Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 27:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Fremrykning af Landsbyggefondens investeringsramme til renovering).

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen).

(Fremsættelse 21.11.2011).

Forhandlingen er åbnet. Fru Louise Schack Elholm som ordfører for Venstre.

Dette lovforslag handler om at fremrykke renoveringer i den almene sektor for 5,5 mia. kr. Pengene tages fra renoveringsindsatsen i årene 2012-2015.

Venstre foreslog med »Holdbar vækst« også selv at fremrykke renoveringer i den almene sektor, så det er ikke en ny tanke for os. Men forligskredsen har ændret sig i forhold til den oprindelige. Parterne bag det tidligere forlig var Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale, og Liberal Alliance tilsluttede sig også. Da De Radikale nu er en del af den nye, røde regering, har de øvrige regeringspartier også måttet tilslutte sig forliget. Socialdemokraterne og SF stemte ellers ikke for den oprindelige aftale. Udvidelsen af forligskredsen sikrer samtidig en bred aftalekreds bag VK-regeringens ghettostrategi.

Jeg er utrolig glad for, at der nu er en bred opbakning til ghettostrategien. Ghettostrategien sikrer fokus på de områder i de udsatte boligområder, der er hårdest ramt. Ghettostrategien forpligter såvel kommuner som boligorganisationer til at samarbejde om at forbedre områdets miljø. Det betyder, at hele den røde regering nu bakker op om, at Socialministeriet hvert år skal offentliggøre en ghettoliste, og at man i forbindelse med boligområderne på ghettolisten både er forpligtet til at yde en indsats for en bedre udvikling i området og til at sikre økonomisk støtte til område. Med ghettostrategien identificeres de problemramte områder, og kommunen er sammen med boligselskabet forpligtet til at lave en indsatsplan for området. Her kan kommune og boligselskab have nytte af en række redskaber, der stilles til rådighed for ghettoområderne. Blandt disse redskaber er nedrivning af boligblokke og salg af almene boliger til f.eks. andelsboligforeninger, og overskuddet fra salget kan bruges i en helhedsplan. Vi ved, at flere ghettoområder har sukket efter disse muligheder. I Gellerup har man f.eks. længe ønsket flere redskaber til at hjælpe helhedsplanen, såsom f.eks. salg af almene boliger med mulighed for at bruge provenuet i helhedsplanen samt muligheden for at nedrive boligblokke. Den sidste indsatsplan blev underskrevet i august, og jeg glæder mig til i den kommende tid at se, hvilke forskellige planer de forskellige ghettoområder har, ligesom jeg glæder mig til at se, hvor godt de forskellige planer virker.

Denne boligaftale sikrer altså en bred enighed bag ghettostrategien. Den betyder samtidig, at vi investerer mere i renoveringer af almene boliger her og nu på bekostning af årene 2012-2015. Det betyder, at aftalen sætter skub i væksten og beskæftigelsen her og nu, men at effekten på beskæftigelsen er negativ fra 2015 til 2025. Vi så derfor gerne, at vi sikrede flere penge til renoveringer i årene 2012-2015. Der er en venteliste på renoveringer i Landsbyggefonden, der ved årets start var på omkring 8 mia. kr., og det var baggrunden for, at Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale med tilslutning fra Liberal Alliance aftalte at afsætte dette markante beløb til renoveringer i den almene sektor i årene 2011-2015. Med den nye aftale fremrykkes 5,5 mia. kr. af hele renoveringsrammen fra 2012-2015 til i år, 2011. Den positive konsekvens er, at vi hurtigere får klaret renoveringspuklen. Venstre er glad for at klare renoveringspuklen så hurtigt som muligt. Den negative konsekvens er dog, at der ikke er meget tilbage til renoveringsbehov, der opstår løbende i perioden 2012-2015.

Alt i alt støtter Venstre forslaget om at fremrykke investeringer i renovering af almene boliger. Venstre er særlig tilfreds med, at regeringen nu bakker op om ghettostrategien. Sluttelig er det værd at bemærke, at i de høringssvar, vi fik i går aftes, gør Advokatsamfundet ministeren opmærksom på, at ministeren allerede nu bryder med regeringens egne principper om god regeringsførelse, da det var en meget kort høringsfrist. Men det er jo blot endnu et eksempel på, at man lover et og gør noget andet.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jan Johansen som socialdemokratisk ordfører.

Undskyld, at det tog lidt tid. Vi skal lige vænne os til det.

