Så er vi ved vejs ende i forhold til buketten af skatte- og afgiftsforslag.
Og forslaget, vi slutter af med, er jo også det endegyldige opgør med skattestoppet, for forslaget her går i hovedtræk ud på, at punktafgifter som bl.a.
vægtafgift, brændstofforbrugsafgift, vandafgift samt afgifter på glødelamper, kaffe, te, cigaretpapir, snus og skrå sættes op.
Det er afgifter, der siden 2002 har været fastholdt på samme kronebeløb som et element i VK-regeringens skattestop.
Det er velkendt, at vi nu har en rød regering, der ikke går ind for et skattestop, men et skattehop.
Og det skal være dyrere at være dansker.
Lovforslaget her koster så de danske skatteydere 360 mio.
kr.
i 2012, og den varige virkning er på 700 mio.
kr., som der nu indkræves ekstra i skatter og afgifter.
Som sagt synes vi ikke i Venstre det er en god idé, at det skal være dyrere at være dansker.
Derfor støtter vi jo af gode grunde ikke lovforslaget.
Jeg kan gentage kritikken fra høringssvarene til dette lovforslag, ikke alene i forhold til den meget, meget korte høringsfrist, men også i forhold til det ikrafttrædelsestidspunkt, der er foreslået, for en række af de her afgifter får jo betydning ude i virkeligheden, forstået på den måde, at der jo altså er nogle, der skal sørge for at omstille sig til nye priser og afgifter.
Og lige så vel som der var problemer med dette på det seneste forslag, så er spørgsmålet også blevet rejst her.
Det er også igen uklart, hvad de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af forslaget præcis er.
Det er måske lige en kende arrogant nok blot at konkludere, at regeringens oplæg til finansloven samlet set vil medføre en beskæftigelsesfremgang.
Jo, den sang har vi hørt mange gange, men hvad er konsekvenserne af de enkelte forslag?
Ja, det har vi ikke fået svar på for nogen af forslagene, og det har vi selvfølgelig så heller ikke fået på L 34.
Debatten i dag viser jo, at vi har fået udstillet løftebrud på løftebrud fra regeringens side.
Der blev lovet mangt og meget; cigaretpengene kunne finansiere langt mere end de 900 mio.
kr., man selv påstod det gav i provenu.
Det kan de ikke længere.
Der var et beskæftigelsesfradrag, der skulle kompensere folk på arbejdsmarkedet for stigende afgifter.
Det er ikke blevet til noget.
Og pensionisterne skulle kompenseres med et højere pensionstillæg, og det er heller ikke blevet til noget.
Men en ting er, hvad der er sagt før valget, og hvad der er sket efter valget og det mellemliggende intermezzo i tårnet på Amager.
Det, der måske er endnu mere bekymrende, er, at når vi nu gør regnestykket op med de forslag, der nu er fremlagt, så overholder regeringen jo ikke engang sit eget regeringsgrundlag.
For af regeringsgrundlaget fremgår det, at man vil hæve skatter og afgifter med 5 mia.
kr.
Men hvad er regnestykket, når vi gør det op?
Ja, nu er der jo lidt en diskrepans i forhold til, om det er Finansministeriets tal eller det er Skatteministeriets tal.
Meldingen den 18.
november fra Skatteministeriet var, at det var 5 mia.
kr.
og 150 mio.
kr., og i en publikation fra Finansministeriet er det 5 mia.
kr.
og 70 mio.
kr.
eller 80 mio.
kr.
Og det er jo så en ting.
Men altså, de 5 mia.
kr.
har man overtrådt, uanset om man spørger det ene eller det andet ministerium, og om det er prisen for at lukke Enhedslisten ind i forhandlingslokalet, skal jeg lade være usagt, men jeg vil blot konstatere, at ikke engang de løfter, som man sagde man ville overholde efter valget, kan man levere.
Og så er det her jo stadig væk også kun en del af sandheden.
For den fulde sandhed er jo, at det ikke slutter med de afgiftsstigninger, vi har set her.
Der ligger jo en betalingsring og truer.
Jeg ved godt, finansministeren mener, at indtægter fra en betalingsring, som skulle gå til lavere priser i den kollektive trafik, ikke rigtig er en skat.
Skatteministeren har jo så i et samråd i Transportudvalget bekræftet, at det er det nok mest af hensyn til grundlovens bestemmelser i forhold til, hvordan sådan et forslag kan viderebehandles.
Der ligger også et forslag om stigende lastbilafgifter.
Vi har set et lovprogram, hvor der kommer en pesticidafgift, og vi har et energiudspil fra regeringen, der også massivt gør det dyrere at være dansker.
Så det, man har forsøgt at sige fra regeringens side, er, at man nu hæver skatter og afgifter med 5 mia.
kr., og det er så det.
Men det holder ikke – ikke engang med de syv forslag, vi behandler i dag, men jo slet ikke, når vi ser på det samlede billede af alt, hvad der ligger i regeringsgrundlaget.
Så bliver regningen til danskerne og dansk erhvervsliv massivt større.
Det gør det dyrere at være dansker, det svækker dansk erhvervslivs konkurrenceevne, og det koster arbejdspladser, og det er der ikke meget pænt at sige om, så hvis nogen skulle være i tvivl, kan vi fra Venstres side ej heller støtte det sidste forslag, L 34.