Det næste punkt på dagsordenen er:

10) 1. behandling af lovforslag nr. L 32:

Forslag til lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas. (Højere afgift på luftforurening fra NO x m.v.).

Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen).

(Fremsættelse 21.11.2011).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Hvis ikke det allerede står klart oven på de tidligere forslag, vi har behandlet, er det i hvert fald lysende klart med dette lovforslag: Al regeringens snak om vækst og beskæftigelse bør forstumme med dette lovforslag, for regeringen lægger op til en femdobling af NO x -afgiften, en afgiftsstigning, som notorisk vil koste arbejdspladser. Forslaget forsøges pakket ind i noget grønt, men indholdet er rødt. Det er den velkendte vandmelonstrategi, men det ændrer altså ikke på, at indholdet er og bliver rødt.

Se, forhøjelsen af NO x -afgiften vil svække danske virksomheders konkurrenceevne, og det vil koste arbejdspladser. Og inden regeringspartiernes ordførere nu beskylder Venstre for at føre skræmmekampagne, så lad mig komme med nogle meget klare argumenter imod forslaget. NO x -afgiften rammer de ufaglærte i Udkantsdanmark; med NO x -afgiften risikerer man at stå i en situation, hvor arbejdspladser forsvinder, uden at det har den store effekt på miljøet. Det var citaterne, som i dag er blevet sagt af socialdemokraten hr. Rasmus Prehn på forsiden af Nordjyske Stiftstidende. Og jeg må sige, at det ikke er så tit, det sker, men i Venstre er vi faktisk enige med hr. Rasmus Prehn; vi er enige i, at NO x -afgiften vil ramme en lang række virksomheder meget, meget hårdt.

Det er jo et velkendt, trist faktum, at vi har mistet titusindvis af industriarbejdspladser i Danmark som følge af finanskrisen, men det lader altså ikke til, at regeringen stiller sig tilfreds med det, for det skal vi åbenbart have mere af – færre industriarbejdspladser – for det bliver resultatet af en femdobling af NO x -afgiften. Der vil notorisk ske en udflytning af danske arbejdspladser. De lokale og regionale aviser har i hele landet, siden forslaget blev præsenteret, været fyldt med eksempler på, at forslaget truer en lang række virksomheder på livet.

Høringssvarene – igen med det forbehold, at der har været utrolig kort tid til at udarbejde dem – er jo også entydige i kritikken af og bekymringen over forslaget. Og lad mig bare citere et enkelt høringssvar, som er fra Dansk Metal:

»Generelt har Dansk Metal den holdning, at skatte- og afgiftssystemet skal være vækstfremmende og sikre lige konkurrencevilkår mellem sektorer. Det nye lovforslag vil imidlertid medføre en ensidig forringelse af energi- og industrisektorernes konkurrenceevne på såvel hjemme- som eksportmarkedet, som vil komme udenlandske virksomheder til gavn og koste danske arbejdspladser og skatteindtægter, fordi energiproduktion og -forbrug vil blive uforholdsmæssigt dyrt for disse sektorer.«

Den ene afgift efter den anden hagler altså ned over dansk erhverv, alt imens regeringen forsøger at tale om vækstdagsorden og kickstart. Jamen det er jo ironisk. For når det bliver dyrere at drive virksomhed i Danmark med en femdobling af NO x -afgiften, vil der ske det, at virksomhederne flytter til udlandet og fortsætter produktionen der, og så er miljøet lige vidt, ja, måske endda ringere stillet, og statskassen får ikke de mange millioner, som afgiften ellers forventes at indbringe, og arbejdspladser forsvinder. Og det skulle jo ellers hedde sig, at forhøjelsen af afgiften sker af miljømæssige hensyn, men når man ser på lovens forhistorie, kan det undre, at man mener, at det med et lovforslag, der fremsættes den 21. november, og som skal træde i kraft ved årsskiftet, skulle være muligt at nå nogen som helst form for omstilling i forhold til at forbedre miljøet. Så forslaget er afsløret som et rent provenuforslag; det har alene det formål at skaffe penge i statskassen. Og selv om skatteministeren nu i dag har valgt at udskyde ikrafttrædelsen med 6 måneder, ændrer det jo ikke ved det forhold; så forsvinder problemerne jo ikke – dem udskyder vi blot.

Finansieringen har vi tidligere i dag forsøgt at få klarhed over – de 300 mio. kr., som mangler i kassen. Og jævnfør regeringens forsigtighedsprincip er vi noget imponerede over, at man pludselig med et ændret provenuskøn lige tilfældigvis kan dække det forhold, at man skubber ikrafttrædelsen med 6 måneder.

I Venstre vil vi også bruge udvalgsarbejdet til at få belyst de reelle konsekvenser af forslaget i forhold til arbejdspladser. Jeg tror, vi alle har set og hørt eksemplerne fra Aalborg, Mors, Fur og flere steder i Nordjylland, fra Lolland, Fyn, ja, grundlæggende fra alle de områder, der ligger uden for de store byområder. Budskabet er det samme: Med disse afgiftsstigninger presses virksomhederne på deres eksistens. Men desværre slutter belastningen jo ikke engang her, for regeringen har også spillet ud med et energiudspil, som gør det endnu dyrere.

I Venstre forstår vi til fulde de bekymringer, som virksomheder og medarbejdere har rejst, ja, sågar vores politiske modstandere, som entydigt har sagt, at dette forslag vil koste arbejdspladser. Det er vi helt enige i, og derfor kan vi fra Venstres side ikke støtte forslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Thomas Jensen, værsgo.

Tak. Så kom der lys i lampen herovre.

Jeg har et ganske kort spørgsmål til Venstres ordfører. Det er: Kan Venstres ordfører bekræfte, at Venstre selv har været med til at indføre en NO x -afgift for et par år siden?

Værsgo til ordføreren.

Ja, det kan jeg.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det var nemlig sådan, at dengang Venstre indførte den her NO x -afgift, stod det ganske, ganske klart, at afgiften overhovedet ikke kunne betale den belastning, som NO x giver til samfundet. Det er også derfor, at jeg er glad for, at den nye regering, med støtte fra Enhedslisten, indfører en afgift på luftforurening. Det er jo det, det her forslag handler om.

Det handler ikke engang bare om, hvordan vi kan give den her klode videre til vores børn og børnebørn, men også om, hvordan vi behandler kloden, mens vi selv er her, med de gener, NO x 'en har over for de folk, der går rundt og indånder luften her uden for Christiansborg. Det er jo sådan, at luftvejsproblemer, svien i øjnene og for tidlige dødsfald er sådan nogle ting, som NO x 'en er med til at afføde.

Så jeg vil gerne spørge Venstres ordfører: Nu, når Venstre helt åbenlyst ikke vil være med til at afgiftsbelægge NO x 'en, hvordan vil Venstre så forhindre, at udledningen af NO x stiger i fremtiden og altså ikke bliver nedbragt? Hvordan vil Venstre gøre det? Hvilke tiltag vil man bruge?

Værsgo til ordføreren.

Jeg synes jo, at vi skal have hele billedet med, og hele billedet er, at da man lavede en skattereform – VK-regeringen støttet af Dansk Folkeparti – blev der brugt en række finansieringsforslag, men til forskel fra det, den nuværende regering gør, brugte man pengene til at lette skatten på arbejde. Det var jo sådan set det, der var efterspurgt: lavere skat på det, vi vil have mere af, nemlig arbejde, og en højere skat på det, vi vil have mindre af, nemlig forurening. Så der er en væsentlig forskel, når vi mente, at de penge, vi opkrævede, selvfølgelig skulle gå til at lette skatten andre steder. Her er der jo tale om et rent finansieringsforslag.

Nu er Sverige blevet nævnt som eksempel nogle gange i de debatter, der allerede har været, og til det må man jo bare sige, at der er NO x -afgiften indrettet på en sådan måde, at pengene, provenuet, føres tilbage til virksomhederne. Det er jo ikke tilfældet her. Her er der tale om en ensidig skat, der skal føre penge i statskassen for at indfri bare nogle af de løfter, der er blevet udstukket. Og derfor er det altså svært at se, at vi forbedrer miljøet ved at lave nogle regler, nogle afgifter i Danmark, som blot flytter virksomheder og arbejdspladser til den anden side af grænsen. Det får vi altså ikke en meget bedre luftkvalitet af.

Hr. Jonas Dahl med en kort bemærkning.

Jeg vil egentlig bare stille et ganske simpelt spørgsmål: Anerkender Venstres ordfører, at forslaget kommer til at medføre et fald i udledningen af NO x 'erne?

Værsgo til ordføreren.

Ja, det gør jeg. Jeg anerkender klart, at når man lægger så høje afgifter på NO x i Danmark, at det vil svække danske virksomheders konkurrenceevne, ganske som hr. Rasmus Prehn siger, eller som Dansk Metal siger i sit høringssvar, ja, så vil det betyde, at der er virksomheder, der lukker, og dermed en mindre produktion i Danmark. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at det her vil betyde lavere udledning af NO x i Danmark, globalt set kan jeg godt have min tvivl.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jeg synes alligevel, det er lidt interessant at høre, for ordføreren bekræftede over for hr. Thomas Jensen, at Venstre selv har støbt kuglerne til det her forslag og sådan set selv har lanceret NO x -afgiften, da man indførte den, og ordføreren anerkender også, at det er med til at nedbringe forureningen. Men jeg har egentlig stadig væk svært ved helt at forstå, hvad det er, Venstre har så meget imod. Man vil rent faktisk gøre noget for miljøet – og det er i øvrigt, som da vi tidligere på dagen havde en diskussion om ratepensionerne, at vi bare kigger på et forslag, som Venstre selv tidligere er kommet med. Jeg er fuldt ud opmærksom på, at Venstre er kommet i opposition, og nu skal man virkelig til at hidse sig op for at skabe en rigtig god stemning, for nu er det hele bare galt og Danmark nærmest ved at gå under. Sådan var det ikke for 8, 9, 10 uger siden, og det er jeg helt med på, det hele er blevet meget værre, efter at der kommet en ny regering. Men anerkender ordføreren slet ikke, at der sådan set også tages nogle miljøhensyn med det her, og at der faktisk er et behov for det, altså noget, som Venstre tidligere havde for øje?

Ordføreren.