Dansk økonomi har brug for et spark for at komme ud af krisen og komme ind i en fremtid med fremgang, vækst og nye job til danskerne og Danmark. Derfor sætter regeringen nu Danmark i gang med en effektiv kickstart af dansk økonomi – en kickstart, der bl.a. indebærer en fremrykning af investeringer på 5,5 mia. kr. i renovering af almene boliger i regi af Landsbyggefonden, hvilket dette forslag drejer sig om. Det er en fremrykning, der vil skabe vækst og nye job, og lige så vigtigt er det, at det vil give bedre boliger til de rigtig mange danskere, der bor i almene boliger. De seneste år har situationen været den, at køen af gode projekter, der bare ventede på finansiering, blev længere og længere. Faktisk har der oparbejdet sig en pukkel af renoveringsansøgninger på 8 mia. kr. i Landsbyggefonden – spadeklare projekter, der vil kunne give mange boligområder et tiltrængt løft og mange af beboerne et lille ekstra løft i livskvaliteten. Projekterne har desværre måttet vente med at komme i gang på grund af de lave investeringsrammer. Med fremskyndelsen af investeringsrammerne i Landsbyggefonden kan hele ventelisten slettes og alle projekter sættes i gang. Det vil gøre en stor forskel i de almene boliger, og det vil gøre en stor forskel for vækst og beskæftigelse i Danmark. Alene denne del af regeringens kickstart vil styrke beskæftigelsen med 2.000 mennesker i 2012 og 3.100 i 2013. Samtidig er partierne i forligskredsen blevet enige om løbende at følge udviklingen i Landsbyggefondens ventelister i fremtiden.

Afslutningsvis vil jeg også blot konstatere, at dette lovforslag hviler på en aftale med et bredt politisk flertal, ligesom vi har set det med en lang række aftaler i forbindelse med finansloven, hvilket i sig selv jo er glædeligt. Vi står altså med et lovforslag, der giver vækst og beskæftigelse i Danmark og bedre boliger i den almene sektor – to ting, der betyder meget for Danmark og er en afgørende prioritet for Socialdemokraterne. Vi giver derfor naturligvis forslaget vores fulde opbakning. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Karina Adsbøl som ordfører for Dansk Folkeparti.

Boligen er en meget stor del af vores liv og vores identitet, boligen udgør en stor del af vores livskvalitet, det giver tryghed, at man har et sted at sove, i boligen kan man hygge sig med familie og venner, holde jul, fødselsdage og meget mere. Derfor er det vigtigt at holde sig for øje, at der er et boligmarked, hvor der tages højde for, at vi er en bred befolkning med individuelle ønsker og behov, og at vi har tanke for ikke alene de mennesker, som ikke har så mange midler, men også for de mennesker, som har en nedsat funktionsevne, hvor det drejer sig om andre forhold i form af adgangsforhold, tilgængelighed til og fra boligen, større toiletforhold og meget andet.

Der er en lang række udfordringer på boligområdet, som skal løses de kommende år, og derfor skal der være en bred vifte af boligtilbud. Derfor indgik Venstre, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre sammen med Dansk Folkeparti den 8. november 2010 en boligaftale netop for at tage højde for nogle af de udfordringer, der var. En af udfordringerne var at reducere antallet af ghettoområder og gøre ghettoområderne til attraktive boligområder, så de dermed blev en integreret del af det øvrige samfund – altså en forebyggelse af parallelsamfund.

Efter regeringsskiftet er partierne med undtagelse af Enhedslisten enige om en fremrykning af midlerne fra Landsbyggefonden. Midlerne skal bidrage til renoveringen af udsatte og nedslidte boligområder samt til støtte til fysiske forandringer. Der ligger endnu ikke en redegørelse for 2010-2011, men som jeg har forstået på ministeren, er den under udarbejdelse. I boligaftalen fra den 8. november 2010 var der en aftale om en forlængelse af renoveringsrammen, hvor nogle af midlerne blev øremærket til tilgængelighed. Som handicapordfører ser jeg også store udfordringer med tilgængeligheden, heriblandt tilgængeligheden for kørestolsbrugere, mennesker med nedsat funktionsevne m.m. Derfor stiller jeg også i forbindelse med arkitekturen ofte spørgsmål om, hvorfor man ikke altid har taget højde for tilgængeligheden. Problemstillingen med mennesker, der bliver ramt af sygdom eller ulykke, er ikke ny, men alligevel er tilgængeligheden til mange bygninger, skoler og universiteter, butikker m.m., stadig en stor udfordring for mennesker med et handicap. Disse udfordringer vil jeg gerne arbejde for at løse, da jeg som handicapordfører samt boligordfører kan se det vigtige i at effektivisere dette område.

