Skatteudvalget 2011-12
L 29 Bilag 4
Offentligt
1046950_0001.png
1046950_0002.png
1046950_0003.png
1046950_0004.png
1046950_0005.png
1046950_0006.png
1046950_0007.png
1046950_0008.png
1046950_0009.png
1046950_0010.png
1046950_0011.png
1046950_0012.png
1046950_0013.png
1046950_0014.png
1046950_0015.png
1046950_0016.png
J.nr. 2011-411-0043Dato: 27-11-2011
TilFolketinget - Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema vedrørende lovforslagL 29 - Forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Skattekreditter forforsknings- og udviklingsaktiviteter).
Thor Möger Pedersen/Marianne Sigetty

Organisationer

ATPDanmarks Re-deriforening

Bemærkninger i høringssvar

ATP har ikke bemærkninger til det fremsendtemateriale.Danmarks Rederiforening har ikke umiddelbartbemærkninger til denne høring.

Kommentar til bemærkninger

Dansk Aktio-nærforeningDansk Biotek
Dansk Aktionærforening har ingen bemærknin-ger til lovforslagetRegeringen ønsker at begrænse udnyttelsen afdet skattemæssige underskud samt at fastholdeet loft for fremskudte forskningsfradrag på 5millioner kr.En begrænsning af udnyttelsen af det skatte-mæssige underskud samt et loft for forsknings-fradrag på 5 millioner kr. vil have en negativ ogmåske direkte ødelæggende effekt på de mindrevækstvirksomheder, som har hårdt brug for li-kviditet i de første vanskelige år.DANSK BIOTEK har gennem flere år foreslå-et, at man skulle lade de små videntunge virk-somheder forhåndsafskrive deres forskningsun-derskud i form af en slags lån. Referenceram-men for dette forslag er tilsvarende ordninger iflere vestlige lande som f.eks. Frankrig, Storbri-tannien og USA, hvor man i høj grad har forstå-et, at videnvirksomhederne skal støttes i de før-ste år, så de kan vokse sig store og blive finan-sielt robuste. I Frankrig fx er der som udgangs-punkt ikke er en øvre grænse for fradraget.Begrænsningen i at udnytte under-skud er ikke indeholdt i dette lov-forslag. Forslag herom vil blivefremsat senere. Det kommendeforslag om udnyttelse af under-skud er begrundet i, at Regeringenfinder, at erhvervslivet skal bidra-ge mere til finansieringen af vel-færdssamfundet.Muligheden for udbetaling af skat-tekreditter vil på trods af det fast-satte loft være en begunstigelse iforhold til de gældende regler.En forhøjelse af beløbsgrænsen vilmedføre et provenutab, der ikkekan holdes inden for den økono-miske ramme for ordningen, der erforudsat i forslaget til finanslovsom fremsat.
Dansk Byggeri
Dansk Byggeri takker for muligheden for atsvare på ovennævnte høring.Vi ser os desværre ikke i stand til at udarbejdeet høringssvar indenfor den meget korte frist.
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv finder den ekstremt korte hø-ringsfrist for denne samlede lovpakke fuldstæn-dig uacceptabel. Dels strider denne unødigt kor-te høringsfrist direkte imod formuleringerne omgod regeringsførelse, som optræder på side 76 idet ikke engang to måneder gamle regerings-grundlag.Men dels – og mere alvorligt – indebærer denalt for korte høringsfase betydelig risiko forlovsjusk og andre uklarheder i lovgivningsar-bejdet med alt hvad det måtte indebære af efter-følgende besvær med at rette lovgivning
Forslaget er en del af finanslovenfor 2012 mellem regeringen ogEnhedslisten. Denne aftale erindgået den 20. november, og delovforslag, der udmønter aftalen,er sendt på ekstern høring den 21.november.Høringsfristen er fastsat på bag-grund af en tidspresset proces,hvor det skal sikres, at lovforsla-get, der jo er en del af finanslovs-aftalen for 2012, kan vedtages in-Side 2
og/eller praksis til.Generelle bemærkningerUd fra en overordnet betragtning, finder DanskErhverv, at det indgåede finanslovsforlig inklu-siv tilbagetrækningsreform og fremrykkede in-vesteringer, er udtryk for en ansvarlig økono-misk politik.Vi anerkender også, at der - set i lyset af det be-tydelige budgetunderskud – fokuseres på sam-fundsøkonomiens indtægtsside. Og at også er-hvervslivet skal bidrage i den sammenhæng.