Jeg tror, jeg husker ret, men jeg er også sikker på, at der er andre, der kender historikken omkring indkomstskattens indførelse bedre, end jeg gør. Det tror jeg faktisk Venstre havde en aktie i tilbage i 1901. Det vil jeg i hvert fald bestemt ikke afvise. Men at sige, at det så skulle betyde, at enhver forhøjelse af indkomstskatten simpelt hen er i tråd med Venstres politik, er jo det rene galimatias. Det svarer til at sige, at fordi vi på et tidspunkt har været med til at justere benzinafgifterne helt historisk, om ikke vi har været de første, har vi i hvert fald på et tidspunkt været med til det, kan vi da også sætte benzinafgiften op til 20 kr., for det er jo fuldstændig i tråd med Venstres politik. Altså helt ærligt, det er da en meget, meget tynd form for argumentation. Det er jo som ethvert instrument i skattesystemet et instrument, som jeg tror vi alle efterhånden har et medansvar for at have været inde at pille ved på et tidspunkt, men at gå derfra og til at konkludere, at man så kan skrue det op i voldsomme højder, og at det så skulle være i overensstemmelse med de pågældende partiers politik, er helt ærligt for langt ude.

Tak til Venstres ordfører. Så er det hr. Thomas Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Tak. Jeg kan indlede med at sige, at Socialdemokraterne selvfølgelig mener, at vi skal gøre langt, langt mere for at begrænse luftforureningen. Og da jeg stillede spørgsmålet til Venstres ordfører for lidt siden, fik jeg intet, intet svar på, hvordan Venstre ville begrænse luftforureningen i fremtiden. Det synes jeg nok er noget af en stedmoderlig behandling af kloden og af medmennesker.

Kvælstofilter, kaldet NO x 'er, er helbredsskadelige og medvirker til at forsure vores klima. For mennesker medfører NO x 'er øget risiko for åndedrætssygdomme, ligesom risikoen for irritation i øjne, næse og hals forøges. Symptomerne kan være forringet lungefunktion, hoste, brystsmerter, åndedrætsbesvær, hovedpine og irritation af øjnene. Og miljøet påvirkes gennem sur nedbør, der medfører smog, forsuring og overgødskning.

Med det her lovforslag foreslår regeringen derfor, at man markant skal forøge afgiften på den skadelige udledning af NO x . Den her forhøjelse af NO x -afgiften vil være med til at nedbringe luftforureningen fra NO x med en tredjedel og dermed mindske de negative virkninger for mennesker, natur og miljø.

I energiaftalen fra 2008 mellem alle Folketingets partier lige på nær Enhedslisten blev det aftalt at indføre en NO x -afgift på 5 kr. pr. kg NO x med virkning fra 2010, dette på trods af, at miljøomkostningerne er langt, langt højere. For miljøafgifters vedkommende burde afgiftssatsen nemlig svare til skadesomkostningen. Den hidtidige afgiftssats på 5,2 kr. pr. kg NO x er for lav i forhold til den samlede skadesomkostning ved NO x i Danmark, som er på ca. 50 kr. pr. kg NO x . Stigningen her på 19,8 kr. pr. kg bringer så afgiften bedre i balance med skadesomkostningen.

De danske erfaringer med NO x -afgiften viser, at afgiften fører til et betydeligt fald i udledningen. De aktuelle danske udledninger er dog fortsat væsentlig højere end udledningerne i Sverige, hvor der er en NO x -afgifts-lignende ordning, hvorefter NO x bliver beskattet med 50 skr. pr. kg NO x .

Jeg synes, at det er positivt, at flere virksomheder i fremtiden skal måle deres udledning. For at opnå miljømæssige forbedringer udvides kredsen af virksomheder, der skal måle deres egne udledninger frem for at betale efter skematiske regler. De nye målerkrav vil særlig have betydning for de energianlæg i Nordsøen, som i fremtiden pålægges at måle udledninger og betale NO x -afgift af deres målte udledninger. Anlæggene har hidtil været helt fritaget for NO x -afgiften, da de ikke har skullet måle, og da energibeskatningsdirektivet afgiftsfritager anlæggene til energiforbrug af egne olie- og gasprodukter.

En stor del af de store anlæg, der omfattes af de nye målerkrav, vil i fremtiden frivilligt have valgt at måle i stedet for at betale efter en gennemsnitssats. Det gælder særlig dem, hvor udledningerne er under gennemsnittet og der er gode muligheder for at reducere NO x -udledningen. De, der ligger over gennemsnittet, og hvor der er mulighed for ekstra store reduktioner, vil imidlertid i en del tilfælde undlade at måle.

Potentialet for at reducere NO x -udledninger i Nordsøen via afgiftsincitamenter er betydeligt. Det ses f.eks. af, at udledninger fra de hollandske offshoreanlæg er langt lavere end udledninger fra de danske anlæg i Nordsøen. Derfor ser jeg frem til indførelsen af den her måling for flere virksomheders vedkommende.

Så har der været flere omtaler, som vi ikke har kunnet undgå at se i aviser og tv-indslag, af, om det med at indføre en NO x -afgift kommer til at koste arbejdspladser i Danmark. Her vil jeg godt slå fast, at NO x -afgiften selvfølgelig ikke står alene, men er en del af finansloven for 2012, som samlet set, samlet set, øger beskæftigelsen – i 2012 med 9.000 personer og i 2013 med 12.000 personer.

Normalt vil enhver ekstraskat på en måde reducere aktivitet og beskæftigelse, men skatteindtægterne står jo ikke alene. De ekstra skatteindtægter finansierer nemlig ekstra udgifter, også beskæftigelsesfremmende udgifter. Aftalen om finansloven for 2012 indeholder også en lang række initiativer, der imødegår de uheldige konsekvenser for beskæftigelsen, der følger af den generelle afmatning af konjunkturerne, og vil derfor samlet set medføre en højere beskæftigelse end ellers.

Så er det vigtigt at understrege, at stigende afgifter har til hensigt at få virksomhederne til at reducere deres udledninger af NO x . Dermed holder de udgifterne til afgifter nede. Men jeg synes også, at det er på sin plads at give virksomhederne tid til at investere i det nye udstyr, som kan reducere udledningerne af NO x , inden de højere afgifter træder i kraft. Derfor har regeringen lyttet til virksomhederne, og for virksomhederne er det sådan over en bred kam, at L 32 først vil træde i kraft i andet halvår 2012. Det synes jeg er ganske, ganske positivt, og derfor kan Socialdemokraterne støtte denne afgiftsforhøjelse, der sikrer en lavere luftforurening fra Danmark.

Der er foreløbig tre til korte bemærkninger, først hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg skal bare høre, om den socialdemokratiske ordfører er enig med sin kollega, hr. Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet, som i dagens udgave af Nordjyske er citeret for at sige: »NOx-afgiften rammer de ufaglærte i Udkantsdanmark«, og »med NOx-afgiften risikerer man at stå i en situation, hvor arbejdspladserne forsvinder, uden at det har den store effekt på miljøet«. Er hr. Thomas Jensen enig i det?

Ordføreren.

Nej.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Det er jo lidt ærgerligt. Det, jeg er helt sikker på har gjort et indtryk på hr. Rasmus Prehn, er meldingerne fra Aalborg Portland, og jeg er også helt sikker på, at der er en lang række andre, der er blevet konfronteret med, hvad det er for nogle konsekvenser, det her har. Jeg har i går besøgt Skamol på Mors, og der er i hvert fald ikke noget i regeringens finanslovaftale og -udspil, der på nogen måde hjælper dem. Jeg var på Hanstholm Fiskemelsfabrik, og der var heller ikke noget i godteposen til dem. Altså, hvad er det for nogle elementer, som de skal glæde sig over, for at det, som hr. Rasmus Prehn siger, så er helt ude i skoven og slet ikke har hold i virkeligheden?

Faktum er jo, som Dansk Metal skriver i sit høringssvar, at vi, hvad angår en lang række virksomheder i Danmark, svækker deres konkurrenceevne, og dårligere konkurrenceevne giver dårligere mulighed for beskæftigelse.

Så er det ordføreren.

Det, jeg synes er rigtig positivt, er, at regeringen har lyttet til de virksomheder. Der har været mange virksomheder, der har været ude at sige, at det var med for kort en frist, at det her blev indført, og at det ville have nogle forskellige virkninger, i forhold til om de kunne nå at nedbringe udledningen af NO x , og at de dermed ville få en kæmpe afgiftsstigning. Derfor synes jeg, det er positivt, at regeringen har lyttet. Nu har virksomhederne et halvt år til at investere i den teknologi, der gør, at virksomhederne, når loven træder i kraft, vil have reduceret deres NO x -udledning, og på den måde vil deres betaling af afgifter, selv om der kommer stigende afgifter, ikke være lige så stor, som hvis de ikke havde investeret i den her teknologi.

Så på den måde er vi med til at opfylde intentionen i forslaget fuldstændigt, nemlig at vi skal reducere luftforureningen fra NO x i Danmark.

Hr. Brian Mikkelsen for en kort bemærkning.

Derfor kunne det være interessant at spørge ordføreren, om der er forskel på NO x -udledningen, når den kommer fra Danmark, fra Tyskland eller fra Polen. Er der nogen forskel for klimaet, om der kommer NO x -forurening fra Danmark, Tyskland eller Polen? Jeg spørger, fordi konsekvensen af en så heftig beskatning på NO x -udledning i Danmark, hvilket folk, der har svaret her i høringssvarene, inklusive fagforeningerne, jo siger, er, at man flytter virksomheder ud af Danmark, at man flytter virksomheder til f.eks. Tyskland og Polen, hvor de så vil fortsætte med NO x -udledningen. Så det er et relevant spørgsmål, om der er forskel på forureningen for mennesker, om den kommer i Polen, Tyskland eller Danmark.

Ordføreren.

Jeg synes, det er et rigtig godt spørgsmål, som hr. Brian Mikkelsen stiller her, og svaret er: Ja, der er forskel, simpelt hen fordi NO x -forureningen også forurener lokalt. Det vil simpelt hen kunne mærkes af borgere i Danmark, at når vi pålægger en afgift, der får reduceret udledningen af NO x , så vil luftforureningen blive mindre, og så vil de gener, som jeg nævnte i min ordførertale, med nedsat lungefunktion og sådan noget falde, også i lokalområderne. Det håber jeg da også at den konservative ordfører, hr. Brian Mikkelsen, synes er positivt, nemlig at vi giver den enkelte dansker, der bor lokalt, i nærheden af de her NO x -udledende virksomheder, en mulighed for at få et bedre helbred. Det er jo egentlig det, der grundlæggende er intentionen med forslaget.

Hr. Brian Mikkelsen.