Når man kickstarter, ligesom man gør med hensyn til de 5,5 mia. kr., er det vigtigt at tage højde for også at forebygge og at holde øjnene åbne for, at der fremadrettet kan ske et fald i beskæftigelsen, da midlerne til renoveringer m.m. falder de efterfølgende år. Dette kan medføre, at man først trykker på speederen og siden træder på bremsen igen. Det har vi selvfølgelig også gjort opmærksom på i Dansk Folkeparti, men vi har aftalt, at vi mødes efterfølgende for at drøfte, om der skulle være nogle problemstillinger, der i fremtiden skulle løses.

Vi havde gerne set, at nedrivningspuljen var fortsat på finansloven, da den har vist sig at være udnyttet til fuld tilfredsstillelse, og som vi har hørt i medierne, er der også flere borgmestre, der er triste over, at den ikke fortsat er det. Der har været flere udtalelser om, at det var, fordi den tidligere regering ikke havde afsat midler til dette, men det var et forsøg, der gik over 2 år, og det har vist sig, at forsøget har været en succes. Nedrivningspuljen og indsatspuljen har i 2 år hjulpet udkantskommuner til at få revet gamle rønner og ruiner ned. I Dansk Folkeparti ser vi selvfølgelig positivt på fremrykningen, fordi det altid er positivt at øge beskæftigelsesindsatsen, og derfor kan vi også tilslutte os boligaftalen. Og da høringssvarene kom i går, var der heller ikke nogen negativ omtale omkring fremrykningen. Tak.

Tak til ordføreren.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet starter igen kl. 13.00, og den første er fru Liv Holm Andersen som radikal ordfører.

Mødet er udsat. (Kl. 11:58).

Mødet er genoptaget.

Vi fortsætter første behandling af lovforslag nr. L 27, forslag til lov om ændring af lov om almene boliger. Næste ordfører er Det Radikale Venstres ordfører, Liv Holm Andersen.

Det lovforslag, vi har her, er en udmøntning af den mellem regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Venstre indgåede boligaftale fra den 14. november i år. Aftalen er også en fortsættelse af den boligaftale, der blev indgået i november 2010, hvis formål er at styrke indsatsen i Danmarks udsatte boligområder og anvendelsen af den almene boligsektors midler netop til gavn for de her boligområder.

Derfor er det også meget glædeligt, at der er bred politisk enighed om at fremrykke Landsbyggefondens investeringsramme til renovering, hvilket vil betyde, at Landsbyggefonden allerede inden nytår kan sætte gang i at nedbringe deres meget lange venteliste, som i alt udgør for 8 mia. kr. Det vil jo selvsagt skabe både vækst og beskæftigelse, og så vil det – vigtigst af alt, synes jeg – være til gavn for Danmarks allermest udsatte boligområder, som i den grad trænger til et løft, som kan medvirke til at gøre dem netop attraktive og tryggere. Derfor hilser Det Radikale Venstre den her udvikling af det her samarbejde og derfor også boligaftalen og det her lovforslag meget velkommen.

Inden jeg slutter, kunne jeg godt tænke mig at knytte en bemærkning til Venstres ordfører, som lagde meget vægt på det her ghettobegreb og ghettostrategien. Jeg ved ikke, om det her udtryk er et udtryk, der har en selvstændig værdi for Venstre, men det er i hvert fald ikke tilfældet hos Det Radikale Venstre. Vores holdning, som også er resten af regeringens holdning, er, at vi selvfølgelig skal arbejde videre med det her og skal ind i en dialog og et samarbejde i forligskredsen om, hvad vi kan gøre med netop den her strategi for de udsatte boligområder, for vi mener i udgangspunktet, at kriterierne her hverken er konstruktive eller gør noget for det, der er målet, nemlig at få talt de her områder op og ikke ned. Tak for ordet.

Tak til ordføreren, der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er SF's ordfører, Özlem Sara Cekic. Værsgo til ordføreren.

Tak for ordet. Vi har i lang tid efterlyst, at der skulle ske en renovering af vores almene boliger, og det har også været enormt tiltrængt. Det er alt fra opgange, der skal renoveres, over badeværelser, der skal skiftes, til vinduer, der skal være mere energirigtige.

Derfor glæder det os, at der er så mange partier, der står bag den her aftale. Vi har i fællesskab sagt ja til, at 30.000 boliger skal have den her håndsrækning, og at en tredjedel af dem skal have energirenoveringer. Det vil også skabe rigtig mange job i en situation, hvor arbejdsløsheden faktisk bliver ved med at stige.

Derfor glæder vi os til, at de her penge, vi sender af sted, også kommer til at arbejde rigtig hurtigt og får skabt de resultater både til gavn for dem, der står uden for arbejdsmarkedet, og dem, der bor i de her boliger, og som har brug for en håndsrækning.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er Enhedslistens ordfører, hr. Lars Dohn.

