Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast til forslag til lovom ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af fradragsret m.v.for indbetaling til kapitalpension og adgang til fusion mellem pensionskasser m.v. og forsikrings-selskaber m.v.)

Organisation

AdvokatrådetAkademikernes Cen-tralorganisation (AC)

Bemærkninger i høringssvar

Advokatrådet har ingen bemærk-ninger til lovforslaget.AC er kritisk over for lovforslaget.Fremrykningen udhuler den lang-sigtede finansiering af velfærds-samfundet, idet den skat, der skullefalde i fremtiden, nu rykkes frem tilnogle få års forbrug i 10’erne.Selv om der i denne omgang ude-lukkende er tale om kapitalpensi-onsområdet, er der nu iværksat enmekanisme, der svækker det ene-stående og fremtidsorienterededanske pensionssystem.Det er problematisk, at pensionsop-sparingen og den fremsynethed,som tidligere tiders centrale politi-ske beslutningstagere og arbejds-markedets parter, etablerede afhensyn til sikringen af en langsigtetfinansiering af helt afgørende ele-menter i velfærdssamfundet, nubliver ofret på grund af meget kort-sigtede hensyn.Center for Kvalitet iErhvervsRegulering(CKR)Dansk Aktionærfor-eningCKR har ingen bemærkninger, idetforslaget ikke vurderes at have ad-ministrative konsekvenser for er-hvervslivet.Dansk Aktionærforening beklagerat måtte meddele, at det ikke ermuligt, i løbet af den centrale fe-rieperiode, at vurdere detaljerne iforslagene i den ønskede grad.Dansk Aktionærforening har derforudelukkende nogle mere politiskekommentarer.Der henvises til kommentarentil høringssvaret fra Finansrådet.

Kommentar til bemærkninger

Det er vigtigt at understrege, at skat-tenedsættelserne i reformen er fuldtfinansieret opgjort i varig virkningefter tilbageløb, mens fremrykningenaf beskatningen af kapitalpensioner-ne på kort sigt gør det muligt atigangsætte skattelettelserne lidt hur-tigere end stramningerne. Samtidigbidrager reformen samlet set til atstyrke de offentlige finanser, såledesat råderummet i finanspolitikken pålængere sigt bliver større, ikke min-dre.Endvidere har regeringen ingen in-tentioner om at svække den finanspo-litiske holdbarhed. Tværtimod. I re-geringsgrundlaget er der netop lagtop til en række reformer, som allesigter på at øge råderummet, såledesat de finanspolitiske udfordringerimødegås, og der skabes råderum tilinitiativer på række velfærdsområder,såsom uddannelse, offentlig velfærdog grøn omstilling m.v.

Det er en belastning af borgerneslyst til at spare op til deres pensio-nisttilværelse, når beskatningsreg-lerne jævnligt laves om.Der henvises til kommentarenDansk Erhverv finder det lettereutilfredsstillende, at høringen af det til høringssvaret fra Finansrådet.samlede lovkompleks omkringskattereformen finder sted midt isommerferien.Dansk Erhverv finder det princi-pielt problematisk, at beskatningenaf visse pensionsindbetalingerfremrykkes til indbetalingstids-punktet, idet det fører til lavereforrentning for pensionskundenover pensionens løbetid. Og fordidet fordrer en stor ekstra finanspo-litisk disciplin af den til enhver tidsiddende regering.Omvendt anerkender vi, at netopdette tiltag sikrer, at indfasningenaf den øvrige skattereform kan skepå en måde, så efterspørgslen iøkonomien stimuleres i 2013 mv.

Fremrykning af beskatning

Overordnet finder DI det ikke hen-sigtsmæssigt, at beskatningen afDer henvises til kommentarentil høringssvaret fra AC og Finansrå-det.Skatteministeriet er ikke bekendtmed, at pensionsudbetalin-gen/forrentningen (efter skat) skullefalde, såfremt beskatningen ændresfra udbetalingstidspunktet til indbeta-lingstidspunktet. Det er ministerietsopfattelse, at pensionsudbetalin-gen/forrentningen (efter skat) er uaf-hængig af beskatningstidspunktet,såfremt skattesatsen er ens.

kapitalpensioner fremrykkes fraudbetalingstidspunktet til indbeta-lingstidspunktet. Det er hensigts-mæssigt, at en stor del af skattebe-talingen falder, når personer går fraat være erhvervsaktive til at blive(mere udgiftstunge) pensionister.Fremrykningen skal sikre, at sta-tens underskud ikke bliver for højtde kommende år, hvor skatterefor-men – som på sigt er fuldt finansie-ret – midlertidigt er underfinansie-ret. Det er dog i den forbindelsesærligt bekymrende, at den prove-nu-fremrykning, som lovudkastetvil afstedkomme, kan risikere atblive mange gange større end nød-vendig.

Administration af beskatning

Specifikt i forhold til administrati-onen af den foreslåede ændring kanDI ikke støtte, at der med lovudka-stet lægges op til, at det bliver ar-bejdsgiveren, der skal beregne ogindeholde arbejdsmarkedsbidragsamt indkomstskat af den del afden ansattes pensionsindbetaling,der skal ske til aldersopsparing,aldersforsikring eller supplerendeengangssum.Som regel er arbejdsgiveren i dagikke bekendt med, hvor stor en delaf den samlede pensionsindbeta-ling, der sker til pensionsordningermed hhv. løbende udbetaling ogéngangsudbetaling. Det læggerlovudkastet op til, at arbejdsgiverennu skal sætte sig ind i. Endviderekan arbejdsgiveren i dag fremsendeden samlede pensionsindbetaling tilpensionsselskabet, før der trækkesarbejdsmarkedsbidrag.Med den foreslåede ændring skalarbejdsgiveren fremover beregneDer henvises til kommentarentil høringssvaret fra Finansrådet.

Der er ikke fradrags- eller bortseel-sesret for indbetalinger til aldersop-sparing, aldersforsikring og supple-rende engangssum. Det betyder, atindbetalinger til sådanne ordningerskal ske af beskattede midler. Forordninger oprettet i ansættelsesfor-hold indebærer dette, at der ikke skalvære bortseelsesret ved opgørelsen afden skattepligtige indkomst oggrundlaget for arbejdsmarkedsbidragfor arbejdsgiverens indbetalinger tilaldersopsparing, aldersforsikring ogsupplerende engangssum.Reglerne for arbejdsgiverens m.v.indeholdelse af A-skat og arbejds-markedsbidrag er netop foreslåetfastsat ud fra hensynet til arbejdsgi-verens administration. Dette hensyntilgodeses bedst ved, at arbejdsgive-ren ikke skal skelne mellem A-skatog arbejdsmarkedsbidrag ved opgø-relsen af, hvad der skal indeholdesved lønudbetalingen.Det anses for administrativt mest

og sende to pensionsbidrag pr.medarbejder, der har aldersopspa-ring, aldersforsikring eller pensi-onsordning med supplerende en-gangssum: Ét pensionsbidrag, hvorder ikke er trukket arbejdsmar-kedsbidrag og skat, og ét pensions-bidrag, hvor der er trukket bådearbejdsmarkedsbidrag og skat (somskal anvendes til aldersopsparing,aldersforsikring eller pensionsord-ning med supplerende engangs-sum).For at undgå administrative byrderfor arbejdsgiverne foreslår DI, atindbetalinger til den nye aldersfor-sikring fortsat foretages før fradragaf arbejdsmarkedsbidrag og skat,som én samlet betaling uanset pen-sionsordning. Den efterfølgendeopdeling på forskellige pensions-ordninger – og deraf følgende skat-tebetaling – overlades til pensions-selskaberne i samarbejde med Skat.Danske AdvokaterDanske revisorer –FSRDanske Advokater har ingen be-mærkninger til lovforslaget.

§ 1 – (indførelse af aldersopspa-

ring og aldersforsikring):

Pensionsbeskatningsloven

Generelt skal det bemærkes, at ind- Forslaget er ikke imødekommet. Derførelse af mulighed for overførselhenvises til kommentaren til hørings-af eksisterende kapitalpensioner til svaret fra Forsikring & Pension.aldersopsparinger i 2013 med"skatterabat" må antages at medfø-re overførsel af betydelige beløb.Ikke alle pensionsinstitutter liggerinde med den nødvendige likviditettil at kunne betale 37,3 pct. afgift afværdien af eksisterende kapitalpen-sioner i 2013. En samlet omlæg-ning af store dele af kapitalpensio-nerne i løbet af ét indkomstår måderfor forventes at medføre omfat-tende realisationer af værdipapirer.

For at undgå negative følgevirk-ninger heraf kan det overvejes atindføre en "afviklingsperiode" forden afgift, som opstår i2013, således at afgiften beregnesog ”trækkes” på ordningen med detsamme, men atpensionsselskabet kan indbetalebeløbet (mod en rimelig rente) overen mindre årrække.Der er så vidt FSR kan se, ikketaget stilling til samspillet medpensionsafkastbeskatningslovens(PAL) regler (PAL § 25, stk. 2).Således savnes der en beskrivelseaf, om en omlægning fra en kapi-talpension til en aldersopspa-ring/aldersforsikring skal behandlessom en overførsel, eller en(del)ophævelse i pensionsafkastbe-skatningslovens regi. Dette harbetydning for, hvorvidt der skal skeslutafregning af PAL-saldoen påopsparingen, eller om der skal/kanoverføres en eventuel negativ PAL-saldo til den nyoprettede ordning.FSR skal derfor foreslå, at de PAL-mæssige konsekvenser af overflyt-ning præciseres.FSR ser gerne en generel beskri-velse af retstilstanden ved omlæg-ning fra kapitalpension til den nyealdersopsparing/aldersforsikring.Der savnes eksempelvis en præci-sering af, hvilke regler, der skalgælde fsva. begunstigelser på ord-ninger oprettet før 1. januar 2008 -på en kapitalpension /-opsparing,der omlægges til en aldersopspa-ring/aldersforsikring. Skal en sådanomlægning opfattes som en æn-dring af ordningen, der gør, at denbliver omfattet af reglerne for be-gunstigelser, som gælder for ord-ninger oprettet efter 1. januar2008?Det fremgår allerede af forslaget, atder ikke skal foretages endelig opgø-relse ved en overførsel/konverteringfra en kapitalpension til en aldersop-sparing eller aldersforsikring. Detfremgår også, at en heloverfør-sel/konvertering medfører, at eneventuel negativ PAL-skat ikke ud-betales, men derimod videreføres påden nye ordning. Ved en deloverfør-sel/konvertering af en kapitalpensiontil en aldersopsparing eller aldersfor-sikring forbliver den negative PAL-skat på kapitalpensionen.

§ 3 og § 5 – PAL-fradrag og gen-

beskatning efter selskabsskatte-

loven

Det er vigtigt, at skattereglerneikke blokerer for i øvrigt hensigts-mæssige sammenlægninger og ud-formes således, at de er neutrale, ogikke øver indflydelse på valg affusionspartnerne. Valg af fusions-partner bør ske ud fra forretnings-mæssige overvejelser som f. eks.vurdering af afkast, omkostningerog produkter mv.FSR ser således positivt på forsla-get om at give mulighed for fusionmellem pensionskasser mv. ogpensionsselskaber, dog bør lovfors-laget justeres på følgende topunkter:1. Den selskabsskattemæssige gen-beskatning af den overførte egen-kapital bør ændresfra et SIFU-princip (Sidst-Ind-Først-Ud) til at basere sig på et prorata princip for den sammenlagteegenkapital for de fusionerede in-stitutter.2. Den selskabsskattemæssige gen-beskatning af overført egenkapitalbør udløse et tilsvarende PAL-fradrag for at bevare brancheneu-tralitet og fordi pensionskassensegenkapital i al væsentlighed alle-rede er beskattet.Når der i stk. 1 gives adgang til atoverføre egenkapitalen skattefrit, erdet naturligt, at der indføres reglerom selskabsskattemæssig genbe-skatning af den skattefrit tilførteegenkapital, således at en eventuelefterfølgende overførsel af pensi-onskassens egenkapital til de for-Forslaget er ikke imødekommet. Derhenvises til kommentarer til hørings-svaret fra Forsikring & Pension.

sikrede ikke medfører selskabsskat-temæssig fradragsret for livsforsik-ringsselskabet. Høringsforslagetsgenbeskatningsregler er dog forvidtgående, og rækker ud over sitformål. Efter høringsforslaget skerder genbeskatning krone for krone,hvis egenkapitalen kommer underden konsoliderede egenkapital somopgjort i åbningsbalancen, og fuldselskabsbeskatning når egenkapita-len efterfølgende genopbygges.Dette er for restriktivt, idet livsfor-sikringsselskabets egenkapital ogsårammes af genbeskatningen.Genbeskatningsreglerne bør i ste-det for bygge på et pro rata princip,hvor genbeskatning ikke sker kronefor krone, men beregnes ud frastørrelsesforholdet mellem egenka-pitalen i det modtagende institut ogegenkapitalen i det indskydendeinstitut. Dette er en mere korrektløsning, og vil kunne håndteres afbranchen, ligesom det vil være letat kontrollere for SKAT.De selskabsskattemæssige genbe-skatningsregler i stk. 3 skal ses isammenhæng med PAL-reglerne. Ien pensionskasse er opsparet egen-kapital i al væsentlighed PAL-beskattet og afkastet af egenkapitalbeskattes i dag på institutniveau.Hvis en pensionskasse overfører endel af sin egenkapital til de forsik-rede (individerne), får pensionskas-sen derfor et PAL-fradrag i deresinstitut-PAL og individerne beskat-tes med samme sats af et tilsvaren-de beløb.Overførsel af pensionskassensegenkapital til de forsikrede villesåledes være provenumæssigt neu-tral (set over tid). Sådan vil detikke være, hvis høringsforslagetgennemføres i sin nuværende form.Det er efter gældende regler muligt atforetage en skattefri fusion mellemen pensionskasse m.v. og et livsfor-sikringsselskab efter pensionsafkast-beskatningslovens regler. Det bety-der, at der ikke sker ophørsbeskat-ning af pensionskassen, og at eventu-el negativ skat i pensionskassen kanoverføres og anvendes i det fortsæt-tende livsforsikringsselskab. Efterfusionstidspunktet bør det fortsæt-tende livsforsikringsselskab efterSkatteministeriets vurdering beskat-tes efter de regler i pensionsafkastbe-skatningsloven som nu engang ergældende for livsforsikringsselska-ber. Efter gældende regler vil enoverførsel i et livsforsikringsselskabfra egenkapitalen til de forsikredeikke medføre fradrag i livsforsik-ringsselskabets egen PAL-

