Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 25:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser. (Midlertidig forhøjelse af arbejdsgiverbidrag, videreførelse af praktikpladsfremmende foranstaltninger og adgang til skolepraktik m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini).

(Fremsættelse 21.11.2011).

Forhandlingerne er ... Lige et øjeblik. Hvor har vi børne- og undervisningsministeren? Der er ikke nogle af de herrer, der er fungerende børne- og undervisningsminister? Så bliver vi altså nødt til at lave en kort afbrydelse af mødet. Der har vi søreme ministeren, det var heldigt. Så undgik vi en afbrydelse af mødet, det er jo ikke særlig velset.

Ministeren er nu kommet til stede, og så er forhandlingen åbnet. Det er hr. Peter Juel Jensen som ordfører for Venstre.

Lovforslaget, vi behandler her i dag, er en videreførelse af en aftale indgået mellem de daværende regeringspartier, Venstre og Det Konservative Folkeparti, på den ene side, og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre på den anden side. Forslaget blev enstemmigt vedtaget her i salen på møde nr. 7 den 26. oktober 2010.

Venstre glæder sig meget over, at den nye regering har valgt at videreføre ordningen til gavn for unge, der ikke lige kan finde en praktikplads. Vi har i mine øjne fået en fin aftale på plads, der gerne skulle fjerne nogle af de enorme bivirkninger, der altid vil være under en økonomisk krise. Aftalen bevirker, at der fortsat vil være en præmie, løntilskud og bonusordninger, for arbejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med erhvervsuddannelseselever og praktikaftaler med elever på erhvervsskolernes grunduddannelser. Herudover videreføres den midlertidige udbydelse af adgangen til skolepraktik. Derved videreføres muligheden for, at elever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale inden for en uddannelse, der ikke kan udbydes med skolepraktik, kan optages til skoleundervisning uden at have indgået en ny uddannelsesaftale.

Venstre har tilsluttet sig aftalen, men vi er også opmærksomme på de kritiske høringssvar, hvor kritikken primært handler om, at der kan ske en økonomisk skævvridning forstået på den måde, at de videntunge erhverv, der ikke i samme grad som andre erhverv opretter praktikpladser, kan komme i klemme. Det vil sige, at nogle erhverv er med til at betale en regning, men ikke på samme måde har mulighed for at benytte sig af ordningen. For det hører jo også med til aftalen, at økonomien bag disse initiativer kommer fra arbejdsgivernes elevrefusion, dvs. at alle danske virksomheder med ansatte tilsammen betaler de første 2,3 mia. kr. til denne ordning. Derfor skal der lyde en stor tak til erhvervslivet, fordi man forholdsvis positivt stiller sig bag denne aftale og er med til at løse et stort problem for det danske samfund. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Rasmus Horn Langhoff som socialdemokratisk ordfører.

I år er der mere end 8.000 elever på vores erhvervsskoler, som står og mangler en praktikplads, som skal sikre, at eleverne kan få lov til at gøre deres uddannelse færdig og komme ud og få et arbejde. Mangelen på praktikpladser fører til, at tusindvis af elever fra erhvervsskolerne ender med at måtte springe fra deres uddannelse og skulle starte helt forfra. Det er til skade for eleverne og elevernes selvtillid, og det er til stor skade for samfundsøkonomien og vores konkurrenceevne. Danmark har nemlig brug for veluddannet arbejdskraft, og eleverne har brug for at vide, at de kan få lov at afslutte deres uddannelse.

Jeg har de seneste uger været rundt at besøge nogle af vores erhvervsskoleelever. Jeg har mødt elever, der var pavestolte over at være kommet i praktik som klejnsmede hos en god virksomhed, en virksomhed, der tager ansvar for unge i lokalområdet og sikrer, at unge får sig en god uddannelse, en virksomhed, der udmærket ved, at hvis der skal være dygtige klejnsmede i fremtiden, skal den også selv give en hånd med. Men jeg har også mødt frustrerede elever, som på trods af en ihærdig indsats og utallige ansøgninger ikke har været i stand til at finde en praktikplads, ganske enkelt fordi at alt for mange virksomheder ikke opretter praktikpladser. Det er den problemstilling, som det her lovforslag forholder sig til.

Med forslaget vil der blive oprettet 3.000 skolepraktikpladser, altså praktikpladser, som skal sikre, at mange flere elever kan få lov at færdiggøre deres uddannelse på skolen. Desuden vil der med forslaget blive oprettet praktikpladscentre rundt om i landet. Centrene skal sikre, at det bliver lettere og mere fleksibelt for virksomheder at oprette praktikpladser. Der er nemlig mange situationer, hvor en virksomhed måske ikke lige kan overskue at tage hele ansvaret for en lærling, men hvis ansvaret deles med andre virksomheder og centeret står for koordineringen, så bliver opgaven pludselig mere overskuelig og fleksibel.

Sidst, men ikke mindst, er det glædeligt, at der i forslaget lægges op til øget brug af sociale klausuler. Der er nemlig al mulig grund til, at vi får flere virksomheder til at tage ansvaret for, at vi også i fremtiden har god og faglært arbejdskraft i Danmark, ikke mindst for virksomhedernes egen skyld. Det er ikke nogen ny problemstilling, at vi mangler praktikpladser i Danmark, men det er en problemstilling, vores nye regering har sat sig for at løse. Dette lovforslag er et flot og vigtigt skridt på vejen til at løse problemet, så derfor bakker Socialdemokraterne helhjertet op.

Der ser ud til at være et par korte bemærkninger. Fru Merete Riisager for en kort bemærkning.

Ordføreren nævner de sociale klausuler som et positivt tiltag. Hvilken indflydelse mener ordføreren det vil have på elevernes selvtillid og faglighed at komme ud i en praktikplads, som virksomheden ikke har ønsket at oprette, men er blevet nødt til at oprette for at kunne byde på offentlige opgaver?

Ordføreren.

Jeg tror, det vil være til stor gavn for eleverne og elevernes selvtillid og elevernes fremadrettede muligheder for at få sig et arbejde, hvis de får lov til at færdiggøre deres uddannelse, og det kræver, at flere virksomheder tager et ansvar.

Fru Merete Riisager.

Men det er jo ikke elevernes skyld, at den foregående regering og den nuværende regering har forsømt at skabe vækst, så der er arbejdspladser og der er virksomheder, som har mulighed for at oprette praktikpladser. Så jeg må spørge ordføreren igen: Hvordan vil det påvirke den enkelte elev at være i en praktikplads, hvis virksomheden ikke har ønsket praktikpladser og derfor ikke er indstillet på at være et uddannelsessted?

Ordføreren.

Jeg er overbevist om, at når flere virksomheder får øjnene op for, hvor stor gevinst der kan være for virksomhederne ved at have en lærling, så vil det også smitte af på eleverne og elevernes selvtillid. Så jeg mener, det er en stor gevinst for eleverne at arbejde under sociale klausuler.

Hr. Peter Juel Jensen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne bede ordføreren bekræfte, at der med det, vi behandler her i dag, er tale om en videreførelse af en tidligere aftale. Og så vil jeg også gerne bede ordføreren bekræfte, at der i det lovforslag, vi behandler her i salen i dag, ikke er taget stilling til skolepraktikpladser.

Ordføreren.

Det kan jeg ikke bekræfte, for der er bestemt taget stilling til skolepraktikpladser. Og det er jo rigtigt, at det er en videreførelse af en aftale. Vi forlænger en aftale med 1.500 skolepraktikpladser, og derudover lægger vi 1.500 yderligere til.

Hr. Peter Juel Jensen.

Men jeg håber da, ordføreren kan bekræfte, at med det her lovforslag tager vi kun stilling til, hvordan vi ændrer arbejdsgivernes elevrefusion, og at der ikke indgår skolepraktik i det lovforslag, vi behandler her i salen i dag.

Ordføreren.

Jeg ser lovforslaget som en samlet pakke, som udspringer af den aftale, vi har indgået.

Tak til ordføreren. Så er der ikke flere korte bemærkninger lige nu. Hr. Alex Ahrendtsen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti har sagt ja til den foregående aftale om skolepraktikpladser for 2012. De foregående ordførere har på glimrende vis gjort rede for indholdet af den nuværende lovgivning, som vi skal tage stilling til i dag. Jeg vil derfor opholde mig ved følgende seks ting:

For det første er aftalen en af de få, der har et bredt flertal bag sig. Det er ikke uvæsentligt. Regeringen har som hovedregel ført blokpolitik, siden den kom til magten, selv om man sagde det modsatte under valgkampen. Børne- og undervisningsministeren undlod at vælge den vej, og det var klogt, for Socialdemokraterne er med i vigtige aftaler om f.eks. gymnasierne og folkeskolerne. Ministeren har derfor brug for brede aftaler. Hun har brug for Dansk Folkeparti, og vi deltager gerne i at udforme børne- og undervisningsområdet til gavn for Danmark.