Enhedslisten kan støtte L 27. Vi har været betænkelige ved lynbehandlingen, det er vi altid, men i den her helt specielle situation har vi accepteret det, fordi alle andre partier har accepteret det. Men det at fremrykke renovering af boligerne i den almene boligsektor har jo kun gode formål.

Enhedslisten stemte sammen med S og SF imod boligaftalen fra 2010, og det er jo kun, fordi det her er et tillæg til boligaftalen, at vi kan støtte, fordi der var elementer i boligaftalen, som vi absolut ikke brød os om. Jeg bemærker da også den radikale ordførers bemærkning om ghettoisering og andre nedladende udtryk om bestemte boligområder og er også glad for, at boligministeren har sendt nye signaler om, hvordan de ting skal tackles. Men der ligger nogle ting fra boligaftalen, som jeg mener at man skal medtænke her, f.eks. det, at der individuelt for lejerne kan være mulighed for at frasige sig – hvis man nu f.eks. synes, at ens køkken er udmærket – at få det med ind i en totalrenovering. I det hele taget er det at respektere beboerdemokrati jo et kernepunkt i den almene boligsektor, altså at tingene kører demokratisk, men man har fået et element ind i den sektor, hvor boligorganisationen kan overtrumfe beboerdemokratiet også om renoveringer. Det er noget uskønt, og det vil vi meget gerne have at der bliver kigget på, sådan at det her ikke bliver presset ned over beboerne i den almene sektor. Der er også hensynet til huslejestørrelse og sådan noget. Så derfor skal der være højt flag på beboerdemokratiet.

Så alt i alt igangsætter det her en fornuftig udvikling på beskæftigelse, og på energiforbrug og på CO 2 , og vi kan jo se, at der i den danske boligsektor er skrigende behov. I aften på DR 1 kl. 20.00 skulle der komme nogle af de værste eksempler. Så der er virkelig en opgave for den nye boligminister og for det nye flertal at løfte her. Tak.

Der er en enkelt kort bemærkning fra Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ordføreren mener med »ord, som er nedladende«. Mener ordføreren, at ordet ghetto er nedladende, og mener ordføreren også, at ordet specialklasser er nedladende, eller hvordan skal det forstås?

Ordføreren.

Ja, jeg betragter ordet ghetto som et stigmatiserende udtryk for en befolkning, der bor i et bestemt boligområde. Sådan skal vi ikke føre os frem verbalt.

Fru Karina Adsbøl.

Nu har man jo mange ord, og man lærer altid noget nyt om ord. Det er jo, fordi man kan forholde sig til, at der er nogle rammer, som man har at arbejde ud fra.

Mener ordføreren, at ordet ghetto er stigmatiserende, og hvordan forholder ordføreren sig til andre ord som »specialklasser« eller »handicap« eller andet? Det er jo, for at man ligesom har noget, man kan forholde sig til og arbejde ud fra. Altså, jeg forstår det ikke helt.

Ordføreren.

Omkring specialklasser arbejder vi jo på at inkludere. Her er brugen af ordet ghetto stigmatiserende, og det er ekskluderende. Så det er den forkerte vej at køre.

Tak for det. Der er en kort bemærkning mere fra fru Mai Henriksen fra Det Konservative Folkeparti.

Så vil jeg gerne spørge ordføreren, når nu ordføreren mener, at ordet ghetto er et stigmatiserende udtryk: Hvornår vil Enhedslisten så få regeringen til at ændre ordlyd, sådan at ordet ghetto ikke længere fremgår?

Ordføreren.

Nu bestemmer vi jo ikke alt i regeringens politik. Men for så vidt det er muligt, vil vi gerne have nogle helt andre boller på den suppe. Og jeg kan forstå, at boligministeren bruger udtrykket udsatte boligområder, og det synes jeg lyder meget, meget mere rimeligt og rigtigt.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Næste ordfører er Liberal Alliances ordfører hr. Ole Birk Olesen.

Liberal Alliance støtter fremrykningen, altså at man tager disse midler fra Landsbyggefonden til en tidligere renovering i den almennyttige boligsektor, end det hidtil har været aftalt i det forlig, som Liberal Alliance også var med i. Det gør vi, fordi der er et renoveringsbehov. Der er nogle mennesker, der bor i utidssvarende lejligheder. Der er nogle mennesker, der bor i lejligheder, som er nedslidte, og som ikke er blevet renoveret tilstrækkeligt i den periode, hvor de har eksisteret. Det er derfor, Liberal Alliance støtter det her: Det tjener et formål i sig selv.

