverv, da der bl.a. er dyr, der skal passes. Virksomhederne kan derfor ikke sættes på standby, indtil landmanden er rask, og det er væsentligt, at virksomheden i mellemtiden kan passes af uddannede og egnede vikarer. Derfor har landmændene ekstra store udgifter i forbindelse med sygdom, og uden tilskud vil disse udgifter stige betydeligt, og det kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for den enkelte landmand.

Samlet giver lovforslaget ringere vilkår for de mindre landbrug, som i sidste ende risikerer at måtte lukke. Det vil især have store konsekvenser for landdistriktsområderne, hvor de små erhverv holder til. Fjerner vi disse, er vi med til at fjerne liv og aktiviteter i disse områder. Når størstedelen af høringssvarene peger på alvorlige konsekvenser for de mindre jordbrugserhverv, bør vi bestemt ikke lukke øjnene, og derfor støtter Venstre ikke forslaget, som det ser ud nu.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Så er det hr. Orla Hav som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. L 35 skal ses i sammenhæng med et finanslovforslag, der skal medvirke til at rette op på et underskud på næsten 100 mia. kr. For at bruge den tidligere statsministers udtryk betyder det udsigt til underskud, så langt øjet rækker – det var Venstres vurdering. I forbindelse med et finanslovforslag, der skal afbøde denne situation og samtidig forsøge at genskabe optimismen i det danske samfund, må man nødvendigvis rundt i alle hjørner for at finde mulige forbedringer af den økonomiske situation.

Disse to grundvilkår har været den nye regerings arvegods og udgangspunkt for finanslov 2012. Ved gennemgangen for at finde små bidrag til forbedringer har man fundet, at lov om tilskud til vikarordninger inden for jordbruget falder inden for den kategori, som man peger på kan falde væk. Det har været en god ordning, som har tjent sit formål rigtig godt, nemlig at spænde et godt sikkerhedsnet ud for dyrevelfærden i situationer, hvor sygdom rammer den, der skal passe bedriften.

Imidlertid kastes de kritiske øjne på udgiften fra statens side af primært fire årsager: Den almindelige økonomiske situation oparbejdet over de seneste 10 år; de store strukturforandringer, der er sket over en længere årrække med større og større bedrifter, der forudsætter ansat personale på ejendommene i stadig større omfang; det deraf faldende forbrug af vikarordningen, der er faldet til i dag at andrage ca. 25 pct. af, hvad det var for ca. 10 år siden; vikarordninger, der er veletablerede, og som kan køre videre uden statsligt tilskud, måske som forsikringsordninger. Disse fire elementer i kombination er baggrunden for, at vi Socialdemokrater kan støtte L 35.

Der er to korte bemærkninger. Hr. René Christensen som den første.

Tak. Nu kom ordføreren ind på, at det her gøres, for at det kan være med til at finansiere underskuddet på de her 100 mia. kr. Vi snakker her om 9 mio. kr. Ordføreren taler også om, at man skal skabe noget optimisme i det danske samfund i forbindelse med den økonomiske situation.

Jeg vil gerne spørge ordføreren: Er ordføreren slet ikke interesseret i at skabe lidt optimisme ude i landbruget? Altså, vi snakker her om 9 mio. kr., som der er nogle landmænd, der har brug for.

Ordføreren var også inde på dyrevelfærd, det talte han om. Jeg ved, at regeringen jo gang på gang har været ude at sige, at landbruget har forgældet sig til langt op over begge ører, og at landbruget selv er skyld i, at de skylder så mange penge væk. Er ordføreren ikke bange for, at der er nogle landbrug, der kan komme til at stå i en situation, hvor de egentlig har så svære kår, at de vælger ikke at tilkalde en vikar, når de har en sygedag, fordi det bliver væsentligt dyrere, og at vi derfor får en meget forringet dyrevelfærd?

Jeg synes, det her er at gå ind i et erhverv, som står i en meget, meget svær situation, og fjerne den lille smule optimisme, som det her giver ude i landbrugserhvervet, nemlig at man kan få en håndsrækning i forbindelse med sine dyreenheder, når man har en sygedag. Jeg synes godt nok, at det er at gå i små sko at kræve 9 mio. kr. af landbruget for at lukke et hul på 100 mia. kr.

Ordføreren.

Jamen jeg har medgivet spørgeren, at det har været en god ordning. Vi kan bare se, at ordningen er under kraftig afvikling, for brugen af den falder og falder. Og i den situation, hvor der er skabt et hul på 100 mia. kr., som spørgerens parti jo ikke mindst har haft andel i at have skabt, ja, så er situationen, at man har været nødt til at gennemgå det statslige budget med en tættekam. Og her er blikket så faldet på en ordning, som er ved at afskaffe sig selv.

Jeg kan sige, at vi har stor tiltro til, at dansk landbrug både er veldrevet og ansvarligt drevet, så vi tror sådan set på, at dansk landbrug også kan håndtere den her situation, selv uden et statsligt tilskud.

Hr. René Christensen.

Hvis vi nu lægger alt det her politiske drilleri om, hvem der har gjort hvad, væk, vil jeg spørge: Nu er det her jo en førstebehandling, og kunne ordføreren forestille sig, at vi mellem første, anden og tredje behandling kunne se på det her og tale sammen om, hvordan man eventuelt kunne lave et kompromis, altså se på det med de landmænd, som har det her behov, og hvor der f.eks. er dyr involveret – altså simpelt hen få stillet nogle spørgsmål om, hvor mange der har brugt den her ordning, og som har haft dyreenheder? For man kan jo frygte, at der kan være nogle enkelte situationer, hvor der er nogle, der vælger ikke at bruge den her ordning, fordi prisen stiger.

Der må man sige, at vi alle sammen er interesserede i, at der er en god dyrevelfærd i Danmark. Vi har et højt niveau af dyrevelfærd, og det vil være ærgerligt, hvis man skal ud i at se enkeltsager, hvor der er en dårlig dyrevelfærd, for måske at spare bare 5 mio. kr.

Er ordføreren oplagt til, at vi kan tage en kort drøftelse imellem første, anden og tredje behandling om, om man eventuelt kunne finde ud af at få rettet det her væk fra at omhandle landbrug, som har dyreenheder?

Ordføreren.

Jeg skal bare sige, at den nuværende regering er født med den præmis, at vi gerne vil lytte til gode argumenter for det ene og for det andet, og derfor vil jeg ikke på forhånd afvise, at noget kan drøftes, men jeg er bare nødt til at sige, at der er en finansiering, der skal være på plads.

Hr. Erling Bonnesen for en kort bemærkning.

Tak. Nu har den nye regering jo selv skrevet i sit regeringsgrundlag, at man gerne vil landbruget og udviklingen af det, så jeg vil gerne spørge ordføreren for Socialdemokratiet, om det også er indgået i overvejelserne, at man eventuelt kunne tilbageføre det her provenu til landbruget og til sektoren, for så ville man jo ikke have fået den sluteffekt, at det vil forringe rammevilkårene for erhvervet, som det rent faktisk kommer til.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at de her 9 mio. kr. vil ændre gældsposten i dansk landbrug afgørende. Det, jeg har udtrykt sympati for, er sådan set, at den her ordning har haft sin gode effekt, den er blevet indarbejdet og er stort set blevet drevet af landbruget selv og har været med til at sikre en situation, så man undgår problemer med dyrevelfærd der, hvor de ellers kunne opstå. Så jeg er sikker på, at det, der kunne få tøet nogen op, måske var, at det helt specifikt er den her ordning, men ikke noget med at rulle pengene tilbage, det tror vi ikke voldsomt på.

Hr. Erling Bonnesen.