den årsskiftet. Ved fastsættelsen afhøringsfristen er der sket en afvej-ning af en række modsatrettedehensyn, herunder hensynet til hø-ringsparterne, hensynet til at un-dergive høringssvarene en seriøsovervejelse og kommentering iSkatteministeriet og hensynet tilen ordentlig lovproces i Folketin-getDet er derfor med stor tilfredshedog anerkendelse, at Skatteministe-riet– selv under disse krævendevilkår – i høringsprocessen harmodtaget højt kvalificeret inputfra interesseorganisationer, fagligesammenslutninger og andre.
Nærværende lovforslag L29 trækker indlysendei fornuftig retning i forhold til væksten og er-hvervslivets rammebetingelser. Det er et for-slag, som Dansk Erhverv ved mange lejlighederhar promoveret og som også var med i anbefa-lingerne fra den forhenværende regeringsVækstforum.Dansk Erhverv støtter, at både selskaber ogselvstændigt erhvervsdrivende skal have mulig-hed for kontant at få udbetalt skattekreditter,dvs. skatteværdien af underskud, der stammerfra forsknings- og udviklingsaktiviteter. Forsla-get vil styrke de forsknings- og udviklingstungevirksomhederslikviditet i den fase, hvor forsknings- og udvik-lingsaktiviteter endnu ikke har resulteret i ind-tægter for virksomhederne.Dansk Erhverv mener imidlertid, at fokus for degunstige skattekreditter bør bredes mere ud – tilogså at omfatte innovationsaktiviteter. Innova-tive virksomheder er dokumenterbart mere pro-duktive end øvrige gennemsnitlige virksomhe-der.Specifikke bemærkningerMange af de små og mellemstore virksomhederi servicesektoren, som Danmark skal leve af ifremtiden, er mere koncentreret om innovation.De sælger service og har ikke nødvendigvisSide 3
brug for dyrt teknisk udstyr. Der er tale omvirksomheder uden decideret forskningsarbejdemen i høj grad med planlagte innovationsaktivi-teter. Her vil der kunne tilføres kapital til frem-tidens vindere,som ikke lever af forskning, men arbejder tætte-re på markedet. Dermed vil vi opnå flere positi-ve resultater på kortere sigte end igennem delængerevarende forskningsprocesser.Selvom likviditetsudfordringen er til stede hosdenne type virksomheder, er der ikke tale omsamme omkostningsniveau som hos de forsk-ningstunge virksomheder. Dermed vil statensumiddelbare provenutab være væsentligt min-dre for virksomheder med innovationsaktivite-ter.Det er klart, at der vil være en række grænse-dragningsproblematikker mellem den præciserubricering af og definition på forskning og ud-vikling på den ene side og innovation på denanden.I drøftelserne om en skattekreditordning her dertidligere været refereret til anvendelse afOECD’s Frascati-manual om forskning og ud-vikling, hvor i der bruges de tre elementergrundforskning, anvendt forskning og eksperi-mentel udvikling.På samme måde kan man opstille definitionerfor innovationsaktiviteter, eksempelvis med in-spiration fra OECD's Oslo-manual, hvori inno-vation beskrives som ”bevidste aktiviteter påbaggrund af planer eller retningslinjer rettetmod en væsentlig forbedring af virksomhedensprodukter, processer, salg og markedsføring el-ler organisering.”Det er naturligvis afgørende for Dansk Erhverv,at der er tale om bevidste og strategiske innova-tionsaktiviteter på baggrund af planer eller ret-ningslinjer. Der må således ikke herske tvivl, aten udvidelse ikke fører til udvanding af rege-ringens ønske om at fremme vækst og innovati-on – men derimod en klar styrkelse heraf.