Liberal Alliance er ikke med her ligesom Det Radikale Venstre, ligesom SF, ligesom Socialdemokraterne, fordi vi vil foregøgle vælgerne, at man kan genskabe væksten i det danske samfund ved at fremrykke nogle milliardinvesteringer i den almennyttige boligsektor. Det vil vi gerne slå fast, og vi er glade for, at der ikke står noget i forligsteksten om det her, for der kan ikke skabes vækst i Danmark ved bare at bruge flere penge. Hvis det var så simpelt, at man kunne skabe vækst ved at bruge flere penge, kunne vi alle sammen være rige, for vi kan alle sammen finde ud af at bruge penge.

Det, der skaber vækst, er, at der bliver produceret mere. Det er, at mennesker går på arbejde og arbejder mere, end de hidtil har gjort. Det er, at virksomheder investerer i Danmark frem for i udlandet. Det er, at danske virksomheder ikke flytter til udlandet og investerer der. Det er, at udenlandske virksomheder ikke undlader at investere i Danmark, når de kan. Det skaber vækst.

At bilde vælgerne ind, at man kan skabe vækst med en såkaldt kickstart, hvor man bare bruger løs af nogle penge, som ligger i en fond, er vi ikke tilhængere af. Men pengene er jo Landsbyggefondens, og Landsbyggefonden betragter vi som de almennyttige boligselskabers, og derfor vil vi ikke have hånd- og halsret over de penge. Og de almennyttige boligselskaber vil gerne have den her fremrykning, og det synes vi at de skal have lov til.

Tak til ordføreren, der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er den konservative ordfører, Mai Henriksen.

Tak for det. Jeg holder den her tale på vegne af fru Benedikte Kiær, De Konservatives udmærkede politiske ordfører, som desværre ikke kan være her i forbindelse med det her forslag.

Vi står her med et forslag om at fremrykke Landsbyggefondens investeringsramme til renovering af almene boliger. Renoveringsrammen i den nye aftale og dermed i dette forslag er den samme som aftalt i boligaftalen, der blev indgået i november 2010 – en aftale, der satte historisk mange midler af til renoveringer.

Ud over den årlige ordinære ramme på godt 2,6 mia. kr. om året frem til 2016 blev der nemlig ekstraordinært sat 5 mia. kr. af til flere renoveringer. For at komme helt til bunds i listen over ventende renoveringsprojekter ville det kræve omkring 8 mia. kr. Aftaleparterne var samtidig enige om at følge udviklingen af Landsbyggefondens venteliste tæt med en årlig status og drøftelse.

Vi fra Det Konservative Folkeparti finder, at 1 år efter at boligaftalen blev indgået, var et godt tidspunkt for denne drøftelse. For det er vigtigt at få afviklet køen af almene boliger, der har et stort renoveringsbehov. I nogle boligområder er lejlighederne så utidssvarende og nedslidte, at det er afgørende med renoveringer, for ellers vil områderne udvikle sig til udsatte boligområder.

Samtidig er det vigtigt, at der ikke bliver skabt en ny renoveringspukkel, og derfor ønskede Det Konservative Folkeparti at øge renoveringspuljen for at være sikre på, at hele renoveringspuljen bliver håndteret hurtigst muligt. Samtidig mener vi, at vi står i en økonomisk situation, hvor der er plads, og at det vil være fornuftigt. Ligeledes er vi i forlængelse af det, der fremgår af høringssvaret fra Boligselskabernes Landsforening, bekymrede for konsekvenserne af, at renoveringsbeløbet allerede i 2013 flader ud til 1,9 mia. kr., men desværre stod regeringen af her.

I den netop indgåede aftale har Det Konservative Folkeparti lagt vægt på, at forligskredsen bliver indkaldt til møde allerede i det tidlige forår for at få en status og drøfte udviklingen i renoveringslisten fra Landsbyggefonden. For med en renoveringsramme fra Landsbyggefonden på 1,9 mia. kr. om året fra 2013 til 2016 er der stor risiko for en ny renoveringspukkel.

Der har ellers været mange løfter til den almene boligsektor frem til valget. Socialdemokraterne og SF lovede med deres ghettoudspil fra 2010 – og her må man stadig væk gerne kalde det et ghettoudspil – at der skulle sættes 1 mia. kr. af til renoveringer af ghettoområderne. Men S og SF vil nu efter valget, hvor de har vundet regeringsmagten, alligevel ikke sætte 1 mia. kr. af i statslige midler. Det var ellers et klokkeklart løfte fra de to partier til beboerne. De Radikale løber også fra deres løfter om at øge puljen til renoveringer af de almennyttige boliger med 3 mia. kr. fra Landsbyggefonden – et løfte, som blev fremsat både skriftligt og mundtligt flere gange under valgkampen.

Det Konservative Folkeparti håber derfor, at regeringen vil være mere lydhør over for at øge renoveringspuljen, når vi i forligskredsen mødes næste gang i foråret 2012. Dermed får vi klaret hele renoveringspuklen på de 8 mia. kr. og samtidig fastholdt den ordinære renoveringsramme.

Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Jeg giver herefter ordet til ministeren for by, bolig og landdistrikter.

Tak for det. Først vil jeg starte med at sige, at det samarbejdende folkestyre er bedre end sit rygte. Jeg synes virkelig, det er godt at se, at det er et samlet Folketing, der stemmer for den her fremrykning, og det vil jeg gerne kvittere for, altså den meget brede tilslutning, der har været til den her aftale, hvilket jeg kan konstatere her i Folketinget i dag. Den giver større beskæftigelse, den giver flere gode boliger og mere attraktive boligområder, og vi får, som enkelte ordførere også har fremhævet, klima- og energirenoveret, og det på en og samme tid. Det er noget, som alle går ind for, og det vil jeg gerne takke for.

Så har der været rejst nogle spørgsmål. Der var fru Louise Schack Elholm, der sagde, at vi overskrider vores egen kodeks for god regeringsførelse, og her vil jeg gerne sige, at alle kender det tidspres, der har været for en ny regering med f.eks. ændringsforslag til finansloven. Derfor vil jeg også kvittere for, at det er et enigt Boligudvalg, der har tilsluttet sig, at vi kunne fremskynde behandlingen her. Jeg synes også, det har været nødvendigt, for at vi kunne få finansloven i hus på en god og anstændig måde, og jeg har forsøgt at medvirke så godt, jeg kunne, med at få sendt høringssvarene over. Det synes jeg har været væsentligt, og vi skal nok arbejde på, at udvalget i den her forbindelse bliver så godt serviceret som overhovedet muligt; det er en særlig situation.

Så har der været en enkelt bemærkning fra Liberal Alliance om, at man ikke kan kickstarte. Jeg skal bare stilfærdigt gøre opmærksom på, at vi jo prøvede det efter Schlüterregeringen. Her lykkedes det virkelig Nyrupregeringen med hr. Mogens Lykketoft i spidsen at få kickstartet økonomien, få sat gang i væksten og beskæftigelsen og få skabt 180.000 nye job i en tid, hvor vi havde mistet mange job under den tidligere borgerlige regering. Så jeg tror bare, det må mane til lidt eftertanke her, at det faktisk er lykkedes før, og det er det, vi forsøger at gøre efter, selvfølgelig på en anden måde. For der er altid en anden kontekst, som det hedder på moderne dansk, i forhold til det. Men jeg ser frem til et hurtigt udvalgsarbejde, så Landsbyggefonden kan komme i gang med at dele midlerne ud til boligafdelingerne.

Derudover har der jo undervejs været en lille diskussion om, hvad der er, vi har aftalt. Jeg tror ikke, at nogen er i tvivl om det, men lad mig nu alligevel læse op fra aftalen, altså det der med, at vi følger renoveringspuklen. Der er det jo aftalt, at der er enighed om at følge udviklingen i Landsbyggefondens tilsagnsgivning med henblik på en løbende vurdering af fondens venteliste. Der udarbejdes en gang årligt en status til drøftelse mellem forligspartierne, første gang i marts 2012. Det er jo der, hvor vi skal sætte os ned og kigge på: Hvordan virker kickstarten? Hvad er der i forhold til renoveringer? Jeg vil også godt sige her, at som jeg bedømmer det, tager vi det, der ligger på selve puklen. Alt er jo også stort set det, som jeg tror Venstres daværende statsminister kaldte spadeklart, og det er det, vi rykker frem. Der kan det selvfølgelig give lidt forskelle med hensyn til, hvad man har haft klar i de enkelte regionale afdelinger af boligselskaberne, men når det er sagt, vil jeg sige, at vi rykker det frem.

Men det er klart, at der er et stort renoveringsefterslæb i den almene sektor, og når vi tænker på, at vores boliger bruger mere end 40 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark, og at det især er på renoveringssiden, der er noget at komme efter, så skal vi selvfølgelig løbende vurdere det nøje. Men det har for os også været vigtigt at holde os inden for den ramme til fremrykning, som tidligere har været aftalt. Så det er bare der, at jeg gerne vil kvittere for den enighed, der er, om, at vi løbende følger op på det, og jeg skal nok sikre, at redegørelsen og tallene kommer frem.

Derudover har der været lidt diskussion i forhold til, hvad det er for nogle begreber, vi har tilsluttet os, og der skal jeg bare understrege, at regeringen har tilsluttet sig den aftale, som lå i forvejen. Det er klart, at regeringen selvfølgelig respekterer aftalen, idet et af regeringspartierne, altså De Radikale, var med i aftalen, sådan som det altid har været kutyme her i Folketinget. Jeg kan nævne en lang række andre eksempler på det tidligere regeringsskifte, hvor andre partier ikke var med, men så tilsluttede sig en aftale, sådan er det. Men det er også klart, at vi ønsker at foretage ændringer i aftalen, og der vil vi selvfølgelig indkalde forligspartierne til et forhandlingsmøde om det; det nævnte jeg også i vores forhandlinger.

