Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 2. behandling af lovforslag nr. L 30:

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love. (Nedsættelse af grænsen for finansielle aktiver i forbindelse med succession ved overdragelse af aktier og justering af rentefradragsbegrænsningsreglerne).

Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen).

(Fremsættelse 21.11.2011. 1. behandling 29.11.2011. Betænkning 16.12.2011).

Hr. Torsten Schack Pedersen som ordfører for Venstre.

I Venstre støtter vi ikke forslag, der koster arbejdspladser, og det er åbenbart for enhver, at det, som regeringen og Enhedslisten her har kastet sig ud i, er noget, der vil koste danske arbejdspladser.

Familieejede virksomheder har i dag en mulighed for at lave generationsskifte med skattemæssig succession på nogle bestemte vilkår. Dem ønsker regeringen og Enhedslisten at svække, og det vil betyde, at en lang række danske virksomheder vil få det meget, meget svært ved at foretage et generationsskifte. Enten drænes virksomheden fuldstændig for kapital, eller også vælger man at sælge til en kapitalfond, til en udenlandsk investor med den risiko, at en kommende ejer jo noget lettere vil kunne se på muligheden for at flytte en virksomhed fra Danmark til udlandet. Det er et dårligt forslag. Det vil koste danske arbejdspladser, og det er vi imod i Venstre.

Her til anden behandling har Dansk Folkeparti så stillet et ændringsforslag, som mindsker lovforslagets skadelige omfang. Regeringen lægger op til at sænke den såkaldte pengetanksgrænse fra 75 pct. til 25 pct. Det ændringsforslag, som Dansk Folkeparti har stillet, mindsker skaden ved at sætte grænsen ved 50 pct. Det ændringsforslag støtter vi fra Venstres side, for det mindsker skaderne ved forslaget, men vi vil stadig væk være imod lovforslaget i sidste ende.

Det bør vel være sådan her i Folketinget, at det, der er det afgørende, ikke er, hvem man samarbejder med, men hvad man samarbejder om. Det er jeg jo noget spændt på, i forhold til hvordan tingene forlyder lige i øjeblikket, for enten må der nu være et bredt flertal bag ændringsforslaget med de 50 pct., eller også er det ikke et spørgsmål om, hvad man samarbejder om, men hvem man samarbejder med.

Det er afgørende, at vi sørger for, at der er nogle vilkår for at drive virksomhed i Danmark, som er attraktive. Jeg ved godt, at regeringen mener en masse pænt om konkurrenceevne. Det kan man læse i regeringsgrundlaget. Problemet er bare, at hver eneste gang denne regering bliver konkret, går det den gale vej, og så koster det arbejdspladser. Hvad enten det er på grænsehandel, på NO x -afgifter eller på vilkår for virksomheder som her med skærpet beskatning, så koster det arbejdspladser, det koster konkurrenceevne. Det er altså stærkt problematisk, at det eneste, vi kan få fra regeringen, er flotte ord og hensigtserklæringer, men når de skal omsættes til virkelighed, ja, så går det den stik modsatte vej.

Vi kan i Venstre ikke se nogen som helst idé i at gøre det vanskeligere for et sted mellem 40.000 og 60.000 familieejede virksomheder at gennemføre et succesfuldt generationsskifte, der gør, at vi kan fastholde de måske mere end en halv million arbejdspladser i Danmark, som er i risiko for at blive berørt af det her forslag. Det ser man åbenbart let og ubekymret på i regeringen – eller gør man? Vi kan jo forstå, at regeringen og Enhedslisten selv er klar over, at man har kastet sig ud i problemer, og at man nok alligevel er gået for langt, men så ville den optimale løsning jo være at gribe den hjælpende hånd, som Dansk Folkeparti er kommet med, støttet af Venstre, og støtte det ændringsforslag, der ligger på, at grænsen i stedet for kun – og kun skal bestemt i anførselstegn – bliver 50 pct. I Venstre er vi af den klare opfattelse, at grænsen på de 75 pct. er den rigtige. Der er en grund til, at den tidligere regering af to omgange hævede grænsen, i øvrigt tidligere med støtte fra Det Radikale Venstre. Man kan så godt undre sig over Det Radikale Venstres færden med hensyn til dette forslag. Vi havde hævet grænsen for at sikre, at reelle erhvervsvirksomheder – også med lidt på kistebunden – kunne gennemføre et succesfuldt generationsskifte uden at blive drænet for likviditet, uden at hæmme virksomhedernes muligheder for udvikling, og der har bl.a. fra Det Radikale Venstres side tidligere været en forståelse for, at vi skulle forbedre det. Vi må så bare konstatere, at det ikke længere er tilfældet. Det er bekymrende, og det er bekymrende, at man ser så let på de problemer, man vil påføre dansk erhvervsliv.