Så tror jeg, jeg vil opfordre den socialdemokratiske ordfører til at komme ud i virkeligheden, for de virksomheder, der her tales om, og som bliver ramt af NO x -afgiften, er gartnerier på Fyn, det er virksomheder i Nordjylland, i Vestjylland, i Aarhus, i Frederiksværk og på Lolland, virksomheder, som skaber arbejdspladser, som skaber beskæftigelse, som skaber ordentlige livsvilkår for mennesker i hele Danmark. Hvis de virksomheder flytter ud af Danmark, mister man beskæftigelse og job i Aarhus, i Aalborg, i Vestjylland, i Dalum, på gartnerierne på Fyn, på Lolland og i Frederiksværk. Det er jo sådan set alternativet, for de virksomheder har gjort alt, hvad de overhovedet kan, for at formindske forureningen og NO x -udledningen. Så er alternativet blot, at man giver den kul nede i Tyskland eller Polen.

Ordføreren.

Det var jo glædeligt at høre, at vi kom landet rundt i den konservative ordførers indlæg. Det understreger nemlig, at hvis vi via afgiftsforhøjelsen får de her virksomheder til at nedbringe deres NO x -udledning, får vi et langt bedre klima, og vi får nogle langt bedre forhold for mennesker, der bor rundtomkring i landet, ved at de ikke skal generes af sådan nogle luftvejsgener, øjenkløe og alle de her ting. Det er det, der er formålet med lovforslaget.

Men derudover vil jeg også godt anholde det, at ordføreren bare antager, at de her arbejdspladser med ét rykker ud af Danmark. Nej, jeg kan godt lide, at vi stiller krav til vores medmennesker, jeg kan også godt lide, at vi stiller krav til dansk erhvervsliv, og det, vi jo egentlig beder dansk erhvervsliv om, er at investere i NO x -reducerende teknologi, der gør, at man ikke udleder så meget. Og når man ikke udleder så meget, skal man heller ikke betale så meget i afgift, som man ellers skulle, hvis man fortsatte med en højt udledning. Jeg tror også, at mange danske virksomheder fortsat kan nedbringe deres udledning, det har indførelsen af den første NO x -afgift jo vist. Selv om de sagde, at de ikke kunne nedbringe den, så var teknologien til det, og de nedbragte NO x -udledningen.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl for en kort bemærkning.

I forlængelse af det, ordføreren lige har svaret, vil jeg gerne høre, hvad der får ordføreren til at tro, at f.eks. gartnerierne i Danmark skulle have mulighed for på en gang at betale den her forøgede afgift og samtidig få ressourcer til at omlægge deres produktion, hvis det overhovedet er muligt, i forhold til at de meget nemmere kan flytte ud af landet.

Ordføreren.

Det, jeg svarede før, var, at hvis det er sådan, at de her virksomheder, også gartnerier, investerer i den teknologi, der kan nedbringe deres NO x -udledning, så kommer der det glædelige resultat ud af det, at luftforureningen bliver mindre, og der kommer endda også det resultat ud af det for virksomheden, at den ikke skal betale så meget i afgift, som den ellers skulle, hvis den ikke investerede i de her reduktionsteknologier.

Så jeg synes, det her er at stille krav til dansk erhvervsliv om at bidrage til, at vi får et renere Danmark, og når man har investeret i det, bidrager man til det, og man vil også kunne slippe billigere i afgift, i forhold til hvis man ikke investerede.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det, jeg egentlig spurgte om, var, hvad der får ordføreren til at tro, at de her virksomheder faktisk har mulighed for det. Gartnerierhvervet har dårligt råd til at lave de mest grundlæggende undersøgelser og ændringer af sig selv i forhold til at skulle konkurrere med de leverancer fra udlandet, som de skal konkurrere med. Så har ordføreren grundlag for at tro, at det er muligt? Eller handler det her egentlig om, at det er bedre at nedbringe NO x 'en ved at eksportere arbejdspladserne?

Ordføreren.

Jeg kan i hvert fald sige, at det ikke er det sidste, der gør sig gældende. Jeg tror og håber på, at vi kan holde på de her arbejdspladser i Danmark. Og så vil jeg også sige, at det her jo er et forslag i en samlet buket vedrørende finansloven for 2012, som samlet set bidrager til, at der vil være 9.000 flere danskere, der kommer i beskæftigelse i 2012, og 12.000 flere danskere, der kommer i beskæftigelse i 2013. Så samlet set vil vi sørge for at øge beskæftigelsen, og jeg håber så sandelig også, at de her virksomheder vil være med til at opretholde beskæftigelsen i Danmark.

Hr. Mads Rørvig for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg kan forstå på ordførerens indlæg, at det er tro og håb, der skal sikre arbejdspladser her i landet. Jeg må sige, at det er noget spinkelt, at det er det, det lige pludselig er kommet til, for jeg mener, det er ret evident, at hvis den her lov bliver vedtaget, vil arbejdspladser flytte ud af Danmark.

Men, siger ordføreren, det gør ikke noget, for så bliver vi alle sammen meget sundere, og det er det, der er formålet med loven. Så vil jeg så høre ordføreren: Hvor meget sundere bliver vi som følge af den her lov?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at man ikke må udtale sig om tro heroppe fra Folketingets talerstol, så vidt jeg er orienteret, så vi skal ikke lægge mere i det, når jeg bruger ordet tro, vil jeg sige til hr. Mads Rørvig.

Hvor meget sundere, vi bliver, kan vi jo ikke sådan lige kvantificere, men en ting er sikker, nemlig at hvis vi nedbringer forureningen, vil det være sådan, at generne i luftveje og andre irritationsmomenter, som mennesker oplever, vil blive mindre. De negative miljøpåvirkninger, forsuringen, som miljøet oplever, vil også blive mindre, og det undrer mig faktisk, at Venstre slet ikke har en politik på det her område.

Jeg har jo tidligere spurgt Venstres hovedordfører, hr. Torsten Schack Pedersen, om, hvad Venstre vil gøre for at nedbringe NO x -udledningen i Danmark, og nu kan jeg så give spørgsmålet videre til hr. Mads Rørvig. Vil hr. Mads Rørvig indvi os i, hvad Venstre egentlig vil gøre, for at vi får en renere luft i Danmark ved at nedbringe luftforureningen?

Hr. Mads Rørvig.

Det var et meget elegant udenomssvar, for selvfølgelig kan man kvantificere sundhed. Det undrer mig lidt, at hr. Thomas Jensen i lovforslaget kan kvantificere alt muligt andet – hvor meget det kommer til at koste, hvor mange arbejdspladser der flytter ud, hvor meget Aalborg Portland f.eks. skal betale mere – men når man så spørger ind til hr. Thomas Jensens mål, succeskriterierne, så kan han ikke kvantificere dem.

Så jeg prøver igen at spørge hr. Thomas Jensen: Hvor meget sundere skal man blive, før den her lovgivning er en succes? Nu kan hr. Thomas Jensen ikke kvantificere det her på lovgivningsniveau, men hvad er succeskriteriet? Hvor meget sundere skal vi blive? Hvad er det, vi skal måle det på? Skal man leve en uge længere, en måned længere, 4 år længere, og er det det værd i forhold til at sende en masse arbejdspladser ud af landet? Hvor meget sundere skal vi blive, ifølge hr. Thomas Jensen, som følge af det her lovforslag?

Ordføreren.

Jeg godkender på ingen måde hr. Mads Rørvigs præmis om, at vi sender arbejdspladser ud af landet. Vi gør det, som jeg synes er sundt at gøre mellem mennesker, og som jeg også synes er sundt gøre i forhold til virksomheder, nemlig at stille krav.

Det er sådan, at virksomhederne jo bidrager til at forurene, og hvis de ved investeringer i teknologi kan nedbringe den forurening, synes jeg det er et rigtig, rigtig positivt tiltag, som også vil gøre, at vi får en sundere levestandard i Danmark. Vi får et bedre klima, vi får et bedre miljø, og det synes jeg alt sammen er noget, der er ganske, ganske positivt og rummer rigtig, rigtig meget næstekærlighed, hvis vi skal bevæge os over den der med troen igen.

Så jeg synes egentlig også, at Venstre skulle komme på banen og komme med en politik om, hvad Venstre vil gøre for at nedbringe luftforureningen fra NO x . Jeg synes, at det her er et rigtig, rigtig godt bud. Jeg synes, at det er noget, der stiller store krav til virksomhederne. Det vil ikke sende alle arbejdspladser ud af Danmark, absolut ikke, men det vil bidrage til, at vi alle sammen får en bedre luft i Danmark.

Hr. Troels Lund Poulsen for en kort bemærkning.

Hvis man læser lovforslaget, f.eks. på side 12, ser man, at det er opgjort, hvad de negative konsekvenser, altså merudgifterne, er. Derfor vil et banalt spørgsmål til hr. Thomas Jensen være: Mener hr. Thomas Jensen, at der ikke vil flytte arbejdspladser ud af landet?

Ordføreren.

Det kan selvfølgelig ikke afvises, at der er enkelte arbejdspladser, der vil blive ført ud af landet – sådan er det, når man laver afgiftsstigninger. Men det, der er det klare budskab til de her NO x -udledende virksomheder, er jo: Invester i det her udstyr, som kan nedbringe luftforureningen. Dermed vil de ikke komme til at betale så meget i afgift, som hvis de ikke investerer i det.

Det synes jeg er et rimeligt krav at stille, fordi man netop videnskabeligt har påvist, at den her udledning af NO x simpelt hen er så sundhedsskadelig, dels for mennesker og dyr, dels for vores klima og miljø. Og det vil jeg godt gentage.

Nu er det jo godt, at det netop er den tidligere miljøminister, der stiller det her spørgsmål, og der vil jeg godt spørge den tidligere miljøminister, hr. Troels Lund Poulsen, om han kan indvi os i, hvad Venstres politik er i forhold til at nedbringe udledningen af NO x .

Hr. Troels Lund Poulsen.

Jeg ved jo ikke, hvordan reglerne er her i Folketinget, men jeg tror, de er på den måde, at det nu er mig, der stiller spørgsmål til hr. Thomas Jensen, så det er sådan set meget simpelt. Jeg forstår godt, at hr. Thomas Jensen ikke så gerne vil have spørgsmål, for det er selvfølgelig en prekær sag.

Er hr. Thomas Jensen uenig med Dansk Metal, der siger, at det her selvfølgelig har nogle store konsekvenser for dansk erhvervsliv? Er det en holdning, som hr. Thomas Jensen synes bare er helt uden for nummer? Eller er hr. Thomas Jensen også af den holdning, at det her selvfølgelig koster arbejdspladser, når Danmark går så langt foran de andre europæiske lande?