Tak for svaret, for det er sådan set en erkendelse fra Socialdemokraternes side af, at det her forslag er en – omend mindre – nettoforringelse af rammevilkårene for landbrugserhvervet. Det er sådan set det modsatte af, hvad man selv har signaleret i regeringsgrundlaget, for der skriver man faktisk, at man vil udvikling. Det her rammer lige præcis den her lille skare af landmænd, som ikke har nogen fast medhjælp, for det er jo en præmis, og det er jo også i sygdomssituationer, man kan få det her lille tilskud, så man træder dem sådan set grundigt over tæerne. Så det er sådan set mere at skubbe til en afvikling, end det er at skubbe til en udvikling. Kan ordføreren ikke være enig i det?

Ordføreren.

Nej, det er jeg ikke enig i, for med det ambitiøse udspil, som regeringen er kommet med netop på landbrugs- og fødevareområdet, er der jo tale om, at regeringen vil sætte skub i udviklingen af gode, nye produkter, som landbruget kan levere til det danske samfund. Ud over leverance af kvalitetsvarer er der tale om en vigtig rolle i forbindelse med at udvikle en mere vedvarende energistrategi for samfundet. Derudover skal det økologiske jordbrug fremmes på en ganske håndfast måde med gode tilsagn. Så der er leveret håndtag, der kan kompensere for den her forringelse, som vi anerkender det er. Sådan må det nødvendigvis være, når der skal ryddes op efter et stort hul, der er efterladt i statskassen.

Hr. Thomas Danielsen for en kort bemærkning.

Ordføreren bruger som argument for at afskaffe ordningen, at den er nedadgående. Det siger jo sig selv, eftersom landbrugene bliver større og større og det kun er enkeltmandsvirksomheder, som kan benytte sig af den her ordning. Når hr. Orla Hav roser ordningen fra tidligere, vurderer ordføreren så ikke, at den er lige så meget værd for den enkelte landmand i dag, som den var tidligere?

Ordføreren.

Nej altså, når øjnene er faldet på den her besparelse, som det jo er, og dermed også en forringelse – ingen tvivl om det, det skal jeg medgive – hænger det jo sammen med, at vi kan se, at det er en ordning, som er blevet indarbejdet, og som vi godt tror at dansk landbrug kan sikre en fortsat drift af på den måde, man normalt organiserer den slags på. At det bliver en forsikringsordning, som spørgeren var inde på i sin ordførertale, er jo en mulighed, men det er vi helt sikre på at dansk landbrug, som er så velorganiseret og så ansvarligt drevet, sagtens kan finde en løsning på.

Hr. Thomas Danielsen.

Grunden til, jeg spørger, er, at når man ser det fra landbrugets side, bidrager den nye regering ikke positivt til en positiv udvikling for landbrugserhvervet, som ordføreren ellers selv nævnte lige før. Landbruget har svært ved at se, når man går med overvejelser om tilbagerulning af jordskatten og kvælstofudvaskning i en grad, som der ikke er set i hele Europa, at det er noget, der gavner landbrugets situation og konkurrenceevne. Nu går man så med det her ind og fjerner endnu en ordning for et landbrugserhverv, som i forvejen er hårdt presset på konkurrenceevnen. Hvad er det, regeringen har tænkt sig at gøre, for at landbrugserhvervet kan blive mere konkurrencedygtigt?

Ordføreren.

Nu har jeg nævnt muligheden for en grøn omstilling, som vil give dansk landbrug rigtig gode betingelser for at bidrage til at være med til at udvikle både sig selv og dermed også det danske samfund og skabe flere arbejdspladser. Dertil kommer så, at regeringen har spillet ud med at nedsætte en kommission, som skal analysere landbrugets situation, og dermed jo også en vilje til at lytte til, hvad det er for nogle udfordringer, landbruget står over for; nogle af de udfordringer er der ikke blevet taget hånd om i en længere periode. Vi anerkender, at dansk landbrug står i en vanskelig situation, og derfor vil vi også gerne i en relevant dialog med landbruget, og det tror vi også sagtens at vi kan komme på en god og konstruktiv vis, for regeringen har jo signaleret, at dansk landbrug er et aktiv for det danske samfund.

Tak til ordføreren. Hr. René Christensen som Dansk Folkepartis ordfører.

Her har vi så et forslag, som igen – måske i en lille målestok – sender nogle forkerte signaler til landbruget. Det er jo sådan, at landbruget i øjeblikket har masser af udfordringer. Der er blevet talt meget om kvælstofreduktion; der bliver talt meget om vandhandlingsplaner; der bliver talt rigtig meget om de udfordringer, som landbruget står over for; der bliver også talt meget om den gældsbyrde, som landbruget står med. Dansk landbrug har faktisk gjort meget af det, som vi gerne ville have at de skulle gøre. Dansk landbrug har foretaget de investeringer, de skulle i forhold til løsgående søer og i forhold til meget andet.

Nu står vi så her med et lovforslag, som omhandler 9 mio. kr., 9 mio. kr., som endnu en gang skal sende et signal til landbruget om, at det lige skal være en lille smule sværere at drive landbrug i Danmark. Og det er lidt ærgerligt. Det er lidt ærgerligt, at man nu sender et signal til et erhverv, som jeg synes på allerbedste vis prøver at leve op til de forventninger, som der bliver stillet både fra dansk side og fra EU's side. Når det så er sagt, skal man også kende sin plads, og jeg ved jo godt, at der selvfølgelig er et flertal for at stemme lovforslaget igennem. Derfor, i lighed med at vi også stillede spørgsmål til den foregående ordfører, vil jeg sige, at jeg mener, at man bliver nødt til at kigge på det her en gang til og spørge: Hvad kan vi gøre de steder, hvor det omhandler dyr? Jeg er lidt nervøs for, at vi i fremtiden vil kunne opleve enkeltsager. Det er jo sådan i Folketinget og generelt politisk, at enkeltsager nogle gange har det med at udarte sig til meget mere end det, de nogle gange måske er berettiget til.

Derfor vil jeg i hvert fald gerne – og nu kigger jeg på ministeren – lægge op til, at vi får en drøftelse af, om der ikke er nogen muligheder for at kigge på det her forslag en gang til, så man tilretter det til de brug, som har med dyreenheder at gøre. Det kunne jo godt være, at det var en meget lille pose penge, der skulle blive tilbage, for at sende et positivt signal til landbruget i forhold til de steder, hvor der er dyreenheder. En anden ting, jeg også mener der kunne blive et problem her, er, hvis de her vikarordninger på sigt begynder at blive nedlagt, fordi der er færre og færre, der bruger dem. Vi har også set sager, hvor en landmand kan komme galt af sted, og der kan jo ske alverdens ting og sager. Man kan også blive anholdt af politiet. Politiet kan komme ud og lukke en ejendom, og hvor skal man så hente en, som kan passe ejendommen, hvis vikarbureauerne er lukket rundtomkring?

Jeg synes, at det her forslag er ærgerligt, nemlig at vi skal behandle et forslag med så lille en økonomi i forhold til det store beløb, som der lægges op til at det skal være med til at dække, og de negative signaler, som det sender til landbruget. Så opfordringen fra Dansk Folkeparti skal være: Skal vi ikke tage en snak om, om vi kan få det her til at køre videre i forhold til at opretholde den fantastisk gode dyrevelfærd, som vi jo faktisk har i dansk landbrug? Det vil være ærgerligt at sætte det på spil i forhold til nogle enkelte sager, som det her forslag måske kan være med til at fremprovokere.

Tak til ordføreren. Fru Camilla Hersom som radikal ordfører.

Forslaget til lov om ophævelse af lov om tilskud til vikarordninger inden for jordbruget indgår som en del af finansloven, og det er jo ingen hemmelighed, hverken for medlemmer af Folketinget eller befolkningen i øvrigt, at riget fattes penge.