Hvad angår opgørelsen af ghettoområderne og brugen af ghettobegrebet, er regeringen enig i det og lige præcis det, som De Radikale var med i aftalen på. Det er vigtigt at sige, og det fremgår jo også af bilaget til aftalen, og vi vil selvfølgelig drøfte eventuelle ændringer med vores forligspartier.

Så var der en enkelt bemærkning fra hr. Lars Dohn om beboerdemokratiet. Jeg har jo selv arbejdet inden for det almene boligområde i 10 år og kender beboerdemokratiet, og der er ingen tvivl om, at vi selvfølgelig skal respektere det. Men måtte jeg ikke sige, at jeg ikke kender nogen eksempler på, at boligorganisationen har gennemtrumfet noget over for beboerne, som ikke var vedtaget i beboerdemokratiet. Det er det ene.

Lad mig som det andet så bare sige, at der kan være nogle grelle eksempler nogle steder – dem kender hr. Lars Dohn godt fra sit arbejde på boligområdet – hvor der øverst oppe på en etage bor beboere, og hvor det drypper igennem, og hvor alle dem, der bor nedenunder, bare siger, at de er ligeglade med, at det drypper igennem, og at de vil spare de penge. Derfor er det lidt nødvendigt, at der er en enkelt musefældeklausul her. Jeg kender faktisk ingen eksempler på det, men det kan godt være, at der eksisterer et enkelt eksempel, og det er derfor, den er inde. Men jeg kender ikke eksempler på større renoveringer, hvor man har set, at de bare gennemtrumfer det uden om beboerdemokratiet.

Jeg har selv deltaget i en masse renoveringer på det her område og har stor respekt for det beboerdemokrati, der jo selv skal betale huslejeforhøjelsen her. Jeg kender ikke nogen eksempler på det, men skulle der være enkelte eksempler på det, så lad os se på det. Jeg tror bare, det er vigtigt, at der er den musefældeklausul, for det kan ikke nytte noget, at man kan stemme imod nødvendige renoveneringer af f.eks. tagkonstruktioner, tag og sådan nogle ting.

Men når det er sagt, vil jeg i dag glæde mig over, at vi er nået et vigtigt skridt i regeringens kickststart. Som hr. Jan Johansen sagde, er det 5.100 nye arbejdspladser, og det er altså vigtigt, uanset hvad man mener om en kickstart, at de håndværkere, som vi i dag betaler understøttelse til, foretager sig noget ganske fornuftigt. Og det her er en vigtig ting, for vi trænger til at få energirenoveret vores bygninger – det trænger vi til – vi har en pukkel inden for vores almene sektor, så lad os da benytte de håndværkere, som alligevel går og får understøttelse og ikke betaler så meget i skat, fordi understøttelsen ikke er så høj, til at lave noget ganske fornuftigt.

Så jeg glæder mig til at få sat gang i det videre arbejde, og tak for tilslutningen.

Der er to, der har bedt om korte bemærkninger. Den første er fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak. Det er pudsigt, at man, efter at man har tilsluttet sig en aftale, har meget travlt med at ville prøve at ændre på den aftale. Det er sådan, at ministeren ligefrem siger, at man vil drøfte eventuelle ændringer med forligspartierne.

Det er normalt sådan, at når man har et forlig, kan man ikke ændre i forliget, medmindre alle forligspartier er enige. Jeg vil bare høre, om det stadig væk er ministerens opfattelse, at man kun kan ændre på et forlig, hvis alle partier er enige?

Ministeren.

Det er sådan, at vi selvfølgelig har tilsluttet os aftalen på det grundlag, De Radikale er gået ind i aftalen på. Det er også det, vi har sagt. Det sagde jeg også undervejs i forhandlingerne. Og det er helt klart for alle, at De Radikale ikke har tilsluttet sig ghettobegrebet. Det skal også være helt klart, og det vil jeg gerne sige, at De Radikale jo har accepteret principperne, fordi der var et flertal for dem.

Men det er klart, at når vi indkalder til forhandlinger, er det på det grundlag, som De Radikale har tilsluttet sig aftalen på. Jeg vil selvfølgelig ikke lave ændringer på regeringens vegne, uden at vi forhandler det med parterne.

Fru Louise Schack Elholm for den anden korte bemærkning.