Overførslen til de forsikrede vilikke udløse PAL-fradrag i institut-grundlaget, når overførslen sker ilivsforsikringsselskabet, men viludløse selskabsskattemæssig gen-beskatning, hvis overførslen resul-terer i en nedbringelse af egenkapi-talen i forhold til åbningsbalancen.Finanstilsynets godkendelse af fu-sioner må formodes at bygge på etprincip om, at de forsikrede i de tofusionerende institutter skal bidra-ge ligeværdigt til egenkapitalen idet fortsættende selskab, og at dergennemføres en udligning (over-førsel af egenkapital til de forsikre-de i det bedst konsoliderede sel-skab) nogle få år efter fusionen,hvis forskellige objektive betingel-ser er opfyldt. Efter udligningen vilegenkapitalen fremadrettet værefælles i enhver henseende.Skattereglerne bør efter FSRs op-fattelse indrettes i sammenhængmed Finanstilsynets principper forgodkendelse. Det forhold, at derindtræder selskabsskattemæssiggenbeskatning, uden at der samti-digt opnås PAL-fradrag for over-førslen til de forsikrede, er usam-menhængende, når det erindres, ategenkapitalen er PAL-beskattet ogville have udløst et fradrag vedoverførsel i pensionskassen, samtat udligningsordningen må formo-des at være en betingelse for atopnå Finanstilsynets godkendelseaf fusionen.PAL-loven bør derfor justeres såle-des, at der opnås PAL-fradrag ilivsforsikringsselskabetsinstitut-PAL i et tilsvarende om-fang, som der sker genbeskatningefter selskabsskattelovens § 13 H,stk. 1. Denne ændring vil væreprovenu-neutral, idet det blot er en

selv. Et fradrag i livsforsikringssel-skabets institut-PAL, der ”krone forkrone” modsvarer genbeskatningenefter selskabsskattelovens § 13 H, vilderfor efter Skatteministeriets vurde-ring være uhensigtsmæssig.Pensionskasser og arbejdsmarkedsre-laterede livsforsikringsselskaber erikke skattepligtige efter selskabsskat-teloven og institutbeskattes efter reg-lerne i PAL § 7. Kommercielle livs-forsikringsselskaber er derimod skat-tepligtige efter selskabsskattelovenog institutbeskattes efter reglerne iPAL § 8. De skattemæssige ramme-vilkår for pensionskasser, arbejds-markedsrelaterede livsforsikringssel-skaber og selskabsskattepligtige livs-forsikringsselskaber er derfor ogsåforskellige på en række andre områ-der. Det må formodes, at valget af”fusionspartner” foretages på bag-grund af en samlet vurdering af enrække faktorer, hvor de skattemæssi-ge vilkår kun er en enkelt faktor.

En sådan ændring er endviderenødvendig for at stille branchenlige, idet skattelovgivningen ellersvil begunstige fusioner mellemarbejdsmarkedsrelaterede livsfor-sikringsselskaber og pensionskas-ser, hvilket næppe kan være hen-sigten. Hvis en pensionskasse fusi-onerer med et arbejdsmarkedsrela-teret livsforsikringsselskab, viloverførsel af pensionskassensegenkapital til de forsikrede i regiaf et arbejdsmarkedsrelateret livs-forsikringsselskab give et PAL-fradrag på institutniveau og tilsva-rende PAL-beskatning hos indivi-derne. De selskabsbeskattede livs-forsikringsselskaber bør stilles påsamme måde som de arbejdsmar-kedsrelaterede.Som et alternativ til PAL-fradragved genbeskatning af overførtegenkapital kan det overvejes, atgenopbygning af genbeskattetegenkapital til et niveau som anførti åbningsbalancen gøres selskabs-skattefrit.FSR skal desuden foreslå, at det iforslaget yderligere understreges, atlivsforsikringsselskabet fortsat kanforetage udlodning af årets over-skud ifølge resultatopgørelsen udenselskabsbeskatning heraf.

Djøf er særdeles kritisk over fordette element. Fremrykningen ud-huler den langsigtede finansieringaf velfærdssamfundet, idet denskat, der skulle falde i fremtiden,nu rykkes frem til nogle få års for-brug i 10’erne.Djøf har på et meget tidligt tids-punkt advaret imod påbegyndelsenaf en sådan trafik med fremrykningaf beskatningen. Selv om der idenne omgang udelukkende er taleom kapitalpensionsområdet, er dernu iværksat en mekanisme, dersvækker det enestående og frem-tidsorienterede danske pensionssy-stem.Det er stærkt problematisk, at pen-sionsopsparingen og den fremsy-nethed, som tidligere tiders centralepolitiske beslutningstagere og ar-bejdsmarkedets parter etablerede afhensyn til sikringen af en langsigtetfinansiering af helt afgørende ele-menter i velfærdssamfundet, nuofres af meget kortsigtede hensyn.Djøf finder ikke, at det brede poli-tiske forlig bærer det kendemærke,som netop brede forlig kan og børhave – hensynet til en fremtid, somde mange interessentgrupper tradi-tionelt ikke er skabt for at varetage,og som netop derfor er et politiskansvar. Dette ansvar for fremtidensvigtes med det foreliggende lov-forslag.Både dette indledende skridt imodopløsningen af fremtidssikringen afvores pensionssystem og den for-holdsvis beskedne lettelse aftopskatten indebærer, at der venteren mere langsigtet skattereform ihorisonten, hvor langt mere betyde-

lige livtag med beskatningen afarbejdsindkomst må tages og dérfinansieres af en styrkelse af be-skatningen af fast ejendom.FinanstilsynetFinanstilsynet bemærker, at forsla- Der henvises til kommentarenget om mulighed for omlægningtil høringssvaret fra Forsikring &kan få et større omfang end forud-Pension.sat i forslaget (Skatteministeriet harberegnet, at omlægningen af eksi-sterende kapitalpensionsordningergiver et provenu ca. 5 mia.kr.), ogherved vil kravene til selskaberneslikviditetsstyring og -planlægningblive øget.

Indledende bemærkninger

Finansrådet anerkender naturligvispræmissen i forhold til tidshorison-ten for forskudsregistreringen, somfordrer vedtagelse senest den 15.september 2012. Dette ændrer dogikke på uhensigtsmæssigheden i, athøringsperioden ligger i en periode,hvor mange holder, eller skal hol-de, sommerferie, og hvor mulighe-den for at deltage i høringsproces-sen er begrænset. Finansrådet hen-stiller til, at høringer opprioriteres,idet en vel gennemført høringspro-ces på sigt sparer ressourcer hosbåde de som skal implementerelovgivningen i praksis, men ogsåhos de som skal administrere den.Skatteministeriet er enig med Finans-rådet i, at en velgennemført hørings-proces er vigtig for arbejdet medlovgivningen.Høringsfristen på 1 måned er vurde-ret til at kunne give høringsparterneen rimelig mulighed for at kunneafgive deres høringssvar - også i enferieperiode.Ved fastsættelsen af høringsfristen erder både taget hensyn til høringspar-terne deltagelse og til Regeringensønske om, at Folketinget kan behand-le lovforslaget så tidligt, at de æn-drede regler kan indarbejdes i for-skudsregistreringen for indkomståret2013. Derved sikres det, at den op-krævede forskudsskat for 2013 bliverså rigtig som muligt samtidigt med,at borgerne får tid til at danne sig etoverblik over skattereformens betyd-ning for størrelsen af deres fremtidi-ge indkomstskat, og kan indrette sigpå de nye regler, inden de træder ikraft.Der henvises til kommentarentil høringssvaret fra AC.

ofte ændres og justeres på reglernefor pensionsopsparing. Disse ind-greb er med til at undergrave tilli-den til pensionssystemet, og kanvære med til at skræmme skatte-yderne væk fra pensionsopsparing,både til skade for den enkelte i al-derdommen, men også til skade forsamfundet og statsfinanserne, daevnen til selvforsørgelse reduceres.

Tekniske bemærkninger og

spørgsmål

Provenu

Finansrådet vil gerne anmode om,at Skatteministeriet fremlægger,hvorledes skønnet, som estimereret provenu fra konverteringen tilaldersopsparinger og aldersforsik-ringer på ca. 5 mia. kr. i 2013, erfremkommet. De af Finansrådetsmedlemmer, som har foretaget be-regninger af den forventede kon-verteringsgrad, er alle kommetfrem til et væsentligt større prove-nu end det, som er fremlagt afSkatteministeriet. Finansrådet vur-derer derfor, også på baggrund aftilbagemeldinger fra de enkeltepengeinstitutter, som i altoverve-jende grad vil anbefale konverte-ring, at det provenu, man forventer,er sat urealistisk lavt i forhold til,hvad der må forventes at komme tilat ske.

Kreditorbeskyttelse

Der bør gennemføres en konse-kvensændring i "lov om civilretligeforhold ved pensionsopsparing ipengeinstitutter", således at de nyeprodukter også er omfattet af kredi-torbeskyttelse på lige fod med denuværende kapitalpensioner. Lige-ledes skal der henstilles til, at denye produkter også bliver behørigtomfattet af reglerne om indskyder-garanti, og at den nye aldersopspa-

I lovforslaget er der redegjort forbaggrunden for provenuskønnet.Endvidere fremgår det, at parternebag skattereformaftalen (regeringen,Venstre og Det Konservative Folke-parti) er enige om, at et eventueltmerprovenu ikke disponeres således,at den finanspolitiske holdbarhedforværres. Det indebærer, at i detomfang omlægningen af eksisterendekapitalpensioner medfører et størreprovenu end forudsat i aftalen, an-vendes det eventuelle merprovenualene til at afdrage på den offentligegæld. Herved forværres den finans-politiske holdbarhed ikke, såfremtprovenuet bliver større end forudsat.

Indbetalinger over loftet

Som lovforslaget er fremlagt, vilbeløb indbetalt over grænsen på de27.600 kr. blive ramt af en afgift på20 pct., som afregnes via indreg-ning i skatten for det efterfølgendeindkomstår. Der bør, efter Finans-rådets mening, gives mulighed for,at beløb over grænsen på de 27.600kr., efter nærmere regler, kan tilba-gebetales til skatteyderen, uden atkontohaveren skal betale afgiftenpå 20 pct., idet der er tale om ind-betaling af beskattede midler. Fi-nansrådet ønsker altså samme mu-ligheder for aldersopsparing, somder er for kapitalpension/ratepension i PBL § 21 A. Der kaneventuelt overvejes at indføre enregel som medfører, at udbetalinguden skat/afgift skal ske inden engiven frist, fra at kunden har mod-taget sin årsopgørelse.

Reglerne om aldersforsikringer ogaldersopsparinger skal være så enkleat anvende og administrere som mu-ligt, hvorfor også indbetalte beløbover beløbsgrænsen på 27.600 kr.kan blive stående på ordningerne.Afgiften på 20 pct. af det oversky-dende beløb kompenserer for denskattefordel, der ligger i, at afkastetaf de overskydende indskud - påsamme måde som det øvrige afkastaf ordningen - alene beskattes efterpensionsafkastbeskatningsloven med15,3 pct., i stedet for som positivkapitalindkomst med op til 42 pct.(2014-niveau).Afgiften på 20 pct. er dermed et værnmod, at midler over beløbsgrænsenkan placeres på aldersforsikringer ogaldersopsparinger med skattemæssigfordel.Afgiften opkræves via årsopgørelsenfor det indkomstår, hvor beløbsgræn-sen er overskredet.På rate- og kapitalpensionsordningerbliver afkastet løbende beskattet med15,3 pct. efter pensionsafkastbeskat-ningsloven, og ved udbetaling fraordningen betales desuden indkomst-skat eller afgift efter pensionsbeskat-ningsloven af det genererede afkast.Udbetalinger som nævnt i PBL § 25,stk. 1, fra aldersforsikringer og al-dersopsparinger er derimod skattefri,herunder den del af udbetalingen, der

hidrører fra det genererede afkast påordningen.Den foreslåede model, hvor indskud-te beløb over beløbsgrænsen kanblive stående på ordningen mod beta-ling af en afgift på 20 pct., er en tek-nisk simpel løsning på udfordringenmed at værne om beløbsgrænsen. Deter også værd at bemærke, at en over-skridelse af beløbsgrænsen relativtsimpelt vil kunne undgås ved en fyl-destgørende vejledning fra pensions-udbydernes side.