I Oslo-manualen skelnes mellemfire former for innovation:Produktinnovation,dvs. udgiftertil introduktionen af nye eller væ-sentligt forbedrede varer eller tje-nesteydelser mv.Procesinnovation,dvs. udgifter tilintroduktionen af nye eller væ-sentligt forbedrede metoder til atproducere eksisterende varer ellertjenesteydelser samt logistik-, le-verings- og distributionsmetodermv.Markedsføringsinnovation,dvs.udgifter til væsentlige ændringer idesignet af en vare eller tjeneste-ydelse, nye markedsføringsstrate-gier og nye prissætningsmetoder,f.eks. rabatter.Organisatorisk innovation,dvs.udgifter til nye forretningsgange,procedurer, metoder til arbejds-pladsens organisering og ændrin-ger i virksomhedens eksterne rela-tioner til andre virksomheder ogoffentlige myndigheder mv.Side 4
En sådan udvidelse vil medføre, atalmindelige udgifter til introdukti-onen af nye forretningsgange, me-toder, systemer, markedsførings-strategier, HR-aktiviteter mv. vilvære omfattet af skattekreditord-ningen.Hvis udgifter til sådanne aktivite-ter inddrages under skattekredit-ordningen, vil den få karakter afen mere generel ordning med ud-betaling af negativ skat for virk-somheders underskud, der stam-mer fra almindelige driftsomkost-ninger, afskrivninger mv.Skatteministeriet har noteret sigsynspunktet, men en sådan ord-ning vil medføre et væsentligtprovenutab, som ikke kan holdesinden for de økonomiske rammerfor ordningen, der er forudsat iforslaget til finanslov som fremsat.Vedr. selve udbetalingen af skattekreditten, an-befaler Dansk Erhverv, at denne – ligesom foreksempelvis momsrefusion - finder sted kvar-talsvis fremfor på årsbasis. Det vil ikke ændrevæsentligt på provenueffekten i løbet af et fi-nansår, blot give en mindre likviditetsmæssigforskydning i virksomhedens favør. For under-skudsgivende vækstvirksomheder er det vigtigtat modtage pengene løbende. Årsbasis er derforuegnet.
Udbetaling af skattekreditter erefter forslaget betinget af, at der erindsendt selvangivelse, hvor der erunderskud, og at udgifterne tilforskning og udvikling er valgtstraksafskrevet efter reglerne i lig-ningslovens § 8 B eller afskriv-ningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Dettevalg træffes først ved selvangivel-sen. Derfor kan beløbet ikke udbe-tales kvartalsvis.
DI
DI mener isoleret set, at et forslag om skatte-kreditter for forsknings- og udviklingsaktivite-ter vil være positivt for virksomheder, særligtfor vækstvirksomheder, der i særligt de første åraf virksomhedens liv har brug for likviditetenog typisk vil køre med underskud. DI havdeimidlertid hellere set, at man havde benyttetpengene på at lette selskabsskatten generelt, dahele Danmarks erhvervsliv har behov for bedrerammevilkår.
En generel nedsættelse af sel-skabsskatten falder udenfor ram-merne af lovforslaget
DI har en enkelt bemærkning af teknisk karak-ter til lovforslaget, det foreslås i § 8 X, stk. 1, 3.pkt., at underskudsbeløbet på 5 mio. kr. skalnedsættes forholdsmæssigt, hvis indkomståreter kortere end 1 år, til det bør bemærkes, at detmå være en forglemmelse, at man ikke vil for-høje beløbet forholdsmæssigt, hvis indkomst-
Selskaber er i vidt omfang selvherre over, om et indkomstår bli-ver kortere eller længere end 12Side 5
året er længere end 1 år. DI vil på den baggrundforeslå, at man formulerer punktummet således:”Udgør indkomståret en kortere eller længereperiode end 12 måneder, beregnes beløbet i for-hold til indkomstårets længde.”
måneder. Der findes derfor kun atvære behov for en regel, der redu-cerer udbetaling af skattekredit forindkomstår, der er kortere end 12måneder.
DVCA
DVCA vil gerne rose regeringen for at indføreen skattekredit til Danmarks vækstiværksættere.En sådan ordning vil skabe bedre konkurrence-vilkår for danske virksomheder i opstartsfasenog mindre højteknologiske virksomheder.Lovforslaget er imidlertid ikke ambitiøst nokset i forhold til eksempelvis England og Frank-rig, hvor Skatteministeren har hentet sin inspi-ration til:

L 29: Forslag til lov om ændring af lignings-

loven (skattekreditter for forsknings- og ud-

viklingsaktiviteter)

En maksimeret årlig udbetaling på kr. 1,25 mil-lion, svarende til 25 % af kr. 5 millioner er forlav, mener DVCA.For virksomheder i opstartsfasen og mindre høj-teknologiske virksomheder vil ordningen sand-synligvis være god. Ordningen vil imidlertidikke være konkurrencedygtig set i forhold tilhøjteknologiske virksomheder, som investererstørre beløb i forskning og udvikling.Når danske og udenlandske virksomheder ståroverfor et valg omkring etablering indenfor EUmed henblik på at drive forsknings- og udvik-lingsvirksomhed er det naturligt de kigger på ogsammenligner skattekreditmulighederne i deforskellige lande. Det indgår som en naturligparameter ved vurderingen. DVCA mener ikke,at ordningen vil være konkurrencedygtig inter-nationalt målt i forhold til England og Frankrig,som tiltrækker store udenlandske investeringer ihøjteknologiske virksomheder.I England har små og mellemstore virksomhe-der mulighed for at:opnå et fradrag på 175% af forsknings-og udviklingsomkostninger i den skat-tepligtige indkomst (hæves til 200% fra1. april 2011 og til 225% fra 1. april2012 når de nye satser er godkendt efterstatsstøttereglerne)Side 6
udgifterne til forskning og udviklingskal overstige GBP 10.000 i løbet af en12 måneders periode. Der kan dogmaksimalt opnås yderligere fradrag påGBP 7,5 millioner pr. forsknings- ogudviklingsprojekt.50% af skatteværdien (28%) af under-skud hidrørende fra forsknings- og ud-viklingsomkostninger (dvs. 14% af175% af forsknings- og udviklingsom-kostninger) kan udbetales kontant fraskattemyndighederne, svarende til24,5% af de faktiske forsknings- og ud-viklingsomkostninger, hvis de ikke kanmodregnes i positiv indkomst samme årunderskud af anden karakter kan tilsva-rende udbetales kontant med 14% afunderskuddet (50% af skatteværdien)den kontante udbetaling er maksimerettil virksomhedens indeholdte skat pålønninger pr. årunderskud der veksles til kontanter for-tabesi England defineres små og mellemsto-re virksomheder som virksomhedermed mindre end 500 ansatte og med en-ten en omsætning under GBP 100 mil-lioner eller en aktivmasse under GBP86 millioner. Opgørelsen foretagessamlet for koncerner. Grænserne er sathøjere end EU Kommissionens anbefa-linger vedrørende definitionen af SMEvirksomheder
I Frankrig har virksomheder mulighed for at:få et ekstrafradrag på 30% af deresforsknings- og udviklingsomkostninger(forsknings- og udviklingsomkostnin-ger mindre end EUR 100 millioner) og5% ekstra fradrag for omkostninger deroverstiger EUR 100 millionerfor selskaber der første gang anmoderom ekstrafradrag gives ekstrafradrag på40% i det første år, 35% i det næste årog 30% i de efterfølgende årekstrafradraget kan enten fratrækkes iden skattepligtige indkomst i efterføl-gende indkomstår eller udbetales kon-Side 7
tant efter 3 årkravet på kontant udbetaling af ekstra-fradraget kan transporteres til en bank
Sammenlignet med England og Frankrig børden foreslåede grænse på kr. 5 millioner børderfor hæves væsentligt, førend skattekredittenmedvirker til at tiltrække og fastholde højtekno-logiske virksomheder og højt kvalificeret ar-bejdskraft og dermed sikrer Danmarks positionsom et attraktivt og førende teknologiland.Regeringen bør overveje at hæve grænsen tileksempelvis kr. 50 millioner og eventuelt mak-simere udbetalingen til den A-skat, som selska-bet har indeholdt og indbetalt til SKAT vedrø-rende selskabets medarbejdere i det pågældendeindkomstår. Hermed kan selskabet ikke opnå engodtgørelse på et større beløb, end selskabet al-lerede har indbetalt til SKAT i det pågældendeindkomstår.For så vidt angår udbetaling skal det anbefalesat dette sker kvartalsvis, ganske som man gørfor moms. Det er der ingen teknisk hindring i,og SKAT har samme kontrolmuligheder. Så-fremt en ekstra sikkerhed ønskes fra SKATsside kunne det evt. suppleres med krav om af-stemning fra 4 kvartaler til årsregnskab. For un-derskudsgivende vækstvirksomheder er det vig-tigt at modtage pengene løbende. Årsbasis eruegnet.
Udgifterne til ordningen skal kun-ne holdes indenfor den økonomi-ske ramme, der er forudsat i for-slaget til finanslov som fremsat.Det giver ikke mulighed for atgennemføre modeller svarende tilEnglands eller Frankrigs eller hæ-ve grundlaget for udbetaling afskattekreditter.
Udbetaling af skattekreditter erefter forslaget betinget af, at der erindsendt selvangivelse, hvor der erunderskud, og at udgifterne tilforskning og udvikling er valgtstraksafskrevet efter reglerne i lig-ningslovens § 8 B eller afskriv-ningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Dettevalg træffes først ved selvangivel-sen. Derfor kan beløbet ikke udbe-tales kvartalsvis.Der er efter de gældende reglerikke noget til hinder for at givetransport i et krav på en endnu ik-ke udbetalt skattekredit, forudsatat betingelserne til en gyldigtransport er opfyldt.
Endvidere bør der kunne åbnes mulighed for attransportere skattekreditten til eksempelvis enbank således, at virksomhederne kan få pengeneud og arbejde i virksomheden tidligere, alterna-tivt bør skattekreditten kunne udbetales senest 3måneder efter indsendelse af selvangivelsen.
Erhvervs- ogSelskabsstyrel-sens Center forKvalitet i Er-hvervsRegule-ring
Forslaget indebærer, at virksomheder der deltager ivirksomhedsordningen under visse betingelser kanfå udbetalt skattekreditter.Virksomheder der ønsker at få udbetalt skattekre-dit, skal anmode told- og skatteforvaltningen her-om.Da der er tale om en frivillig ordning, vil ordnin-gen ikke blive betragtet som en administrativ byr-de, i AMVABmæssig forstand.Det skal desuden bemærkes, at ansøgningen skalSide 8
ske samtidig med, at virksomheden alligevel ud-fylder selvangivelsen, hvilket vil begrænse de ad-ministrative konsekvenser for de pågældende virk-somheder.FSR – DanskeRevisesorer

