Det sidste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af lovforslag nr. L 34:

Forslag til lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om afgift af ledningsført vand og lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. (Regulering af de løbende bilafgifter og andre afgifter m.v.).

Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen).

(Fremsættelse 21.11.2011).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Så er vi ved vejs ende i forhold til buketten af skatte- og afgiftsforslag. Og forslaget, vi slutter af med, er jo også det endegyldige opgør med skattestoppet, for forslaget her går i hovedtræk ud på, at punktafgifter som bl.a. vægtafgift, brændstofforbrugsafgift, vandafgift samt afgifter på glødelamper, kaffe, te, cigaretpapir, snus og skrå sættes op. Det er afgifter, der siden 2002 har været fastholdt på samme kronebeløb som et element i VK-regeringens skattestop.

Det er velkendt, at vi nu har en rød regering, der ikke går ind for et skattestop, men et skattehop. Og det skal være dyrere at være dansker. Lovforslaget her koster så de danske skatteydere 360 mio. kr. i 2012, og den varige virkning er på 700 mio. kr., som der nu indkræves ekstra i skatter og afgifter.

Som sagt synes vi ikke i Venstre det er en god idé, at det skal være dyrere at være dansker. Derfor støtter vi jo af gode grunde ikke lovforslaget. Jeg kan gentage kritikken fra høringssvarene til dette lovforslag, ikke alene i forhold til den meget, meget korte høringsfrist, men også i forhold til det ikrafttrædelsestidspunkt, der er foreslået, for en række af de her afgifter får jo betydning ude i virkeligheden, forstået på den måde, at der jo altså er nogle, der skal sørge for at omstille sig til nye priser og afgifter. Og lige så vel som der var problemer med dette på det seneste forslag, så er spørgsmålet også blevet rejst her.

Det er også igen uklart, hvad de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af forslaget præcis er. Det er måske lige en kende arrogant nok blot at konkludere, at regeringens oplæg til finansloven samlet set vil medføre en beskæftigelsesfremgang. Jo, den sang har vi hørt mange gange, men hvad er konsekvenserne af de enkelte forslag? Ja, det har vi ikke fået svar på for nogen af forslagene, og det har vi selvfølgelig så heller ikke fået på L 34.

Debatten i dag viser jo, at vi har fået udstillet løftebrud på løftebrud fra regeringens side. Der blev lovet mangt og meget; cigaretpengene kunne finansiere langt mere end de 900 mio. kr., man selv påstod det gav i provenu. Det kan de ikke længere. Der var et beskæftigelsesfradrag, der skulle kompensere folk på arbejdsmarkedet for stigende afgifter. Det er ikke blevet til noget. Og pensionisterne skulle kompenseres med et højere pensionstillæg, og det er heller ikke blevet til noget.

Men en ting er, hvad der er sagt før valget, og hvad der er sket efter valget og det mellemliggende intermezzo i tårnet på Amager. Det, der måske er endnu mere bekymrende, er, at når vi nu gør regnestykket op med de forslag, der nu er fremlagt, så overholder regeringen jo ikke engang sit eget regeringsgrundlag. For af regeringsgrundlaget fremgår det, at man vil hæve skatter og afgifter med 5 mia. kr. Men hvad er regnestykket, når vi gør det op? Ja, nu er der jo lidt en diskrepans i forhold til, om det er Finansministeriets tal eller det er Skatteministeriets tal. Meldingen den 18. november fra Skatteministeriet var, at det var 5 mia. kr. og 150 mio. kr., og i en publikation fra Finansministeriet er det 5 mia. kr. og 70 mio. kr. eller 80 mio. kr. Og det er jo så en ting. Men altså, de 5 mia. kr. har man overtrådt, uanset om man spørger det ene eller det andet ministerium, og om det er prisen for at lukke Enhedslisten ind i forhandlingslokalet, skal jeg lade være usagt, men jeg vil blot konstatere, at ikke engang de løfter, som man sagde man ville overholde efter valget, kan man levere. Og så er det her jo stadig væk også kun en del af sandheden. For den fulde sandhed er jo, at det ikke slutter med de afgiftsstigninger, vi har set her. Der ligger jo en betalingsring og truer. Jeg ved godt, finansministeren mener, at indtægter fra en betalingsring, som skulle gå til lavere priser i den kollektive trafik, ikke rigtig er en skat. Skatteministeren har jo så i et samråd i Transportudvalget bekræftet, at det er det nok mest af hensyn til grundlovens bestemmelser i forhold til, hvordan sådan et forslag kan viderebehandles. Der ligger også et forslag om stigende lastbilafgifter. Vi har set et lovprogram, hvor der kommer en pesticidafgift, og vi har et energiudspil fra regeringen, der også massivt gør det dyrere at være dansker.

Så det, man har forsøgt at sige fra regeringens side, er, at man nu hæver skatter og afgifter med 5 mia. kr., og det er så det. Men det holder ikke – ikke engang med de syv forslag, vi behandler i dag, men jo slet ikke, når vi ser på det samlede billede af alt, hvad der ligger i regeringsgrundlaget. Så bliver regningen til danskerne og dansk erhvervsliv massivt større. Det gør det dyrere at være dansker, det svækker dansk erhvervslivs konkurrenceevne, og det koster arbejdspladser, og det er der ikke meget pænt at sige om, så hvis nogen skulle være i tvivl, kan vi fra Venstres side ej heller støtte det sidste forslag, L 34.

En kort bemærkning fra hr. Jonas Dahl, værsgo.

Jeg må sige, at jeg godt nok synes, at det er svært at finde ud af, om Venstre går ind for et skattestop, eller de har stoppet skattestoppet, eller hvad det egentlig er, der er Venstres politik. Hvis man nu ser lidt på, hvad Venstre selv har sagt, også da Venstre selv havde regeringsmagten, kan man se, at Venstres skatteordfører, hr. Mads Rørvig, tilbage i juni sidste år sagde, citat: Teknisk set har man brudt skattestoppet, og det står vi ved. Citat slut. Så der havde man altså i 2010 brudt skattestoppet. I de seneste måneder har man kunnet høre, at Venstre så igen var indstillet på at bryde skattestoppet i forhold til at søge indflydelse, men nu siger ordføreren så, at man ikke vil bryde skattestoppet alligevel. Kan vi ikke bare få et klart svar fra Venstres ordfører. Er skattestoppet blevet brudt – ja eller nej? Er Venstre indstillet på også at stemme for skatte- og afgiftsstigninger?

Værsgo til ordføreren.

