Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af lovforslag nr. L 29:

Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter).

Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen).

(Fremsættelse 21.11.2011).

Forhandlingen er åbnet. Venstres ordfører, hr. Mads Rørvig.

Lad mig starte med lige at læse op af regeringsgrundlaget:

Regeringen vil i tæt samarbejde med Folketinget sikre høj lovkvalitet gennem rimelige høringsfrister, der sikrer, at organisationer og andre høringsparter har ordentlig tid til at gennemgå lovforslag og udarbejde kommentarer, samt at høringssvar og et høringsnotat med ministerens bemærkninger foreligger i god tid forud for førstebehandlingen. Der skal være mulighed for dispensation, så man i særlige tilfælde kan have en meget kort høringsfrist.

Men helt ærligt, vil jeg sige til skatteministeren, det er ikke fair, at høringsparterne har fået så kort tid til at behandle et vigtigt lovforslag. Det gælder både det lovforslag, vi behandler nu, og de øvrige skattelovforslag. Og jeg vil råde skatteministeren til at lytte til sin kollega sundhedsministeren, der siger, at en høringsfrist på tre arbejdsdage er urealistisk og udemokratisk.

Når vi så kigger på lovforslaget, kan vi jo konstatere, at i dagens dagsordenen er der ét lyspunkt ud af et inferno af skatteforhøjelser. Det skyldes måske, at det er den tidligere regerings lovforslag, der går ud på at lave en skattekredit for virksomheder med forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det er positivt, at regeringen med det her forslag vil skabe vækst og udvikling i Danmark ved at give erhvervslivet en sådan vitaminindsprøjtning. Øgede afgifter og øgede skatter er og bliver en væksthæmmer, og her har vi at gøre med det modsatte.

Vi er positive over for at forbedre vækst- og konkurrencevilkårene for virksomheder i Danmark. Økonomisk vækst og udvikling i Danmark forudsætter et erhvervsliv med optimale vilkår for at drive virksomhed. Uden et konkurrencedygtigt erhvervsliv til at skabe vækst, indtægter og arbejdspladser vil der ikke være råd til at drive velfærdsbutikken Danmark. Et konkurrencedygtigt erhvervsliv er forudsætningen for at finansiere og drive det danske velfærdssamfund. Vi skal derfor værne om erhvervslivets rammevilkår for at skabe vækst og udvikling.

Venstre kan støtte dette lovforslag, der giver virksomhederne mulighed for at fradrage forsknings- og udviklingsaktiviteter for op til 5 mio. kr., svarende til 25 pct.

Tak. Der er en ordfører, der gerne vil bede om en kort bemærkning. Det er hr. Frank Aaen, Enhedslisten.

Det er bare et spørgsmål til Venstres skattepolitik. Jeg kan forstå, at man stemmer imod alle de forslag, der i dag skal give indtægter til statskassen, men her vil man altså stemme for et forslag, der koster 300-400 mio. kr., altså en ufinansieret skattelettelse set med Venstres øjne. Er det ikke Venstres skattepolitik i en nøddeskal, at man med glæde vælter penge ud til dem, man godt kan lide, hvorimod man, når det drejer sig om at skaffe penge til velfærd og balance i statsfinanserne, stemmer nej?

Tak. Og værsgo til ordføreren.

Jamen hvis hr. Frank Aaen kigger i det forslag, som den tidligere regering præsenterede, vil han kunne se, at finansieringen bestod af to elementer, dels fra L 12, som vi behandlede her i Folketingssalen i sidste uge, dels som overskud fra det provenu, der var sat af til at minimere iværksætterbeskatningen, men der tillod EU-retten desværre ikke, at vi kunne lempe den, så meget som vi havde sat af til, så overskuddet fra det er blevet brugt til at lempe en anden skat, netop den, vi taler om i dag, plus L 12, hvor vi momsbelægger import af magasiner til Danmark. Så Venstres forslag til finansieringen af det her med 100 mio. kr. med varig virkning er fuldstændig på plads.

Tak. Hr. Frank Aaen for en kort bemærkning, værsgo.

Jamen det er jo ikke 100 mio. kr. – ja, det er det så på meget lang sigt. Så det, der altså er Venstres opfattelse her, er, at man har finansieret det her forslag fuldt ud. Det vil jeg selvfølgelig vende tilbage til i forhold til skatteministeren.