Generelt

Indledningsvist ønsker FSR at udtrykke tilfredshedmed, at regeringen vil fremme forsknings- og ud-viklingsaktiviteter i danske virksomheder ved atstille forslag, der kan forbedre virksomhederneslikviditet især i etableringsfasen.FSR er enig i, at lovforslaget til dels afhjælper enuhensigtsmæssighed i de eksisterende regler forstraksfradrag i ligningslovens § 8B, stk. 1, og af-skrivningslovens § 6, stk. 1 nr. 3.Samtidig så FSR dog gerne en bredere afgræns-ning af de udgiftstyper for hvilke, der kan søgesom udbetaling af skatteværdien. Ydelser som ek-sempelvis produktionsplanlægning, arbejdsstudier,patent- og licensarbejde samt udvikling af soft-ware, omfattes ifølge bemærkningerne ikke af be-grebet forskning og udvikling. Det vil ikke destomindre være udgiftstyper, som er naturlige at af-holde i forbindelse med forskning og udvikling, ogsom derfor bør være omfattet af godtgørelsesord-ningen.
Udgifterne til ordningen skal kun-ne holdes indenfor den økonomi-ske ramme, der er forudsat i for-slaget til finanslov som fremsat.Det vil derfor ikke være muligt atinddrage udgifter til de anførte ak-tiviteter under ordningen. Derhenvises i øvrigt til kommentarentil Dansk Erhverv.

§ 8 X, stk. 1

Lovforslaget omfatter forsøgs- og forskningsudgif-ter, der kan fradrages efter ligningslovens § 8 B,stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. LL§ 8 B omfatter også udgifter, som er afholdt, førden skattepligtige påbegyndte erhvervet. Udgifter-ne kan dog først fradrages i det indkomstår, hvorerhvervet er påbegyndt.Skatteministeriet bedes bekræfte, at tilsvarende gørsig gældende i forhold til den foreslåede regel, så-ledes at udgifter, der er afholdt før den skatteplig-tige påbegyndte erhvervet, men som efterfølgendefradrages i det indkomstår, hvor den skattepligtigeserhverv påbegyndes, kan danne grundlag for udbe-taling af skatteværdien af underskuddet.
Det kan bekræftes, at såfremt ud-gifterne i overensstemmelse medligningslovens § 8 B straksafskri-ves i det indkomstår, hvori er-hvervet påbegyndes, indgår belø-bet i opgørelsen af grundlaget forberegning af skattekredit for detteår.
Side 9
I tilfælde af, at et selskab ikke får anmodet om ud-betaling af skatteværdien af underskud i år 1, vildet da være muligt at anmode om udbetaling ved-rørende underskuddet i år 1 samtidig med, at deranmodes om udbetaling for år 2, forudsat at samt-lige betingelser for at anvende § 8X er opfyldte ibegge år?
Anmodning om udbetaling afskattekredit skal indgives samtidigmed selvangivelsen.
Såfremt Skatteministeriet ikke mener, dette er til-fældet, vil der i så fald kunne anmodes om genop-tagelse/omvalg efter reglerne i skatteforvaltnings-loven?
Der vil kunne anmodes om genop-tagelse for år 1.
Er det efter Skatteministeriets opfattelse hverkenmuligt med en genoptagelse eller et selvangivel-sesomvalg at anmode om udbetaling af skattekre-dit vedrørende tidligere års skattemæssige under-skud, finder FSR det hensigtsmæssigt, at der ind-føres en særlig hjemmel hertil.Afholdes forsknings- og udviklingsaktiviteter i envirksomhed, der drives eksempelvis i interessent-skabsform bedes Skatteministeriet bekræfte, at deenkelte interessenter i interessentskabet har ret tilat anvende den foreslåede regel i § 8X.Endvidere bedes Skatteministeriet bekræfte, at denenkelte interessent dermed kan anmode om udbe-taling af skatteværdien af underskud på op til 1,25mio.kr., forudsat at 5 mio.kr. af interessentskabetsunderskud kan henføres til denne interessents an-del af virksomheden.Af stk. 1, 3. pkt. følger, at udbetalingen skal redu-ceres, hvis indkomståret udgør mindre end 12 må-neder. Skatteministeriet bedes bekræfte, at beløbettilsvarende skal forøges, såfremt indkomstperio-den, f.eks. på grund af reglerne om delårsopgørel-ser, udgør mere end 12 måneder.
Det kan bekræftes, forudsat at in-teressenterne hvor for sig opfylderbetingelserne for udbetaling afskattekredit.
Det kan bekræftes. Der skal dogeventuelt ske sammenlægning ef-ter § 8 X, stk. 3.
Selskaberne er i vidt omfang selvherre over, om et indkomstår bli-ver kortere eller længere end 12måneder. Der findes derfor kun atvære behov for en regel, der redu-cerer udbetaling af skattekredit foret indkomstår, der er kortere end12 måneder.
I bemærkningerne til den foreslåede § 8 X vises eteksempel, hvor årets udgifter modregnes i åretsindkomst på en sådan måde, at det først er udgifter,som ikke vedrører forskning og udvikling, dermodregnes i årets indkomst, hvorefter udgiftervedrørende forskning og udvikling modregnes.Skatteministeriet bedes bekræfte, at denne række-Side 10
følge altid skal følges sådan, at forsknings- og ud-viklingsomkostninger altid kan relateres til det un-derskud, der kan opgøres for året.Det angives i bemærkningerne til den foreslåede §8 X, stk. 1, at der ikke kan ske udbetaling af skat-tekredit på grundlag af udgifter til anskaffelse afimmaterielle aktiver, der kan fradrages efter af-skrivningslovens § 41. Ifølge ligningslovens § 8,stk. 3 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, in-ventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejen-dom kun fradrages eller afskrives efter lov omskattemæssige afskrivninger m.v. Dvs. stk. 3 næv-ner ikke immaterielle aktiver, der i princippet kanvære omfattet af § 8, stk. 1. Skatteministeriet bedespå baggrund heraf uddybe bemærkningerne vedrø-rende immaterielle aktiver samt overveje, hvorvidtbestemmelsen ikke bør medtage udgifter til an-skaffelse af immaterielle aktiver, der er omfattet afLL § 8 B, stk. 1, med deraf følgende adgang tilfradrag eller afskrivning og dermed også adgangtil udbetaling af skattekredit.
Det kan bekræftes.
Immaterielle aktiver f. eks. i formaf forsknings- og udviklingspro-jekter, der erhverves fra andre erikke omfattet af reglerne. Det hin-drer dog ikke, at f. eks. erhvervel-se af et (mindre) patent mv. somled i en forsknings- eller udvik-lingsaktivitet kan straksafskrivesefter ligningslovens § 8 B.
Skatteministeriet bedes endvidere bekræfte, at be-taling af forsknings- og uviklingsaktiviteter udførtaf andre også giver adgang til udbetaling af enskattekredit.
Det kan bekræftes dog med denbegrænsning, der følger af detovenfor anførte.

