Høringsfristen er fastsat påbaggrund af en tidspresset pro-ces, hvor det skal sikres, at lov-forslaget, der jo er en del af fi-At gennemgå så kompliceret lov- nanslovsaftalen for 2012, kangivning på forsvar lig vis er med vedtages inden årsskiftet. Vedden angivne frist ikke mulig.fastsættelsen af høringsfristener der sket en afvejning af enAC vil derfor på det kraftigsterække modsatrettede hensyn,opfordre den nuværende regering herunder hensynet til hørings-til fremover at tilrettelægge hø-parterne, hensynet til at under-ringer, så der er reel mulighed for give høringssvarene en seriøssagligt at kommentere på indhol- overvejelse og kommentering idet. AC deltager meget gerne i et Skatteministeriet og hensynetsådant arbejde og vil fortsat på-til en ordentlig lovproces i Fol-skønne at blive inddraget på deketinget.områder, hvor AC har interesserog viden at bidrage med.Det er derfor med stor tilfreds-hed og anerkendelse, at Skat-teministeriet– selv under dissekrævende vilkår – i høringspro-cessen har modtaget højt kvali-ficeret input fra interesseorga-nisationer, faglige sammenslut-ninger og andre.ATP har ingen bemærkninger.CKR har ingen bemærkninger.DAF tager til efterretning, at af-kast i pensionsdepoter skal be-skattes brutto på samme mådesom frie midler, og at loftet forindbetalinger til ratepension ogophørende alderspension m.v.nedsættes.Side 2

Lovforslaget medfører, at forbru-gerne fremover ikke vil have fra-dragsret for de forvaltningsom-kostninger som pengeinstitutterog forsikringsselskaber opkræ-ver. I et velfungerende og gen-nemsigtigt marked skulle dettemedvirke til, at forbrugerne blevmere omkostningsbevidste.DAF forventer, at både Konkur-rence- og Forbrugertilsynet ogFinanstilsynet vil medvirke til atsikre, at forbrugerne får klar in-formation fra de finansielle virk-somheder om hvilke omkostnin-ger de pålægges, da det kan væremeget vanskeligt for forbrugerneat få et klart billede af, hvilkeomkostninger de forskellige fi-nansielle virksomheder beregnersig.Dansk Erhverv (DE)DE finder den ekstremt korte hø-ringsfrist for denne samlede lov-pakke fuldstændiguacceptabel. Dels strider denneunødigt korte høringsfrist direkteimod formuleringerne om godregeringsførelse, som optræderpå side 76 i det ikke engang tomåneder gamle regeringsgrund-lag.Men dels – og mere alvorligt –indebærer den alt for korte hø-ringsfase betydelig risiko for lov-sjusk og andre uklarheder i lov-givningsarbejdet med alt hvaddet måtte indebære af efterføl-gendebesvær med at rette lovgivningog/eller praksis til.Generelle bemærkningerOverordnet finder DE, at det ind-gåede finanslovsforlig inklusivtilbagetrækningsreform og frem-rykkede investeringer, er udtrykfor en ansvarlig økonomisk poli-tik. DE anerkender også, at der–set i lyset af det betydelige bud-getunderskud – fokuseres påsamfundsøkonomiens indtægts-Side 3

side. Og at også erhvervslivetskal bidrage i den sammenhæng.Når det er sagt, er der imidlertidområder, som er mere velegnedetil at generere nye indtægterend andre. Nærværende forslagom at nedsætte loftet for indbeta-ling til ratepensioner hører - imodsætning til eksempelvis devoldsomme stigninger i punktaf-gifterne på grænsehandelsføl-somme varer - til blandt de mere”spiselige” forslag, der tilmediflg. Skatteministeriet indbringeret ganske betydeligt provenu påhele 1,9 mia. kr. årligt.For DE er det en ufravigelig be-tingelse for accepten af denne delaf lovforslaget, at 1)livrenter efterlades uberørt, 2)den for selvstændigt erhvervsdri-vende afgørende vigtige ophørs-pensionsordning fastholdes, 3) at30 pct. overgangsreglen for selv-stændige erhvervsdrivende fast-holdes frem til 2015 og 4) eksi-sterende kollektive overenskom-ster ikke berøres før disses udløb.Specifikke bemærkninger:Afskaffelsen af fradragsretten vilefter DE’s vurdering forvridekonkurrencen melleminvestering i veletablerede børs-noterede selskaber og små ogmellemstore virksomheder tilSMV´ernes ulempe. Fradragsret-tens indførelse i 2000 blev såle-des netop indført som tilskyndel-se til at investere i små og mel-lemstore virksomheder. Investe-ringer, der typisk er mere usikreog omkostningskrævende end in-vesteringer i veletablerede børs-noterede selskaber.Danmark har mere end nogen-sinde brug for at understøtte in-vestering af risikovillig kapital ismå og mellemstore virksomhe-der. Men med denne del af L 28er det DE’s vurdering, atSide 4

pensionssektoren indirekte ani-meres til at foretage passive in-vesteringer, der ikke er forbundetmed formueforvaltningsomkost-ninger af betydning - frem for atinvesteringer i unoterede virk-somheder. Og dermed et skridt iden helt forkerte retning, der til-med kommer på et meget uhel-digt tidspunkt for dansk er-hvervsliv. DE henstiller derfortil, at begrænsningen af fradragfor formueforvaltningsomkost-ninger ikke gennemføres.For at imødegå fremtidige af-grænsningsproblemer m.v. fore-slår DE i øvrigt under alle om-stændigheder, at ”formueforvalt-ningsomkostninger” i lovtekstendefineres nærmere.DE har derudover ingen yderlige-re bemærkninger til lovforslaget.Indledende bemærkningerDA finder det dybt problematisk,at lovforslaget sendes i høringmed en høringsfrist på tre dage.En så kort høringsfrist medvirkerikke til at sikre den fornødnelovkvalitet, idet høringsparterneikke får den fornødne tid til at fo-retage en grundig gennemgang aflovforslaget og udarbejde kom-mentarer hertil. En så kort hø-ringsfrist er heller ikke i overens-stemmelse med den gode rege-ringsførelse, som regeringen harbekendt sig til i regeringsgrund-laget.2. Lovforslaget § 1 – ændringeraf pensionsafkastbeskatnings-lovenForslaget om at fjerne adgangentil at fradrage formueforvalt-ningsomkostninger medfører, atbeskatning af pensionsopsparingfjerner sig fra princippet om, atkun nettoindtægter og nettoge-vinster skal danne grundlag forbeskatning. Dette er et principieltspørgsmål, som slet ikke berøresi lovforslaget.Der henvises til kommentarentil Danske Revisorer – FSR ne-denfor.

Af konkret betydning er metodentil afskaffelse af fradraget forformueforvaltningsudgifter. Efterforslaget skal beskatningsgrund-laget i pensionsinstituttet forhø-jes med en forholdsmæssig del afomkostningerne i den underlig-gende enhed.Hvis et pensionsinstitut omfattetaf pensionsafkastbeskatningslo-vens § 14, stk. 1, investerer gen-nem en skattetransparent enhed,vil det kunne give anledning tilproblemer for pensionsinstituttetat få opgjort og dokumenteretden underliggende enheds om-kostningsstruktur, især hvis en-heden er beliggende i udlandet,navnlig uden for EU.Det må antages, at det i en rækketilfælde vil være forbundet medstore problemer for sådanne dan-ske pensionsinstitutter at frem-skaffe og dokumentere det sam-lede omfang af formueforvalt-ningsomkostninger afholdt i så-danne udenlandske, skattetrans-parente enheder. De danske pen-sionsinstitutter vil derfor skulletillægge en forholdsmæssig del afdisse enheders samlede formue-forvaltningsomkostninger, hvil-ket formentlig kun vil kunne fo-retages skønsmæssigt ved ansæt-telsen af beskatningsgrundlaget.Efter DA’s opfattelse vil det der-for være hensigtsmæssigt, atSkatteministeriets i forbindelsemed lovforslagets behandling til-kendegiver, hvordan og på hvil-ket grundlag et sådant skøn skaludøves.3. Lovforslagets § 2 – ændrin-ger af pensionsbeskatningslo-venDA bemærker, at det af lovfors-lagets bemærkninger fremgår, atreduktionen af fradragsloftet eren fremrykning af fremtidigeskattebetalinger, og at denne re-

duktion giver et incitament til atreducere den pensionsopsparing,der i dag bliver beskattet på ud-betalingstidspunktet. Med andreord forventes det, at forslaget vilmedføre en reduktion af densamlede pensionsopsparing, idetdet ikke forventes, at hele diffe-rencebeløbet i stedet vil bliveindbetalt til pensionsordningermed løbende, livsbetingede udbe-talinger. Selv om dette umiddel-bart kan medføre et større for-brug her og nu, er ændringen dogen svækkelse af det udtalte ønskeom at sikre tilstrækkelige pensio-ner for flere personer med enforventet længere levetid i frem-tiden.Som brancheorganisation for ad-vokatvirksomheder, der dels be-skæftiger højtuddannede vi-densmedarbejdere, dels kan væreorganiseret både i selskabsformog som personligt drevne virk-somheder, skal Danske Advoka-ter bemærke, at en yderligere re-duktion af fradragsloftet læggervisse begrænsninger på fleksibili-teten i pensionsopsparingen forejerne af advokatvirksomheder-ne, idet behovet for at foretageindskud og størrelsen heraf vilkunne variere over årene.

af øgede indbetalinger til andretyper af pensionsordninger(primært livsvarig alderspensi-on) eller bestå i øget fri opspa-ring.Loftet over pensionsindbetalin-ger er en fremrykning af frem-tidige skattebetalinger, idetskatteindtægterne vil være til-svarende mindre, når de laverepensioner senere udbetales.Denne fremrykning bidragerikke til et varigt merprovenu.Det varige merprovenu skyldesderimod omlægningen af op-sparing fra pensionsindbetalin-ger til opsparing i frie midler,som beskattes hårdere end pen-sionsafkast.Ved en persons beslutning omat foretage pensionsopsparinger et af de helt centrale motiveret generelt ønske om at udjæv-ne forbrugsmuligheder over etlivsforløb. Dette skyldes, at defleste mennesker også som æl-dre ønsker en levestandard pået vist niveau.Grundlæggende gør opsparingdet muligt at udskyde forbrugfra i dag til fremtiden, ligesomlåntagning gør det muligt atfremrykke forbrug fra fremti-den til i dag. Alle former foropsparing er således en afvej-ning mellem forbrug i dag ogforbrug i fremtiden.På lige fod med anden opspa-ring vil rammevilkårene forpensionsopsparing også havebetydning for omfanget af densamlede pensionsopsparing.De forskellige typer af pensi-onsordninger har forskelligekarakteristika og dækker der-med forskellige behov.Den enkelte pensionsopsparermå antages at have forskelligeSide 7

præferencer om livsvarig egen-forsørgelse, egenforsørgelse iden første del af alderdommeneller en kombination heraf –eventuelt suppleret af engangs-udbetalinger i form af kapital-pension.Den enkelte pensionsopsparer-vil i den forbindelse også skulletage stilling til, i hvilket om-fang de efterladte skal sikres, ihvilken forbindelse de forskel-lige pensionsprodukter igendækker forskellige behov. Ef-terspørgslen efter de forskelligeprodukter vil i sidste ende værebestemt af disse forskelligepræferencer hos hver enkeltpensionsopsparer.I øvrigt kan DA af retssikker-hedsmæssige årsager tilslutte sigden fleksible indfasning af be-løbsgrænsen i lovforslagets § 2 iforhold til pensionsaftaler indar-bejdet i kollektive overenskom-ster, jf. herved lovforslagets § 4,stk. 4. Det må imidlertid antages,at der er et fuldstændigt tilsva-rende behov for at indrømme in-dividuelle aftaler på arbejdsmar-kedet samme fleksibilitet. Dettekunne f.eks. være styret af ansæt-telsesrettens almindelige opsigel-sesfrister, som typisk vil findeanvendelse ved væsentlige æn-dringer af det individuelt aftalteansættelsesgrundlag.Forslag om afskaffelse af fra-drag for formueforvaltnings-omkostninger – ændringer ipensionsafkastbeskatningslo-venFSR bemærker, at forslaget førertil en bruttobeskatning, som er etbrud med de generelle principperi dansk skatteret om, at der vedopgørelsen af den skattepligtigeindkomst skal være adgang til atfratrække de omkostninger, dermedgår til at generere indkom-sten. I yderste konsekvens kanforslaget medføre, at pensions-Der henvises til kommentarentil DI nedenfor.

