L 32 - 2011-12 - Bilag 18: Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 28/11-11 fra Procesindustrien

Henvendelsen:Bilag 10 fra Procesindustrien rummer Procesindustriens henvendelse af 28. november 2011samt plancher af Nordic Sugar, som blev fremlagt under foretræde for udvalget den 30. novem-ber 2011. Det fremgår af Procesindustriens henvendelse, at Procesindustrien – som en del af DI– taler på vegne af bl.a. disse syv virksomheder:Dalum Papir A/S,Cheminova A/S,Aarhus Karlshamm A/S,Rockwol A/S,Nordic Sugar A/S,Saint Gobain Weber A/S ogAalborg Portland A/S.Procesindustrien tilkendegiver i henvendelsen:Lovforslaget bør trækkes tilbage og justeres efter forhandling med de berørte sektorer.Afgiftsforhøjelsen bør begrænses mest muligt, stigningen bør højst være 100 pct. i forhold tildagens satser, og forhøjelsen skal ske gradvist fra 1. juli 2012 til 1. januar 2015. Der ønskesfradragsret for udgifter til investering i målerudstyr for de, hvor der ikke tidligere har været må-lerkrav, og der ønskes indført en godtgørelsesordning.Procesindustrien henviser til beregninger over afgiftens konsekvenser for de syv navngivnevirksomheder og virksomhedernes vurdering af konsekvenserne, der er, at dansk produktionfalder. Der henvises i øvrigt til, at der er mange andre virksomheder, som rammes, samt til af-giftsforhøjelser vedtaget underForårspakke 2.0Endelig henvises der til, at NOxafgifter og lign. i Sverige, Tyskland, Norge og Holland er lave-re end i Danmark.Nordic Sugar (sukkerfabrikkerne) henviser til, at fabrikkerne blandt andet er udfordret af libera-lisering af sukkermarkedsordningerne i 2015, nyt direktiv om luftforurening, nyt CO2kvotesy-stem i 2013, afgifter på energi og den kommende stigning i NOx afgiften. Sukkerfabrikkernefinder at provenu fra grønne skatter skal tildeles de, der vil reducere luftforurening mv.

Kommentar:Stigningen i NOxafgiften udgør ikke noget generelt problem for konkurrenceevnen, men detudelukker ikke, at afgiften vil udgøre en belastning af visse virksomheder.Faldet i NOx-udledningerne ved forslaget giver et væsentligt bidrag til bedre sundhed.De virksomheder, der forurener meget, har en interesse i, at samfundet betaler virksomhedernefor at reducere forureningen. Samfundet, herunder både virksomhederne og forureningens ofre,har derimod en interesse i, at det er forureneren, der betaler. Afgifter er et omkostningseffektivtinstrument til reduktion af forurening og sikrer samtidig, at ofrene kan tilgodeses ved f.eks. atderes skat bliver mindre end ellers, fordi forureneren betaler.Ved regeringens energiudspilVores energier der lagt op til, at de afgifter på energi til proces,der blev indført underForårspakke 2.0,reduceres betydeligt.I følgende tabel er vist fordelingen af NOx-afgiftsbelastningen ved henholdsvis de driftsforhold,der gjaldt i 2010 og forventet i 2012-2020 efter ændret adfærd:

Efter ændret adfærd og inklusive omkostninger ved ændret adfærd belaster NOx-afgiften priva-te erhverv med ca. 365 mio.kr. før eventuel overvæltning i højere priser på salgsprodukter ellerlavere løn. Det svarer til i gennemsnit ca. 0,06 pct. af den private lønsum eller ca. 200 kr./år prprivat beskæftiget i gennemsnit.Ser man bort fra dels Nordsø og dels Handel og Service, hvor afgiften næppe vil påvirke pro-duktionen, belastes erhverv, der ofte er i udenlandsk konkurrence (jordbrug, industri og elvær-ker) med i alt ca. 200 mio. kr. efter ændret adfærd. Det svarer til ca. 0,03 pct. af den samledeproduktionsværdi for disse erhverv i gennemsnit. Hvis hele produktionen i alle erhvervene eks-porteres, og det gælder, at produktionen falder 2 pct., når omkostningerne stiger 1 pct. i forholdtil omkostningerne i udlandet, vil produktion og beskæftigelse umiddelbart falde med omkring0,06 pct. svarende til i størrelsesorden 250 beskæftigede på grund af belastningen af konkur-renceevnen. På længere sigt reetableres konkurrenceevnen ved lidt lavere lønstigninger end el-lers. Der er dog en varig struktureffekt i erhvervene. De erhverv, der har svært ved at produceremed små NOxudledninger, vil opleve et permanent fald i produktionen, mens de andre vil få entilvækst i produktionen.Hertil kommer et fald i efterspørgselen, fordi forbrugerne belastes. Modsat finansierer afgifts-forhøjelsen højt prioriterede ekstra udgifter, og en del af tilpasningsomkostningerne på ca. 150mio. kr. ud af de 550 mio. kr. vil øge efterspørgslen efter dansk arbejdskraft. Nettoeffekten afNOx-afgiften og anvendelsen af provenuet er således formentlig, at efterspørgselen efter danskarbejdskraft netto stiger.NOx-afgiftsforhøjelsen vil således ikke i almindelighed skabe større ledighed mv.Men der er en meget stor spredning mellem hvor meget virksomhederne belastes af NOx-afgiften.For langt hovedparten af private erhverv vil NOxafgiften være af meget lille betydning. Afgif-ten vil dog kunne udgøre en større belastning af visse virksomheder. Den ekstra afgiftsbelast-ning udgør omkring halvdelen af den belastning via luftforurening, som virksomhederne påfø-rer det øvrige samfund.Det vil være virksomheder, der både bruger meget energi og samtidigt udleder meget NOxiforhold til energiforbruget, der vil blive belastet særligt hårdt - samtidig med, at de belaster detøvrige samfund særligt meget med luftforurening.

For de syv nævnte virksomheder i henvendelsen fra Procesindustrien er begge forudsætningeropfyldt.Visse virksomhederDe syv nævnte virksomheder står for godt 20 pct. af industriens belastning ved 2010 driftsfor-holdene. Heraf Aalborg Portland ca. 10 pct. og de andre seks godt 10 pct.Skatteministeriet kan bekræfte størrelsesordenen af de anførte afgiftsstigninger før ændret ad-færd samlet set, men ikke nødvendigvis for hver enkelt virksomhed. Forskelle i forhold til Skat-teministeriets opgørelse kan skyldes, at Skatteministeriet tager udgangspunkt i 2010 oplysnin-ger, mens Procesindustrien tager udgangspunkt i virksomhedernes forventning til 2011.Efter ændret adfærd forventes udledningerne at falde særligt for de, der skal måle. Derved re-duceres afgiftsbelastningen.Ser man i første omgang bort fra Aalborg Portland, forventer Skatteministeriet, at udledninger-ne for de industrivirksomheder, der skal måle, vil falde med i gennemsnit 50 pct. De største ud-ledere skal måle, og formentlig vil det gælde, at hovedparten af afgiften for de seks virksomhe-der er omfattet af målerkrav.Tages der hensyn til, at adfærden ændres, er afgiftsstigningen for de seks virksomheder ikke deca. 22 mio. kr., som er nævnt i henvendelsen fra Procesindustrien, men ca. 8 mio. kr. Hertilkommer dog næsten lige så store stigninger i omkostninger til bedre rensning mv. Disse bereg-ninger forudsætter, at de seks virksomheder reducerer udledningerne lige så meget som det, derforventes at ske i gennemsnit for de store industrivirksomheder.Der er selvfølgelig usikkerhed omkring hvor store fald, der vil komme i udledningerne. Fornogle af de virksomheder, der måler, vil faldet i udledningerne være mindre end 50 pct., ogeventuelt for de få sker der næsten ingen ting, mens virkningen for andre vil være klart størreend de 50 pct.Skatteministeriet bygger forventningerne på blandt andet erfaringer med den oprindelige dan-ske afgift og erfaringerne med den svenske afgift.Det kan f.eks. oplyses, at de dele af sukkerfabrikkerne i Sverige, der er omfattet af den svenskeafgiftslignende ordning for NOxudledte ca. 60 tons NOxsvarende til ca. 36 g NOx/GJ nyttig-gjort energi eller ca. 32 g/GJ brændsel ved en virkningsgrad på 90 pct. I Sverige er sukkerfa-brikkerne under gennemsnittet på ca. 50 g/GJ nyttiggjort energi og fabrikkerne får netto midlerfra den svenske NOxafgiftslignende ordning.Sukkerfabrikkerne i Danmark udleder omkring 350 ton NOxeller mere 3 gange så meget pr. GJbrændsel som i Sverige.Aarhus Karlshamn i Sverige udleder ca. 66 tons NOxved et energiforbrug på ca. 0,84 PJ (ved90 pct. virkningsgrad.) svarende til omkring 80 g/GJ. I Danmark udledes omkring 100 g/GJ i2010. I Sverige betaler virksomheden afgift netto til NOxordningen.Dalum Papir har hidtil betalt afgift i forhold til brændselsforbrug af naturgas i turbinen og harskullet betale afgift af ca. 140 g NOx/GJ og ved VE ca. 90 g/GJ. I Sverige er udledningerneomkring 63 g/GJ tilført energi for papirindustrien, men med betydelig spredning.Cheminova anvender gasturbiner, hvor der i dag betales afgift af 140 g/GJ brændsel anvendt.Når virksomheden vil måle udledninger, vil de formentlig vise sig at være væsentligt lavere.For de naturgasturbiner, der i dag betaler afgift ved måling, udledes ca. 55 g/GJ for to industri-elle anlæg og i gennemsnit af 67 g/GJ for 5 store decentrale kraftvarmeværker (24-190 g/GJ).Det er ved en afgift på ca. 5 kr./kg. Udledningerne vil falde yderligere, når afgiften sættes op til25 kr./GJ

