Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 22:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension. (Forhøjelse af folkepensionsalder og seniorførtidspension m.v.).

Af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup).

(Fremsættelse 21.11.2011).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Eyvind Vesselbo som ordfører for Venstre.

Det har været en lang dag. Vi har været her siden kl. 10.00 og har diskuteret en lang række interessante ting. Nu kommer der så et lovforslag, som er en følge af tilbagetrækningsreformen, og det lovforslag består af fire dele.

Den ene del er en fremrykning af tidspunktet. Tidspunktet for efterløn og folkepension skal ændres i forhold til den aftale, der blev lavet i 2006. Altså, det bliver rykket frem. Efterlønsalderen skal være 62 år, ikke i 2022, men i 2017, og folkepensionsalderen skal være 67 år i 2022 og ikke i 2027. Det er en følge af den aftale, som er blevet lavet.

Så er der en anden del af det her lovforslag. Det drejer sig om seniorførtidspension. Der var jo i forbindelse med debatten om ændringen af efterlønsordningen en lang debat om de mennesker, som er svage, som er udslidte, og det her lovforslag giver nu de mennesker en mulighed for at få det, man kalder seniorførtidspension, på en lempeligere måde end den måde, man får førtidspension på. Det er sådan, at man, når man søger seniorførtidspension, ikke nødvendigvis skal have betalt til efterlønsordningen, og når man søger, skal man have svar, inden der er gået ½ år, og man skal ikke igennem en arbejdsprøvning. Det er jo en meget fin ordning, som vil gavne de mennesker, som der er blevet drøftet meget ville have et problem med den her ændring af efterlønnen. De får nu nogle muligheder for at få nogle bedre vilkår.

Så er der to yderligere elementer, og det er selvfølgelig alt sammen for at gøre, at folk bliver længere på arbejdsmarkedet. Det beløb, man må tjene for ikke at blive frataget nogle ydelser, når man har folkepension, stiger fra 30.000 til 60.000 kr., og så falder det antal timer, som man skal have arbejdet for at kunne udsætte sin folkepension, fra 1.000 timer til 750 timer.

Så alt i alt er det her lavet som en følge af tilbagetrækningsreformen, og det vil give en øget mulighed for, at de svageste personer i det her samfund vil kunne få en seniorførtidspension, men samtidig vil det også give dem, der gerne vil blive på arbejdsmarkedet, nogle bedre muligheder for det. Så alt i alt er det her jo et lovforslag, som på mange måder lever op til det, som egentlig er hele tanken bag tilbagetrækningsreformen, nemlig at man sikrer dem, som gerne vil blive på arbejdsmarkedet, nogle bedre muligheder, men at man samtidig ikke svigter dem, som kan have det svært, og som har brug for at få en seniorførtidspension.

Derfor vil vi stemme for det her lovforslag, og vi regner så også med, at regeringen, som jo har fremsat det her lovforslag, vil omtale det i positive vendinger og ikke sådan, som jeg synes at jeg hørte det i forbindelse med det forrige lovforslag, hvor man brugte mest tid på at fortælle, hvorfor man ikke kunne lide det lovforslag, men at man alligevel stemte for det. Prøv nu at være lidt ærlige og erkend, at det her er et godt lovforslag, som man godt kan stemme for.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Maja Panduro som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Som bekendt er dette lovforslag – ligesom de foregående vi har behandlet – en udmøntning af den aftale, som blev indgået fredag den 13. maj i år, og den blev indgået af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Regeringen fremsætter forslaget nu, men når Venstres ordfører beder mig om at være ærlig og samtidig beder mig om at sige pæne ting om aftalen, så får jeg det altså en lille smule svært.

Venstres ordfører har jo præsenteret forslaget her, og det har han jo i virkeligheden på mange måder gjort glimrende og sikkert også bedre, end jeg kan gøre, eftersom det er et forslag, som Venstre har været med til at lave, og derfor vil jeg heller ikke tale meget længe om detaljerne i lovforslaget her. Men jeg vil dog lige præcisere for ærlighedens skyld, at her er jo ikke tale om en ny form for førtidspension, her er ikke tale om nye kriterier for, hvornår man kan få førtidspension. Det, der er tale om, er, at man kan få sin afgørelse hurtigere, og det vil jeg medgive, men jeg synes, at når andre præsenterer det sådan, at det her skulle være en lempeligere form for førtidspension – en førtidspension, som det er nemmere at få – så er det ikke helt ærligt, og derfor kan jeg ikke sige det fra talerstolen. Men ellers er det her jo de politiske realiteter. Et flertal i Folketinget har lavet en aftale, som regeringen nu fremsætter lovforslag om, og det gør vi så loyalt, vi kan, og derfor har vi også sikret os, at forligspartierne kan se sig selv i den måde, som vi fremsætter det på.

Regeringen og Socialdemokraterne kan støtte forslaget her.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er en kort bemærkning fra hr. Mads Rørvig.

Jeg skal bare lige have det præciseret. Socialdemokraterne sagde, man var imod forslaget, og Socialdemokraterne siger, man stemmer for forslaget som følge af, at der er et flertal i Folketinget, der bakker op om forslaget. Føler fru Maja Panduro sig forpligtet til at stemme det samme som flertallet i Folketinget?

Ordføreren.

Jeg føler mig forpligtet af mit regeringsgrundlag, og deri har vi skrevet – som vi også sagde før valget – at såfremt vælgerne sammensatte et Folketing, hvor der stadig er flertal for denne tilbagetrækningsreform, så er det også en tilbagetrækningsreform, som vores regering vil implementere, og det er det, vi gør nu.

Hr. Mads Rørvig.

Det her bliver mere og mere mystisk. Altså, man er imod forslaget. Man stemmer for det, fordi det står i regeringsgrundlaget, men man er egentlig imod. Så vil jeg høre: Hvis ordføreren er imod det, som ordføreren står og siger man vil stemme for, hvad er så ordførerens tanker om grundlovens § 56, netop at man som folketingsmedlem alene er bundet af sin egen overbevisning? Der står ikke, at man er bundet af et regeringsgrundlag eller 90 mandater i Folketinget. Man er bundet ene og alene af sin egen overbevisning. Gør det slet ikke indtryk på ordføreren, hvad der står i grundloven?

Ordføreren.