kunder i visse år kan opleve ikkeat få noget afkast samtidigt med,at de skal betale skat af de om-kostninger, som de har betalt.Vi kan i denne forbindelse ikkese nogen grund til, at pensions-opsparingen skal underkastes etandet beskatningsprincip end detalmindeligt gældende princip istatsskatteloven om, at der kunsker beskatning af nettoindtje-ningen.Der ses med henvisning til lov-bemærkningerne ikke at værenogen ”skattesubsidiering” i, atder er fradrag for de omkostnin-ger, der er afholdt for at erhverveden pågældende investeringsind-komst, og at skattegrundlagetsvarer til den faktiske indtjeningfra investeringen.Der henvises til kommentarenSamtidig må det antages, at af-til Forsikring & Pension neden-skaffelsen af fradragsretten vilfor.forvride konkurrencen melleminvestering i veletablerede børs-noterede selskaber og små ogmellemstore virksomheder til desmå og mellemstore virksomhe-ders ulempe, da det (som frem-hævet i forbindelse med fradrags-rettens indførelse i 2000 (L71 –FT 00/01):"[…]typisk [er] forbundet medstørre omkostninger at udvælgeog overvåge de små og mellem-store virksomheder, der kan for-ventes at give et tilfredsstillendeafkast, og afkastkravet til de småog mellemstore virksomhederbliver derfor også større."I 2000 skulle fradragsrettenmodvirke, at den dengang indfør-te forhøjelse af beskatningen afaktieafkast fra 5 til 15 pct. med-førte færre eller mindre investe-ringer i små og mellemstore virk-somheder som følge af et stigen-de afkastkrav før skat. Omtrentsamme begrundelse anvendtes iSide 9

forbindelse med indførelsen afnettoprincippet i 2005 (L 18 – FT05/06).Selv med den af skatteministerenønskede "positive afsmittendeeffekt" i form af øget omkost-ningsbevidsthed i pensionsbran-chen, vil investeringer i små ogmellemstore virksomheder kræveen højere grad af fokus og der-med omkostninger end investe-ringer i børsnoterede selskaber.For så vidt angår bemærkninger-ne i lovforslaget om at fremmeincitamentet til at holde formue-forvaltningsomkostningerne nedebemærkes derudover, at realisati-on af høje afkast ofte indebærerhøjere omkostninger til eksterneformueforvaltere, da disse sæd-vanligvis honoreres efter størrel-sen af afkastet.FSR må endvidere konstatere, atforslaget overordnet medføreryderligere omkostninger for pen-sionsinstitutterne og pensionsop-sparerne, ligesom forslaget med-fører betydelige administrativeproblemer med at få de nødven-dige oplysninger fra ”funds offunds” investeringer tilligemedusikkerhed om kvalifikationerm.v. Det er i det hele taget sværtat se, hvordan den øgede admini-strative byrde for pensionsinsti-tutter, hvis samtlige administrati-onsomkostninger først skal til-lægges og siden delvist fratræk-kes, kan have positiv effekt påomkostningseffektiviteten oghermed de pensionsberettigedesfremtidige pension.Specielt om begrebet formue-forvaltningsomkostningerEfter lovforslaget skal pensions-institutterne ikke længere havefradrag for ”formueforvaltnings-omkostninger”, uden at begrebeter nærmere fastlagt i lovteksten.For at imødegå fremtidige af-

grænsningsproblemer m.v. fore-slår FSR, at formueforvaltnings-omkostninger i lovteksten fast-lægges nærmere.Specielt om ændringerne i PAL§8Ved ændringen af reglerne for deselskabsskattepligtige livsforsik-ringsselskaber skal samspilletmed selskabsskattereglerne iagt-tages.Som en del af L 28 skal de sel-skabsskattepligtige livsforsik-ringsselskabers beskatnings-grundlag vedrørende ufordeltereserver tillægges livsforsikrings-selskabets direkte såvel som indi-rekte formueforvaltningsomkost-ninger.FSR lægger i denne forbindelsetil grund, at der kun bliver taleom tillæg af formueforvaltnings-omkostninger, der kan henførestil det pågældende PAL-grundlag, så der alene bliver taleom en forholdsmæssig allokeringaf livsforsikringsselskabets for-mueforvaltningsomkostninger.Dette foreslås indarbejdet i be-stemmelsen.Der ses endvidere ikke at væretaget stilling til den selskabsskat-temæssige behandling i selskabs-skattelovens § 13, stk. 2, af detøgede beskatningsgrundlag.Skatteministeriet bedes bekræfte,at den øgede PAL-skat selvfølge-lig vil være fradragsberettiget ef-ter selskabsskattelovens § 13.Det forhold, at forslaget rammeraldersmæssigt skævt, i og med"ældre" ordninger med højegrundlagsrenter typisk har min-dre eller ingen tilknyttede ufor-delte reserver, mens "yngre" ord-ninger uden grundlagsrenter ty-pisk har relativt større ufordeltereserver, ses heller ikke at være

adresseret.Specielt om ophævelsen af PAL§ 9, stk. 2Med den foreslåede ophævelse afPAL § 9, stk. 2, ophæves bl.a.adgangen til at foretage afskriv-ning på driftsmidler med hjem-mel i denne bestemmelse, jf. § 9,stk. 2, sidst pkt.Afskrivningsadgangen bevaresdog i PAL § 15, stk. 2 i forbin-delse med opgørelsen af over-skud eller underskud ved drift affast ejendom eller anden er-hvervsvirksomhed end forsik-rings- eller pensionskassevirk-somhed.FSR anmoder Skatteministerietom at bekræfte, at der ikke er til-sigtet en ændring af den eksiste-rende adgang til at foretage af-skrivninger på investeringer idriftsmidler, herunder også ad-gangen i PAL § 15, stk. 2.Specielt om justeringen af net-tometoden - § 14, stk. 4, 4. pkt.FSR skal bemærke, at en væsent-lig årsag til indførelsen for net-tometoden i 2005 var, at det varmeget vanskeligt, omkostnings-krævende og for en dels ved-kommende umuligt at indsamlede oplysninger, der er nødvendi-ge for en traditionel opgørelse afbeskatningsgrundlaget eftertransparensprincippet.De samme argumenter gør siggældende for så vidt angår denforeslåede bestemmelse om til-læg af formueforvaltningsom-kostninger.Der lægges op til, at de PAL-pligtige ved investeringer i ek-sempelvis fund of funds struktu-rer pålægges et rapporteringskravvedrørende omkostninger nedigennem hele strukturen.Side 12

FSR skal i denne forbindelse be-de Skatteministeriet om at be-kræfte, at de investeringsomkost-ninger, der skal tillægges beskat-ningsgrundlaget, alene skal fin-des i den skattemæssigt transpa-rente del af en fondsstruktur.Hvis f.eks. en private equity fondinvesterer i en række portefølje-selskaber, skal fonden rapportereegne afholdte omkostninger tilsine investorer, mens de af de ik-ke-transparente porteføljeselska-ber afholdte omkostninger ikkeskal indgå i rapporteringen ellerbeskatningsgrundlaget.Det anføres i L 28 om ejendoms-investeringer - at fradragsrettenfor "administrationsomkostnin-ger" bevares.Skatteministeriet bedes uddybeafgrænsningen af begrebet "ad-ministrationsomkostninger", somdet anvendes her i relation til in-vesteringer i ejendomsfonde.Hvilke omkostninger i ejendoms-fonde kan fratrækkes?

Omkostninger afholdt i datter-selskaber – ændring i PAL §15, stk. 8Det foreslås i en ny bestemmelsei § 15, at formueforvaltningsom-kostninger afholdt af dattersel-skaber–forudsat betaling ikkesker på markedsmæssige vilkår –skal tillægges beskatningsgrund-laget, når pensionsinstituttet "di-rekte eller indirekte har bestem-mende indflydelse over et sel-skab, hvis virksomhed består afformueforvaltning for modersel-skabet".Skatteministeriet bedes uddybeEfter forslaget har et modersel-Side 13

skab bestemmende indflydelsepå datterselskabet, hvis det di-rekte eller indirekte ejer mereend 50 pct. af aktie- eller an-partskapitalen eller råder overmere end 50 pct. af stemmerne.Ved bedømmelsen af, om denskattepligtige anses for at havebestemmende indflydelse pådatterselskabet, eller om derudøves en bestemmende ind-flydelse, medregnes aktier ogstemmerettigheder, som inde-haves af koncernforbundne sel-skaber. Det bemærkes, at det eren værnsregel, der forventes atfå meget begrænset eller ingenpraktisk betydning.

IkrafttrædenAfskaffelsen af fradragsretten forformueforvaltningsomkostningerskal efter ikrafttrædelsesbestem-melsen allerede have virkning fraog med indkomståret 2012.FSR forudsætter i denne forbin-delse, at spørgsmålet om ikraft-træden undersøges nærmere isamarbejde med pensionsinstitut-terne, så der kan tages højde forsammenspillet med kontributi-onsregler m.v., herunder effekteni forhold til eventuelle pensions-tilsagn m.v.Tidligere lovudkast vedrørendeændringer til pensionsafkast-beskatningslovenFSR skal samtidig opfordre Skat-teministeriet til i L 28 at medtagedele fra det den 6. juli 2011fremsendte lovudkast til ændringblandt andet af pensionsafkastbe-skatningsloven (J.nr. 2100-221-0019). Der tænkes i denne for-bindelse blandt andet på forslagetom indførelse af en generel ad-gang for pensionsinstitutterne tilat afregne acontoskat.DIDI finder, at lovforslaget vil for-ringe incitamentet til at spare optil egen pension, hvilket DI fin-der beklageligt. Afskaffelsen af

fradraget for formue-forvaltningsomkostninger vil så-ledes reducere den enkeltes pen-sionsopsparing; mens det relativtlave fradragsloft for indbetalin-ger på ratepension vil begrænsefriheden til at vælge den pensi-onsopsparing, man ønsker.Den fremrykning af skatteprove-nu, som lovforslaget giver anled-ning til, vil endvidere have denbeklagelige effekt at lette det po-litiske pres for at rebalancere deoffentlige budgetter, hvilket ernødvendigt, hvis investorerneskal bevare deres tiltro til de of-fentlige finansers langsigtedeholdbarhed.DI kan på den baggrund ikkestøtte lovforslagetSærligt skal DI påpege, at det la-ve fradragsloft for indbetalingertil ratepension udgør en urimeligindskrænkning i valgfriheden afpensionsprodukt for personermed varierende indkomst (her-under selvstændigt erhvervsdri-vende, når den igangværendeovergangsordning udløber medudgangen af 2014). Det sammegælder personer, som kommersent ind på arbejdsmarkedet. Iforhold til personer med sammelivsindkomst – men mere jævntfordelt over livet – vil dissegrupper være begrænset i deresvalg af pensionsopsparing takketvære det lave fradragsloft.For at bevare fleksibiliteten mestmuligt, men samtidig opnå øn-sket om at begrænse mulighedenfor at benytte skattebegunstigetpensionsopsparing, skal DI op-fordre til, at det nuværende fra-dragsloft på 100.000 kr. bevares,men fremover som et samlet loftfor indbetalinger på rate- og ka-pitalpension (idet kapitalpensiondog bibeholder sit nuværendefradragsloft på 46.000 kr.). Nøj-

agtig som nærværende lovforslagvil den årlige fradragsberettigedeindbetaling, der kan foretagesuden for livrenteprodukter, be-grænses til ca. 100.000 kr. Menmodsat nærværende lovforslagvil et samlet loft tillade den en-kelte pensionsopsparer at tilvæl-ge yderligere indbetalinger til ra-tepension på bekostning af indbe-talinger til kapitalpension.Med nærværende lovforslag mådet omvendt forventes, at en delaf de indbetalinger til ratepensi-on, der i dag overstiger 55.000kr., fremover indbetales på skat-tebegunstigede kapitalpensioner,der som bekendt ikke ved udbe-talingen bidrager til indkomstaf-trapning af folkepension og andreoffentlige ydelser.Et samlet fradragsloft på 100.000kr. for indbetalinger på kapital-og ratepension vil samtidigmindske behovet for ændringeraf arbejdsgiveradministreredepensionsordninger betydeligt, li-gesom personer med varierendeindkomster vil blive mindre be-grænset i deres reelle pensions-valg.

alderspension og kapitalpensionmå det antages, at indbetalingerfortsat vil ske til ratepension ogophørende alderspension. Detskyldes, at langt den overve-jende del af indbetalinger til ra-tepension mellem 55.000 kr. og100.000 kr. foretages af perso-ner, der betaler topskatefterfradrag for indbetalingen. Vedet fælles loft på 100.000 kr. forratepension m.v. og kapitalpen-sion, som foreslået af DI, har detopskatteydere, der i dag indbe-taler 100.000 kr. til en ratepen-sion begrænset incitament til istedet at indbetale op til 46.000kr. på en kapitalpension hensettil den lavere fradragsværdi forindbetalinger på kapitalpension.