Som allerede fremhævet, har den tidligere regering efterladt et underskud på statens finanser på svimlende 95 mia. kr., som det vil tage rigtig mange år at vende til et overskud. Derfor er alle områder, ikke kun dem, der har med landbruget at gøre, pålagt store krav til effektivisering og besparelser, og det er i det lys, man skal vurdere det nærværende forslag til lov om ophævelse af lov om tilskud til vikarordninger. Besparelsen er på de omtalte 9 mio. kr. fra 2012 og fremefter, og så kommer der lidt til i sparet administration, og de besparelser skal altså bidrage til budgetforbedringerne på Fødevareministeriets område.

Vi synes, det er vigtigt at fremhæve, at vikarordningen har været en særordning for landbruget, hvor staten har ydet et tilskud til vikarbistand ved f.eks. sygdom, barsel, barnets første sygedag osv. på enkeltmandsbedrifter.

Som det tydeligt fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, er der sket et meget stort fald i anvendelsen af ordningen. Årsagen er udviklingen i landbruget med færre og større bedrifter og dermed også færre enkeltmandsbedrifter, der har mulighed for at søge ordningen. Ved afvikling af ordningen bliver enkeltmandsbedrifter sidestillet med andre selvstændige erhvervsdrivende, og det er en udvikling, som landbruget ofte selv efterlyser. Jeg hører dem ofte efterlyse, at reguleringen af erhvervet bør være som for alle andre erhverv.

For andre selvstændige erhvervsdrivende gælder, at de selv må afholde udgifter til vikarer i tilfælde af sygdom. Det kan f.eks. ske ved at tegne en forsikring til dækning af udgifter til vikarbistand. Der er altså mulighed for, at også landmænd på enkeltmandsbedrifter kan lægge sig syge eller passe deres syge børn, uden at deres dyr eller bedrift kommer til at lide under det. Der har også tidligere eksisteret en forsikringsordning, men der blev ikke gjort brug af den, måske fordi staten ydede tilskud.

Radikale Venstre kan derfor støtte forslaget om ophævelse af lov om tilskud til vikarordninger inden for jordbruget.

Der er to med korte bemærkninger. Hr. Erling Bonnesen som den første.

Tak. Den radikale ordfører henviser lidt til, at der i øjeblikket er et stort underskud på statens budget. Det er vi jo alle sammen bekendt med, men ud fra det, jeg havde hørt hidtil, havde jeg sådan en eller anden tro på, at det ville man klare og vende bøtten ved bl.a. kickstart og andet, og det er jo sådan set heller ikke landbruget, der har lavet det store hul. Når man så også prøver at lægge det lidt sammen med den radikale historie, hvor man tidligere tog meget vare på og havde interesse for de helt små brug, som det her jo sådan set handler om, så undrer det mig lidt, at De Radikale kan stå på mål for det her, fordi man i hvert fald netto forringer rammevilkårene for landbruget og specielt for de helt små enkeltmandsbrug, hvor der ikke er nogen medhjælpere, og fordi det jo også lige præcis får en indflydelse på dyrevelfærden.

Så jeg vil da godt spørge den radikale ordfører: Har det indgået i De Radikales overvejelser, at man kunne have tilbageført det her provenu til erhvervet, sådan at man ikke forringede rammevilkårene for dem? For det er sådan set at skubbe til en udvikling, hvor de sidste små brug lukker ned, og det har jo sådan set ikke noget med radikal politik at gøre, så det undrer mig meget.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, der er nogen– hverken folk fra Det Radikale Venstre eller andre partier – der ønsker, at de små brug skal lukke. Men det er klart, at i den situation, som landet er i, må alle holde for. Og der findes meget gode alternativer her. Man kan tegne en forsikring. Det er jo ikke sådan, at vikarbureauerne vil holde op med at have vikarer, som er uddannet til at passe dyrene, sådan at vi kan sikre dyrevelfærden. Det vil da stadig væk være mulighed for. Men alle må holde for, også landbruget. Jeg synes ikke, at det er rigtigt at se det her som et forslag, som er møntet på at forringe vilkårene for landbruget. Det, der er faktum, er, at vi alle sammen, uanset hvor vi er beskæftiget i det danske samfund, kommer til at mærke, at vi står i en ganske alvorlig økonomisk situation.

Hr. Erling Bonnesen.

Det var et meget forventeligt svar. Man kan henvise til alle mulige forsikringer, og hvad ved jeg, men det er jo vigtigt at markere, at i de situationer, hvor der er tale om sygdom, skal man have fat i nogle vikarer, der har forstand på det. Så kan man jo ikke sende hvilke som helst andre vikarer – med al respekt for, at de har andre færdigheder på andre håndværksmæssige områder. Så derfor synes jeg ikke, at man kan tale sig væk fra den lille indre sammenhæng, der er i det her, bare ved at sige, at der skal være så at sige lige rammevilkår, for det er der sådan set enighed om. Men så skulle man da netop have tilbageført beløbene, så man havde en mulighed for at gøre det på en måde, så man ikke forringede rammevilkårene. Så jeg synes ikke, der er en indre, sammenhængende logik i det her.

Ordføreren.

Hvis man havde tilbageført pengene, ville der jo ikke være nogen besparelser, og besparelsen er man nødt til at få, fordi der skal findes besparelser på alle områder. Men pointen er, at den vikar, der kommer ud i tilfælde af sygdom, sandsynligvis vil være nøjagtig den samme vikar, som det var, før ordningen bortfaldt. For vikarbureauerne eksisterer stadig væk, og det er kun en meget lille del af deres omsætning, som kommer fra den her støtte. Så vikarbureauerne er der, vikarerne er der, men landmanden må nu, hvis vedkommende er på en enkeltmandsbedrift, sørge for at forsikre sig ud af noget, hvor man tidligere gav et statsligt tilskud, og det er at sidestille de selvstændige erhvervsdrivende, også dem, der har med dyr at gøre, med alle andre i det øvrige samfund.

Hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Tak. Det er jo interessant at høre, hvad ordføreren siger. Det har jo sådan været de små husmænds parti, og det er det så ikke mere, men sådan flytter tingene sig jo. Nu er man jo blevet det ledende regeringsparti i forhold til økonomien, og her går man så ind og skal finansiere nogle huller, og der finder man så de her 9 mio. kr., og det er så landbruget, der skal stå for. Det er jo sådan, hvis man lige kigger på landbrugssektoren i Danmark, at man kan se, at landbruget bidrager væsentligt til at være med til at dække udgifterne i Danmark, landbruget bidrager væsentligt i forhold til eksporten, landbruget bidrager væsentligt i forhold til arbejdspladserne. Så går man ind og finder et så lille beløb, som har så stor betydning ude i landbruget, særlig hos de mindre producenter, som jo netop er i landbruget, hvor man måske kun er der selv sammen med sin hustru. Der synes jeg bare, at man sender nogle helt forkerte signaler til landbruget, som bidrager så væsentligt til den danske samfundsøkonomi, når man går ud og siger, at de her små penge fjerner vi. Er ordføreren ikke enig i, at signalet til landbruget her er, at selv de mindste ting, som påvirker landbruget positivt, går man også efter?

Ordføreren.

Nej, det er jeg ikke enig i. Det signal, som det her forslag også er med til at sende, er, at vi alle sammen kommer til at holde for, og det gør vi, fordi Danmark står i en ganske alvorlig økonomisk krise. Jeg er enig i, at landbruget bidrager meget positivt til Danmarks økonomi, for så vidt også de små brug, men når man ser på ordningen, falder det i øjnene, at det er en særordning, at den adskiller sig fra, hvad der foregår inden for alle mulige andre områder og brancher i Danmark, at trækket på den har været for nedadgående, at der har eksisteret en udmærket forsikringsordning, som er bortfaldet, fordi der ikke har været træk på den, fordi man synes, at man fra statens side har skullet give penge til det her. Der siger vi i al stilfærdighed, at i en situation, hvor vi er nødt til at vende hver sten for at få økonomien til at hænge sammen, kan vi godt acceptere det her forslag, fordi vi synes, at der findes udmærkede alternativer, nemlig en privat forsikringsordning, man kan gøre brug af i tilfælde af sygdom.