Grundloven gør meget stort indtryk på mig, og det synes jeg den skal gøre på ethvert folketingsmedlem, også på spørgeren. Jeg føler mig udmærket dækket ind af min overbevisning. Min faste overbevisning er, at dette land – og også de mennesker, som efterlønsforringelserne og tilbagetrækningsreformen går ud over – er væsentligt bedre tjent med en socialdemokratisk ledet regering og dermed den regering, som vi har nu, end med den regering, som har siddet i de sidste 10 år. Det er min meget faste overbevisning, og derfor er jeg glad for, at det er tilfældet, og at jeg har mulighed for at være med til at arbejde for det.

Fru Mai Henriksen for en kort bemærkning.

Så vil jeg gerne spørge, om fru Maja Panduro så kan bekræfte, at ministerbiler altså er vigtigere end ideologiske grundholdninger?

Ordføreren.

Det, jeg kan bekræfte, er, at folketingsflertallet og de muligheder, den forskel, vi kan gøre ved at have regeringsflertallet, er væsentligt vigtigere for mig end at stille sig fornærmet op i et hjørne og sige: Æv, bæv, hvis jeg ikke kan få min vilje på efterlønnen, så vil jeg ikke være med til noget som helst andet. Det valg, vi stod over for, var, at vi kunne lade en borgerlig regering forringe efterlønnen, eller vi kunne sige, at o.k., vi har altså ikke mulighed for at vinde lige præcis den her kamp, men vi har stadig væk mulighed for at lave et regeringssamarbejde med Radikale Venstre bl.a., hvor vi så kan få gennemført rigtig mange andre gode og vigtige ting. Det var så det sidste, vi valgte. Det har jeg det rigtig godt med.

Fru Mai Henriksen.

Jeg er meget forvirret lige nu, for hvis det virkelig er, at grundloven gør indtryk, og det siger ordføreren jo at grundloven gør, så ved ordføreren, fru Maja Panduro, jo også godt, at så er man ikke bundet af andet end sin egen overbevisning, og så er det muligt at stemme imod. Hvorfor vælger ordføreren så ikke at stemme imod det her lovforslag?

Ordføreren.

Jeg beklager meget, hvis fru Mai Henriksen er forvirret. Jeg vil gerne prøve at afhjælpe forvirringen, men der er måske grænser for mine pædagogiske evner. Jeg gentager gerne, at det er min faste og meget klare overbevisning, at danskerne og også de mennesker, som det ligesom går ud over i de her lovforslag, er væsentlig bedre tjent med en socialdemokratisk ledet regering end med det VKO-flertal, som har siddet i de sidste 10 år. Jeg har faktisk lidt svært ved at forstå, at det kan være så svært at forstå. Men jeg siger det gerne igen: Det er min meget faste, klare overbevisning.

Så er det klart, at hvis jeg selv kunne bestemme alting i hele verden og aldrig nogen sinde måtte gå på kompromis, så er der da mange ting, der ville se anderledes ud, men nu er politik også – og det tror jeg at fru Mai Henriksen som tidligere byrådsmedlem ved, men ellers vil hun formentlig snart opdage det – nogle gange kompromisets kunst og en kunst, hvor man må bøje sig mod hinanden for at blive enige og for at finde fælles løsninger. Det har vi gjort. Men jeg er meget glad for, at danskerne har fået et flertal, som er et andet end det, der har været i de sidste 10 år.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det fru Karin Nødgaard som Dansk Folkepartis ordfører.

Da Dansk Folkeparti i maj måned i år var deltager i forhandlingerne om tilbagetrækningsreformen, var det med det for øje, at vi ønskede at fremrykke beslutninger truffet i velfærdsaftalen fra 2006. Det gjorde vi for at påtage os et ansvar i forhold til flere faktorer, bl.a. det faktum, at der i takt med en højere levealder og et behov for, at flere bliver længere tid på arbejdsmarkedet, er behov for ændringer, som kan være med til at sikre den danske velfærdsstat på længere sigt.

Det er vigtigt, at man ikke blot kigger få år frem og laver kortsigtede ændringer eller er tilbageholdende med at lave reformer. Dansk Folkeparti er dog opmærksom på, at der i forbindelse med en beslutning om, at aldersgrænsen hæves for, hvornår man kan få pension, er et behov for at tilgodese en gruppe af borgere, som ikke vil være i stand til at blive på arbejdsmarkedet så længe som de fleste andre. Derfor er vi optaget af, at den nye ordning om en seniorførtidspension vil tilgodese den gruppe af mennesker, som gennem et langt arbejdsliv er blevet nedslidte og ikke har kræfterne og fysikken til at fortsætte, så de kan komme i betragtning til den nye seniorførtidspension.

Det er en ordning, som ikke kræver, at den enkelte ansøger har indbetalt til en efterlønsordning eller har været medlem af en a-kasse. Det finder Dansk Folkeparti er en meget positiv udvikling, da det ellers ville kunne dele befolkningen op i grupper, til trods for at de måske egentlig har de samme skavanker. Endvidere er det positivt, at der i forbindelse med den nye ordning lægges op til, at sagsbehandlingen skal ske hurtigt og ikke trække i langdrag. Det er endvidere i dag sådan, at man skal i arbejdsprøvning, men fremover vil det med dette forslags vedtagelse blive sådan, at det ikke vil finde sted. Det vil skåne medborgere i en moden alder for unødvendige tiltag, som trækker i langdrag; det er borgere, som på grund af alder og nedslidthed hurtigt vil kunne få afklaret deres sag. Det må enhver modstander af forslaget jo egentlig kunne se fornuft i.

Der er ikke tvivl om, at der har været megen debat om de nye ændringer. Det er vel også helt naturligt, og alt andet havde måske også undret, i og med at vi næsten alle sammen når til pensionsalderen på et tidspunkt og derfor selvfølgelig er optaget af vores muligheder. Det er ud fra en sund tilgang til vores velfærdssamfund en opgave for os alle med hver vores forudsætninger at bidrage, så der på sigt er flere, der bidrager, end der modtager ydelser fra stat og kommuner. Ellers kommer samfundsøkonomien ikke til at hænge sammen i længden.

