Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 24:

Forslag til lov om ændring af forskellige uddannelseslove m.v. samt om ophævelse af lov om uddannelse til håndarbejdslærer, lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom og lov om sammenlægning og nedlæggelse af seminarier. (Adgang til delegation af kompetence og fastsættelse af klageadgang m.v.).

Af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard).

(Fremsættelse 16.11.2011).

Forhandlingen er åbnet. Fru Kirsten Brosbøl som socialdemokratisk ordfører.

I forbindelse med regeringsdannelsen blev det nye Ministerium for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser skabt. Det var en rigtig god nyhed for de mange aktører på området, som længe har ønsket større synergi og samspil mellem de videregående uddannelser frem for en ufrugtbar ressortkamp og manglende koordinering mellem de gamle ministerier på området. Med ressortændringen blev alle de videregående uddannelser samlet under et ministerium og en minister. Det betyder, at en række uddannelser er blevet flyttet fra bl.a. Kulturministeriet og Undervisningsministeriet til det nye uddannelsesministerium, som vi jo kalder det i daglig tale.

De forskellige ministerier har været organiseret på forskellig vis, bl.a. med hensyn til klageadgang, og det er derfor, at regeringen nu har fremsat det her lovforslag, som sigter på at skabe et mere ensartet grundlag for klageadgang for de forskellige uddannelser. Det betyder helt konkret, at med nogle uddannelser skal man fremover klage til en styrelse, mens man tidligere skulle klage til departementet. Det helt afgørende er selvfølgelig, at retstilstanden for borgerne er fuldstændig uændret, og at der ikke hverken er tale om en udvidelse eller indskrænkning af klagemulighederne, men at man bare skal klage til en anden instans. Det kan Socialdemokraterne støtte, idet vi også tillader os at glæde os over, at det nye ministerium er blevet dannet. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl som Dansk Folkepartis ordfører.

Denne lov er umiddelbart en enkel tilretning af klageadgangen, foranlediget af flytningen af en række uddannelsesinstitutioner til forskningsministeriet. Det er en tilretning, som rent praktisk handler om strukturen i ministeriet, og den er forskellig fra den struktur, som er i de ministerier, uddannelserne er flyttet fra. Det interessante i denne sammenhæng er, at der er sket en samling af mellemlange og videregående uddannelser under uddannelsesministeren. Det betyder, at der bliver bedre mulighed for at sikre synergi i udviklingen af uddannelserne. Det centrale element er, at samlingen under et ministerium udnyttes til at sikre, at viden og kompetence kan flyde mellem uddannelserne; at det sikres, at der kan gennemføres relevant forskning på alle uddannelsesområder; og at den forskning udnyttes optimalt i al form for undervisning.

Vi ser frem til, at der i det kommende år tages fat på en overordnet innovationsstrategi med fokus på forskning, uddannelse og videndeling. Dansk Folkeparti ser ingen problemer i det foreliggende lovforslag. Vi finder det glædeligt, at uddannelserne samles under en hat og ser frem til det videre arbejde med at udvikle uddannelsesområdet. Tak.

Fru Sofie Carsten Nielsen som radikal ordfører.

Tak for det. Jeg gør det ganske kort. Lovforslaget er jo en konsekvens af oprettelsen af et nyt uddannelsesministerium. Det er vi i Radikale Venstre rigtig glade for nu er blevet til virkelighed, og det har reelt ingen konsekvenser for borgerne. Det er, som tidligere ordførere har gjort klart, et spørgsmål om at flytte klagemulighederne, såden at de passer med ressortændringerne. Det bakker vi fuldt og helt op om.

Tak for det. Hr. Jonas Dahl som SF's ordfører.

Med det her lovforslag tilpasses Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers organisation efter regeringens tiltræden i oktober. Det medfører et mindre departement og nogle større styrelser, og det giver også mere ansvar og kompetence til styrelserne, og derved styrker man sådan set også nærhedsprincippet, så de politiske beslutninger eller i det hele taget beslutningerne træffes så tæt på borgerne som muligt og dermed også på det lavest mulige politiske niveau.