Værsgo til ordføreren.

Det tror jeg hr. Frank Aaen er meget velkommen til.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. John Dyrby Paulsen fra Socialdemokratiet, værsgo.

Tak. Det her forslag er jo også en del af den samlede finanslov. Det har den fordel, at vi for en kort stund i dag så noget, der kunne minde om et smil på en Venstreordførers læber, og det er jo, fordi Venstre foretager den samme øvelse, som de plejer, nemlig kun at se på den ene side af ligningen. De ser ikke på, hvad de skatter og afgifter, der måtte blive opkrævet ved de lovforslag, vi behandler i dag, skal bruges til, bl.a. i forhold til at sætte nye aktiviteter i gang i Danmark, skabe nye job.

Med det her forslag er vi enige – og det er jeg glad for – om det, som jeg i øvrigt synes min kollega fra Venstre gjorde udmærket rede for, nemlig muligheden for, at små virksomheder kan få en likviditetsfordel, når de har omkostninger til forskning og udvikling. Det er sund fornuft, og det er gavnligt for de virksomheder, vi snakker om, og det er jo noget, vi har snakket om tidligere, også i forbindelse med forhandlingerne om specielt de små virksomheder, så derfor er der bare tilbage for mig at sige, at Socialdemokraterne selvfølgelig støtter det her forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen, der har bedt om ordet. Vi går til næste ordfører, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, ordfører for Dansk Folkeparti, værsgo.

Tak. Formålet med det her lovforslag er at give en skattekredit for underskud på grund af udgifter til forskning og udvikling. Det er jo en del af VK-regeringens, den tidligere regerings, finanslovudspil, som betyder, at man kan få skattemæssigt underskud til en værdi af op til 5 mio. kr. udbetalt. I Dansk Folkeparti synes vi grundlæggende, at det er et meget sympatisk forslag. Vi vil gerne understøtte, at virksomheder har mulighed for at forske og udvikle deres produktportefølje. Loven vil bl.a. gøre gavn for nyoprettede virksomheder, som er i en udviklingsfase og dermed har forholdsvis store omkostninger til forskning og udvikling. Tænk f.eks. på bioteknologiske virksomheder. For dem kan det tage en lang årrække, før et produkt bliver færdigudviklet og kan give en indtægt. Her er det naturligvis en fordel at kunne få udbetalt skatteværdien i udviklingsårene og bruge ressourcerne på at fremme en hurtig færdigudvikling.

Der er en enkelt udfordring i forslaget. Der er en risiko for kreativ bogføring, men jeg tænker, vi må se på i udvalgsarbejdet, hvordan det kan imødegås. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at vi har brug for, at der etableres videnstunge virksomheder, som baseres på forskning og nyudvikling. Derfor går Dansk Folkeparti til udvalgsbehandlingen med en positiv indstilling til lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går til den næste ordfører, der er til stede, og det er hr. Jonas Dahl. Nej, så tager vi den radikale først. Jeg beklager.

Den radikale ordfører, hr. Nadeem Farooq. Det er, fordi det pludselig er gået stærkt. Værsgo.

Tak. For Radikale Venstre er det vigtigt at understøtte væksten og udviklingen i det danske erhvervsliv. Det er vigtigt, at dansk erhvervsliv har gode vilkår at operere under, og derfor er Radikale Venstre tilfreds med, at partierne bag finanslovaftalen med dette lovforslag giver virksomhederne en håndsrækning – en tiltrængt håndsrækning. Det vil især gavne nogle af vores mindste virksomheder, og det er godt, at der nu også kommer fokus på dem.

Virksomheder, der investerer i forskning og udvikling, har ofte underskud, og det betyder, at de ofte ikke kan udnytte deres fradrag for investeringer i forskning og udvikling, og det forstærker deres problemer med at skaffe kapital, og der vil være en vis risiko for, at fradrag først senere eller aldrig kan udnyttes. Det mener vi i Radikale Venstre er et problem. Med dette forslag skal selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende have mulighed for at få udbetalt skattekreditter, dvs. værdien af underskud, der hidrører fra forsknings- og udviklingsaktiviteter. Efter forslaget kan selskaber og virksomheder, som er omfattet af virksomhedsskatteordningen, få udbetalt negativ skat, dvs. skattekreditter på 25 pct. af op til 5 mio. kr. årligt af underskud, der stammer fra udgifter til forskning og udvikling. Det vil sige, at der højst kan udbetales et beløb på 1,25 mio. kr. årligt til en virksomhed. En eventuel resterende del af underskud fremføres til modregning i eventuelle fremtidige overskud.