PAL-skat

Det ønskes oplyst, hvorvidt dennye aldersopsparing, i PAL-mæssigsammenhæng, skal behandlessammen med den nuværende kapi-talpension, således at disse to for-skellige ordninger får beregnetPAL-skat under et.Kapitalpension og aldersopsparing erpensionsordninger henholdsvis medog uden fradrags- eller bortseelsesret.Der skal derfor foretages en separatberegning af PAL-skat for henholds-vis pensionsopsparerens kapitalpen-sion og for opsparerens aldersopspa-ring.Det eneste tidspunkt, hvor en pensi-onsopsparer får beregnet en samletPAL-skat for sin kapitalopsparingm.v. og aldersopsparing m.v., er vedoverførsel m.v. efter pensionsbeskat-ningslovens § 41 A, stk. 2.Ved overførsel skal det afgivendepengeinstitut samtidig med overførs-len videregive sådanne oplysningerom ordningen, at det modtagendepengeinstitut kan beregne, indeholdeog indgive den korrekte PAL-skatefter pensionsafkastbeskatningsloveni overførselsåret. Ved konvertering afen kapitalpension m.v. til en alders-opsparing m.v. efter pensionsbeskat-ningslovens § 41 A, stk. 2, indgiverpengeinstituttet m.v. tilsvarende ensamlet opgørelse for overførselsåret.

Samme emittent

Der lægges op til en ændring afPBL § 12, stk. 1, nr. 1, 5. pkt.,hvorefter grænsen for investering ipapirer udstedt af samme emittentændres til 27.600 kr. for opsparingpå en aldersopsparing. Sammen-holdt med lovforslagets § 8, stk. 4,anvendes der fortsat den hidtidigegrænse på 46.000 kr. for de ordnin-ger, som ikke konverteres til al-dersopsparing. Grundet bestem-melsen i PBL § 11A, stk. 1, nr. 2,2. pkt. vil grænsen på de 27.600 kr.også gælde for rateordninger. Dettemå efter Finansrådets mening beropå en fejl, og derfor bør PBL §11A, stk. 1, nr. 2, 2. pkt. tilrettes, såden hidtidige grænse på 46.000 kr.stadig gælder for ratepensioner.Finansrådet vil gerne påpege detuhensigtsmæssige i, at man i ikraft-trædelsesbestemmelserne til æn-dringsloven skal finde den relevan-te og materielle regel. Finansrådetforeslår i den sammenhæng, at46.000 kr.'s-reglen for nuværendekapitalpensioner kommer til at

fremgå direkte af § 12, således atder henvises til § 12 fra § 11A, ogfremadrettet også fra Puljebekendt-gørelsen, hvor der henvises til”max for kapitalpension”.

Efterløn

Finansrådet ønsker oplyst hvorvidtdet er lovgivers mening, at den nyealdersopsparing/aldersforsikringskal give modregning i efterlønnen.I henhold til Lov om Arbejdsløs-hedsforsikring § 74 j, som dennefor nuværende er affattet, vil dennye aldersopspa-ring/aldersforsikring give modreg-ning i efterlønnen. Det skal herbemærkes, at en sådan praksis ikkesædvanligvis har været tilfældet, isituationer hvor der har været taleom pensionsopsparing via ikke-skattebegunstigede midler.De nuværende kapitalpensionsord-ninger indgår ved beregningen afefterlønnen jf. lov om arbejdsløs-hedsforsikring § 74 j.Aldersforsikringer ogaldersopsparinger indeholder en skat-tebegunstigelse, der i ordningensløbetid samlet set vil svare til effek-ten af skattebegunstigelsen ved denuværende kapitalpensionsordninger.Der henvises i øvrigt til kommenta-ren til høringssvaret fra Styrelsen forFastholdelse og Rekruttering (SFR).

Løbende indbetalinger til kapi-

talpension

Mange pengeinstitutter vil få enstor tidsmæssig udfordring i relati-on til de kunder, der løbende, ogtypisk hver måned, indbetaler tilderes kapitalpension. Disse kunderskal, inden udgangen af 2012, råd-gives om, hvordan indbetalingen tilpension skal ske i 2013. Det kanikke automatisk tages for givet, atindbetalingen skal fortsætte til enaldersopsparing/aldersforsikring,da det er muligt, at noget skal om-lægges til ratepension eller livrente,eller kunden helt ønsker at stoppesin pensionsindbetaling. Det vilkræve en individuel rådgivning afhver enkelt kunde.

pensionerne skal i tilfælde af konver-tering ændres pr. 1. januar 2013.Ændringerne kan blandt andet væreskattekodeskift, ændring af debite-ringsnummer og aftale om ændring ihvem, der fremover har indberet-ningspligten til SKAT. Dette vil delskræve væsentlige ændringer i admi-nistrative rutiner og dels omfattenderådgivning af kunderne. Af dissegrunde foreslår Finansrådet, at fra-dragsretten for indbetaling til kapi-talpension fortsætter til og med 31.december 2013, dog ikke længereend til, at der er betalt helt eller del-vist 37,3 pct. afgift og overførsel tilaldersopsparing/aldersforsikring.

giver og øvrige pensionsudbydere erorienteret herom.Har ejeren af ordningen fx en ar-bejdsgiver, der i resten af 2013 fort-sat indbetaler på en anden kapital-pension for den skattepligtige, vilarbejdsgiveren ikke have kendskabtil, at der skulle have været tilbage-holdt A-skat m.v. af disse indbetalin-ger. Den skattepligtige vil med ud-gangen af indkomståret 2013 haveoparbejdet en restskat svarende tilskatten af arbejdsgiverens indbeta-linger.I øvrigt er det et hovedformål medlovforslaget at afskaffe fradragsrettenfor indbetalinger til kapitalpensionerfor at neutralisere forværringen afden offentlige saldo på kort sigt somfølge af indfasningen af skatterefor-men. En forlængelse af fradragsrettentil og med 31. december 2013 tilgo-deser ikke lovforslagets formål.

Forlængelse af fristen for at kon-

vertere til aldersopsparing

Finansrådet foreslår, at der givesmulighed for at konvertere til al-dersopsparing, mod betaling afafgift på 37,3 pct., i en periodefrem til 31. december 2017, da derer en række elementer, som pro-blematiserer processen med at til-vejebringe likviditet for at kunnesvare afgift. Disse elementer erblandt andet:Der eksisterer investerings-mæssige bindinger, fx aftale-indskud som er bundet i længe-re perioder, ofte op til 3 år,hvor mange først udløber i2015. Disse bør have mulighedfor at løbe til ende.

Den lavere afgift på 37,3 pct. - vedomlægning af kapitalpension til al-dersforsikringer og aldersopsparingerer gældende til og med d. 31. decem-ber 2013, og vil give pensionsinsti-tutterne en periode på ca. 15 månederfra det forventede tidspunkt for lo-vens vedtagelse og til udløbet af fri-sten til at tage skridt til at omlæggekundernes kapitalpensioner.Et hovedformål med lovforslaget erat fremrykke beskatningen af inde-ståendet på kapitalpensionsordningerfor at neutralisere forværringen afden offentlige saldo på kort sigt somfølge af indfasningen af skatterefor-men.

Unoterede aktier og andre illi-kvide papirer i depotet kan giveanledning til udfordringer, bådei forhold til omsættelighed, iforhold til rådgivning men ogsåi forhold til at sikre overholdel-se af lovgivningen på området.Såfremt mange skatteyderekonverterer inden for en korttidshorisont, kan det ikke afvi-ses, at dette vil have indvirk-ning på kapitalmarkederne.Rådgivningsopgaven er ekstra-ordinært stor, både i relation tildet tidsmæssige perspektiv ogtil nødvendige systemændrin-ger. Da risikovurderingen ogden enkelte kundes risikoprofilefter MIFID skal iagttages vedsalg af papirer, skal der ogsåsikres tilgang til behørigt certi-ficerede rådgivere.Insiderproblemer og dermedåbne og lukkede vinduer forsalg af papirer skal iagttages.Uforholdsmæssigt høje pulje-omkostninger, med deraf føl-gende påvirkninger af ÅOP ogÅOK, såfremt der skal gennem-føres uforholdsmæssigt mangetransaktioner i samme år.

vist beskattede beløb.Placeres beløbet på en pensions-ordning uden bortseelsesret, villønmodtagerens rådighedsbeløbefter skat derfor være mindre endved placering på en pensionsord-ning med bortseelsesret.Personer med arbejdsgiveradmini-strerede pensionsordninger kanderfor blive tvunget til at vælgeratepension eller livrente frem foraldersopsparing for at undgå, atderes rådighedsbeløb efter skatfalder. Dette valg vil derfor bliveforetaget ud fra skattemæssigeovervejelser, og ikke ud fra denenkeltes reelle behov for pensions-udbetaling.Dette er efter Finansrådets meningnæppe tilsigtet. Lønmodtagere medfirmapensionsordninger i fx ansæt-telseskontrakter bør gives mulighedfor at indbetale til disse også efter1. januar 2013, således at der sikresmulighed for at indgå nye aftaler,som tager højde for, at der nu ind-betales beskattede midler.De foreslåede overgangsregler i §8, stk. 6, bør udvides til at omfattealle kollektive overenskomster ind-gået senest den 31. december 2012og ikke blot obligatoriske indbeta-linger.

Overgangsreglen er alene indført afhensyn til lønmodtagere, hvis over-enskomst indeholder regler for, hvil-ken type pensionsordning arbejdsgi-verens pensionsbidrag skal indbeta-les på, og som den enkelte ingen mu-ligheder har for at ændre (obligatori-ske indbetalinger). Disse lønmodta-gere er låst fast og kan derfor førstindrette sig på de nye regler vedførstkommende overenskomstforny-else.Der er ikke grundlag for at ladeovergangsreglen omfatte lønmodta-gere, der har mulighed for, at deresarbejdsgivers indbetalinger kan til-

Puljebekendtgørelsen

Finansrådet har også ved tidligerelejligheder henledt opmærksomhe-den på, at placeringsreglerne i pul-jebekendtgørelsen er for komplice-rede og uoverskuelige. Finansrådetvil derfor også anvende denne lej-lighed til at anmode Skatteministe-riet om at gå i dialog med Finans-tilsynet om en modernisering ogsanering af puljebekendtgørelsen,således at denne bliver operativ ogtidssvarende.Ideelt set bør puljebekendtgørel-sens investeringsrammer være fast-lagt i PBL, så ordninger, der over-føres til udenlandske institutter, erligestillet med ordninger i Dan-mark, hvilket med den nuværenderetsstilling ikke er tilfældet.F&P har ingen bemærkninger tilden del af lovforslaget, der vedrø-rer pensionsafkastbeskatning.Den del, der vedrører skattefri fusi-on af forsikringsselskaber og tvær-gående pensionskasser, kommente-rer F&P i et selvstændigt hørings-svar.F&P anerkender, at aftalen om enskattereform efterlader et finansie-ringsbehov. F&P tager videre tilefterretning, at aftalen indebærer, atfinansieringsbehovet skal dækkesaf ændringer i rammevilkårene forpensionsopsparingen, idet F&Psamtidig noterer, at forslagene gi-ver mulighed for en lille lettelse afbeskatningen af kapitalpensioner.F&P noterer sig også, at der tilsy-neladende ikke ligger pensionspoli-tiske motiver til grund for de fore-

slåede ændringer.F&P vil dog henlede opmærksom-heden på en række betænkelighe-der, som dels er principielle, delshar at gøre med den praktiske im-plementering af lovforslagene.F&P er klar til med kort varsel atindgå i drøftelser om alternativer tilde foreliggende forslag. Alternati-ver, der kan give samme provenu,men som har færre bivirkninger forkunder, arbejdsgivere og pensions-selskaber.F&P finder det stærkt beklageligt,at lovforslaget har omfattende ne-gative konsekvenser:Der henvises til kommentaren tilFremrykning af beskatning afhøringssvaret fra AC.pensionsopsparingen er en fi-nans- og pensionspolitisk farligsti at betræde. Det kan under-grave den økonomiske bæredyg-tighed og er i strid med vis-mændenes anbefalinger.Provenuskønnet i 2013 ift.straksbeskatningen af eksiste-rende kapitalpensioner er udo-kumenteret og efter alt at døm-me meget stærkt undervurderet.Et meget større fremrykket pro-venu end konkret nødvendigt vilmindske den brede accept af enstram budgetdisciplin.Hvis pensionsopsparerne i storstil tager imod tilbuddet om enskatterabat, kan det have mærk-bare negative effekter på detdanske kapitalmarked, når pen-sionsselskaberne realiserer akti-ver for at betale skatten. Kurs-tab, der dels vil påvirke de virk-somheder, der er investeret i,dels vil skulle bæres af kunder-Der henvises til kommentaren tilhøringssvaret fra Finansrådet.

betragtning om risikospredning -investerer både i danske og uden-landske aktiver. Pensionsselskabernem.v. har således også i et vist omfangmulighed for at sælge/realisere uden-landske investeringsaktiver, hvorpåde under ingen omstændigheder harmulighed/risiko for at påvirke kurs-dannelsen. Endvidere er både de dan-ske og internationale kapitalmarkederkendetegnet ved, at de er åbne, og atagenterne på markedet agerer ratio-nelt, således at priserne på aktivernefastsættes ud fra bl.a. en forventningtil aktivernes forventede økonomiskeafkast. Dvs. at det faktum, at pensi-onsinstitutterne skal ud og realisereaktiver for et større eller mindre mil-liardbeløb, kun i et begrænset om-fang bør føre til kurstab på danskeinvesteringsaktiver, idet der ellers vilopstå en situation, hvor aktivernehandles til en værdi under den reellemarkedsværdi. Endeligt må det for-ventes, at betalingen af skat/afgift vilstrække sig over alle 12 måneder i2013, hvorfor en eventuel realisationaf aktiver udjævnes.Der henvises til kommentaren tilhøringssvaret fra Dansk Industri ogtil kommentaren nedenfor til F&Psudførlige beskrivelse af emnet.Det er klart, at afskaffelsen af fra-dragsretten for den eksisterende kapi-talpension i sig selv udgør en infor-mationsmæssig udfordring for pensi-onsopsparerne og tilsvarende en råd-givningsmæssig udfordring for pen-sionsudbyderne. Skatteministeriethar dog tillid til, at pensionsbranchenvil påtage sig denne rådgivnings-mæssige opgave, ligesom SKATnaturligvis vil være behjælpelig medi samarbejde med branchen at tilve-

2. Konkrete bemærkninger til

den nye pensionsmodel og

straksbeskatning

2.1 Modregning i efterløn

Det fremgår ikke eksplicit af for-slaget, hvorvidt udbetaling fra denye typer pensionsordninger skalindgå i modregningsgrundlaget forefterlønnen.F&P anmoder om, at det blivertydeliggjort i lovforslaget, om dennye pensionstype indgår i modreg-ningsgrundlaget for efterlønnen.