I det omfang pensionsopspare-rens valg af pensionsordningsker ud fra et ønske om at und-gå indkomstaftrapning af socia-le ydelser, vil den fornuftigepensionsopsparer allerede un-der de gældende regler indsky-de mest muligt på en kapital-pension. Nedsættelsen af loftetfor fradragsberettigede indbeta-linger til ratepension og ophø-rende alderspension kan ikkeantages at påvirke dette valg inoget videre omfang.Det er korrekt, at udløbet af denforeslåede overgangsregel ilovforslagets § 4, stk. 4, i prak-sis vil være afhængig af, hvor-når næste overenskomstforny-else sker. Det samme er i øvrigtogså tilfældet for den tilsvaren-de overgangsregel der blevfastsat i forbindelse med For-årspakke 2.0 med virkning fra2010.Overgangsreglen er ikke båretaf et ønske om særligt at tilgo-dese pensionsopsparere, hvispensionsindbetalinger sker iSide 16

I forhold til den foreslåede bort-seelsesret for obligatoriske ind-betalinger til arbejdsmarkeds-pensionsordninger, der er omfat-tet af en kollektiv overenskomst,bemærkes det, at overgangsord-ningen i lovforslaget er udformetså den ensidigt favoriserer med-arbejdere på offentlige overens-komster, der vil nyde godt afbortseelsesretten frem til og medindkomståret 2013. Privatansattepå overenskomst vil nyde godt afbortseelsesretten til og med ind-komståret 2012, mens ansattemed arbejds-markedspensioner,

der ikke er omfattet af en kollek-tiv overenskomst, vil være om-fattet af loftet allerede fra og medindkomståret 2012.DI kan ikke støtte, at lovfors-laget de facto giver udvalgtemedarbejdere særligt gunstigeovergangsvilkår på baggrundaf deres ansættelsesmæssigevilkår, herunder om de er om-fattet af en privat eller offent-lig overenskomst. DI skal der-for anbefale at den foreslåedebortseelsesret udvides til atgælde alle arbejdsgiveradmini-strerede pensionsordninger tilog med indkomståret 2013.Subsidiært, at overgangsord-ningen gælder alle arbejds-markedspensioner, der er om-fattet af en kollektiv overens-komst uden at skelne mellemom overenskomsten er indgåetfør eller efter 31. december2011. Igen gælder bortseelses-retten til og med indkomståret2013. Øvrige arbejdsgiverad-ministrerede ordninger (der ik-ke er omfattet af en kollektivoverenskomst) bør i så faldundtages til og med indkomst-året 2012 for at give medar-bejdere, arbejdsgivere og pen-sionsselskaber tid til at indrettesig på de ændrede vilkår.

henhold til en kollektiv over-enskomst, eller at favorisereansatte på det offentlige ar-bejdsmarked. Baggrunden forovergangsreglen er derimod, atdet vil være problematisk, så-fremt obligatoriske pensions-indbetalinger på ratepension el-ler ophørende alderspension,der følger af sådanne kollektiveoverenskomster indgået indenden 31. december 2011, omfat-tes af det foreslåede loft på55.000 kr. Den enkelte arbejds-tager har således ikke indfly-delse på størrelsen af indbeta-lingerne og kan ikke selv væl-ge, at der skal indbetales etmindre beløb end 100.000 kr.,hvilket i givet fald vil udgøre etbrud på overenskomsten. Over-gangsreglen omfatter så netopogså alene situationer, hvor ennedsættelse vil udgøre et sådantbrud.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsenhar ingen bemærkninger.Rådet peger på, at den korte hø-ringsfrist ikke levner tid til enmeningsfuld proces for tilveje-bringelse af gennemarbejdedebemærkninger fra lovforslagenesinteressenter, som efterfølgende– for PAL-områdets vedkom-mende – skal administrere lov-givningen. Rådet agter derfor,såfremt der efter høringsfristensudløb måtte opstå behov herfor,at skrive Folketingets Skatteud-valg med henblik på afgivelse afDer henvises til kommentarentil AC ovenfor.

yderligere kommentarer.Finansrådet henviser til det nyligtaftalte regeringsgrundlag, hvoraffølgende fremgår:"Regeringen vil i tæt samarbejdemed Folketinget sikre høj lovkva-litet gennem rimelige høringsfri-ster, der sikrer, at organisationerog andre høringsparter har or-dentlig tid til at gennemgå lov-forslag og udarbejde kommenta-rer."Det er således Finansrådets op-fattelse, at nærværende hørings-procedure ikke er i overens-stemmelse med ovenstående –heller ikke selvom den er motive-ret af sin tilknytning til finans-lovsaftalen for 2012 og de heraffølgende politiske præmisser.

Ad pensionsafkastbeskatningslo-venLovforslaget, som indebærer enfjernelse af fradraget for formue-forvaltningsomkostninger vedopgørelsen af PAL-skatten, inde-holder en række uheldige løsnin-ger, som Finansrådet gerne vilhenlede opmærksomheden på, oghvor Finansrådet tillige vil anvisealternative løsninger.Lovforslaget vil umiddelbartmedføre, at sektoren påføres sto-re omkostninger til systemtilpas-ninger for at kunne administrerePAL-skatteopkrævningen forSKAT. Uafhængigt af, hvordansituationen anskues, vil denneudviklings– og administrations-omkostning kun kunne aflejres etsted, og det vil være hos pensi-onsopsparerne. Denne omkost-ning er ikke direkte med til atgenerere noget skatteprovenu,men er omkostninger, kunderneskal bære udelukkende som følgeaf den form, som regeringen øn-sker den øgede beskatning skalhave.Skatteministeriet har forståelsefor, at det kan være vanskeligtat implementere forslaget alle-rede med virkning fra 2012.Det bemærkes dog, at forslagetikke ændrer ved, at direktehandelsomkostninger fortsatkan tillægges anskaffelses-summen henholdsvis fratræk-kes afståelsessummen ved op-gørelsen af gevinst eller tab pået skattepligtigt aktiv. Det børlette pensionsbranchens admi-nistration af reglerne. Endvide-re bemærkes det, at selve opgø-relsen af gevinst eller tab på etskattepligtigt aktiv efter pensi-onsafkastbeskatningslovens §Side 18

Afskaffelsen af fradraget forformueforvaltningsomkostnin-ger er en tilbagevenden til deregler, der var gældende forindkomståret 2000 og tidligere.Forslaget bringer således ikkepengeinstitutterne ud i enukendt situation, som de ikkeDet tidsmæssige aspekt af forsla- har administreret tidligere. Detget giver også anledning til be-bemærkes, at fradragsretten formærkninger.formueforvaltningsomkostnin-ger blev indført i decemberFinansrådet har fra edb-centraler, 2000 med virkning fra ind-som har et indgående kendskabkomståret 2001. Der var angi-til systemerne til håndtering afveligt ikke praktiske eller tids-PAL-beskatning, fået oplyst, atmæssige problemer med at im-den fremlagte løsning, forventes plementere fradragsretten medat tage 6-9 måneder at implemen- meget kort frist.tere regnet fra det tidspunkt, hvorlovforslaget er endeligt vedtaget,og alle detaljer i den tekniskeløsning er endelige. Idet Finans-rådet bemærker, at regeringen al-lerede i 2012 forventer et prove-nu på 390 mio. kr. fra den øgedebeskatning, skal Finansrådethermed gøre opmærksom på, at idet omfang pengeinstitutterne ik-ke får den behørige tid til at ind-rette sig på den ændrede opgave,vil pengeinstitutterne ikke være istand til at varetage opgaven.Der skal samtidig gøres opmærk-som på den skæve sociale profil,som lovforslaget har, idet der imange konkrete tilfælde for-holdsmæssigt er lavere formue-forvaltningsomkostninger på be-løbsmæssigt store pensionsop-sparinger, end der er på beløbs-mæssigt mindre ordninger. Påden måde vil den brede del af be-folkningen med de gennemsnitli-ge pensionsformuer komme til atblive uforholdsmæssigt hårdtramt af den foreslåede ændring imodsætning til, hvad der anføresi bemærkningerne til forslaget.Skatteministeriet er enig i, atder i visse situationer kan fore-komme gebyrer m.v. i pengein-stitutter, der har karakter af enfast omkostning, der ikke af-hænger af pensionsordningensstørrelse. Disse faste gebyrerm.v. vil naturligvis være for-holdsmæssigt størst i små pen-sionsordninger. Dette ændrerefter Skatteministeriets opfat-telse ikke på den generelle vur-dering af hele forslaget som be-skrevet i bemærkningerne. Derer overordnet set en sammen-hæng mellem størrelsen af deSide 19

fradragsberettigede formuefor-valtningsomkostninger og pen-sionsopsparingens størrelse.I forlængelse af ovenstående skalFinansrådet derfor anmode om,at man tilvejebringer det ønskedeprovenu via mindre teknisk kræ-vende og indgribende metoder.Konkret foreslår Finansrådet der-for, forudsat at man ønsker atfinde provenuet hos pensionsop-sparerne, en marginal øgning afPAL-skattesatsen, som modsva-rer det ønskede provenu. Hvaddenne satsøgning skal være, måherefter kunne afgøres ud fra deanvendte forudsætninger. Samletset vil en sådan justering af et iforvejen kompliceret PAL-system være mindre byrdefuldfor pensionsopsparerne end denforeslåede ændring.Ad pensionsbeskatningslovenRådet peger på, at fradragsloftetpå 55.000 kr. på ratepensionerkan skræmme danskerne væk fraat spare op til pension, hvilketkan underbygges med den kon-staterede adfærdsændring vedindførelsen af fradragsloftet påratepension fra 2010, hvor kon-sekvensen blev et drastisk fald ide samlede pensionsindbetalin-ger.Rådet har analyseret de samledeindbetalinger på pension, sidstder blev indført et fradragsloft i2009, hvor der fra og med skatte-året 2010 blev indført et loft på100.000 kr. på indbetalinger tilratepension i forbindelse medForårspakke 2.0.Rådet kan konstatere, at indbeta-lingerne har været støt stigendefra 1998 og frem til og med2009; men i 2010 faldt indbeta-lingerne drastisk, nemlig med 13mia. kr. eller 10,4 pct.Et argument for at reducere loftetSide 20

