Flere erfarne medlemmer af Folketinget har fortalt mig, at det første lovforslag, som man som nyt medlem udsættes for, ofte er ukompliceret og lige til at gå til.
Sådan havde jeg det ikke helt med denne sag, da jeg læste lovforslaget til behandling i dag, men det skyldes muligvis, at det er min første sag, at jeg ikke er tjenestemand, og at jeg ikke er på vej til pension.
Lovgivningen skal følge udviklingen.
Således er det også i det nærværende lovforslag.
Lovforslaget er en opfølgning på overenskomstforhandlingerne i 2011 mellem den tidligere finansminister og Centralorganisationernes Fællesudvalg.
Lovforslaget lægger op til, at reglerne om tjenestemandspension bliver mere tidssvarende – et tiltag, som Venstre støtter.
Hovedparten af de ansatte i såvel offentligt som privat regi er i dag omfattet af pensionsordninger, hvor der umiddelbart efter ansættelsen bliver indbetalt pensionsbidrag.
I lyset af den udvikling giver det god mening at ophæve aldersgrænsen på 25 år for optjening af pensionsalder og reglen om 3 års pensionsalder for ret til opsat pension.
Det var et krav fra den forhenværende finansminister, at der skete en skærpelse af fradragene i tjenestemandspensionen ved tilbagetrækning før folkepensionsalder.
Målet er at reducere tilskyndelse til tidlig tilbagetrækning, og det er et mål, som vi i Venstre finder helt afgørende.
Reglerne i loven skal ikke indbyde til for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, særlig ikke på et tidspunkt hvor vi har brug for en meget effektiv arbejdskraft, så meget effektiv arbejdskraft som muligt.
Det er et behov, der kun stiger de kommende år.
Derfor finder Venstre det også særdeles fornuftigt at ophæve og løfte den pligtige afgangsalder for en række tjenestemænd, som det er optegnet i forslaget.
Som bekendt var det Venstres finansminister, der gav tilsagn om at fremsætte forslag om visse ændringer af tjenestemandspensionsloven, så på den baggrund støtter Venstre naturligvis forslaget, og vi ser således frem til udvalgsbehandlingen.