§ 8 X, stk. 2

Ifølge den foreslåede bestemmelses stk. 2, vil skat-tekreditten blive udbetalt til administrationsselska-bet for en sambeskatning, som derefter skal stå foren forholdsmæssig fordeling mellem de sambe-skattede selskaber i overensstemmelse med SEL §31, stk. 6.Ud fra eksemplet vist i bemærkningerne til stk. 1bedes Skatteministeriet venligst opstille et eksem-pel, der viser, hvordan opgørelses- og fordelings-principperne anvendes for en sambeskattet kon-cern, der ifølge forslaget er underlagt en fælles be-grænsning på 1,25 mio.kr.Skatteministeriet bedes venligst tilsvarende opstil-le et eksempel, der viser, hvordan et resterendeskattemæssigt underskud fordeles mellem selska-berne efter nedsættelse med den del, der anmodesom skattekredit for. Det angives i bemærkninger-ne, at "Eteventuelt resterende underskud fordelesmellem selskaberne i overensstemmelse med reg-For sambeskattede selskaber hardet ikke betydning for opgørelsenaf grundlaget for beregning afskattekredit hvilket af selskaberne,der har udgifter til forsknings- ogudviklingsaktiviteter, hvis sambe-skatningsindkomsten er negativ ogde øvrige betingelser er opfyldt.
Side 11
lerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 2."
EksempelModerselskab M: 0 mio. kr.Datterselskab A: - 10 mio. kr.Datterselskab B: - 40 mio. kr.Datterselskab C: + 40 mio. kr.Sambeskatningsindkomst:Før skattekredit: - 10 mio. kr.Efter skattekredit: -5 mio. kr.Fordeling af underskud:A: - 1 mio. kr.B: - 4 mio. kr.Fordeling af skattekredit:A: 0,25 mio. kr.B: 1,0 mio. kr.
Hvis eksempelvis to sambeskattede selskaber haret skattemæssigt underskud på hver 100, og der idet ene underskud indgår udviklingsomkostningerpå 50, som der anmodes om skattekredit for, skalrestunderskud på 150 da fordeles forholdsmæssigtmellem de to på basis af de oprindelige underskud,dvs. med 75 til hver, eller skal der foretages en nyopgørelse af det samlede sambeskatningsunder-skud, hvor det ene selskabs underskud alene ind-går med 50. I sidstnævnte tilfælde fordeles reste-rende underskud med 100 til det ene selskab og 50til det andet selskab, som har afholdt udviklings-omkostningerne.
Skatteministeriet bedes oplyse, om ovenståendeprincipper medfører, at fordelingen af det beløb,der udbetales skal ske forholdsmæssigt mellem deselskaber, der har udgifter til forskning og udvik-lingsaktiviteter, eller om selskabernes i sambe-skatningens selv kan fastsætte en fordelingsnøgle?Dette bedes oplyst både i tilfælde, hvor der eksiste-rer minoritetsaktionærer, og i tilfælde hvor alledatterselskaber er ejet 100%.
Der henvises til overstående ek-sempel. Fordelingen skal ske mel-lem de selskaber, der får nedsatderes underskud som følge af skat-tekreditten. Dette udelukker ikke,at selskaberne efterfølgende kanyde skattefri tilskud efter reglernei selskabsskattelovens § 31 D.