Det var den mere tekniske forklaring. Samlet set mener vi at det trækker i retning af at sikre og understøtte bedre vilkår for de danske virksomheder, og det er vi som bekendt i Radikale Venstre meget glade for, og derfor støtter vi lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er ... Undskyld, hr. Nadeem Farooq, der er en, der har bedt om ordet. Det er hr. Mads Rørvig fra Venstre for en kort bemærkning, værsgo.

Tak for det. Det glæder mig også, at De Radikale kan støtte den tidligere regerings forslag. Jeg skal bare høre, hvad De Radikale vil benytte som finansieringskilde til de 100 mio. kr., som det her forslag koster.

Værsgo til ordføreren.

Som jeg tidligere har fremført, ser vi jo ikke de her lovforslag, når det handler om finansiering, som enkeltdele, men under én hat, og på den måde er det klart, at vi med forhøjelsen af skatter og afgifter kan være med til faktisk at sikre nogle fornuftige tiltag ligesom det her tiltag. Og vi sikrer en reel skattelettelse, når det handler om at afskaffe multimedieskatten, som jo blev indført af den tidligere regering.

Tak til ordføreren. Værsgo til hr. Mads Rørvig.

Tak for det. Så skal jeg bare lige forstå det helt korrekt. Jeg redegjorde for den tidligere VK-regerings finansieringskilde til det her med to elementer, og nu siger den radikale ordfører, at man finansierer det ved hjælp af de skatte- og afgiftsstigninger på 5 mia. kr., som man laver som følge af den finanslovaftale, der er lavet. Jeg skal lige være helt præcis: Er det den tidligere finansiering, som VK-regeringen fremlagde, eller er det finansieringen fra den store kasse med afgiftsstigninger på 5 mia. kr., som finanslovaftalen lægger op til?

Værsgo til ordføreren.

Jeg går ikke her ind i en debat om, hvilke enkeltelementer der finansierer de her gode tiltag. Jeg konstaterer bare, at vi har en samlet ramme på 5 mia. kr. i skatter og afgifter, som så tilvejebringer mulighed for, at vi kan sikre nogle af de her fornuftige tiltag.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet her. Tak til ordføreren. Og så bliver det endelig hr. Jonas Dahls tur som ordfører for SF, værsgo.

Tak for det, tak for ordet. Det her forslag drejer sig som sagt om skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter. Kreditterne støtter forsknings- og udviklingsaktiviteter i virksomheder, og det kommer ikke mindst små og mellemstore virksomheder i opstartsfasen til gode. Det er vi fra SF's side sådan set meget tilfredse med. Det gør det lettere og billigere at finansiere iværksætteri og øge beskæftigelsen i de danske virksomheder, men med forslaget begynder vi også at skabe bedre rammevilkår for virksomhederne, og baggrunden er, at det kan være ganske svært ikke mindst i opstartsfasen med et stort behov for likviditet at starte virksomheder op.

Derfor er det også tilfredsstillende, at vi nu fremsætter et konkret forslag, som rent faktisk øger incitamentet ikke bare til forskning og udvikling, men også giver mulighed for, at små og mellemstore virksomheder kan sætte gang i beskæftigelsen. Iværksættere og små og mellemstore virksomheder har lidt under bankernes stramme kreditvilkår de senere år, og det betyder også, at det er åbenlyst, at virksomhederne har fået vanskeligere ved at investere i nye tiltag, der ellers kunne have betydet vækst. Her kan skattekreditterne sådan set give det ekstra pusterum og måske også give det ekstra rygstød til specielt de små og mellemstore virksomheder.