For det andet er aftalen om skolepraktikpladser ikke så ringe. Med den imødekommer vi unge menneskers behov for praktik, selv om det foregår i skolen og ikke på en virksomhed. Der bliver oprettet 1.500 flere pladser, og der bliver lavet forsøg med praktikpladscentre, så de unge kan komme i praktik på flere virksomheder. Der har været kritik af skolepraktikpladser, og jeg forstår kritikken. Skolepraktik er den næstbedste løsning. Den kan selvfølgelig aldrig erstatte en rigtig praktikplads, men den er et glimrende supplement til uddannelsen.

For det tredje var det nødvendigt at gøre noget i den nuværende situation. Siden krisen slog ind over Danmark, er antallet af erhvervspraktikpladser faldet, mens der er blevet flere praktikpladssøgende. Allerede den tidligere regering og Dansk Folkeparti erkendte dette og oprettede 1.500 pladser. Med det nuværende forslag skabes der hermed i alt 3.000 flere.

For det fjerde er det en dyr ordning, og her kommer vi så ind på selve lovforslaget. Det er erhvervslivet, der betaler gildet. Bidraget til Arbejdsgivernes Elevrefusion bliver hævet, så arbejdsgiverne betaler næsten 90 pct. af de samlede udgifter. Ministeriet har fundet resten selv. Ministeriet pralede i sin pressemeddelelse af de mange penge, som regeringen satte af til de unge, men glemte at fortælle, hvem der egentlig tilvejebragte midlerne til festen. Det fører mig frem til næste punkt.

For det femte: Når det er erhvervslivet, der skal holde for, er det uforståeligt, at venstrefløjen samtidig ønsker at indføre sociale klausuler i forbindelse med aftalen. Heldigvis blev det taget af bordet efter pres fra Dansk Folkeparti og de øvrige borgerlige partier. Aftalen siger dog stadig, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, som skal kigge på de sociale klausuler. Et af de små borgerlige partier, Liberal Alliance, valgte på grund af dette at stå uden for aftalen. Det undrede os og gør det stadig. Måske misforstod man teksten.

Lad mig dvæle lidt ved de sociale klausuler, sådan som Socialdemokraternes ordfører gjorde. I vore øjne er en social klausul en uting. Det eneste gode, man kan sige om en social klausul, er, at det rimer på julesul. En social klausul er et indgreb i den danske aftalemodel, hvor arbejdsgiver- og lønmodtagerforeninger forhandler sig til rette. Vi skal som politikere ikke blande os i dette. Hvis de under overenskomstforhandlingerne bliver enige om sociale klausuler, så fred være med det, men vi skal holde os langt fra det. Sociale klausuler er et rigidt system, der gør vort arbejdsmarked mindre smidigt. Mens sydeuropæiske lande med misundelse kigger på vores smidige arbejdsmarked, ser det ud, som om den danske venstrefløj vil gå dem i bedene. Det er, som om venstrefløjen har glemt, hvad det vil sige at have et arbejdsmarked, fordi man i så mange år kun har været optaget af f.eks. at hæve overførselsindkomsterne.

Sociale klausuler er ideologi, og det er dårlig ideologi. Erhvervslivet har brug for at kunne være smidigt. Vi skal ikke belaste det unødigt i en tid, hvor danske virksomheder er ude i en voldsom kappestrid. Vi skal hjælpe dem. Jeg ved, hvor svært det kan være for venstrefløjen at forstå, hvad der egentlig kræves for at kunne leve af sin virksomhed, men så kunne man jo lytte til dem, der har forstand på det. Det er vel ikke for meget forlangt.

For det sjette omhandler lovforslaget som sagt Arbejdsgivernes Elevrefusion, som i høj grad finansierer aftalen. Arbejdsgivere, både offentlige og private, bliver belønnet for at tage en elev, og det er en god ordning.

Tak. Taletiden er udløbet. Der er et par korte bemærkninger, så der er selvfølgelig mulighed for at komme igen. Ordføreren bedes blive stående her. Fru Lisbeth Bech Poulsen for den første korte bemærkning.

Ordføreren nævnte i sin tale, at det er erhvervslivet, der kommer til at bære den økonomiske byrde, men vil ordføreren bekræfte, at da der er tale om en refusionsordning, handler det om det ansvar, man tager som virksomhed, og at hvis man tager lærlinge ind og har praktikpladser, bliver man jo ikke økonomisk berørt på den her måde?

Ordføreren.

Nogle virksomheder får selvfølgelig refusion, andre gør ikke. 2,3 mia. kr. betaler erhvervslivet til denne ordning, så det er selvfølgelig erhvervslivet, der bliver berørt af det. Vi hæver det samtidig med 390 kr. om året, så vi når op på de 2.600-2.700 kr. Så det er selvfølgelig erhvervslivet, der bærer byrderne. Og det er også fornuftigt nok, fordi det er virksomhederne, der skal sørge for, at vi har flere praktikpladser i erhvervslivet. Vi går så samtidig ind og hjælper de elever, der ikke kan finde en praktikplads, ved at oprette skolepraktikpladser. Så jo, det er erhvervslivet, der bærer en stor byrde.

Fru Lisbeth Bech Poulsen.

Så ordføreren mener ikke, at det ville have nogen konsekvenser for erhvervslivet, hvis vi ikke fik uddannet nok unge til fremtiden? De borgerlige partier, som ordføreren nævner at han tilhører, siger jo ofte, at vi skal have afskaffet efterlønnen osv. for at have et stort nok arbejdsudbud til fremtidens udfordringer.

Ordføreren.

Jeg forstod ikke helt spørgsmålet. Efterlønnen har ikke noget med denne sag at gøre. Virksomhederne bærer deres byrde, de betaler 2,3 mia. kr., de tager imod rigtig mange elever i deres virksomheder, de løfter i flok. Vi hjælper dem så på vej, og vi hjælper de unge på vej ved hjælp af aftalen om skolepraktikpladser for de elever, som ikke kan få en plads i en virksomhed. Så på den måde er erhvervslivet jo imødekommende, de betaler størstedelen af gildet, og det synes jeg vi skal honorere dem for, især i en tid som denne. Det er en krise, og vi har brug for erhvervslivet. Vi har ikke brug for det offentlige, i samme omfang som vi har brug for erhvervslivets hjælp. Og så skal man bare være opmærksom på, at elevrefusionen jo ikke kun er for private arbejdsgivere, den er også for offentlige arbejdsgivere, som får gavn af dette.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg forstod ordføreren sådan, at ordføreren er enig i, at det er et stort problem, at der mangler praktikpladser, og at vi i det hele taget har et stort samfundsproblem, i og med så mange unge mennesker ikke får gennemført en uddannelse. Det bliver der nikket til.

Så er spørgsmålet: Hvordan kan det så opleves som en byrde, at erhvervslivet også skal bidrage til, at vi får løftet det her område, så vi får sikret nogle praktikpladser til de unge mennesker? Hvordan kan det være en byrde? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Ordføreren.

Det er jo meget let at forstå. En byrde er, når man pålægger ekstraudgifter, og det er refusionsordningen jo et eksempel på. Vi øger med 305 kr. om året, og Dansk Folkeparti er med på den opgave, for det er vigtigt. Jeg synes bare, at vi skal honorere erhvervslivet for, at de deltager, og at vi pålægger dem ekstra byrder. Det synes jeg godt at venstrefløjen kunne gøre lidt mere ud af. Rejs jer op i dag og sig til erhvervslivet: I hjælper os, I er med til at løfte byrden.

Hr. Finn Sørensen.

Ja, og det er jo også det, der sker i lovforslaget her, for de arbejdsgivere, der vil være med til at løfte byrden i form af at oprette praktikpladser, bliver jo belønnet for det, så jeg forstår simpelt hen ikke problematikken. Og så er det vel rimeligt, at de arbejdsgivere, der ikke bidrager til at løfte på det her vigtige område, bidrager økonomisk til, at det kan lade sig gøre.

Ordføreren.

Alt skal ikke gøres op i penge. Jeg kunne godt tænke mig, at venstrefløjens politiske ordførere rejste sig op og sagde: Det er dejligt, at vi har et dansk erhvervsliv, som deltager i at løfte udfordringen med hensyn til praktikpladser. Det ville være rart, og jeg tror, de ville være glade for det.

Fru Merete Riisager for en kort bemærkning.

Nu hørte vi fra den socialdemokratiske ordfører, at sociale klausuler er en del af aftalen. Hvordan forholder ordføreren sig til det?

Ordføreren.

Jeg hørte det godt, og det undrer mig, for det eneste, der står i aftalen, er, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe i ministeriet, og den skal selvfølgelig arbejde hen imod, hvordan man skal sikre sociale klausuler. Det er det eneste, der står i den aftale. At Socialdemokraternes ordfører så tror, at vi har en aftale om sociale klausuler, skyldes nok, at han ikke helt har læst teksten, som den foreligger.

Fru Merete Riisager.

Jeg kan så i hvert fald konstatere, at hvis jeg har misforstået aftalen, så har regeringen også misforstået den. Det er jo interessant nok. Hvordan vil ordføreren forholde sig til det, når nu sociale klausuler bliver hevet frem af aftalen og gjort til virkelighed? Hvordan vil Dansk Folkeparti forholde sig til det?

Ordføreren.

