L 195 - 2011-12 - Bilag 36: Skatteministerens kommentar til henvendelsen af 17/8-12 fra PwC

PWC stiller fire konkrete spørgsmål om, hvorvidt forskellige spørgsmål og alternativer iforbindelse med forslaget om en fuldstændig ophævelse af ligningslovens § 33 A har væretovervejet.Det drejer sig om følgende:Har man overvejet en forlængelse af kravet til udlandsopholdets varighed, således atder fremover skulle kræves ophold af 12 måneders varighed i stedet for de nugæl-dende 6 måneder? Dette skulle iflg. PWC øge sandsynligheden for, at der sker be-skatning i udlandet.Har man overvejet at indføre et krav om, at der sker beskatning i udlandet?Har man undersøgt, hvilke metoder andre sammenlignelige lande anvender, så detkan sikres, at danske lønmodtagere i udlandet ikke stilles ringere end lønmodtagerebosat i de pågældende lande?Har man overvejet at gøre lempelse efter ligningslovens § 33 A afhængig af, at denpågældende i medfør af EU-regler og sociale konventioner er socialt sikret i udlan-det?

Hertil bemærkes:PWC og andre må have forståelse for, at interne overvejelser i forbindelse med fremsættel-se af lovforslag netop er interne. Jeg har derfor ingen kommentarer til specifikke spørgsmålom sådanne overvejelser, men jeg har naturligvis intet imod mere generelt at diskutere despørgsmål, som PWC rejser.Det er klart, at ligningslovens § 33 A vil kunne udformes på mange måder, hvis man ønskerat opretholde en ordning, hvorefter fuldt skattepligtige personer med bopæl i Danmark kanundgå at betale skat i Danmark af deres lønindkomst.Det grundlæggende spørgsmål er imidlertid ikke, hvordan ligningslovens § 33 A bedst kanudformes. Det grundlæggende spørgsmål er, om en sådan bestemmelse i det hele taget skaleksistere, og det mener regeringen ikke, at den skal.Set i forhold til den nuværende bestemmelse vil alle de fire tiltag, som PWC nævner, be-grænse mulighederne for at kunne anvende ordningen. Men man løser ikke det problem,der ligger i, at det i dag er muligt at have adgang til danske velfærdsydelser for sig selv ogsin familie uden selv at bidrage efter evne. Man begrænser problemet og flytter det andresteder hen, men man løser det ikke.Hvis man forlænger kravet til udlandsopholdets længde til f. eks. 12 måneder, vil man ude-lukke dem, der opholder sig i udlandet mellem 6 og 12 måneder. Men hvis man er udsendtaf en dansk arbejdsgiver til et EU/EØS-land eller Schweiz, kan man være omfattet af dansksocial sikringslovgivning i mindst to år, og så er vi tilbage ved det oprindelige problemigen.Et krav om, at der sker beskatning i udlandet, vil ikke have nogen praktisk betydning, hvisskatten i udlandet er meget lav.Det kan være vanskeligt at sammenligne vilkårene for en dansk lønmodtager i udlandet ogen lønmodtager, der er fast bosiddende i det pågældende land. En lønmodtager udsendt afen dansk virksomhed til en opgave i udlandet kan eksempelvis være i besiddelse af kvalifi-Side 2

kationer, som ikke vil kunne rekrutteres lokalt. Det kan også være aftalt, at den udsendtemedarbejder ikke beskattes i arbejdslandet, hvilket vil være udtryk for en positiv skattedis-krimination af dansk arbejdskraft i forhold til lokal arbejdskraft.Så er der endelig spørgsmålet om ar lade skattefritagelse være afhængig af, om den pågæl-dende er socialt sikret i udlandet i medfør af EU-regler eller sociale konventioner. Proble-met med en sådan løsning vil være, at man herved indskrænker muligheden for at kunneanvende ordningen til arbejde i bestemte lande. Ordningen ville eksempelvis kunne anven-des i ved arbejde i Grækenland og i de ex-jugoslaviske lande, men ikke i nabolandet Alba-nien. Ordningen ville kunne anvendes ved arbejde i Marokko, men ikke ved arbejde i nabo-landet Algeriet. Man ville komme ud i nogle afgrænsninger, som må forekomme arbitrære.

L 195 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven

og personskatteloven (Nedsættelse af loft over rejsefradrag, øget be-

skatning af fri bil, beskatning af fuldt skattepligtiges udenlandske løn-

indkomst, beskatning ved arbejdsudleje og udvidet beskatning af løn-

arbejde i Danmark)