Der har været kritik, bl.a. i nogle af høringssvarene, af, at det ikke vil blive nemmere at komme i betragtning til en seniorførtidspension, og at det vil være efter de samme regler, som man kender i dag, når der søges førtidspension. Her er det vigtigt, at der med det i dag af regeringen fremsatte forslag ikke lægges op til, at der skal laves en ny førtidspension, men at der laves en ordning, som skal tage højde for, at den gruppe af borgere, der har nået en vis alder, og som er nedslidt, ikke skal igennem en masse unødvendige arbejdsprøvninger.

Generelt er det Dansk Folkepartis holdning, at vi gerne vil have et mere fleksibelt arbejdsmarked. Faktisk er der flere ældre, som gerne vil blive på arbejdsmarkedet, og som faktisk fortryder, at de har forladt det for tidligt. Debatten om aldersgrænser for fratrædelse på forskellige ordninger kommer ofte til at handle om at kunne stoppe så tidligt som muligt. Men hvis arbejdslivet er attraktivt og der skabes trivsel for medarbejderne, vil flere danskere have et ønske om at arbejde længere. Det vil være positivt for alle parter og medvirke til at sikre fremtidens velstand og velfærd.

I de næste 7-8 år vil arbejdsstyrken falde, og der bliver flere ældre, og derfor er det vigtigt, at der, for at der skal være råd til de øgede udgifter til f.eks. sundhed og ældrepleje, foretages noget. Det er også muligt, i og med at man for manges vedkommende lever længere, har et bedre helbred og ikke har været udsat for hårdt fysisk opslidende arbejde. Men Dansk Folkeparti er af den overbevisning, at alle, der er varigt nedslidte, uanset alder skal have mulighed for at kunne trække sig tilbage, efter at en vurdering af deres forhold har fundet sted.

I forbindelse med den ændring, der foreslås, er det vel også værd at bemærke, at ændringerne med hensyn til folkepensionsalderen svarer til den aldersgrænse, der var indtil 2004. I og med at Dansk Folkeparti både var med i velfærdsaftalen i 2006 og i tilbagetrækningsaftalen i maj måned i år bakker vi op om det her lovforslag og håber selvfølgelig, at det bliver et skridt i den rigtige retning for at sikre Danmarks fremtid og økonomi.

Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg skal bare høre fru Karin Nødgaard, om ordføreren er enig i, at der ikke er tale om en nye ordning, når vi taler om seniorførtidspension, men bare en ny ansøgningsmulighed til en eksisterende ordning. Er vi enige om det?

Ordføreren.

Ja, det er vi sådan set. Vi er enige om, at der bliver lavet en ordning, som også hedder en førtidspension, men hvor der bare er nogle særlige vilkår for en bestemt gruppe borgere, som er tæt på pensionsalderen. Der er nemlig den fordel ved ordningen, at denne gruppe ikke skal ud i arbejdsprøvning, fordi det vil blive nemmere at vurdere deres sag ud fra det grundlag og det materiale, der er på forhånd. Dermed vil det ske hurtigere og trækker ikke i langdrag.

Hr. Finn Sørensen.

Vi er vel enige om, at man skal opfylde nøjagtig de samme krav for at blive tilkendt seniorførtidspension, som man skal for at blive tilkendt førtidspension. Det vil sige, at man skal være udsat for en varigt nedsat arbejdsevne, der gør, at man ikke kan skaffe sig en indtægt på anden måde end at få denne førtidspension. Hvis vi er enige om det, må man vel også erkende, at der ikke er tale om nogen ny ordning eller nogen nye muligheder.

Ordføreren.

Jeg vil så bare gentage det, jeg sagde i mit første svar: Jo, der er den forskel, at man kan lave en sagsbehandling hurtigere ud fra det materiale, der allerede ligger til grund på det tidspunkt, hvor vedkommende søger, så det ikke trækker i langdrag. Det synes jeg er vældig positivt. Men vi skal også huske på, at det stadig væk er en førtidspensionsordning, så på det punkt er det korrekt.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Er fru Karin Nødgaard enig i, at forslaget sammen med halveringen af dagpengene kommer til at betyde, at vi risikerer, at slidte ældre kan komme på kontanthjælp eller ingen indtægter have og dermed risikere at leve i fattigdom, indtil de kan få folkepension som 67-årige – ikke mindst når man tager i betragtning, at myten om det grå guld jo er noget opreklameret?

Ordføreren.

I forhold til den ældre del af befolkningen, som er nedslidt, er der selvfølgelig taget højde for, at de kan komme i betragtning til de ordninger, der ligger inden for det her lovforslags rammer, og det finder Dansk Folkeparti vældig positivt. Det er jo også noget af det, som vi har arbejdet med i forhold til at deltage i tilbagetrækningsreformen, så det er egentlig noget af det, som vi ser frem til bliver ført ud i livet.

Så vil jeg gerne pointere, at er man nedslidt, er det jo lige meget, hvor gammel man er, så skal man kunne søge en førtidspension, og det kan godt være i en meget tidlig alder. Der kan jo være forskellige årsager til det. Det er ikke altid, at alderen er årsagen. Og det synes jeg er vigtigt, som jeg også sagde i min ordførertale. En gang imellem kan det lyde, som om det vigtigste er at komme fra arbejdsmarkedet så hurtigt som overhovedet muligt, men det er jo ikke det, der er ideen. Der er faktisk mange, der er rigtig glade for at være på arbejdsmarkedet, og der er faktisk også mange ældre mennesker, som gerne vil blive der meget længere tid og egentlig ikke skal presses ud af det. Så et mere fleksibelt arbejdsmarked synes jeg faktisk er vejen frem.

Hr. Christian Juhl.

Nu hørte fru Karin Nødgaard ikke, at jeg ikke sagde nedslidte, jeg sagde slidte, og det var med vilje, for det er klart, at nedslidte, hvis de ellers er nedslidte nok, har en chance i det her system, selv om jeg nu tror, det bliver svært. Jeg sagde slidte, for slidte medarbejdere har i dag muligheden for at gå på efterløn, og de har et frit valg, og det vil sige, at de har en stor fleksibilitet i forhold til at kunne vælge. Når den her ordning bliver lavet, risikerer vi at have en stor gruppe, som kan, hvis ikke de kan finde arbejde, få 2 års dagpenge og så sandsynligvis komme ud i ingenting, medmindre de da slet ingenting ejer eller ikke er gift, for så kan de få en lille kontanthjælp. Det er dem, jeg tænker på. Det er dem, der før havde valgmuligheden med efterlønnen, og det vil sige, at de risikerer at løbe ind i en fælde her, som ikke lå der før, og det vil sige, at der er en gruppe, der er på meget farlig grund, hvis vi gennemfører den her reform.