Der henvises til kommentarentil Danske Advokater ovenfor.Det er vigtigt at understrege, atdet observerede fald for indbe-talinger til ratepensioner fra2009 og 2010 ikke fuldt ud kanhenføres til indførelsen af100.000 kr.’s-loftet for ratepen-sion og ophørende alderspensi-on. Samtidig vil en sådan be-regning kræve, at det faktiskeforløb blive sammenholdt medet forløb uden ratepensionslof-tet. Endvidere bidrog udbeta-lingen af SP-midlerne til, at ni-veauet for pensionsopsparing i2009 var ekstra højt. Denne ef-fekt betød isoleret set, at faldetfra 2009 til 2010 i ratepensio-ner blev ekstra stort, mens stig-ningen i livrenter blev ekstralille. Inddrages effekten af SP-midlerne vil effekten af loftetvære væsentlig anderledes, endden Rådet anfører.

på indbetalinger på ratepensioner, at det er i samfundets interes-se, hvis lønmodtagere forsikresmod at leve længere end perio-den, hvor ratepension udbetales.Derfor kan det være fordelagtigtat gøre det økonomisk attraktivtat øge indbetalinger på livrenter.Det er dog sådan, at tallene viser,at faldet i indbetalinger på rate-pension i 2010 på ingen måde re-sulterede i tilsvarende stigning iindbetalinger på livrenter. Fak-tisk faldt indbetalingerne til rate-pension med 12,1 mia. kr. i 2010i forhold til 2008, mens indbeta-linger til livrenter blot steg 1,3mia. kr. Det betyder, at kun 11pct. af den manglende opsparingpå ratepension i stedet ender sompensionsforsikring via livrenter.Rådet synes generelt, at en for-ringelse af danskernes mulighedfor at spare op til deres alderdompå en hensigtsmæssig måde ermeget beklagelig.Rådets synspunkt om, at forsla-get vil forringe borgernes mu-lighed for at spare op til alder-dom kan ikke tiltrædes. Derhenvises til kommentaren tilDanske Advokater ovenfor.Forslaget har ikke til formål atpåvirke konkurrenceforholdenei pensionsbranchen. Forslagethar derimod til formål at ændrepå skattebegunstigelsen af deforskellige pensionsprodukter,idet livsvarig alderspension øn-skes favoriseret på bekostningaf mere kortvarig pension iform af ratepension og ophø-rende alderspension. Det måimidlertid medgives, at konse-kvensen af forslaget vil være, aten større del af den fremtidigepensionsopsparing vil findested uden for pengeinstitutter-ne.En livsvarig alderspension sik-rer i større eller mindre gradselvforsørgelse hele alderdom-men, modsat ratepension somkun gør det en del af alder-dommen. I det omfang at pen-sionsopspareren ønsker at sikreSide 21

en vis levestandard gennem he-le livet er livsvarig alderspensi-on den rigtige opsparingsform.En livsvarig alderspension op-hører, når den forsikrede dør. Iudgangspunktet har den forsik-rede tabt på opsparingsformen,hvis den pågældende dør førpensioneringen eller før dettidspunkt, som livsforsikrings-selskabet skønner er den for-ventede levealder. Men om-vendt har den forsikrede vundetpå ordningen, hvis vedkom-mende lever længere end det.Der er tale om en solidariskopsparingsmetode, hvor enkreds af personer sikrer hinan-den forsørgelse livet ud – velvidende, at nogle kommer til atleve længere end andre.Desuden er det værd at bemær-ke, at der ligesom for ratepen-sioner også i livrenteordningerer gode muligheder for at sikreefterladte, for livrenter i form afen tilknyttet ægtefælle-, samle-ver- og børnepension, ligesomman til sin livsvarige alders-pension kan tilknytte en garan-ti, således at udbetalingernefortsætter i en vis periode efterdødsfaldet.At den enkelte pensionsopspa-rer ud fra en subjektiv synsvin-kel har fravalgt livsvarig al-derspension er således ikkenødvendigvis objektivt fornuf-tigt, afhængigt af den pågæl-dendes egentlige pensionsop-sparingsbehov.

Forsikring & Pension har haft tredage til at kommentere det tek-nisk ganske komplicerede lov-forslag. Det giver ikke mulighedfor en grundig gennemgang aflovforslaget, og vores kommenta-rer afgives med dette forbehold.Af hensyn til lovkvaliteten er derbehov for dialog om den konkre-te udmøntning; vi forventer, atder bliver mulighed for det underlovbehandlingen.Pension er langsigtet opsparingDet danske pensionssystem eropbygget gennem årtier i en godog positiv forståelse mellem skif-tende regeringer og folketing ogarbejdsmarkedets parter. Myn-dighederne har sikret fornuftigerammebetingelser, der tilskynde-de til pensionsopsparing, og ar-bejdsmarkedets parter og de en-kelte virksomheder har sikret enstor og bred udbredelse af pensi-onsordningerne til stort set heleden danske befolkning.Forsikring & Pension vil advaremod at rokke ved forudsætnin-gerne for dette pensionssystem.Pension kræver langsigtede be-slutninger. For pensionssystemeter det afgørende, at befolkningenbevarer tilliden til, at det kan be-tale sig at binde penge i langsig-tet pensionsopsparing.Stadige forringelser af vilkårenefor pensionsopsparing udfordrerdenne tillid. Både reduktionen afloftet for ratepension og skærpel-

På lige fod med anden opspa-ring vil rammevilkårene forpensionsopsparing også havebetydning for omfanget af densamlede pensionsopsparing.Hvorvidt ændringerne af ram-mevilkårene bliver omlagt tilopsparing i frie midler, andenskattebegunstiget pensionsop-sparing eller øget her-og-nuforbrug er uvist.Hvis folk stadigvæk ønskersamme forbrugsmuligheder ialderdommen, uanset de forrin-gede rammevilkår, vil ændrin-gerne af rammevilkårene ikkehave betydning for den samledepensionsopsparing (frie midler+ pensionsopsparing i det skat-tebegunstigede system).I det omfang de ændrede ram-mevilkår rykker på balancenmellem forbrug i dag og i frem-tiden, vil loftet imidlertid kunnemedføre et fremrykket forbrugSide 23

sen af pensionsafkastbeskatnin- og dermed lavere samlet pensi-gen er eksempler på forringelser onsopsparing.af vilkårene, der kan mindske be-folkningens opbakning til et in-ternationalt anerkendt, bæredyg-tigt og robust pensionssystem.I det følgende afgives kommenta-rer først til forslaget om at ophæ-ve fradraget for formueforvalt-ningsomkostninger (afsnit 1),dernæst til forslaget om at sænkeloftet for ratepensioner (afsnit 2).1. Fradrag for formueforvalt-ningsomkostningerDet er vores opfattelse, at hvisdet af hensyn til statsfinanserneer nødvendigt at skærpe pensi-onsbeskatningen, så er den valgtemetode absolut ikke den rigtigemåde at gøre det på.ForslagetSe nedenstående bemærknin--bryder med det skatte-ger.pligtige grundprincip, atudgifter til erhvervelse afskattepligtig indkomst erfradragsberettigede-forvrider pensionsselska-bernes investeringspolitikog vil gøre det mindre at-traktivt at stille pensions-kapital til rådighed somrisikovillig kapital, OPP-investeringer mv.-pålægger pensionsselska-berne en uforholdsmæs-sig tung, administrativbyrde,-vil tilskynde selskabernetil omgåelse gennem out-sourcing af investerings-omkostninger og afreg-ning af nettoafkast-favoriserer pension ibanker, hvor omkostnin-ger fragår i rentemargina-len.Hvis et flertal i folketinget finder Den nærmere tekniske udform-det nødvendigt at forøge pensi- ning af forslaget vil blive over-onsafkastbeskatningenanbefalervejet.Forsikring & Pension, at skær-Side 24

pelsen i stedet gennemføres veden tillægsafgift beregnet påPAL-grundlaget.Ved anvendel-se af regeringens beregningsfor-udsætninger vil det samme pro-venu kunne opnås gennem en til-lægsafgift på 0,3 pct.Regeringens begrundelser forforslaget er udokumenterede ogikke rigtige.I bemærkningerne begrundes for-slaget med1. at fradraget for investe- Se nedenstående bemærknin-ringsomkostninger er et ger.subsidie2. at det er de store pensi-onsordninger, der kom-mer til at bidrage mestved en afskaffelse af fra-draget3. at forslaget vil ligestillepensionsopsparing medopsparing i frie midler4. at forslaget vil fjernepresset for at omdanneadministrationsomkost-ninger til formueforvalt-ningsomkostninger5. at SKAT's ligning ogkontrol bliver enklereForsikring & Pension kan ikkeanerkende de anførte argumen-ter.ad 1) at kalde fradragsret foromkostninger for et subsidie ermeningsløst. Udgifter til for-mueforvaltning bliver afholdtfor at opnå en PAL-skattepligtigindkomst. Dem har pensionsop-sparerne efter helt gængse skat-teregler fradragsret for. Udenfradragsret vil pensionsopspa-rerne blive beskattet af en ind-komst, der er større end den, defaktisk har.Pensionsopsparing i pensions-institutter m.v. er en personligopsparing, der er et alternativ tilopsparing i frie midler. Perso-ner har ved opsparing i friemidler ikke fradragsret for for-mueforvaltningsomkostningerved opgørelsen af aktie- og ka-pitalindkomst. Forslaget sikrerligestilling mellem pensionsop-sparing og opsparing i frie mid-ler for så vidt angår fradragsretfor formueforvaltningsomkost-ninger.I bemærkningerne til forslagetanføres det, at der er en sam-Side 25

teret. Naturligvis er investe-ringsomkostningerne i kroner ogøre større for store pensionerend for små, men det er PAL-skatten også. Der foreligger in-gen dokumentation for, at om-kostningerne er relativt højerefor store pensioner. En undersø-gelse af pensionsselskabernesdirekte investeringsomkostnin-ger viser ingen systematik.Blandt selskaber med relativ la-ve direkte investeringsomkost-ninger er både arbejdsmarkeds-pensioner for lavtlønnede, ar-bejdsmarkedspensioner for højt-lønnede og kommercielle forsik-ringsselskaber med blandedekundegrupper. Ligeledes er alletre grupper også repræsenteret igruppen af selskaber med relativhøje direkte investeringsom-kostninger. Lovforslagets påstå-ede sociale profil er totalt udo-kumenteret.ad 3) det påstås, at PAL-skattepligtige med forslaget lige-stilles med andre skattepligtige,der heller ikke har fradrag forformueforvaltningsudgifter.Denne sammenligning er vildle-dende. Pensionsbeskatningen ad-skiller sig på en række punkterfra anden opsparing, hvor be-skatningen i øvrigt ikke er ensar-tet, men vidt forskellig afhængigaf opsparingens placering og af-kastets karakter. Investeringsom-kostninger, der betales via laverenettoafkast, beskattes ingen andresteder. Hvis man driver virksom-hed med køb og salg af og inve-stering i værdipapirer, så bliverman beskattet af formuebevægel-ser lige som ved pensionsopspa-ring og så har man også fradragfor udgifterne hertil. Når man be-skattes af investeringsvirksom-heden, bør man også have fra-drag for udgifterne hertil.ad 4) lovforslaget har som præ-mis, at pensionsselskaberne i dag

Skatteministeriet betragteroverordnet set pensionsafkast-beskatningen som en personbe-skatning og ikke en selskabs-beskatning. Beskatningen er ef-ter gældende regler primært enindividbeskatning og under alleomstædigheder er der tale ombeskatning af pensionsmidler,som personer har opsparet ogsenere får udbetalt. Forslagetsikrer ligestilling mellem pen-sionsopsparing og opsparing ifrie midler for så vidt angårfradragsret for formueforvalt-ningsomkostninger. Endviderebemærkes det, at selskaber i øv-rigt også har begrænsninger ifradragsretten for formuefor-valtningsomkostninger.

omdanner administrationsom-kostninger til investeringsom-kostninger for at opnå skattefor-dele. Denne påstand er helt udo-kumenteret. De tilgængelige databekræfter ikke formodningen.Investeringsomkostningerne harover en længere årrække væretkonstante målt i forhold til deforvaltede aktiver. Det er heltnormalt i alle typer af pensions-selskaber, at investeringsfunktio-nen er meget lille, idet langt denstørste del af opgaverne vareta-ges af eksterne porteføljemana-gers. Tendensen har i flere år væ-ret, at investeringsfunktionerneoutsources. Det mindsker selska-bernes muligheder for at maskereadministrationsomkostningersom investeringsomkostninger.Endelig er opdelingen mellemadministrationsomkostninger oginvesteringsomkostninger regule-ret af Finanstilsynets detaljerederegnskabsregler og er underlagtrevision. Påstanden er udoku-menteret.ad 5) SKATs ligning og kontrolbliver efter forslagets bemærk-ninger enklere. Det må betegnessom ren ønsketænkning. Alt talerfor det modsatte. En meget storandel af investeringsomkostnin-gerne ligger i dag uden for pensi-onsselskaberne hos eksterne por-teføljemanagers, i funds-of-funds-konstruktioner, i investe-ringsforeninger etc. Det er heltalmindelig praksis, at omkost-ningerne ikke opgøres, men fra-drages i afkastet. I dag har detingen skattemæssig betydning.Fremover skal skatteligningenbaseres på skønnede omkostnin-ger i både to og tre led uden forpensionsselskabet – ofte i uden-landske fonde. Selv med en me-get ihærdig og omfattende lig-nings- og kontrolindsats, er detvores forventning, at omgåelses-mulighederne for dem, der øn-sker det, vil være gode.