Der kan således forventes betydelige fald i udledningerne i gennemsnit, men hvilke virksomhe-der, der vil reducere mest, kan ikke afgøres.Nogle af de nævnte virksomheder sælger fjernvarme. Markedsmæssigt vil der være mulighedfor at sætte priserne op som følge af den højere NOx-afgift. Det gælder i det mindste for DalumPapir.Med hensyn til Nordic Sugar/sukkerfabrikkerne, der er den af de seks virksomheder, der har destørste udledninger af NOxgælder, at der anvendes stenkul og tung fuleolie som brændsel.Det er korrekt, at der ved tildeling af CO2kvoter i 2013 og frem er taget udgangspunkt i, at derbruges naturgas. CO2udledningerne ved naturgas udgør ca. 60 pct. af udledningerne ved kul ogca. 73 pct. af udledningerne ved fuelolie.Potentielt har sukkerfabrikkerne mulighed for at bruge biomasse, hvor der ikke udledes CO2.Hovedparten af fjernvarmeforsyningen på Lolland-Falster, hvor der ikke er naturgas, er baseretpå biomasse.Selv om sukkerfabrikkerne får færre kvoter end før betyder ændringerne i systemet, at sukker-fabrikkernes konkurrenceevne forbedres. Før blev de gratis kvoter tildelt uafhængig af produk-tionens størrelse. Nu vil tildelingen af de gratis kvoter stige ved større produktion og falde vedmindre produktion. Det nye system er således bedre for konkurrenceevne og produktion, mendårligere for fabrikkernes indtjening.Sukkerfabrikken i Arlöv har omkring 0,3 PJ nyttiggjort energi og udledte ca. 10 tons NOxSukkerfabrikken i Örtofta har omkring 1,3 PJ nyttiggjort energi og udledte knap 50 tons NOxunder den svenske NOxordning. Sukkerfabrikkerne i Danmark producerer næppe normalt mereend knap 3 PJ nyttig energi, men udleder ca. 350 tons NOx. Udledningerne i Danmark er om-kring 3 gange større pr. energienhed end i SverigeAalborg Portland A/S er nævnt henvendelsen fra Procesindustien. Der er i forbindelse medlovforslag nr. L 32 stillet flere spørgsmål, som angår denne virksomhed. Der henvises til svarpå disse spørgsmål.Om udenlandske NOx-afgifter og lignendeDet er korrekt, at den danske NOx afgift særligt vil belaste NOxudledninger i Danmark.I Nederlandene er der en ordning med omsættelige kvoter. Alle kvoter tildeles gratis til virk-somhederne. Staten har derfor ingen indtægter fra ordningen. Der er imidlertid tildelt flere kvo-ter end udledningerne. Derfor har kvoteprisen været nul eller ubetydelig, og ordningen harnæppe haft den store effekt udover, at der fra målinger mv., som ordningen nødvendiggør, ertilvejebragt en bedre statistik.Den norske afgift er beskeden og omfatter færre sektorer end den danske.Den svenske afgift er på 50 svenske kr. pr. kg svarende til omkring godt 40 kr./kg NOx. Prove-nuet føres efter fradrag for administrationsomkostninger tilbage til virksomhederne således, atdet går lige op for de, der udleder knap 50 g NOx/GJ nyttiggjort energi.Netto overføres der midler fra industri til kraftværker. Men i de fleste tilfælde er det overskue-lige beløb, jf. at udledningerne særligt er reduceret for de, der tidligere udledte særligt meget.