Hr. René Christensen.

Ligesom jeg spurgte et par tidligere ordførere, vil jeg også gerne spørge ordføreren for Det Radikale Venstre, om man er indstillet på at se på, hvordan det her ser ud, i forhold til hvor ordningen har været brugt, og i forhold til hvor der har været dyrehold. Det, man kan frygte her, er netop situationen for de her små brug, hvor økonomien selvfølgelig også er væsentlig mindre, og man skal også kigge på udviklingen og undersøge, hvorfor den her ordning bliver brugt mindre og mindre.

Vi har også set en udvikling i, at landbrugene er blevet større og større, og dermed er der også kommet flere landbrug, hvor der er flere ansatte, og derfor er det klart, at der er færre, der har kunnet gøre brug af ordningen, for ordningen lægger netop op til, at det er de små brug uden ansatte, der kan gøre brug af den, og dem bliver der jo færre af. Nu går man så ind og forringer vilkårene for de små brug, der er tilbage. Jeg synes, at vi skal værdsætte de små brug. De små brug er jo også nogle af dem, som gør, at Danmark er ved at blive interessant med hensyn til mere økologi; vi forfiner vores fødevarer, vi laver den gode historie, vi gør alle de her ting. Det er jo de små brug, der er med til det – de store er selvfølgelig også, men mange af de små er dem, som kan fortælle den gode historie. Nu går man ind og gør det en lille smule sværere at være den lille, innovative, nye landmand, som laver de her spændende fødevarer, som er så eftertragtede rundtomkring på danske restaurationer, og det er også noget, der begynder at komme mere frem.

Der vil jeg bare spørge ordføreren: Kan ordføreren sådan nikke til, at vi her mellem første og anden behandling kan tale om det at kigge på, hvad det egentlig koster, hvis vi holder fast i, at det her kun drejer sig om vikarer i forbindelse med dyrehold?

Ordføreren.

Vi er altid villige til at diskutere alt, men vi kan i udgangspunktet acceptere forslaget her, fordi vi mener, at det er rimeligt, at man her ligestiller enkeltmandsbedrifter, altså hvor der kun er en enkelt på gården, med alle mulige andre selvstændige erhvervsdrivende, som selv må forsikre sig ud af et tilfælde af sygdom. Det kan enkeltmandsbedrifter også gøre.

Fru Lene Espersen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge den radikale ordfører, fru Camilla Hersom, hvorvidt fru Camilla Hersom kan bekræfte, at da finanskrisen ramte Danmark i 2008, havde Danmark en nettogæld på 0 kr. VK-regeringen havde nemlig valgt at betale de penge tilbage, vi skyldte. Hvis vi havde lyttet til den daværende opposition, skulle vi have brugt mange flere penge i den offentlige sektor. Det vil altså sige, at det underskud på ca. 100 mia. kr., der er i dag, altså ville have været meget større, hvis det var sådan, at vi havde lyttet til den daværende opposition. Det bliver jeg nødt til at spørge fru Camilla Hersom om fru Camilla Hersom kan bekræfte, da det ellers for dem, der følger debatten her i dag, kunne komme til at fremstå, som om det er den borgerlige regering, der har brugt en masse penge, og at oppositionen sådan set bad om, at man skulle holde igen.

Ordføreren.

Jeg kan kun sige, at det, der er situationen lige nu, er, at der er et gabende hul på 95 mia. kr. Det har vist sig at være endnu større, end man troede lige efter valget i midten af september måned. Og i forhold til hvad den tidligere opposition har ønsket eller ikke ønsket, vil jeg sige, at det er klart, at det, jeg står her for, er for at forsvare den radikale politik, og det har altid været et adelsmærke for os, at økonomien skulle stemme; det var det før valget, og det er det efter valget. Og der siger vi, at i den situation, Danmark er i nu – uanset at jeg medgiver, at det selvfølgelig er en international finansiel krise, der har medvirket til, at hullet har det omfang, det har – er alle områder nødt til at holde for, og derfor kan landbruget heller ikke gå fri og have en særordning. Nu bliver man sidestillet med det, der er vilkårene for alle andre selvstændige erhvervsdrivende.

Fru Lene Espersen.

Jeg tager dette ikkesvar fra den radikale ordfører som udtryk for, at det var en ren tilståelsessag, og at man udmærket godt ved, at hvis ikke der havde været en ansvarlig regering før, så havde vi stået i endnu større økonomiske problemer nu.

Nuvel, lad os så holde os til det her lovforslag. Der siger den radikale ordfører så, at grunden til, at det nu er nødvendigt at ramme de mindste bedrifter og ramme dem på dyrevelfærden, er, at riget fattes penge. Vil den radikale ordfører bekræfte, at der i den finanslov, som den nye regering har præsenteret, er en lang række nye initiativer, der koster penge, og at det er det, der er grunden til, at man nu vil spare på denne ordning?

Ordføreren.

Det er klart, at regeringen i regeringsgrundlaget har fremlagt, hvad der er regeringens kurs fremad, og vi ønsker en anden udvikling end den kurs, som den tidligere regering lagde for Danmark. Vi ønsker en grønnere udvikling, en mere bæredygtig udvikling, og det bruger vi bl.a. også nogle penge på. Men samlet set skal pengene jo passe, og derfor er man også nødt til at spare, hvor man synes man kan. Der mener vi, at når vi ser på den her ordning, er der udmærkede alternativer. Det betyder også, at det for den enkelte landmand vil være ganske muligt at tage vare på sin dyr.

Jeg tror, at de små landbrug, som er derude, som er enkeltmandsbedrifter, og som har dyrehold, vil være rigtig kede af at høre, at Folketinget antager, at det vil gå ud over dyrevelfærden, hvis de bliver syge. Det vil det da ikke. Den ansvarlige landmand vil da med det samme sørge for at få sig en forsikring, sådan at han eller hun er sikret i tilfælde af sygdom. Det er jo en forpligtelse man har, hvis man har dyr i sin varetægt.

Hr. Thomas Danielsen for en kort bemærkning.

Ordføreren bruger som en del af sin argumentation, at man ønsker at stille landbruget mere lige med andre erhverv. Betyder det, at det er en generel politik for De Radikale, at de ønsker at prøve at tilgodese landbruget på en sådan måde, at det bliver stillet mere lige med andre erhverv?

Ordføreren.

Det, jeg henviste til, var, at det ofte bliver fremført fra landbruget selv, at man egentlig ønsker sig en situation, hvor landbruget bliver reguleret ligesom alle andre erhverv. Der siger vi så i al stilfærdighed, at på netop det her område er det sådan, at hvis man er selvstændig erhvervsdrivende og ikke har nogen ansat, er det på alle andre områder ens eget ansvar at sikre sig i tilfælde af sygdom. Det tror vi også at enkeltmandsbedrifterne i dansk landbrug kan håndtere gennem en forsikringsordning, sådan som det har eksisteret før.

Hr. Thomas Danielsen.

Jeg har forstået, at det er De Radikales holdning, men det, jeg efterspørger, er, om det er De Radikales holdning, at man fremadrettet ønsker at prøve at gøre landbrugserhvervet og øvrige erhverv mere lige. Kunne man tænke sig, at De Radikale f.eks. ville arbejde mere for, at man fik ændret BAT-reglerne, så landbruget blev stillet mere lige med øvrige erhverv – ikke kun, når vi nu snakker om at fjerne tilskud fra landbruget, så de ikke får andre tilskud end andre erhverv, men også på nogle positive områder?

Ordføreren.

