Skatteudvalget 2011-12
L 34 Bilag 12
Offentligt
1058018_0001.png
DANVA
Dansk Vand- og
Spildevandsforening
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
Skanderborg, den 24. november 2011
CV
Høring af forslag til lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om for-
skellige forbrugsafgifter, lov om afgift af ledningsført vand og lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v.
Dansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA, takker for modtagelsen af høringsmaterialet (jeres j. nr.
2011-511-0082).
Generelt
Foreningen er overordnet positiv overfor de foreslåede ændringer af loven, herunder specielt de øgede mid-
ler til sikring af drikkevandsressourcen. Nedenfor vil vi dog gøre opmærksom på en række emner, som vi
gerne vil knytte kommentarer til. Specielt vil vi pointere, at det efter foreningens opfattelse er urimeligt
og i
strid med bestemmelserne i Vandrammedirektivet
at landbrug og øvrige erhvervsvirksomheder ikke længe-
re skal bidrage til sikring af grundvandet.
Endeligt vil vi gerne opmærksom på, at selv om vi har forståelse for tidspresset i forbindelse med vedtagel-
sen af finansloven og den tilknyttede lovpakke, så er det en helt utilstrækkelig høringsfrist.
Specifikke bemærkninger til lovforslaget
Med lovforslaget bliver alle momsregistrerede virksomheder, herunder landbrug, undtaget fra drikkevandsaf-
giften, idet disse får refunderet afgiften, jf. lov om afgift af ledningsført vand. Derved sker der en omfordeling
af byrden, således at almindelige forbrugere fremover skal bære hele byrden med henblik på at finansiere
statens og kommunernes kortlægning og indsatsplanlægning. DANVA finder, at dette er urimeligt, idet også
industri og landbrug (hvad enten de aftager vand fra en vandforsyning eller har egenindvinding) skal medvir-
ke til at sikre en udnyttelig grundvandsressource i fremtiden.
Det er vores opfattelse, at det foreslåede også er i strid med bestemmelserne i Vandrammedirektivets artikel
9
, der kræver et bidrag fra alle ”water uses” til dækning af omkostninger ved forsyningspligtydelser: ”-
de
forskellige vandanvendelsessektorer, opdelt i mindst sektorerne husholdninger, industri og landbrug, yder et
passende bidrag til dækning af omkostningerne i forbindelse med forsyningspligtydelser, baseret på den
økonomiske analyse, der foretages i henhold til bilag III, og under hensyn til princippet om, at forureneren
betaler.”
Endvidere bemærkes det, at drikkevandsafgiften med lovforslaget afvikles ved udgangen af 2017, hvor den i
Side 1 af 2
Vandhuset
Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
Tlf.nr.: 7021 0055
Fax: 7021 0056
[email protected]
www.danva.dk
L 34 - 2011-12 - Bilag 12: Yderligere høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1058018_0002.png
den nuværende vandforsyningslov er fastsat til at blive nedsat i 2016 og 2017, som følge af den statslige
kortlægning afsluttes i 2015. Da beregningerne for omfordeling af afgiften ikke fremgår af lovforslaget, er det
uklart, om denne forlængelse af afgiftsperioden vil skabe et ekstra provenu i staten (på skønnet 250 mio.
kr.), som de almindelige husholdninger skal bære.
Det fremgår dog af lovforslaget, at provenuet for omlægning af drikkevandsafgiften øremærkes til de nuvæ-
rende formål i vandforsyningsloven. Der ønskes klarhed over, om disse midler skal gå til nye grundvandsbe-
skyttende aktiviteter eller om der alene er tale om en forøgelse af udgifterne til statens og kommunernes nu-
værende administrative opgaver med kortlægning og indsatsplanlægning? Dette skal ses i lyset af, at der i
Regeringens aftale med Enhedslisten fremgår, at kompensationer til lodsejere i de boringsnære beskyttel-
sesområder finansieres af vandafledningsafgiften. Når det med lovforslaget alene er vandforsyningernes
"almindelige" kunder der betaler afgiften, så mener DANVA, at kompensationen omkring de boringsnære be-
skyttelsesområder ikke afspejler forureneren betaler princippet. Lovforslaget bør præciseres vedrørende an-
vendelsen af et eventuelt merprovenu.
Af teknikaliteter skal det bemærkes, at den nuværende drikkevandsafgift i vandforsyningsloven skal betales i
forhold til den tilladte indvindingsmængde per 1. januar. Afgiftsperioden er kalenderåret og forfalder til beta-
ling den 1. april. Da der endnu ikke foreligger et ændringsforslag til vandforsyningslovens § 24, skal det ved
den senere ophævelse af vandforsyningsloven sikres, at forbrugerne ikke kommer til at betale den dobbelte
afgift i 2012.
Endeligt er det vigtigt at få fastslået om de øgede afgifter får uønskede konsekvenser for forsyningerne i for-
hold til de fra Forsyningssekretariatet udmeldte prislofter.
Med venlig hilsen
Carl-Emil Larsen
DANVA
Side 2 af 2