2.2 Er straksbeskatning altid en

fordel?

I udgangspunktet er det et godttilbud til kunderne at få en skatte-rabat på 2,7 pct.point.Det er imidlertid for unuanceret atfremstille en overgang til ny ikke-fradragsberettiget kapitalpensionsom en ubetinget fordel for alle.F&P vil opfordre til, at valget omstraksbeskatning eller ej kommuni-keres lidt mere nuanceret – også frapolitisk hold. Det er således vigtigt,at kunderne træffer deres beslut-ning på et oplyst grundlag.Der henvises til kommentaren tilhøringssvaret fra Styrelsen for Fast-holdelse og Rekruttering.

At det ikke alene er skatterabatten på2,7 pct., der afgør den enkelte bor-gers valg om at fremrykke beskat-ningen af eksisterende kapitalpensi-onsordninger i 2013, fremgår allere-de af bemærkningerne til høringsud-gaven af lovforslaget, men er yderli-gere udbygget i det endelige lovfors-lag.Andre parametre vil således skulletages i betragtning. Først og frem-mest skal de enkelte vilkår for denikke fradragsberettigede kapitalpen-sion naturligvis sammenholdes medvilkårene for kapitalpensionen medfradragsret, herunder hvilke omkost-ninger, der er forbundet med kapital-pensionen uden fradragsret sammen-lignet med de eksisterende.Pensionsudbyderne har derfor enrådgivningsmæssig udfordring, her-

under over for kunderne så detaljeretsom muligt at beskrive og beregneomkostningerne knyttet til de for-skellige pensionstyper, jf. også pen-sionsbranchens bestræbelser på øgetåbenhed om alle omkostninger. Derer således ikke noget nyt i, at kun-derne i videst muligt omfang børtræffe deres beslutning om pensions-opsparing på et oplyst grundlag.For at minimere mulige usikker-hedsmomenter om vilkårene for denikke-fradragsberettigede kapitalpen-sion mest muligt er forslaget i øvrigtudformet sådan, at der netop ikke ertale om indførelse af en ny pensions-opsparingstype, men alene om enændret beskatningsmåde af den eksi-sterende kapitalopsparing og kapital-forsikring.

2.3 Indbetalings- og indberet-

ningsflow i forbindelse med ar-

bejdsgiveradministrerede ord-

ninger

I forslagets § 1, nr. 12 ff., foreslåsdet, at det er arbejdsgiveren, derafregner A-skat og arbejdsmar-kedsbidrag af de nye pensionsty-per. Dette er principielt set ogsåklart at foretrække for pensionssel-skaberne. Som tidligere nævnt si-ger F&Ps erfaring er imidlertid, atganske mange arbejdsgivere vil fåendog meget vanskeligt ved at ad-ministrere dette. Det er der fleregrunde til.For det første er det meget almin-deligt, at der ikke betales et fastbeløb hver måned til en kapitalpen-sion. Typisk er det samlede pensi-onsbidrag defineret som en bestemt

procentandel af lønnen. Hvis løn-nen svinger vil beløbet til kapital-pension også svinge fra måned tilmåned.For det andet dækker den samledepensionsbetaling også dele med enfast pris (eksempelvis sundhedsfor-sikring, gruppelivsforsikringermm.). Det betyder, at arbejdsgive-ren vil have meget vanskeligt vedhver måned at sikre, at det rettebeløb indbetales til pensionsselska-bet uden bortseelsesret.Ordningen giver dermed alle ar-bejdsgivere en masse administrati-on og usikkerhed. Erfaringen tilsi-ger, at der vil opstå mange fejl. Detvil give en omfattende administra-tiv belastning af både arbejdsgiver,lønmodtager og pensionsselskaberog i en række situationer ogsåSKAT. Så selv om løsningen prin-cipielt er at foretrække for pensi-onsselskaberne, vil den formentligtikke kunne gennemføres i praksis.F&P peger på en alternativ model,der muligvis heller ikke er ideel,men F&P mener, at modellen er atforetrække.I F&Ps model er indbetalingen tilden nye ikke-fradragsberettigedekapitalpension B-skattepligtig – ogikke A-skattepligtig som i lovudka-stet. Det skal indføres i PBL § 56,stk. 5, at pensionsselskabet indbe-retter B-skat af indbetalingen - påsamme måde som ved ikke fra-dragsberettigede integrerede grup-pelivsforsikringer. Det vil medføre,at pensionsselskabet indberetterpensionsbidraget og afregner ar-bejdsmarkedsbidrag, hvis den ikke-fradragsberettigede kapitalpensioner en ikke-adskilt del af en pensi-

onsordning. B-skattemodellenkendes både fra ikke-fradragsberettigede gruppelivsord-ninger og fra skattepligtige sund-hedsforsikringer og er velfunge-rende. I denne model bliver skattenaf indbetalingen til den ikke-fradragsberettigede kapitalpensionafregnet via årsopgørelsen.Arbejdsgiveren håndterer skatten –som forudsat i lovforslaget – hvisden ikke-fradrags-berettigede kapi-talpension er adskilt. De kapital-pensionsordninger, der er adskiltefra en samlet pensionsordning, måformodes at være simplere og ek-sempelvis have faste månedligeindbetalinger. Disse vil derfor kun-ne håndteres inden for de eksiste-rende lønsystemer, som arbejdsgi-veren anvender.F&Ps medgiver, at F&Ps forslagmedfører en vis risiko for, at derkan opstå en restskat af et beløbsvarende til skatten af indbetalin-gen - dvs. maksimalt af 27.600 kr.Det skal understreges, at i mangeoverenskomstbaserede pensions-ordninger er kapitalpensionsdelen idag relativt lille og slet ikke i nær-heden af det fremtidige loft. Denrestskat, der vil oparbejdes i dennemodel, vil derfor i rigtig mangetilfælde være meget begrænset.

2.4. Overgangsregel for kollekti-

ve overenskomster

I forslagets § 8, stk. 6, indføres enovergangsregel, der skal sikre fort-sat mulighed for indbetalinger tilkapitalpension, invalidesumfor-sikringer eller supplerende en-gangsydelser efter de gamle regler,hvis indbetalingerne obligatoriskfølger af en kollektiv overenskomstindgået senest 31. december 2012.

om eksplicit obligatoriske indbeta-linger til kapitalpension eller supple-Overgangsreglen er formuleret, såden svarer til overgangsreglerne fra rende engangsydelse. Det er beskre-indførelsen af loft over indbetalin- vet i bemærkningerne til overgangs-ger til henholdsvis ratepensioner og reglen, men på F&Ps opfordring erdet tydeliggjort yderligere.kapitalpensioner. F&P formoderderfor, at den nye overgangsregelskal fortolkes lige så snævert, somde tidligere regler er blevet. F&Pvil opfordre til, at den begrænsederækkevidde af bestemmelsen gøreshelt klar i bemærkningerne.Så vidt det er F&P bekendt, findesoverenskomster som omfattes afovergangsreglen praktisk talt ikke.Efter F&Ps bedste vurdering erovergangsreglen derfor tæt på ind-holdsløs. F&P ønsker, at det tyde-ligt fremgår i bemærkningerne, atovergangsreglen er ekstremt snæ-ver, hvis dette faktisk er den politi-ske intention.Selv hvis overgangsreglen har enekstremt begrænset anvendelse,ønsker F&P den naturligvis opret-holdt. Men præciseringen skal sik-re, at forslaget ikke giver lønmod-tagere omfattet af overenskomst enforventning om at være omfattedeaf overgangsbestemmelsen.Uanset overgangsreglens omfangbør det præciseres, om en personomfattet af overgangsreglen ogsåkan indbetale til en ikke-fradragsberettiget kapitalpension.

2.5 Mulighed for korrektion for-

ud for strafafgift

Efter forslaget indføres en afgift på20 pct., hvis der indbetales over27.600 kr. på en ordning.F&P anerkender, at der kan være etbehov for at sikre, at der ikke spe-kuleres i at indsætte for høje beløbDet kan bekræftes, og det er nu be-skrevet i bemærkningerne til over-gangsreglen.

på de nye typer ordninger. F&P erogså tilfreds med, at der lægges optil, at afregningen af de 20 pct. er etmellemværende, der klares på års-opgørelsen.Samtidig bør der dog efter F&Psopfattelse gives en chance for atrette en fejlindbetaling inden for enrimelig frist. Hvis der fejlagtigtindbetales for meget fordelt overflere ordninger, vil de fleste borge-re blive opmærksomme på det iforbindelse med afgiftens opkræv-ning på årsopgørelsen.F&P foreslår derfor, at der gives enfrist på 6 måneder til at få korrige-ret indbetalingerne. En sådan fristskal løbe fra årsopgørelsen er ud-sendt. Det bør naturligvis også væ-re muligt at korrigere, så snart for-holdet opdages – også hvis det skerforud for udsendelse af årsopgørel-sen.Det er vigtigt, at skattelovgivnin-gen både giver mulighed for, atkunden kan få udbetalt det over-skydende beløb, og at kunden kanfå det overført til en fradragsberet-tiget pensionsordning (såkaldt”overløb”).Muligheden for overløb til en fra-dragsberettiget ordning er megetvigtig, da det ifølge aftalegrundla-get for de fleste pensionsordningertilknyttet et ansættelsesforhold ikkeer muligt at få indbetalte pensions-bidrag retur. Pensionsbidragetsstørrelse er aftalt i overenskomsteneller i ansættelseskontrakten. Oghverken arbejdsgiveren eller med-arbejderen kan få det aftalte pensi-onsbidrag ud som penge i hånden.Fradraget, der skal gives ved over-førsel til en fradragsberettiget ord-

ning, bør gives i det indkomstår,hvor den oprindelige indbetalingfandt sted.I PBL kan overløbet indføres ved atgive adgang til at anvende reglernei PBL § 21 A også for de nye kapi-talpensioner.Af forslaget fremgår det, at pensi-onsselskabet har en bødesanktione-ret pligt til at påse, at maksimum-grænsen for indbetaling i eget sel-skab ikke overskrides. F&P mener,at denne pligt er unødvendig, dastrafafgiften i sig selv er et værnmod, at der spekuleres i at indbeta-le for meget. Det fremgår af lov-bemærkningerne, at afgiftssatsennetop ”er fastsat, så det sikres, atdet ikke er fordelagtigt at overskri-de beløbsgrænsen”. Ud over at deter unødvendigt, giver det anledningtil yderligere administrative byrder,da ikke alle selskaber i dag kanovervåge frivillige indbetalinger påtværs af policer, men på sammecpr.nr. Dette vil i givet fald skulleudvikles.Afgiftssatsen er fastsat, så det så vidtmuligt sikres, at det ikke er fordelag-tigt at overskride beløbsgrænsen,men også sådan, at den ikke er unø-digt høj. Der er således ikke tale omen strafafgift, men om en afgift, der ividest muligt omfang skal reservereden PAL-skattemæssige fordel tilden del af opsparingen, der ikke haroversteget det årlige maksimale ind-skud.Det betyder dog samtidig, at det foren pensionskunde med en lang inve-steringshorisont vil kunne vise sig atvære en fordel at foretage for storeindskud, uagtet afgiften på 20 pct.For i videst muligt omfang at mini-mere denne fordel er det foreslået, atpensionsudbyderen har en bødesank-tioneret pligt til at påse, at der i detpågældende pensionsinstitut årligtikke indbetales et større beløb endgrundbeløbet. Dermed reduceresomfanget af indbetalinger overgrundbeløbet mest muligt, også forpensionskunder med lang investe-ringshorisont.