Så skylder man jo også at sige til hr. Thomas Jensen, at NO x ikke er et lokalt problem. NO x er et europæisk problem, som flytter sig over landegrænser, og derfor er det selvfølgelig også nødvendigt at lave en international regulering til løsning af problemet.

Ordføreren.

NO x er også et lokalt problem, vil jeg sige til hr. Troels Lund Poulsen. Det er selvfølgelig noget, der flytter sig på tværs af landegrænser, men det er også et lokalt problem, så selvfølgelig skal vi også bidrage til at mindske forureningen herhjemme.

Det er, som om hr. Troels Lund Poulsen mener, at fordi ingen andre gør det, skal vi heller ikke gøre det. Det kunne jo også godt ske, at Danmark skulle tilbage og være et foregangsland på det her område og gå foran og vise, at vi virkelig kan nedbringe udledningerne. Det er bare desværre sådan i dag, at det er Sverige og andre lande i Norden, der er bedre foregangslande end Danmark. Jeg synes godt, at vi kunne komme på niveau med dem i forhold til udledningen.

Så jeg håber på, at effekten af det her lovforslag bliver, at nu hvor virksomhederne har fået et halvt år til at investere i den her teknologi, vil de gøre det. De vil mindske deres udledninger, og på den måde vil de også komme til at betale en lavere afgift, end de skulle have betalt, hvis de ikke havde investeret i den her teknologi.

Så siger jeg tak til den socialdemokratiske ordfører, og den næste er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl som ordfører for Dansk Folkeparti.

Det her lovforslag hæver NO x -afgiften med 500 pct. Nu har vi hørt noget af debatten, og i princippet kan man selvfølgelig sige, at det er sympatisk, at vi skal mindske forureningen. Det er der jo i og for sig ikke nogen der kan være imod, men vi er også nødt til at tænke på, hvad konsekvensen er af det, vi gør. Vi er midt i en finanskrise, hvor mange virksomheder kæmper for at overleve, mange af de virksomheder, som har det rigtig svært, fordi de skal konkurrere med udenlandske virksomheder med tilsvarende produktion, og som qua deres produktion bruger relativt store mængder energi. Tag f.eks. gartnerierne, der bliver færre og færre. Her vil øgede afgifter gøre konkurrencen ekstra svær. Tag et eksempel som Aalborg Portland, der i dag har en afgift på cirka 2 mio. kr. om året. De vil få en afgift på omkring 20 mio. kr. med det her forslag, og hvis vi ikke lige får EU's tilladelse til at mindske deres afgift, får de en afgift på 40 mio. kr. om året. Det er en tyvedobling.

Jeg kan blive bange for, at den idealistiske fane med en højere dagsorden for klimaet kommer til at stå over hensynet til det danske samfund. Miljøministeren har udtalt, at det skal være forureneren, der betaler, og at NO x -afgiften i den sammenhæng er for lav i forhold til de omkostninger, som forureningen pådrager både Danmark og verden omkring os. Hvis der skulle være mening i det argument, skulle Danmark vel viderebetale til landene omkring os for den forurening, vi sender ud til de lande, men det gør vi jo ikke. Afgiften er en afgift, der bliver i statskassen.

Princippet om, at forureneren skal betale, lyder særdeles kønt, men hvad er konsekvensen? Det er jo f.eks., at produktionen i Danmark bliver for dyr og skubbes til udlandet, hvor der ikke er lige så høje principper, ikke lige så rene teknologier, og så kommer der samlet set mere forurening ud af det her.

Oven i det har regeringen en målsætning om ekstra job. Vi har lige hørt, at der næste år og næste år igen kommer flere job. SF havde en mærkesag om 60.000 ekstra job på 3 år. Hvis man kigger på den varige virkning af finansloven, ser man et minus på 4.000 job, og de job, som forsvinder, bl.a. på grund af en lovgivning som den her, er jo i høj grad ufaglærte job, som vi har en stor mangel på i forvejen. Med den her voldsomme stigning i NO x -afgiften sender regeringen et tydeligt signal om, at man ganske enkelt ikke ønsker industri og produktionsvirksomhed i Danmark. Det er selvfølgelig også meget enkelt, for hvis man lukker Aalborg Portland, jamen så har vi jo nærmest ikke noget problem med at leve op kravet om reduktionen af CO 2 -udslippet.

Så er der den indbyggede reduktion i afgiften for visse energitunge virksomheder, men som vi så skal have godkendt i EU. Det kan være lidt spændende at høre mere i udvalget om, hvilke konsekvenser det får. Nu kan man sige, at så har vi fået respit på et halvt år, men jeg tvivler på, at man i EU kan nå at finde ud af det i løbet af det halve år, og det betyder jo, at virksomhederne på usikker grund kommer til at betale uforholdsmæssig høje afgifter, måske i årevis.

Når jeg har sagt alt det her, vil jeg sige, at der også er en del af den her afgift, der vender den tunge ende nedad i forhold til den almindelige familie. Det er også en afgift på opvarmning, f.eks. fjernvarme. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der regnes med en mindre indtægt til staten, på grund af at det almindelige forbrug af varer belagt med afgifter falder som følge af et mindre rådighedsbeløb hos forbrugerne. Så samlet set trækker den her foreslåede afgiftsstigning på en lang række områder i den forkerte retning, i forhold til hvad vi har brug for i Danmark, og Dansk Folkeparti kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen bemærkninger, og så er det hr. Nadeem Farooq som ordfører for De Radikale.

Med dette forslag forhøjes afgiften på NO x . Udledning af NO x betyder reelt en større luftforurening, og derfor er udledning af NO x helbredsskadelig og giver flere danskere problemer med luftvejssygdomme. NO x har derudover en miljømæssig slagside, så der er brug for at holde udledningen af NO x nede. I princippet bør afgiftssatsen faktisk svare til skadesomkostningen. Den hidtidige afgiftssats på 5,2 kr. pr. kg NO x er for lav i forhold til de samlede skadesomkostninger ved NO x fra Danmark, der er på i alt 50 kr. pr. kg. Så når vi så gennemfører en stigning på knap 20 kr. pr. kg, er det jo ikke helt nok i forhold til de skadesomkostninger, der er, men vi bringer afgiften i bedre balance med skadesomkostningen. Men vi skal naturligvis tilstræbe at tage hensyn til de enkelte virksomheder, som kan blive ekstra berørt af dette tiltag, og med et bundfradrag og en længere indfasningsperiode forsøger vi netop at imødegå denne problemstilling.

Til sidst vil jeg gerne lige sige: Det er fair nok at have en del indvendinger imod det her forslag, for det kan man godt have, men jeg må bare pointere, at vi jo også bliver nødt til at tage hensyn til miljø og sundhed og skabe en balance og afveje hensyn til erhverv. Jeg siger ikke, at man så her finder den rette balance, men i hvert fald en bedre balance end tidligere.

Radikale Venstre kan med disse bemærkninger støtte lovforslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Mads Rørvig.

Jeg kan forstå, at De Radikale mener, at det her lovforslag er for uambitiøst, og at man gerne vil have en fordobling i forhold til det, der ligger i forslaget, altså op til 50 kr. pr. kg, sådan som jeg forstod ordføreren. Hvilke konsekvenser vurderer ordføreren det vil have for beskæftigelsen, hvis man laver en fordobling i forhold til det, der ligger i lovforslaget, som vi behandler her i dag?

Ordføreren.

Det er ikke helt rigtigt forstået af spørgeren, hvis spørgeren har fået det billede, at De Radikale ønsker at lave en fordobling i forhold til det, der ligger nu. Jeg konstaterer bare, at hvis man skal se skatteteoretisk på det, og hvis man skal se på at fastsætte en afgiftssats, der reelt giver kompensation for den skadevirkning, NO x -udledningen har, så skal man op på 50 kr. Det siger jeg blot, når der opstår sådan et automatisk ramaskrig hos dele af højrefløjen, for at illustrere, at vi faktisk tager skyldigt hensyn til erhvervet, til beskæftigelsen, til virksomhederne, når vi lander på det, vi gør nu.

Hr. Mads Rørvig.

Man tager hensyn til virksomhederne, når man hæver NO x -afgiften, siger man. Den opfattelse, som den radikale ordfører har, tror jeg at gartnerierne på Fyn, Aalborg Portland og andre energitunge virksomheder er lidt uenige i. Jeg forstår det sådan, at De Radikale har et princip om, at den her afgift skal svare til den omkostning, som den radikale ordfører her gør rede for. Vil den radikale ordfører så ikke gøre rede for de erhvervsmæssige konsekvenser, det ville have, hvis afgiften var på 50 kr. pr. kg? Hvad ville det betyde?

Ordføreren.

Nu er vi så ude i noget spekulation, og det synes jeg er lidt for vidtløftigt at gå ind i. Det, jeg siger, er, at der er et trade-off, at der er en afvejning mellem miljø og sundhed på den ene side og hensynet til erhvervslivet på den anden side. Der synes jeg faktisk at vi med det her lovforslag lander på en god balance og en bedre balance end tidligere. Jeg kan så modsat konstatere, at Venstre ikke er interesseret i at effektuere tiltag, der kan sikre en bedre miljømæssig balance.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Det blev jeg lidt mere forvirret af. Jeg skal lige forstå det, det er et meget simpelt spørgsmål: Hvordan sikrer det her forslag en bedre balance i forhold til virksomhederne og arbejdspladserne, når man bliver mødt af en femdobling af afgiften? Hvordan giver det en bedre balance?

Ordføreren.

Nu ved jeg jo, at spørgeren også har læst økonomi på universitetet, det er så en del år siden, og jeg håber, at der stadig er noget tilbage af den ballast. Der ved vi jo godt, når vi ser på det, hvordan der er forskellige balancer i det her, at der er forskellige hensyn at tage. Det er jo sådan, at det, når nogen udleder noget, som forurener, så faktisk også er en samfundsmæssig omkostning, og for ligesom at prisfastsætte den må man se på, om de afgifter, man har, også afspejler den forurening, der bliver udledt fra virksomhederne. Det, vi gør med det her forslag, er så, at vi faktisk øger afgifterne på luftforurening, men ikke helt oppe på det niveau, som man teoretisk set burde gøre det, for vi befinder os i en virkelighed, hvor vi også skal tage skyldigt hensyn til virksomhederne. Så vi gør trods alt noget i regeringen i modsætning til Venstre, som åbenbart ingen ambitioner har på det miljømæssige område.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg tror, det her er et rigtig godt eksempel på noget, hvor vi kommer langt ved at løse problemerne i fællesskab og internationalt i stedet for at skabe den balance, som jeg er helt sikker på at hr. Nadeem Farooq også erindrer fra vores fælles fortid på politstudiet, nemlig det, at hvis man lægger højere afgifter på en produktionsform, så har den det med at flytte hen et sted, hvor afgiften er lavere. Jeg er helt sikker på, at vi kan være fælles om den ballast. Så derfor er det bare, det ærgrer mig lidt, hvad der sker her, og igen tror jeg vi kommer lidt tilbage til det svenske eksempel; der fører man jo provenuet tilbage til virksomhederne. Det er ikke tilfældet her, her bruger man pengene til offentligt forbrug, og så kniber det bare gevaldigt for mig at se, at der er kommet en bedre balance. Det ender bare med, at vi flytter arbejdspladser ud af landet.