Dansk Folkeparti er imod sociale klausuler. Som jeg sagde i min ordførertale, skaber det et rigidt arbejdsmarked. Vi har brug for frivillige aftaler. Vi ved, at tekniske skoler i f.eks. København sagtens kan finde de praktikpladser, de har brug for, ved frivillige aftaler med arbejdsgivere både i det private og i det offentlige. Vi ser ingen grund til disse sociale klausuler.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger nu. Så er det fru Lotte Rod som radikal ordfører.

Jeg har sådan glædet mig til at få lov til at stå på den her talerstol, og så er det jo en særlig fornøjelse at få lov til at gøre det med et så vigtigt og godt lovforslag. Forslaget er godt, fordi det løser et konkret og akut problem, og det er særlig godt, fordi det bygger på en bred aftale mellem regeringen, Enhedslisten, Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti. Jeg vil gerne anerkende ministerens indsats for at finde et kompromis, og jeg vil også gerne anerkende Venstre, De Konservative og Dansk Folkepartis vilje til at være lige så konstruktive, som de sagde de ville være.

Det føles godt, at det allerførste, vi laver her på undervisningsområdet, sker med en bred tilslutning, for som der står i regeringsgrundlaget: Når vi bøjer os mod hinanden, får vi styrke. Lad os blive ved med det.

Alle eller næsten alle unge skal tage en ungdomsuddannelse. Den her aftale er et skridt på vejen, for i dag falder alt for mange unge fra deres erhvervsuddannelse, fordi de ikke har en praktikplads. Hvis ikke vi gjorde noget, ville der forsvinde 1.500 praktikpladser den 1. januar 2012, hvor den nuværende aftale udløber. Med det her forslag forlænger vi aftalen om de 1.500 skolepraktikpladser endnu et år.

Men det gør det jo ikke alene. Vi er i en krisetid, hvor arbejdsgiverne ikke kan oprette nok praktikpladser. Derfor opretter vi yderligere 1.500 skolepraktikpladser oven i de andre 1.500 pladser. Det skal ses som en midlertidig forstærkning, der netop er midlertidig. Snart skal vi i gang med at drøfte en egentlig uddannelsesgaranti, der sikrer praktikpladser nok, så alle kan afslutte deres erhvervsuddannelse. I Det Radikale Venstre er vi godt tilfredse med dette første skridt, og vi glæder os til at være med til at tage det andet.

Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Merete Riisager.

Hvordan forholder ordføreren sig til spørgsmålet om sociale klausuler, som vi nu kunne forstå på ordføreren for Socialdemokratiet er en del af aftalen? Hvad mener ordføreren om, at man nu i det offentlige skal til at indkøbe produkter og ydelser ud fra, om der er oprettet praktikpladser og ikke ud fra pris og kvalitet, hvilket jo alt andet lige vil føre til flere og større offentlige udgifter.

Ordføreren.

Som der også står i aftalen, kan sociale klausuler være en del af løsningen til at finde flere praktikpladser. Derfor er jeg meget godt tilfreds med, at vi blev enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der netop skal kigge på, hvordan man kan gøre det her på en god måde.

Fru Merete Riisager.

Men fru Lotte Rod forholdt sig ikke til mit konkrete spørgsmål. Der ligger i de sociale klausuler, at virksomheder skal oprette praktikpladser, ellers kan de ikke byde på eller få offentlige opgaver. Det vil sige, at det offentlige skal til at indkøbe ydelser og serviceydelser på baggrund af praktikpladser og ikke pris og kvalitet. Hvad mener Det Radikale Venstre om det?

Ordføreren.

Jeg mener sådan set ikke, at det ene udelukker det andet. Når nu ordføreren spørger, vil jeg gerne benytte lejligheden til at læse op af netop regeringsgrundlaget, hvori vi understreger, at sociale klausuler skal udformes på en sådan måde, at de ikke udelukker virksomheder, hvor det ikke er relevant at have lærlinge, fra at byde på opgaven af den grund. Det er jo ikke sådan, at vi tvinger nogen virksomheder til at skulle have praktikpladser.

Hr. Peter Juel Jensen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil også gerne ønske ordføreren tillykke med den første ordførertale, især når det er en sådan glædelig begivenhed, som det faktisk er her. Nu har vi jo fået en større stak høringssvar, og de er kommet lidt sent, så jeg har fuld forståelse for, hvis ordføreren ikke har nået at være inde over dem alle sammen. Men i et af høringssvarene postuleres det, at den ordning, som vi har lavet her, og som vi alle sammen er så glade for, måske ikke har en dokumenteret effekt. Hvad mener ordføreren om det?

Ordføreren.

Jeg mener, at den her aftale er det, den er, nemlig en midlertidig aftale, der forlænger det for at løse det akutte problem, vi har. Så er det rigtigt, at når vi skal til at kigge på hele den skærpede uddannelsesgaranti, kan vi godt bringe nogle flere ting i spil, og der er det også relevant at tage de høringssvar med, som er kommet.

Hr. Peter Juel Jensen.

Det, jeg har prøvet at fiske lidt efter, er, om jeg måske her på sådan en glædelig dag, som det er i dag, kan få et håndslag fra ordføreren på, at vi, når vi nu har lavet den her indsats, der er en indsats, der er videreført fra den tidligere regering, går tilbage og ser på, om de initiativer, vi her tager, har en reel effekt og får det dokumenteret, så vi kan bruge den viden fremadrettet. Kan jeg få et håndslag på det? At vi altså går tilbage og kigger på, om det her har nogen reel virkning på antallet af praktikpladser.

Ordføreren.

Jeg mener, at aftalen, som den ligger, er rigtig god. Og som jeg lige før sagde til ordføreren, vil jeg jo meget gerne være med til, at vi, når vi skal tage det næste skridt i retning af den skærpede uddannelsesgaranti, da får flere ting i spil. Der er det da helt logisk, at vi kigger på, om den her aftale også har den effekt, den skal have. Men jeg ser ikke, at det har nogen indflydelse på den aftale, der ligger her og nu.

Tusind tak til den radikale ordfører. Så er det fru Lisbeth Bech Poulsen som SF's ordfører.

Som det er blevet sagt før, er det en rigtig glædelig dag i dag, fordi vi tager det første skridt i den her indsats, som vi sammen vil gøre for at skaffe praktikpladser til de mange unge. Der er jo lige nu over 8.000 unge, der søger en praktikplads, hvoraf halvdelen er i skolepraktik.

Jeg synes, som det også er blevet nævnt tidligere, at ministeren har gjort en stor indsats for at samle bred opbakning til at få løst den her udfordring. Det er, både fordi vi som samfund kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden, og fordi de her unge jo bliver stillet over for en problemstilling, som mange andre unge ikke bliver stillet over for, nemlig den, at de ikke kan færdiggøre deres uddannelse, hvis de ikke får en praktikplads. Man ville jo aldrig byde en elev i 2. g det ved at sige: Nu må du simpelt hen stoppe, for du kan ikke få lov til at gøre din uddannelse færdig. Det er jo også den form for ulighed i uddannelse, vi gerne vil gøre op med.

Derfor er jeg rigtig glad for, som det også er blevet nævnt tidligere, at der er så mange forskellige partier, der står bag den her aftale, for det er rigtig, rigtig vigtigt, at den kommer til at leve mange år frem i tiden.

I dag behandler vi så den første del, nemlig ændring af arbejdsgivernes elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser. Med det her lovforslag sikrer vi en videreførsel af de økonomiske incitamenter samt en forhøjelse af arbejdsgiverbidraget til arbejdsgivernes elevrefusion med 389 kr. årligt. Det er vigtigt, at vi forholder os til, at vekseluddannelsessystemet er dybt afhængig af arbejdsmarkedets konjunkturer, og at der vil være perioder, hvor det er svært at finde praktikpladser til de studerende. Derfor er det helt på sin plads, at vi nu justerer på AER-bidraget.

Som jeg sagde tidligere, er det at sikre bedre vilkår for erhvervsuddannelserne en kamp, som vi har kæmpet i mange år. Og det er med stolthed, vi står her i dag. Den her regering tager nu fat på problemet med praktikpladser og gør noget for at skaffe flere. Det er et stort skridt på vejen.

Næste skridt bliver at tage ordentligt fat i brugen af sociale klausuler. Herigennem kan vi skabe endnu bedre muligheder for at komme praktikpladsproblematikken til livs og også sende det signal, at spørgsmålet om fremtidens arbejdskraft både skal løftes via de virksomheder, der tager ansvar, skolerne, os politikere og resten af samfundet for at sikre, at alle unge kan få en uddannelse.

SF støtter derfor naturligvis forslaget.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Juel Jensen.

Tak. Der står i et af høringssvarene fra en af de store bidragydere til denne ordning, at de foreliggende data viser, at effekten af præmieringsordningen har været marginal og har haft begrænset betydning i forhold til virksomhedernes indgåelse af uddannelsesaftaler, dvs. at nu er alle vi, der står bag den her aftale, ude at hente 2,3 mia. kr. op af deres lommer. Vi er faktisk med til at forringe dansk konkurrenceevne med 2,3 mia. kr. Hvis den ordning, vi har sat i søen, ikke har nogen stor positiv effekt, så skulle søren da forringe dansk konkurrenceevne.