Det er hensigten, at pensionsin-stitutterne indhenter de faktiskeoplysninger om formueforvalt-ningsomkostninger i de skatte-transparente enheder, som dehar investeret i. Det må endvi-dere formodes, at disse skatte-transparente fonde m.v. udsen-der informationer om afkast ogomkostninger m.v. til deres in-vestorer. Det er Skatteministe-riets vurdering, at pensionsin-stitutterne også selv har en inte-resse i at kende omkostningernei disse skattetransparente enhe-der. Det er den eneste måde atsikre sig, at pensionsinstituttetfaktisk tilskrives det nettoaf-kast, som pensionsinstituttet haret retmæssigt krav på. Det be-mærkes endvidere, at forslagetikke stiller større krav til pensi-onsinstitutterne, end til andretyper af skattepligtige, som og-så investerer eller driver virk-Side 27

Forsikring & Pension har gen-nem flere år arbejdet for bedreforbrugeroplysninger om pensi-on, herunder ikke mindst omomkostninger. Et af de vanske-ligste områder at opgøre nogen-lunde korrekt er investeringsom-kostninger. Branchen har udar-bejdet en model, der giver løs-ninger for mange af problemerne,i vidt omfang baseret på skemati-ske og skønnede forudsætninger.Denne løsning kan anvendes vedforbrugeroplysning, fordi det gi-ver meget bedre – men ikke nøj-agtig - information end tidligere.Men som grundlag for beskat-ning er modellen ikke velegnet,og myndighederne vil få storeproblemer med at udøve kontrol.Konsekvenser for investerings-politikkenInvesteringsomkostningerne va-rierer, afhængig af den førte in-vesteringspolitik. Investeringer iunoterede værdipapirer er dyrerei omkostninger end investeringeri børsnoterede papirer. Investe-ringer i erhvervslivet eller infra-struktur er dyrere end obligati-onsinvesteringer. De højere inve-steringsomkostninger hænger of-te sammen med højere risiko;men investeringerne kan allige-vel vurderes at være fordelagtige,fordi det forventede afkast ogsåer højere.Lovforslaget vil forvride pensi-onsselskabernes investeringer.Forslaget vil forøge omkostnin-gerne, og derfor vil en række in-vesteringer, der efter gældenderegler netop vurderes at værefordelagtige, ikke længere blivegennemført.Et realistisk eksempel kunne fxvære tilførsel af risikovillig kapi-tal til vækstvirksomheder via enfunds-of-funds-konstruktion.Med omkostninger på fx 3 pct.

Alt andet lige vil forslaget gøredet lidt mindre fordelagtigt atforetage investeringer med højeformueforvaltningsomkostnin-ger sammenlignet med investe-ringer med lave formueforvalt-ningsomkostninger. Det er iden forbindelse vigtigt at be-mærke, at skattesatsen og der-ved fradragsværdien er relativtlille (15 pct.).Pensionsinstitutters langsigtedeafkastforventninger til investe-ringer, der er forbundet medhøje formueforvaltningsom-kostninger, må dog i forvejenformodes at være større endved andre former for investe-ringer, der er forbundet med la-vere omkostninger. Det må for-ventes, at disse investeringerikke foretages, med mindre deer forbundet med høje afkast-forventninger.Investeringsbeslutninger fore-tages ikke med udgangspunkt i,om der er fradragsret for for-mueforvaltningsomkostningerSide 28

eller ej. Investeringsbeslutnin-gerne tages i langt overvejendegrad ud fra de langsigtede for-ventninger til investeringernesafkast og risiko og det indbyr-Lovforslaget medfører med andre des sammenspil (at der sker enord, at investorer tilskyndes til at risikospredning). Investerings-søge investeringer med mindstbeslutningerne kan endvidereforvridende skatteeffekt, eksem- være påvirket af civilretligepelvis obligationer, på bekost-forhold og regler m.v. og øn-ning af fx private equity og infra- sker om at afdække konkretestrukturinvesteringer.forpligtelser overfor pensions-opsparerne m.v.Det må formodes, at de væsent-lige og nødvendige formuefor-valtningsomkostninger allige-vel afholdes af det fornuftigepensionsinstitut. Det bør ikkevære fradragsretten, der er af-gørende for, om konkrete for-mueforvaltningsomkostningerafholdes eller ej.

Skattestigningen skjules forkunderneLovforslaget beskriver ikke,hvordan skattestigningen over-væltes på kundernes pension. Detindebærer, at skattestigningen ik-ke bliver synlig for kunderne,men kommer til at optræde somlavere rente.Den anvendte skatteteknik i lov-forslaget er ikke gennemarbejdetog pålægger pensionsselskaberneog pensionskunderne unødigtstort besvær. I mange situationersynes det at være nødvendigt atændre de indgåede aftaler for atopnå overvæltning af skattestig-ningen på pensionsopsparerne.Udgangspunktet for den indivi-duelle PAL-beskatning er de in-dividuelt tildelte midler i henholdtil aftalen mellem kunden ogpensionsinstituttet, jf. f.eks. PAL§ 4 a, stk. 2. nr. 1, der nævner"Rente i henhold til forsikrings-aftalen".

Aftalemæssigt er udgangspunk-tet, at kunden får tildelt et beløb iform af rente i henhold til afta-len.I opgørelsen af beskatnings-grundlaget efter PAL §§ 4 og 4 aindgår formueforvaltningsom-kostninger ikke som særskilt be-greb. Lovforslaget ændrer ikkepå PAL §§ 4 og 4a. Lovforslagetregulerer ikke, hvorledes denforøgede skattebyrde overvæltespå kunderne.For gennemsnitsrenteordningermå det antages, at overvæltnin-gen effektueres gennem at ned-sætte den årligt udmeldte konto-rente.For markedsrenteordninger mådet antages, at overvæltningenmå ske ved at ændre aftalernemed kunderne, således at ekstra-skatten kan trækkes på kundenskonto.Løsningerne er væsentligt merebesværlige og mindre gennem-sigtige for kunderne, end hvisskattestigningen direkte kunnetrækkes som PAL-skat hos kun-den.Der foreligger ikke med lovfors-laget nogle overvejelser omhvordan, hvor hurtigt og om dis-se problemer faktisk kan løsesfor alle produkttyper udbudt afbranchen.Med den anvendte model fjernesfradraget tilsyneladende ikke iudenlandske selskaber, der tegnerdanske pensionsordninger. For-sikring & Pension er ikke be-kendt med, om en fjernelse affradraget overhovedet lovtekniskkan gennemføres i udenlandskeselskaber.Anvendelsen af skønL28 er blandt andet motiveret i etDet kan ikke bekræftes, at pen-sionsordninger i udlandet efterforslaget fortsat vil have fra-dragsret for formueforvalt-ningsomkostninger.Se ovenstående bemærkninger.

ønske om at undgå en glidningmellem ikke-PAL- fradragsberet-tigede administrationsomkost-ninger og fradragsberettigedeformueforvaltningsomkostninger.Denne grænseflade er underka-stet Finanstilsynets regulering ogekstern revisionsmæssig kontrol.Med instituttets årlige PAL-angivelse kræver SKAT såledesen erklæring, hvor den eksternerevisor har eftergået og stikprø-vevis kontrolleret dispositioner-ne, og herunder eventuelle skønanvendt i fordelingen af disseomkostninger.Samtidig gælder, at SKAT til en-hver tid kan tage på kontrol, ogdanne sin egen selvstændige vur-dering af, om instituttet har for-tolket reglerne korrekt.Gennemføres L 28 vil der opståen ny problematik i form afspørgsmålet om opgørelsen afindirekte formueforvaltningsom-kostninger i juridiske enheder,der efter gældende skatteregler erskattemæssigt transparente.Disse omkostninger skal efterforslaget PAL-beskattes, og detforudsætter en direkte opgørelse.Omkostningerne ligger fordelt iflere lag i eksterne investeringer,hvor et nettoafkast går ind tilpensionsinstituttet. I mange til-fælde ligger en del af de indirekteomkostninger i udenlandskefunds-of-funds-konstruktioner.Med L 28 skal indirekte formue-forvaltningsomkostninger gemt idisse strukturer identificeres, gø-res direkte op, eller alternativtskønnes over. De fremkomne be-løb skal tillægges det kollektivePAL-grundlag.En direkte opgørelse forudsætteren gennemgang af samtlige typerSide 31

omkostninger i alle led i dissestrukturer. Under denne gennem-gang vil der opstå et utal af af-grænsningsproblemer, der imængde og kompleksitet langtovergår den grænseflade mellemadministrationsomkostninger ogformueforvaltningsomkostninger,som forsvinder med forslaget.I praksis vil disse problemerformentlig blive søgt løst ved ividt omfang at anvende skøn.Konsekvensen kan blive en bety-delig spredning i de anvendteprincipper, og dermed forskellefra institut til institut, der langtoverstiger de forskelle, der kanopstå med gældende regler.Mens den gældende grænsefladekan verificeres, kan den nyegrænseflade ikke i samme om-fang som den gældende underka-stes ekstern revisionsmæssigprøvelse eller ligningsmæssigkontrol – det vil enten være ad-ministrativt for dyrt henset tilprovenuvirkningen, eller slet ogret umuligt, hvorfor skøn skalanvendes.Og i det omfang, at man måttemene, at de nye regler giver etpres for at omkvalificere formue-forvaltningsomkostninger til an-dre – fradragsberettigede – om-kostninger i denne proces, er deraltså betydelig ringere mulighedfor at kontrollere, opdage oghåndhæve de nye regler end denuværende.Forestillingen om at lovforslaget Der henvises til ovenståendebemærkninger.vil medføre større enkelhed, ogmindre "pres" for at skønne i enbestemt retning, er med andre ordfiktion; forslaget vil øge anven-delsen af rent skønsmæssige op-gørelser og mindske SKATs mu-lighed for kontrol.