Vores udgangspunkt er ganske klart. Vi ønsker at fastholde et skattestop. Det har vi desværre ikke fået mandatmæssig opbakning til at vi kan sikre. Det er jo så prisen for det valgresultat, der kom den 15. september. Vores udgangspunkt er, at det ikke skal være dyrere at være dansker, men måtte det på nogen mulig måde være i Venstres lod at begrænse nogle af de ulykker, som vi bliver præsenteret for af regeringen, vil vi ikke på forhånd afskære os fra muligheden for at gå ind og søge indflydelse. Vores målsætning er, at Danmark skal være et mere konkurrencedygtigt samfund, og derfor er vores ambition, at skatten skal ned, og det gør vi med udgangspunkt i et skattestop med henblik på at sikre, at vi kan få skatten ned. Det er sådan set meget simpelt.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Det var vist tydeligt for enhver, at det overhovedet ikke var tydeligt. Men jeg vil gerne vende tilbage til det, Venstres daværende skatteordfører sagde i juni 2010: Teknisk set har man brudt skattestoppet, og det står vi ved. Så det vil sige, at allerede før valget, sådan set over et år før det valg, vi nu lige har overstået, hvor Venstre har mistet magten, havde Venstre sådan set brudt skattestoppet. Det sagde Venstres daværende skatteordfører. Det går jeg også ud fra at man står ved, eller er det også, fordi man ikke rigtig mente det, eller hvad er det sådan for en bortforklaring, vi har gang i her. Kan vi ikke bare få et svar på, om Venstre ikke allerede inden folketingsvalget sådan set havde brudt det skattestop, som man nu har lidt svært ved at finde ud af igen om man egentlig mener eller ikke mener noget med?

Værsgo til ordføreren.

Forklaringen er jo den simple, at med skattestoppet kunne vi ikke hæve skatter og afgifter, og det, der rent teknisk skete i forbindelse med genopretningspakken for 2010, var, at vi undlod den automatiske såkaldte § 20-regulering, og man kan sige, at det også var forklaringen fra den daværende statsminister, altså at det nok ikke var i fuld overensstemmelse med ånden i skattestoppet. Man kan sige, at vi formelt set ikke hævede nogen skatter og afgifter, men omvendt gav vi ikke den automatiske regulering, som vi ellers ville have gjort. Det er sådan set meldt meget klart ud, det er ikke noget, vi har gået og puttet med, det har vi sagt åbent og ærligt, men det skal overhovedet ikke være sådan, at SF kan forsøge at være i tvivl om, hvad Venstres udgangspunkt er. Vores udgangspunkt er, at vi har et skattestop, og så ønsker vi at sikre, at Danmark bliver et mere konkurrencedygtigt samfund, og det gør vi ikke ved at hæve skatter og afgifter, som vi har været vidne til i snart 12 timer i dag er opskriften fra den røde regering. Nej, vi ønsker faktisk at sikre, at det her samfund bliver mere konkurrencedygtigt, får bedre vilkår for vækst, beskæftigelse, og det gør vi ved, at vi ikke skal ligge nr. 1 i forhold til at være det land i verden, hvor skattetrykket er suverænt højest.

Værsgo til hr. Thomas Jensen.

Når man hører de svar fra Venstres skatteordfører, kan man i hvert fald konstatere, at Venstre ved man ikke hvor man har. De siger et, men gør noget andet.

Man indførte skattestoppet tilbage i 2002. Så overtrådte man det 285 gange. Det har skiftende skatteministre jo erkendt over for Skatteudvalget i de spørgsmål, der er blevet stillet. Så taber Venstre magten. Så siger Venstre: Nu går vi fra skattestoppet, nu er der ikke længere skattestop, for vi bliver nødt til at forlade skattestoppet, da det er forudsætningen for at kunne lave aftaler med den nye regering.

Så ser vi i dag, at den nye regering lægger en masse positive tiltag frem: afskaffelse af multimedieskatten, fjernelse af loftet over børnechecken. Og vi lægger nogle afgifter på, der skal gøre, at danskerne kommer til at leve længere og leve sundere. Og så vil Venstre alligevel ikke være med.

Er det her et vidnesbyrd om, at Venstre i opposition ved man hvor man har? Det er ikke borgerlige mandater, der arbejder. Men det er højreorienterede mandater, der sidder sådan med korslagte arme helt ude på fløjen. Er det den stil, vi skal se fra Venstres side i den her valgperiode?

Værsgo til ordføreren.

Jeg ved godt, det må være svært for hr. Thomas Jensen, at vi i Venstre faktisk siger det samme i dag, som vi gjorde før valget, og det samme i dag, som vi gjorde under valgkampen. Det er jo det, der må være så svært for hr. Thomas Jensen at forstå. For de ting, vi har gjort før valget og sagt under valget, står vi ved. Vi løber ikke fra noget. Jeg ved godt, at det selvfølgelig kan være lidt vanskeligt, når den socialdemokratiske skatteordfører har været vidne til kovendinger, løben fra løfter, ændrede opfattelser af virkeligheden, at det, vi har sagt før valget, under valget, er det samme, vi siger i dag.

Hr. Thomas Jensen for den anden korte bemærkning.

I 10 år levede man højt på, at man havde en skattestoptæller på sin hjemmeside, men alligevel brød man skattestoppet gang på gang. Med andre ord, så røg den jomfruelighed, som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen jo definerede skattestoppet med – enten er man jomfru, eller også er man ikke. Med andre ord, skattestoppet og jomfrueligheden røg 285 gange i løbet af VK-regeringens levetid. Og så nu her, hvor man har tabt magten, går man ud og postulerer, at nu skal vi også til at forlade skattestoppet for at være med til at lave politiske aftaler med regeringen. Faktum er, at man aldrig overholdt skattestoppet. Og man går ud og giver indtryk af, at man vil være mandater, der arbejder. Og det, jeg kan se på næsten 12 timers debat i dag, er, at Venstre i hvert fald ikke har været mandater, der arbejder for at få indflydelse her i dag. Det har været sure Venstre, der sidder med korslagte arme ovre på de bagerste sæder derovre.

Værsgo til ordføreren.

Jeg må da sige, at jeg ikke håber, at den eneste måde, vi kan lave aftaler med den her regering på, er ved, at man pr. automatik hæver skatter og afgifter. Det er jo det, jeg må forstå, når den socialdemokratiske ordfører siger, at hvis ikke man vil være med til det, har man meldt sig ud af det gode selskab. Det synes jeg måske ikke sådan er den optimale tilgang til at mødes og forhandle om forskellige forslag, hvor vi jo kunne have en fælles interesse i at lave bredere aftaler. Det må jeg sige. Det ser ganske vanskeligt ud, hvis det er prisen for enhver aftale, at der skal komme nye skatter og afgifter. Det bekræfter mig så også bare i, som jeg sagde, at det, der står i regeringsgrundlaget om de 5 mia. kr., så heller ikke holdt til den sidste del af debatten her i dag.