I regeringsgrundlaget er der lagt op til, at store landbrug skal reguleres ligesom industri, så i det ligger der jo også en eller anden form for ensretning; at man skal betragte det på samme måde. Hvordan det så vil blive implementeret og udfoldet i alle hjørner af landbruget, tror jeg bliver for vidt at komme ind på her.

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere spørgsmål. Så er det fru Ida Damborg som ordfører for SF.

Tak for ordet. Lovforslaget er et udtryk for den prioritering, som regeringen og flertallet bag finansloven for 2012 har lavet i de tider, vi kender så udmærket, hvor der er knaphed i statens finanser, og hvor det skal vurderes, om vi kan undvære dette og hint, hver eneste gang vi giver en krone ud. Nogle vil sige, at det handler om en økonomisk krise, Danmark befinder sig i. Andre vil sige, at man måske ikke helt har investeret i fremtiden, mens der var fede tider. Jeg vil nøjes med at konstatere, at vi har arvet et underskud skabt af en tidligere regering.

Lovforslag nr. L 35 fjerner en ordning, der i adskillige år har givet jordbrugerne en særstatus i forhold til andre erhverv, også erhverv, der har ansvaret for dyr og dyrevelfærd. Jeg kunne nævne dyrehandlere, rideskoler og hundekenneler. Mange af disse erhverv drives også af enkeltpersoner, eventuelt med deltidshjælp. Disse erhverv har altid klaret sygdom og efteruddannelse ved at lægge til side, så der er råd til at bruge vikarer, eller ved at forsikre sig mod indtægtstab i disse situationer.

Men kan i sit stille sind undre sig over, at landbruget på dette punkt har haft en særlig status eller en særlig fordel. Desuden har ordningen været temmelig bureaukratisk, og beløbet til vikarer er først blevet udbetalt, året efter at behovet har været konstateret. Desuden har den statslige støtte til vikarordningen udelukkende udgjort et sted mellem en tredjedel og en fjerdedel af den reelle udgift til vikarerne. Den statsligt støttede vikarordning har derfor på ingen måde udgjort fundamentet for jordbrugere, der skulle være væk fra deres bedrift.

Landbruget har gennem mange år været gennem en udvikling mod større bedrifter. Det er disse store bedrifter, der er mindre sårbare ved fravær. Desuden har antallet af enkeltmandsbedrifter været stigende, og det er nok en af grundene til, at der har været mindre og mindre efterspørgsel efter vikarordningen. Således kan vi konstatere, at antallet af timer i ordningen i 2010 kun udgør en fjerdedel af det antal timer, der blev forbrugt i 2001, og at antallet af vikartimer i ordningen er blevet halveret de sidste 3 år.

Nu kunne regeringen vælge bare at udhule den her ordning ved at undlade at tilføre en bevilling for 2012. Men regeringen mener, hvad den siger, når den skriver, at den ønsker at lave færre og mere gennemskuelige regler, og derfor tager vi gerne debatten her i salen. Vi fjerner ordningen helt med det fremsatte lovforslag.

Jeg skal på vegne af ordfører hr. Per Clausen fra Enhedslisten meddele, at Enhedslisten såvel som SF kan støtte lovforslaget. Hr. Per Clausen er optaget af andre vigtige forhandlinger.

Tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Så er det fru Mette Bock som ordfører for Liberal Alliance.

Selv om ordførerne for regeringspartierne og regeringens støtteparti nok skal længere ud på landet for at få os til at tro på, at denne lov vil medføre genopretning af statens økonomi, så vil jeg gerne tilkendegive, at Liberal Alliance støtter forslaget.

I den her sammenhæng synes jeg det er meget vigtigt at påpege, at andre erhverv har tilsvarende udfordringer som dem, landbruget står over for omkring vikardækning. Og de erhverv klarer sig uden statsstøtte. Det må grundlæggende være erhvervslivet selv, der må sørge for at forsikre sig imod denne form for uheld, og derfor glæder det mig så meget desto mere, at jeg jo kan høre, at Socialdemokraterne fra i dag går ind for forsikringsordninger. Det skal vi huske i andre sammenhænge.

I Liberal Alliance anerkender vi, at landbruget står i en meget vanskelig situation, men hvis man ønsker at rette op på det, og det gør vi i Liberal Alliance, så handler det om at forbedre de grundlæggende rammevilkår for landbruget – ikke om at lave en ordning som denne. Man kunne f.eks. tage fat på de store administrative byrder eller på størrelsen af de afgifter, som man pålægger og planlægger at pålægge dansk landbrug. Det er her, de store udfordringer for dansk landbrug ligger. Så bevarelsen af den her type særordninger er hverken rimelig eller fornuftig.

Derfor støtter Liberal Alliance forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Lene Espersen som konservativ ordfører.

Lad mig sige det klart: Vi kan ikke støtte lovforslaget. Det rammer de små landbrug, det svækker dyrevelfærden, og det skader beskæftigelsen.

Vi ser med beklagelse på, at regeringen vælger at skrotte en ordning, der er med til at sikre de små landbrug, nogle, der engang var Det Radikale Venstres mærkesag. I de små landbrug er man jo ofte i i den situation, at ejeren er den eneste arbejdskraft, der er, og i tilfælde af sygdom har man altså brug for at få ansat en vikar, og det har man brug for med det samme, ikke mindst når man har at gøre med animalsk produktion.

Formålet med den vikarserviceordning, der har været indtil nu, den har eksisteret siden 1981, har da også været at sikre, at der kunne leveres sygdomsafløsning for landbrug uanset deres geografiske beliggenhed. Og det, jeg synes er væsentligt at få understreget, også under debatten her i dag, er, at landmænd, der har driftsleder og flere ansatte, slet ikke kan opnå tilskuddet. Det er en ordning, der alene retter sig mod de helt små bedrifter. Og den er altså med til at sikre, at der, hvor ejeren ofte er den eneste ansatte, kan vedkommende i tilfælde af sygdom få økonomisk bistand til at sikre, at en vikar kommer på plads – og kommer på plads med det samme.

Et af de eksempler, vi har fået tilsendt, er fra Vikarservice Midt-Vest, hvor en landmand brækkede benet og skulle opereres. Sygemeldingen lød på 8 uger, den er siden blevet forlænget. Den pågældende landmand passede hver dag 50 køer selv. De samlede omkostninger pr. uge ville være ganske voldsomme for landmanden, hvis han selv skulle afholde dem. Jeg tror, at enhver, der sidder og lytter til debatten her, vil kunne forstå det, for for landmanden, der brækkede benet, ville det betyde, at han havde en omkostning på 65.000 kr. for de 8 uger, hvor han var sygemeldt. Det er rigtig mange penge at hente ud af en bedrift.

Derfor er der gode argumenter, både sociale og dyrevelfærdsmæssige argumenter, for at sikre, at ordningen fortsætter, og at der er den mulighed. Jeg mener også, at det er fuldstændig ødelæggende i den aktuelle økonomiske situation, ikke mindst med landbrugets særlig vanskelige kår, at regeringen kommer med et forslag, der rammer de små bedrifter hårdt, ikke mindst set i lyset af at det er ganske små beløb, vi taler om. Det er så få millioner kroner, det handler om. Og jeg er altså meget bange for, at dette lovforslag kan medføre, at dyrevelfærden bliver ramt.

Vi ved, at landbruget er trængt. Hvis det er sådan, at landbruget fortsat er trængt – og der er ikke noget, der tyder på, at den situation ændrer sig – er det meget vanskeligt ud af den blå luft at hive 65.000 ekstra kroner op af lommen. Derfor kan man frygte, at det bliver serviceniveauet og dyrevelfærden, man reducerer, og dermed, at det bliver dyrene, der bliver tabere i det her spil.