Ordføreren.

Jamen der glemmer Venstre jo måske lidt behændigt at se på det her forslag i et samlet perspektiv. Her skal man jo, som jeg også har fremført tidligere, og som det er blevet fremført af andre ordførere fra regeringen, se det her i sammenhæng med, at vi foretager en kickstart af økonomien og også har fokus på jobskabelse og har fokus på, at vi faktisk skal løfte Danmark ud af den økonomiske krise tidligere, end det ville blive opnået, hvis vi ikke gjorde noget. Der synes jeg faktisk at det her spiller rigtig godt sammen med de øvrige forslag, vi har i regeringen.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jonas Dahl som SF's ordfører.

Tak for det, hr. formand. Jeg har mistet nummerrækkefølgen, men det er vel nummer fire eller fem, vi er kommet til her i dag. Det drejer sig om forslaget til lov om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, og forkortet kan vi vel kalde det NO x , som det også allerede har heddet i dag.

Da Danmark den 3. oktober fik en ny regering, var det på baggrund af et regeringsgrundlag, der bl.a. bygger på en stærk grøn profil. Det er et regeringsgrundlag, der indeholder ambitiøse målsætninger på klima-, energi- og miljøområdet. Det er også et regeringsgrundlag, der understreger vigtigheden af at gøre en forskel for vores miljø, så også de næste generationer, vores børn og børnebørn, får mulighed for at leve i et land, der har en tydelig grøn profil, og som også har miljøet i højsædet.

NO x skader miljøet gennem forsuring, fordi der tilføres kvælstof til sårbare områder. Når man sammenholder det med erfaringerne med den afgift på NO x , som den tidligere regering indførte, viser det også, at afgiften fører til et betydeligt fald i udledningen af NO x . Så er der er al mulig fornuft i at indføre en sådan afgift, som man så i dag foreslår hævet til gavn for miljøet og til gavn for danskerne.

Dette forslag medfører, at afgiften vil have en betydelig effekt på udledningerne, og jeg er sådan set glad for, at Venstres ordfører også tidligere på dagen anerkendte det. Det vil samtidig anspore virksomheder til at opprioritere deres fokus på miljøområdet. Det er kun fair, at de, der forurener mest, også er dem, der kommer til at bidrage mest. Det er alt andet lige der, vi også kan sikre os den bedste sundhedsmæssige forbedring. Derfor er det her forslag sådan set også ren SF-politik. Det vil være til gavn for alle, at den luft, der indåndes, er mindre sundhedsfarlig, og at den natur, vi er omgivet af, og som vi lever i, bliver renere.

Med det her forslag sættes der også en tyk streg under, at vi fra SF's side mener det alvorligt – det gør man også fra regeringens side – når vi siger, at Danmark skal være foregangsland på miljøområdet. Regeringens tydelige miljøprofil bliver skærpet med det her forslag, og forslaget er i mine øjne kun det første skridt hen mod et bedre miljø.

Så er jeg helt opmærksom på, at der også har været rejst problemstillinger i forhold til virksomhederne, og derfor er jeg yderst tilfreds med, at det også i dag er blevet gjort klart, også fra skatteministerens side, at man udskyder ikrafttrædelsesdatoen for afgiften, således at selskaber, som føler, at de vil blive ramt af den her afgift, nu også får ½ år til rent faktisk at indkøbe de filtre, som kan være med til at nedbringe udslippet.

Alt andet lige synes jeg sådan set, at det er et meget fornuftigt forslag. Jeg er også glad for, at man viser et hensyn til virksomhederne, hvilket skatteministeren i dag har været ude at tydeliggøre. Men vigtigst af alt er det her altså et forslag, som fremmer miljøet, og som også vil betyde en bedre sundhedsmæssig tilstand for danskerne.

Hr. Torsten Schack Pedersen for en kort bemærkning.

Sandheden er jo, at det måske nok bl.a. er den melding, der har været i Nordjyske i dag, der har fået regeringen til at komme på andre tanker. Der er lidt besynderligt, for man må jo stå ved, hvad man har lagt frem. Man lagde en afgiftsstigning frem på 600 mio. kr. med virkning fra den 1. januar. Altså, det er vel ikke sådan, at det lige pludselig er gået op for hr. Jonas Dahl, at det godt kunne være, at virksomheden skulle have lidt tid til at løbe det her i gang. Det har jo alene til formål at skaffe finansiering, og det burde man da bare være ærlig nok til at vedkende sig. Og jeg kan godt forstå, at hr. Jonas Dahl har svært ved at holde tal på, hvor mange skatteforslag vi behandler i dag. Men det her er jo et klokkeklart eksempel på, at regeringen går målrettet efter at gøre det vanskeligere at drive virksomhed i Danmark, fordi man betragter det som en uudtømmelig finansieringskilde til sine dyre løfter.

Ordføreren.

Så vidt jeg husker, er det vel det femte lovforslag, vi behandler i dag. Men for mig at se er det sådan set meget, meget klart, at når man sender et lovforslag i høring, har man selvfølgelig også nogle drøftelser på baggrund af de høringssvar, der kommer ind. Så vidt jeg husker, kom de sidste ind i løbet af søndagen. Og så har vi selvfølgelig også regeringspartierne imellem drøftet, hvad det er for nogle ændringsforslag, man i givet fald skal have. Det er også derfor, at man i dag fra skatteministerens side har meldt ud, at man ønsker et senere ikrafttrædelsestidspunkt. Det er sådan set et udtryk for, at man lytter til de høringssvar, som er kommet. Jeg synes, at det er at vise respekt for det danske demokrati, at man også lytter til de høringssvar, der kommer ind. Og derfor har der selvfølgelig også været behov for at sige: Jamen vi anerkender sådan set, at der er en række virksomheder, som har sagt, at de gerne vil medvirke til de her forbedringer af miljøet, men de har behov for lidt længere respit til at indkøbe de filtre, som kan medvirke til, at vi rent faktisk får den nedbringelse af NO x , som vi ønsker.

Det er det, vi gerne vil imødekomme. Jeg synes, det er et udtryk for, at regeringen lytter, men også tager det her meget alvorligt.

Så bare en enkelt krølle i forhold til erhvervslivet: Vi behandlede jo også tidligere i dag et forslag, som bl.a. også giver virksomheder mulighed for nedslag på forskningsaktiviteten – og det synes jeg også Venstres ordfører burde anerkende i forbindelse med det her forslag.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg tror måske, at der er en tvivlsom sammenhæng mellem de virksomheder, der oplever en lempelse via L 29, og så dem, vi taler om her. Men det kan vi selvfølgelig undersøge nærmere.

Det, der altså er budskabet i de høringssvar, der ligger, er, at man entydigt gør det dyrere at producere i Danmark i forhold til blot at flytte produktionen til eksempelvis Tyskland. Og jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at en 6 måneders senere ikrafttræden skulle få de problemer til at gå væk. Men det må vi jo gå i dybden med i udvalgsarbejdet, for jeg har ikke den opfattelse, at situationen, hvad enten det er for Aalborg Portland, sukkerproduktionen på Lolland eller gartnerierne på Fyn, bliver voldsomt meget bedre, fordi der nu går bare 6 måneder ekstra, inden de bliver ramt af den her afgift.

Er det ikke blot, fordi regeringen er klar over, at man har gjort i nælderne, og så forsøger man at købe sig tid? For virkeligheden er, at konkurrencesituationen for de mange høringsparter, vi har fået svar fra, jo ikke vil ændre sig, blot fordi der går 6 måneder ekstra.

Ordføreren.

Jeg skal ikke kunne sige, om Venstres tidligere ministre havde for vane at gøre i nælderne og skulle trække lovforslag. Det må Venstre jo selv stå til ansvar for. Så det vil jeg sådan set lade Venstre selv udrede.

Men jeg synes, at det er meget klart i dag. Vi står jo også fuldstændig ved det lovforslag, som er fremsat. Vi siger, at vi har lyttet til høringssvarene, og vi skubber ikrafttrædelsesdatoen 6 måneder frem. Det synes jeg sådan set er en imødekommelse, og det er det, man har ønsket fra industriens side. Men det er også meget klart slået fast, at den her lovgivning bliver til noget. Ellers stod vi jo heller ikke her og førstebehandlede forslaget i dag. Så jeg synes, det er meget klar tale. Lovgivningen bliver til noget, men ja, vi får et senere ikrafttrædelsestidspunkt på plads, således at virksomhederne har mulighed for at indkøbe de filtre, som kan være med til at nedbringe NO x -udslippet. Jeg synes, det er ret logisk og også i respekt for demokratiet og den høringsfase, lovforslaget har været i. Selv om det vel at mærke har været en kort høringsfase, er der faktisk kommet høringssvar. Vi har lyttet til dem fra regeringspartiernes side, og derfor kommer der også et ændringsforslag. Så bliver det jo spændende at se, hvordan Venstre så vil stille sig til de ændringsforslag, der kommer.

Tak til SF's ordfører. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Jamen vi støtter selvfølgelig det her forslag, som er med til at nedbringe udledningen af kvælstofoxider, NO x 'er, og andre har begrundet, hvorfor det er vigtigt.

Når man ser lovforslaget, synes jeg, at det er meget illustrativt, at man regner med, at det første år giver et provenu på 550 mio. kr. med denne forhøjelse af afgiften, men at der på sigt kun er en forventning om, at det giver et provenu på 230 mio. kr., dvs. et fald på 60 pct. Det fald afspejler jo en sænkning af NO x -udledningen på 60 pct. Altså, jeg mener, at det da er et meget godt succeskriterium. Det håber vi selvfølgelig kommer til at virke, nemlig at man på den måde får nedbragt udledningen, endda så kraftigt, som der er lagt op til.