Hvordan stiller ordføreren sig til, at vi i fællesskab i de partier, der står bag aftalen, måske kigger lidt på erfaringerne, således at vi hele tiden evaluerer dem og er sikre på, at aftalen opfylder de mål, som vi alle sammen har ønsket os? For der er vel ingen grund til at få erhvervslivet til at betale ekstra penge for en aftale, som i bund og grund ikke har nogen effekt.

Ordføreren.

Det er jo altid klogt at evaluere, hvad man gør, men det er måske lidt sent at stå i Folketingssalen, når man selv står bag en aftale, og komme med de her indvendinger nu. Men jeg synes da, at vi løbende skal kigge på det her. Det er jo også først senere, vi skal lave den store aftale og den fulde uddannelsesgaranti, og så skal vi selvfølgelig kigge mere og nøje på nogle af de elementer, der er. Men jeg vil så også sige, at det jo altid er sådan, at når nogle skal bidrage, vil de jo også have nogle kommentarer til det, de skal bidrage med, hvis det så ikke løfter opgaven på den måde, som det her skal være et incitament til. Når det er en refusionsordning, handler det jo netop om, at man bliver præmieret som virksomhed, hvis man løfter sit samfundsmæssige ansvar, og dem, der måske forventer ikke at blive præmieret, vil have nogle indvendinger.

Hr. Peter Juel Jensen.

Jo, men jeg løber skam ikke fra nogen aftale. Jeg siger bare, at når vi er ude at bruge andres penge – og det er faktisk det, vi er, vi er ude at bruge andres penge, det her er ikke statens penge, det er erhvervslivets penge, de betaler X antal kroner pr. medarbejder, de har ansat, og de kroner er vi så ude at disponere til noget – så synes jeg netop, det er ret og rimeligt, at man hele tiden og løbende evaluerer en ordning, og det er faktisk bare det, jeg prøver på at få håndslag fra ordføreren på, nemlig at vi, når vi er ude at bruge nogle penge, så løbende holder styr på, hvordan de penge bliver brugt, og om de penge er med til at løfte det formål, som er en forudsætning for den aftale, vi har indgået.

Ordføreren.

Som sagt mener jeg, at det altid er fornuftigt at evaluere det, man laver, rent politisk, og det kan jeg heller ikke se nogen tegn på at vi ikke har gjort. Men jeg står ved den aftale, der er lavet, og jeg synes, den er rigtig fin. Jeg synes, det er en meget solidarisk ordning, også solidarisk for virksomhederne i fællesskab, for hvis man løfter sit ansvar, er det jo en god aftale.

Så jeg har svært ved at se præmissen for spørgerens kommentar, men selvfølgelig skal vi løbende evaluere. Hvis det udelukkende handler om det, kan jeg selvfølgelig sige ja til det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Finn Sørensen som Enhedslistens ordfører.

På vegne af vores ordfører på uddannelsesområdet, som desværre har fået forfald, vil jeg da også sige, at vi forholder os positivt til det her lovforslag, og vi synes da også, det er glædeligt, at der er et bredt flertal i Folketinget. Det er jo ærgerligt, at vi ikke har fået alle partier med, men det er da et dejligt bredt flertal, der tyder på, at der er en bred forståelse for, at vi skal have et kraftigt løft på det her område.

Alligevel må vi sige fra Enhedslistens side, at der desværre er langt igen, før vi kan opfylde ønsket fra de unge mennesker om at få en egentlig praktikpladsgaranti og en uddannelsesgaranti. Men vi er glade for, at man også viderefører SKP-ordningen. Der vil vi da også lige glæde os over finanslovaftalen mellem regeringen og Enhedslisten, hvor vi jo får tilført flere midler til det område og også får forbedret aflønningen af de unge mennesker, når de er i skolepraktik.

Vi ser gerne, at man kan komme videre med en mekanik i elevrefusionsordningen, så vi har et langt stærkere, jeg tror, at vi plejer at bruge udtrykket økonomisk incitament til arbejdsgiverne, sådan at de er mere ihærdige med oprettelse af praktikpladser, og det kunne jo altså forstås på den måde, at virksomheder, der ikke tager lærlinge, betaler mere til ordningen end de virksomheder, der rent faktisk løfter deres ansvar. Det vil nogle kalde en økonomisk sanktion, men jeg tror, at vi må se i øjnene, at med den træghed, der har været i erhvervslivet med hensyn til at oprette praktikpladser, kan det nok være nødvendigt at gå den vej.

Det er også derfor, at Enhedslisten meget gerne ser, at vi vedtager en mere håndfast brug af de sociale klausuler på det her område. Det ser ud til, at det er nødvendigt, og så kan jeg ikke se noget som helst problem i det – tværtimod, vi bruger skatteydernes penge, og vi skal sikre os, at skatteyderne får mest muligt ud af dem, også på det her område, altså når vi taler om uddannelse. Derfor bør vi ikke have så snæver en opfattelse af begrebet kvalitet, som nogle her i salen har givet udtryk for. Det er en kvalitet i en levering af en ydelse til det offentlige, at man også løfter et ansvar i forhold til at oprette praktikpladser.

Til slut vil jeg bare sige, at jeg blev opfordret til at rose erhvervslivet, fordi de er med i det her. Det vil jeg da gerne gøre: en stor ros til hver eneste arbejdsgiver, der løfter sit ansvar og opretter praktikpladser til unge mennesker, en eller flere. Hver eneste praktikplads tæller, så der er stor ros til de arbejdsgivere. Og så ser jeg frem til de videre forhandlinger om at få en egentlig uddannelsesgaranti. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning fra fru Merete Riisager.

Nu er det jo ikke noget nyt, at Enhedslisten ikke har noget imod at pålægge erhvervslivet flere byrder eller bruge flere skattekroner, men det, der undrer mig såre, er ordførerens kvalitetsbegreb. Hvordan mener ordføreren at de unge mennesker vil opleve det som en kvalitet, når de kommer ud på et uddannelsessted, en praktikplads, hvor de ikke er ønsket, et sted, hvor virksomheden er blevet nødt til at oprette en praktikplads, fordi de er truet på brødet og således har fået vredet armen om?

Ordføreren.

Jeg kan ikke tro, at der vil forekomme en sådan situation, for der er jo ikke tale om, at man tvinger nogen arbejdsgivere til at oprette praktikpladser, men Enhedslisten kunne måske i en mørk nattetime overveje, at det var sådan nogle midler, vi skulle tage i brug, og det må vi jo vende tilbage til, hvis det her ikke virker. Så den situation kan jeg ikke tro vil forekomme. Man tvinger jo ikke nogen arbejdsgivere. Det er bare en del af en leverance til det offentlige, at man løfter sin forpligtelse på det her område, og det vil en arbejdsgiver selvfølgelig gøre med glæde som en del af den aftale, han laver med det offentlige.

Fru Merete Riisager.

Nu tror jeg også, det står helt klart, at Enhedslisten og Liberal Alliance har en helt forskellig opfattelse af, hvad begrebet tvang går ud på. Hvis virksomheder er nødsaget til at oprette praktikpladser for at kunne byde på opgaver i det offentlige og således overleve som virksomhed, vil jeg jo nok kalde det tvang. Så hvordan vil ordføreren beskrive det? Hvordan vil det være for et ungt menneske at træde ind på en praktikplads, som ikke er ønsket af virksomheden?

Ordføreren.

Jeg kan jo kun gentage mig selv og sige, at jeg ikke kan forestille mig, at den situation opstår. Det må jo være en fuldstændig naturlig ting for virksomheder i det her land, at de kigger på det store problem, vi har med, at der er store generationer af unge mennesker, der ikke får den fornødne uddannelse, det bør alle i samfundet hjælpe med at løse. Og skulle der være nogle enkelte, der ikke synes, at det er en god idé, og at det er en voldsom byrde, ja, så synes jeg søreme, de alligevel skal have lov til at betale til, at det overhovedet kan lade sig gøre.

Hr. Peter Juel Jensen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at stille spørgsmål til ordføreren, for jeg kan forstå, at ordføreren er vikar, men når man svinger sig helt derop, hvor ordføreren er, må man jo være beredt på, at der også kan komme nogle spørgsmål.

Der ligger et høringssvar fra Dansk Erhverv, som navngiver nogle virksomheder, som er med til at tage et socialt ansvar, som ordføreren rigtigt nok påpeger virksomhederne skal gøre. Dansk Erhverv skriver også, at nogle virksomheder ikke har mulighed for at få den sidste rate med den måde, som uddannelserne og praktikken osv. er skruet sammen på. Men jeg synes også, jeg hørte ordføreren sige, at erhvervslivet selvfølgelig skal have det skulderklap, når de tager et socialt ansvar. Er ordføreren og ordførerens parti så indforstået med, at vi nu går tilbage og kigger på, om vi har fået lavet den helt rette aftale, således at de arbejdsgivere, der tager et socialt ansvar, også har en mulighed for at få fuld dækning af den bonus, som er en stor del af aftalen?

Ordføreren.