I bemærkningerne til § 1, nr. 33,bør det desuden fremgå mere eks-plicit, hvad konsekvenserne er af,at overførsler i denne sammenhængikke betragtes som ud- og indbeta-linger. F&P formoder, at der henvi-ses til at kunden ikke ved en sådanoverførsel kan komme i konfliktmed loftet over indbetalingerne, ogat overførslen ikke anses for at væ-re en hævning i utide. Men det børpræciseres, navnlig da der henvisestil, at overførslen i sammenhængmed § 38eren udbetaling.I bemærkningerne til § 1, nr. 33,henvises desuden ”… til den fore-slåede regel i stk. 3 om at overfør-sel efter stk. 2…”. I den ny § 41 Aer der imidlertid kun 2 stykker.Henvisningen bør udgå eller rettes.F&P vil desuden foreslå, at der i §41 A gives en generel mulighed forat overføre de nye typer pensionermellem livsforsikringsselskaber ogtværgående pensionskasser. Dennemulighed åbnes der i lovforslagetop for i forbindelse med fusioner,men ikke uden for disse tilfælde.En aldersforsikring/aldersopsparingeller en supplerende engangssumkan således kun overføres til entilsvarende ordning (aldersforsik-ringer og aldersopsparinger kandog overføres mellem hinanden).Ganske mange pensionsoverførsler- bl.a. i forbindelse med jobskifte -sker mellem pensionsforsikrings-selskaber (der typisk vil anvendealdersforsikringer) og pensionskas-ser (der typisk anvender suppleren-de engangssummer), og adgangentil overførsel er derfor vigtig.Fremover er det heller ikke muligt

pensionsbeskatningslovens § 41 er,at en fradragsberettiget pensionsord-ning under visse vilkår kan overførestil en anden fradragsberettiget ord-ning uden skattemæssige konsekven-ser.Tilsvarende vil den ikke-fradragsberettigede ordning kunneoverføres til en anden ikke-fradragsberettiget ordning uden skat-temæssige konsekvenser.Der brydes i princippet kun meddenne systematik, i det omfang enpensionsopsparer vælger at overfø-re/konvertere en kapitalpension til enaldersforsikring m.v., idet der i givetfald skal betales en afgift på 40 pct.(37,3 pct. i 2013).Herudover er det ikke klart, hvad denskattemæssige effekt af F&Ps forslagom muligheden for overførsel af enaldersforsikring m.v. til en fradrags-berettiget ordning vil skulle være.Hvis overførslen er uden skattemæs-sige konsekvenser vil det betyde, atkunden ikke skal betale afgift vedoverførslen eller får fradrag for over-førslen til den fradragsberettigedeordning. Men dermed mister kundenmuligheden for at få det overførtebeløb udbetalt skatte- og afgiftsfrit.Hvis F&P derimod mener, at over-førslen bør være fradragsberettiget(og i øvrigt afgiftsfri), vil der kunnespekuleres i at foretage overførslen iet år, hvor kundens marginalskat erhøj.Hvis F&P som en tredje mulighedmener, at aldersforsikringen skalkunne overføres mod betaling af før-tidig afgift på 20 pct. samt udløsefradragsret, følger det allerede afforslaget.

I øvrigt bemærkes, at der jo netop ermulighed for, at kunden overføreraldersforsikringen til en aldersopspa-ring og omvendt (og med det ændre-de forslag til/fra en supplerende en-gangssum) på tværs af 2 forskelligetyper pensionsinstitutter.Hele kundens engagement vil såledeskunne flyttes, både den fradragsbe-rettigede og den ikke fradragsberetti-gede del.Forslaget er imødekommet.I § 1, nr. 34, der vedrører PBL §42A, bør udvidelsen af bestemmel-sen både omfatte overførsler efter §41A, stk. 1 og 2 – dvs. både over-førsler af ny ordninger og overførs-ler af gamle ordninger, der samti-digt straksbeskattes.

2.7 Praktisk gennemførsel af

straksbeskatning

I forslaget til § 41A, stk. 2, fremgårdet, at overførsel fra en gammel tilen ny ordning i relation til § 38 skalanses for en udbetaling – hvilketbl.a. medfører, at afgiften skal ind-betales til statskassen inden 3 hver-dage. Denne frist vil det ikke væremulig for selskaberne at overholdei ”rabatåret” 2013. F&P antager, atder kan være tilsvarende flaske-halsproblemer hos SKAT. F&Pforeslår, at indberetning og afgifts-afregning i 2013 kan foretagessamlet og ikke opdelt på CPR-numre. Tilbydes et sådant alterna-tiv ikke, vil det give både selskaberog SKAT store administrative ud-fordringer.Under alle omstændigheder vil dervære behov for et udvidet samar-bejde mellem SKAT og branchenom at finde realistiske og praktiskeadministrative løsninger, der kan

imødegå de problemer, der opstår,hvis en ganske stor andel af de ek-sisterende depoter skal straks-beskattes inden for samme år.Også i denne sammenhæng vil enudvidelse af ”rabatperioden” tilogså at gælde 2014 være en hjælp.

2.8 Ikke-fradragsberettiget sup-

plerende engangssum

Lovforslaget ændrer meget fund-mentalt på det produkt, der i daghedder supplerende engangsydelse,og som alene tilbydes i tværgåendepensionskasser. Produktet opstodsom en konverteringsmulighed afen del af en livsbetinget livrente.Pensionskassemedlemmet kunne påpensionstidspunktet vælge at kon-vertere en del af sin livsbetingedelivrente til en engangsudbetaling.Denne historik betyder, at produk-tet er ret sparsomt behandlet i pen-sionsbeskatningsloven i dag. Lov-forslaget vil betyde, at ikke-fradragsberettigede kapitalpensio-ner i tværgående pensionskasserkommer til at ligne ikke fradrags-berettigede kapitalpensioner i livs-forsikringsselskaber. Det giver be-hov for en mere udførlig reguleringaf produktet i de tværgående pensi-onskasser.Eksempelvis er F&P i tvivl om, omden nye supplerende engangssumer underlagt det gamle krav om, atden supplerende engangsydelsemaksimalt må udgøre 10 pct. afden samlede indbetaling til pensi-onsordningen.I forbindelse med supplerende en-gangssum henviser F&P i øvrigt tilF&Ps ønske om at kunne overførealle de nye typer sumpensioner

Skatteministeriet har noteret sigF&Ps redegørelse for udfordringerneknyttet til den supplerende engangs-sum og kan i øvrigt oplyse, at detikke er tanken, at 10 pct. kravet ogsåskal gælde den supplerende engangs-sum.Det er forventningen, at den supple-rende engangssum i pensionskasser-ne udskilles som et mere selvstæn-digt pensionsprodukt end den nuvæ-rende supplerende engangsydelse seti forhold til selve pensionsordningenmed løbende udbetalinger, som densupplerende engangsydelse er enintegreret del af. For det første vil dersåledes være tale om et nyt produktog for det andet vil det være sværtkonkret at udmønte 10 pct. kravet,som i givet fald vil skulle relateresmellem en fradragsberettiget del ogen ikke fradragsberettiget del. Ende-lig vil fraværet af en 10 pct.’s-regelimplicere størst mulig ligestillingmellem supplerende engangssum ogaldersforsikring/aldersopsparing.

indbyrdes, jf. afsnit 2.6 ovenfor.

2.9 Fravigelse af LIFO

Af forslaget til ny § 25A fremgår:"Ved deludbetaling fra en ordninganses udbetalingen fortrinsvis atvedrøre indbetalinger, for hvilkeder i udlandet har været hel ellerdelvis fradrags- eller bortseelses-ret".F&P foreslår, at denne tekst ogsåindsættes i § 32, stk. 1, da der ersituationer, hvor kunder ikke eropmærksomme på skattereglernefor pensionsordninger ved udstati-onering og derfor fortsætter med atindbetale på deres kapitel 1-ordning i en udstationeringsordninguden at få fradrags- eller bortseel-sesret. Når kunderne efterfølgendeopdager, at der ikke kan opnås fra-drag, og at der er skat/afgift på ud-betalingen, er der tilskrevet renterpå ordningen og måske efterføl-gende kommet indbetalinger, derhar været fradrags- eller bortseel-sesret for. Det betyder, at renter ogefterfølgende indbetalinger belæg-ges med en afgift på 60 pct., hviskunden ønsker at hæve de indbeta-linger, der ikke har været fradrags-eller bortseelsesret for, da ophæ-velsen skal ske iht. LIFO princip-pet. Det vil være hensigtsmæssigtat kunne rense ordningen for fejl-indbetalinger uden fradragsret.

2.10 Diverse, herunder korrek-

turrettelser

PBL § 18, stk. 2, bør konsekvens-rettes. Det drejer sig om bestem-melsens 1., 3., 4., 5. og 6. pkt.Forslaget rækker ud over de ændrin-ger, der udspringer af skattereformaf-talen og er derfor ikke imødekom-met, men Skatteministeriet indgårgerne i en dialog med branchen omforslaget ved senere lejlighed

ikke i lovforslaget. Så længe loftet idet enkelte år ikke overskrides,forekommer der ikke at være nogenlogisk grund til, at dette ikke skullekunne lade sig gøre. Det bør derforeksplicit gøres muligt.I § 1, nr. 27, der vedrører PBL §30, stk. 1, indsættes nye pkt.’er 15og 16 i § 30, stk. 1. Dette må værenye pkt.’er 14 og 15. Dette følgerogså af bemærkningerne.I § 1, nr. 18 og 20, der vedrørerPBL §§ 25 A og 28, stk. 2, fremgårdet, at der skal betales en afgift påhhv. 40 eller 60 pct. på udbetalin-ger fra en aldersopsparing og al-dersforsikring. Reglen har ingenrelevans, da intet andet land vilgive fradrags- eller bortseelsesretfor indbetalinger til en dansk pen-sionsordning, der ikke opfylderkravene for fradrags- eller bortseel-sesret i hjemlandet. Det er typiskogså et mindstekrav for fradragudlandet, at den pågældende ord-ning er fradragsberettiget i Dan-mark. Hvis reglen opretholdes, børden gælde både for aldersopspa-ring, aldersforsikring og suppleren-de alderssum.Ved ophævelse før opnåelse afpensionsudbetalingsalder betales enafgift på 20 pct. af de nye ikke fra-dragsberettigede kapitalpensioner.Der synes ikke at være taget højdefor, at en gammel kapitalordning,der overføres til en af disse "nye"ordninger, kan være til de gamleafgiftssatser 0 og 25 pct. Dissepensioner vil blive uforholdsmæs-sigt hårdt ramt på den billige af-giftsdel, hvis de efterfølgende bli-ver ophævet før opnået pensions-udbetalingsalder.Bemærkningerne er rettet, idet derrent faktisk indsættes nye 15. og 16.punktummer.

Fusion af pensionskasser m.v. og

livsforsikringsselskaber

Forsikring & Pension mener, at deselskabsretlige og skatteretlige reg-ler løbende bør tilpasses, så de ikkestår i vejen for en nødvendig kon-solidering i livsforsikrings- og pen-sionsbranchen.Vi kan derfor helt og holdent til-slutte os regeringens forslag om atudvide adgangen til at fusionereskattefrit, så skattefri indfusione-ring af en tværgående pensionskas-se m.v. eller af et arbejdsmarkeds-relateret livsforsikringsselskab ind iet livsforsikringsselskab nu blivermulig.Som udgangspunkt bør det almin-delige princip være, at det – indenfor rammerne af den selskabsretligeregulering - er muligt at gennemfø-re skattefri fusioner uanset sel-skabstype.Det aktuelle forslag er første skridtpå vejen mod dette mål.Vi har noteret os, at regeringenmotiverer det konkrete forslagmed, at skattereglerne ikke skalforhindre omstruktureringer ogkonsolideringer, der i øvrigt er hen-

sigtsmæssige.På baggrund heraf forventer vi, atSkatteministeriet er positivt indstil-let over for en drøftelse af yderlige-re muligheder for skattefri fusion.Den tekniske udformning af model-ler for skattefri fusion på dette om-råde vanskeliggøres af, at der ind-går såvel selskabsskatte- som PAL-skattemæssige problemstillinger.Det kan gøre det teknisk komplice-ret at opnå målet med den skattefrifusion: at undgå eller minimereskatteeffekter i såvel lempende somskærpende retning af fusionen – seti forhold til en tænkt, fortsat uaf-hængig drift af de fusionerendeenheder.Lovforslagsudkastet har på dettepunkt nogle problemer, som børkunne løses.

Selskabsbeskatning af indfusio-

neret egenkapital.

Ved indfusionering af pensionskas-sen i et selskabsskattepligtigt livs-forsikringsselskab (uden vederlag)er der efter gældende regler tale omen skattepligtig kapitaltilførsel. Detbetyder, at den tilførte egenkapitalselskabsbeskattes i forbindelse medfusionen.Forslaget ophæver den umiddelba-re beskatning af den tilførte egen-kapital.I stedet finder selskabsbeskatningsted ved en senere reduktion af densamlede egenkapital i det fortsæt-tende selskab opgjort efter fusionen(åbningsbalancen), indtil det sam-lede tilførte beløb er selskabsbe-skattet; i sidste ende ved evt. senereophør af det fortsættende selskab.

Denne beskatning af den tilførteegenkapital er udformet som etførst ind først ud – princip.Implicit bygger valget af detteprincip på en forudsætning om, atdet netop er den indfusioneredepensionskasse, der giver anledningtil de underskud, der skal dækkesaf det fortsættende selskabs samle-de egenkapital efter fusionen.Det er mere realistisk og dermedrimeligt at forudsætte, at den tilfør-te egenkapital blot dækker under-skud svarende til dens egen andelaf den samlede egenkapital i detfortsættende selskab.Forsikring & Pension foreslår der-for, at beskatningen i stedet skerforholdsmæssigt (pro rata) medudgangspunkt i den tilførte egen-kapitals andel af den samledeegenkapital i det fortsættende sel-skab.

PAL-beskatning af indfusioneret

egenkapital.