Ordføreren.

Altså, jeg synes, det meget nemt kommer til fra Enhedslistens ordførers side at lyde, som om efterlønnen er afskaffet. Nu har jeg jo siddet og hørt de seneste mange timers debat, og det, Enhedslisten åbenbart meget gerne vil have frem, er, at den er afskaffet. Det er den ikke, og det har ikke været på tale, at den skulle afskaffes. Der er ændret nogle vilkår, i forhold til hvornår man kan komme det, det varer en del år osv., men det er klart, at i takt med at befolkningen lever længere, og at vi har nogle helt ændrede sundhedsvilkår osv., er det også meget naturligt, at man beder folk om at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, og at man også på den måde udskyder muligheden for at komme på efterløn.

Der er vist ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren. Så er det fru Marlene B. Lorentzen som radikal ordfører.

Lovforslaget, som vi i dag behandler, indeholder, som også nogle af de tidligere ordførere har nævnt, tre elementer: en fremrykning af velfærdsaftalen med 5 år, indførelsen af en seniorførtidspension og en lempet indtægtsregulering, hvor man hæver bundfradraget fra 30.000 til 60.000 kr. og sænker beskæftigelseskravet fra 1.000 timer til 750 timer.

Baggrunden for at indføre seniorførtidspensionen er, at mennesker, der er nedslidte efter et langt arbejdsliv, kan sikres en enkel og hurtig adgang til førtidspension, når der er mindre end 5 år til folkepensionsalderen. Den her enklere og hurtigere adgang sikres, dels ved at man kan undgå de utallige arbejdsprøvninger med henblik på at udvikle en eventuel restarbejdsevne, dels ved at målgruppen får ret til en hurtig afklaring af deres fremtidige muligheder, idet der skal træffes afgørelse om tilkendelse af seniorførtidspension inden for 6 måneder efter ansøgning.

Det har næppe forbigået, tror jeg, nogens opmærksomhed, at netop delen om indførelsen af den her seniorførtidspension har bidraget til mange spændende diskussioner, også i den valgkamp, vi lige har været ude i. Og det er også helt klart den del, der fylder mest i de indkomne høringssvar. Man kan bl.a. i flere af høringssvarene læse, at der hersker tvivl om, hvordan loven i praksis skal udmøntes; hvordan den enkelte kommune og den enkelte sagsbehandler skal handle i forhold til lovforslaget.

I Radikale Venstre lytter vi også til høringssvarene, og derfor vil vi også nøje følge, hvordan loven bliver udmøntet, for det er så vigtigt, at de politiske intentioner med lovforslaget bliver så klare og tydelige, at borgerne og sagsbehandlerne ikke er i tvivl om, hvordan loven skal udmøntes. Derfor er det også utrolig vigtigt, at de bekendtgørelser, som skal udarbejdes, efter at lovforslaget er blevet vedtaget, netop er tydelige i deres politiske intentioner. Og intentionen er jo at sikre en hurtigere og en smidigere adgang til seniorførtidspension, end vi i dag har med hensyn til førtidspension.

Kriterierne for enten at kunne få førtidspension eller seniorførtidspension er de samme, nemlig at arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat. Men ved ansøgning om seniorførtidspension slipper borgeren altså for de her utallige arbejdsprøvninger, som ligger før tilkendelsen af en førtidspension. Derfor er adgangen til seniorførtidspension både enklere og hurtigere, og det er til glæde for sagsbehandlerne, men især for borgerne.

Derfor støtter Radikale Venstre lovforslaget.

Der er to korte bemærkninger, først fra hr. Christian Juhl.

Er fru Marlene B. Lorentzen enig i, at med den her reform er der en gruppe slidte mennesker – nu nævner jeg det igen: slidte mennesker – som før havde efterlønnen, men som nu risikerer at falde i et sort hul, når de kun kan få 2 års dagpenge, og som, hvis de er uheldige at være gift – det kan man jo godt være heldig at være, men økonomisk uheldige i hvert fald – så risikerer ingenting at have at leve af indtil deres 67-års fødselsdag, hvor de kan få folkepension, og at det er et hul i lovgivningen?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at efterlønnen ikke afskaffes, og det er faktisk også sådan, at for at gå på efterløn, for at kunne få tildelt efterløn, skal man være rask og arbejdsduelig. Så derfor forstår jeg ikke helt det med de nedslidte mennesker. Jeg synes tværtimod, at den her seniorførtidspension sikrer lige præcis den gruppe mennesker, som ville skulle ud i et utal af arbejdsprøvninger, som man måske ikke kan synes er helt rimelige, når de er så tæt på folkepensionsalderen. Det slipper de for, og de får meget hurtigere afklaret deres sager.

Hr. Christian Juhl.

Nu prøver jeg en gang til, for det er meget svært at forklare fru Marlene B. Lorentzen og også fru Karin Nødgaard før, hvad det drejer sig om. Jeg nævner slidte mennesker. Slidte mennesker kan godt arbejde, men det er hamrende hårdt for dem. Hvis man har prøvet at være arbejdsmand med en skovl på en byggeplads, ved man det i hvert fald, eller hvis man har prøvet at gøre rent i mange timer.

Hvis man er i den situation, at man hele sit liv har gjort det, kan man være slidt, men stadig væk have ret til efterløn. Hvis efterlønsordningen nu amputeres, vil der være folk, der ikke er i efterlønsordningen, folk, som kun kan få dagpenge i 2 år, og så skal man være ufattelig heldig, hvis man er slidt og samtidig skal have en chance for at finde en arbejdsplads, det ved jeg af erfaring. Det er dem, jeg tænker på.

Men for at stille et enkelt spørgsmål: Når lovgivningen er så kompliceret, som den er, hvorfor er der så overhovedet ikke i det ene eller det andet eller det tredje eller det fjerde af lovforslagene taget højde for, at der skal laves en ret systematisk oplysningskampagne om den her lovgivning?

Ordføreren.