Vi er blevet forundret over de argumenter, vi har hørt fra regeringens side i debatten og igennem udvalgsspørgsmål, deputationer og samråd om, at virksomhederne kunne investere pengene mere aktivt. Ja, men i Venstre er vi altså af den klare opfattelse, at det nok er virksomhederne, der bedst ved, hvordan de skal investere deres penge. Det er ikke skatteministeren, regeringen og Enhedslisten, der skal gøre sig til dommer over, om en virksomhed bør investere pengene mere aktivt og klogere, end virksomheden selv måtte mene. Der er det da – og særligt som tiderne er i øjeblikket, for jeg tror, at det er i dagens aviser, det fremgår, at hver femte virksomhed har utrolig vanskeligt ved at rejse kapital – tåbeligt og direkte væksthæmmende, at man vil pålægge virksomhederne at foretage investeringer, som virksomhederne ikke umiddelbart mener er attraktive, eller at udlodde virksomhedens kapital i udbytter, for så er der mindre arbejdskapital til virksomheden. Men det er meldingen fra regeringen og Enhedslisten, og det kan vi ikke sige meget pænt om. Vi kan faktisk ikke sige noget pænt om det fra Venstres side.

Vi håber, at det ændringsforslag, som Dansk Folkeparti har stillet, og som vi bakker varmt op om i Venstre, kan nyde fremme, for det vil mindske skadernes omfang af lovforslaget, men i sidste ende vil Venstre stemme imod dette lovforslag.

Tak til ordføreren. Hr. Thomas Jensen som socialdemokratisk ordfører.

Tak. Her ved den her anden behandling vil jeg godt på vegne af regeringspartierne, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti bede om, at vi afbryder behandlingen af lovforslaget og tager det tilbage i udvalget.

Baggrunden for det er, at der her til morgen er blevet indgået en aftale mellem regeringspartierne, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om, at vi splitter lovforslaget op og sørger for at ændre pengetanksgrænsen fra de foreslåede 25 pct. til 50 pct.

Jeg vil godt her fra talerstolen bede om, at vi afbryder behandlingen, og samtidig kvittere Det Konservative Folkeparti for at være gået aktivt ind i at få lavet det her lovforslag til et langt bedre lovforslag. Tak.

Der er nu stillet forslag om, at behandlingen af L 30 standses, og at forslaget henvises til en ny udvalgsbehandling. Forhandlingen om afbrydelse af behandling foregår efter reglerne om korte bemærkninger. Ønsker nogen at udtale sig?

Fru Gitte Lillelund Bech for en kort bemærkning.

Jeg har meget vanskeligt ved at se, hvorfor det er nødvendigt at afbryde andenbehandlingen. Jeg står her med den pressemeddelelse, som skatteministeren har udsendt kl. 9.55. Heraf fremgår det meget klart, at man nu fra regeringens side ønsker at fastsætte pengetanksgrænsen til 50 pct. Det er sådan set også det ændringsforslag, der allerede er stillet her til andenbehandlingen. Det fremgår også meget klart af pressemeddelelsen, at lovforslaget andenbehandles i Folketinget i dag.

Derfor har jeg svært ved at forstå, hvad begrundelsen er for, at man ikke følger det, skatteministeren selv har udsendt kl. 9.55, men at man ønsker at afbryde behandlingen. Jeg har specielt svært at forstå, hvorfor man ikke bare kan stemme for det ændringsforslag i Folketingssalen, som Dansk Folkeparti har stillet.

Hr. Thomas Jensen.

