L 28 - 2011-12 - Bilag 11: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2011-12
L 28 Bilag 11
Offentligt

J.nr. 2011-321-0020

Dato: 5. december 2011

Til

Folketinget - Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges supplerende hørings-

skema samt et høringssvar vedrørende Forslag til Lov om

ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbe-

skatningsloven samt lov om ændring af pensionsbeskat-

ningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove

(Afskaffelse af fradrag for formueforvaltningsomkostninger

og nedsættelse af loftet for indbetalinger til ratepension og

ophørende alderspension m.v.) (L 28)

Thor Möger Pedersen

/Carsten Vesterø

L 28 - 2011-12 - Bilag 11: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

Supplerende høringsskema

indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende lovforslag

nr. L 28 om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, pensionsbeskatningsloven samt lov om æn-

dring af pensionsbeskatningsloven og lov om ændring af forskellige skattelove (Afskaffelse af fra-

drag for formueforvaltningsomkostninger og nedsættelse af loftet for indbetalinger til ratepension og

ophørende alderspension m.v.)

Organisation

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Advokatrådet

Rådet bemærker, at den korte hø-

ringsfrist udelukker en nærmere

stillingtagen til de forslag, der er

indeholdt i høringsmaterialet. Det

må på den baggrund påregnes, at

en række myndigheder og organi-

sationer reelt ikke har mulighed

for at udfylde den funktion som

høringspart, som det lovforbere-

dende arbejde normalt trækker på

som led i kvalitetssikringen af ny

regulering og som led i en almin-

delig, demokratisk proces.

Rådet har de senere år gentagne

gange påpeget, at fristerne for at

afgive høringssvar i for mange til-

fælde reelt udelukker en grundig

behandling af de fremsendte for-

slag. Rådet har i den forbindelse

påpeget, at det følger af Justitsmi-

nisteriets vejledning om god lov-

kvalitet, at høringsfristen ”må af-

passes efter de nærmere omstæn-

digheder, men bør være så lang, at

de hørte parter har mulighed for at

udarbejde et fyldestgørende svar.

Der bør herved også tages hensyn

til, at bl.a. offentlige myndighe-

der, der høres, kan have behov for

at indhente udtalelser fra under-

ordnede særligt sagkyndige insti-

tutioner mv.” Rådet kan hertil

til-

føje, at en række organisationer er

bygget op om kollegiale organer,

som på tilsvarende vis har behov

for at kunne inddrage en bredere

kreds, inden et høringssvar afgi-

ves.

Rådet skal desuden henvise til, at

regeringen i sit regeringsgrundlag

har gjort bl.a. rimelige høringsfri-

ster til et selvstændigt priorite-

ringsområde. Det hedder således

Forslaget er en del af finansloven

for 2012 mellem regeringen og

Enhedslisten. Denne aftale er

indgået den 20. november 2011,

og de lovforslag, der udmønter

aftalen, er sendt på ekstern hø-

ring den 21. november.

Høringsfristen er fastsat på bag-

grund af en tidspresset proces,

hvor det skal sikres, at lovforsla-

get, der jo er en del af finans-

lovsaftalen for 2012, kan vedta-

ges inden årsskiftet. Ved fastsæt-

telsen af høringsfristen er der

sket en afvejning af en række

modsatrettede hensyn, herunder

hensynet til høringsparterne,

hensynet til at undergive hø-

ringssvarene en seriøs overvejel-

se og kommentering i Skattemi-

nisteriet og hensynet til en or-

dentlig lovproces i Folketinget.

Det er derfor med stor tilfredshed

og anerkendelse, at Skattemini-

steriet– selv under disse kræven-

de vilkår

–

i høringsprocessen

har modtaget højt kvalificeret in-

put fra interesseorganisationer,

faglige sammenslutninger og an-

dre.

Side 2

L 28 - 2011-12 - Bilag 11: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

i regeringsgrundlaget under over-

skriften ”God regeringsførelse”,

at ”Regeringen vil derfor forpligte

sig til et program for god rege-

ringsførelse, som med konkrete

tiltag skal sikre en bedre lovkvali-

tet og forbedre de generelle mu-

ligheder for at kontrollere rege-

ringens embedsførelse.