Styrelsen er alt andet lige det tættere på borgerne, end ministerens departement er, og derfor er lovforslaget jo også et udtryk for det, som både ministeren og regeringen har givet udtryk for, nemlig at man rent faktisk ønsker at inddrage borgerne og give dem mere direkte adgang. Og det hilser vi fra SF's side meget velkommen.

Samtidig sikrer man med lovforslaget også en mere effektiv organisation, og det er der om noget behov for i disse tider. Det giver en kortere sagsbehandlingstid f.eks. i forbindelse med klager, ligesom man må have tiltro til, at det også giver større gennemskuelighed både i forhold til departementet og styrelsernes arbejdsgange.

Den tekniske tilpasning sikrer desuden en ensretning af både hjemmel og praksis på området, og det medfører ensartet behandling af klagesager, alt sammen til gavn for borgerne, når man nu, som det er diskuteret tidligere her i dag, samler dele af to ministerier i et ministerium.

For os at se er det en win-win-situation, som man efterhånden så populært siger det på dansk, og derfor glæder vi os også over det, og fra SF's side er der fuld opbakning til regeringsforslaget.

Så er det fru Rosa Lund som Enhedslistens ordfører.

I Enhedslisten støtter vi også ændringerne i L 24, da vi betragter dem som konsekvensrettelser, ligesom de andre ordførere har været inde på. Det er vigtigt for os at understrege, at de her ændringer ikke må føre til dårligere klageadgang for de studerende, og selv om klagebehandlingen nu kommer til at foregå i forskellige fora, skal de altid behandles med respekt for dem, der klager, og med grundighed. Samtidig er gennemsigtigheden vigtig, så det er tydeligt for de studerende at se, hvor og hvordan klagerne behandles. Med de her rettelser mener vi netop at gennemsigtigheden styrkes, og at behandlingstiden højst sandsynligt samtidig vil blive kortere. Det vil også være til gavn for de studerende, og derfor støtter vi forslaget.

Det er jo vigtigt, at vi hele tiden har elevers og studerendes rettigheder i første række i klagesager, og derfor ser vi også det her lovforslag som en start på det fremtidige arbejde med at sikre elevers og studerendes rettigheder i klagesager. Det kan vi jo bl.a. gøre ved at oprette en ombudsfunktion for elever og studerende. Det arbejde glæder vi os rigtig meget til at gå i gang med, og vi ser det her lovforslag som en begyndelse på det.

Fru Mai Henriksen som konservativ ordfører.

Dette lovforslag er jo af en forholdsvis teknisk karakter. Det indtryk får man i hvert fald, når man læser det. Men selve lovforslaget er udtryk for et ønske om at aflaste departementet i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Helt konkret sker det jo ved at ændre delegationen af kompetence, så klager ikke længere kan påklages direkte til ministeren.

Som konservative er vi naturligvis interesserede i en smidig sagsbehandling, så uønsket bureaukrati undgås, men vi er i lige så høj grad – og måske endda mere – optaget af borgerens mulighed for at klage, borgerens retssikkerhed. Jeg kan være bekymret for, om dette lovforslag vil gøre det mere besværligt at klage, eller om det har andre konsekvenser for den enkelte borger. For når sagsgangen gøres mere smidig, hviler det altså på det fundament, at staten er til for borgerne, og ikke omvendt.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Esben Lunde Larsen som ordfører for Venstre.

Vi har i dag L 24, forslag til lov om ændring af forskellige uddannelseslove m.v., til første behandling, og i Venstre er vi imødekommende over for lovforslaget fra uddannelsesministeren og de korrektioner, det indebærer i forhold til tidligere lovgivning. Forslaget er en naturlig konsekvens af de ressortændringer, som følger af regeringsdannelsen, hvor en række uddannelser og institutioner er blevet overført til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser fra henholdsvis Kulturministeriet, det daværende Undervisningsministerium og det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium.