Detailbemærkninger til den an-

vendte beskatningsteknik

Den korte høringsperiode har ik-Side 32

ke gjort det muligt at vurdere, omforslaget i detaljer vil fungeresom det er tilsigtet.Umiddelbart har lovforslaget gi-vet Forsikring & Pension anled-ning til følgende detailbemærk-ninger, som ikke nødvendigvis erindbyrdes konsistente:I relation til forslagets æn-dring af PAL § 8 synes der atmangle en korrektion foregenkapitalens formueforvalt-ningsomkostninger, der for-mentlig ikke skal tillægges § 8– grundlaget.I relation til forslagets § 8 erdet usikkert, om der med for-slaget indtræder dobbeltbe-skatning af investeringsom-kostninger knyttet til mar-kedsrenteprodukter. Forsik-ring & Pension antager somudgangspunkt, at fjernelsen afPAL § 9, stk. 2, ikke i sig selvindebærer individuel beskat-ning af formueforvaltnings-omkostninger i markedsrente-produkter,, men at ekstraskat-ten ligger på den kollektivePAL og nedvæltes via æn-dring i aftalerne o.l.Der er problemer med opgø-relsestidspunktet for de for-mueforvaltningsomkostnin-ger, der skal tillægges beskat-ningsgrundlaget. Omkostnin-gerne kendes og opgøres i etvist omfang efter indkomst-årets afslutning, idet de f.eks.forudsætter opgørelse af dissei de underliggende fonde ogforeninger. Potentielle perio-deforskydningsproblemer skalidentificeres og løses.Forslagets ikrafttrædelsestids-punktForslaget tænkes at træde i kraft1. januar 2012 med virkning forindkomståret 2012.Det giver sig selv, at pensionsin-Det overvejes at fremsætte æn-dringsforslag herom ved 2. be-handlingen.

Det bemærkes dog, at forslagetikke ændrer ved, at direktehandelsomkostninger fortsatDette vil særligt få konsekvenser kan tillægges anskaffelses-ved ophør af skattepligt, overfør- summen henholdsvis fratræk-sel af ordninger mellem institut-kes afståelsessummen ved op-ter og dødsfald i starten af detgørelsen af gevinst eller tab pånye år. Desuden vil det haveet skattepligtigt aktiv. Det børkonsekvenser for de ordninger,lette pensionsbranchens admi-hvor der aftalemæssigt køres med nistration af reglerne. Endvide-f.eks. månedlig rentetilskrivning. re bemærkes det, at selve opgø-relsen af gevinst eller tab på etKonsekvensen heraf bliver, atskattepligtigt aktiv efter pensi-ekstraskatten i praksis ikke kanonsafkastbeskatningslovens §nedvæltes i disse situationer i en 15, stk. 3, heller ikke foreslåslængere periode, indtil de juridi- ændret.ske og administrative forhold erpå plads.Afskaffelsen af fradraget forformueforvaltningsomkostnin-Denne ekstraskat bæres i førsteger er en tilbagevenden til deomgang af pensionsinstituttet og regler, der var gældende forde tilbageværende kunder kollek- indkomståret 2000 og tidligere.tivt, og det er ikke umiddelbartForslaget bringer således ikkeklart, hvem der skal lastes dissepensionsinstitutterne ud i enbeløb.ukendt situation, som de ikkehar administreret tidligere. DetI markedsrenteprodukterne giver bemærkes, at fradragsretten fordette – i strid med lovforslagetsformueforvaltningsomkostnin-intentioner – risiko for at egen-ger blev indført i decemberkapitalen i en periode kommer til 2000 med virkning fra ind-at udrede beløbet.komståret 2001. Der var angi-veligt ikke praktiske eller tids-For gennemsnitsrenteordningermæssige problemer med at im-er det sandsynligt, at tilbagevæ-plementere fradragsretten medrende kunder i de respektive ren- den korte tidsfrist.tegrupper, jf. kontributionsbe-kendtgørelsen, kommer til at de-les om de skattepligtsophørte,døde, og overførte kunders eks-traskat.Forsikring & Pension skal bedeSkatteministeriet om at vurdere,hvorledes reglerne skal admini-streres i overgangssituationen ogi givet fald udforme lovforslaget,så pensionsinstitutterne ikketvinges ud i en situation, hvor deikke kan overholde skatteregler-ne i en længere periode.Side 34

2. Nedsat loft over fradrags-berettigede indbetalinger tilratepensionsordningerMed nedsættelse af loftet tilDer henvises til kommentaren55.000 kr. får loftet nu en højde, til Danske Advokater ovenfor.hvor det ifølge Skatteministerietsopgørelser medfører, at 250.000personer skal omlægge derespensionsindbetalinger. Ganskemange borgeres mulighed for attilrettelægge et fleksibelt udbeta-lingsforløb af deres pension be-grænses dermed. Det finder For-sikring & Pension er en uheldigudvikling.Selvom ministeriet forventer, aten del af de indbetalinger, der ik-ke kan rummes under loftet,fremover vil blive kanaliseret tillivrenter, regnes der også i for-slaget med, at en del af midlernei stedet vil blive sparet op udenfor pensionsmiljøet. Dette med-fører en fremrykning af skattenpå midlerne og mindre sikkerhedfor en fornuftig pensionsdæk-ning. Samfundsøkonomisk erfremrykket beskatning dog ikkeen bæredygtig politik givet denaldersmæssige udvikling af sam-fundet. Behovet for skatteprove-nu vil være større, når borgernepensioneres, for det er på dettidspunkt, samfundet har de stør-ste udgifter forbundet med depågældende. Samtidig er antalletaf danskere i den erhvervsdygtigealder faldende. Flytter opsparingud af pensionsmiljøet, er der des-uden ikke den samme sikkerhedfor at midlerne rent faktisk bliverbrugt til alderdomsforsørgelseSide 35

med deraf følgende aflastning afoffentlige kasser.Bemærkninger til de enkelteforslag:Særlige regler for sportsudøve-re videreføresF&P bifalder, at de særlige reglerfor sportsudøvere, jf. PBL § 15B, videreføres.Særlige regler for ophørspensi-oner videreføres delvistF&P støtter, at også loftet forindbetalinger til en ophørspensi-on efter PBL § 15 A videreføresuændret. Samtidigt forringesselvstændiges mulighed for atanvende ophørspension imidler-tid markant ved ændringerne til §15 A, som er foreslået i L 30, § 4,nr. 1.

Efter pensionsbeskatningslo-vens § 15 A, stk. 4, kan densærlige pensionsordning for tid-ligere selvstændigt erhvervsdri-vende anvendes, hvis under 75pct. af de samlede indtægterstammer fra finansielle aktivereller udlejning af fast ejendom.Denne grænse foreslås i L 30nedsat til 25 pct. som et led i enDet mener F&P er uhensigts-generel nedsættelse af penge-mæssigt.tankreglen i skattelovgivnin-gen. Det er korrekt, at vilkåreneDet må forventes, at en del selv- for at anvende ophørspensions-stændige, der i disse år nærmerordningen på denne mådesig pensionsalderen, gradvist har skærpes. Det er imidlertid rime-tilpasset deres virksomhed til deligt at antage, at selvstændigtgældende regler – herunder navn- erhvervsdrivende der, jf. § 15lig grænsen i § 15 A, stk. 4, 1.A, stk. 2, i et eller flere år indenpkt., hvorefter maksimalt 75 pct. for de seneste 15 år forud foraf virksomhedens aktiver elleroprettelsen af pensionsordnin-indtægter vedrører pengeanbrin- gen har haft en erhvervsvirk-gelser eller udlejning af fastsomhed, hvor mellem 25 og 75ejendom. Det betyder, at virk-pct. har bestået af udlejning afsomhedsejere i denne gruppe nufast ejendom, besiddelse afafskæres fra at anvende ophørs-kontanter, værdipapirer ellerpension, der jo ellers netop tilgo- lignende, også har haft mulig-deser, at selvstændigt erhvervs-hed for at realisere aktiver idrivende har behov for pensions- virksomheden med henblik påopsparingsmuligheder tilpassetat kunne foretage indbetalingerderes særlige forhold.på en pensionsordning, ellerhaft mulighed for at kunne ind-Dette kan netop i disse år væreskyde et beløb svarende til 30særligt udtalt. Forholdet mellempct. af overskuddet på en pen-værdien af den aktive del af virk- sionsordning, i hvilken forbin-somheden og pengeanbringelsen delse pengetankreglen ikke fin-kan nemlig forskubbes yderligere der anvendelse. Det er endvide-af, at den aktive del af virksom-re værd at bemærke, at efter-heden kun kan prissættes relativt som der som betingelse for op-lavt som følge af markedsforhol- rettelse af en ophørspensionSide 36

stilles krav om, at man skal ha-ve drevet virksomhed i mindstNavnlig for denne gruppe af10 af de seneste 15 år, vil derselvstændige, der har tilpassetvære plads til, at virksomhedenderes virksomhed efter de eksi-i op til 5 år af de 15 år i overve-sterende regler, er det væsentligt, jende grad har bestået i udlej-at der indføres en overgangsre-ning af fast ejendom, besiddel-gel, der gør det muligt fortsat i en se af kontanter, værdipapirerårrække at bruge reglerne for op- eller lignende, omend der påhørspension, som de gælder isalgstidspunktet skal foreliggedag. Dette kan netop i disse åren aktiv virksomhed.være særligt udtalt. Forholdetmellem værdien af den aktive del Hertil kommer, at selvstændigtaf virksomheden og pengean-erhvervsdrivende indtil 2014bringelsen kan nemlig forskub-kan foretage indbetalinger til enbes yderligere af, at den aktiveratepension og pensionsordningdel af virksomheden kun kanmed løbende udbetalinger sva-prissættes relativt lavt som følge rende til 30 pct. af overskuddet,af markedsforholdene.og fra 2015 fortsat på pensi-onsordninger med løbende ud-Navnlig for denne gruppe afbetalinger, bortset fra ophøren-selvstændige, der har tilpassetde alderspension. Ønsket om enderes virksomhed efter de eksi-særlig overgangsregel er derforsterende regler, er det væsentligt, ikke imødekommet.at der indføres en overgangsre-gel, der gør det muligt fortsat i enårrække at bruge reglerne for op-hørspension, som de gælder idag.

Mulighed for at sætte livrenterog ratepensioner på pauseF&P opfordrer til, at regeringensnarest fremsætter lovforslag, dergenindfører muligheden for atstoppe et påbegyndt udbetalings-forløb for såvel livsvarige livren-ter, ophørende livrenter og rate-pensioner uden negativ skatte-mæssig virkning.Genindførelsen vil fremme mu-lighederne for en fleksibel tilba-getrækning, herunder pensioni-sternes mulighed for at genind-træde på arbejdsmarkedet helteller delvist, når lysten og mulig-hederne byder sig. Dette vil på-virke arbejdsudbuddet positivt.Forhøjelse af 10 pct.reglen iPBL § 5, stk. 1F&P skal yderligere opfordre til,

at forbedre pensionsopsparernesmuligheder for at sikre deres ef-terladte. Forslaget om at nedsætteloftet for fradragsberettigedeindbetalinger til ratepensioneraktualiserer behovet for dette.Når pensionsindbetalinger for-skydes i retning af livrenteord-ninger, bør grænsen for tilkøb afgarantiydelser på pct. af præmie-summen hæves.En højere grænse giver mulighedfor at tilknytte fornuftige garanti-er til sikring af bl.a. samlevendeugifte. Dette vil dermed også un-derstøtte målet om, at sikre enhøjere grad af opsparing til livs-lang forsørgelse, med heraf føl-gende aflastning af statskassen.Overgangsregler i § 3 og § 4Det er Forsikring & Pensions op-fattelse, at forslaget rummer for-nuftige overgangsregler for ind-betalinger i henhold til kollektiveoverenskomster og for ordningerindgået før den 22. april 2009med indbetalinger i en periode påunder 10 år.IkrafttrædenLovforslaget vil pålægge selska-berne en betydelig administrativog tidsmæssig udfordring i for-hold til at informere kunder ogmedlemmer om de ændrede reg-lers konsekvenser og tilpas-ningsmuligheder af pensionsord-ningen.