Jeg vil sige, at det også godt kunne være, hr. Thomas Jensen skulle have studeret skattestoppet lidt mere indgående, også Socialdemokratiets forhold til det. For det har man været imod, det har man været for, det har man været stor tilhænger af, det har man været meget tilhænger af, det har været asocialt, det har skabt tryghed. Ja, der findes næsten ikke det udtryk, som Socialdemokratiet ikke har hæftet på skattestoppet, i den tid Socialdemokratiet sad i opposition.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste taler er hr. Thomas Jensen fra Socialdemokraterne, værsgo.

Siden 2002 har skattestoppet fastholdt en række afgifter på det samme kronebeløb, og dermed er de reelt er blevet udhulet. Det foreslås at indføre en kompenserende indeksering af satserne i brændstofforbrugsafgiftsloven for personer og varebiler; forbrugsafgiftsloven, som regulerer afgifterne på glødepærer, kaffe, te og cigaretpapir; vandafgiftsloven; vægtafgiftsloven med henholdsvis 4,6 pct. i 2012 og 4,35 pct. i 2013. De øgede indtægter bidrager til en holdbar og ansvarlig finansiering af de offentlige udgifter og er samtidig med til at understøtte centrale målsætninger om styrket folkesundhed, bedre uddannelse og ikke mindst et bedre miljø.

Det foreslås endvidere at omlægge drikkevandsafgiften i vandforsyningsloven til et bidrag i lov om afgift af ledningsført vand. Vandafgiftsloven har til formål at tilskynde vandværker og borgere til at spare på vandet. Formålet med drikkevandsafgiften er at finansiere Miljøministeriets og kommunernes opgaver i forbindelse med beskyttelse af grundvandet, herunder kortlægning og udpegning af områder med drikkevandsinteresser, indvindingsoplande og områder, som er særlig følsomme over for forurening.

Der har vist sig et behov for at omlægge afgiften fra det nuværende system, hvor den er baseret på mængden, som den enkelte vandindvinder har tilladelse til at indvinde, til at være baseret på forbruget af vandet. På den baggrund er det mere omkostningseffektivt at tænke grundvandsafgiften ind i en bestående afgift med samme ressourceforbrug frem for at have to parallelle afgiftssystemer. Derfor foreslås det, at drikkevandsafgiften ophæves, og at der i stedet indføres et bidrag til drikkevandsbeskyttelse på 67 øre pr. kubikmeter vand i lov om afgift af ledningsført vand frem til 2017.

Der sker ingen ændring i de gældende regler for momsregistrerede virksomheder for afgiften af ledningsført vand. Momsregistrerede virksomheder kan fremover også opnå fradrag for drikkevandsbidraget, og det indebærer en lempelse for erhvervene i forhold til det nuværende drikkevandsbidrag. Med den kompenserende regulering opnås der er et merprovenu på 360 mio. kr. i 2012 og 720 mio. kr. i 2013. Provenuet fra omlægningen af vandafgiften på 185 mio. kr. øremærkes til samme formål som drikkevandsafgiften, dvs. opgaver i forbindelse med beskyttelse af grundvandet.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2012, og det kan Socialdemokraterne støtte.

Der er foreløbig en enkelt med korte bemærkninger, og jeg vil ud fra den sidste runde her lige minde om, at selv på denne tid af dagen er der kun 60 sekunder i 1 minut.

Hr. Torsten Schack Pedersen, værsgo.

Nu er der jo mange ting, der tæller forkert. Jeg tror måske også det tidtagningsanlæg, der er her, springer lidt rundt fra 2 minutter og 8 sekunder til nu 54, så jeg beklager, hvis det på noget tidspunkt har forvirret nogen.

Jeg skal sådan set bare ganske stilfærdigt høre, om det har været klart meldt ud, at Socialdemokratiets politik var, at danske bilister skulle betale noget mere i skat.

Værsgo til ordføreren.

Der har op til valget i forskellige udspil, altså helt tilbage fra »Fair Forandring« til »Fair Løsning 2020«, været oplyst om nogle enslydende tiltag også i forhold til trafikanter. Så det mener jeg nu nok er meldt ud.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jo, altså truslen om en betalingsmur er velkendt, men jeg har bare ikke nogen klar erindring om, at budskabet fra Socialdemokratiet til de danske bilister har lydt sådan: Stem på os, så bliver det dyrere at køre i bil. For det er det, der sker med det forslag, vi har her.

Værsgo til ordføreren.

Helt tilbage i »Fair Forandring« fra 2009 ligger der et afsnit, hvori der bliver argumenteret for, hvordan man kan gå ind og ændre afgifterne i forhold til biler. Så jeg mener nu nok, at Socialdemokratiet har været på banen sammen med SF for på et tidligt tidspunkt at diskutere de her emner. Så jeg synes ikke det er noget, der kommer som den helt store overraskelse.

Hr. Brian Mikkelsen for en kort bemærkning.

Jo, det kommer som en overraskelse, i hvert fald for mig, for hvis jeg læser »En Fair Løsning«, hvad jeg lige har været inde at gøre nu her, så læser jeg, at man vil indeksere visse punktafgifter fra 2016, men sådan som vi diskuterer det her forslag, bliver de jo indekseret nu, fra 2012. Så alt bliver dyrere, inklusive det at køre bil.

Da S og SF lavede »En Fair Løsning«, sagde man, at man ikke ville gå ind og indeksere fra 2012. Da sagde man, at der skulle indekseres fra 2016. Så det er da et relevant spørgsmål at stille, når man er bilejer, når man er vandforbruger, og når man også har lidt varme på derhjemme, når det blæser her i november måned, nemlig hvad S og SF sagde om det under valgkampen.

Værsgo til ordføreren.

Jamen som jeg tidligere har nævnt, fremlagde vi i »Fair Forandring« helt tilbage i 2009 nogle afgifter på det her område. Nu har jeg ikke lige »Fair Forandring« ved hånden her på talerstolen, men jeg synes nok, at det er nogle ting, vi har diskuteret fra Socialdemokraternes side.

Hr. Brian Mikkelsen for den anden korte bemærkning.

Det, der er relevant, er jo, hvad man gik til valg på. Sådan som jeg forstod hele valgkampen, gik S og SF jo til valg på »En Fair Løsning«, og i »En Fair Løsning« står der, at visse afgifter ville blive indekseret fra 2016. Der står ikke noget om, at nogle afgifter ville blive indekseret fra 2012, så det må man jo undre sig over, når man er vælger i det her land, om man så er bilejer eller blot en familie, som gerne vil have lidt varme derhjemme eller noget vand, så man kan lave en kop te. For der stod ikke noget i »En Fair Løsning« om, at teprisen ville blive forhøjet og kaffeprisen ville blive forhøjet, og at det ville blive dyrere at køre bil allerede i 2012.