§ 8 X stk. 3

Det følger af stk. 4 i den foreslåede bestemmelse,at begrænsningen på 1,25 mio.kr. skal gælde forsamtlige selskaber, som en aktionær kontrollererjf. ligningslovens § 16 H. Hvorvidt det er tilfældet,skal ifølge den foreslåede bestemmelse afgøres påanmodningstidspunktet. Hvis en ny aktionær ind-træder i et selskab, inden selvangivelsen indgives,kan selskabets adgang til at opnå skattekredit blivebegrænset, selvom den pågældende aktionær intethavde med selskabet at gøre på det tidspunkt, hvorudgifterne blev afholdt.Dette forekommer uhensigtsmæssigt, og FSR fo-reslår derfor, at det tilføjes, at begrænsningen kunindtræder, hvis aktionæren har haft kontrol medDer er tale om ét af flere elemen-ter, der skal gøre anvendelsen ogadministrationen af ordningen såSide 12
selskabet i hele det indkomstår, hvor forsknings-og udviklingsomkostningerne er afholdt.
enkel som mulig. Der findes ikkeumiddelbart at være bedre alterna-tiver, der opfylder dette formål.Parterne vil have mulighed for atindrette sig efter reglen.
Stk. 3 må anses som en værnsregel, der beskyttermod etablering af flere selskaber for at opnå en hø-jere samlet udbetaling af skatteværdien for forsk-nings- og udviklingsaktiviteter. Reglen rammerdog også eksempelvis eksisterende familieejedekonstruktioner, der ikke er etableret med detteformål. FSR foreslår derfor, at der indføres en dis- Reglen skal sikre, at mulighedenpensationsmulighed, når strukturen ikke er sat opfor udbetaling skattekreditter ikkefor at opnå en højere udbetaling af skattekreditter. skal være afhængig af, om forsk-nings- og udviklingsaktiviteterneDispensationsmuligheden kunne eksempelvis an-er opdelt på et eller flere kontrol-vendes, når det kan godtgøres, at konstruktionenlerede selskaber mv. Dette gælder,ikke er betinget af opnåelse af skattekreditter.uanset om der er tale om en eksi-Dermed vil alle eksisterende strukturer, der ellerssterende selskabsstruktur, hvorforville komme ind under begrænsningen, kunne fri- der ikke findes at være grundlagtages, idet det er klart, at allerede eksisterendefor en dispensationsordning.strukturer ikke er etableret med henblik på at opnåmest mulig skattekredit.

§ 8 X, stk. 4

Udbetaling af skatteværdien af underskud skal skeved anmodning til SKAT samtidig med indgivelseaf selvangivelsen for det indkomstår, hvori udgif-terne er afholdt.Skatteministeriet bedes venligst uddybe, hvilkekrav SKAT kan og vil stille til de oplysninger ogdet dokumentationsmateriale, der skal medsendestil SKAT for at opnå udbetaling.Virksomhederne skal i form afregnskab og bilagsmateriale kunnedokumentere, at betingelserne forudbetaling af skattekreditter er op-fyldt.Administrationen af ordningen vilbliver tilrettelagt således, at bådehensynet til en smidig administra-tion af ordningen og SKATs udbe-talingskontrol bliver tilstrækkeligttilgodeset.Hvis der skal indgives meget detaljerede oplysnin-ger, er Skatteministeriet da enig i, at det får karak-ter af en skatteansættelse med den følge, at der ik-ke senere kan ske ændringer vedrørende udbeta-lingen?
Der vil ved udbetalingen foreliggeen årsopgørelse. Dette udelukkerikke en efterfølgende genoptagel-se.
Side 13