Jeg glæder mig over, at parterne skal være enige, før man kan ændre på forliget. Men jeg kan ikke helt genkende det, at De Radikale ikke har tilsluttet sig ghettobegrebet, for det står i overskriften, og det står, jeg ved ikke hvor mange gange, i selve aftaleteksten. Der står: ghettoer, ghettoer og ghettoer.

Det er ikke, fordi jeg har lyst til, at det absolut skal hedde ghettoer, men jeg tror ikke på, at folk holder op med at se Vollsmose som en ghetto, fordi vi officielt holder op med at kalde det for en ghetto. Jeg tror, at folk stadig væk vil kalde det for en ghetto, for jeg tror ikke, at det har noget at gøre med, hvilket ord vi herinde bruger. Jeg tror, det har noget gøre med de oplevelser, folk har med områderne.

Derfor vil jeg bare gerne have, at man står ved de aftaler, man laver, så man, når man indgår en aftale, hvor der står, at der skal laves en liste over ghettoområder, ikke bare kan ændre ordlyden, for det står i forligsaftalen, og man kan ikke ændre det, medmindre alle forligspartier er enige.

Ministeren.

Jeg tror, at fru Louise Schack Elholm skal være helt klar over, at vi selvfølgelig vedstår os de aftaler, vi laver. Sådan er det. Vi har jo ikke med den her aftale, hvor vi laver en fremrykning af det, der er aftalt i den tidligere forligskreds, ændret på principperne. Vi vedstår os, at hvis vi ændrer på principperne, bliver det på det grundlag, som De Radikale har skrevet i aftalen, nemlig at de har taget det til efterretning, men ikke er enige i begrebet. Og husk så det tidligere lovforslag nr. L 160; det var kun VKO, der stemte for den del af aftalen. De Radikale stemte ikke for, men de tog til efterretning, at der var flertal for det. Det står højt og tydeligt i aftalen.

Så det er selvfølgelig på det grundlag, vi vil indgå i forhandlingerne, men jeg håber på, at vi kan skabe en bred tilslutning til, at vi kigger på begreberne, og jeg vil gerne indkalde til forhandlinger om det.

Der er en bemærkning mere. Det er fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti.

Jeg må sige, at nu bliver jeg også lidt bekymret, når ministeren – allerede inden man egentlig indgår den her aftale, og den ikke er vedtaget ved lov endnu – giver udtryk for, at den skal ændres igen.

Så er det, jeg tænker lidt på, hvordan det hænger sammen. Det har jeg lidt svært ved at forstå, for man indgår en aftale, og så må det jo være den aftale, man indgår, der gælder, og det er jo boligaftalen for 2010, man tilslutter sig, fordi man er trådt i regering.

Ministeren.

Jeg har ikke sagt noget om, at vi vil ændre den her del af aftalen. Den tillægsaftale, der ligger, er jeg rigtig glad for. Jeg sagde også, at jeg syntes, det var en god dag for folkestyret, da hele Folketinget tilsluttede sig den her kickstart. Det er jeg rigtig glad for. Vi er gået ind i aftalen, som jeg også sagde undervejs i forhandlingerne, på det grundlag, som De Radikale er gået ind i den på, og lad mig gentage endnu en gang, at selve ghettobegrebet kun blev aftalt mellem V, K og O, altså Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative. De Radikale tog det til efterretning i forbindelse med aftalen, det står også klart i aftalen, så vi går ind i forhandlinger på det grundlag, som De Radikale også er med på. Men selve aftalen her ændrer ikke på principperne eller fordelingen, og det er det.

Fru Karina Adsbøl.

Hvad er det så, ministeren vil ændre? I oplægget hørte jeg bare ordet ændre. Hvad er det, ministeren vil ændre i den aftale, der foreligger, når man allerede har tilsluttet sig boligaftalen for 2010?

Ministeren.

Nu synes jeg, at vi i dag skal glæde os over, at et stort, bredt flertal i Folketinget laver en boligaftale, der fremrykker kickstarten ud fra de principper, der lå til grund for den tidligere aftale. Det er det ene.

Det andet er, at jeg bare har adviseret – der var jo flere, der nævnte det i deres ordførertale – at vi selvfølgelig vil indkalde til forhandlinger på det grundlag, som De Radikale er gået ind i aftalen på, nemlig at de har sagt, at de tager til efterretning, at der var et flertal, der ville have en såkaldt ghettoliste, med det, det indebærer. Jeg indkalder selvfølgelig til forhandlinger på det grundlag. De Radikale var ikke med i forbindelse med L 160, og det er sådan set ikke nyt. Det oplyste jeg også undervejs i forhandlingerne. Men jeg glæder mig over den brede aftale, hvor Dansk Folkeparti er med, og det vil jeg gerne kvittere for.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til by- og boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.