Jeg synes også, at jeg vil påpege her, er det er udtryk for meget stor arrogance – ikke mindst set i lyset af at man i regeringsgrundlaget gør ganske meget ud af god regeringsførelse – at have så kort en høringsfrist på et lovforslag, som rammer nogle af de mindste virksomheder i landbruget. Derfor er mit bedste bud også både til ministeren og regeringen: Nogle gange er små besparelser simpelt hen for dyre. Man betaler en alt for høj pris for at kradse nogle få millioner kroner ind. Drop dette lovforslag, bevar vikarordningen. Og så skal regeringen sørge for en anden gang at give sig god tid, før man kommer med et forslag, der har meget negative konsekvenser for landbruget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen bemærkninger. Så er det fødevareministeren.

Jeg vil da gerne sige tak for debatten, tak for de trods alt mange positive bemærkninger, der er givet til regeringens lovforslag. Jeg synes, at jeg især vil sige tak til Liberal Alliance, der ikke faldt for fristelsen til at føre oppositionspolitik i den her sag. Jeg vil også gerne sige tak til Dansk Folkeparti for at række hånden frem, så vi kan få en dialog om den her lovgivning.

Lovgivningen handler om at nedlægge den ordning, hvorefter der kan betales skatteyderpenge for at nedbringe landmænds udgifter til vikarbistand.

Jeg vil gerne sige til Venstre, at det er sådan, at dansk landbrug modtager 7-8 mia. kr. – milliarder kroner – om året i landbrugsstøtte. Jeg tror simpelt hen ikke, det er nedlæggelsen af en vikarordning på 9 mio. kr., der vælter læsset, hverken for dansk landbrug eller de små bedrifter.

Til Konservative Folkeparti må jeg sige, at jeg er imponeret over, at man fra Konservative Folkepartis side mener, at det er skatteborgerne, der skal have pungen op af lommen, når der er brug for en vikar i landbruget. Det er jo ikke hundekenneler eller dyrehandlere, vi taler om, for det kunne det lige så godt have været, men fordi det lige præcis er landmænd, skal det være skatteborgerne og ikke virksomhederne selv, der skal betale.

Jeg mener altså ikke, at det er skatteborgernes penge, vi skal bruge til at få passet folks dyr. Det mener jeg sådan set at ejerne har ansvaret for. Det gør vi ikke i nogen andre situationer, og det mener jeg heller ikke vi skal gøre her. Jeg ved godt, at der er en lang række landmænd, som har benyttet ordningen via deres vikarforening og har været glade for det. Det har jeg al mulig respekt for. Men vi må bare konstatere, at vi står i en økonomisk situation, hvor vi, altså regeringen – og så kan det godt være, at Konservative Folkeparti mener, at det er så lidt, at det ikke kan betyde noget – er nede at vende hver en femøre for at finansiere vores finanslov, og her ligger der altså nogle penge, der bruges på en særordning, som bliver mindre og mindre brugt, og som i øvrigt er en opgave, der kan løses ved nogle private ordninger.

Vi nedlægger jo ikke, og det synes jeg er vigtigt at få sagt, selve det, at man kan få en vikar. Det, vi gør her, er, at vi siger, at det ikke er et offentligt anliggende, det er ikke skatteborgernes anliggende, at en landmand har brug for en vikar.

Jeg har noteret mig de bemærkninger, der er kommet under førstebehandlingen i dag. Der har været en række emner oppe, og jeg vil selvfølgelig nøje følge lovbehandlingen i Folketingets Fødevareudvalg. Der er også blevet rejst en række spørgsmål, som jeg er sikker på jeg også vil få skriftligt, ligesom der bliver rig lejlighed til at drøfte forslagets enkelte dele.

Men jeg vil bare som afslutning sige: Skal der ændres på det her, skal der findes finansiering. Og skal der ændres på det her, skal man overbevise mig om, at den gammeldags måde med bare at poste penge i nogle vikarordninger er bedre end måden med at bruge pengene på at investere i fremtiden, investere i den grønne omstilling, investere i at give landmændene noget at leve af i fremtiden. Jeg tror, det bliver svært, men jeg vil da altid gerne tage dialogen.

Der er en kort bemærkning fra hr. Erling Bonnesen.

Tak. Jamen det her forslag er da i den grad at træde på den lille mand, vil jeg sige til fødevareministeren. Med hensyn til de få landmænd, der er tilbage, som arbejder alene og har ansvar for dyr osv., hvilket vi har været inde på tidligere i debatten, så hænger regeringens argumentation jo ikke sammen, når man prøver at sætte det sammen med de øvrige ting, som regeringen har med i sit finanslovforslag. Man har jo selv lige gravet hullet dybere ved at fjerne kontanthjælpsloftet og dermed også sende et signal til andre dele af befolkningen om, at det ikke længere kan betale sig at arbejde. Men lige nøjagtig dem, der står tidligt op hver morgen for at passe deres dyr, kan man godt træde på og faktisk bede om også at træde ud af erhvervet. Og når man sætter det sammen med det, at regeringen øger ulandsbistanden og på den måde sender penge ud af landet, vil jeg sige, at man altså kan se, at regeringen træder på den lille mand herhjemme; de kradser pengene ind dér og sender dem ud af landet. Det hænger jo simpelt hen ikke sammen.

Så bliver der også henvist til, at der er en stor øvrig støtte på landbrugsområdet. Ja, men lad mig så også lige henvise til, at nu kommer der nogle forhandlinger på EU-plan for at prøve at nivellere det. Så samlet set går spørgsmålet egentlig på, at det her jo forringer de samlede rammevilkår for erhvervet, og at det ikke hænger sammen med regeringsgrundlaget.

Ministeren.

Jeg er meget, meget stolt over at være minister i en regering, som fjerner kontanthjælpsloftet, som fjerner fattigdomsydelser i det her land, og som hæver hjælpen til verdens allerfattigste mennesker, som ellers skulle sulte ihjel. Det er jeg meget stolt af. Men for at kunne gøre det, kræver det, at vi har nogle penge, og dem har vi simpelt hen valgt at tage fra den her ordning. Og ja, det kommer til at gå ud over nogle – ligegyldigt hvor vi tager nogle penge, kommer det til at gå ud over nogle. Den her ordning er af så lille et omfang, og der er så få mennesker involveret, som har en alternativ mulighed, at vi faktisk mener, at det er det værd at flytte nogle penge over et andet sted.

Hr. Erling Bonnesen.

Jamen jeg vil sige til fødevareministeren, at det er fuldstændig fantastisk at skulle høre fra en socialdemokrat, at man er stolt over at træde på den lille dansker og kradse penge op af lommerne på den lille, hårdtarbejdende dansker – i den her situation den lille landmand, der arbejder helt alene på sin lille bedrift. Og de penge, man kradser ind der, vil man så give til andre danskere, så de bedre kan ligge hjemme på sofaen i stedet for at bestille noget, eller sende pengene ud af landet. Og det skulle man høre fra en socialdemokrat. Det er godt nok nye toner, efter at man er kommet i regering.

Ministeren.

Jeg synes, det er meget, meget usympatisk at hævde, at mennesker, som får kontanthjælp, bare ligger hjemme på sofaen, fordi de ikke gider at lave noget. Det synes jeg er meget, meget usympatisk.

Vi er ikke ude på at træde på nogen lille dansker, men vi er ude på at lave et retfærdigt system, som finansierer det for de mennesker i Danmark, der har det allerværst, og som finansierer det for de mennesker ude i verden, som har det allerallerværst. Og det er altså ikke vores vurdering, at de her 9 mio. kr. er det, der får det til at vælte læsset noget som helst sted i dansk landbrug. Jeg vil lige minde om, at vi har skaffet over 100 mio. kr. til økologifremme, som også er til den lille landmand – både den lille og den store.

