Skatteudvalget 2011-12
L 28 Bilag 11
Offentligt
1050940_0001.png
Advokatrådet
Skatteministeriet
Nicolai Eigtveds Gade 28
1402 København K
[email protected]
+
[email protected]
+
[email protected]
+
[email protected]
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF.
FAX
33 96 97 98
33 36 97 50
DATO: 29-11-2011
SAGSNR.: 2011 - 4601
ID NR.: 150201
Høring - over lovforslag nr. L 28 - ændring af pensionsafkastbeskatningsloven,
pensionsbeskatningsloven samt lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og
lov om ændring af forskellige skattelove
Ved e-mail af 21. november 2011 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets
bemærkninger til ovennævnte.
Indledningsvis bemærkes, at høringsmaterialet er fremsendt med en frist på 4 dage til
afgivelse af et svar.
Advokatrådet skal hertil bemærke, at en sådan frist i realiteten udelukker en nærmere
stillingtagen til de forslag, der er indeholdt i høringsmaterialet. Det må på den
baggrund påregnes, at en række myndigheder og organisationer reelt ikke har
mulighed for at udfylde den funktion som høringspart, som det lovforberedende
arbejde normalt trækker på som led i kvalitetssikringen af ny regulering og som led i
en almindelig, demokratisk proces.
Advokatrådet har de senere år gentagne gange påpeget, at fristerne for at afgive
høringssvar i for mange tilfælde reelt udelukker en grundig behandling af de
fremsendte forslag. Advokatrådet har i den forbindelse påpeget, at det følger af
Justitsministeriets vejledning om god lovkvalitet, at høringsfristen ”må afpasses efter
de nærmere omstændigheder, men bør være så lang, at de hørte parter har mulighed
for at udarbejde et fyldestgørende svar. Der bør herved også tages hensyn til, at bl.a.
offentlige myndigheder, der høres, kan have behov for at indhente udtalelser fra
underordnede særligt sagkyndige institutioner mv.” Advokatrådet kan hertil tilføje, at
en række organisationer er bygget op om kollegiale organer, som på tilsvarende vis
har behov for at kunne inddrage en bredere kreds, inden et høringssvar afgives.
Advokatrådet skal desuden henvise til, at regeringen i sit regeringsgrundlag har gjort
blandt andet rimelige høringsfrister til et selvstændigt prioriteringsområde. Det
hedder således i regeringsgrundlaget under overskriften ”God regeringsførelse”, at
”Regeringen vil derfor forpligte sig til et program for god regeringsførelse, som med
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
1
L 28 - 2011-12 - Bilag 11: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1050940_0002.png
Advokatrådet
konkrete tiltag skal sikre en bedre lovkvalitet og forbedre de generelle muligheder for
at kontrollere regeringens embedsførelse.
Programmet for god regeringsførelse indeholder følgende konkrete initiativer:
Regeringen vil i tæt samarbejde med Folketinget sikre høj lovkvalitet gennem
rimelige høringsfrister, der sikrer, at organisationer og andre høringsparter har
ordentlig tid til at gennemgå lovforslag og udarbejde kommentarer. Samt at
høringssvar og et høringsnotat med ministeriets bemærkninger foreligger i god tid
forud for førstebehandlingen”.
Advokatrådet er helt enig i denne målsætning, som ikke blot er relevant for nye
lovforslag, men jo også for høring over udkast til anden følgelovgivning,
administrative regler mv. Advokatrådet finder det på den anførte baggrund særdeles
beklageligt, at man i denne sag har udsendt høringsmaterialet med en så kort frist.
Advokatrådet har følgende bemærkninger:
Forslaget om at fjerne adgangen til at fradrage formueforvaltningsomkostninger
medfører, at beskatning af pensionsopsparing fjerner sig fra princippet om, at kun
nettoindtægter og nettogevinster skal danne grundlag for beskatning. Dette er et
principielt spørgsmål, som slet ikke berøres i lovforslaget.
Af konkret betydning er metoden til afskaffelse af fradraget for
formueforvaltningsudgifter. Efter forslaget skal beskatningsgrundlaget i
pensionsinstituttet forhøjes med en forholdsmæssig del af omkostningerne i den
underliggende enhed.
Hvis et pensionsinstitut
skattetransparent enhed,
pensionsinstituttet at få
omkostningsstruktur, især
EU.
omfattet af § 14, stk. 1, investerer gennem en
vil det kunne give anledning til problemer for
opgjort og dokumenteret den underliggende enheds
hvis enheden er beliggende i udlandet, navnlig uden for
Det må antages, at det i en række tilfælde vil være forbundet med store problemer for
sådanne danske pensionsinstitutter at fremskaffe og dokumentere det samlede
omfang af formueforvaltningsomkostninger afholdt i sådanne udenlandske,
skattetransparente enheder. De danske pensionsinstitutter vil derfor skulle tillægge en
forholdsmæssig del af disse enheders samlede formueforvaltningsomkostninger,
hvilket formentlig kun vil kunne foretages skønsmæssigt ved ansættelsen af
beskatningsgrundlaget.
Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at der i forbindelse med lovens tilblivelse
tilkendegives på hvilket grundlag et sådant skøn kan udøves.
Om forslagets anden del, nemlig reduktionen af loftet for fradrag for indbetalinger til
ratepension fra kr. 100.000 til kr. 55.000, jf. lovforslagets § 2, er det bemærket, at
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
2
L 28 - 2011-12 - Bilag 11: Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
1050940_0003.png
Advokatrådet
regeringen regner med, at forslaget vil medføre en reduktion af den samlede
pensionsopsparing, idet det ikke forventes, at hele beløbet i stedet vil blive indbetalt
til pensionsordninger med løbende, livsbetingede udbetalinger. Selv om dette
umiddelbart kunne medføre større forbrug her og nu, er ændringen dog en svækkelse
af det udtalte ønske om at sikre tilstrækkelige pensioner for flere personer med en
forventet længere levetid i fremtiden.
I øvrigt kan Advokatrådet af retssikkerhedsmæssige årsager tilslutte sig den fleksible
indfasning af beløbsgrænsen i lovforslagets § 2 i forhold til pensionsaftaler
indarbejdet i kollektive overenskomster, jf. herved lovforslagets § 4 stk. 4. Det må
imidlertid antages, at der er et ligeværdigt behov for at indrømme individuelle aftaler
på arbejdsmarkedet samme fleksibilitet, f.eks. styret af ansættelsesrettens almindelige
opsigelsesfrister, som typisk vil finde anvendelse ved væsentlige ændringer af det
individuelt aftalte ansættelsesgrundlag.
Med venlig hilsen
Torben Jensen
[email protected]
www.advokatsamfundet.dk
3