Vi er enige i det forslag, der er bebudet, om, at man vil udsætte ikrafttrædelsen til den 1. juli, til sommer, fordi det giver virksomhederne en mulighed for at forberede sig på at begynde at gennemføre en nedbringning af NO x -udledningen, f.eks. ved at skifte til et andet brændstof eller ved at indføre nogle filtre eller andet.

Men jeg vil godt advare lidt imod, at bare fordi det så er Aalborg Portland, der er blevet skubbet frem og står i spidsen som den store trussel, også i Nordjylland – det har også fået nogle nordjyske folketingsmedlemmer, der tilhører rød blok, til at vakle, så vidt jeg kan se – er det altså ikke Aalborg Portland, der har de største problemer med den her afgift. Den er den eneste virksomhed i Danmark, som man har lavet en særlov for. Normalt virker love jo for flere forskellige virksomheder eller flere forskellige personer, men her har man altså en særlov, der lige netop virker for en cementvirksomhed, som vi jo som bekendt kun har en af.

Derfor får Aalborg Portland en meget betydelig rabat på sin NO x -afgift, og selv om den måske ikke lige får den, den første dag afgiften skulle virke, får de den med tilbagevirkende kraft, så det er i virkeligheden den virksomhed, der måske står bedst i det her, og som har udsigt til en meget lille udgift til afgiften sammenlignet med dens overskud. Nej, vi har hørt andre virksomheder have besvær, gartnerier, papirgenbrugsfabrikker og andre, som siger, at de godt kan nedbringe deres NO x - udledning, de har bare brug for lidt tid til at komme i gang med det, så de ikke bliver ramt fuldt og helt af de nye afgifter. Det har vi bøjet os for, og det synes jeg er klogt.

Bare for at understrege advarslen mod altid at lytte, når Aalborg Portland svinger sig op på forsiden af Nordjyske, og Børsen plejer den også lige at nå, vil jeg sige, at det altså er fjerde gang, jeg har hørt den lukke; det er altså en helt sædvanlig procedure for den koncern. Hvis der var nogen af dem her, tror jeg, at jeg ville sige til dem: Pas på, hvis man bliver ved med at råbe ulven kommer, kan det være, at vi slet ikke hører det til allersidst. Men som sagt er det andre virksomheder, vi har haft taget mest hensyn til i forbindelse med vores overvejelser.

Så ærgrer det os, at transportsektoren ikke er kommet med i forbindelse med afgiften i den her omgang. Det vil vi arbejde på at den kommer. Det håber vi på på et senere tidspunkt, så vi får – hvad skal man sige? – billedet af hele NO x -udledningen gjort mere fuldkomment, for det er jo en meget væsentlig del af forureningen, der kommer fra transportsektoren.

Hovedsigtet med afgiften er selvfølgelig at sørge for at nedbringe forureningen, og det kan man også se ud fra erfaringerne og prognoserne er det, der for alvor vil ske. Men jeg vil også sige, at vi da ser positivt på, at der kommer et provenu ud af det igennem en årrække, så vi er med til at forbedre velfærden og rette op på den ødelæggelse af landets økonomi, som VKO har stået for.

Tak til ordføreren. Hr. Ole Birk Olesen som ordfører for Liberal Alliance.

I Liberal Alliance mener vi, at man i særlig grad i en krisetid for dansk erhvervsliv bør være yderst påpasselig med at pålægge erhvervslivet flere afgifter og administrative byrder, også selv om det angår miljøet. En femdobling af afgiften på kvælstofoxider rammer bl.a. slagterier, mejerier, gartnerier, mineralproduktion og andre virksomheder ekstremt hårdt. Det gælder desværre ikke kun Aalborg Portland, som tirsdag morgen afskedigede 22 medarbejdere og varsler flere fyringer, hvis denne og andre afgifter bliver vedtaget og virksomhedens årlige udgifter til kvælstofoxidafgifter stiger fra 2 til hele 40 mio. kr.

En udsættelse på 6 måneder for denne afgift ændrer i øvrigt ikke noget som helst ved dette forhold. Det er industrier, hvor mange virksomheder er lukningstruede, og hvor afgifterne kan blive dråben, der får bægeret til at flyde over. Det er også inden for mange industrier teknologisk vanskeligt at reducere udledningen af NO x yderligere, så for mange virksomheder vil den eneste løsning være at skalere produktionen ned og i sidste ende fyre medarbejdere – mange af dem i Udkantsdanmark.

I Liberal Alliance er vi i særdeleshed bekymret for, at disse afgifter vil forværre danske virksomheders konkurrenceevne over for udenlandske virksomheder, der ikke opkræves disse afgifter. Det vil forringe erhvervslivets konkurrenceevne og lede til udflytning af arbejdspladser.

Regeringens forslag kan samtidig få konsekvenser, der er helt modsat den formulerede hensigt, nemlig negative konsekvenser for udledning af både CO 2 og NO x , hvis lovforslaget betyder, at NO x -tung produktion overgår til udlandet i stedet.

Som Dansk Energi fremhæver i sit høringssvar, stammer under 10 pct. af den NO x , som findes i Danmark, fra danske udledere af NO x . Resten, altså mere end 90 pct. af NO x -udledningen, kommer fra udlandet. Dansk Energi stiller sig derfor tvivlende over for, om forslaget faktisk vil reducere udledningen af NO x grundet udflytning af produktion, fordi størstedelen af dansk produktion i modsætning til mange udenlandske virksomheder faktisk benytter NO x -reducerende anlæg.

Den foreslåede femdobling af afgifterne er også i modstrid med regeringens ambitioner om at fremme biogasproduktionen og den reduktion af CO-udslip, som er forbundet dermed. Endvidere er der noget underligt i, at NO x -afgiften i praksis kun pålægges stationære anlæg, der står for 15 pct. af den danske udledning af NO x , mens transportsektoren, der står for 60 pct. af udledningen af NO x i Danmark, friholdes for denne afgift. Hvorfor ikke friholde hele økonomien for kvælstofoxidafgifter?

Det siger næsten sig selv, at Liberal Alliance selvfølgelig ikke kan støtte et forslag, der er gift for danske virksomheder i en krisetid og på samme tid risikerer ikke engang at gøre den store forskel for den danske luftkvalitet. Danmark har brug for vækst for at skabe nye job og komme ud af krisen – ikke en byge af nye skatter og afgifter, der gør det dyrere at være dansker og sværere at skabe job og komme ud af krisen.

Hr. Jonas Dahl for en kort bemærkning.

Jeg har fuld forståelse for, at miljøet ikke betyder så meget for Liberal Alliance – der er vi bare væsentligt forskellige. Men det, der egentlig bringer mig på banen, er den her udtalelse, som ordføreren kom med i forhold til Aalborg Portlands afskedigelser i dag, nemlig at de skulle skyldes NO x -afgiften. Det var det, ordføreren sagde.

Jeg vil bare høre, om ordføreren er villig til at stå på mål for det. Mener ordføreren, at det er på baggrund af NO x -afgifterne, at Aalborg Portland har afskediget medarbejdere i dag?

Ordføreren.

Det var faktisk ikke det, som jeg sagde. Jeg sagde, at Aalborg Portland, som tirsdag morgen afskedigede 22 medarbejdere, varsler flere fyringer, hvis det her sker. Jeg sagde ikke, at de 22 fyringer skete med udgangspunkt i det her.

Men det er faktisk ikke rigtigt, at Liberal Alliance ikke kerer sig om miljøet, som spørgeren også sagde. Det gør vi, men vi er ikke nogle af dem, der vil slå tomme slag i luften. Når vi ved, at 90 pct. af den NO x , som er til stede i Danmark, ifølge Dansk Energi kommer fra udlandet, så må man bare sige, at det er et tomt slag i luften at ville reducere de danske virksomheders NO x -udledning, når de kun er skyld i 10 pct. af de NO x 'er, som er i Danmark.

Hr. Jonas Dahl.

Nu er det sent på aftenen, og derfor skal vi heller ikke stå at fluekneppe om, hvad der er blevet sagt, men jeg vil i hvert fald bare gerne have, at ordføreren bekræfter det, der kom ud på Ritzau her i løbet af dagen. Jeg citerer:

»Ledelsen i Aalborg Portland begrunder fyringerne med, at der skal effektiviseres, og at de forsøger at forbedre konkurrenceevnen. Samtidig understreger ledelsen, at fyringerne ikke har noget med den omstridte NO x -afgift at gøre.«

Jeg synes bare, det er en vigtig pointering, for det fremgik ikke helt klart af ordførerens tale – fred være med det.

Jeg er sådan set helt på det rene med, at der også kommer NO x -udledninger til os fra landene omkring os, og derfor vil jeg egentlig bare gerne høre: Hvad har Liberal Alliance så som bud på at begrænse NO x 'erne, både i Danmark og i udlandet, for ordføreren må vel også anerkende, at nogle bliver nødt til at tage det første skridt, så vi rent faktisk kan bevæge os retning af at få nedbragt NO x -udslippet?

Ordføreren.

Jeg anerkender gerne, at de 22 fyringer, der i dag er blevet gennemført på Aalborg Portland, ikke er begrundet med den forestående NO x -afgift, og jeg har aldrig sagt andet.

Hvad vil Liberal Alliance så gøre? Hvis det er sådan, at forureningen i Danmark er skadelig for mennesker og vi herinde på Christiansborg faktisk kan reducere den udledning, så den ikke skader mennesker, så går vi i Liberal Alliance mere ind for et forbud end for afgifter. Vi synes ikke, at man skal have lov til at gøre skade på andres menneskers helbred og så bare betale sig fra det med en afgift. Så hvis man kunne gøre det, ville vi være åbne over for et forbud, men det er jo ikke tilfældet, når størstedelen af NO x -udledningen i Danmark kommer fra udlandet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere bemærkninger. Så er det hr. Brian Mikkelsen som konservativ ordfører.

Jeg synes, jeg vil tage en lille tur rundt i Danmark, for Danmark er jo ikke en isoleret ø, når vi taler afgifter og produktion. Vi kan starte vores danmarkstur i Hinge ved Aarhus. Der ligger et typisk dansk produktionsfirma, Weber. De producerer Leca og har 100 medarbejdere i Danmark. De skaffer massive indtægter hjem til det danske samfund og betyder meget for lokalsamfundet omkring Aarhus. Den her NO x -afgift vil betyde ekstra omkostninger for Weber ved Aarhus for deres Lecaproduktion på 5 mio. kr. Det er halvdelen af de penge, som de ellers trækker ud til investeringer og udvikling. Og det kan være medvirkende årsag til, at man ikke fastholder den produktion i det danske samfund. Det vil være et tab for lokalsamfundene omkring de to fabrikker, Weber har, og det vil være et tab for samfundet.