Og så vil jeg gerne betakke mig for overhovedet at blive rodet ind i et spørgsmål om, hvorvidt arbejdsløse mennesker har ret til den hjælp, de får, eller ej.

Hr. Bent Bøgsted for en kort bemærkning.

Tak. Det var egentlig ikke meningen, at jeg ville have taget ordet, men jeg synes bare, at det virker påfaldende, at fødevareministeren egentlig går ind her og blander en hel del andet ind i debatten i stedet for at koncentrere sig om landbruget. Jeg har altid gået ud fra, at fødevareministeren skulle kæmpe for, at vi havde et stærkt landbrug, og ikke skulle gå ind og sige: Vi skal bruge penge til alt muligt andet, så vi straffer landmanden; vi lægger afgift efter afgift på. Så fjerner man nogle af de muligheder, som den lille landmand har – hvis vi skal bruge den terminologi, for jeg ved godt, at der inden for landbruget er stor forskel på, hvor mange dyr de har – bl.a. muligheden for at få tilskud til en vikarordning, når landmanden ligger syg. Og så ser man stort på dyrevelfærden ude ved landmanden. Det er utroligt, at man skal høre det fra en socialdemokratisk fødevareminister. Jeg har den opfattelse, at fødevareministeren ikke er til for landbruget, men for alt muligt andet, og bare skal tryne landbruget.

Ministeren.

Nu er enhver, der står på den her talerstol, jo i den situation, at når der bliver stillet et spørgsmål, er det faktisk også det, man bliver bedt om at svare på. Jeg blev stillet et spørgsmål, der handlede om kontanthjælp og om udviklingsbistand. Det var sådan set ikke mig, der blandede det ind i diskussionen. Det var hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Det synes jeg er vigtigt at holde fast i.

Jeg arbejder døgnet rundt for dansk landbrug og med dansk landbrug. Det er det, der er mit job som fødevareminister. Jeg tror på, at landbrugets fremtid er en grøn omstilling, hvor de producerer – bæredygtigt – nogle varer, som verden vil efterspørge. Det vil jeg hellere fokusere på, og jeg vil investere i den grønne fremtid med alle de mange millioner kroner, der er fundet frem til økologi på den her finanslov, og med alle de andre forslag, jeg vil prøve at få igennem i EU for at give dansk landbrug en fremtid. Det er sådan set det, der er mit job som fødevareminister.

Hr. Bent Bøgsted.

Tak, hr. formand. Jamen det er jo meget godt, at fødevareministeren står her og siger, at nu skal vi have økologi. Jeg har ikke noget imod økologi, men man skal lige huske på, at de der grupper, der blev talt om lige før, da fødevareministeren sagde, at nu gør vi noget for de dårligt stillede i Danmark og i hele verden – som om Danmark kan løse hele verdens problemer – jo netop er de grupper, der har behov for at få fødevarer, man kan betale. Og vi ved godt, at fødevareministerens perspektiv er, at fødevareministeren forventer, at man kan få meget mere for de økologiske varer, men det er jo ikke tilfældet. Og det er jo lidt af et problem, at man for at tilgodese en gruppe rammer en anden gruppe hårdt, der alligevel ikke kan producere de varer, som fødevareministeren ønsker, for det har de andre grupper, som fødevareministeren gerne vil tilgodese, ikke råd til at betale for. Det er sådan lidt et paradoks, vi er inde i.

Ministeren.

Det fremgik ikke for mig fuldstændig tydeligt, hvad det var, ordføreren egentlig sammenlignede med; om det var økologisk versus konventionelt, eller hvad det var. Jeg kan bare sige, at jeg er stærkt optaget af, at dansk landbrug skal have en fremtid. Jeg er stærkt optaget af, at Danmark skal have en fødevareeksport. Det er et meget, meget vigtigt bidrag til dansk økonomi. Derfor har jeg lagt mig i selen for at sikre, at der også er økonomi i den grønne fremtid, ved at få skaffet penge på finansloven til en økologisk omstilling; ved at omlægge en masse af den landbrugsstøtte, vi har, til en grøn omstilling, sådan at dansk landbrug kan komme nænsomt over i en mere bæredygtig fremtid, og at den bæredygtige fremtid skal give vækst og eksport og beskæftigelse på landet, men også salg ud af landet af danske varer. Det tror jeg faktisk er det bedste for landbruget, og så må sådan en ordning her altså ryge.

Hr. Thomas Danielsen for en kort bemærkning.

Ministeren lægger her op til et forslag, som svækker konkurrenceevnen og dansk landbrug generelt, selv om man i det her eksempel altid kan sige, at det ikke er i den helt store målestok. Men ministeren lægger også op til, at der skal laves en landbrugskommission. Hvorfor er det, at ministeren ikke vurderer, at landbrugskommissionen skal diskutere det her punkt, inden man tager det her skridt?

Ministeren.

Altså, jeg har stor forståelse for, at oppositionen skal kritisere regeringen og tydeliggøre konsekvenserne af en regerings politik. Men at sige, at det her forslag til 9 mio. kr. svækker dansk landbrugs konkurrenceevne, når dansk landbrug modtager mellem 7 og 8 mia. kr. årligt af skatteydernes penge, synes jeg simpelt hen er at skyde over målet.

Hr. Thomas Danielsen.

Altså, jeg kan forstå på ministeren, at det er et meget lille beløb, som stort set ikke betyder noget i det store billede. Men det gør det stadig væk for den enkelte landmand. For den enkelte landmand, der modtager det her, betyder det rigtig meget. Så derfor synes jeg ikke, det er helt korrekt af ministeren at latterliggøre det på den måde. Men når ministeren ikke vil svare på spørgsmålet, vil jeg gerne spørge:

Hvilke initiativer vil ministeren tage for at forbedre vores konkurrencevilkår inden for dansk landbrug? Hvilke initiativer vil ministeren helt konkret tage? Jeg tænker også her på almindeligt konventionelt landbrug. Vi har hørt masser af forslag og ideer til, hvordan man kan svække konkurrenceevnen, både med hensyn til kvælstofudvaskning og øget beskatning. Men hvad vil ministeren gøre for at forbedre konkurrencevilkårene for dansk landbrug?

Ministeren.

Jeg er enig i, at det her kommer til at betyde noget for den enkelte landmand. Det, jeg svarede på lige før, var, om det ødelægger hele landbrugets konkurrenceevne. Det var det, jeg mente at det ikke gør. Med hensyn til resten af spørgerens spørgsmål vil jeg bare gøre opmærksom på, at her på talerstolen har jeg 60 sekunder til at svare. Hvis jeg skal svare på, hvordan hele landbrugets konkurrenceevne skal sikres en fremtid, vil jeg gerne henvise til, at vi har en debat på torsdag her i salen, og der er jeg sikker på at ordføreren gerne vil være med. Der har vi flere timer til at debattere netop det emne. Det vil jeg vældig gerne, for jeg er stærkt optaget af landbrugets konkurrenceevne. Jeg er stærkt optaget af, at landbruget skal være bæredygtigt, både miljømæssigt og økonomisk.

Tak. Så er det fru Lene Espersen.

Jeg vil gerne spørge fødevareministeren om, hvad det egentlig er, der argumenterer det her lovforslag igennem, for indtil videre har jeg i den strøm af ord, der er kommet fra ministeren, hørt tre forskellige argumenter for, hvorfor dette lovforslag absolut skal piskes igennem med de konsekvenser, det har for de små landbrug. Er det, fordi ministeren er dybt forarget over, at der er en særordning for en bestemt gruppe mennesker, så den skal sandelig afskaffes? For sådan hørte jeg egentlig ministeren, nemlig at selv om vi havde alle penge i hele verden, var ministeren faktisk modstander af, at der var en særordning for de små landmænd. Hvis det er argumentet, så sig det da.