Værsgo til ordføreren.

Som sagt har vi på et tidligere tidspunkt været ude at diskutere de her ting og lægge det frem, det må være 3 år siden, og derfor har vi haft en diskussion i offentligheden. Derudover vil jeg sige, at der er nogle afgifter, man nu her går ind og regulerer, og der vil det ikke være sådan helt smart i forhold til lovgivningsarbejdet, hvis man begynder at pille enkelte varegrupper ud af den her regulering. Så derfor er det lavet som en samlet regulering af de varegrupper, som ligger inden for lovgivningen.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Jeg synes, det er utroligt, at man i den grad er villig til at stille sig op på en talerstol og benægte det åbenlyse, nemlig at der her er tale om endnu et løftebrud. Jeg husker, hvordan jeg har siddet i debatter, og jeg husker en debat på tv, hvor jeg henviste til, at S og SF ville gøre ét, og så blev belært af hr. Ole Sohn, som jo er en fremtrædende minister i den her regering, om, at jeg jo nærmest var idiot, fordi jeg ikke havde set, at der stod noget andet i »En Fair Løsning« end i »Fair Forandring«. Nu hører vi så, at man godt kan bruge »Fair Forandring« til at begrunde disse afgiftsforhøjelser, selv om der i »En Fair Løsning« står, at det først er fra 2016, det skal ske.

Altså, man kan jo også gøre det så svært for vælgerne at finde ud af, hvad det egentlig er, man går til valg på, at det overhovedet ikke giver mening at have et politisk program, fordi man altid kan sige, at man mente noget andet, end man i virkeligheden mente. Var uklarheden et formål i sig selv for Socialdemokraterne?

Værsgo til ordføreren.

Uklarheden var absolut ikke et mål for Socialdemokraterne. Vi har lagt nogle meget, meget gennemarbejdede politiske udspil frem, ikke bare selvstændigt, men også rigtig meget sammen med SF i den forrige valgperiode, og på klimaområdet har vi lagt nogle forslag frem sammen med Radikale Venstre og Enhedslisten. På den måde synes jeg at vi har lagt vores politik ud i det åbne.

Efter valget var der jo ikke mulighed for en flertalsregering bestående af de partier, der havde lavet »En Fair Løsning« sammen. Derfor er vi indgået i en forhandling, og på baggrund af den forhandling er vi kommet frem til et rigtig, rigtig godt og grundigt gennemarbejdet regeringsgrundlag, som vi jo nu har 4 år til at føre ud i livet. På baggrund af det bliver Danmark et bedre sted at leve; Danmark bliver på baggrund af de forslag, vi har behandlet her i dag, et land med mindre luftforurening, et sted, hvor vi får forbedret folkesundheden, og et sted, hvor vi får givet folk mere lige muligheder til at udøve deres potentiale her i tilværelsen.

Hr. Ole Birk Olesen for den anden korte bemærkning.

Skal det forstås sådan, at Socialdemokraterne og SF gik til forhandlinger med den intention, at den her indeksering først skulle ske fra 2016, men at man sad over for nogle vrangvillige Radikale, som krævede, at det allerede skulle ske i 2012, og så blev nødt til at give efter? Eller gik man faktisk til forhandling med den intention at gennemføre det, som stod i »En Fair Løsning«? Eller – en tredje mulighed – var man fuldstændig ligeglad med, hvad man havde skrevet i »En Fair Løsning«, og foreslog selv, at det skulle være i 2012, fordi man så havde nogle flere penge at bruge af allerede i 2012?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror, at alle partier, der er gået ind i en forhandling, er interesseret i både at få varetaget de interesser, hver enkelt parti har, men også – og det er jo vigtigt, det er en ny stil her i Folketinget hos en regering, det har vi jo ikke set i de sidste 10 år – at prøve at søge et godt kompromis, prøve at tale sig tættere på hinanden og lave et rigtig godt og gennemarbejdet regeringsgrundlag. Jeg tror aldrig at vi i danmarkshistorien har set så godt og gennemarbejdet et regeringsgrundlag, og på baggrund af det laver vi jo finanslov, lovkatalog. Til næste år skal vi lave en finanslov igen, og sådan skal vi gøre nogle gange endnu, inden vi skal spørge vælgerne igen.

Samtidig bliver der sat en kæmpe reformdagsorden for at få reformeret Danmark i retning af at blive et bedre sted at leve, og jeg tror, at når vi får foldet det fuldstændig ud, vil danskerne faktisk være ganske godt tilfredse med at have fået en ny regering.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til denne ordfører, så vi fortsætter i talerrækken. Næste taler er ordfører Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak. Jeg vil til en afveksling, når det gælder regeringens forslag på skatteområdet, starte med de positive ændringer, der i forslaget, og det er ændringer af afgiften på glødelamper, som i dag ikke er hensigtsmæssig, da afgiften bl.a. fastsættes ud fra længden på pæren. Det er jo ganske fornuftigt, at man laver om på den del. Det er også positivt, at beskatningen af biler flyttes væk fra anskaffelsesprisen og over på de løbende afgifter. Det var så det positive i det forslag.

Dansk Folkeparti ser desværre en del negative konsekvenser af forslaget. For det første finder vi det beklageligt, at lovforslaget ophæver det skattestop, der har været for bilejerne siden 2002. Skattestoppet har givet familierne en stabilitet i udgifterne til deres transport, hvilket de nu kan vinke farvel til. Der lægges nemlig med lovforslaget op til en opregulering af en række afgifter i 2012 og 2013, som ligger over den forventede pris- og lønudvikling. Og hvis man lægger det oven i den lange række af skatte- og afgiftsstigninger, som regeringen har fastlagt i forbindelse med finansloven, vil det samlede skatte- og afgiftstryk stige betragteligt, hvilket er meget negativt, når man tager den situation, som Danmark er i i øjeblikket, i betragtning.

Når man hæver afgifterne, medvirker det til forhøjede forbrugerpriser og dermed øget inflation. Højere inflation medvirker til øget lønpres, hvilket ikke er den rigtige medicin for den danske konkurrenceevne på nuværende tidspunkt. Jeg mener derfor, at dette forslag er et skridt i den forkerte retning, og derfor kan jeg ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi fortsætter i talerrækken. Den næste taler er hr. Nadeem Farooq fra Radikale Venstre. Værsgo.