Så kan vi tage en rask tur hen over Kattegat til Frederiksværk. Der ligger Dansteel A/S. De er ude i en hård priskonkurrence, de er belastet med andre former for energiafgifter, men NO x -afgiften vil koste dem 5 mio. kr. i en situation, hvor de er udsat for kolossal priskonkurrence. Dansteel i Frederiksværk har 400 ansatte. Det er en stor virksomhed i Nordsjælland, som betyder meget i Frederiksværkområdet, og afgiften kan være det, der kan være med til at tippe læsset.

Vi kan tage en tur over Storebælt til gartnerierne på Fyn, som har 10.000 mennesker ansat, og ifølge 3F kan NO x -afgiften sammen med andre energiafgifter betyde, at en fjerdedel af gartnerierne vil lukke sammen med følgeindusstrien, og 2.500 mennesker vil blive arbejdsløse som følge af energiafgifterne fra regeringens side.

Vi kan stadig væk godt bevæge os lidt rundt på Fyn. Kommunekemi beskæftiger også mange mennesker. Det er så i Nyborg. De vil blive belastet af en afgift på 3 mio. kr. De er også udsat for hård priskonkurrence fra Sverige og fra Tyskland og kan sagtens overveje at flytte produktion til de lande.

Vi kan tage til Dalum Papirfabrik. Vi kan tage til virksomheder i alle dele af udkantsområderne i Danmark, som producerer og udvikler, fordi Danmark – ikke endnu i hvert fald – er blevet en zoologisk have, hvor vi ikke har produktion, hvor vi ikke har udvikling. Og der kan de ekstra skatter og afgifter, som regeringen her lægger op til, og ikke mindst en NO x -afgift, som helt umotiveret bliver kastet hen over virksomheder, som i forvejen har ydet en kæmpeindsats for at bekæmpe udledningen af bl.a. NO x 'er, være med til at vælte læsset.

Hvorfor den her danmarksturné? Jo, fordi det, vi lever af i Danmark – årsagen til, at vi kan holde en så høj profil, også på miljøområdet – er jo, at vi kan finansiere vores miljøindsats, fordi vi stadig væk har virksomheder i Danmark, som kan finansiere det. Det er jo ikke staten, der finansierer det. Det er virksomhederne, som betaler skat, som kan finansiere vores miljøindsats i Danmark. Og hvis de virksomheder flytter ud af Danmark og eksempelvis flytter til Polen, Tjekkiet, Slovakiet, sågar Tyskland, så vil der være fuld damp under kedlerne; man vil producere i lande, hvor der er færre miljørestriktioner, dårligere arbejdsmiljø, dårligere lønninger, samtidig med at man vil tage arbejdskraften og produktionen ud af det danske samfund. Og det er derfor, man skal være meget varsom, når man laver nye skatter og afgifter og kommer med nye opfindelser som f.eks. en ordentlig skalle i form af den NO x -afgift, som regeringen her lægger op til. For det vil alt andet lige koste arbejdspladser, udvikling og produktion i det danske samfund, og så har vi ikke penge til at finansiere eksempelvis en ihærdig og ambitiøs miljøindsats for det danske samfund.

Så derfor vil vores kraftige råd til regeringen være, at man skal tænke sig om: Tænk på arbejdspladserne og udviklingen i det danske samfund og ikke så meget på den høje cigarføring. Tænk mere på, hvordan vi kan fastholde, at der også er et produktionsmiljø i Danmark. Og det bliver vanskeligt, hvis man tillige med NO x -afgiften bliver ved med at komme med nye skatter og afgifter i Danmark så mange gange, som man har gjort.

Så fra Det Konservative Folkepartis side kan vi bestemt ikke støtte det her forslag.

Hr. Thomas Jensen for en kort bemærkning.

Jeg lyttede meget interesseret til den konservative ordførers tale. Vi har tidligere hørt, at Venstre ikke har nogen politik for, hvordan man skal nedbringe udledningen af NO x , hvordan man skal sikre, at luftforureningen her i Danmark bliver mindre, og derfor synes jeg, at det er interessant at få at vide, nu, hvor Det Konservative Folkeparti er blevet sendt ud på siddepladserne helt derude til højre i salen, om De Konservative, når de skal til at formulere en ny politik for at komme tilbage i dansk politik, vil formulere en politik, der viser, at Det Konservative Folkeparti har et klart bud på, hvordan man nedbringer NO x -udledningen, og hvordan man sikrer, at luftforureningen i Danmark bliver meget, meget mindre.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, der skal føres en sort politik, for i modsætning til, hvad andre kollegaer herinde mener, mener jeg, at Danmark også har et ansvar for at føre en grøn politik, for at vores børn ikke får skader af at leve i et forurenet samfund. Men vi har også et ansvar for, at der stadig væk er en produktion i Danmark og finansiering af vores velfærdssamfund. Men der er noget, man glemmer at tage med, når man skal holde den høje cigarføring, og når man ikke har de tætte erhvervsrelationer, som der jo traditionelt har været i f.eks. spørgerens parti, Socialdemokratiet, hvor der har været en forståelse for produktionsmiljøet, og det, man glemmer, er, at hvis de arbejdspladser flyttes ud af Danmark, kan man ikke finansiere en miljøindsats eller en sundhedsindsats i Danmark. Og derfor synes jeg, at spørgeren med interesse skulle læse høringssvarene fra Dansk Metal og 3F, som advarer mod tab af arbejdspladser som følge af det her lovforslag.

Hr. Thomas Jensen.

Jeg deler fuldstændig den konservative ordførers interesse for, at vi skal holde på produktionen i Danmark. Men jeg er også af den grundlæggende holdning, at man skal stille krav til sine medmennesker, og at man også skal stille krav til virksomhederne. Det er sådan, at hvis man bare går og håber på, at virksomhederne af sig selv nedbringer NO x -udledningen, tror jeg ikke, at der sker så meget. Derfor er mit spørgsmål: Nu, hvor den konservative ordfører har fastslået, at han bestemt ikke er sort i sin klimapolitik, må han vel også have en helt konkret klimapolitik, der tager sigte på, hvordan Det Konservative Folkeparti vil nedbringe NO x -udledningen og dermed sikre, at vi får langt mindre med luftforurening fra danske virksomheder? Og den politik kunne jeg rigtig godt tænke mig at høre om her i dag.

Ordføreren.

Vi har empirien i orden, forstået på den måde, at det lykkedes, da vi sad i regering, at nedsætte udledningen af NO x , nedsætte udledningen af andre farlige stoffer og at gøre miljøet bedre i Danmark. Og det lykkedes uden at forringe konkurrenceevnen for danske virksomheder. Det er jo interessant at se, at det godt kan lade sig gøre uden at hæve skatter og afgifter at forbedre miljøindsatsen i det danske samfund. Så det har vi gjort rigtig godt, uden at vi har mistet arbejdspladser i Danmark.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgsmål.

Så er det skatteministeren.

Igen en stor tak for en engageret debat, hvor det er tydeligt, at der er politiske uenigheder og også masser af rum for fortsat konstruktivt udvalgsarbejde. Jeg kan samtidig konstatere, at der er flertal for regeringens forslag, og det kvitterer jeg naturligvis for.

Debatten har, synes jeg, skabt behov for at opklare visse helt grundlæggende ting vedrørende regeringens politik og økonomiske ambitioner. Først og fremmest er regeringens position og klare politik at styrke væksten i Danmark og sikre ny optimisme ved at gennemføre en ansvarlig økonomisk politik, der fremmer beskæftigelse. Dermed også være sagt, at det er en helt vital pointe for regeringens økonomiske politik at skabe nye job og også sikre, at Danmark i fremtiden er et konkurrencedygtigt og stærkt produktionsland. Det er helt afgørende for regeringen at sikre danske arbejdspladser og sikre gode vilkår for dansk erhvervsliv.

Det fører mig til at understrege, at den stigning i NO x -afgiften, som regeringen foreslår, jo ikke har til hensigt at genere dansk erhvervsliv. Årsagen til, at regeringen mener, at det er afgørende vigtigt, at det her forslag bliver vedtaget, er, at vi er nødt til at mindske den skadelige luftforurening, som generer rigtig, rigtig mange danskere og særlig de danskere, som lider af astma og andre luftvejssygdomme. Det er afgørende, at Danmark reducerer sine udledninger af NO x , og der er det også afgørende, at de virksomheder, som har en høj udledning af NO x , påtager sig et ansvar for at reducere udledningerne. Ellers kommer vi ikke luftforureningen til livs, og alternativet til at gennemføre regeringens forslag er at gøre ingenting og dermed acceptere et alt, alt for højt niveau af luftforurening.

Regeringens forslag sikrer en tilskyndelse til, at de mange virksomheder, som faktisk gerne vil og kan gennemføre reduktioner i udledningen af NO x , rent faktisk får det gjort. Hele pointen med forslaget er at fremme en mere miljøvenlig og mindre forureningstung produktion herhjemme. Det er til gavn for miljøet, det er til gavn for luftkvaliteten, og det er baggrunden for regeringens forslag.

Så kan jeg forstå, at oppositionen er utilfreds med, at regeringen faktisk tager dialog seriøst, at vi lytter til erhvervslivet. Det kan jeg naturligvis kun undre mig over, men vil alligevel knytte et par bemærkninger til det. Årsagen til, at regeringen i dag har besluttet at fremme et ændringsforslag til dette forslag, hvormed vi udskyder ikrafttrædelsen af NO x -afgiften, er rent faktisk, at vi tager de parlamentariske processer alvorligt. Vi tager også høringsprocessen alvorligt, og vi tager dialogen med dansk erhvervsliv alvorligt.

Den dialog, som regeringen har haft med mange virksomheder, viser, at virksomhederne rent faktisk ønsker at reducere deres udledninger af NO x . Virksomhederne ønsker at yde et bidrag til, at vi får en renere luft. Det har jeg respekt for, det har regeringen respekt for, og vi har derfor også respekt for det konstruktive synspunkt, som mange virksomheder har fremmet i høringsprocessen, og som vedrører ikrafttrædelsen. Virksomhedernes budskab er, at de har brug for lidt længere tid til at investere i det udstyr, der gør, at de kan reducere deres udledninger og dermed blive mindre ramt af NO x -afgiften. Det har jeg respekt for, det har regeringen respekt for, og derfor har vi i dag offentliggjort, at vi vil stille et ændringsforslag om en senere ikrafttrædelse.