I forhold til ordet, altså om man er nedslidt eller man er slidt, vil jeg sige, at det meget hurtigt kan blive en kamp om ord. Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi sammen og forhåbentlig bredt samarbejder om at få lavet et arbejdsmarked og få lavet arbejdsvilkår, som gør, at mennesker hverken bliver slidt eller nedslidt. Det må så absolut være den højeste målsætning, at mennesker kan være på arbejdsmarkedet så længe som overhovedet muligt.

Så skal jeg lige bede om den sidste del af spørgsmålet igen. (Christian Juhl (EL): Oplysningskampagne).

Der er ikke noget som helst til hinder for, at man kan gå ud og oplyse om det, og det vil sagsbehandlerne ude i kommunerne selvfølgelig også gøre. Det er klart, at man på lignende måde, som man gør, når vi indfører ny lovgivning, jo oplyser om det. Om det decideret skal være en kampagne, og om Folketinget skal stå for den, ved jeg ikke, eller om man skulle sige, at det ligger et andet sted.

Hr. Finn Sørensen for en kort bemærkning.

Tak. Ordføreren taler om, at det er meget vigtigt, at man får udarbejdet en meget omhyggelig og præcis bekendtgørelse på baggrund af den her lovgivning, så der ikke hersker nogen som helst uklarhed om, hvordan den skal anvendes i praksis. Så er det, jeg spørger: Betyder det, at der er nogle uklarheder i lovforslaget efter ordførerens opfattelse, og hvad består de uklarheder så eventuelt i?

Så har jeg lige et spørgsmål mere, nej, det tager vi først.

Ordføreren.

Jeg mener sådan set ikke, at der er uklarheder i lovforslaget, men som jeg også sagde i min ordførertale, lytter vi jo til høringssvarene. Og i høringssvarene kan vi se, at der er en del af høringssvarene, hvor der bliver stillet nogle spørgsmål, især til, hvordan det så er, lovforslaget helt konkret skal udmøntes. Der er en bekymring for, om sagsbehandlerne præcis ved, hvordan det skal udmøntes. Den tvivl må selvfølgelig ikke være til stede, når man sidder og skal afgøre de her sager, og derfor er det så vigtigt at få udarbejdet en bekendtgørelse, som jo netop redegør for, hvordan lovgivningen skal udmøntes i praksis. Og det er jo i en bekendtgørelse, hvor de politiske intentioner med hensyn til smidighed og med hensyn til enkel og hurtig sagsbehandling helt tydeligt skal fremgå.

Hr. Finn Sørensen.

Tak for svaret, for det fører direkte frem til det andet spørgsmål, jeg havde: Er ordføreren opmærksom på det høringssvar, der er fra Kommunernes Landsforening, der jo netop hæfter sig ved den nye ansøgningsprocedure, hvor man faktisk skal springe arbejdsprøvningen over? Der fremhæver Kommunernes Landsforening det som et eksempel på eller som en sandsynlighed for, at kommunerne netop giver afslag på seniorførtidspensionen, fordi de ikke kan få tilvejebragt den nødvendige dokumentation for det krav, man skal leve op til, nemlig en væsentlig og varigt nedsat arbejdsevne.

Ordføreren.

Jeg er meget opmærksom på KL's høringssvar. Det, der har været en del debat om, også inden i dag, i de seneste uger, har jo netop været, at man i dag kan tilkende førtidspension på det, man kalder det foreliggende grundlag. Det har været meget der, hvor man har sagt: Hvad er forskellen på at tilkende en førtidspension på det foreliggende grundlag og en seniorførtidspension? Og det er selvfølgelig hele arbejdsprøvningsdelen. Hvis man på det foreliggende grundlag i dag vælger at sige, at man søger en førtidspension, så skal det indgå som en del af sagsbehandlingen, at man har valgt ikke at blive arbejdsprøvet. Det skal det ikke, når man ansøger om en seniorførtidspension. Der er det alene lægeerklæringer og dokumentation for, at man er syg eller nedslidt.

Der er ikke flere korte bemærkninger her. Tak til De Radikales ordfører. Så er det hr. Eigil Andersen som ordfører for SF.

Ligesom under det foregående punkt vil jeg sige, at det er velkendt, at SF gik til valg på at bevare efterlønnen, som vi kender den. Vi kaldte det endda valget for en folkeafstemning om efterlønnen. Men vi sagde også, at vi ville acceptere vælgernes dom, og desværre tabte vi folkeafstemningen. De partier, der indgik forliget om tilbagetrækningsreformen, og som bl.a. vil indføre seniorførtidspension, har stadig flertal blandt vælgerne. Det respekterer vi i SF, og det fremgår da også af regeringsgrundlaget, at tilbagetrækningsreformen skal gennemføres, og derfor stemmer vi for.

Nu er det igen blevet nævnt i debatten, at det skulle være hensynet til at kunne komme til at køre i ministerbiler, der skulle være årsagen til, at Socialdemokratiet og SF har accepteret et regeringsgrundlag, hvori tilbagetrækningsreformen indgår. Jeg vil gerne sige, at intet kan være mere forkert! Ministerbiler er jo i den sammenhæng fuldstændig ligegyldige, og derfor vil jeg gerne forklare, hvordan det hænger sammen.

Det hænger sammen med det, at hvis man danner en regering og man har nogle ministerposter og man udgør et andet flertal, kan man altså gennemføre nogle ting til gavn for den brede befolkning i Danmark. Noget af det, som den her regering gennemfører, er en uddannelses- og praktikpladsgaranti; det er 10.000 nye uddannelsespladser; det er, at ulandshjælpen over en årrække hæves til 1 pct.; det er, at CO 2 -udslippet skal nedbringes endnu mere, end den borgerlige regering ville gøre – vi siger, det skal nedbringes med 40 pct. i 2020, Lars Løkke Rasmussens regering sagde 30 pct. Der er blevet 90.000 flere fattige under den borgerlige regering i Danmark i løbet af de 10 år. Vi gør noget ved fattigdommen ved at afskaffe fattigdomsydelserne, hvilket i hvert fald er at bidrage til at nedbringe fattigdommen. Vi vil afskaffe meningsløs aktivering af arbejdsløse og indføre en aktivering, som hjælper den enkelte. Det er nogle af de ting, som folk går og sukker efter. Her kunne jeg også nævne, at mange har sukket efter at få en mere effektiv beskatning af de multinationale selskaber, så de ikke skal slippe med nul kroner i skat. Det synes folk er forargeligt, og jeg må sige, at jeg er fuldstændig enig med dem.