Lovforslagsudkastet tager ikkehøjde for de forskelle, der er i denkollektive PAL-beskatning i hen-holdsvis pensionskasser mv. (om-fattet af PAL § 7) og selskabsskat-tepligtige livsforsikringsselskaber(omfattet af PAL § 8).I det fortsættende selskab vil an-vendelse af den tilførte egenkapitaltil fordel for de forsikrede kollek-tivt eller individuelt derfor samletset medføre en PAL-beskatning,som ikke ville opstå ved viderefø-relse af det indskydende selskab,hvor egenkapitalen anses for op-bygget af PAL-beskattede midler.Dermed bliver der utilsigtet tale omForslaget er ikke imødekommet. Deter med den valgte model tilsigtet atgenbeskatningen sker efter enkleregler.

dobbeltbeskatning:Anvendelse af egenkapitalen tilfordel for de forsikrede kollektivteller individuelt ved tænkt fortsatdrift i pensionskassen m.v. udløsersamlet set ikke PAL-beskatningefter PAL § 7 resp. PAL §§ 4,4a.Dette afspejler netop, at egenkapi-talen i pensionskasser m.v. ansesfor at være PAL-beskattet.Forbrug af pensionskassens egen-kapital til fordel for de forsikredeudløser i dette tilfælde således bloten omflytning af PAL-skatten til deforsikrede (kollektivt ellere indivi-duelt), og er derfor PAL-neutral,set under et.Samme anvendelse af den indfu-sionerede egenkapital i det fortsæt-tende selskab vil udløse PAL-beskatning efter PAL § 8, resp.PAL §§ 4, 4a.Som nødvendig del af en skattefrifusion skal det derfor sikres, at denindfusionerede egenkapital ikkePAL-beskattes i livsforsikringssel-skabet, når den anvendes på enmåde, som ikke ville have udløstPAL-beskatning samlet set underfortsat drift som pensionskasse.Forsikring & Pension foreslår, atder findes en løsning, som sikrer, atfusionen også bliver PAL-skattemæssigt neutral.Der kan tænkes flere muligheder,men Forsikring & Pension har hen-set til den korte høringsfrist ogdens placering ikke haft mulighedfor at foretage en nærmere analyseheraf.Vi indgår imidlertid gerne i drøftel-

ser om de forhold, som er omtaltoven for.FTFFTF er imod, at beskatningen af enpensionsordning fremrykkes tilindbetalingstidspunktet og ikkefinder sted når kapitalpensionerneudbetales, da påvirkningen af denøkonomiske aktivitet i samfundeter knyttet til udbetalingen. Endvi-dere skaber fremrykningen af skat-ten på kapitalpensioner tvivl omman kan have tillid til pensionssy-stemet og dermed mindskes inci-tamentet til at spare op til egenalderdom.En yderligere konsekvens vil være,at det vil være umuligt for den en-kelte lønmodtager at gennemskueeffekten/konsekvenserne af frem-rykningen af skatten.Der henvises til kommentarentil høringssvaret fra AC.

For de fleste lønmodtagere vil al-dersopsparinger og aldersforsikringervære en forbedring, da der er knytteten skattesanktion til fradragsberetti-get kapitalpension, idet fradragsvær-dien på indbetalingstidspunktet er 2,7FTF har noteret sig at for obligato- pct. point lavere end afgiftsbetalin-riske indbetalinger til kapitalpensi- gen på udbetalingstidspunktet. Denneon og supplerende engangsydelser i skattesanktion forefindes ikke i al-dersopsparinger m.v. og Skattemini-pensionskasser ifølge en kollektivsteriet mener ikke, at de skattemæs-overenskomst indgået inden densige konsekvenser af aldersforsikring31. december 2012 gælder der form.v. er sværere at gennemskue endden ansatte fortsat bortseelsesretfor arbejdsgiverens indbetalinger til fradragsberettiget kapitalpension.og med det indkomstår, hvor næsteoverenskomstfornyelse sker, dogikke senere end indkomståret 2016.Herved kan de kollektivt aftaltepensionsordninger tilpasses de nyeskatteregler.Udbetalinger fra en eksisterendekapitalpension i 2013 pålægges enafgift på 37,3 procent i afgift, mensen udbetaling i 2012 pålægges 40procent i afgift.FTF har bemærket sig, at de prove-numæssige effekter for 2012 ikkeindgår i bemærkningerne. Der mådog være en negativ provenumæs-

sig effekt i 2012, idet det kan betalesig at udsætte udbetalingen af kapi-talpensioner fra efteråret 2012 tilforåret 2013.Der kan spares 2,7 procent. Detkaldes i teksten marginalt, men harman en kapitalpension på 1 mio. kr.betyder det trods alt 27.000 kr.vundet ved dette, en udsættelse påmåske blot en til to måneder. Derskal være tungtvejende årsager tilat ikke at gøre dette. Det må havenegative provenumæssige effekterfor 2012, da lovforslaget kendesallerede nu. Er kapitalen større bli-ver beløbet, der kan tjenes ved enkortvarig udsættelse, tilsvarendestørre.Der er i bemærkningerne opgjort etmerprovenu på 10,44 mia. kr. i2013 og i 2014 på 4,92 mia. kr.faldende til 2,85 mia. kr. i 2022.Det skal bemærkes, at halvdelen afmerprovenuet i 2013 er anført atskyldes omlægningen af gamlekapitalpensionsordninger.Fremrykningen af skattebetalingenmå betyde, at der vil være et min-dre provenu i forbindelse med ud-betalingstidspunktet. Fremryknin-gen vil afskære kommende genera-tioner for indtægten af de pensi-onsudbetalinger der ellers villeblive beskattet ved udbetalingen ogat der er risiko for at man på sigthar skabt et finansieringsproblem.

Udenfor skatteforliget er samti-

dig fremsendt i høring forslag om

fusion mellem pensionskasser

m.v. og forsikringsselskaber

FTF har noteret sig, at man i lov-forslaget søger at undgå at en kol-lektiv ordnings egenkapital kanDer henvises til kommentarentil høringssvaret fra AC.Det kan ikke afvises, at rabatordnin-gen i nogen grad vil betyde, at nogleudskyder deres udbetaling af kapital-pensioner fra 2012 til 2013. Dogindgår denne effekt i skønnet over deprovenumæssige konsekvenser afrabatordningen.

anvendes til udlodning til aktie-ejerne i et forsikringsselskab.FTF skal afslutningsvis beklageden korte høringsfrist, og tager påden baggrund forbehold for evt.yderligere høringsbemærkninger.Kommunernes Lands- KL har ingen bemærkninger til detforening (KL)materielle indhold af forslaget.Forslaget og flere af de øvrige for-slag vil imidlertid have stor betyd-ning for de kommuner, der overve-jer at selvbudgettere deres skatte-grundlag for 2013. Det er derforvigtigt, at der er klarhed over desamlede provenumæssige konse-kvenser, og ikke mindst hvordankorrektionen for den enkelte kom-munes skattegrundlag for 2013 skalforetages.KL foreslår, at de provenumæssigekonsekvenser af dette og de øvrigelovforslag i 2013 efter sommerferi-en gøres til genstand for drøftelsemellem Skatteministeriet og KL,herunder hvordan korrektionen forden enkelte kommunes skatte-grundlag for 2013 skal foretages.Landbrug & Fødeva- Landbrug & Fødevarer henviser tilrerhøringssvaret fra Videncentret forLandbrug.Landsorganisationen i LO ser skattereformen som etDanmark (LO)skridt i den rigtige retning til atunderstøtte en mere bæredygtigøkonomisk udvikling og et løft iden offentlige service.LO bifalder hovedsigtet med skat-tereformen, der skal sikre en ge-vinst til almindelige lønmodtageregennem et højere beskæftigelses-fradrag og en højere grænse forbetaling af topskat. Der er samtidigi hovedparten af finansieringsele-menter forsøgt at sikre en rimeligVurderingen af de provenumæssigekonsekvenser, herunder lovforslagetskonsekvenser for den kommunaleøkonomi, er baseret på det bedst mu-lige tilgængelige grundlag.Det fremgår endvidere af lovforsla-gets bemærkninger, hvorledes derskal ske efterregulering af det kom-munale skattegrundlag for 2013 forde kommuner, der vælger at selv-budgettere deres udskrivningsgrund-lag.Skatteministeriet tager gerne en drøf-telse med KL af de tekniske detaljerfor beregningerne af efterregulerin-gen, som skal opgøres i 2015 og af-regnes i 2016.En høringsfrist på 1 måned synesikke at kunne karakteriseres somkort. Der henvises i øvrigt til kom-mentaren til høringssvaret fra Finans-rådet.

fordelingsprofil.For så vidt angår forslaget om ind-førelsen af ny ikke fradragsberetti-get pensionstype, bemærker LO, atforslaget kan få negative konse-kvenser for Lønmodtagernes Dyr-tidsfond. Der vil således skulle skeen realisering af en stor del af deinvesterede midler. Eftersomen del af LD's aktiver er illikvide,vil det enten give anledning til tabved en realisering eller give anled-ning til en skæv sammensætning afaktiverne.Problemet er særligt stort for LD,fordi der ikke er nogen indbetalin-ger til ordningen, og derfor skal dersælges ud af aktiver for at dækkeden fremrykkede skat.Lønmodtagernes Dyr- LD er ikke omtalt i de offentlig-tidsfond (LD)gjorte dokumenter vedrørende skat-teaftalen, og som LD læser den delaf lovforslaget, som alene vedrørerLD, er det ikke Skatteministerietsopfattelse, at LD er omfattet afaftalen. Det må derfor lægges tilgrund, at forligsparterne ikke havdetanke på LD, da de fastlagde skat-teaftalen. LD er således ikke enkapitalpension, men pensionsbe-skatningsloven fastlægger, at derskal betales en afgift på 40 pct. vedudbetaling af en LD-opsparing,hvilket svarer til afgiften på kapi-talpensioner.En inddragelse af LD under den forkapitalpensioner foreslåede mulig-hed for at fremrykke afgiftsberigti-gelsen vil betyde, at LD skal indbe-tale 37,3 pct. af LD-indeståendetfor de medlemmer, som vælgerfremrykning for at opnå afgiftsbe-sparelsen på 2,7 pct. Da LD ikkemodtager nye indbetalinger, vildette kun kunne ske gennem enDer henvises til kommentarentil høringssvaret fra LønmodtagernesDyrtidsfond.

Det kan bekræftes, at LD ikke eromtalt i de offentliggjorte dokumen-ter vedrørende skattereformaftalen,men er blevet omfattet af lovforsla-get, fordi det efter gældende ret ermuligt afgiftsfrit at overføre indestå-endet på en konto i LønmodtagernesDyrtidsfond til en fradragsberettigetpensionsordning, herunder til en ka-pitalpension. En kontohaver kan viaen overførsel af LD-kontoen til enkapitalpension derved blive omfattetaf muligheden for skatterabatten på2,7 pct. i 2013 ved videreoverførseltil en aldersforsikring eller aldersop-sparing.Det er baggrunden for forslaget ihøringsudgaven om at lade LD væreomfattet af muligheden for fremryk-ning af afgift internt i LD, dvs. udenat det er nødvendigt at flytte heleopsparingen ud af LD til en kapital-pension.Det er imidlertid rigtigt, at LD ikkeer at regne for en fradrags- eller bort-

seelsesberettiget kapitalpension ellerfor den sags skyld en bortseelsesbe-rettiget supplerende engangsydelse,og dermed ikke umiddelbart naturligtUd over afgiftsberigtigelsen på optil 37,3 pct. af formuen må lovfors- bør være omfattet af lovforslaget. LDer en lovbestemt arbejdsmarkedspen-laget forventes at ville medføre etforøget udbetalingsomfang i 2013. sion, hvis formue stammer fra inde-Knap 40 pct. af formuen i LD tilhø- frosne dyrtidsreguleringer fra 1977-79. For at begrænse den stigenderer kontohavere, der er 60 år ellerinflation besluttede Folketinget, atderover, og som derfor er udbeta-aftalte dyrtidsreguleringer fra staten ilingsberettigede. Det er LDs for-stedet blev indbetalt til tvungen pen-ventning, at mange af disse vedudsigten til stigende omkostninger sionsopsparing.vil vælge at få indeståendet udbe-Forslaget er derfor justeret, sådan attalt i 2013 frem for blot at få detder ikke er mulighed for at fremryk-afgiftsberigtiget.ke afgiften internt i LD, og sådan atUnder de vilkår er det ikke et urea- den del af en kapitalpension, der hid-rører fra overførte midler fra en kon-listisk scenarie, at op mod halvde-len af LDs investeringsaktiver skal to i LD ved overførsel til en alders-forsikring mv. ikke omfattes af rabat-realiseres i løbet af 2013.ten på 2,7 pct. i 2013, men alene kanske mod betaling af den normaleDa⅔ af LDs formue er placeret iafgift på knap 40 pct.danske aktier og obligationer, erdet LDs vurdering, at et sådant salgDermed opretholdes flytteretten fraikke kan gennemføres uden enLD, men sådan at rabatten på 2,7 pct.mærkbar negativ påvirkning afkursniveauet, især for danske aktier i 2013 ikke udgør et selvstændigtog men også for dele af realkredit- incitament til at flytte LD-midler tilen kapitalpension.markedet. Markedernes evne til atabsorbere et sådant salg vil i højgrad være afhængig af, om de erpræget af positive eller negativetrends, samt af i hvor høj grad an-dre danske institutter i samme peri-ode vil have ekstraordinære salgs-behov som følge af muligheden forfremrykket afgiftsberigtigelse. Deseneste år har de europæiske vær-dipapirmarkeder været meget vola-tile, og det er bl.a. derfor vanskeligtpå forhånd at bedømme markedsef-fekten af skatteforslaget.realisering af en tilsvarende mæng-de værdipapirer.Samtidig vil håndteringen af denmidlertidige skatterabat og indfø-relsen af en ny type medlemskontobetyde nye omkostninger for med-

lemmerne – dels som engangsom-kostninger og dels som løbendedriftsudgifter.For medlemmerne af LD, er derdermed en betydelig risiko for, atden skattefordel, som den enkeltekontohaver kan opnå ved at vælgeden førtidige afgiftsberigtigelse, vilblive spist op af de kurstab, han-delsomkostninger og omkostningerved implementering og drift af totyper medlemskonti, som forslagetsamlet set vil betyde.På denne baggrund bør der efterLDs opfattelse findes en løsning,som sikrer, at alle kontohavere kanfå forvaltet deres LD-indeståendefrem til udbetalingstidspunktet un-der samme gode vilkår som hidtilgældende mht. afkast og lave om-kostninger - i overensstemmelsemed den lagte afviklingsplan.LD foreslår derfor, at LDs med-lemmer omfattes af den reduceredeskattesats på 37,3 pct. uden tidsbe-grænsning, og ikke kun i 2013.Alternativt at der gennemføres enafregningsperiode for afgiftsberig-tigelse fra LD på 5-7 år.Måtte dette ikke kunne lade siggøre, er det LDs opfattelse, at detud fra en samlet vurdering er imedlemmernes interesse, at LDikke inddrages i den fremrykkedeafgiftsberigtigelse, således som detogså synes at have været hensigtenved indgåelsen af skatteaftalen.Endelig skal nævnes, at en gen-nemførelse af skatteforslaget i sinnuværende form mindsker LDsmuligheder for fortsat at kunnevære til stede ved kapitalfremskaf-