Som følge af skattestoppet er en række afgifter blevet fastholdt på det samme kronebeløb, og dermed er provenuet fra disse afgifter blevet udhulet. Det foreslås derfor at indføre en kompenserende indeksering af satserne de næste 2 år, når det gælder forbrugsafgift, vandafgift og vægtafgift m.v. Jeg må også sige, at der ikke blot er tale om en indeksering af satserne, lovforslaget indebærer også en tiltrængt forenkling – noget, som man ikke hører så meget om. Udviklingen inden for brugen af elektriske glødepærer har f.eks. medført, at den nuværende afgiftsdifferentiering ikke længere er fornuftigt. Med forslaget forenkles reglerne for betaling af afgifter på elektriske glødelamper, og det foreslås, at der fastsættes én afgiftssats uanset længden af glødelampen.

Det her skattestop har vi jo været imod længe, og det ser nu ud til, at det endegyldigt bliver brudt – for en periode i hvert fald. Radikale Venstre støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste taler er ordfører Johannes Dahl – Jonas Dahl fra SF. Jeg giver ikke navneforandringer, det er hr. Jonas Dahl, værsgo.

Jamen jeg er også vældig tilfreds med mit navn, så jeg ville være ked af at få navneforandring her klokken halv to om natten.

Lovforslaget vedrører bl.a. glødepærer, som flere har været inde på, men også ændring i forhold til brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om afgift af ledningsført vand og lov om vægtafgift af motorkøretøjer – som det vist hedder. Det er altså regulering af de løbende bilafgifter og andre afgifter osv. For mig at se er det meget klart, at det, vi har fremlagt i dag, eller nu bliver det både i går og i dag, og behandlet her i salen, er, at regeringen har et meget klart mål om et bedre miljø, et bedre klima, og det gælder sådan set over hele linjen. Derfor er det også klart, at det, der står lysende klart for befolkningen også efter de her debatter, er, at Danmark skal være et grønnere sted at leve. Både virksomheder og borgere kommer til at bidrage til, at Danmark får en grønnere profil.

Et oplagt sted er derfor også at sætte ind i forhold til at ændre brændstofforbrugsafgiften og forhøje afgiften for større benzinslugende biler, men omvendt synes jeg også, at det er vigtigt at slå fast, at vi jo samtidig fra regeringens side klart har tilkendegivet, at vi skal se på registreringsafgiften her i løbet af de kommende år. Jeg synes også, det er vigtigt her i dag at sige, at vi kommer til at anspore folk til at købe mere miljøvenligt, hvilket på længere sigt vil have en betydning både i forhold til udskiftningen af biler på de danske veje og med hensyn til simpelt hen at tænke sig om i forhold til bl.a. forbruget af vand. Derudover synes jeg også, at det er vigtigt blot i parentes måske lige at bemærke, at der også sker en omlægning af drikkevandsafgiften i vandforsyningsloven som et bidrag til lov om ledningsført vand. Alt i alt synes jeg sådan set, at det er meget klart, at regeringen netop lægger op til, at man rent faktisk vil hente et provenu på de her miljøafgifter.

Så har der tidligere været en diskussion med den socialdemokratiske ordfører i forhold til »Fair Løsning«. Jeg synes, at det er en lidt mærkværdig debat, for man kan selvfølgelig altid finde noget, som andre har sagt. Jeg kan også finde rigtig mange ting, som andre partier også har sagt. Men det, der jo er i det, er jo sådan set det, vi også har diskuteret de seneste uger, ikke mindst i forbindelse med finansloven, at regeringen selvfølgelig står på mål for det regeringsgrundlag, de tre regeringspartier i fællesskab har udarbejdet. Det her er en udmøntning af det regeringsgrundlag, som regeringspartierne er enige om, og det er også det, som ligger til grund for den her finanslov.

Men hvis vi endelig skal snakke om de der indekseringer af afgifter, så synes jeg måske også, at man skal bemærke, at det her sådan set er et lavere provenu end det, man i øvrigt foreslog i »Fair Forandring«, og så ligger der en lidt anden tidsmæssig årrække i det. Men lad det ligge. Jeg synes bare, at den krølle burde med. Det, der er det helt klare og står lysende klart, synes jeg, er jo, at ligegyldigt hvilket forslag, vi stort set har behandlet i dag og i går, har oppositionen haft inderligt travlt med at komme med den ene søforklaring efter den anden om, hvorfor man ikke vil indgå i en konstruktiv dialog. Man har diskuteret skattestop i den ene og den anden retning, men til syvende og sidst står det jo bare klart, at oppositionen ikke har den mindste lyst til med den mindste vilje at samarbejde med regeringen for rent faktisk at sikre et bredt samarbejde. Det må man så bare konstatere, det er beklageligt, men jeg synes sådan set, at det står for oppositionens egen regning.

Der er en enkelt for en kort bemærkning. Hr. Torsten Schack Pedersen, værsgo.

Det sidste, ordføreren sagde, kunne jo altså også skyldes, at der er nogle grundlæggende politiske uenigheder. Jeg synes, at debatten i dag og i går så tydeligt afspejler, at man har en regering, der ønsker at hæve skatter og afgifter markant, og det er vi nogle, der synes er en rigtig dårlig idé. Det er blot for at slå det fast.

Ordføreren var meget optaget af, at det her forslag gør Danmark grønnere. Jeg skal bare lige forstå, hvordan en forhøjelse af afgiften på te gør Danmark grønnere.

Værsgo til ordføreren.

Jeg går ud fra, at det drejer sig om den grønne te, og jeg tror, at vi, for ikke at gå i detaljer med hensyn til afgiftsforhøjelsen på grøn te her klokken halv to om natten, skal tage det under udvalgsbehandlingen. Helt generelt vil jeg sige, at der også er andre ting i det her, som netop bærer i en grønnere og mere miljømæssig retning. Det tror jeg også Venstres skatteordfører anerkender. Men spøg til side.

Jeg anerkender sådan set fuldt ud, at der er en forskel også i den politiske opfattelse, som Venstre og resten af oppositionen har i forhold til regeringen. Det er også derfor, vi har været ude i en hård valgkamp, og det er derfor, vi har nogle forskellige meninger om, hvilken retning vi vil i i Danmark. Vi vil gerne i en grønnere og en rødere retning. Det er jo det, vi står på mål for fra regeringens side. Oppositionen vil en anden vej, og det anerkender jeg sådan set fuldt ud. Omvendt har jeg bare svært ved at se, hvad det egentlig er man vil, ud over at man er meget imod, at vi fjerner indekseringen. Men jeg går ud fra, at man fra Venstres side sådan set har forholdt sig til, at man jo er nødt til at se på indekseringen af skatter og afgifter på et eller andet tidspunkt, og det var vel også derfor, man ophævede skattestoppet i sin tid.