Med de ord vil jeg igen sige tak for debatten. Jeg ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling. Tak for ordet.

Der er tre korte bemærkninger. Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg bemærker, at skatteministeren siger – jeg tror, at jeg fik skrevet det rigtigt ned – at forslaget ikke har til hensigt at genere dansk erhvervsliv. Det kan godt være, at det ikke er hensigten, men det er så i hvert fald konsekvensen af det.

Der må jo være en grund til, at vi får så entydige høringssvar fra dansk erhvervsliv, Dansk Metal og 3F, som er dybt bekymrede for den beskæftigelsesmæssige effekt af det her. Og uanset hvor mange gange skatteministeren og hans ligesindede taler om den samlede finanslov og fremrykkede investeringer, så er det sådan, at det jo nok giver nogle midlertidige arbejdspladser, men en forhøjelse af NO x -afgiften er jo en permanent finansiering og noget, der permanent forringer de her virksomheders konkurrenceevne. Gør det slet ikke indtryk på skatteministeren, at vi står med ufattelig mange helt konkrete eksempler på virksomheder, der med den voldsomme afgiftsstigning føler sig truet på deres levebrød?

Naturligvis gør høringssvarene indtryk på mig, og det gør naturligvis indtryk på mig, når jeg er i dialog med virksomheder og fagforeninger og hører om det. Det er også baggrunden for, at regeringen har truffet beslutning om at fremme et ændringsforslag, hvor vi foreslår en senere ikrafttrædelse af afgiftsstigningen. Det vil give de mange virksomheder, der rent faktisk har et ønske om at mindske udledningerne, mulighed for at foretage de nødvendige investeringer, inden afgiftsstigningen træder i kraft.

Når det er sagt, vil jeg igen understrege, hvad selve formålet med afgiftsstigningen er. Selve formålet med afgiftsstigningen er at sikre, at vi alle sammen får en renere luft at indånde. Det er et helt afgørende tiltag, som er nødvendigt, og som ikke har andet alternativ end at acceptere en alt, alt for forurenet luft.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at effekten bliver, at der kommer en voldsom begrænsning i NO x -udledningen, for der er virksomheder, der vil lukke på grund af det her. Der er virksomheder, der siger: Nu er det for dyrt at producere i Danmark; vi flytter produktionen til andre lande.

Jeg besøgte i går Skamol. Det er en virksomhed på Mors, som også har en afdeling på Fur. De har også en fabrik i Rusland. Jeg kan så oplyse skatteministeren om, at meldingen var, at fremtidige investeringer bliver placeret i Rusland. De bliver ikke placeret på Mors eller på Fur. Det betyder, at det her forslag flytter produktion fra Danmark til Rusland. Det betyder, at der kommer færre arbejdspladser i Danmark. Og uden at være ekspert i de russiske miljøregler har jeg ikke umiddelbart fornemmelsen af, at de er strammere end dem, vi har i Danmark. Så det her forslag vil føre til, at den samlede NO x -udledning vil stige. Til gengæld får vi færre arbejdspladser i Danmark. Og jo, NO x -udledningen vil falde i Danmark, men det skyldes alene en lavere produktion, fordi vi sender arbejdspladser ud af landet.

Hvordan synes skatteministeren, at det harmonerer med de mange flotte formuleringer i regeringsgrundlaget om konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse, når konsekvensen af regeringens politik er det stik modsatte?

Ministeren.

Konsekvenserne af det her forslag vil være, at dygtige danske virksomheder får en tilskyndelse til at reducere deres udledninger af NO x ved at investere i udstyr og ved at optimere produktionsprocesserne. Det er en generel tanke bag regeringens afgiftspolitik, at vi ønsker at fremme en mere hensigtsmæssig produktion, så vi mindsker forureningen og på en lang række andre strækninger også fremmer en energieffektiv produktion. Det er afgørende vigtigt i den ressourceknappe fremtid, vi går i møde.

Samtidig er det igen vigtigt for mig at understrege, at regeringens politik er vækstfremmende og erhvervsvenlig, og at det er magtpåliggende for regeringen at sikre gode rammebetingelser for dansk erhvervsliv og derigennem også sikre danske arbejdspladser.

Hr. Mads Rørvig for en kort bemærkning.

Det nærmer sig Komiske Ali-retorik. Man står fra talerstolen og siger, at man vil skabe ny optimisme i dansk erhvervsliv, at man vil skabe flere arbejdspladser og bedre konkurrencevilkår, og så får vi præsenteret et lovforslag, som simpelt hen skræmmer arbejdspladser ud af landet, og det bekræfter både 3F og Dansk Metal, der har store bekymringer med hensyn til det her lovforslag.

Hvis formålet er at begrænse udledningen af NO x , hvorfor vælger skatteministeren så ikke den svenske model, hvor man vælger at kompensere det provenu, man får ind, til virksomhederne i stedet for bare at fordele det på alle mulige andre lovforslag?

Ministeren.

Som med mange af vore andre forslag tjener det her forslag et dobbeltformål. På den ene side er det en hensigtsmæssig tilskyndelse til en fornuftig adfærdsændring – i det her tilfælde mindre udledning af NO x og dermed en renere luft for os alle sammen – og på den anden side er det et fornuftigt bidrag til de gode og fornuftige ting, som regeringen ønsker at finansiere ansvarligt. Så der er et dobbeltformål med denne afgift som med flere af de andre, vi skal drøfte senere i aften.

Når det er sagt, er jeg da ked af, hvis ordføreren sammenligner mig med Komiske Ali. Det korte af det lange er, at regeringen insisterer på både at sikre gode betingelser for dansk erhvervsliv, sikre danske arbejdspladser og sørge for, at den luft, vi alle sammen indånder, bliver renere. Det mener jeg ikke er komisk, det mener jeg er ambitiøst, men også nødvendigt.

Hr. Mads Rørvig.

Ministeren siger i sit oplæg, at man vil skabe ny optimisme og bedre konkurrencevilkår. Kan ministeren ikke svare på, hvad beskæftigelseseffekten af det her lovforslag isoleret og af finanslovforslaget vil blive? Og kan han eventuelt bekræfte, at finansministeren har ret, når han siger, at finanslovudspillet vil mindske beskæftigelsen med 4.000 personer?

Ministeren.

Jeg kan fuldt ud bekræfte, at regeringens økonomiske politik skaber flere arbejdspladser end den tidligere regerings økonomiske politik – der bliver skabt 10.000 flere arbejdspladser i 2012. Det er klart, at med hensyn til den langsigtede økonomiske politik vil en revideret 2020-plan også sikre øget arbejdsudbud og øget beskæftigelse. Finansministeren har vist også redegjort for, at regeringen er parat til at gennemføre de reformer, der skal til for at sikre, at dansk økonomi fremover er præget af vækst og høj beskæftigelse.

Hr. Brian Mikkelsen for en kort bemærkning.

Ministeren taler om, at det og det skal sikre danske arbejdspladser og et bedre erhvervsklima. I den forbindelse vil jeg godt have en kommentar til høringssvaret fra 3F. 3F skriver i deres høringssvar, at hvis afgiften på NO x m.v. videreføres, vil det for danske gartneriers vedkommende beløbe sig til en udgift på 100 mio. kr. Flere gartnerier vil lukke. Det vil medvirke til en forøgelse af arbejdsløsheden, og med en forøgelse af arbejdsløsheden med f.eks. en fjerdedel af de 10.000 beskæftigede inden for gartnerisektoren og følgeindustrien, altså 2.500 personer, vil det medføre en forøget udgift til understøttelse på i alt 700 mio. kr.

Så det relevante spørgsmål til skatteministeren i en regering støttet af fagbevægelsen vil jo være: Hvad siger skatteministeren til høringssvaret fra 3F, som siger, at alene det her forslag vil betyde 2.500 flere ledige bare inden for gartnerisektoren?

Ministeren.

Jeg siger det samme til det høringssvar, som jeg siger til alle andre høringssvar. Dem tager regeringen meget alvorligt, læser dem grundigt og går i øvrigt også i yderligere dialog med høringsparterne. Det er baggrunden for, at regeringen har besluttet at udskyde ikrafttrædelsen af afgiftsstigningen, således at virksomhederne har mulighed for at investere i det nødvendige udstyr, der skal gøre dem i stand til at reducere deres udledning og dermed mindske afgiftspresset. Det synes vi er en fornuftig model og også en vigtig imødekommelse af store dele af høringssvarene. Samtidig vil jeg også igen benytte lejligheden til at understrege, at hele humlen i regeringens økonomiske politik er at fremme væksten og øge beskæftigelsen, og det vil i særdeleshed 3F's medlemmer også have god gavn af.

Hr. Brian Mikkelsen.

Jeg er ked af at måtte sige det. Det er jo netop 3F-medlemmer, som mister arbejdspladser som følge af regeringens politik på bl.a. det her område. Når 3F siger, at det vil medføre 2.500 flere arbejdsløse alene inden for gartnerisektoren, så vil jeg ikke undlade at nævne, hvad det så kommer til at koste inden for de andre sektorer bare i den her målestok. Så taler vi også om flere tusinde arbejdspladser, hvis man skal følge regnestykket fra 3F's side. Men nok om det.

Ministeren har flere gange sagt, at man udskyder ikrafttrædelsen med ½ år som følge af, at man vil give virksomhederne mulighed for at investere, så de kan undgå NO x -afgiften. Det leder så til to spørgsmål, og det første er: Hvor bliver pengene af? Forventer ministeren at få færre penge ind i NO x -afgift, fordi virksomhederne så kan nå at investere sig ud af det? Det andet spørgsmål er: Hvis man stadig væk forventer at få det samme antal kroner ind, hvor vil virksomhederne så få pengene til at investere fra? For jeg formoder jo, at man vil fastholde NO x -afgiften på det samme antal kroner som før. Så det ene må jo udelukke det andet.

Ministeren.

Regeringen forventer at få et lavere provenu i 2012, når vi kun har, hvad kan man sige, afgiftsstigningens virkning et halvt år, end da vi havde en beregning for et helt år. Det er rigtigt, at den varige provenueffekt er den samme. Det, der er essensen i det ændringsforslag, som regeringen ønsker at stille, er at give de virksomheder, som har en vilje til og et ønske om at reducere udledningerne, en mulighed for at få investeringerne gennemført og klaret, inden afgiften belaster dem. Det giver en vigtig indfasning, og de virksomheder, som har viljen til at reducere NO x -udledningerne, kan på den måde reducere afgiftsstigningen.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet til dette punkt, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)