Hvis spørgsmålet skal forstås på den måde, at vi nu har lavet den helt rigtige aftale, må jeg sige, at det går jeg ud fra alle er enige om. Ellers skriver man vel ikke under på den. Men det er jo en naturlig ting, når man laver en aftale, at man undervejs følger op på, hvordan den virker i praksis, og hvis der er nogle uhensigtsmæssigheder i den måde, den virker på, så kigger man selvfølgelig på dem, og det gør man jo iblandt de partier, der har indgået aftalen. Så jeg er ret sikker på, at der vil blive fulgt op på, om der skulle være sådan nogle problemer.

Tak til ordføreren. Værsgo til hr. Peter Juel Jensen.

Jamen jeg synes jo, at når man laver en lov, skal man selvfølgelig tage de høringssvar, der kommer ind under lovbehandlingen, med og blive kloge af dem og så rette det, mens tid er. Ellers skal vi jo vedtage et lovforslag og om ganske kort tid lave en rettelse til loven. Når ordførerens parti er regeringsgrundlag for en regering, der har slået sig op på, at nu skal man i dialog med alle, og at nu skal høringssvar imødekommes, når det er muligt osv., så synes jeg faktisk også, at når der nu ligger et høringssvar, der siger, at her har vi nogle navngivne arbejdsgivere inden for nogle brancher, som ikke har mulighed for at få del i den bonus, fordi uddannelsen er skruet sådan sammen, som den er, bør man så ikke sikre sig, at de arbejdsgivere, som tager et socialt ansvar, også får fuld glæde af den bonus, som de faktisk selv har finansieret?

Ordføreren.

For at være hudløst ærlig vil jeg sige, at jeg ikke har læst det høringssvar, da jeg er blevet kastet ind i opgaven, lige før jeg mødte op. Så der er jo ikke andet at sige, end at vi ikke vedtager loven i dag. Der skal først være et udvalgsarbejde, og så går jeg ud fra, at man også kigger på de høringssvar, der er kommet.

Fru Mai Henriksen for en kort bemærkning.

Jamen det er jo rart at høre, at Enhedslisten også gerne vil give erhvervslivet et lille klap på skulderen, men vil Enhedslisten så også medvirke til at slække på kravet til sociale klausuler, når nu den her tværministerielle arbejdsgruppe kommer tilbage med noget? Vil man undlade at holde fast på at stramme den her skrue så hårdt, man overhovedet kan, i erkendelse af, at det i særlig grad vil ramme små virksomheder?

Ordføreren.

Nej, der må jeg jo nok skuffe spørgeren og sige, at Enhedslisten ikke har til hensigt at slække på sin opfattelse af, hvordan sociale klausuler skal bruges. Vi har jo en situation, hvor nogle offentlige myndigheder på det her område går i spidsen – og også med gode resultater. Vi mener faktisk, det er en forpligtigelse for alle offentlige myndigheder at anvende sociale klausuler, konkret på det her område i forhold til oprettelse af praktikpladser. Det kommer der nogle drøftelser om, dels blandt partierne i den her aftale, dels mellem partierne, regeringen og Enhedslisten, fordi vi jo på et andet område også har formuleret en målsætning om, at vi skal fremme sociale klausuler i forhold til offentlige kontrakter.

Så det er jo et arbejde, vi vil fortsætte med. Vi mener, det er et godt redskab og et rimeligt redskab, offentlige myndigheder der bruger, fordi man jo foretager nogle indkøb i det offentlige og laver nogle kontrakter med private virksomheder, og der er det helt rimeligt, at disse virksomheder må leve op til de offentlige myndigheders krav på det område.

Fru Mai Henriksen.

Jamen anerkender Enhedslisten dermed, at det så vil afholde nogle små virksomheder fra at byde, altså fordi de ganske enkelt ikke kan honorere de her krav, og at det på sigt vil skævvride konkurrencen?

Ordføreren.

Nej, det anerkender jeg ikke, for det, vi skal i gang med, er selvfølgelig en grundig undersøgelse af, hvordan de sociale klausuler skal tages i anvendelse. Og der må man selvfølgelig også kigge på, hvis der skulle være nogle enkelte situationer, hvor man ikke kan møde med et helt firkantet krav, f.eks. i forhold til oprettelse af praktikpladser. Det bliver jo en større diskusssion, tror jeg, og der vil måske også være lidt delte meninger imellem regeringen og Enhedslisten, og så ser vi, hvor langt vi kan komme i det spørgsmål.

Tak til ordføreren. Fru Merete Riisager som ordfører for Liberal Alliance.

L 25 handler om at sikre praktikpladser til de unge mennesker, der er i gang med en erhvervsuddannelse. Ministeren skruede forhandlingsoplægget sådan sammen, at det primært bestod af to elementer, en videreførelse af aftalen om skolepraktikpladser og sociale klausuler som et værktøj til at skabe flere ordinære praktikpladser, hvilket vi også har fået præciseret af ordføreren for Socialdemokratiet her i dag.

LA forlod som det eneste parti forhandlingerne om denne aftale under finansloven, da vi er stærkt kritiske over for brugen af sociale klausuler som et værktøj til at skaffe flere ordinære praktikpladser. I Liberal Alliance bakker vi op om skolepraktikpladser, i en tid hvor almindelige praktikpladser er svære at opdrive, men vi kan ikke stemme for forslaget, da sociale klausuler er en helt forkert vej at gå. Mangelen på ordinære praktikpladser skyldes den manglende vækst i Danmark. Virksomheder bukker under for krisen eller flytter arbejdspladser syd for grænsen, hvor omkostningsniveauet er lavere. Svaret er ikke at vride armen om på de virksomheder, der hænger i med neglene. Her vil jeg gerne præcisere til de ordførere, der har været oppe og tale positivt om de sociale klausuler, at der altså er forskel på at tage et ansvar og blive pålagt et ansvar.

Vi har mange muligheder for at gå i en positiv dialog med virksomhederne for at skabe flere praktikpladser, også i denne situation. Vi kan have uddannelsescentre, vi kan prøve at se på, om flere elever kan tage praktik i de af vores nabolande, som ikke er så hårdt ramt af krisen, og vi kan gå hårdere ind i at få lavet nogle frivillige aftaler. Det kræver benhårdt arbejde i stedet for at gribe til det, som jo er det nemmeste værktøj for folkevalgte, nemlig tvang. Hvis vi tvinger virksomhederne til at oprette praktikpladser ved at true dem på deres brød, får vi dårligere uddannelser til de unge og praktikforløb, hvor de unge ikke er ønsket hos virksomheden. Vi får højere offentlige udgifter, når offentlige institutioner skal indkøbe i forhold til forekomsten af praktikpladser og ikke i forhold til pris og kvalitet. Samtidig får vi skabt mere bureaukrati, da sociale klausuler i sagens natur kun kan håndhæves gennem overvågning af både indkøb og virksomheder.

Liberal Alliance stemmer imod forslaget, når dette kommer til tredje behandling.

Fru Mai Henriksen for en kort bemærkning.

Jeg har et enkelt spørgsmål: Hvordan forholder Liberal Alliance sig til, at 20.000 faglærte kommer til at gå på pension i løbet af de næste 5-10 år? Hvis det er, at vi ikke uddanner vores arbejdskraft nu, hvordan skal vi så skaffe kvalificeret arbejdskraft, og ser fru Merete Riisager så ikke, at den eneste løsning bliver at hente udenlandsk arbejdskraft op til Danmark?

Ordføreren.

Naturligvis skal vi uddanne de unge. Det er Liberal Alliance helt enig med fru Mai Henriksen og Det Konservative Folkeparti i, men spørgsmålet er, om vi skal gribe til tvang. Spørgsmålet er, om vi ikke skulle anstrenge os for at finde andre måder. Der er andre måder, hvis vi orker at sætte os ind i det, hvis vi orker at gøre det. Tvang er altid det nemmeste redskab, og det mener vi i Liberal Alliance ikke at vi skal gribe til.

Fru Mai Henriksen.

Jamen mener fru Merete Riisager så ikke, at det, der står i aftalen om de sociale klausuler, efterhånden blev så udvandet, som vi jo var nogle partier, der fik forhandlet det ned til, at det handler om fuldstændig at fralægge sig ethvert ansvar om at få flere praktikpladser.

Ordføreren.

Jeg kan jo så bare konstatere, at hvis jeg har misforstået det, har regeringen det også.

Fru Lotte Rod for en kort bemærkning.

Jeg synes jo, at det er lidt ærgerligt, at Liberal Alliance på det her spørgsmål har valgt at sætte sig over i hjørnet med korslagte arme, når nu det, der står i aftalen, er, at vi nedsætter en arbejdsgruppe, der skal kigge på, hvordan vi kan lave det her med de sociale klausuler på en god måde. Er Liberal Alliance virkelig imod, at vi nedsætter en arbejdsgruppe, der kigger på, hvordan vi kan gøre det her på en god måde?

Ordføreren.

Jeg ser den her aftale som regeringens mulighed for at slå en krog i borgerlige partier i forhold til sociale klausuler, og jeg undrer mig såre over, at man i Det Radikale Venstre kan gå i en retning, som handler om at skabe mere bureaukrati, skabe dårligere uddannelser og at bruge de offentlige kroner forkert.

Fru Lotte Rod.

