L 195 - 2011-12 - Bilag 12: Henvendelse af 24/8-12 fra Danske Maritime

Ligningslovens § 33 ADe provenumæssige konsekvenser af forslaget om ”beskatning af fuldtskattepligtiges udenlandske lønindkomst” angives som 260 mio. kr. ” eftertilbageløb og adfærd”, mens det i årene 2014-2022 vil give et merprovenupå 415 mio.kr. Dette tyder på, at skatteministeriet forventer at ca. 62%af den nuværende fritagende lønudgift fremtidig bliver beskattet iDanmark, mens de resterende 38% flyttes til udlandet. Tabel 4.1 synes atvise at effekten forventes at slå igennem i løbet af 8 år.

De allerfleste af Danske Maritimes berørte medlemmer har tilstedeværelse i udlandetog vi således uden besvær og uden varsel kunne lade opgaver udføre af andre endden danske montør. Skats beregninger er baseret på en gennemsnitlig forventning tilhvordan danske virksomheder vil ændre adfærd, og i denne sammenhæng vil demaritime virksomheder kunne reagere hurtigere end gennemsnittet og da de er mereinternationalt orienteret end de gennemsnitlige danske virksomheder vil de ogsåformentlig i højere grad varigt kunne omstille deres aktiviteter. Adfærdsændringen erderfor formentlig undervurderet og merprovenuet, hvis der bliver et, er overvurderet.En virksomhed der vælger at udsende udlændinge i stedet for danske montører, vilikke genansætte danskere, blot fordi man eventuelt ændrer reglen tilbage. Forvirksomheden er der ikke den store forskel om vidensopbygning sker i Danmark eller iudlandet, blot virksomheden beholder sin markedsandel. Der er således ikkenødvendigvis en mulighed for at se tiden an og følge udviklingen.Ud over den konkrete montør der fyres, vil en flytning af opgaverne til udlandetbetyde tab af andre arbejdspladser i Danmark.Alle bør bidrageSkatteministeren anfører at forslaget skal modvirke at en udsendt ”kanvære højtlønnet og have adgang til velfærdssamfundets tilbud og ydelseruden selv at bidrage, og man kan have familie i Danmark, der ligeledesbenytter sig af velfærdssamfundets tilbud.”Ligningslovens § 33 A er ikke en særregel til fordel for højtlønnede. Mange almindeligearbejdere har montør jobs i maritime virksomheder og arbejder i udlandet. SomDanske Maritime forstår reglerne betaler de udstationerede typisk halv skat, ogbidrager altså. Hvis familien bor i Danmark, betaler den skat efter helt normaleregler. Der er vel ikke noget forkert ved at en der bor i Danmark har fuld adgang til

velfærdssamfundets tilbud og ydelser selvom vedkommendes ægtefælle arbejder iudlandet?I forslaget står der : ”Afskaffelse af den særlige lempelsesregel for lønindkomst sikreren samlet beskatning på mindst dansk niveau.” Det betyder jo at skatten for denudsendte i nogle (måske mange) tilfælde bliver højere end dansk niveau. Hidtil harden, der opholder sig i udlandet og dermed belaster Danmark mindre, også betaltmindre. Efter forslaget skal den der opholder sig i udlandet og dermed belasterDanmark mindre, betale mere. Risikoen for om og hvor meget der skal betales mere,hviler på den ansatte.

I skatteministerns kommentar står der at ”det almindeligeskibsbygningsarbejde og de processer, der indgår som en del af bygningenaf et skib, og som foregår på værftets areal, vil blive omfattet af reglerneom arbejdsudleje.” men at ” F.eks. kan en udenlandsk leverandør af enskibsmotor levere motoren og udføre det fornødne monteringsarbejde,uden at dette omfattes af reglerne om arbejdsudleje.”Det er en misforståelse at tro, at der kan identificeres ’almindeligtskibsbygningsarbejde’ som ikke overlades underleverandører. Alt det arbejde og allede processer, der indgår som en del af bygningen eller vedligeholdelse af et skib, ogsom foregår på værftets areal, udføres i vidt omfang af underleverandører. Nogle afdisse leverer blot arbejdskraft og er at sammenligne med vikarbureauer, men andrebærer selv ansvar for gennemførelse, bemanding og resultat. Med motoren someksempel kan der være tale om så vidt forskellige opgaver som en hovedmotor somkun værftets kraner kan installere, eller et diesel-elektrisk anlæg med flere mindredieselmotorer der forsyner elmotorer til fremdrift. Skatteministerend eksempeldækker over mange andre situationer, hvoraf nogle i dag bedømmes omarbejdsudleje andre ikke.Værfter må fra opgave til opgave kunne overlade opgaver til både danske ogudenlandske underleverandører. Afgrænsningen på basis af det foreslåede kriteriumvil næsten kun kunne give anledning til tvivl. Kan en udenlandsk metalvirksomhedf.eks. levere et dækshus og udføre det fornødne monteringsarbejde? Kan enudenlandsk malervirksomhed levere maling og udføre det fornødne påføringsarbejde?Kan en udenlandsk elektriker-virksomhed levere kabler og udføre det fornødnepåføringsarbejde? Kan en producent af et ballastvands anlæg indbygge anlægget medrør og tanke og pumper i skibet? Hvis værftets kontrakt i hvert af disse tilfælde i detvæsentlige kun omfatter den pågældende opgave vil man da bedømme det som iskatteministerens eksempel? Hvis kontrakten omfatter alle de nævnte opgaver, menansvar or arbejdsledelse varierer fra underleverandør til underleverandør, vil alle dablive bedømt ens?Da kontrakter om reparation og vedligeholdelse af skibe ofte indgås med kort varselog udenfor normal arbejdstid, kan det ikke forventes at SKAT i alle tilfælde vil kunnesvare på spørgsmål om skatteansvaret inden kontrakten skal indgås.

I lovforslaget anføres det at OECD fra og med 2010 har præciseretarbejdsudlejebegrebet i kommentarerne til modeloverenskomsten, og at”Af kommentarerne til modeloverenskomstens artikel 15, punkt 8.13,fremgår det, at der ved afgørelsen af, om der foreligger arbejdsudleje ellerentreprise, i første række skal lægges vægt på om de tjenesteydelser, derudføres af den fysiske person, udgør en integreret del af aktiviteterne iden virksomhed, hvor tjenesteydelserne leveres.”I “THE 2010 UPDATE TO THE MODEL TAX CONVENTION”, af 22 juli 2010 er derændret i artikel 7 men ikke i artikel 15. Der er ændret i kommentaren til artikel 15.Vendingen ”integreret del af arbejdet” er taget fra denne kommentar. Der vedlæggeset uddrag af kommentarerne til punkt 8.13 og 8.14. Danske Maritime forstår ikketeksten som en anbefaling af en simplistisk regel om beskatning af arbejde der udgøren integreret del af aktiviteterne. Det ser for os ud til at være en præcisering dersnarere burde gøre vurderingerne individuelle og ikke erstatte en række kriterier medblot et.OECD Kommentaren der blev præciseret var på knap 30 linjer i én paragraf (paragraf8) . Den nye kommentar er på 6 sider – omkring 300 liner (paragraf 8 over 8.1 til8.28) Som Danske Maritime forstår kommentaren er begrebet ”en integreret del afaktiviteterne” centralt, men ikke det eneste og ikke det afgørende element i denvurdering der bør foretages. Danske Maritime ville forvente at de fleste OECD landefølger kommentaren og ikke anlægger den simplistiske vurdering som lovforslagetgør.