Jeg vil igen igen efterlyse, at vi får den her grænsehandelsrapport, inden man igen vedtager nogle afgiftsstigninger.
En grænsehandelsrapport skal jo belyse omfanget af grænsehandelen, og man har kunnet se, at den er steget voldsomt i de sidste mange år.
Det var planen, at der skulle komme en grænsehandelsrapport i juni måned, men den blev ved med at blive udskudt.
Og det er jo rigtig ærgerligt, at vi ikke har fået den, inden vi skal stemme her i dag, så man havde kendt noget mere til omfanget af grænsehandelen.
Jeg synes, det er rigtig ærgerligt, at vi dermed vedtager lovgivning på et uoplyst grundlag.
Det er jo sådan, at når der endelig kommer en grænsehandelsrapport her om få måneder, er den forældet, allerede inden den kommer, for de afgiftsstigninger, der var tilbage i januar måned, er ikke med i den her grænsehandelsrapport, plus at de afgiftsstigninger, som bliver vedtaget om lidt, af naturlige grunde heller ikke er med i den.
Det synes jeg da er utrolig ærgerligt, når man nu ved, at grænsehandelen er steget voldsomt.
Jeg vil gerne komme med et par eksempler på det.
Så sent som den 11.
september var der en artikel i Flensborg Avis – den blev der også refereret til i TV 2 Finans – og overskriften på artiklen var:
»Der er tysk jubel over danske afgifter«.
Det er den tyske supermarkedskæde Edeka, som klapper i hænderne over, at grænsehandelen stiger og stiger, og at afgifterne stiger.
Jeg kan sådan set godt forstå, at de jubler, for de siger selv, at deres omsætningsfremgang har været på 6 pct.
alene i 2011, og siden da er afgifterne jo steget igen.
Jeg ser det som en klud i ansigtet på os danskere, at man bare bliver ved med at hæve afgifterne, og at vi derfor kan se arbejdspladserne fosse ud af landet, og at en større del af omsætningen ligger i Tyskland.
Jeg tror ganske enkelt, at tyskerne griner af os hele vejen til banken, når de kan se, at vi gang på gang skaber mere omsætning nede hos dem.
Omfanget af grænsehandelen er jo løbet løbsk, hvilket man også kan se ved, at nu er vi oppe på, at det er hver fjerde øl og hver tredje sodavand, der sælges syd for grænsen.
Vi er oppe på så høje tal, at det nu er 57 pct.
af alle danskere, der inden for det seneste år har handlet i grænsebutikkerne.
Bryggeriforeningen har ved et foretræde i Skatteudvalget bl.a.
fortalt, at man nu har haft en omsætningsnedgang alene for øl det første halvår i år på 9,6 pct.
Det er nogle tal, der er værd at bemærke.
Og jeg synes, det er værd at spørge mine kollegaer her i Folketinget:
Hvor langt op skal grænsehandelen, før man siger stop?
Hvor langt op skal den, før vi begynder at sige, at vi måske skulle holde på de arbejdspladser i Danmark?
Det er også bemærkelsesværdigt, at man kan se, at fedtafgiften også får et hak opad med 15 pct.
frem mod 2020.
Specielt er det bemærkelsesværdigt, når vi kan se, at stort set alle partier i pressen siger, at de gerne vil af med den, men at man så i et forhandlingsforløb ender med at hæve den med 15 pct.
Jeg vil også gerne nævne, at man kan se i betænkningsbidraget fra Socialdemokraterne, Radikale og Socialistisk Folkeparti, at de her afgiftsstigninger åbenbart ikke giver stigning i grænsehandelen.
Jeg vil gerne læse en paragraf op fra lovforslaget, som står lige under tabel 4.3, hvis nogen skulle være interesseret:
»Indekseringen af afgifterne forventes at medføre, at forbruget falder.
Endvidere indebærer indekseringen af de grænsehandelsfølsomme varer, som f.eks.
øl, vin, sodavand, chokolade og slik, at danskernes grænsehandel stiger og udlændinges grænsehandel i Danmark falder.
Disse adfærdseffekter reducerer provenuet.
Det bør dog bemærkes, at de beregnede effekter på grænsehandlen forudsætter, at afgifterne på grænsehandelsfølsomme varer ikke også stiger i udlandet.«
Tydeligere kan det jo ikke siges, altså at det her
vil
give øget grænsehandel – alene på grund af det sidste, der står, altså at afgifterne jo netop ikke stiger i Tyskland og vores nabolande.
Tyskland har ikke i de sidste 20 år indekseret deres afgifter på øl, og hverken Tyskland eller Sverige har afgifter på sodavand eller fedt.
Og det gør jo, at spændet bliver større og større, og det betyder, at vi får mere og mere grænsehandel, og at vi får flere arbejdspladser, der forsvinder ud af landet.
Det synes jeg da er utrolig ærgerligt.
Man regulerer så oven i købet i lovforslaget heller ikke på spiritusafgiften, og argumentationen for det er netop, at det skulle give øget grænsehandel.
Begge ting kan jo ikke være rigtige.
Altså, hvis man indekserer afgifterne på øl og sodavand, giver det åbenbart ikke øget grænsehandel ifølge regeringspartierne, men man undlader at regulere for spiritus, fordi det giver øget grænsehandel.
Og begge dele kan simpelt hen ikke være rigtige.
De afgifter rammer socialt skævt, hvilket er en af vores anker mod dem.
De rammer de mennesker, der har lave indkomster, forholdsmæssigt hårdere end dem, der tjener mest.
Og det kan sådan set ikke overraske, at vi har en regering, der prioriterer på den måde.
Det er jo allerede anden gang, at man sætter afgifterne op.
Man gjorde det også den 1.
januar.
Men noget af det, der næsten skuffer mest, er, at Venstre og Konservative går med på at sætte afgifterne op.
Det er vores tidligere allierede i den her kamp mod grænsehandelen.
Men de har åbenbart skiftet side nu og går ind for, at man sætter afgifterne op.
Det synes jeg da er utrolig ærgerligt.