Ordføreren svarede ikke på mit spørgsmål, så jeg prøver igen. Er Liberal Alliance virkelig imod, at man nedsætter en arbejdsgruppe, der skal kigge på, hvordan man laver sociale klausuler på en hensigtsmæssig måde?

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at jeg ser det som fuldstændig usandsynligt, at man kan lave sociale klausuler på en hensigtsmæssig måde. Det strider imod hele tanken om sociale klausuler. Ordføreren for Socialdemokratiet gjorde helt klart, at sociale klausuler er en del af aftalen, og derfor kan Liberal Alliance naturligvis ikke være en del af den.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Jeg vil også gerne prøve at finde ud af, hvorfor Liberal Alliance går imod det her lovforslag. Er det, fordi der pålægges erhvervslivet helt urimelige økonomiske byrder, eller er det, fordi ordet sociale klausuler er nævnt i aftalen i forbindelse med et udvalgsarbejde?

Ordføreren.

Som jeg nævnte helt klart i min ordførertale, har vi i Liberal Alliance intet imod en videreførelse af skolepraktikpladser. Vi ser også meget positivt på uddannelsescentre. Vi ser positivt på flere frivillige aftaler. Der er mange muligheder for at skabe nogle gode forhold for de unge, men vi vender os skarpt imod sociale klausuler, som ordføreren for Socialdemokratiet klart gjort rede for er en del af aftalen.

Hr. Finn Sørensen.

Nu er det vist blevet opklaret gennem debatten, at det, der er en del af aftalen, er et udvalgsarbejde. Så jeg må nok tillade mig at konkludere, og ellers må fru Merete Riisager jo rette mig, at grunden til, at Liberal Alliance er imod aftalen, simpelt hen er, at der i aftalen står, at der skal være et udvalgsarbejde om sociale klausuler. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Det er blevet gjort helt tydeligt fra regeringens side, at sociale klausuler er en del af aftalen – nedsættelse af et udvalg eller ej. Det er en hensigtserklæring, det er en retning på uddannelsesområdet, som jeg slet ikke kan støtte op om. Det vil give dårligere praktikforløb for de unge, det vil give mere bureaukrati, og det vil betyde, at vi bruger de offentlige kroner helt forkert.

Hr. Peter Juel Jensen for en kort bemærkning.

Jeg vil faktisk gerne rose ordføreren for i sin ordførertale at bakke op om store elementer i den her aftale. Så kan der være et lille hjørne, som jeg mener det er, som man ikke er helt enig i, men det er jo det, der er politik. Så jeg synes faktisk, at ordføreren og ordførerens parti langt hen ad vejen har været med til at komme med gode og konstruktive input til den aftale, der nu ligger. Så kan det godt være, at man ikke kan bakke op om den, men en stor ros til ordføreren.

Så vil jeg lige høre, om ordføreren kan bekræfte, at der var tale om en lille flig, for en regering kan jo altid nedsætte en arbejdsgruppe, der skal grave i et eller andet. Det er nævnt i aftalen, men selv om det ikke var nævnt, havde en regering stadig væk alle muligheder for at kunne nedsætte en arbejdsgruppe.

Ordføreren.

Jeg kan konstatere, at der er helt forskellige fortolkninger af, hvor stor en rolle sociale klausuler spiller i aftalen. Når jeg lytter til ordføreren for Socialdemokratiet og ordføreren for SF, kan jeg konstatere, at det fylder rigtig meget, men jeg er glad for at høre, at ordføreren for Venstre mener, at det spiller en mindre rolle, og derfor regner jeg også med, at Venstre vil være meget kritisk over for brugen af sociale klausuler, når dette skal udmøntes i praksis.

Hr. Peter Juel Jensen.

Altså, vi går ind i det her arbejde med åbent sind. Den arbejdsgruppe og de trepartsforhandlinger, som jeg går ud fra også bliver en del af hele diskussionen om de sociale klausuler, kan jeg jo ikke stå og sige nu hvad vil munde ud i. Vi går ind i det med frisk mod og åbent sind, og så præger vi det selvfølgelig i den retning, vi gerne vil have det hen. Jeg synes bare, at det var lige tidligt nok at lægge det ned, da vi ikke ved, hvad indholdet bliver. Men jeg vil gentage, at jeg gerne vil rose ordføreren for at have deltaget så lang tid i arbejdet og på en så konstruktiv måde.

Ordføreren.

Tak for det.

Så er der ikke flere bemærkninger. Tak til ordføreren. Den næste er fru Mai Henriksen som konservativ ordfører.

De studerende, som er gået i gang med en faglig uddannelse, skal også kunne få en praktikplads, og derfor valgte Konservative konstruktivt at gå med i aftalen med regeringen, Enhedslisten, Venstre og Dansk Folkeparti. Det er altså en bred aftale. Dermed har vi taget et stort skridt i den rigtige retning. Danmarks faglærte er dygtige, og deres viden er en afgørende forudsætning for, at vores virksomheder fortsat kan skabe vækst. Derfor er det også meget vigtigt for os, at vi fortsat uddanner dygtigt faglærte, og det kræver altså gode praktik- og uddannelsesmuligheder.

Med den her aftale har vi altså ikke løst hele problematikken, men vi har taget et stort skridt i den rigtige retning. De studerende, som er gået i gang med en faglig uddannelse, skal også kunne få en praktikplads, og det har aldrig været hensigten, at man skal bruge 1 år på grundforløbet, for at det så skal være spildt, hvis man ikke får en praktikaftale i hus. Derfor er jeg egentlig glad for, at der også er blevet lavet flere skolepraktikpladser med den her aftale. For selv om det mest optimale havde været, at alle praktikpladser havde ligget i den private sektor, må vi også erkende, at efterspørgslen ikke er til det på nuværende tidspunkt, men at den også vil komme igen, forhåbentlig inden for kort tid.

Så er der jo også rigtig mange håndværkere, som går på pension i løbet af de næste år. Det er 20.000 faglærte inden for de næste 5-10 år, og derfor vil det blive sværere og sværere at få kvalificeret arbejdskraft, hvis ikke vi griber ind. Det er simpelt hen hjælp til selvhjælp, fordi det sikrer, at vi har dygtige svende, dygtig faglært arbejdskraft, om 5-10 år. Lige nu må vi desværre erkende, at der ikke er særlig meget gang i væksten i Danmark. Det buldrer ikke af sted, som det gjorde for bare år tilbage, og derfor vil jeg også sige, at jeg og De Konservative har været meget opmærksomme på, at vi ikke skulle forhandle en aftale på plads, som ville lægge store begrænsninger på vores erhvervsliv.

Vi har øget AER-bidraget, nuvel, så arbejdsgiverne kommer til at betale lidt mere, helt nøjagtig 389 kr. pr. elev, men det er fortsat en tålelig omkostning for erhvervslivet. Langt værre ville det være blevet, hvis det oprindelige forslag om sociale klausuler var blevet vedtaget. I det stod det nemlig detaljeret beskrevet, hvordan sociale klausuler kunne blive anvendt. Men samtidig var det så løst formuleret, at det kunne være ensbetydende med et meget, meget stramt krav – et stramt krav, som ville betyde, at kun de store virksomheder kunne komme til at byde på opgaver i offentlige udbud. Det vil skævvride konkurrencen, hvis det kun er store virksomheder, der kan komme ind og byde.

Så det er vores vurdering, at med den nuværende økonomiske situation skal vi passe på med at stramme skruen for hårdt. Vi skal undlade at stille krav, der kan blive meget vanskelige at leve op til for vores virksomheder. For Konservative har det derfor været en topprioritet, at de mulige sociale klausuler, der vil blive lavet, ikke skal ramme vores små virksomheder, men at de kun skal være aktuelle for store virksomheder i forbindelse med store offentlige udbud, store offentlige opgaver. Jeg er meget tilfreds med, at der i Børne- og Undervisningsministeriet nu bliver nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, for så får vi jo netop kigget på, hvordan vi får skabt en ubureaukratisk og ikke mindst omkostningseffektiv brug af de her klausuler.

Det her lovforslag gør det også mere fleksibelt at tage en lærling, og det er jeg rigtig glad for. Det er ikke blevet nævnt af så mange ordførere, men det er ganske vigtigt. Så kunne man i forbindelse med de her regionale praktikpladscentre spørge, om det ikke er et forslag, der er set før, altså at en virksomhed eksempelvis kan få en lærling ind til et enkelt forløb frem for at skulle tilbyde et fuldt forløb. Jo, det er det nok, vil de fleste ude i salen så tænke. Er det ikke blevet fremsat som forslag på Konservatives sommergruppemøde? Det kan jeg fuldstændig bekræfte at det selvfølgelig er. Dengang kaldte man det klyngemodeller; nu har det så fået et nyt navn, men derfor er det jo stadig væk en god idé.

I dag er der mange virksomheder, som holder sig tilbage fra at tage en lærling, fordi de kun kender til den traditionelle måde at tage lærlinge ind på, nemlig sådan at man skal have dem i en 4-årig periode. Men der er jo andre måder. Der er andre fleksible måder med kortere uddannelsesaftaler, hvor lærlingene altså er i flere virksomheder. Derfor er det også vigtigt, at man tager et opgør med de her myter om, at det er besværligt at tage lærlinge.