felse til mindre børsnoterede ogunoterede danske selskaber, hvorLD fortsat er aktiv. Dette sker på ettidspunkt, hvor disse selskaber oftebliver mødt med krav om at øgeegenkapitalen for at få lån til om-stilling og vækst.SRF SkattefagligForeningStyrelsen for Fasthol-delse og Rekruttering(SFR)SRF Skattefaglig Forening har in-gen bemærkninger til lovforslaget.SFR bemærker, at pensionsordnin-ger efter pensionsbeskatningslo-vens afsnit I, undtaget pensioneromfattet af lovens § 2, nr. 3, og § 2,nr. 4, litra c-f, har betydning vedberegning af efterløn. Til brug forberegning af nedsættelse af efter-lønnen indberetter pensionsselska-bet m.v. værdien af personens pen-sioner ca. 6 måneder, før personennår efterlønsalderen. De indberet-tede beløb er opgjort før afgift ellerskat.Fremrykningen af beskatningen afpensioner, der udbetales som en-gangsbeløb, indebærer i relation tilefterløn, at det beløb, der benyttesved beregning af fradrag i efterløn-nen for disse pensioner, bliver etnettobeløb, og beregningsgrundla-get bliver således markant mindre.Dermed bliver fradraget i efterløn-nen også mindre med den konse-kvens, at udbetalte efterløn bliverhøjere.Dette vil også gøre sig gældende iforbindelse med muligheden for atoverføre allerede eksisterende kapi-talpensioner og lignende til en af denye pensionstyper mod betaling afen afgift.Vedrørende tilbagebetaling af ef-terlønsbidrag efter § 77 a i lov omSkatteministeriet noterer sig, at denumiddelbare effekt af fremrykningenaf beskatningen af kapitalpensioner irelation til beregningen af efterløn er,at beregningsgrundlaget kan blivemarkant mindre. Det er ikke hensig-ten med skattereformen at ændre påberegningsgrundlaget for efterløn-nen.Der vil være behov for en tilpasningaf beregningsgrundlaget, som vilindgå som et led i behandlingen aflovforslaget i Folketinget. En løs-ning er pt. under overvejelse.

arbejdsløshedsforsikring m.v. gårSFR ud fra, at der ikke sker æn-dringer i, at overførsel af efterløns-bidrag til en kapitalpension ellerlignende ikke behandles som enindbetaling, jf. pensionsbeskat-ningslovens § 49 A, stk. 4, og atmuligheden for at få overført efter-lønsbidrag ubeskattet til en kapital-pension eller lignende således be-står efter 1. januar 2013.SFR bemærker dog, at det ikkefremgår af lovforslaget, hvordanoverførsel af efterlønsbidrag, derbetales tilbage efter § 77 a i lov omarbejdsløshedsforsikring m.v., skalforegå for en person, der har over-ført sin kapitalpension til en al-dersopsparing, aldersforsikringeller supplerende engangssum. SFRforeslår derfor, at der tages stillingtil, om der er behov for en ændringaf pensionsbeskatningslovens § 49A.Det bemærkes, afslutningsvis pro-blemstillingerne i relation til efter-løn også gør sig gældende i relationtil fleksydelse og til dels delpensi-on.Videncentret forLandbrug

Vedrørende virksomhedsskatte-

lovens § 23 a.

Bestemmelsen er et af redskabernei virksomhedsskatteloven der an-vendes til disponering af indkom-sten. Den anvendes ikke alene iforhold til muligheden for at indbe-tale på kapitalpension med fra-dragsret.Bl.a. anvendes bestemmelsen i re-lation til at undgå topskatteproble-matikken vedrørende positivt kapi-talafkast, hvor (kun) ægtefællen haren høj personlig indkomst. I så faldForslaget om ophævelse af virksom-hedsskattelovens § 23 a er udgået.Det er præciseret i lovforslaget, atoverførsel af efterlønsbidrag efter §77 a i lov om arbejdsløshedsforsik-ring m.v., til en aldersopsparing mv.afgiftsbelægges med 30 pct., svaren-de til afgiften ved en udbetaling afefterlønsbidraget, jf. PBL § 49 A,stk. 2.Tilsvarende præcisering er foretagetfor så vidt angår fleksydelse i PBL §49 B.

sker der en beregning under et afægtefællernes samlede positivenettokapitalindkomst i relation tiltopskat, jf. PSL § 7. Afskaffelsenaf muligheden for omdøbning vilderfor utilsigtet medføre en forhø-jelse af marginalskatten i disse si-tuationer med 15 % af den del afindkomsten, der kan omdøbes. Be-stemmelsen har tilsvarende væretbrugt i relation til disponering afindkomsten i forhold til reglerneom seniornedslag, hvor der harværet krav om en personlig ind-komst af en vis størrelse.Så uanset at kapitalafkastet somudgangspunkt er en fordel, idet detmedfører, at investering i egenvirksomhed sidestilles med andreinvesteringer, er der situationer,hvor afskaffelsen af bestemmelsenvil have uheldige konsekvenser.Videncentret vil derfor klart anbe-fale, at bestemmelsen ikke afskaf-fes, idet en afskaffelse vil få util-sigtede konsekvenser.

Vedrørende de nye pensionsord-

ninger

Følgende angives i afsnit 2.1. 4.afsnit:”Til forskel herfra vil hverken ind-eller udbetalinger fra den nye typepensionsopsparing påvirke ind-komstgrundlaget for tildeling afindkomstafhængige sociale ydel-ser.”Der savnes bestemmelser, der ud-mønter dette. Da ordningerne ind-føres i pensionsbeskatningslovensafsnit I vil de umiddelbart medførefradrag i fx efterlønnen, jf. lov omarbejdsløshedsforsikring § 74 j. §74 j er således et eksempel på enbestemmelse, der bør ændres.Terminologisk er efterlønnen ikke ensocial ydelse, ligesom det teknisk setikke er udbetalinger fra aldersopspa-ring, aldersforsikring og supplerendealderssum, der påvirker indkomst-grundlaget for beregning af efterløn-nen, men derimod værdien af en så-dan pensionsordning.Formuleringen i lovforslaget er der-for ikke forkert, men det er i be-mærkningerne præciseret, at værdienaf de nævnte ordninger vil påvirkeberegningen af efterlønnen. I øvrigthenvises til bemærkningerne til hø-

ringssvaret fra Styrelsen for Fasthol-delse og Rekruttering (SFR)I forhold til mulighederne for atoverføre en eksisterende kapital-pension mv. til den nye type afordninger bør det sikres og beskri-ves, at dette ikke medfører, at derfortabes rettigheder (udover evt.muligheden for senere at overføretil en livrente mv.) i forhold til derettigheder, der allerede eksisterer iforhold til de eksisterende kapital-pensioner.Som eksempler kan nævnes mulig-heden for udbetaling ved 60 år forordninger oprettet før 1. maj 2007samt muligheden for delvise udbe-talinger mv.Hvis dette ikke fremgår af alleredeeksisterende overgangsregler, børder indføres overgangsregler, dertager højde for disse forhold. Ihvert fald udbetalingstidspunktetkan have stor betydning. Det fore-kommer ikke berettiget, hvis enoverførsel til den nye type af ord-ninger medfører, at en udbetalingved 60 år medfører en afgift på20%.Med forslaget sker der en fremryk-ning af skattebetalingen for kapi-talpensioner. Efter Ældre Sagensopfattelse medfører det en stor risi-ko for, at ”regningen lægges i bør-ne-værelset”. I det nuværende sy-stem er der fradragsret ved indbeta-ling og beskatning på udbetalings-tidspunktet. Det har den gode egen-skab, at beskatningen af pensions-midlerne kommer på det tidspunkt,hvor skatteindtægterne ellers falderfor dem, der går på pension, oghvor de alt andet lige bliver dyrerefor de offentlige kasser. Dermed erDet fremgår af lovforslaget, at mu-ligheden for udbetaling ved 60 år forordninger oprettet før 1. maj 2007ikke går tabt ved overfør-sel/konvertering af en fradragsberet-tiget m.v. kapitalpension til en ikkefradragsberettiget m.v. kapitalpensi-on. Forslaget er desuden præciseret,sådan at videre overførsel af en al-dersopsparing m.v. til en ny alders-opsparing m.v. heller ikke medfører,at muligheden for udbetaling ved 60år går tabt.For så vidt angår muligheden fordelvis udbetaling af aldersopsparingm.v. følger en sådan mulighed ikkeaf pensionsbeskatningsloven, men afden civilretlige aftale mellem pensi-onsopspareren og pensionsudbyde-ren. Pensionsbeskatningsloven regu-lerer alene den skattemæssige be-handling af en sådan deludbetaling.En deludbetaling, der sker efter pen-sionsudbetalingsalderen, vil somhovedregel være afgiftsfri, mens endeludbetaling, der sker før dette tids-punkt, som hovedregel vil være af-giftspligtig med 20 pct.Der henvises til kommentarentil høringssvaret fra AC.

systemet godt for balancen mellemgenerationerne.Dette system brydes med lovfors-laget, der betyder, at skattebetalin-gerne stiger nu og her, men falderfremover. Det vil kunne reducereden langsigtede finanspolitiskeholdbarhed. Tvivl om den finans-politiske holdbarhed kan føre tilpolitisk/økonomisk pres for yderli-gere besparelser på velfærdssyste-met, som i forvejen er under stærktpres af de senere års nedskæringer.Desuden svækkes tilliden til pensi-onssystemet, når fremrykning afpensionsbeskatning bruges til atdække ”aktuelle huller” i de offent-lige kasser. Denne betænkelighedgælder særlig forslaget om at frem-rykke afgiftsbetalingen for eksiste-rende kapitalpensionsordninger,der potentielt kan give et provenupå mere end 100 mia. kr., såfremtopsparerne fuldt ud gør brug afmuligheden for fremrykning afbeskatningen med ”rabat”.Ældre Sagen er grundlæggendeimod den foreslåede fremrykningaf beskatningen, men såfremt detalligevel vælges at gennemføreden, skal det ske på så hensigts-mæssig en måde som muligt. Defølgende bemærkninger skal ses idette lys.

Fremrykket afgiftsbetaling for

eksisterende opsparing

Efter forslaget bliver det i 2013Der henvises til kommentarenmuligt at overføre indeståendet påtil høringssvaret fra Finansrådet.en eksisterende kapitalpensions-ordning til den nye afgiftsfri kapi-talpension (aldersforsikring/-aldersopsparing), mod at der beta-les en afgift på 37,3%. Det betyderen besparelse på 27.000 kr. for hver1 mill. kr. i indestående.

Ifølge provenubemærkningerneskønnes det umiddelbare provenuved fremrykningen af beskatningentil 5 mia. kr., mens den varige virk-ning er 0. Der savnes en forklaringpå, hvordan den langsigtede virk-ning kan være 0, når afgiften erlavere ved fremrykning, og frem-rykningen af afgiftsbetalingen iøvrigt er neutral for skatteyderen.Alene nedsættelsen for de kapital-pensionsordninger, der kommer tiludbetaling i 2013, vil medføre etprovenutab.Efter Ældre Sagens opfattelse erprovenubemærkningerne utilstræk-kelige. Det er således ikke oplyst,hvor stort indeståendet på eksiste-rende kapitalpensionsordninger er,og dermed hvor stort den potentiel-le fremrykning af skatteprovenueter. Ældre Sagen skønner, at detpotentielle provenu ligger på over100 mia. kr., hvis hovedparten afindehaverne af kapitalpensionskon-ti benytter sig af muligheden forfremrykning af afgiftsbetalingen.For den enkelte pensionsopsparersynes der ikke at være nogen øko-nomisk begrundelse for ikke atspare penge ved at fremrykke af-giftsbetalingen til 2013. Dette talerfor, at provenuet vil blive betyde-ligt. I den modsatte retning kantrække evt. mistillid til, at der ikkevil blive indført nye skatter, derogså rammer den nye type kapital-pensioner (aldersforsikring/-opsparing).Det er ikke tilstrækkeligt, som detskrives i bemærkningerne, at ”par-terne bag skattereformaftalen erenige om, at et eventuelt merpro-venu ikke disponeres, således at

den finanspolitiske holdbarhedforværres.” Hvis tilliden til pensi-onssystemet i fremtiden skal beva-res, kræver det efter Ældre Sagensopfattelse mere håndfaste regler forbrug/ikke-brug af dette fremrykke-de provenu.Endvidere finder Ældre Sagen, atdet er uklart, om alle skatteyderemed en kapitalpension vil få mu-lighed for at benytte sig af tilbuddetom overførsel til en afgiftsfri ord-ning i 2013. Der er nemlig ikkenoget i forslaget, der sikrer, at allepensionsinstitutter vil tilbyde dennemulighed, fx at pensionskasser vilgive medlemmerne mulighed for atbetale afgiften for supplerende en-gangsydelse. Det bør sikres, at allemed pensionsopsparing får mulig-hed for at overføre opsparingen tilen konto med lav afgift i 2013,uanset hvor de har deres kapital-pension.