Spørgeren for en anden kort bemærkning.

Ja, den grønne te var jo oplagt, men jeg ser så endnu mere frem til, at vi under udvalgsbehandlingen finder ud af, hvordan kaffen så bliver mere grøn.

Det er jo såre simpelt, for regeringen mener, at vi skaber vækst, velstand og beskæftigelse ved at øge skatter og afgifter, og det mener vi ikke. Igen må jeg sige, at hvis det er forudsætningen for enhver forhandling, at der skal skrues på skatter og afgifter, må jeg give ordføreren ret i, at det så kan være svært at få enderne til at nå sammen.

Det, der ligger her, er et rent provenuforslag, der kun handler om at få penge i kassen, og så pakker man det ind i flotte ord og farver, men virkeligheden er, at man graver dybere i danskernes lommer. Det synes hr. Jonas Dahl er en god idé. Det synes jeg er en dårlig idé.

Værsgo til ordføreren.

I forhold til den grønne kaffe, tror jeg, det må være Max Havelaar. Det var i hvert fald det bedste bud, jeg kunne komme op med her klokken halv to. Det er godt, at vi slutter debatten her om lidt.

Jeg vil også sige, at der er en meget stor forskel på det, Venstre og SF vil, og vi har fra SF's side et ønske om rent faktisk at give nogle incitamenter til, at man i Danmark bevæger sig i en grønnere retning. Vi vil gerne give et incitament til, at man f.eks. vælger en bil, der er lidt mere energivenlig. Vi vil gerne sikre os, at man lever lidt længere. Vi vil gerne tage ansvar for danskernes sundhed. Og det er alt sammen dele af den skattepakke, der nu er blevet fremlagt her i løbet de sidste 12-13 timer, og jeg er sådan set stolt af, at vi faktisk i fællesskab i regeringen og med støtte fra Enhedslisten nu lægger en samlet finansiering af vores finanslovforslag på bordet. Og .. nej, nu skal vi lade være med at komme med flere spydige bemærkninger her midt på natten.

Jeg vil gerne sige tak for en trods alt god debat de sidste par timer.

Tak til ordføreren. Vi fortsætter i talerrækken, og den næste taler er hr. Frank Aaen fra Enhedslisten, værsgo.

Det her gør jo op med en del af skattestoppet, som man slet ikke skal undervurdere rækkevidden af. Man kan godt sidde og snakke lidt om grøn te og Max Havelaar-kaffe, og hvad man måske ellers synes er underholdende her ret sent på aftenen, men i virkeligheden var skattestoppet et klart ideologisk felttog fra den afgåede regerings side, for skattestoppet var jo en af de metoder, man tog i anvendelse for at komme igennem med en nedskæring af den offentlige sektor. Man indså, at det ikke kunne lade sig gøre at overbevise danskerne om, at der skulle skæres ned i velfærden – det var noget af det, Anders Fogh Rasmussen måtte indse – og så gik man ind for det, der med et kendt amerikansk udtryk hedder starving the beast.

Der var skattestoppet jo præcis en af metoderne til at underminere det økonomiske grundlag for at have en velfungerende og ordentlig offentlig sektor, der ikke bare haltede med samfundsudviklingen, men som faktisk var i stand til at levere de ydelser, som man har behov for, og som man har en forventning om der er i et samfund, der i øvrigt bliver rigere og rigere. Derfor er det et fremskridt, at vi nu på den måde, som det sker med det her, får udbredt finansieringsgrundlaget for velfærden, og at det også bliver brugt så fornuftigt i forhold til den finanslovaftale, der er lavet, som det gør.

Når det så i høj grad er benzinafgifter og bilafgifter og andet, som bliver indekseret her i dag, så udtrykker det bare en anden del af noget, hvor den tidligere regering jo foretog et klart valg, nemlig at gøre det billigere at køre i bil, men dyrere at bruge kollektiv trafik. Og det gjorde man ganske målbevidst. Lige da man kom til, fjernede man jo et stort tilskud til en nedbringelse af billetpriserne i den kollektive trafik, og hvor man altså havde et skattestop i forhold til benzin, lod man raskvæk priserne på den kollektive trafik stige og stige. Nogle af følgerne af den prispolitik, som den gamle regering havde, har vi jo lige set i form af, at der er annonceret nye prisstigninger.

Det var meget interessant at se den beregning, som blev bragt forleden dag i nogle medier – for det er jo en udvikling, der har været over en ganske lang årrække – som viste, at hvis benzinpriserne skulle have fulgt den udvikling, der har været i priserne på et almindeligt gult klippekort siden 1980, så skulle en liter benzin i dag have kostet 39 kr. og ikke de 12 kr., den koster i dag. Det viser jo meget godt, at man over en lang årrække har prioriteret privatbilismen på bekostning af den kollektive trafik. Og igen er der dér tale om et bevidst valg, fordi man hellere ville have privatbilisme end kollektiv trafik for alle, hellere vil have noget, der er til fordel for dem, der har flest penge at gøre med, til skade for dem, som ikke har en bil, og som ikke bare kan transportere sig på anden vis, men er afhængige af den kollektive trafik.

Det sidste siger jeg ikke mindst, fordi vi var lidt ærgerlige over, at det i finanslovforhandlingerne ikke lykkedes os at få afsat nogle penge til at kunne forbedre den kollektive trafik og gøre den kollektive trafik billigere. Vi fik kun – og det siger jeg i gåseøjne, for det kan også vise sig at være vigtigt nok – et klart udsagn fra regeringen om, at når der bliver indført en afgift på lastbiltransport, så skal provenuet fra den gå til en bedre og billigere kollektiv trafik. Så det er, om jeg så må sige, ude i en ikke så fjern horisont, at man får gjort noget alvorligt for at forbedre den kollektive trafik, men vi kunne godt have tænkt os, at det var sket noget tidligere.

Men den udvikling, der har været, som jeg lige har nævnt før, viser jo også, at det er meget vigtigt, at vi kommer i gang med at ændre den udvikling, som herunder den tidligere regering har skubbet hårdt på med.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Torsten Schack Pedersen, værsgo.

Jeg vil bare bede om, at hr. Frank Aaen bekræfter, at de offentlige velfærdsudgifter er større i 2011, end de var i 2001.

Værsgo til ordføreren.