Programmet for god regeringsfø-

relse indeholder følgende konkre-

te initiativer: Regeringen vil i tæt

samarbejde med Folketinget sikre

høj lovkvalitet gennem rimelige

høringsfrister, der sikrer, at orga-

nisationer og andre høringsparter

har ordentlig tid til at gennemgå

lovforslag og udarbejde kommen-

tarer. Samt at høringssvar og et

høringsnotat med ministeriets

bemærkninger foreligger i god tid

forud for førstebehandlingen.”

Rådet er helt enig i denne mål-

sætning, som ikke blot er relevant

for nye lovforslag, men jo også

for høring over udkast til anden

følgelovgivning, administrative

regler mv. Rådet finder det på den

anførte baggrund særdeles bekla-

geligt, at man i denne sag har ud-

sendt høringsmaterialet med en så

kort frist.

Rådet har følgende bemærknin-

ger:

Forslaget om at fjerne adgangen

til at fradrage formueforvalt-

ningsomkostninger medfører, at

beskatning af pensionsopsparing

fjerner sig fra princippet om, at

kun nettoindtægter og nettogevin-

ster skal danne grundlag for be-

skatning. Dette er et principielt

spørgsmål, som slet ikke berøres i

lovforslaget.

Af konkret betydning er metoden

til afskaffelse af fradraget for

formueforvaltningsudgifter. Efter

forslaget skal beskatningsgrund-

laget i pensionsinstituttet forhøjes

Skatteministeriet betragter over-

ordnet set pensionsafkastbeskat-

ningen som en personbeskatning

og ikke en selskabsbeskatning.

Beskatningen er efter gældende

regler primært en individbeskat-

ning og under alle omstændighe-

der er der tale om beskatning af

pensionsmidler, som personer

har opsparet og senere får udbe-

talt. Forslaget sikrer ligestilling

mellem pensionsopsparing og

opsparing i frie midler for så vidt

angår fradragsret for formuefor-

valtningsomkostninger. Endvide-

re bemærkes det, at selskaber i

Side 3

L 28 - 2011-12 - Bilag 11: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

med en forholdsmæssig del af

omkostningerne i den underlig-

gende enhed.

Hvis et pensionsinstitut omfattet

af § 14, stk.1, investerer gennem

en skattetransparent enhed, vil det

kunne give anledning til proble-

mer for pensionsinstituttet at få

opgjort og dokumenteret den un-

derliggende enheds omkostnings-

struktur, især hvis enheden er be-

liggende i udlandet, navnlig uden

for EU.

Det må antages, at det i en række

tilfælde vil være forbundet med

store problemer for sådanne dan-

ske pensionsinstitutter at frem-

skaffe og dokumentere det samle-

de omfang af formueforvaltnings-

omkostninger afholdt i sådanne

udenlandske skattetransparente

enheder. De danske pensionsinsti-

tutter vil derfor skulle tillægge en

forholdsmæssig del af disse enhe-

ders samlede formueforvaltnings-

omkostninger, hvilket formentlig

kun vil kunne foretages skøns-

mæssigt ved ansættelse af beskat-

ningsgrundlaget.

Det vil derfor være hensigtsmæs-

sigt, at der i forbindelse med lo-

vens tilblivelse tilkendegives på

hvilket grundlag et sådant skøn

kan udøves.

Om forslagets anden del, nemlig

reduktionen af loftet for fradrag

for indbetalinger til ratepension

fra 100.000 til kr. 55.000, jf. lov-

forslagets § 2, er det bemærket, at

regeringen regner med, at forsla-

get vil medføre en reduktion af

den samlede pensionsopsparing,

idet det ikke forventes, at hele be-

løbet vil blive indbetalt til pensi-

onsordninger med løbende, livs-

betingede udbetalinger. Selv om

dette umiddelbart kunne medføre

større forbrug her og nu, er æn-

dringen dog en svækkelse af det

udtalte ønske om sikre en til-

øvrigt også har begrænsninger i

fradragsretten for formueforvalt-

ningsomkostninger.