Hvis argumentet er, at pengene skal bruges på dem, der i forvejen ikke arbejder, at de skal have lidt mere i understøttelse og kontanthjælp, jamen så brug da det argument.

Eller hvis argumentet er det, som fru Camilla Hersom startede med, men ikke sluttede med, nemlig at der mangler penge i statskassen, så brug det argument. Men alle tre argumenter samtidig er måske lige lovlig meget. Så kan ministeren ikke komme med et argument for, hvorfor den her ordning skal væk, når vi ved, at det forringer vilkårene for de små bedrifter, at det forringer beskæftigelsen, og at det forringer dyrevelfærden?

Ministeren.

Jeg synes sådan set ellers, at det var tre meget gode argumenter, fru Lene Espersen kom med. Altså, riget fattes penge,vi skal vende hver en femogtyveøre, vi giver ud. Det er et meget godt argument for at gå alle udgifter igennem. Jeg tror, alle danskere på et eller andet tidspunkt i deres liv har prøvet at skulle gå budgettet igennem. Det har den her regering i høj grad også skullet. Vi har været inde at kigge på udgiftsposter helt nede på 100.000 kr., kan jeg fortælle, så det er et meget vigtigt argument.

Det er også et vigtigt argument, at det her er en ordning, der bliver mindre og mindre brug for, at det er tydeligt, at det er den vej, det går. Der er mindre og mindre træk på den her ordning.

Det er også et rimelig godt argument, at det her er en særregel for landbruget, og at landbruget beder om at blive behandlet som den øvrige industri. Det bliver de med den her regel, og det synes jeg faktisk også er et godt argument.

Det var ikke mig, der blandede kontanthjælpsmodtagere og udviklingsbistand ind i den her diskussion, det var Venstres ordfører, men det svarer jeg jo også gerne på, hvis det kommer.

Fru Lene Espersen.

Jamen jeg er da meget glad for, at jeg fik lejlighed til at stille det spørgsmål, for det viser i hvert fald, at ministeren sådan set er meget ærlig om, at det bare er argumenter, der er opfundet til lejligheden, der bliver fyret af fra Folketingets talerstol i dag, og som passer ind i både den ene argumentation og den anden argumentation, og ikke en gennemtænkt politisk tanke om, hvad det er, man vil med dansk landbrug, og hvorfor det lige præcis er den her ordning, som det rammer.

Jeg vil sige til ministeren, som jeg også sagde i min ordførertale, og det vil jeg gerne bruge tiden på at gentage: Nogle gange kan selv små besparelser være for dyre at gennemføre, og jeg vil derfor bare anmode ministeren om at genoverveje, om det nu er så klogt at fjerne en ordning, der ikke koster særlig mange penge, men som betyder noget for de små bedrifter, og som betyder noget for både dyrevelfærd og beskæftigelse, også i nogle af de områder i landet, hvor der i forvejen er problemer.

Ministeren.

Så kom vi over til det fjerde argument, som er, at jeg sådan set ikke mener, at vi for at løse et dyrevelfærdsproblem skal have skattebetalte mennesker til at passe folks dyr. Det mener jeg sådan set ikke er løsningen på dyrevelfærd i det her land.

Så er det hr. René Christensen.

Tak, og også tak til ministeren. Det, jeg vil spørge ministeren om, er, om det stadig væk er Socialdemokratiets holdning, at vi i Danmark også skal kigge på de små brug, altså den her nye underskov, der er kommet inden for landbrugssektoren. Det er i hvert fald noget, som ministeren tidligere har sagt er utrolig spændende, altså det her nye med, at man begynder at dyrke grønsager, der kommer lidt tidligt op, altså at man tager dem meget hurtigt op; det er de små, man bruger på de fine restaurationer. Man går også ind og kigger på dyrene: Hvad er det for noget foder, man giver dem? Hvordan passer man dyrene? Man fortæller den gode historie. Vi er jo virkelig ved at få os et brand i Danmark med hensyn til dyrevelfærd, økologi og andet, hvilket er rigtig godt og skaber merværdi ude i landbruget. Jeg vil godt høre ministeren, om ministeren ikke stadig væk holder fast i, at det er noget, vi skal værdsætte.

Så vil jeg gerne spørge ministeren om noget andet. På alle mulige andre områder laver man jo tiltag, som skal motivere nogle specielle erhverv til at være innovative og kigge på noget nyt og spændende. Det, vi har her – med de små penge her – er jo netop noget, der henvender sig til de her små landbrug, som jo er de innovative og nyskabende, dem, der prøver de her nye, spændende ting, hvor det nogle gange går godt og nogle gange går dårligt, men det er den gode historie. Er ministeren ikke lidt bange for, at man nu sender et negativt signal til dem, som går derude og prøver at skabe noget merværdi, der gerne skulle være til glæde for hele samfundet?

Ministeren.

Jeg vil i hvert fald meget, meget gerne være med til at motivere både store og mindre brug til at lave bedre varer, kvalitetsfødevarer, nye og spændende ting, men jeg mener sådan set ikke, at jeg gør det ved at bruge skatteborgernes penge til pasning af dyrene. Så vil jeg hellere lave en ordning, som handler om innovation, ordninger, som handler om at fremme – sådan som vi nu f.eks. gør det med økologi – nye produkter, produktudvikling, miljøteknologi.

Alle de der ting har vi jo rent faktisk sat penge af til, og det er det, vi mener peger fremad, og det er for den sags skyld både for store og små brug. Jeg har ikke voldsomme præferencer i den anledning, andet end at det er vigtigt, at man tænker nyt, for dansk landbrug har stået for stille for længe. Der er brug for nytænkning, hvis vi skal kunne afsætte varerne på et internationalt marked.

Hr. René Christensen.

Jeg er jo glad for, at ministeren siger, at man holder fast i, at man også værdsætter de her mindre brugs nye måder at tænke på i forhold til fødevaresektoren: Hvad er det for nogle produkter, som forbrugerne ønsker ude de forskellige steder? Der sker jo rigtig mange spændende ting i Danmark på det område lige i øjeblikket.

Derfor synes jeg bare, det er så ærgerligt, at man kommer med det her lille forslag, som bare sender de helt forkerte signaler. Jeg hæfter mig også ved, at ministeren kvitterede for, Dansk Folkeparti havde strakt hånden frem, og lagde op til, at vi her efter førstebehandlingen kan få en lille dialog om, om der kunne blive en lille smule tilbage til der, hvor det omhandler dyr og dyrevelfærd. Det ser jeg selvfølgelig frem til at vi kan få en kort drøftelse af, inden vi skal tredjebehandle det her forslag. Og så er jeg glad for, at ministeren fortsat vil bakke op om de innovative landmænd på små brug i Danmark.

Ministeren.

Jeg vil altid bakke op om de innovative landmænd på både de små og de store brug, og jeg medgiver gerne, at det ofte også er på små brug, at den der kreativitet kommer frem. Det er på de små bedrifter, det er på de økologiske bedrifter, vi ser f.eks. gårdbutikkerne – ikke, at gårdbutikker alene er svaret på dansk landbrugs problemer, men de er jo med til at udvikle den der dialog, man har med forbrugeren, altså det, at producenten og forbrugeren får talt sammen i butikken. Jeg tror, der sker noget spændende i lige præcis det møde. Så det er jeg fuldstændig enig i.

Jeg er rigtig glad for, at Dansk Folkeparti gerne vil tage en dialog om det her forslag, og vi vil altid gerne tage en dialog. Jeg vil dog ikke stille nogen ting i udsigt, men sige, at det her jo er en del af finansloven. Så hvis man ændrer ting i finansloven, skal man finde den finansiering. Og jeg kan se, at skatteministeren nikker, så jeg tror, at jeg er på rette spor, hvad det angår. Men dialog vil vi altid meget gerne, og det er også positivt med dialogen her. Tak for det.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.