Det er jo sådan, som Venstres ordfører sagde i sin tale, at Venstre kun vil støtte et ændringsforslag, men ikke vil støtte det samlede lovforslag. Jeg synes, at det, der nu er lagt op til, er, at vi får splittet lovforslaget op, sådan at de partier, der støtter en ændring af pengetanksgrænsen, også kan støtte en opsplitning af lovforslaget og dermed stemme for det samlede pengetanksgrænseforslag.

Derfor synes jeg, at det er en ansvarlig måde at gøre det på. De partier, der virkelig har mandater, der arbejder, som Det Konservative Folkeparti har vist ved det her forslag, kan være med til at bære forslaget igennem ved også at stemme for det samlede lovforslag. Det er begrundelsen for, at vi afbryder behandlingen her ved andenbehandlingen.

Fru Gitte Lillelund Bech.

Nu svarede den socialdemokratiske ordfører sådan set ikke på mit spørgsmål, nemlig hvordan kan det være, at det fremgår af skatteministerens pressemeddelelse kl. 9.55, at man ønsker, at grænsen skal være på 50 pct., og at lovforslaget andenbehandles i Folketinget i dag.

Derfor har jeg meget vanskeligt ved at forstå, at vi skal afbryde behandlingen, når skatteministeren helt klart tilkendegiver i sin egen pressemeddelelse, at der er anden behandling i Folketinget i dag. Og når der nu ligger et ændringsforslag, som lige præcis er om de 50 pct. i stedet for det, som regeringen havde foreslået, synes jeg, det er lidt besynderligt at komme i ellevte time og bede om at få afbrudt andenbehandlingen.

Jeg mangler sådan set et svar på, hvorfor Socialdemokratiets ordfører ønsker at afbryde andenbehandlingen, når skatteministeren klart tilkendegiver i sin pressemeddelelse, at der er anden behandling af det her forslag i dag i Folketingssalen.

Hr. Thomas Jensen.

Jeg kan meddele Skatteudvalgets formand, fru Gitte Lillelund Bech, at det bare er en teknisk ting. Vi afbryder behandlingen og genoptager den i morgen. På den måde kan vi også komme til at stemme om de forskellige ændringsforslag, der er stillet af bl.a. Dansk Folkeparti.

Derudover vil jeg sige, hvis fru Gitte Lillelund Bech ikke kan huske det, at det er sådan, at det her lovforslag også består af andet end den her pengetanksgrænse. Der er jo også andre dele i lovforslaget. Derfor er det også formålstjenligt, at vi får delt forslaget op, sådan at de partier, der støtter og virkelig arbejder aktivt for at få ændret pengetanksgrænsen, også kan stemme for det ved andenbehandlingen.

Det er en procedurediskussion, vi har nu.

Jeg har ikke tænkt mig at tage korte bemærkninger fra flere end én fra hvert parti. Hr. Ole Birk Olesen.

Når man er ny i Folketinget, kan man nogle gange opleve ting, man ikke helt forstår. Det, jeg ikke helt forstår her, er, at vi har ændringsforslag til at gøre lovforslag bedre, og der er stillet et ændringsforslag om det her, og de partier, som mener, at det oprindelige lovforslag ikke er godt nok, er velkomne til at stemme for det ændringsforslag – så hvorfor skal det nu tilbage i udvalget, bare for at man man lave nogle politisk-taktiske fiksfakserier? Det er jo det, det handler om.

Må jeg i øvrigt ikke sige, at jeg er meget skuffet over Det Konservative Folkeparti i den her sag. Det Konservative Folkeparti kunne have stemt sammen med resten af den borgerlige opposition her i Folketinget for, at det her ændringsforslag blev vedtaget – også med regeringens stemmer, må vi gå ud fra, for regeringen har været ude at sige, at det oprindelige lovforslag fra regeringen ikke er godt nok. Man har sat grænsen for lavt. Derfor bør Folketinget i dag med Det Konservative Folkeparti finde sammen om at stemme for det her ændringsforslag i stedet for det her pjat, hvor man af taktiske grunde gerne vil have tingene tilbage i udvalget.

Hr. Thomas Jensen.

Der er ikke tale om taktiske grunde. Der er ikke tale om politiske fiksfakserier. Det er simpelt hen ren lovteknik. Vi beder om at få det her lovforslag tilbage i udvalget, sådan at vi kan sørge for, at loven bliver udformet på den rigtige måde. Man laver en opsplitning, sådan at de mandater, der arbejder i Folketinget, kan være med til at stemme for det her forslag.