Derfor er jeg rigtig tilfreds med, at Konservative faktisk fik videreført en kampagne, som skal give virksomheder lettere og bedre adgang til oplysninger om at ansætte elever, og derfor kan vi fuldt ud støtte op om det her lovforslag.

Der er en enkelt kort bemærkning fra fru Merete Riisager.

Er ordføreren enig i, at grundprincippet i sociale klausuler er, at det offentlige skal indkøbe ud fra andre principper end pris- og kvalitetsprincipper? Det vil sige, at man kan komme til at stå i en situation, hvor man køber en ydelse på baggrund af praktikpladser og ikke på baggrund af, om man får det bedste produkt til den rigtige pris.

Ordføreren.

For Konservative har det været helt afgørende ikke at sætte sig op på den høje ideologiske hest. Det har været helt afgørende, at vi var pragmatiske og gik ind i det her med det formål rent faktisk at få flere praktikpladser.

Det er jo fuldstændig rigtigt, at det i den form, man nu vedtager sociale klausuler i, vil få en eller anden form for betydning. Men for mig er det meget vigtigt at sige, at der ikke nu ligger noget grundlag for, hvordan sociale klausuler skal anvendes. Derfor vil jeg gerne se, hvordan den aftale i givet fald kommer til at se ud for virksomhederne, før jeg vil gå ind og sige, om det er et meget stramt krav, eller om det er noget, som de fleste godt vil kunne honorere. Men jeg har meget fokus på, at det ikke skal gå ud over vores små virksomheder.

Fru Merete Riisager.

Det her er jo både ideologisk og helt lavpraktisk. Så hvordan vil ordføreren argumentere for, at det offentlige skal indkøbe ydelser på baggrund af andet end pris og kvalitet, noget, som vil betyde, at man kan stå i en situation, hvor man bruger flere penge eller får en dårligere ydelse end den, man ellers skulle have haft?

Ordføreren.

Jeg er ikke enig i, at man vil få en dårligere ydelse. Det er nok, fordi vi ideologisk ikke er så enige om det her. For mig handler det om en helhedsbetragtning. Det handler om, at vi har et samfund i dyb krise, og hvis ikke vi gør noget her, får vi altså ikke virksomhederne til at tage flere lærlinge. Den helhedsbetragtning er typisk for De Konservative. At Liberal Alliance vælger at undlade at tage ansvar i den her sammenhæng, kan jeg kun beklage.

Hr. Jan Johansen for en kort bemærkning. Der er trykket, men det er en fejl.

Så er det hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne kvittere for den positive holdning til også at drøfte sociale klausuler, og jeg skal lige spørge, om fru Mai Henriksen er enig i, at det er meget ideologisk at arbejde med sociale klausuler. Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er dette: Hvad forstår fru Mai Henriksen ved små virksomheder, bare sådan at vi kan få en fornemmelse af, hvor enigheden er eller ikke er?

Ordføreren.

For mig er det helt afgørende, at vi som Konservative også er med til at tage et ansvar, og at man også har mulighed for at gå ud og sørge for at få flere praktikpladser, så man ikke om få år lige pludselig står i en situation, hvor man mangler kvalificeret arbejdskraft, så man bliver nødt til at hente arbejdskraft udefra – fra Polen og andre lande – men at man selv kan levere den i øvrigt udmærkede og gode arbejdskraft.

Når det så kommer til spørgsmålet om definitionen af små og mellemstore virksomheder, vil jeg sige, at så ligger der en fuldstændig klar definition på det område. Jeg kan ikke huske den helt nøjagtig, men det ligger på noget med fra 1 til 10 og fra 10 til 40 ansatte, så vidt jeg husker.

Hr. Finn Sørensen? Han ønsker ikke flere bemærkninger. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Så siger vi tak til ordføreren. Så er det børne- og undervisningsministeren.

Jeg vil meget gerne takke for førstebehandlingen og de meget brede og enige tilkendegivelser, der var, af, hvor vigtigt det er, at vi i fællesskab her i Folketinget i et meget bredt forlig gør alt, hvad vi kan, for, at de mange unge mennesker, der i dag mangler en praktikplads og derfor ikke kan gøre deres erhvervsuddannelse færdig, får en meget bedre chance for at kunne gennemføre med den aftale, som ligger her.

Jeg synes faktisk også, det er vigtigt at sige, som flere har nævnt, at vi jo har et ret unikt erhvervsuddannelsessystem, som bygger på et vekseluddannelsesprincip. Det vil sige, at der for eleverne er en kombination af, at de får god uddannelse på erhvervsskolerne, og så laver de aftaler med virksomheder, hvor de får den praktiske træning i faget. Det er derfor, vi har utrolig dygtige unge inden for hele viften af erhvervsuddannelsesveje. Dermed også en tak til de virksomheder, som er rigtig gode til at tilbyde praktikpladser til de unge mennesker, og som påtager sig uddannelsesopgaven, fordi de jo ved, at det danske erhvervsliv er afhængigt af rigtig dygtige unge mennesker inden for deres erhverv og brancher.

Det er også derfor, jeg vil takke alle de partier, der har været med i aftalen her, for hvis der er noget sted, hvor vi skal gøre os umage med at lave en fælles aftale, så er det inden for hele det her område, der bygger på, at vi har et arbejdsmarked, hvor parterne er i tæt dialog og rigtig, rigtig tit finder gode fælles løsninger på, hvordan man udvikler vekseluddannelsesprincippet for gode erhvervsuddannelser og sikrer praktikpladser. Det afspejler også, at vi her i Folketinget har kunnet lave en bred aftale, hvor vi tager udgangspunkt i det, der er problemet, nemlig at der lige i øjeblikket er 8.200 praktikpladssøgende elever. Heraf er der så 4.000 elever, som er i skolepraktik, men det er stadig væk sådan, at der ikke er tilstrækkelige muligheder for, at de kan gøre deres erhvervsuddannelse færdig. Så en stor tak herfra for, at det er lykkedes at lave den brede aftale.

Jeg vil også kvittere for de bemærkninger, der var, og for, at alle spillede rigtig konstruktivt ind i forhold til at lande den her aftale. Det tegner jo også godt for den næste runde, når vi skal i gang med den, nemlig at diskutere, hvordan vi får en mere permanent udvidet uddannelsesgaranti, sådan at det ikke er noget, vi behøver at diskutere fra år til år, men at skolerne og de unge kan planlægge efter, at man kan regne med, at man har en god chance for, at man også kan gøre sin uddannelse færdig, når man starter på erhvervsuddannelsesvejen. Det er en af de ting, som er helt afgørende for, at unge har mod og lyst til at vælge en erhvervsuddannelse, for det er der mange unge der gør. Men hvis der hele tiden bliver sået tvivl om, om de kan gøre deres uddannelse færdig, kan jeg godt forstå de unge mennesker, der tænker, selv om de brænder for at få en erhvervsuddannelse: Så tager jeg en mere sikker vej via de gymnasiale uddannelser. Derfor har vi en forpligtelse til i fællesskab at arbejde for, at vi får lavet en praktikpladsløsning også efter dette. Men den her aftale er et virkelig godt skridt i forhold til det akutte behov, der er for flere praktikpladser.

Bare for kort at ridse op, hvad det er, der er indholdet i lovforslaget, vil jeg sige, at det for det første er, at det foreslås, at vi viderefører de gældende tilskudsordninger for arbejdsgivere, der indgår aftaler med erhvervsuddannelses- og EGU-elever. Ordningerne om præmie, løntilskud og bonus vil som følge heraf fortsætte. Ordningerne finansieres ved en midlertidig forhøjelse i 2012, 2013 og 2014 af arbejdsgiverbidraget til arbejdsgivernes elevrefusion, som udbetaler præmie, løntilskud og bonus. Ordningerne er udgiftsneutrale for arbejdsgiverne under et og understreger arbejdsgivernes medansvar for at sikre uddannelse af fremtidens arbejdskraft.

For det andet styrker lovforslaget uddannelsesgarantien ved at videreføre den midlertidige udvidelse af adgangen til skolepraktik for elever, der via skolepraktik har gennemført et trin af en trindelt erhvervsuddannelse. Lovforslaget viderefører også to midlertidige ordninger, der sikrer, at elever, der bliver ramt af virksomhedskonkurser eller andre afbrydelser uden egen skyld, kan færdiggøre deres uddannelse med mindst muligt tab af uddannelsestid. Det handler om løntilskud til praktikvirksomheder og mulighed for optagelse af elever i uddannelsens skoledel uden uddannelsesaftale, selv om der ikke er skolepraktik i den pågældende uddannelse. I folketingsåret 2012-13 vil vi tage lovgivningen om disse ordninger op til revision. Det forhøjede bidrag til AER ophører dog efter forslaget fra 2015.