Den nævnte ressortændring har givet anledning til at vurdere, hvordan de forskellige klagemuligheder i den ressortoverførte lovgivning kan tilpasses linjen i ministeriets eksisterende lovgivning med den klare forudsætning, at retstilstanden for borgerne skal forblive uændret. Den grundlæggende tanke i lovforslaget er klar. Armslængdeprincippet mellem ministerium og styrelse i klagesager fastlægges, og dermed fortsættes den ministerielle struktur fra det tidligere Videnskabsministerium under VK-regeringen, hvor en række sagsbehandlingsopgaver for departementet er blevet placeret i nye styrelser, hvormed departementet i højere grad skal varetage generelle og tværgående opgaver. Samtidig – hvilket er nok så vigtigt – er klageinstanserne blevet placeret i styrelserne. Dermed er den enkeltes retssikkerhed på plads, og det understøttes fortsat med L 24 og har afgørende betydning for Venstre.

Vi har siden vores oprettelse af Det Strategiske Forskningsråd tilbage i 2002 stået for armslængdeprincippet med vægtningen af den forskningsmæssige side fri af ministeriet. Og dermed sikres den kvalitetskontrol og konkurrence om de økonomiske midler, som der politisk er opnået enighed om at prioritere til bestemte formål. Det er en linje, vi fortsat ønsker fremmet. Derfor ser vi det også som et positivt tegn, når de forskellige institutioner i forskningsverdenen styrkes, for vi har tillid til ledelse og bestyrelser på diverse institutioner. Vi har tillid til, at de både tager et akademisk og et økonomisk ansvar samt varetager den nødvendige udviklingsproces, som til stadighed må pågå. God forskning understøttes af en god uddannelseslovgivning og af forskere i samspil med det samfund, der omgiver dem, og de institutioner, de er en del af. Og derfor er armslængdeprincippet også en nødvendighed, for vi politikere skal sørge for at overholde princippet, mens vi helt legitimt politisk prioriterer, at der tages vare på samfundsmæssige interesser ved givne retningslinjer på området.

Med den nye ministerielle struktur styrkes sammenhængen i uddannelsessystemet, og en ny uddannelses- og forskningsmæssig synergi kan opnås. Det er en nødvendighed for at udbygge Danmarks position, men det betyder imidlertid ikke, at alting skal forblive status quo. De samfundsmæssige udfordringer fordrer også nytænkning på det uddannelses- og forskningsmæssige område, og den nytænkning ser vi i Venstre frem til at bidrage til. Med L 24 kommer den uddannelsesmæssige infrastruktur på plads, så alle dele af uddannelsessystemet kan fungere hensigtsmæssigt, og derfor ser Venstre frem til de videre drøftelser i forbindelse med lovgivningsprocessen.

Tak til ordføreren. Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser.

Lad mig starte med at takke ordførerne for kommentarerne til lovforslaget. Det er jo sådan, at ressortfordeling er noget, som er statsministerens prærogativ efter indstilling til dronningen, men jeg er alligevel glad for, at der på tværs af Folketingets partier er en så positiv modtagelse af den nye konstruktion, nemlig et uddannelsesministerium, hvor man samler al videregående uddannelse i det samme ministerium.

Men som debatten også har vist, er der jo her tale om en rent teknisk tilpasning af de pågældende love til den organisation, vi har valgt i Uddannelsesministeriet, hvor vi har et lille departement og til gengæld har relativt store styrelser. For det sikrer nemlig, at det, der er afgørende i samarbejdet med Folketingets partier, nemlig udvikling og politik, også er det, der er fokus på i departementet på det politiske niveau, mens mest muligt af driften håndteres i de styrelser, der har deres daglige kontakt med uddannelsesinstitutionerne.

Så var der flere, særlig den konservative ordfører, der var inde på retssikkerheden, og der er det vigtigt for mig at få understreget, at det her på ingen måde er at gå på kompromis med retssikkerheden for borgerne. Det har været sådan, også der, hvor de uddannelser, der nu samles i Uddannelsesministeriet, lå før, nemlig i det gamle Undervisningsministerium, at borgerne havde en klageadgang, men det var så bare i forhold til departementet. Der har vi altså valgt at organisere det på en anden måde, men det ændrer ikke på, at borgerne har nøjagtig den samme klageadgang. Det er sådan set bare et spørgsmål om, hvor de embedsmænd, man klager til, sidder og behandler sagen, og derfor er det afgørende for mig her at slå fast, at retssikkerheden er på plads, og at den er nøjagtig den samme, som den var tidligere; det er alene et spørgsmål, som vedrører den ministerielle organisering.