Fra SF's side er vi sådan set meget tilfredse med, at der nu på det her område bliver skabt nogle bedre rammevilkår for erhvervslivet, ikke mindst i opstarten, og det er også på sin plads at sige, at de virksomheder, som nu kommer til at få de her lettelser, rent faktisk også er de virksomheder, der sandsynligvis vil skabe arbejdspladser i fremtiden. Med de ord kan jeg sige, at vi fra SF's side støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Frank Aaen fra Enhedslisten.

Bare lige for at vende tilbage til det intermezzo, vi havde før om finansieringen af forslaget, vil jeg sige, at jeg ikke er sikker på, jeg helt fangede, hvad det var, Venstres ordfører lagde frem. Det er korrekt, at L 12 giver ca. 55 mio. kr. i nettoprovenu, og det giver selvfølgelig cirka halvdelen af, hvad det her forslag koster. Så fangede jeg ikke lige helt det andet element, men det kan jeg vel eventuelt i anden omgang få at vide hvordan er.

Nu kan jeg ikke lige se Venstres ordfører i salen, så jeg spørger lidt generelt. Jeg vil sige det på den måde, at jeg går ud fra, at hvis Venstre stemmer for det her forslag, stemmer de også for de indtægter, der skal sikre finansieringen af forslaget. Sådan forstod jeg svaret. Så det er bare det her til en indledning, og så må vi i udvalgsarbejdet vende tilbage for at høre, om Venstre vil stemme for det, det koster, eller bare vil tage en fribillet eller en halv fribillet.

Så vil jeg bare sige, at Enhedslisten ikke har noget imod at støtte små og mellemstore virksomheder i at kunne udvikle sig, men vi har bare det princip, at vi, når vi går ind for den slags forslag, også vil have hånd i hanke med, hvad pengene bliver brugt til, og være sikre på, at de bliver brugt til det, de er blevet bevilget til, og ikke bare er et tagselvbord. Derfor vil vi under udvalgsarbejdet arbejde på, at vi får noget sikkerhed for, både hvad pengene kan bruges til, og hvordan der er kontrol med, at de bliver brugt efter formålet. Så vi vender tilbage med, hvad vi endelig vil stemme til forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går til den næste ordfører i rækken, der er til stede, og det er hr. Brian Mikkelsen fra Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Så har vi dagens eneste smil for den konservative ordførers vedkommende. Det er nemlig et godt forslag, som jeg selv arbejdede med som økonomi- og erhvervsminister, og som den tidligere regering arbejdede meget ihærdigt med. Forslaget er rigtigt i sin form. Forslaget er også godt komponeret, og jeg tror også, at det vil ramme rigtigt i forhold til de små og mellemstore virksomheder, som vi vil sikre incitamentet til at investere i forskning og udvikling. Vi ved, at mange af de små og mellemstore virksomheder arbejder under hårde vilkår og med dårlige regnskaber og dårlige fremtidsudsigter de næste par år. Derfor vil det her forslag, hvorefter man kan få udbetalt skatteværdien svarende til 25 pct. af underskud, som stammer fra forskning og udvikling, givetvis være med til at understøtte, at små og mellemstore virksomheder vil forske og udvikle noget mere. Så det er et godt forslag, som Det Konservative Folkeparti kan støtte.

Der er en kort bemærkning fra hr. Thomas Jensen fra Socialdemokraterne, værsgo.

Det er jo dejligt, at Det Konservative Folkeparti kan støtte forslaget. Men jeg hørte også, at ordføreren sagde, at det var det eneste, der kunne bringe et smil frem i dag. Derfor vil jeg høre, om ordføreren ikke synes, at det er et positivt tiltag, at vi senere i dag i et lovforslag f.eks. afskaffer multimedieskatten.

Værsgo til ordføreren.

Ikke i forhold til den finansiering, som betyder, at vi kommer til at miste arbejdspladser og konkurrenceevne i det danske samfund, ved at man laver en hårdere beskatning af de danske virksomheder. Alt andet lige er bundlinjen for de syv lovforslag, som vi diskuterer i dag, at vi mister rigtig mange arbejdspladser i Danmark, at vi mister meget konkurrenceevne, og at vi er på en helt forkert kurs i forhold til de udfordringer, Danmark står over for med den internationale krise, der er.