Til § 8 X, stk. 5

Efter stk. 5 i den foreslåede bestemmelse skal formeget udbetalt skattekredit tilbageopkræves, ogdet tilbagebetalte beløb skal omregnes til under-skud for det pågældende indkomstår. Med hvilkenskatteprocent skal omregningen ske, hvis der imellemtiden er sket en ændring af skatteprocentenift. de 25%, der er anvendt til at opgøre det udbe-talte beløb? I relation til såvel denne bestemmelsesom i relation til stk. 1 kunne det overvejes i stedetat lave en henvisning til selskabsskattelovens § 17,stk. 1.
Omregningen skal ske med denskatteprocent, der er anvendt tilberegning af skattekreditten fordet pågældende indkomstår, såle-des at det fremførselsberettigedeunderskud for dette indkomstårforhøjes med dette beløb.
Skatteministeriet bedes bekræfte, at omregningentil underskud aldrig kan blive nægtet med henvis-ning til, at genoptagelsesfristerne er overskredet.
Det kan bekræftes.
Den nye bestemmelse træder i kraft den 1. ja-nuar 2012 med virkning fra og med indkomst-året 2012. Skatteministeriet bedes bekræfte, atudgifter, der er afholdt fra og med den 2. april2011 indgår i ordningen, når der anvendes etbagud forskudt indkomstår.
Det kan bekræftes.
Håndværksrådet
Håndværksrådet er enige med regeringen i, atder skal skabes vækst i Danmark – i den hen-seende er det vigtigt at give forskning og udvik-ling i erhvervslivet et vitamintilskud. Det kon-krete lovforslag har til formål at styrke særligtsmå virksomheders forskning og udvikling.Som SMV – organisationen bifalder vi fokus påat give små og mellemstore virksomheder et til-trængt løft, men vi så gerne at også innovati-onsaktiviteter blev omfattet af skattekreditord-ningen.Derved sikrer man, at små og mellemstore virk-somheder tilskyndes til at sætte innovation højtpå dagsordenen. Det er der i den grad brug for,hvis virksomhederne også i fremtiden kan gene-rere indtjening.
Udgifterne til ordningen skal kun-ne holdes indenfor den økonomi-ske ramme, der er forudsat i for-slaget til finanslov som fremsat.Det vil derfor ikke være muligt atinddrage innovationsaktiviteterunder ordningen. Der henvises tilkommentaren til Dansk Erhverv.
IT-Branchen
Lovforslaget foreslår at selskaber ogselvstændigt erhvervsdrivende, deranvender virksomhedsordningen, skalhave mulighed for at for at få udbetaltskattekreditter, der stammer fra forsk-nings og udviklingsaktiviteter med optil 1,25 mio. kr. årligt. Med forslagetSide 14
ønsker regeringen at styrke likvidite-ten i særligt små virksomheder.IT-Branchen er tilfreds med det fremsatte lov-forslag. Tal fra Danmarks Statistik viser at 36pct. af erhvervslivets samlede FoU-udgifter giktil it i 2009, hvilket er markant højere sammen-lignet med erhvervets andel af den samlede om-sætning blandt danske virksomheder (5,8 pct. i2009). I alt arbejde 18.600 personer med FoUinden for it i erhvervslivet i 2009. Dermed bi-drager erhvervet i høj grad til den vækst, forsk-ning og udvikling i erhvervslivet som Regerin-gen efterspørger.Små og mellemstore virksomheder ibranchen oplever imidlertid, at de iskyggen af finans- og gældskrisen harsvært ved at skaffe tilstrækkelig kapi-tal og sikre den nødvendige likviditet,på trods af ellers gode, solide og kon-soliderede forretningsmodeller.IT-Branchen vil derfor gerne kvitterefor lovforslagets hensigt om at rækkede små virksomheder, der benytter sigaf virksomhedsordningen, en hjælpen-de hånd med likviditeten, ved mulig-heden for udbetaling af skattekreditter.IT-Branchen opfordrer samtidig til atregeringen finder midler til at sættemaksimumsgrænsen for udbetalingendnu højere end den angivne beløbs-grænse på 1.25 mio. kr. årligt.SRF Skattefag-ligSRF Skattefaglig Forening takker for det mod-tagne materiale og kan i den forbindelse medde-le, at vi med baggrund i den meget korte hø-ringsfrist alene har følgende bemærkninger tildet modtagne lovforslag:Skatteministeriet har noteret sigsynspunktet, men en forhøjelse afgrænsen falder udenfor de øko-nomiske rammer, der er forudsat iforslaget til finanslov som fremsat.
SRF finder, at der bør stilles krav til endirekte oplysning af de underskud, derønskes omfattet af det foreslåede regel-sæt – eksempelvis på selvangivelsernefor de pågældende indkomstår. Hermedsikres muligheden for en entydig identi-fikation af kredsen for anvendelse afregelsættet.
Anmodning om udbetaling afskattekredit skal ske samtidig medindsendelse af selvangivelsen.Ved selvangivelsen skal det skat-temæssige underskud nedsættesmed den del af underskuddet, hvorder vælges udbetaling af skatte-kredit. Administrationen af ord-SRF finder, at der bør stilles krav til op- ningen vil bliver tilrettelagt såle-lysning af beregningen af, hvorledes det des, at både hensynet til en smidigenkelte års underskud, der ønskes om-administration af ordningen ogfattet af det foreslåede regelsæt er op-SKATs udbetalingskontrol bliverSide 15
gjort. Dermed sikres en identifikationog tydelig kvalifikation af de indtægterog udgifter, der har dannet grundlag foropgørelsen af underskuddet. Dette vilisær være relevant for de virksomheder,der også har indtægter og udgifter, derikke kan henføres til den foreslåede § 8X.
tilstrækkeligt tilgodeset.
Side 16