Skatteministeriet er opmærk-som på de udfordringer, somdet foreslåede tidspunkt for lo-vens ikrafttræden og virkninggiver for pensionsbranchen.Imidlertid vil der efter Skatte-ministeriets opfattelse ikke væ-re noget til hinder for, at pensi-onsbranchen allerede nu infor-Lovforslaget skal efter § 4 træde merer om det fremsatte lovfors-i kraft 1. januar 2012.lag og om, at, såfremt lovfors-laget vedtages af Folketinget,Dette ikrafttrædelsestidspunktvil det få virkning fra og medgiver ikke selskaberne nogen mu- indkomståret 2012.lighed for at løfte opgaven, nårloven træder i kraft.Rådet mener, at det kan væreLovforslaget har til formål atproblematisk, at der efter 2014nedsætte loftet for indbetalingerikke er nogen fornuftig løsning i til ratepension og ophørendeforhold til at sikre, at de selv-alderspension med virkning frastændige sparer nok op til deres2012.pension. Til den tid vil reglen forSide 38

Det ligger uden for rammerneaf nærværende lovforslag at ta-ge stilling til en overgangsregelfor selvstændigt erhvervsdri-vende, hvorefter selvstændigePensionsopsparing blandt selv-uanset loftet på for indbetalin-stændige kendetegner sig ved etger til ratepension og ophøren-andet mønster sammenlignet med de alderspension, kan indskydeen almindelig lønmodtager.op til 30 pct. af virksomhedensSidstnævnte indbetaler alt over-overskud på en rateordning ogvejende et enslydende beløb må- ophørende livrente indtil ud-ned efter måned – kun præget af gangen af 2014. Nedsættelsenfå udsving. Derimod er den selv- af loftet fra 100.000 kr. tilstændiges indbetaling typisk55.000 kr. aktualiserer ikke etpræget af større udsving sam-behovet for en forlængelse afmenlignet fra år til år, da indbeta- overgangsreglen eller lignende.lingen sker med udgangspunkt iRegeringens opfattelse er, atden pågældende virksomhedsselvstændigt erhvervsdrivendeindkomst, der kan være præget af skal omfattes af loftsreglen forstørre udsving. Ydermere er derratepension og ophørende al-mange selvstændige, sammenlig- derspension fra 2015.net med en almindelig lønmodta-ger, som kommer senere i gangMen det er rigtigt, at selvstæn-med pensionsindbetalingen.digt erhvervsdrivende har svin-For denne gruppe påbegyndesgende indkomster, hvilket net-typisk først en årrække efter op-op er grunden til den særlige 30start af virksomheden.pct.’s-regel. Denne særligt gun-stige ordning vil fortsat beståDerfor er der fortsat behov forfor indskud til pensionsordnin-særlige pensionsregler for selv-ger med løbende udbetalinger,stændige, så især små og mel-bortset fra ophørende alders-lemstore virksomheder ikke bli-pension efter 2014 .ver ramt direkte af et loft overindbetaling til pension. I lovfors-laget bliver der ikke taget speci-fikt højde for små og mellemsto-re virksomheder.Lovgivningen på dette område eri høj grad præget af et fokus pålønmodtagersiden.Rådet tager til efterretning, atformueforvaltningsomkostningerfra 2012 ikke længere kan fra-drages i forbindelse med opgø-relsen af beskatningsgrundlagetfor pensionsafkastskatten forblandt andet de kontoførende in-vesteringsforeninger.ITD finder, at pensionsloftet påDer henvises til kommentaren55.000 kr. i fradrag på ratepensi- til Ældre Sagen nedenfor omonen er uacceptabelt. Selvstæn-samme emne.dige bliver dårligere stillet end deer i dag, fordi de ikke har en ens-Side 39

artet indkomst år efter år. Får deselvstændige eksempelvis et dår-ligt resultat i ét år, hvor der ikkeer noget til over til pensionsop-sparingen, kan de ikke gemmeskattefradraget til næste år. Selv-stændige har også brug for enstørre fleksibilitet end lønmodta-gere, da de ofte starter deres op-sparing senere.KL har noteret, at virkningerne aflovforslagene for det kommunaleskatteprovenu i 2012 vil bliveneutraliseret i de kommuner, derhar valgt at selvbudgettere. Fra2013 vil virkningerne indgå i deberegnede udskrivningsgrundlagi forbindelse med kommunefor-handlingerne. KL forventer atblive inddraget i arbejdet om,hvordan kommunerne efterregu-leringsgrundlag for 2012 korrige-res for lovændringen.Lndbrug & Fødevarer har føl-gende bemærkninger til lovfors-laget:Til nedsættelsen af loftetDet er typisk fx for mange land-mænd, at svingende indkomstergør, at også pensionsindbetalin-ger over en årrække er svingen-de. Med en lavere sats, som deter foreslået i nærværende lov-forslag vil der være større sand-synlighed for, at disse svingendeindbetalinger i år med bedre ind-tjening end gennemsnittet kanrisikere at ramme loftet for årligefradragsberettigede indbetalingertil ratepension og ophørende al-derspension.Landbrug & Fødevarer skal der-for opfordre til, at der indarbej-des en mulighed i forslaget om atse på indbetalinger ud fra et gen-nemsnit over flere år, således atdisse udsving i indkomsten ikkebelaster den enkeltes økonomi pågrund af tilfældige udsving i ind-tjeningen.RetssikkerhedSide 40

En del af lovgivningsprocessengår ud på, at organisationer ogmyndigheder m.fl. får mulighedfor at kommentere nye lovforslagog sende deres bemærkninger tilministeren. Ministeren sendersom regel høringssvarene til Fol-ketinget samme dag, som mini-steren fremsætter lovforslaget iFolketinget.Sendes et udkast til lovforslag ihøring med så kort en svarfrist, atmulighederne for at afgive gen-nemarbejdede og fuldt ud dæk-kende bemærkninger ikke eksi-sterer, opstår en overordentligstor risiko for lovsjusk og for, atvisse konsekvenser af de foreslå-ede ændrede rammevilkår forborgere og virksomheder ikkebliver belyst.Landbrug & Fødevarer vil på detkraftigste anbefale, at en så for-hastet proces på ingen måde sesgentaget.Denne skatte- og afgiftspakke påfinansloven for 2012 består af 7forslag fra Skatteministeriet, derer udsendt mandag den 21. no-vember 2011 med høringsfrist tiltorsdag den 24. november kl. 16.Interesseorganisationerne mv.har altså fået 3 dage til at kom-mentere 7 lovforslag, der hæverskatterne med 5 mia., og somomfatter alt fra skærpelse af sel-skabernes skattebetaling, udled-ning af NOx, begrænsede mulig-heder for succession, pensions-regler og multimediebeskatning –for at nævne et par stykker. Vedat afmontere høringssystemet ogfremsætte lovforslag, der ikke erkommenteret af sagkundskab ogberørte organisationer, som re-præsenterer de mennesker ogvirksomheder, der vil blive ramtaf de nye regler og øgede byrder,øger skatteministeren risikoen forlovsjusk. Det er L&F’s holdning,at det kan retssikkerheden natur-

ligvis ikke være tjent med.På grund af den meget korte fristfor bemærkninger til lovforsla-get, forbeholder Landbrug & Fø-devarer sig ret til at vende tilbagemed yderligere bemærkninger tillovforslaget.L&F skal i øvrigt henvise til hø-ringssvaret fra Videncenter forLandbrug.LD anfører, at LD er skattepligtigi henhold til pensionsafkastbe-skatningslovens § 1, stk. 2, punkt5, hvilket indebærer, at skatte-pligten påhviler LD som institut.På institutniveau er omfanget afændringer i processer og it-systemer overkommeligt, og påinstitutniveau vil en implemente-ring kunne nås inden afregningenaf skatten for 2012. Det er dogikke muligt på nuværende tids-punkt at sige, hvorvidt der kanopstå vanskeligheder hos ekster-ne formueforvaltere og samar-bejdspartnere med hensyn til atgive nøjagtige oplysninger ombåde direkte og indirekte om-kostninger, således at der skelnesentydigt mellem omkostningerog afkast.Imidlertid vil lovændringen ogsåmedføre betydelige omlægningeri kontoadministrationen. Det eren følge af, at LD opkræverPAL-bidrag hos kontohaverneefter principper, der i vid ud-strækning er parallelle med det,der er gældende for skattepligtenfor LD. På nuværende tidspunktskønnes implementeringen i kon-toadministrationen at ville tageca. 6 måneder at gennemføre. LDser sig derfor nødsaget til i enovergangsfase at opkræve PAL-bidrag fra kontohavere i forbin-delse med udbeta-ling/pensionsoverførsel efterprincipper, der ikke fuldt ud af-spejler lovændringen.

Ens behandling uanset organi-sationLD noterer med tilfredshed, atder med forslaget er søgt etable-ret en ensrettet behandling afformueforvaltningsomkostninger,uanset om disse omkostningerligger internt i pensionsinstitutteteller hos juridiske personer udenselvstændig skattepligt, og at detfor den fremtidige beskatning afformueforvaltningsomkostnin-gerne er uden betydning, om derhidtil har været anvendt nettoop-gørelsesprincippet eller transpa-rensprincippet.Der kan være aspekter af lovfors-laget, som LD grundet den megetkorte tidsfrist for afgivelse af hø-ringssvar, ikke har haft mulighedfor at vurdere.Det fremgår af lovforslaget be-mærkninger, at der er mere ind-komstaftrapning af folkepensionm.v. forbundet med en livsvarigpensionsydelse end med en rate-pension. Det er ikke nødvendig-vis tilfældet, idet det afhænger afratepensionens størrelse og deøvrige indtægter pågældendemåtte have. Det hænger sammenmed, at den livsvarige ydelsesom følge af en given indbetalingtil en pensionsordning er mindreend den tilsvarende ratepension,mens det årlige fradrag ved be-regning af folkepension m.v. eruændret. Der kan således godtopstilles eksempler, hvor en gi-ven indbetaling til en ratepensionville medføre aftrapning af fol-kepensionen ved udbetaling,mens dette ikke vil være tilfæl-det, hvis indbetalingen i stedetvar sket til en livsvarig pensions-ydelse.Foreningen har ingen bemærk-ninger.1. Afskaffelse af fradrag forformueforvaltningsomkostnin-ger.Videncentret har ingen bemærk-Side 43

ninger.2. Nedsættelse af loftet for ind-betalinger til ratepension ogophørende alderspensionVidencentret anfører, at der i lov-forslagets titel anvendes et be-greb – ophørende alderspension –som ikke er defineret i loven. Vi-dencentret spørger, om det kanlægges til grund at ”alderspensi-on” er anvendt i stedet for ”ord-ning med løbende ydelse”?Det er hensigtsmæssigt, at be-grebsanvendelsen er konsekvent,ikke mindst i en lov som pensi-onsbeskatningsloven, hvor deforskellige ordninger er megetforskelligt behandlet. Viden-centret opfordrer derfor til entenat tilpasse lovforslagets tekst, el-ler at begrebet ”alderspension”indarbejdes i pensionsbeskat-ningsloven.Tilsvarende ville det også værehensigtsmæssigt om den nyesondring af ordninger med lø-bende ydelser mellem de livsva-rige og de ophørende ordningerførte til en fuldstændig opdelingaf reglerne herom.