Det er hensigten, at pensionsin-

stitutterne indhenter de faktiske

oplysninger om formueforvalt-

ningsomkostninger i de skatte-

transparente enheder, som de har

investeret i. Det må endvidere

formodes, at disse skattetranspa-

rente fonde m.v. udsender infor-

mationer om afkast og omkost-

ninger m.v. til deres investorer.

Det er Skatteministeriets vurde-

ring, at pensionsinstitutterne også

selv har en interesse i at kende

omkostningerne i disse skatte-

transparente enheder. Det er den

eneste måde at sikre sig, at pen-

sionsinstituttet faktisk tilskrives

det nettoafkast, som pensionsin-

stituttet har et retmæssigt krav

på. Det bemærkes endvidere, at

forslaget ikke stiller større krav

til pensionsinstitutterne, end til

andre typer af skattepligtige, som

også investerer eller driver virk-

somhed gennem skattetranspa-

rente enheder.

Loftet over pensionsindbetalin-

ger er en fremrykning af fremti-

dige skattebetalinger, idet skatte-

indtægterne vil være tilsvarende

mindre, når de lavere pensioner

senere udbetales. Denne frem-

rykning bidrager ikke til et varigt

merprovenu. Det varige merpro-

venu skyldes derimod omlæg-

ningen af opsparing fra pensions-

indbetalinger til opsparing i frie

midler, som beskattes hårdere

end pensionsafkast.

Ved en persons beslutning om at

foretage pensionsopsparing er et

Side 4

L 28 - 2011-12 - Bilag 11: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

strækkelig pension for flere per-

soner med en forventet længere

levetid i fremtiden.

af de helt centrale motiver et ge-

nerelt ønske om at udjævne for-

brugsmuligheder over et livsfor-

løb. Dette skyldes, at de fleste

mennesker også som ældre øn-

sker en levestandard på et vist

niveau.

Grundlæggende gør opsparing

det muligt at udskyde forbrug fra

i dag til fremtiden, ligesom lån-

tagning gør det muligt at frem-

rykke forbrug fra fremtiden til i

dag. Alle former for opsparing er

således en afvejning mellem for-

brug i dag og forbrug i fremtiden.

På lige fod med anden opsparing

vil rammevilkårene for pensions-

opsparing også have betydning

for omfanget af den samlede

pensionsopsparing.

De forskellige typer af pensions-

ordninger har forskellige karakte-

ristika og dækker dermed for-

skellige behov.

Den enkelte pensionsopsparer må

antages at have forskellige præ-

ferencer om livsvarig egenfor-

sørgelse, egenforsørgelse i den

første del af alderdommen eller

en kombination heraf

–

eventuelt

suppleret af engangsudbetalinger

i form af kapitalpension.

I øvrigt kan rådet af retssikker-

hedsmæssige årsager tilslutte sig

den fleksible indfasning af be-

løbsgrænsen i lovforslagets § 2 i

forhold til pensionsaftaler indar-

bejdet i kollektive overenskom-

ster, jf. herved lovforslagets § 4,

stk. 4. Det må imidlertid antages,

at der er et ligeværdigt behov for

at indrømme individuelle aftaler

på arbejdsmarkedet samme flek-

sibilitet, f.eks. styret af ansættel-

sesrettens almindelige opsigelses-

frister, som typisk vil finde an-

vendelse ved væsentlige ændrin-

ger af det individuelt aftalte an-

sættelsesgrundlag.

Baggrunden for overgangsreglen

er derimod, at det vil være pro-

blematisk, såfremt obligatoriske

pensionsindbetalinger på rate-

pension eller ophørende alders-

pension, der følger af sådanne

kollektive overenskomster ind-

gået inden den 31. december

2011, omfattes af det foreslåede

loft på 55.000 kr. Den enkelte

arbejdstager har således ikke ind-

flydelse på størrelsen af indbeta-

lingerne og kan ikke selv vælge,

at der skal indbetales et mindre

beløb end 100.000 kr., hvilket i

givet fald vil udgøre et brud på

overenskomsten. Overgangsreg-

Side 5

L 28 - 2011-12 - Bilag 11: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

len omfatter så netop også alene

situationer, hvor en nedsættelse

vil udgøre et sådant brud.

Side 6