Hr. Ole Birk Olesen.

Hør her! Det er en del af det arbejdende folkestyre, at man har ændringsforslag. Partier, der arbejder for bedre lovforslag, stemmer for ændringsforslagene. Hvad er det for noget sludder at sige, at partier, der arbejder, bliver nødt til at splitte et lovforslag op? Er ændringsforslag ikke en del af det arbejdende folkestyre? Er det ikke det, vi bruger ændringsforslag til? Hvad er det her for noget fis?

Her må jeg anmode om, at ordvalget ikke gentager sig.

Hr. Thomas Jensen.

Nu er det jo sådan, at det ændringsforslag, der er stillet af Dansk Folkeparti, også kan komme til behandling ved andenbehandlingen i morgen eller overmorgen, eller hvornår det nu er, vi få det sat på dagsordenen. På den her måde sikrer vi os, at de partier, der virkelig står ved deres ord om, at de vil arbejde for at skabe bedre lovgivning her i Folketingssalen, også får mulighed for at udforme lovene, vi skal stemme om her i Folketingssalen, sådan at de partier, der klart vil støtte den her ændring af pengetanksgrænsen, går ind og gør det.

Jeg synes jo, det er en gratis omgang, når Liberal Alliance, Venstre og Dansk Folkeparti vil stemme for en ændring, men ikke vil stemme for det samlede lovforslag. Med den her opsplitning, som vi jo har intentioner om at lave, får Liberal Alliance rent faktisk mulighed for både at støtte ændringen til de 50 pct. og samtidig støtte det samlede lovforslag. Så hvis hr. Ole Birk Olesen og Liberal Alliance virkelig vil stå ved det, som hr. Ole Birk Olesen har sagt heroppefra, så er det da bare med at vente på, at vi får det tilbage i salen, sådan at han kan stemme for det.

Hr. Kristian Thulesen Dahl for en kort bemærkning.

Tak for det, formand. Jeg skal bare kort konstatere, at hvis et flertal ønsker at afbryde behandlingen og få forslaget tilbage i udvalget, kommer forslaget jo det, og så tager vi diskussionen både i udvalget og på et senere tidspunkt her i salen.

Det, jeg tror overrasker mange, er jo den åbenlyse zigzagkurs, der gør, at det nu bliver spændende at se, hvad der så sker i udvalget – og gad vide, hvad der så sker af nyt også i morgen og i overmorgen og sådan noget – for vi har jo at gøre med en udmøntning af en aftale, regeringen har lavet med sit parlamentariske grundlag, Enhedslisten, i en finanslovaftale, som regeringen øjensynlig så ønsker at få lavet om, givet imod Enhedslistens ønske, og så forhandler med andre partier om. Det er en helt særegen parlamentarisk situation, vi har her – en meget spændende parlamentarisk situation, der jo åbner muligheder i forhold til de fremtidige diskussioner her i salen. Så vi vil følge den her sag med meget stor spænding, både når den kommer tilbage til fornyet udvalgsbehandling, hvad et flertal selvfølgelig har ret til at få, og når den viderebehandles her i salen. Gad vide, hvad næste kapitel vil indeholde.

Jeg har ikke noteret flere med korte bemærkninger. Hr. Thomas Jensen for en replik.

Det er helt korrekt, hvad hr. Kristian Thulesen Dahl siger, at hvis der er et flertal for det, kan vi tage det tilbage i udvalget. Det var også det, jeg startede med at sige heroppefra: Det er der mellem regeringspartierne, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti. Der er et flertal her i Folketinget for at tage det tilbage.

Derudover vil jeg også gerne kommentere hr. Kristian Thulesen Dahls bemærkning. Det er jo ikke udtryk for nogen slingrekurs, det her. Det er jo et udtryk for, at regeringen har lyttet til de indsigelser, der er kommet under udvalgsbehandlingen, og er gået ind aktivt og har forhandlet med Det Konservative Folkeparti om at lave en tilpasning af det her lovforslag. Og for at sikre os, at der kan blive en klar aftale om det her – også ved afstemningen om vedtagelsen af det endelige forslag – splitter vi lovforslaget op, sådan at De Konservative kan følge det hele vejen og støtte den her ændring af pengetanksgrænsen til 50 pct.

