Det er ikke første gang, jeg er på talerstolen, men til gengæld er det første gang, jeg er på som den sidste taler i forbindelse med et lovforslag.
Jeg vil gerne takke for den gode debat om forslaget og for, at alle partier i Folketinget har udtrykt en enighed i det, der er formålet, nemlig at følge op på den aftale, der blev lavet i foråret blandt forligspartierne, om at give mulighed for den her konkrete sammenlægning.
Enhedslistens ordfører spurgte, hvad de forudgående drøftelser havde været, og der kan jeg sige, at det var lange drøftelser i forligskredsen.
Det var i sagens natur under den forrige regering, men der var lange drøftelser, også om præcis de spørgsmål, der rejste sig her omkring perspektiverne, og derfor er den tillægsaftale, der er blevet lavet til aftalen om professionshøjskolerne, også relativt præcis i forhold til det.
Det skal jeg vende tilbage til.
Men et af de elementer, der indgår i den tillægsaftale i forhold til det, som Enhedslistens ordfører var inde på, er jo, at man ved samme lejlighed igangsatte en undersøgelse af potentialerne i at udbyde professionsmasteruddannelser og behovet for, at der bliver mulighed for det, og det er en undersøgelse, som pågår, og som selvfølgelig vil kunne give anledning til politiske drøftelser, når den er afsluttet.
Så vil jeg sige, at jeg med det samme vil give Venstres ordfører det svar, der blev efterspurgt, nemlig at ja, jeg agter at bruge den bemyndigelse, som gives med lovforslaget, til at lade den her fusion blive til virkelighed.
Det er et lokalt ønske, en fuldstændig frivillig fusion mellem to institutioner, der ønsker at forstærke samarbejdet.
Der er store perspektiver i det, og der er også lokalt nybyggeri, som skaber gode faciliteter for, at det kan styrke ingeniøruddannelsen og også diplomsiden af det.
Det er fortsat et klart ønske fra den nye institutions side, at man stadig har et fokus på at udbyde og udvikle diplomingeniøruddannelsen.
Jeg skal også sige, at sammenlægningen af de to institutioner sker uden likvidation, i stedet overdrages aktiver og passiver til Aarhus Universitet som den fortsættende institution.
I den forbindelse er det selvfølgelig en betingelse, at der ikke sker en indskrænkning i bestående rettigheder.
Jeg glæder mig til på et senere tidspunkt at kigge nærmere på den generelle regulering på området.
Det afgørende er jo, at vi får set på sammenhængen i vores videregående uddannelses-system, og det er jo også derfor, at regeringen har valgt at samle alle videregående uddannelser i ét ministerium.
Der var flere, der var inde på, hvad præcedens er, og Socialdemokraternes ordfører var også inde på, at aftaleteksten også i den henseende er meget præcis, idet den jo ridser op, hvad det er, forligspartierne bekræfter hinanden i i forhold til opgaven på professionshøjskolerne.
Og det er jo altså fortsat:
at styrke professionsbacheloruddannelsernes faglighed; skabe attraktive studiemiljøer, som tiltrækker og fastholder endnu flere studerende i et udfordrende og udviklende miljø; udvikle praksisnære videregående uddannelser og efter- og videreuddannelser, der på et internationalt fagligt niveau imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft i såvel den private som den offentlige sektor; og at sikre en regional uddannelsesdækning.
Det er jo de formål, som man altså også bekræfter med den aftale, der giver mulighed for den fusion, vi har i dag, og det tror jeg også vil kunne berolige dem, der måtte være bekymret over, hvad det er for en udvikling, der eventuelt sættes i gang med det her lovforslag.
Men jeg synes også, det er relevant, at Dansk Folkepartis ordfører og Enhedslistens ordfører rejser spørgsmålet om, hvilken vej vi skal gå herfra.
Jeg tror, Enhedslistens ordfører sagde, at man var imod en akademisering, og at uddannelserne ville rykke tættere på universitetet.
Jeg mener ikke, det er det samme.
Jeg mener, at man med stor fordel kan sikre yderligere samarbejde mellem professionshøjskolerne og universiteterne, uden at det fører til, at uddannelser, der ikke i dag er akademiske, skal være det.
Jeg tror, der er rigtig god mening i, også for de studerende, at der er en tættere sammenhæng mellem de to institutionstyper, og at vejen fra den ene til den anden er lettere, end den er i dag.
I første omgang glæder jeg mig til at drøfte de nærmere spørgsmål om det her lovforslag med udvalget og glæder mig over en så bred tilslutning, som sender et klart signal til Ingeniørhøjskolen i Århus og Aarhus Universitet om en velsignelse fra et bredt flertal i Folketinget.