Det skulle de sandelig også være, for for det første vokser behovene, for det andet stiger lønningerne, og for det tredje ønsker man selvfølgelig, at den offentlige sektor nogenlunde følger med den almindelige velstandsudvikling. For det fjerde har man jo smidt masser af penge ud på tåbelige udliciteringer, privatiseringer og bureaukratiseringer, så man har også – undskyld mig ordet – svinet med pengene. Jeg prøver ikke at benægte, at der samlet set er brugt flere penge. De er bare ikke blevet brugt klogere.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Det var bare, for at hr. Frank Aaen ikke skulle havne i samme situation som den nuværende udenrigsminister, som jo tidligere har anklaget den tidligere regering for en massakre på den offentlige sektor, og som jo er blevet grundigt korrekset med hensyn til sagligheden i det udsagn.

Jeg vil så gerne lige tage fat i den sidste del, hr. Frank Aaen var inde på, nemlig billetpriserne. Nu kan vi jo se, at de igen skal stige, og jeg skal bare høre, hvordan hr. Frank Aaen har det med udtalelsen fra statsministeren, som i går – tror jeg det var – sagde: De, der mener, at billetpriserne skal sættes ned, skylder et svar på, hvor pengene skal komme fra, og det har jeg endnu ikke hørt. Er det den samme opfattelse, hr. Frank Aaen har?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror lige, at jeg sagde, at vi har aftalt, at der skal indføres en afgift på lastbiltransport, som giver nogle penge og også er en forbedring for miljøet, og som forhåbentlig også får mere af lastbiltransport over på tog i stedet for at transportere varerne på landevejene, og at de penge skulle bruges til en bedre og billigere kollektiv transport. Vi har også peget på andre løsninger for at få en bedre og billigere kollektiv trafik, men det andet er altså så håndfast, at det oven i købet er skrevet ned, så mon ikke det holder.

Til det om pengene i almindelighed vil jeg bare sige, at man har brugt de penge i den offentlige sektor, som der er kommet flere af – det anerkender jeg – på en meget dårlig måde. Det synes jeg at vi skal have gjort op med.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i talerrækken er hr. Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, værsgo.

Det er jo i og for sig, og nu skal jeg passe på ikke at bruge et alt for slidt udtryk, men jeg vil dog alligevel bruge det, en historisk debat, vi nu har, for det er enden på skattestoppets princip om, at ingen afgifter må stige. Det var et glimrende princip, som gjorde, at borgerne ikke behøvede at se frem med frygt til enhver finanslovforhandling.

Det var tidligere sådan, at politikerne herinde altid havde brug for lidt ekstra milliarder kroner og så bare lige kunne hæve en eller anden afgift et sted, og så var pengene der på magisk vis, taget op af borgernes lommer. Skattestoppet forhindrede det, når det virkede. Det gjorde det i perioder. Så var der andre perioder, hvor selv opfinderne af skattestoppet, Venstre og også De Konservative, ikke var så gode forældre for deres barn, som de kunne have været. De så faktisk ret ofte stort på skattestoppet.

Men nu er det slut, og det er så først og fremmest bilisterne, der først kommer til at mærke det. Det er de bilister, der i forvejen betaler over 30 mia. kr. til statskassen i Danmark. Danske bilister er vel de mest beskattede bilister i hele verden, men åbenbart ikke beskattet nok, i hvert fald ikke ifølge vores regering og da slet ikke ifølge Enhedslisten. De skal betale endnu mere.

Der bliver sagt om bilisme, at det nærmest er en luksusting, og det er klart, at det er det i et vist omfang i et land som Danmark, hvor der er lagt så stor skatter på, at det kun er de rigeste, der har råd til at købe en bil, i hvert fald en ny bil. Alle andre må enten tage bussen eller toget eller købe en meget gammel bil. Men det kunne man jo så gøre noget ved, siger jeg og kigger på hr. Frank Aaen. Man kunne jo sørge for, at der også var muligt for de svage i Danmark at købe en bil. Nogle gange ser man med forundring på reportager fra USA, hvor selv familier, der er på welfare, har råd til at have endda et par biler stående i indkørslen.

Det kan jo ikke lade sig gøre i Danmark, hvor hr. Frank Aaen og andre røde mennesker sørger for, at de fattige eller i hvert fald dem, der ikke har så meget, aldrig nogen sinde skal have lov til at have råd til en bil. Nej, de skal være henvist til at tage bussen eller toget, når de først skal aflevere børn i børnehave og derefter skal kæmpe sig videre med offentlige transportsystemer, der kører som vinden blæser, til deres arbejdsplads. Så skal de hjem igen med offentlige transportsystemer, forsøge at stå af et sted undervejs for at handle ind til aftensmaden, så gå med de store indkøbsposer hen til de offentlige transportsystemer igen, hen til børnehaven og hente børnene, tilbage i de offentlige transportsystemer med indkøbsposerne fra Føtex fyldt til bristepunktet og så endelig hjem. Den slags familier kan vi ikke have kører i bil; vi må have så høje skatter, at det ikke kan lade sig gøre for den slags mennesker at få en bil. Bil i Danmark skal være forbeholdt de rigeste. Det er princippet.

Liberal Alliance støtter ikke det her forslag.

Tak til ordføreren. Var der en kort bemærkning? Nej, der er ingen korte bemærkninger, så vi fortsætter i talerækken. Den næste ordfører er hr. Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti.

Forslaget her viser, hvor effektivt og brugbart et instrument skattestoppet var og er til beskyttelse af den almindelige borger. Det, at man nu vil ophæve skattestoppet, lade skatter og afgifter stige fast, kontinuerligt, er jo den frygt, som almindelige borgere kan have, når skatteglade politikere fra SF, S og Det Radikale Venstre en sen nattetime bare kan finde på at hæve skatter og afgifter. Det, der var lykken ved skattestoppet, var jo, at det sikrede borgerne mod overraskelser – overraskelser, som altid opstår under finansloven, når forskellige partier gerne vil have gode gaver finansieret. Vi vil alle sammen gerne gøre noget godt for alle mulige andre mennesker konstant, men hvis rammen for skatter og afgifter ikke bare hele tiden skulle udvides, gennemførte vi et skattestop, som var en sikring af den almindelige mand i det her samfund for, at man ikke bare kunne hæve varmeafgifterne, vandafgifterne og bilafgifterne, som ville gøre det vanskeligere og dyrere at være dansker.

Så det her opgør med skattestoppet er et opgør med den tryghed, som almindelige mennesker har haft i de sidste 10 år i det her samfund – en tryghed for, at skatter og afgifter ikke bare er steget vilkårligt en sen nattetime i november måned, en tryghed for, at man har kunnet beholde en fornuftig del af sin egen indtægt.

Så forslaget her vil gøre det dyrere at være dansker, det vil forhøje transporterhvervenes omkostninger, og det vil også gøre det dyrere at købe ind og i det hele taget eksistere i det her samfund.