Jeg vil også godt fremhæve nogle af de andre ting, som er en del af aftalen, også fordi der har været lidt uklarhed om, hvad det præcis er, der står i den samlede aftale. Allerførst vil jeg gerne takke for de bemærkninger, der var fra flere ordførere her, om, at vi arbejder med forsøg på at udvikle praktikcentre, for det tror jeg nemlig er en rigtig god model netop for nogle af de enten små eller meget specialiserede virksomheder, som gerne vil være med til at løfte uddannelsesopgaven med praktikpladser, men som ikke kan tilbyde en fuld uddannelsesaftale. Der kan man via skolepraktikcentre, som så laver den samlede uddannelsesaftale, kombinere forskellige typer aftaler med virksomheder. Jeg glæder mig meget til at se, om det er en måde, vi kan give flere virksomheder lyst til at være med til at løfte uddannelsesopgaven på, for det er der faktisk mange der har. Men der er nogle, som synes, det er svært at gennemskue, og som synes, det kan være lidt bureaukratisk, og der kan praktikcenterforsøget være med til at lave den her enkle, fleksible måde at tænke praktikforløb på i et samarbejde med flere arbejdsgivere. Det hørte jeg også at der bredt var ros til blandt ordførerne som en god måde at udvikle arbejdet med praktik på.

Så har der været en længere diskussion om anvendelse af sociale klausuler, og der vil jeg bare gerne starte med at læse op fra noget af det, der står i aftalen. Jeg citerer fra aftalen:

»Sociale klausuler om praktikpladser i offentlige udbud kan bidrage til at tilvejebringe flere praktikpladser.

Regeringen vil nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal beskrive, hvordan der sikres en øget, ubureaukratisk og omkostningseffektiv brug af sociale klausuler om praktikpladser i offentlige udbud.«

Jeg synes, det er en rigtig, rigtig fornuftig og pragmatisk aftale, vi har lavet bredt med hinanden her. For det lyder jo, som om det er forbudt at bruge sociale klausuler, men sådan er det ikke. Det er faktisk sådan, at der allerede i dag er flere og flere, der indgår frivillige aftaler. Det gør de på forskellige måder; der er nogle kommuner, som laver nogle aftaler direkte med nogle virksomheder, og der er nogle, der gør det i et samarbejde også med erhvervsskoler, og det får de faktisk noget ud af. De får oprettet flere praktikpladser, ved at de også arbejder med sociale klausuler.

Det er så god en idé at arbejde med sociale klausuler, at den tidligere regering var med til at udarbejde en vejledning i, hvad man må, og hvad man ikke må, for der har været tvivl om, hvordan man skulle gøre det. Det er nemlig ikke helt enkelt at finde ud af, hvordan regelsættet er. Men den daværende undervisningsminister, hr. Troels Lund Poulsen, udsendte en vejledning, sådan at der er nogle retningslinjer for, hvad man kan gøre. Og den vejledning kan man finde i dag, man kan gå ind på Udbudsportalen, og man kan såmænd også gå ind på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside, der ligger den vejledning. Noget af det, der jo ville være oplagt, er, at når nu det er blevet afklaret juridisk, hvad man kan, og hvad man ikke kan, så kunne det være nyttigt, at den viden blev udbredt, sådan at flere fik mod på også at anvende sociale klausuler.

Det, der så ligger i aftalen, er, at der nu bliver nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe med henblik på at se, hvordan man på en ubureaukratisk måde kan øge anvendelsen af sociale klausuler. Der er ikke taget stilling til, om der skal ske lovændringer, og det er selvfølgelig ikke med udgangspunkt i, at man skal gøre noget, der er ulovligt, det er simpelt hen med udgangspunkt i, at der er flere og flere forsøg. Nu er der kommet en vejledning, og der er et mål om, at hvis vi kan gå længere ad den vej, er det rigtig godt, for det giver faktisk rigtige praktikpladser ude i virksomheder, som byder på de offentlige opgaver. Det giver oven i købet også ordrer til virksomhederne i en krisetid, når det offentlige investerer i opgaver. Så det er en plus-plus-situation, hvis det skal siges på dansk – jeg var lige ved sige en win-win-situation – at arbejde med øget brug af sociale klausuler.

Det sidste, jeg vil sige, er, at flere har rejst spørgsmålet, om ikke det er en god idé løbende at følge, hvordan det går. Jo, og det kommer vi til under alle omstændigheder. For selvfølgelig skal det være sådan, at når vi kigger på hele praktikpladssituationen, og op til at vi her til foråret skal drøfte både med parterne og partierne, hvordan vi kan lave en egentlig uddannelsesgaranti, skal vi jo bygge på den bedst mulige viden, der er tilgængelig, om, hvad det er, som skaber praktikpladser.

Nogle har spurgt til bonusordningen, hvor en arbejdsgiver kan få op til 70.000 kr. i bonus, hvis man opretter en ekstra praktikplads. Det er jo meget forskelligt, hvordan holdningerne er til det. Jeg har lige haft møde med Håndværk & Industri, og de var rigtig, rigtig glade for bonusordningen, fordi den passer godt til nogle af deres virksomheder og giver dem lige den ekstra økonomiske motivation til, at de siger: O.k., på trods af krisen vil vi godt oprette ekstra praktikpladser.

Der er andre, der siger, at det måske ikke lige er det, der er det allervigtigste for dem, og det er jo bare et eksempel på, at vi har et arbejdsmarked med virksomheder af meget forskellige størrelser, mange forskellige brancher og meget forskellige traditioner i forhold til at udfylde den vekseluddannelsesopgave, der ligger, og det skal vi selvfølgelig tage med i forårets forhandlinger. Så vi vil løbende følge, hvordan det går, og vi har jo en rigtig god formodning om, at når vi med det her lovforslag øger antallet af skolepraktikpladser med 3.000 og gør de andre ting, som jeg ridsede op før – jeg vil også godt kvittere for den aftale, som er blevet lavet i forhold til at øge skolepraktikydelsen – så gør det også, at der er flere unge, der faktisk vælger den skolepraktikvej, de har. For en af de udfordringer, vi har, er, at der faktisk er nogle af skolepraktikpladserne, der ikke bliver brugt, fordi for mange unge vælger det fra.

Så det er en samlet indsats for at gøre det attraktivt at vælge erhvervsuddannelsesvejen, fordi vi har brug for langt flere inden for de her uddannelser. Og det ved virksomhederne godt. Det er den måde, de får dygtige medarbejdere på, og derfor er det også min oplevelse, at der faktisk er stor interesse for, hvordan vi løser den her opgave.

Men samlet set vil jeg gerne rette en stor tak til den meget, meget brede kreds af partier, som har bakket op og er gået konstruktivt ind i at lave den her praktikpladsaftale, og jeg glæder mig til, at vi tager bolden op igen til foråret og forhåbentlig i den samme gode og konstruktive ånd kan lave en langsigtet løsning.

Der er en enkel kort bemærkning fra hr. Peter Juel Jensen.

Tak. Den skal være meget kort, og jeg vil godt starte med at sige selv tak. Jeg synes, ministeren kom til at sige, at der bliver oprettet yderligere 3.000 skolepraktikpladser. Men kan ministeren ikke bekræfte, at det er en videreførelse af de 1.500, og så er det 1.500 nye skolepraktikpladser?

Ministeren.

Jo, det vil jeg selvfølgelig gerne bekræfte, for det er sådan, at den tidligere aftale om praktikpladser, som den tidligere regering havde lavet med flere af de daværende oppositionspartier, udløber her pr. 1. januar. Derfor var det en bunden opgave, at vi, hvis vi ville gøre noget for de unge mennesker, skulle finde ud af, hvad vi ville gøre.

Det er fuldstændig korrekt, at vi dels viderefører den tidligere aftale med dens midlertidige løft på 1.500 skolepraktikpladser, dels giver den et ekstra løft med yderligere 1.500 skolepraktikpladser, så det samlet er 3.000 skolepraktikpladser. Så det er helt korrekt.

Hr. Peter Juel Jensen.

Så er ministeren jo en meget dreven politiker, og det er positivt ment. Ministeren har været med i en del år, selv om det ikke kan ses. Ministeren havde bygget sit oplæg op på en sådan måde, at alle holdningerne kom i starten, og selve gennemgangen af lovforslaget kom så til sidst. Så sidder man jo og fortaber sig i alle de kloge ting, som ministeren sagde.

Jeg vil gerne helt tilbage til starten, hvor ministeren sagde, at vi skal have en uddannelsesgaranti. Kan ministeren bekræfte, at vores partier allerede har en aftale om en uddannelsesgaranti tilbage fra november 2010?

Ministeren.

Det er korrekt, at som en del af den tidligere praktikpladsaftale – i den, hvor der også blev afsat 1.500 ekstra skolepraktikpladser – lavede vi en midlertidig forlængelse af, at man kunne gennemføre uddannelsen også med trin to, sådan som jeg redegjorde for i starten. Den har vi besluttet, og det er jeg rigtig glad for, midlertidig forlænges med den her praktikpladsaftale.

Det, vi gerne vil invitere til et samarbejde om, er, hvordan vi undgår at komme i en situation, hvor vi hele tiden skal lave midlertidige forlængelser, men hvor vi laver en samlet løsning af praktikopgaven. Det er nemlig så vigtigt for, at flere unge har lyst til og mod på at vælge erhvervsuddannelsesvejen, at vi også laver en varig løsning af praktikopgaven.

Der er, så vidt jeg kan se, ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet. Tak til ministeren.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.