Det er nogle eksempler på den politik, som vi kan gennemføre med en regering, der ligger på en centrum-venstre-position i det politiske spektrum, og som har et flertal bag sig også i kraft af Enhedslisten. Det er det, det drejer sig om rent politisk. Derfor er det så, at bl.a. SF har accepteret et regeringsgrundlag, hvori det også indgår, at man skal gennemføre tilbagetrækningsreformen.

Så er det hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne høre: Hvad er det for multinationale firmaer, der ikke betaler skat, altså dem, der skal beskattes hårdere? Vil ordføreren være sød at nævne, hvilke selskaber der tænkes på?

Ordføreren.

Nu skal man jo passe på og nævne de rigtige navne, og der vil jeg så være ærlig og sige, at i det her øjeblik står det ikke klart for mig, så jeg nævner ikke nogen, for jeg vil være sikker på ikke at nævne nogle forkerte. Men der har jo været adskillige eksempler fremme på, at der er multinationale firmaer, som i årevis ikke har betalt skat i Danmark, formentlig fordi man placerer sit overskud i nogle andre lande. Og det, man gør fra den nye regerings side, er jo, at man vil ansætte flere medarbejdere inden for skattevæsenet med henblik på, at der bliver lavet en mere effektiv ligning af de pågældende virksomheder. De driver selvfølgelig ikke virksomhed i Danmark for vore blå øjnes skyld, men fordi de tjener penge på det.

Hr. Joachim B. Olsen.

Kan ordføreren bekræfte, at hver femte arbejdsplads i det her land er skabt af multinationale selskaber, og hvis man sætter beskatningen op for de multinationale selskaber, forventer økonomer, at der vil blive flyttet arbejdspladser ud af Danmark?

Ordføreren.

Tallet kan jeg ikke bekræfte; jeg kan heller ikke afkræfte det. Jeg er ikke et omvandrende leksikon, der går rundt og ved alting, det vil jeg være ærlig og sige med det samme. Så spørgeren har da muligvis ret i, at det forholder sig sådan.

Det, der i øvrigt er tale om, for så vidt angår, hvad regeringen vil gøre, er jo i første omgang, at man vil lave en mere effektiv ligning, altså at skattevæsenet bliver bedre til at kontrollere, at der bliver betalt den skat, som allerede de eksisterende regler siger at firmaerne skal betale. Og der kan jo ikke – håber jeg da ikke – være nogen uenighed om, at det selvfølgelig er en god ting at få det gennemført.

Hr. Christian Juhl for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil ikke trække tingene i langdrag, men jeg vil gerne høre, om ordføreren vil oplyse hr. Joachim B. Olsen om, at han bare kan læse på Enhedslistens hjemmeside www.multinasserne.dk, hvem der ikke betaler skat.

Ordføreren.

Jamen jeg vil da gerne bekræfte, at man der formentlig kan hente nogle oplysninger om de her navngivne multinationale selskaber, som ikke betaler skat – uden at jeg dermed vil tages til indtægt for alt, hvad der står på Enhedslistens hjemmeside i øvrigt.

Jeg tror ikke, der er flere korte bemærkninger. Så er det hr. Finn Sørensen som ordfører for Enhedslisten.

Tak for ordet og undskyld, at jeg ikke holdt mig klar.

Der er to gode ting i det her lovforslag: forslaget om nedsættelse af beskæftigelseskravet, når man udsætter sin pension, og forslaget om en forhøjelse af bundfradraget ved arbejdsindtægt, når der skal beregnes pensionstillæg og personlige tillæg. Men det kan ikke overskygge det faktum, at resten af forslaget er et groft angreb på de rettigheder, som det store flertal af lønmodtagere har haft indtil nu.

Det gælder fremrykning af forhøjelsen af folkepensionsalderen og forslaget om en seniorførtidspension. Fremrykningen af forhøjelsen af folkepensionsalderen skal ses i sammenhæng med forslagene om forringelse af efterløn og fleksydelse. Men det skal også ses i sammenhæng med, at dagpengeperioden er blevet halveret, og at det er blevet dobbelt så svært at generhverve dagpengeretten. Den samlede konsekvens af disse ændringer vil være, at mange flere mister dagpengeretten, inden de når efterlønsalderen. Mange flere vil risikere at stå uden indtægtsgrundlag, til de kan gå på folkepension som 67-årige og i fremtiden måske som 68-, 69-, 70-årige. Mange flere vil blive tvunget til at blive ved med at arbejde, selv om de i virkeligheden er nedslidte og burde have mulighed for et værdigt otium.

Forligspartierne, VKO og De Radikale, har forsvaret sig med, at seniorførtidspension er en solidarisk ordning, fordi den ikke er betinget af, at man er medlem af en a-kasse. Hr. Kristian Thulesen Dahl har direkte påstået, at, og jeg citerer:

Der er en gruppe nedslidte, der bliver bedre stillet ved denne ordning.

Forskningsministeren, som er fra De Radikale, har udtalt, og jeg citerer:

»Vi har i stedet spændt et sikkerhedsnet ud under alle – også dem, der ikke har været medlem af en A-kasse.«

De efterlader dermed det indtryk, at nogle grupper får nye rettigheder, og at seniorførtidspension er et slags plaster på såret til de mange a-kasse-forsikrede, der mister retten til efterløn. De herrer taler imod bedre vidende. Det fremgår jo krystalklart af bemærkningerne til lovforslaget, at der ikke er tale om en ny ordning, men blot om en ny ansøgningsmulighed til den eksisterende førtidspensionsordning. Der gælder nøjagtig de samme krav for tilkendelse af seniorførtidspension som for tilkendelse af førtidspension. Arbejdsevnen skal være væsentligt og varigt nedsat i et sådant omfang, at man ikke er i stand til at forsørge sig selv ved indtægtsgivende arbejde. Det betyder, at det vil være uendelig få af dem, der i dag kan gå på efterløn, der vil have ret til seniorførtidspension. For at have ret til efterløn skal man jo som bekendt stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og allerede der vil man være udelukket fra at blive tilkendt seniorførtidspension. At vi taler om en meget lille gruppe, bliver jo også indrømmet i bemærkningerne, hvori ministeren skønner, at ca. 2.700 personer vil få seniorførtidspension i 2015.

