Skatteudvalget 2011-12
L 32
Offentligt
J.nr. 2011-231-0051Dato: 12. december 2011
TilFolketinget - Skatteudvalget
L 32 - Forslag til lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider,
lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af
naturgas og bygas.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 30 af 7. december 2011.Thor Möger Pedersen/ Lene Skov Henningsen
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere artiklen i Børsen den 30. november 2011: ”Metalformand ifrontalangreb på regeringen.”Svar:
Der er anmodet om en kommentar til artikel i Børsen den 30. november 2011: Metalfor-mand i frontal angreb på regeringen,I artikel den 30. november 2011 udtaler formand Thorkild E. Jensen, Dansk Metal, at NOxforslaget vil gøre mindst 1.300 hårdtarbejdende danskere arbejdsløse. Yderligere, at det ik-ke passer, at afgiften kun vil betyde begrænsede merudgifter for almindelige virksomheder.Afgiften vil også ramme vidensintensive og kreative virksomheder.Hertil bemærkes.
De anførte virkninger på beskæftigelsen i dansk industri er ikke korrekte.Efter ændret adfærd vil der komme ca. 395 mio. kr. ekstra i statskassen fra NOx. Virksom-hederne, der har ændret adfærd, har omkostninger på ca. 155 mio. kr. herved. Afgiften be-laster således danske borgere og virksomheder med i alt 550 mio. kr., heraf 185 mio. kr. forhusholdningerne.Af de 365 mio. kr. fra erhverv, vedrører ca. 25 mio. kr. jordbrug, 100 mio. kr. Nordsøen,140 mio. kr. industri og råstoffer i land, 40 mio. kr. ejere af elværker og 60 mio. kr. handel-og service, der forholdsvis let kan vælte omkostningerne over i højere priser for hushold-ningerne.De 365 mio. kr. svarer til i størrelsesorden 0,06 pct. af den private lønsum eller 200 kr. pr.privat beskæftiget i gennemsnit.NOx afgiften er dog koncentreret hos forholdsvis få brancher. Men det betyder også, at detfor langt hovedparten af private erhverv gælder, at afgiften belaster væsentligt mindre end igennemsnit.Af de 365 mio. kr. kan ca. 200 mio. kr. påvirke eksporten (belastning af jordbrug, industriog elværker)Forudsætter man urealistisk, at alle disse 200 mio. kr. belastede virksomheder, der ekspor-terer, ville man brutto umiddelbart kunne miste 250 arbejdspladser, fordi eksport opgives.Det er under forudsætning af, at eksporten falder 2 pct., når omkostningerne stiger 1 pct.Det er selvfølgeligt usikkert. Virkning kan være større og mindre. Men det er helt udenfordet realistiske, at der skulle kunne mistes 1.300 endsige 2.500 arbejdspladser ved en afgift,der belastede med 200 mio. kr. Og derfor også helt urealistisk at statskassen skulle kunnemiste 349 mio. kr. – 660 mio. kr.Selv om afgiften påvirker konkurrenceevnen, vil det dog formentlig gælde, at afgiften haren mindre virkning på efterspørgslen efter arbejdskraft pr. provenukrone end så mange an-dre skatter. Det skyldes dels, at belastningen af Nordsøen næppe har den store virkning pådanske efterspørgsel, og at der også vil være dansk beskæftigelse i tilpasningsomkostnin-gerne. Yderligere indgår provenuet fra afgiften ved finansiering af den samlede Finanslov,der giver et væsentligt bidrag til bedre beskæftigelse.Endelig skal man være opmærksom på, at erhverv normalt er i stand til at tilpasse sig skat-ter og afgifter, der belaster produktionsfaktorerne. Udenlandske erhverv betaler ofte flereSide 2hundrede procent mere i arbejdsgiverafgifter end den gennemsnitlige stigning i NOx afgif-ten for danske.Det skal understreges, at regeringen er meget opmærksom på beskæftigelsen, herunder i in-dustrien. Det er også i det lys, at regeringen har besluttet at udskyde afgiftsstigningen ½ år.Det giver erhvervene bedre muligheder for at nå at tilpasse sig og dermed gennemføre debetydelige NOx reduktioner, der forventes uden i mellemtiden at blive belastet af afgift.Der henvises i øvrigt til svar på bilag 11.
Side 3