I forbindelse med indførelsen af100.000 kr.s-loftet i 2009, jf.lov nr. 412 af 29. maj 2009blev den hidtidige § 4, stk. 2,litra a, i pensionsbeskatningslo-ven opdelt i to selvstændige lit-ra, et for livsvarig alderspensi-on og et for ophørende alders-pension. Af bemærkningernefremgår følgende:”Pensionsbeskatningslovens§ 2, nr. 4, litra a,vil efter lov-forslaget fremover omfattelivsvarige livrenter, dvs. al-derspension, hvis udbetalingerer livsvarige og tidligst begyn-der på det tidspunkt, hvor efter-lønsalderen nås, medmindre la-vere aldersgrænse er godkendtaf Skatterådet.Pensionsbeskatningslovens§ 2,nr. 4, litra b,vil efter lovforsla-get fremover omfatte ophøren-de livrenter, dvs. ophørende al-derspension, hvis udbetalingersker over mindst 10 år og tid-ligst begynder på det tidspunkt,hvor efterlønsalderen nås,medmindre lavere aldersgrænseer godkendt af Skatterådet.”Betegnelsen ”ophørende al-derspension” anvendes såledesallerede nu i pensionsbeskat-ningslovens § 2, stk. 4, litra b.

muligt og med skyldig hensyn-tagen til formålet med indførel-sen af loftet på 100.000 kr. Det-te hensyn gælder fortsat uansetnedsættelsen af loftet til 55.000kr. Det indebærer, at adgangentil efter disse overgangsregler ivisse situationer at få et fradragstørre end 100.000 kr. ikke fo-reslås ændret.Det kan være de situationer,hvor der før indførelsen af lof-tet på 100.000 kr. er indbetaltstore engangsbeløb m.v. på ra-tepension, hvor der er tale omselvstændiges ratepension, ellerhvor der er tale om obligatoriskratepensionsbetaling forankret ien overenskomst.Af bemærkningerne fremgårdesuden, at der ikke foreslås enændring af adgangen til i vissesituationer at få et forhøjet fra-drag på 100.000 kr. Der er taleom den situation, hvor man ef-ter de hidtidige fradragsforde-lingsregler har haft 10 årligefradrag på eksempelvis 60.000kr., genereret af et indgangsind-skud på 600.000 kr. Efter over-gangsreglerne i 2009-loven kanman vælge i stedet at fradrage100.000 kr. årligt, indtil alle600.000 kr. er fradraget.Derimod er der ikke i bemærk-ningerne taget stilling til bl.a.den situation, som Videncentretbeskriver i dets eksempel 1.Skatteministeriets kommentarertil eksemplerne er følgende.

pensionsordning med løbendeudbetaling, der ikke er ophøren-de. I den resterende bidragsperi-ode 2012-2017 vil A da have fra-drag for indbetalingen på rate-pensionen med 100.000 kr. elleralene med 55.000 kr.?Hvis der alene er fradrag for55.000 kr. vil det da være for-bundet med skattemæssige kon-sekvenser, at A nedsætter beta-lingen til 55.000 kr.? Og skulle Aindbetale mere end 55.000 kr., vilA da kunne anvende § 21A på etoverskydende beløb?Har A valgt ikke at opdele sinordning, men i 2010 og 2011nedsat sine indbetalinger til100.000 kr., kan A da også frem-over indbetale 100.000 kr. medfradrag, eller gives alene fradragfor 55.000 kr.? Og vil A i givetfald kunne anvende § 21A på etoverskydende beløb?

om A har valgt at nedsætte ind-betalingerne, hvilket i øvrigt vilblive præciseret i et ændrings-forslag til lovforslaget.Det har ikke skattemæssigekonsekvenser, hvis A vælger atnedsætte betalingen yderligeretil 55.000 kr.Har A valgt at opdele sin ord-ning således, at der fra 2010indbetales 100.000 kr. på rate-pension og 25.000 kr. på enpensionsordning med løbendeudbetaling, bortset fra ophøren-de alderspension, kan A efter §3, stk. 9, i lov nr. 412 af 29. maj2009, vælge yderligere at opde-le indbetalingen i 55.000 kr. tilratepension og 70.000 kr. til enpensionsordning med løbendeudbetalinger, bortset fra en op-hørende alderspension.Indbetales mere end 55.000 kr.på ratepensionen, vil A kunneanvende § 21 A på det over-skydende beløb.Eksempel 2Der kan ikke bibeholdes et fra-drag på 100.000 kr. i den be-skrevne situation. En nedsættel-se vil umiddelbart resultere iefterbeskatning efter den tidli-gere regel i § 18 A.Det skal dog medgives, at detikke er ganske rimeligt, hvorforder vil blive stillet ændringsfor-slag til lovforslaget, som bl.a.håndterer denne situation.

Eksempel 2For ordninger på mindst 10 årsom er oprettet fra 22. april 2009til 31. december 2009, finder dentidligere regel i § 18A om om-fordeling fortsat anvendelse. Harman i perioden oprettet en ord-ning i tillid til den nye grænse,dvs. med indskud på 100.000 kr.årligt, kan disse ordninger da bi-beholde fradrag på 100.000 kr.fremadrettet? Hvis ikke, hvad vilde skattemæssige konsekvenserda være af at nedsætte betalingentil ordningen?Eksempel 3A har i 2005 lavet et kapitalind-skud på 1,5 mio. kr. på en rate-pension. Indskuddet er fradrags-fordelt med 150.000 kr. årligt.Som følge af overgangsreglen ilov nr. 412 af 29. maj 2009 beva-rer A et årligt fradrag på 150.000

kr. på ratepensionen.Eksempel 4Eksempel 4A har i 2005 lavet et kapitalind-Eksemplet er korrekt.skud på ratepension på 800.000kr. Indskuddet er fradragsfordeltmed 80.000 årligt. I 2005-2009er fradraget 5X80.000 kr. I 2010og 2011 er fradraget 100.000 år-ligt. I 2012 og 2013 kan i hvert afårene fradrages 100.000 kr. hvor-efter der er givet fuldt fradrag forindskuddet. I 2014 kan A ind-skyde efter de almindelige reglerop til 55.000 kr. på ratepensions-ordning eller ophørende livrentemed fradrag.Eksempel 5A har i 2012 et overskud fra sinvirksomhed på 600.000 kr. Hankan i 2012 indskyde 180.000 kr.på en ratepension med fradrag?Eksempel 6A har i 2005 lavet et kapitalind-skud på 1,5 mio. kr. på en rate-pension. Indskuddet er fradrags-fordelt med 150.000 kr. årligt,som efter overgangsreglen beva-res for 2012-14. A har i 2012 etoverskud fra sin virksomhed på 1mio. kr. Kan A i 2012 indskyde300.000 kr. på ratepension medfradrag?Når den tidligere formulering af30 pct.’s-opfyldningsfradragetophører fra og med 2015 vil 30pct.’s-reglen alene kunne anven-des på pensionsordninger medløbende udbetalinger, bortset fraophørene alderspension. Denselvstændiges muligheder for atindskyde på ratepension m.v. be-grænses herefter til 55.000 kr. år-ligt. For den selvstændige, derhar meget svingende indtægter,vil dette loft langt fra tilgodesebehovet for at kunne opspare påratepension. Sænkning af loftetgør det mere påkrævet, at 30pct.’s-reglen ikke udfases for ra-tepensioner og ophørende livren-Eksempel 5Ja, A kan i 2012 indskyde180.000 kr. på en ratepensionmed fradrag.

Eksempel 6Nej, A kan i 2012 alene ind-skyde 150.000 kr. på ratepensi-on med fradrag i medfør af 30pct.’s-reglen, som er en særligopfyldningsfradragsregel forselvstændige, hvor fradragsfor-delingsbeløb hidrørende fra tid-ligere års kapitalindskud på ra-tepension m.v. indgår i bereg-ningen.Nedsættelsen af loftet udgørsnarere en højere grad af lige-stilling af selvstændige medsvingende indtægter og perso-ner med stabile indkomster,dvs. først og fremmest lønmod-tagere.Når lønmodtagere og andremed stabile indkomster højstkan indbetale 55.000 kr. omåret, vil den relative fordel veden stabil indkomst som basisfor pensionsindbetalinger værenæsten halveret i forhold til deselvstændige med svingendeindkomster – som endda fremtil og med 2014 vil kunne ind-Side 47

te. Fastholdes udfasningen er detønskeligt, at der for selvstændigeerhvervsdrivende gives en mu-lighed for at overføre et ikke ud-nyttet loft for indskud på rate-pension, f.eks. fra de to forudgå-ende år.Indskud uden fradrag – doku-mentationskravet i § 21A, stk.3.Er der ikke fradrag for indskudpå kapitalpension eller ratepensi-on og pensionsopspareren harvalgt at lade midlerne stå på ord-ningen, kan der ved ophævelsenaf ordningen ske udbetaling udenskat. Helt praktisk kræver dette,at pensionsopspareren måskemange år efter indskuddet skaldokumentere, at der ikke er op-nået fradrag for de pågældendeindskud.Videncentret opfordrer til, at derlaves en ordning, der sikrer do-kumentationen oparbejdes hosSKAT, så det også bliver et reeltvalg, om man ønsker at lade mid-lerne stå i ordningen, selvom derikke er fradrag for dem.Reduktion af loftFra et pensionsmæssigt syns-punkt finder Ældre Sagen detsom udgangspunkt hensigtsmæs-sigt, at vægten på livsvarige pen-sioner styrkes. I en pensions-mæssig sammenhæng er et loftover indbetalingen til ophørendepensioner at foretrække frem foret loft over alle pensionsindbeta-linger. Hermed undgås også enforvridning i forhold til pensio-ner, hvor der ikke sker indbeta-ling, dvs. tjenestemandspensionog ministerpension, der i en deltilfælde svarer til pensioner medet bidrag, der er langt over100.000 kr.Forslaget synes imidlertid ikke atvære begrundet i pensionsmæssi-ge overvejelser, men primært iønsket om at højere provenu.

sion og ophørende alderspensi-on, men er samtidig et led i af-talen om finansloven for 2012mellem regeringspartierne (So-cialdemokraterne, RadikaleVenstre og Socialistisk Folke-parti) og Enhedslisten om atøge statens indtægter for atskabe råderum til en række ini-tiativer i finansloven for 2012.Ældre Sagens forslag om ud-jævning af ikke udnyttede fra-drag over flere år kan ikkeimødekommes.Forslaget om at indføre en be-løbsgrænse, hvor det maksima-le indskud opgøres rullendeover f.eks. en periode på 5 år,vil medføre, at reglerne i pensi-onsbeskatningsloven bliverunødigt komplicerede. Der vil irealiteten være tale om at frem-føre den uudnyttede del af lof-tet for et indkomstår til et efter-følgende indkomstår. En sådankompliceret ordning er fravalgt,idet indkomstudjævningsmu-lighederne herved forøges.Selvstændigt erhvervsdrivendesmulighed for at foretage ind-komstudjævning må anses fortilgodeset på rimelig vis viareglerne om virksomhedsord-ningen i virksomhedsskattelo-ven.Både de foreslåede og de gæl-dende regler anses således atgive selvstændigt erhvervsdri-vende mulighed for at foretageen rimelig pensionsopsparing.

Ældre Sagen savner oplysninger situation, som Ældre Sagen be-om, i hvilket omfang adgangenskriver.til engangsudbetaling i PBL § 29,stk. 3 kan løse dette problem forpensionsordninger i et ansættel-sesforhold, hvor det samledepensionsbidrag ikke kan ændres.Ældre Sagen savner også oplys-ninger om, hvorvidt det kan med-føre øgede administrationsom-kostninger for pensionsopsparer-ne, hvis de pga. det lavere lofttvinges til at oprette flere pensi-onsordninger.Forslaget kan for en person, derallerede har nået det gældendeloft på 100.000 kr. for indbeta-linger til ratepension og ophø-rende alderspension ikke anta-ges at føre til øgede administra-tionsomkostninger. Da forsla-get medfører, at flere personernår pensionsloftet, og noglesom følge heraf vil foretageindbetaling til nye pensions-ordninger, vil der for dissekunne opstå øgede administra-tionsomkostninger.

Afskaffelse af fradrag for ud-gifter til formueadministrationAfskaffelsen af fradraget for ud-gifter til formueadministrationmedfører en forringelse af betin-gelserne for pensionsopsparing.Fradrag for udgifter ved indkom-stens erhvervelse var oprindeligudgangspunktet for indkomstbe-skatningen. Der er siden sket væ-sentlige begrænsninger i privatesadgang til at fratrække udgifter.Det ændrer dog ikke ved, at af-skaffelse af fradraget for formue-administration efter Ældre Sa-gens opfattelse ikke er en afskaf-felse af et skattesubsidie, men enskattesanktion.