Det siger også sig selv, når man ser på de krav, der stilles. Der skal være tale om en langvarig og aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. I bemærkningerne nævnes 20 til 25 års forudgående tilknytning, så det her er i virkeligheden en skærpelse i forhold til den almindelige førtidspension. Tilsyneladende er ansøgningsproceduren nemmere. Der skal træffes afgørelse, senest 6 måneder efter at kommunen har modtaget ansøgningen, og sagen skal afgøres på det, der i lovforslaget hedder det foreliggende grundlag. Det vil sige, at der ikke skal gennemføres arbejdsprøvning eller andre foranstaltninger. I de fleste tilfælde vil det komme ansøgeren til skade. Ankestyrelsen har opgjort, at 70 pct. af alle afslag på førtidspension netop er afgjort på det foreliggende grundlag.

Det er værd at hæfte sig ved høringssvaret fra Kommunernes Landsforening, hvorfra jeg citerer:

»At der ikke iværksættes beskæftigelsesfremmende tilbud kan således få den konsekvens, at kommunerne vil give borgere afslag på seniorførtidspension, alene fordi kommunen ikke kan tilvejebringe den nødvendige dokumentation for en væsentlig og varig nedsat arbejdsevne.«

I social- og integrationsministerens skriftlige fremlæggelse hedder det, at forslaget betyder – og jeg citerer – »at personer, der er nedslidte efter et langt arbejdsliv, kan sikres en enkel og hurtig adgang til førtidspension, når de er mindre end fem år fra folkepensionsalderen.«

Det er helt misvisende. Den eneste nye rettighed, der indføres med dette lovforslag, er, at nedslidte mennesker får ret til et langt hurtigere afslag på deres ansøgning om førtidspension, end tilfældet er med de gældende regler.

Enhedslisten stemmer imod dette lovforslag.

Der er en kort bemærkning fra fru Karin Nødgaard.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at høre Enhedslistens ordfører om noget. Nu er det jo sådan, at det lovforslag, som vi behandler lige nu, er fremsat af regeringen, og Enhedslisten agerer jo støtteparti for den nuværende regering, men når det nu er så fæle ting, der laves her, er det så ikke lidt svært for Enhedslisten at agere støtteparti, også fremadrettet? Det kunne jeg godt tænke mig at høre en kommentar til.

Jeg kunne egentlig også godt tænke mig at høre – nu har Enhedslisten jo været rimeligt aggressiv over for V, O, K og De Radikale i dag i de debatter, der har været – om man alligevel ikke anerkender, at især Dansk Folkeparti fremlagde sine tanker og sin støtte til tilbagetrækningsreformen før valget, så vælgerne faktisk vidste, hvad det var, de havde at gå til stemmeurnerne om.

Ordføreren.

Til det første spørgsmål, om det er svært at fungere som støtteparti fremover: Det tror jeg såmænd ikke det er. Vi har da fået en rigtig god start sammen med regeringen og de partier, som har dannet den, så det ser vi da med stor optimisme på.

Det andet spørgsmål er, om jeg anerkender Dansk Folkepartis udmelding til vælgerne. Hvis jeg skulle gøre det, så skulle jeg jo anerkende, at Dansk Folkeparti har svigtet de mange, der har sat deres lid til efterlønnen og til de nuværende ordninger om tilbagetrækning. For det var jo det, Dansk Folkeparti gjorde, da de, før den tidligere statsminister kom med udmeldingen om, at nu skulle vi fjerne efterlønnen, sagde, at Dansk Folkeparti ikke ville være med til at pille ved velfærdsforliget og den tilbagetrækningsordning, der lå der. Men det gjorde man bare alligevel, og Dansk Folkeparti er jo nøgleparti i den her situation af den simple grund, at hvis Dansk Folkeparti havde holdt fast i, at de ikke ville pille ved velfærdsforliget, så havde vi slet ikke behandlet de lovforslag, som vi har behandlet her i dag

Fru Karin Nødgaard.

Jeg vil gerne lige gøre det helt klart, at når man lægger sin politik frem før et valg, så har vælgerne altså mulighed for at vende tommelfingeren opad eller nedad i forhold til det, og det var netop det, Dansk Folkeparti gjorde. Det vil jeg gerne lige slå helt fast.

Så vil jeg gerne høre ordførerens kommentar til, at en af Enhedslistens ordførere i dag – jeg har hørt det mange gange også tidligere i den foregående samling – siger, at Enhedslisten er med til alle forbedringerne, og at man er imod alle forringelser. Jeg kan godt fornemme, at Enhedslisten er imod det her, fordi man mener, at det er en forringelse – jeg mener nu egentlig, der er nogle gode tiltag i det, og det har jeg også redegjort for i min ordførertale – men når Enhedslisten så kommer med energiafgifter, når de kommer med fedtafgifter, når de begynder at nedlægge arbejdspladser, hvilket vi har hørt om i de tidligere debatter i dag, er det så ikke forringelser for en stor gruppe af de borgere, vælgere, som Enhedslisten egentlig meget gerne vil have fat i? Der synes jeg, at der er noget, der slet ikke stemmer i forhold til det lille ordsprog, man fast bruger i Enhedslisten.

Ordføreren.

Jeg skal bare kort sige, at fedtafgiften vist ikke er noget, Enhedslisten har fundet på. Det tror jeg alle er klar over. Og så vil jeg bare kort svare, som vi har gjort ved tidligere lejligheder, at vi jo ganske klart har markeret, og det er vi glade for, i samarbejde med regeringen, at det altså har været muligt at bruge de øgede indtægter til at hjælpe lige nøjagtig de befolkningsgrupper, som Enhedslisten lægger meget stor vægt på at hjælpe igennem lovgivningsarbejdet herinde.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det fru Thyra Frank som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for ordet. Det er stort at stå her for første gang.

Liberal Alliance er positivt stemt over for intentionerne i tilbagetrækningsreformen. Den begrænser efterlønsperioden og forhøjer folkepensionsalderen. Det er vi enige i, selv om vi godt kunne have ønsket os at gå endnu videre. Seniorførtidspensionsordningen skal sikre de nedslidte på arbejdsmarkedet en pensionsmulighed, og det tilslutter vi os.