Afskaffelse af fradragsret for nye

indbetalinger

Med forslaget afskaffes fradrags-retten for indbetaling til kapitalpen-sion fra 2013, og der indføres en nytype kapitalpension ”aldersforsik-ring/- opsparing”. Det manglendefradrag modsvares af, at der ikkeskal betales afgift ved udbetalin-gen. Ifølge bemærkningerne fjernesden ”mindre skattesanktion”, derligger i, at fradraget ved indbeta-ling i gennemsnit er på 37,3%,mens afgiften ved udbetaling er på40%. Det kan undre, at en skatte-nedsættelse fra 40% til 37,3% kanudgøre et ”finansieringselement”. Iprovenubemærkningerne er denvarige virkning anført som 0, udenat det fremgår, hvordan en skatte-nedsættelse langsigtet kan virkeneutral.Fremrykningen af beskatningen erikke obligatorisk, men et skattemæs-sigt ”tilbud” til den enkelte pensi-onsopsparer. I 2013 kan det gøresmod betaling af en reduceret afgift på37,3 pct., mens afgiften i 2014 ogfrem vil udgøre 40 pct.Udnyttelsen af dette skattemæssigetilbud beror imidlertid på den civil-retlige aftale mellem pensionsopspa-reren og pensionsudbyderen. En lov-pligtig adgang til at udnytte mulig-heden vil udgøre et indgreb i detteaftaleforhold. Forslaget er derfor ikkeimødekommet.

Rabatordningen i 2013 betyder, atder skabes et incitament til at frem-rykke betalingen af afgiften, hvorvedudbetalingerne efterfølgende er skat-tefrie. Denne fremrykning medføreret merprovenu på ca. 5 mia. kr. i2013, og et provenutab i de efterføl-gende år, idet der kommer lavereindtægter i fremtiden, svarende tilrabatten på 2,7 pct. point. De øgedeindtægter i 2013 muliggør bl.a. atigangsætte skattelettelserne lidt hur-tigere end stramningerne. Derudoverkan det bekræftes, at rabatten på 2,7pct. point har karakter af et engangs-provenutab. I lovforslaget er det for-udsat, at ca. 13,5 mia. kr. af kapital-pensionsformuen vil blive omfattet afrabatordningen. Dette svarer til etengangsprovenutab på ca. 360 mio.

Ifølge bemærkningerne vil afskaf-felsen af fradragsretten medføre, atmodtagere af indtægtsafhængigesociale ydelser fx folke- eller før-tidspension, fremover ikke vil kun-ne nedbringe indkomstgrundlagetved at indbetale til kapitalpensionog dermed blive berettiget til fxhøjere pensionstillæg eller bolig-ydelse. Provenuet herved er opgjorttil 300 mill. kr. om året.Efter Ældre Sagen opfattelse hardet næppe været hensigten med degældende regler, at det skulle væresærligt fordelagtigt for pensionisterog andre overførselsindkomst-modtagere at indbetale til kapital-pension. Det afspejler imidlertid, atmange pensionister har en højeremarginalskat end en topskatteyder.For en bundskatteyder giver ind-komstskat og aftrapning af pensi-onstillægget en sammensat margi-nalskat, der svarer til topskat - menved en indkomst, der er under dethalve af topskattegrænsen. Forpensionister, der herudover modta-ger boligydelse, kommer samspils-procenten let op på 70%, dvs. af100 kr. i supplerende pension, be-holder pensionisten kun 30 kr.

Med afskaffelsen af fradragsrettengøres der op med den asymmetri, derligger i, at indbetalinger til fradrags-berettiget kapitalpension giver ned-slag i indkomstgrundlaget for tilde-ling af indkomstafhængige socialeydelser, mens udbetalinger ikke til-lægges indkomstgrundlaget.Regeringen er opmærksom på, atsamspillet mellem den sociale lov-givning og skattesystemet i nogletilfælde kan resultere i meget højesammensatte marginalskatter. Doghar fokus i denne skattereform væretat sænke skatten på arbejde, såledesat den almindelige lønmodtager fårmere ud af at arbejde. Bl.a. blevmerprovenuet anvendt på et særligtbeskæftigelsesfradrag til enlige for-sørgere, som i nogle tilfælde vil fånedbragt deres sammensatte margi-nalskat.Provenuet udgør et finansieringsele-ment af skattereformen.

end en pensionsordning med lø-bende udbetaling netop som følgeaf de høje samspilsprocenter. Detvil på længere sigt undergrave detopsparingsbaserede pensionssy-stem, hvis økonomien i pensions-opsparingen er dårligere end andenopsparing. Forhøjelsen af topskat-tegrænsen vil øge antallet af er-hvervsaktive, som ikke har fordelaf at indbetale til en pensionsord-ning med løbende udbetaling, lige-som antallet at pensionister, derstår over for høje samspilsprocentervil stige, når grænsen for bortfaldaf pensionstillæg stiger.

20% afgift af indbetalinger over

loftet

Ifølge forslaget pålægges indbeta-linger til den nye aldersopsparing,som overstiger indbetalingsgræn-sen på 27.600 kr., en afgift på 20pct. Ældre Sagen er enig i, at detikke skal være muligt at opnå enskattemæssig fordel i form af for-skellen mellem 15,3% pensionsaf-kastskat og indkomstskat ved atindbetale mere end de foreslåede27.600 kr. på den nye alderdoms-opsparing. Forslaget om en afgiftpå 20% er imidlertid en for vold-som sanktion.

I øvrigt bemærkes, at Ældre Sagenstilbagebetalingsmodel synes at væreteknisk kompliceret, idet den ikkealene forudsætter en aktiv medvirkenfra pensionsudbyderens side, menogså en medvirken, der synes at kræ-ve et væsentligt ressourcetræk hosudbyderen, jf. beregningen af kom-pensation for den lavere PAL-beskatning af afkastet, som kun ud-byderen kan beregne. I den forbin-delse er det værd at bemærke, at dervil skulle tages stilling til hvilkenDer er ikke nogen rimelig sam-menhæng mellem en afgift på 20%, udbyder, der skal foretage beregnin-gen og tilbagebetalingen, hvis der erog den besparelse, der kan opnåsved en for stor indbetaling få år før tale om flere udbydere.pensionsalderen. I stedet bør detvære muligt at tilbageføre for store Den foreslåede løsning er derimodrelativt simpel, og en overskridelse afindbetalinger efter, man har mod-taget årsopgørelsen mod et fradrag, beløbsgrænsen vil kunne undgås veden fyldestgørende vejledning fra pen-der står i rimeligt forhold til detsionsudbydernes side i forbindelseantal måneder, skatteyderen harmed indbetalingen til aldersopspa-haft fordel af den lave pensionsaf-kastskat. Ifølge bemærkningerne til ring m.v.lovforslagets § 2 er det kun SKAT,der har oplysninger om overskri-

delser af beløbsgrænsen på indi-vidniveau.Derfor bør SKAT oplyse skatteyde-ren om, hvor stor overskridelsen er,samt at 20% afgift kan undgås, hvisdet for meget indbetalte tilbagefø-res af pensionsinstituttet indenforen given frist. Samtidig anføreshvor stort et beløb, der skal betalessom kompensation for den laverePAL-beskatning af afkastet.

Overførselsregler

Ældre Sagen kan tilslutte sig, atreglerne om afgiftsfri overførselmellem pensionsordninger ændres,så det bliver muligt at fusionerelivsforsikringsselskaber og pensi-onskasser.Vi mener, reglerne bør smidiggøresyderligere, så det generelt blivermuligt at overføre en supplerendeengangsydelse til en kapitalpensionog omvendt. Efter gældende reglerer en sådan overførsel ikke mulig,fx hvis medlemmet ønsker at over-føre sin pension fra en pensions-kasse til et livsforsikringsselskab iforbindelse med et jobskifte. Ud-sigten til at miste en engangsydelsekan betyde, at overførslen ikkegennemføres, og dermed at løn-modtageren skal opretholde to pen-sionsordninger.En udvidelse af overførselsadgan-gen vil være i god overensstem-melse med bemærkningerne, hvor-af det fremgår, at den nye ”supple-rende engangssum”, der afløsersupplerende engangsydelse, vilblive et mere selvstændigt produkt.Overførselsadgangen bør tilsvaren-de omfatte de nye produkter, sup-plerende engangssum og aldersfor-sikring/-opsparing.Forslaget om afgiftsfri overførselmellem pensionsordninger i den sær-lige fusionssituation, så det blivermuligt at fusionere livsforsikrings-selskaber og pensionskasser, er dikte-ret af et øget behov for konsolideringi pensionssektoren og dermed et be-hov for at kunne foretage andre for-mer for omstruktureringer, end demder er mulighed for at foretage medde gældende regler.Ældre Sagens forslag rækker i øvrigtud over de ændringer, der udspringeraf skattereformaftalen, og er derforikke imødekommet.

Samspil med anden lovgivning

Efterløn

Efter § 77 a stk. 1 i lov om Ar-Der henvises til bemærkningerne tilbejdsløshedsforsikring kan indbe-høringssvaret fra Styrelsen for Fast-talte efterlønsbidrag overføres til en holdelse og Rekruttering (SFR).pensionsordning omfattet af PBLkapitel 1. Da den nye afgiftsfri ka-pital-pension er omfattet af kapitel1, vil det betyde, at efterlønsbidrag,der er fradraget i den skattepligtigeindkomst, kan overføres til en så-dan ny ordning og herefter udbeta-les uden afgift eller indkomstbe-skatning. Efter Ældre Sagens opfat-telse, er en sådan afgiftsfri udbeta-ling næppe tilsigtet.Efter § 74 j stk. 3 i lov om Arbejds- Der henvises til bemærkningerne tilløshedsforsikring, sker der indbe-høringssvaret fra Styrelsen for Fast-retning af depotet på en pensions-holdelse og Rekruttering (SFR).ordning umiddelbart før efterløns-alderen. 5% af depotet indgår vedberegning af modregning i efter-lønnen. Med den foreslåede nyeikke fradragsberettigede kapital-pension, vil depotet være mindreend efter gældende regler, såledesat modregningen bliver mindre.Herudover vil det være muligt atnedbringe modregningen i efter-lønnen for allerede indbetalte kapi-talpensionsmidler ved at udnyttemuligheden for at fremrykke af-giftsbetalingen i 2013. Eller ved pået senere tidspunkt at overføre denafgiftspligtige kapitalpension til enafgiftsfri ordning mod betaling afafgift, jf. den foreslåede § 41 A stk.2. Det fremgår ikke af bemærknin-gerne, om den reducerede modreg-ning i efterløn er tilsigtet.

Sociale ydelser

I såvel lov om social pension somlov om boligstøtte indgår formue iberegningen af ydelserne. EfterÆldre Sagens opfattelse bør detSocial- og Integrationsministeriet haroplyst følgende:”Opsparing i pensionsordninger er

præciseres, at indestående på dennye ikke-fradragsberettigede kapi-talpension i lighed med den eksi-sterende kapitalpension ikke indgårved opgørelsen af formue i denævnte love. Det gælder særlig ihenseende til opgørelsen af denlikvide formue ved beregning afældrecheck, hvor lovens definitionaf likvid formue ikke er klar. EfterÆldre Sagens opfattelse er Anke-styrelsens praksis på området ikkeklar, og derfor bør det i lov omsocial pension præciseres, at inde-stående på den nye type kapital-pension (alderdomsforsikring/-opsparing) ikke indgår i den likvideformue. Bestemmelsen kan indsæt-tes i det forslag til ændring af lovom social pension, der er sendt ihøring som led i udmøntning afaftalen om en skattereform.

Organisation

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Ændringer i pensionsbeskatnin-

gen

Fremrykning af beskatning

Administration af beskatning

§ 1 – (indførelse af aldersopspa-

ring og aldersforsikring):

Pensionsbeskatningsloven

§ 3 og § 5 – PAL-fradrag og gen-

beskatning efter selskabsskatte-

loven

Indledende bemærkninger

Tekniske bemærkninger og

spørgsmål

Provenu

Kreditorbeskyttelse

Indbetalinger over loftet

PAL-skat

Arbejdsløshed og dispensation

Samme emittent

Efterløn

Løbende indbetalinger til kapi-

talpension

Forlængelse af fristen for at kon-

vertere til aldersopsparing

Nettobeløb

Puljebekendtgørelsen

2. Konkrete bemærkninger til

den nye pensionsmodel og

straksbeskatning

2.1 Modregning i efterløn

2.2 Er straksbeskatning altid en

fordel?

2.3 Indbetalings- og indberet-

ningsflow i forbindelse med ar-

bejdsgiveradministrerede ord-

ninger

2.4. Overgangsregel for kollekti-

ve overenskomster

2.5 Mulighed for korrektion for-

ud for strafafgift

2.6 Overførsler i et selskab eller

mellem selskaber

2.7 Praktisk gennemførsel af

straksbeskatning

2.8 Ikke-fradragsberettiget sup-

plerende engangssum

2.9 Fravigelse af LIFO

2.10 Diverse, herunder korrek-

turrettelser

Fusion af pensionskasser m.v. og

livsforsikringsselskaber

Selskabsbeskatning af indfusio-

neret egenkapital.

PAL-beskatning af indfusioneret

egenkapital.

Udenfor skatteforliget er samti-

dig fremsendt i høring forslag om

fusion mellem pensionskasser

m.v. og forsikringsselskaber

Vedrørende virksomhedsskatte-

lovens § 23 a.

Vedrørende de nye pensionsord-

ninger

Fremrykket afgiftsbetaling for

eksisterende opsparing

Afskaffelse af fradragsret for nye

indbetalinger

20% afgift af indbetalinger over

loftet

Overførselsregler

Samspil med anden lovgivning

Efterløn

Sociale ydelser