Derfor vil jeg afslutningsvis også kvittere for, at så mange har valgt at tolke det principielle ind i det. Det er jo sådan set det første lillebitte skridt til at skabe en større sammenhæng i uddannelsessystemet ved at sige, at nu er der en fælles organisering på tværs af uddannelserne, i forhold til hvordan man griber klageadgangen an, og forhåbentlig kan vi i fællesskab skabe en endnu større og måske endnu mere betydende sammenhæng i den kommende tid. Jeg ser i øvrigt frem til udvalgsbehandlingen af det her lovforslag, men takker for opbakningen.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Undskyld, var der en kort bemærkning? Der kom lige en kort bemærkning til ministeren. Fru Tina Nedergaard.

Tak. Ministeren var meget hurtigt på vej af sted, men det er helt i orden, at man har travlt som minister. Jeg har bare et enkelt spørgsmål: I forbindelse med den sammenhæng, der synes skabt i de videregående uddannelser på uddannelsesministerens område, skal jeg spørge, om ministeren er bekendt med, hvorvidt regeringen agter at overføre nogle flere af disse principper til børne- og undervisningsområdet, eller skal spørgsmålet stilles senere, når børne- og undervisningsministeren er til stede?

Ministeren.

Jeg skal ikke kunne svare på, hvordan børne- og undervisningsministeren agter at indrette organisationen på sit ministerområde, men blot sige, at her er der tale om en model, som blev anvendt i det gamle Videnskabsministerium, og mig bekendt har den været anvendt til alles tilfredshed i de uddannelser, der lå i det gamle Videnskabsministerium. Det er derfor, at vi har valgt at fastholde den, og vi regner med, at der bliver den samme tilfredshed i de uddannelser, der er blevet overført.

Fru Tina Nedergaard.

Grunden til, at jeg spørger, vel vidende, at det er et andet ressortområde, er, at ministeren så udmærket argumenterer for, hvorfor det er hensigtsmæssigt at skabe denne sammenhæng mellem de videregående uddannelser. Men min erfaring er, at det særligt i forhold til KVU'erne er utrolig vigtigt, at der er en klar sammenhæng og en fælles oplevelse af det at gå på bl.a. erhvervsuddannelserne, KVU'erne, det almene gymnasium, stx, hhx eller htx og så de øvrige videregående uddannelser, og derfor er det sådan set min opfordring, at man tager den drøftelse i regeringen og meget gerne inddrager andre i det, for jeg synes faktisk, at armslængdeprincippet er ganske fornuftigt i forhold til uddannelsesministeriet, og det var også det, som vores ordfører, hr. Esben Lunde Larsen, gav udtryk for. Tak.

Ministeren.

Jeg vil også gerne kvittere for det, som Venstres ordfører var inde på, nemlig at armslængdeprincippet er et godt princip at arbejde med, også i forhold til det politiske niveau, og det er bestemt også grundlaget for den måde, regeringen generelt agter at styre på.

Men vi skal bare huske på her, at det, der er tale om, sådan set er en indretning af et ministerium. For de berørte borgeres vedkommende er sagen jo den, at man klager, og spørgsmålet er så, hvorhen man sender klagen. Men det ændrer ikke på, at jeg i almindelighed – også når det gælder den problemstilling, der rejses her, om sammenhængen mellem erhvervsakademierne og erhvervsuddannelserne – vil have et meget tæt samarbejde med børne- og undervisningsministeren for at sikre, at vi ikke, mens vi skaber sammenhæng på de videregående uddannelser, risikerer at skabe en ny kløft et andet sted i uddannelsessystemet. Det ville være uhensigtsmæssigt, og jeg er glad for, at også Venstre er optaget af det, og jeg er sikker på, at vi kan finde ud af at løse det i et samarbejde.

Så er der ikke flere, der beder om ordet. Tak til ministeren.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)