Det er jo også interessant, at den opregulering af en række afgifter i 2012 og 2013, som regeringen her skitserer, kalder man en kompenserende indeksering – en kompenserende indeksering. Hvad dækker det så over? Jo, det dækker over, at man lader afgifterne stige med 4,6 pct. i 2012, hvor man regner med en inflation på under 2 pct., og en kompenserende indeksering i 2013 på 4,35 pct., som også er væsentlig over den forventede inflation. Så det interessante er altså her, at man kalder det en kompenserende indeksering, som betyder, at borgerne kommer til at betale mere i alle mulige afgifter end det, som inflationen stiger med.

Så det her er et rigtig ærgerligt forslag for helt almindelige mennesker i det her land, som gør, at det bliver dyrere for dem at eksistere. Det kommer til igen at hæve inflationen i det danske samfund, det kommer til at øge løntrykket, og det kommer også til at betyde tab af arbejdspladser i Danmark. Så det er rigtig, rigtig ærgerligt, at vi skal se, at der er et flertal, som sandsynligvis vil vedtage det her forslag, og det er et forslag, som vi i Det Konservative Folkeparti vil bekæmpe med næb og kløer.

Tak til ordføreren. Den sidste taler i denne række er skatteministeren. Værsgo.

Tak, formand. Jeg vil også starte med at sige tak for en god og også stadig engageret debat, på trods af at vi har været i gang i nogle timer. I den forbindelse vil jeg også godt benytte lejligheden til at sige stor tak for 12 gode timer i hinandens selskab og i nogle vigtige diskussioner og drøftelser. Selv om der har været politisk uenighed, synes jeg faktisk, der har været tale om gode og seriøse diskussioner. Sådan er det selvfølgelig, holdninger skal brydes, og jeg tror, det har været gavnligt og vigtigt, at vi har taget de nødvendige diskussioner her i forbindelse med de mange førstebehandlinger.

Vedrørende det her konkrete lovforslag mener jeg, der er tale om en fornuftig indeksering. Som det også er kommet frem under debatten, indhenter forslaget noget af den reale udhulning, som skattestoppets fastholdelse af kronebeløbet på en række punktafgifter siden 2002 har medført. Det drejer sig bl.a. om vægtafgift, om afgift på ledningsført vand, forbrugsafgifterne. Det har som en konsekvens af debatten været vigtigt lige opklarende at påpege, at der altså kun er tale om en indeksering i 2012 og 2013 og ikke i yderligere år. Det er også baggrunden for provenuskønnene.

Derudover kan jeg bekræfte, at denne regering ikke støtter skattestoppet. Man kan have mange diskussioner om, hvad Venstre, hvad Konservative støtter og ikke støtter, og hvad den tidligere regering egentlig havde for en skattepolitik, men den her regering baserer ikke sin politik på et skattestop. Tværtimod har vi i dag behandlet en række lovforslag, som vedrører stigende skatter og afgifter, så vi på en ansvarlig måde kan finansiere et sats på uddannelse, udbygning af vores fælles sygehusvæsen og en ambitiøs grøn omstilling.

Til sidst vil jeg sige, at jeg ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling. Tak for ordet.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Torsten Schack Pedersen, værsgo.

Jeg skal heller ikke forlænge debatten unødigt, jeg skal bare lige forstå den her indeksering, der er tale om. Der står alle steder i lovforslaget, at der indføres en kompenserende indeksering. Normalt indekserer man i forhold til priser og inflation, men her er det en kompenserende indeksering på 4,6 pct. i 2012 og 4,35 pct. i 2013. Hvad er det for en indeksering?

Værsgo til ministeren.

Siden 2002, som ordføreren formentlig er opmærksom på, har en række punktafgifter, inklusive de i lovforslaget skitserede, jo været fastholdt på et kronebeløb, og derfor er der nu tale om, at vi, kan man sige, indhenter noget af den reale udhulning, som har været sket.

Spørgeren for sin sidste korte bemærkning.

Jo, men så skulle man måske have været ærlig og ikke kaldt det en indeksering, men et reelt løft. Jeg kan heller ikke sådan lige umiddelbart få tallene til at passe med, at det så er den stigning, der ikke har været, fra 2001 og til 2012. Jeg synes, det er sådan lidt uklart, hvorfor man kalder det en indeksering, når det er en reel stigning. Skatteministeren kunne heller ikke sige, hvad det var, man indekserede i forhold til. Der er tale om en regulær stigning, så lad os da kalde det for det i stedet for et teknisk begreb som indeksering.

Værsgo til ministeren.

Nej, der er tale om en indeksering. Den har den kompenserende betegnelse af de årsager, jeg har redegjort for, så jeg mener, at det er det helt korrekte begreb at anvende.

Hr. Dennis Flydtkjær for en kort bemærkning.

Jeg skal også undskylde, at jeg er med til at forlænge debatten her tæt på kl. 2.00 om natten. Man kan også se lidt på ordførerne rundtomkring, at vi er ved at være trætte alle sammen, tror jeg. Jeg vil bare høre skatteministeren, om han kan bekræfte, at den her kompenserende indeksering af brændstofforbrugsafgiftsloven ikke nedbringer bilsalget? Vil det ikke have den bivirkning, at når man hæver afgifterne og gør det dyrere at have bil i Danmark, har det en negativ effekt på bilsalget?

Værsgo til ministeren.

Nej, det er bestemt ikke vurderingen.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Tak for det korte svar. Det kan måske også have at gøre med, at det er ret sent. Grunden til, at jeg spørger, er jo, at jeg i hvert fald vil vove at påstå, at det har en negativ effekt på bilsalget, at man gør det dyrere at have bil. Så er der vel nogle, der vælger at lade være med at have bil eller sælger den igen. Der er det bare, jeg undrer mig. I finansloven har man budgetteret med, at der næste år er et bilsalg på 173.000 personbiler, hvilket er det højeste bilsalg, der har været i alle de år, jeg har hørt om. Man regner med, at man får 16,8 mia. kr. ind på finansloven via det. Men hvis man nu, sådan som jeg i hvert fald gør det, går ud fra, at bilsalget vil blive påvirket negativt af det her lovforslag, så holder de tal, man har i finansloven, jo heller ikke, og så kommer man vel til at mangle nogle penge.

Værsgo til ministeren.

Jeg ved ikke, hvilke beregningsforudsætninger ordførerens regnestykke eller antagelser baserer sig på, men jeg kan bekræfte, at regeringen baserer sine antagelser og dermed også hele finansloven på gængse regnemetoder, og det er baggrunden for vores beregninger.

Tak til skatteministeren. Der er ikke flere indtegnet til korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.