Derfor er det en ærgerlig dag for dansk erhvervsliv og også for det danske samfund, at de forslag kommer her i dag, og der kommer en regning, der skal betales, ærgerlig nok, for jeg troede, at regeringen var lidt mere erhvervsvenlig, men det er den så ikke. Men det må vi så stille regeringen til ansvar for.

Hr. Thomas Jensen, Socialdemokraterne.

Nu skal vi lige om lidt behandle L 31. Men det er beklageligt, når Det Konservative Folkeparti først var ude at sige, at det var en rigtig fornuftig idé at afskaffe multimedieskatten – det var hr. Mike Legarth, der var ude at sige det – at den konservative skatteordfører så står her og ikke vil være med til at afskaffe alt det administrative bøvl og alle de forhindringer, der bliver lagt for, at almindelige lønmodtagere kan få en god balance mellem arbejds- og familieliv. Men o.k., det kan selvfølgelig også være et konservativt standpunkt, og det tager jeg til efterretning. Tak.

Værsgo til ordføreren.

Vi skal nok tage den debat, når den kommer. Jeg synes personligt selv, at multimedieskatten er en tåbelighed. Den måde, man så har konstrueret det på fra regeringens side, virker ikke særlig gennemtænkt. Det vil for de fleste familier være sådan nogenlunde status quo, fordi man kommer til at blive beskattet af fri telefon. Det, der er den helt store udfordring med det forslag, er finansieringen af det. Men ideen om at afskaffe multimedieskatten er god, og den støtter vi som princip.

Tak til ordføreren. Vi har en ordfører til, og det er hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance, værsgo.

Tak. Der skal ikke herske nogen som helst tvivl om, at Liberal Alliance er partiet for iværksætterne i Danmark. Vi ønsker at skabe de bedst mulige vilkår for, at det kan betale sig at tage den risiko, det er at starte egen virksomhed. Vi ønsker, at der skal være rig mulighed for at søge kapital til investeringer alle vegne. Derfor foreslår vi iværksætterskatten afskaffet. Derfor foreslår vi selskabsskatten halveret. Derfor foreslår vi bedre rammevilkår for dansk erhvervsliv i det hele taget, så det kan betale sig at investere i ny erhvervsvirksomhed i Danmark i stedet for i udlandet. Men vi går ikke ind for statsstøtte til virksomheder. Vi går ikke ind for erhvervsstøtte. Vi vil tværtimod mindske erhvervsstøtten i Danmark. Vi foreslår, at 10 mia. kr. ud af de 25 mia. kr., der gives i erhvervsstøtte i Danmark, fjernes og bruges på skattelettelser.

Så vi vil heller ikke være med til at indføre ny erhvervsstøtte, og dette er en ny erhvervsstøtte. Det er en besynderlighed at kalde det en skattekredit. Det handler om, at man får nogle penge udbetalt af det offentlige – penge, som er opkrævet i skat hos borgerne – og de penge får man så til at drive sin erhvervsvirksomhed for. Så håber regeringen på, at det senere hen giver et eller andet afkast, f.eks. i form af en virksomhed, der kommer op at stå, men det kan lige så godt være, at pengene går til nogle af de mange virksomheder, som forsøger en opstart, men som mislykkes med det. Derfor er pengene tabt for evigt, og skatteyderne har finansieret en fallit. Når der er afsat 100 mio. kr. årligt i varig udgift til det her, er det vel, fordi man regner med at tabe penge på det. Ud over det frygter vi, at ordningen indbyder til spekulation, at man meget kreativt får udgifter i sit regnskab til at se ud, som om de er til forskning og udvikling, mens det i virkeligheden måske er til noget lidt andet.

Derfor støtter vi ikke det her lovforslag.

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren, værsgo.

Mange tak. Også tak for en god og konstruktiv debat. Jeg er glad for at kunne konstatere, at der bredt i Folketinget er opbakning til lovforslaget.

Jeg tror, det er vigtigt, at vi fremover kan give små og mellemstore virksomheder en hjælpende hånd i arbejdet med at fremme forskning og udvikling. Med hensyn til nogle af de bekymringer, der er kommet til udtryk, er det klart, at SKAT vil prioritere kontrol af misbrug af ordningen. Der er også afsat ti årsværk hertil.

Der er ikke flere bemærkninger. Vi siger tak til skatteministeren.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.