Det, der jo er det hykleriske, er, at Liberal Alliance og Dansk Folkeparti og Venstre kun vil stemme for et ændringsforslag, men ikke vil stemme for det samlede lovforslag. Nu, hvor vi får det splittet op, får også Dansk Folkeparti jo mulighed for at støtte det ved den endelige vedtagelse af lovforslaget. Det synes jeg er en ærlig måde at lægge lovforslagene frem på her i Folketinget.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Nu skal vi jo gudskelov lige stemme om det først, inden vi som den socialdemokratiske ordfører – på formandens vegne velsagtens, kan jeg forstå – konkluderer, hvad afstemningen bliver. Nej, spøg til side, for vi synes også, som det er blevet sagt, at hvis et flertal ønsker at få det tilbage i udvalget, så har vi ingen problemer med det.

Jeg vil i forhold til den her zigzagkurs sige, at det jo ikke er længere tilbage end sidste fredag, at Enhedslisten udtrykte stor skepsis over for, at skatteministeren gav efter for flere ugers mediepres og åbnede for at lempe den udskældte generationsskifteskat, altså at man i virkeligheden ville lempe en aftale, man havde med sit parlamentariske grundlag om finansloven. Og det blev sagt: Det er ikke vores forslag. Hvis oppositionspartierne ikke vil stemme for det samlede lovforslag, er det jo bare en fribillet.

Nu kan vi så forstå, at man jo ikke skal stemme for det samlede lovforslag, for nu deler man det jo op, så det kommer til at passe ind i krammet. Det er jo en måde at gøre det. Men det gør jo også bare, at det bliver lidt interessant her i Folketingssalen, hvordan regeringen skifter politik fra dag til dag. Altså først mener man noget, man laver en aftale, så fortryder man. Så i fredags, da der blev afgivet betænkning i Skatteudvalget, var man modstander af det igen. I dag er man så igen tilhænger af, at det bliver lavet om. Derfor er det jo spændende nu at se, hvad der kommer til at ske i udvalget, og hvad der kommer til at ske i morgen og i overmorgen, for vi ved jo aldrig, hvad den her regering mener, når morgendagen opstår – om der så er nye boller på suppen, om man vil lave noget andet end det, man har aftalt tidligere. Det går ganske stærkt, og det er jo spændende.

Hr. Thomas Jensen.

Det er jo virkelig spændende, hvad Dansk Folkeparti vil gøre ved andenbehandlingen, for på den måde, som lovforslaget nu bliver splittet op, får Dansk Folkeparti jo mulighed for at støtte ændringen af pengetanksgrænsen og at støtte et samlet lovforslag og på den måde bære lovgivningen hele vejen igennem. Det står i modsætning til den mulighed, der ligger nu, hvis det ikke bliver taget tilbage, for så var det jo en total gratis omgang kun at støtte et ændringsforslag, men ikke at støtte det samlede lovforslag.

Ud over alt det polemiske om, hvem der har en slingrekurs i skattepolitikken, vil jeg sige til hr. Kristian Thulesen Dahl, at jeg nu nok tror, der skulle kigges lidt til en af sidemændene derovre, hr. Lars Løkke Rasmussen, som for ganske kort tid siden, det var den 17. november, var ude at sige, at Venstre var klar til kompromiser. Men i den her sag kan jeg ikke rigtig se, at der er mulighed for at indgå nogen kompromiser med Venstre. Til gengæld har Det Konservative Folkeparti været ærlige og redelige og er gået ud og har sagt, at de rent faktisk godt vil arbejde for det her. Og det er det, der udbygger grundlaget for, at vi også tager det her tilbage i udvalget og sørger for, at det bliver splittet op, sådan at Det Konservative Folkeparti også kan støtte det ved tredje behandling.

Tak. Jeg har ikke noteret flere korte bemærkninger.

Jeg har også forstået – og jeg håber, jeg har forstået det korrekt – at der ikke ønskes afstemning om, at forslaget går tilbage til fornyet udvalgsbehandling. Hvis det er rigtigt forstået, er det vedtaget.

Så er debatten afbrudt, og forslaget er sendt tilbage til fornyet udvalgsbehandling.

(Talen er under udarbejdelse)