I Liberal Alliance har vi længe haft et ønske om at afvikle efterlønnen, så vi hilste selvfølgelig den tidligere statsministers berøringsmod velkomment, da han tog hul på debatten i sin nytårstale den 1. januar. Vi så frem til at blive indkaldt til forhandlinger om en tilbagetrækningsreform, men det skete desværre aldrig. I stedet valgte VK-regeringen at indgå en aftale med Dansk Folkeparti og De Radikale uden om Liberal Alliance. Det var en stor fejl, for Liberal Alliance ville have været med til at gøre aftalen meget mere ambitiøs.

Danmark står over for store udfordringer. Arbejdsstyrken falder de næste år, væksten er lav, arbejdspladserne i den private sektor er blevet færre og fosser fortsat ud af Danmark, og underskuddet på de offentlige finanser er alt for stort. Det er derfor nødvendigt med reformer, der kan øge arbejdsudbuddet og forbedre de offentlige finanser, så vi dermed kan skabe vækst og velstand i samfundet og således tage os af dem, der har behov for hjælp.

Det lovforslag, vi diskuterer nu, retter sig mod en forhøjelse af folkepensionsalderen og etablering af en seniorførtidspensionsordning. Liberal Alliance er enig i intentionerne i lovforslaget, men har dog et par indvendinger.

Folkepensionsalderen bliver i perioden 2019-2022 hævet gradvis fra 65 år til 67 år. Liberal Alliance støtter initiativet, da det er medvirkende til at øge arbejdsudbuddet og dermed afhjælpe de udfordringer, vi står over for. Vi havde gerne set, at folkepensionsalderen blev hævet yderligere, men det her er dog et skridt på vejen.

I forhold til seniorførtidspensionsordningen har vi nogle bekymringer. Vi kan godt frygte, at forventningerne til antallet af personer på ordningen ikke holder. Som historien med efterlønnen har vist os, kan der være en tendens til, at sådanne offentlige ordninger kan betyde, at der vil være langt flere end forventet, som vil benytte sig af ordningen. Regeringen forventer, at der i 2015 kun vil være 2.700 personer på seniorførtidspension. Kan vi konkret få at vide, hvordan regeringen er kommet frem til tallet, og hvordan vi sikrer, at det selvfølgelig kun er folk, der har et reelt behov, der får adgang til ordningen? På den anden side synes vi, at det virker unødig bureaukratisk, at man vil fastsætte et krav om 25 års fuldtidsbeskæftigelse for at kunne komme i betragtning til ordningen. For os giver det ikke meget mening, for er man nedslidt, er man nedslidt, og er man over 60 år, er man over 60 år. Hvorfor gøre forskel på folk og ende i den situation, at to mennesker, der er nøjagtig lige nedslidte, får forskellig sagsbehandling alene med henvisning til et i øvrigt bureaukratisk og svært dokumenterbart krav om 25 års tilknytning til arbejdsmarkedet? Det vil også være nødvendigt at få besvaret, om der i sig selv kan være en risiko for, at antallet af personer på seniorførtidspension langt vil overstige de 2.700 personer i 2015, som det forventes i dette lovforslag, såfremt den statslige refusion af kommunernes udgifter til ordningen ikke afvikles.

Liberal Alliance er altså positiv over for intentionerne i lovforslaget. Vi skal sikre en god og tryg ordning for alle, der ikke kan arbejde, og begrænse adgangen til efterlønnen. Men vi mangler svar på ovenstående spørgsmål, før vi kan tilslutte os forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det fru Mai Henriksen som konservativ ordfører.

Jeg skal starte med at sige, at jeg holder denne ordførertale for den konservative socialordfører, hr. Tom Behnke.

Det Konservative Folkeparti er umiddelbart positiv over for forslaget. Vi finder, at det er helt relevant at hæve aldersgrænsen for folkepension fra de nuværende 65 år til 67 år. Folkepensionsalderen har før været 67 år, så det er ikke noget nyt, og i takt med at vi alle heldigvis lever længere og længere er det kun rimeligt, at vi bidrager til samfundet i nogle flere år, inden vi trækker os tilbage. Samtidig med dette forslag har Folketinget behandlet forslag om forhøjelse af aldersgrænsen for efterløn, et forslag, som vi også støtter.

Men vi er som konservative meget optaget af, at folk, der er nedslidte og ikke længere kan være på arbejdsmarkedet, også skal have en reel mulighed for at træde tilbage, og derfor er det rigtig godt, at der nu indføres en seniorførtidspensionsordning, hvor det muligt 5 år før folkepensionsalderen at søge seniorførtidspension, hvis man er nedslidt, og at proceduren sker på en enkel og hurtig måde. Det følger det konservative princip om, at vi alle skal tage ansvar for vores eget liv og i fællesskab tage hånd om dem, som har brug for hjælp.

Tak til ordføreren, det var en kort tale, og så er det social- og integrationsministeren.

Jeg vil gerne sige tak for partiernes bemærkninger til lovforslaget. Sammen med de tre lovforslag, L 19-21, som Tinget har behandlet i de sidste 10 timer, udmønter lovforslag L 22 den aftale om senere tilbagetrækning, som Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre indgik fredag den 13. maj i år. Lovforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med aftalen, og der er ikke ændret i det materielle indhold. Lovforslaget har således også været drøftet med forligspartierne op til fremsættelsen, og der er i forligskredsen nikket til fremsættelsen af de konkrete forslag.

Lovforslaget indebærer, at velfærdsaftalens forhøjelse af folkepensionsalderen fremrykkes med 5 år. Folkepensionsalderen hæves med ½ år om året fra 2019 til 2022. Folkepensionsalderen vil dermed være 67 år i 2022. Desuden lempes indtægtsreguleringen af folkepension ved arbejdsindkomst, så folkepensionister kan tjene op til 60.000 kr. om året, uden at det får betydning for pensionstillægget, den supplerende pensionsydelse, helbredstillægget og varmetillægget. Samtidig nedsættes beskæftigelseskravet ved opsat pension til 750 timer årligt. Endelig indføres der med lovforslaget en seniorførtidspension, som ikke er en ny førtidspension, men som er en ny ansøgningsmulighed.

Jeg takker for bemærkningerne til lovforslaget her i salen og ser frem til behandlingen i udvalget.

Tak til ministeren. Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Socialudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.