Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 3. behandling af lovforslag nr. L 28:

Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven. (Beskatning af en standardiseret sats for formueforvaltningsomkostninger udmøntet ved en forhøjelse af skattesatsen for pensionsafkast, nedsættelse af loftet for indbetalinger til ratepension og ophørende alderspension m.v.).

Af skatteministeren (Thor Möger Pedersen).

(Fremsættelse 21.11.2011. 1. behandling 29.11.2011. Betænkning 15.12.2011. 2. behandling 19.12.2011. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Det er det første af de mange lovforslag, som regeringen og Enhedslisten har lavet aftale om, som jo markant gør det dyrere at være dansker. Det er ikke, fordi jeg nødvendigvis skal bruge lang tid på at tale dunder mod selve lovforslaget. Det har jeg gjort tidligere, men jeg synes egentlig, at det er på sin plads her ved tredje behandling at understrege, at ud af de nogle og fyrre spørgsmål, vi har stillet i Skatteudvalget, har vi i 28 tilfælde modtaget det samme svar, nemlig: »Der henvises til mit svar på spørgsmål 1.«

Uden at læse svaret på spørgsmål 1 op kan jeg fortælle, at det drejer sig alene om, at der har været rejst kritik i den meget, meget korte høringsperiode, og derfor vil skatteministeren stille et ændringsforslag om, at den måde, som de øgede skatter indføres på, bliver lidt anderledes, end det oprindelig var tænkt. Men det, vi har spurgt om, er, hvor mange personer den skærpede beskatning vil ramme i henholdsvis ATP og andre pensionsopsparingsinstitutter. Det har vi ikke fået noget svar på.

Jeg tager ikke alle spørgsmål, men bare nogle af dem, for lige at vise nogle eksempler på det:

»Hvilken effekt vil ændringerne få i forhold til risikovillighed for pensionsselskabernes investeringer – set i lyset af, at omkostningerne ved at investere i OPP, OPS, unoterede aktier og lignende er større end ved at investere i noterede aktier og obligationer?«

»Der henvises til mit svar på spørgsmål 1.«

»Kan ministeren forklare, hvordan et LO-medlem, som via en overenskomst er tvunget til at indbetale til et bestemt pensionsselskab, har mulighed for at være mere omkostningsbevidst, når fradraget for formueforvaltningsomkostninger fjernes?«

Svaret lyder: »Der henvises til mit svar på spørgsmål 1.«

»Kan ministeren bekræfte, at ved at fjerne fradraget for formueforvaltningsomkostningerne, kan en pensionsopsparer risikere at komme til at betale skat af nogle omkostninger, som ikke nødvendigvis medfører indtægter i form af afkast, og finder ministeren det rimeligt?«

Svaret lyder: »Der henvises til mit svar på spørgsmål 1.«

»Vil ministeren uddybe sin udtalelse om, at fjernelse af fradraget har en »acceptabel profil, idet meget store pensionsordninger formentlig vil have tilknyttet en forholdsmæssig dyr investeringsrådgivning, og de vil derfor også blive påvirket mest« ? Kan ministeren underbygge denne formodning? Hvilke offentligt tilgængelige data, herunder pensionsselskabernes indberetninger til Finanstilsynet og SKATs egen interne statistikker ville principielt kunne anvendes til at bekræfte/afkræfte ministerens udsagn om, at forslaget har en acceptabel social profil? Hvilke analyser har regeringen foretaget på disse data for at understøtte udsagnet, og hvad er konklusionerne?«

Svaret lyder: »Der henvises til mit svar på spørgsmål 1.«

»Vil ministeren redegøre for den påståede stigende udvikling i danske pensionsselskabers samlede foretagne PAL-fradrag for formueforvaltningsomkostninger i perioden 2005 - 2009, jf. SKATs PAL-statistik, da disse oplysninger ikke synes at foreligge på www.skm.dk? Tallene bedes sat i forhold til f.eks. pensionsselskabernes samlede balance og præmieindtægter«.

»Der henvises til mit svar på spørgsmål 1.«

»Vil ministeren ved illustrative eksempler vise, hvad forslaget vil koste en gennemsnitlig dansk pensionsopsparer opgjort efter hvilken pensionsopsparinger de har?«

»Der henvises til mit svar på spørgsmål 1.«

»Er ministeren enig i, at det med fradragsbegrænsningen for formueforvaltningsomkostninger, vil være mindre attraktivt for pensionsselskaber at investere i unoterede aktier?«

Svaret lyder: »Der henvises til mit svar på spørgsmål 1.«

Jeg kunne blive ved og ved. Der har været spørgsmål om alt mellem himmel og jord, havde jeg nær sagt – alle mulige aspekter af det her lovforslag i forhold til, hvem der bliver ramt, hvor meget de bliver ramt, hvad det har af betydning for at tilvejebringe risikovillig kapital for pensionsselskaberne, som vi alle er optaget af. På alt det er Skatteudvalget blevet spist af med et svar, der lyder: »Der henvises til mit svar på spørgsmål 1«, som på ingen måde – ingen måde – omhandler bare et hjørne eller en mikroskopisk del af de mange spørgsmål. Det synes jeg faktisk, vil jeg sige til skatteministeren, er en meget uhensigtsmæssig måde at behandle Skatteudvalget på. Når vi stiller så mange spørgsmål for at få belyst konsekvenserne, får vi et ikkesvar.

Det lever på ingen måde op til de betragtninger, som regeringen har gjort i sit regeringsgrundlag om god regeringsførelse og om ordentlige høringsfrister. Det er selvfølgelig røget væk med alle forslagene her. Den måde at svare Folketinget på gør simpelt hen vores arbejde umuligt. Vi kan ikke få svar fra regeringen på, hvad de sande konsekvenser er af dette lovforslag, og det er stærkt bekymrende.

Tak til ordføreren.

Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og afstemningen begynder nu.

Afstemningen er slut.

For stemte 58 (S, RV, SF og EL), imod stemte 53 (V, DF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.